61984J0066

EKSF _ produktion _ kvotasystem for produktion og levering af staal _ overskridelse af produktionskvotaen i et bestemt kvartal _ fejlagtigt oplyst referenceproduktion _ anmodning om aendring af kvotaen _ Kommissionens forsinkede reaktion _ delvis udligning af kvotaoverskridelsen i det foelgende kvartal _ boedenedsaettelse

( EKSF-traktaten , art . 58 ; generelle beslutninger nr . 2794/80 og nr . 1831/81 , art . 12 )

1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 13 . marts 1984 , har virksomheden Ferriere di Borgaro SpA , Borgaro Torinese , i medfoer af EKSF-traktatens artikel 36 , stk . 2 , anlagt sag med paastand om annullation og , subsidiaert , aendring af Kommissionens beslutning af 26 . januar 1984 vedroerende en boede paalagt i henhold til EKSF-traktatens artikel 58 .

2 Det fastslaas i den anfaegtede beslutning , at »overskridelsen med 1 265 tons af den Borgaro for foerste kvartal 1982 meddelte produktionskvota for produkter under gruppe VI er en overtraedelse af beslutning nr . 1831/81/EKSF« ( artikel 1 ), og at sagsoegeren foelgelig paalaegges en boede paa 71 857 ECU svarende til 98 609 361 lire ( artikel 2 ).

3 Det bemaerkes , at Kommissionens beslutning nr . 1831/81 af 24 . juni 1981 om indfoerelse af en overvaagningsordning og et nyt system for produktionskvotaer for visse produkter for virksomheder i jern- og staalindustrien ( EFT L 180 , s . 1 ) har lempet det kvotasystem for staalproduktionen , som oprindelig blev indfoert ved Kommissionens beslutning nr . 2794/80 af 31 . oktober 1980 ( EFT L 291 , s . 1 ), saaledes at alene produktionen af visse grupper valsede produkter _ men derimod ikke produktionen af raastaal _ fortsat var omfattet af kvotasystemet .

4 Det fremgaar af sagen , at Ferriere di Borgaro , som fremstiller specialstaal , herunder almindelige staalknipler med et sidemaal paa mindre end 50 mm , under systemet efter beslutning nr . 2794/80 ved en fejltagelse havde opfoert de paagaeldende knipler under kvotaen for raastaal og ikke under kvotaen for valsede produkter . Som foelge heraf fik virksomheden i henhold til systemet efter beslutning nr . 1831/81 tildelt en i forhold til sin tidligere produktion staerkt nedsat produktionskvota for valset handelsstaal . For saa vidt angaar specielt det her omtvistede foerste kvartal af 1982 , blev produktionskvotaen og den del heraf , som kunne leveres paa det faelles marked , fastsat til henholdsvis 1 185 og 1 169 tons .

5 Da virksomheden fandt disse kvotaer utilstraekkelige , anmodede den i en raekke telexmeddelelser af 19 ., 22 . og 28 . januar samt 22 . og 31 . marts 1982 om en forhoejelse . Foerst ved beslutning af 19 . april 1982 efterkom Kommissionen imidlertid anmodningen , idet den forhoejede produktionskvotaen og den del , som kunne leveres paa det faelles marked , til henholdsvis 5 419 og 5 646 tons . Inden aendringen havde Kommissionen ved sine inspektoerer den 27 . februar 1982 foretaget en efterproevelse paa stedet af sagsoegerens oplysninger .

6 Da produktionskvotaerne saaledes foerst efter udloebet af det paagaeldende kvartal blev korrekt fastsat , havde sagsoegeren i mellemtiden overskredet sin produktionskvota for kvartalet med 1 265 tons , saaledes som det er fastslaaet i den anfaegtede beslutning . Efterfoelgende begraensede virksomheden imidlertid sin produktion , saaledes at den i aarets andet kvartal fremstillede 788 tons mindre end den tildelte produktionskvota .

7 I praeamblen til den anfaegtede boedebeslutning har Kommissionen stoettet sig paa den betragtning »at produktionskvotaen for foerste kvartal 1982 og den del af kvotaen , som kunne leveres paa det faelles marked , foerst blev fastsat paa grundlag af de af Borgaro fejlagtigt oplyste produktions- og referencemaengder _ hvorfor virksomheden ifoelge EKSF-traktatens artikel 47 kan paalaegges boeder og tvangsboeder _ og at den fejlagtige oplysning ikke kan betragtes som en haendelig og isoleret begivenhed , da virksomheden ikke siden juli 1981 har givet oplysninger om sin produktion med henblik paa erlaeggelse af afgifter og heller ikke har betalt afgifter , hvilket forhold er genstand for Kommissionens beslutning af 3 . juni 1983 , hvorved virksomheden tilpligtes at betale de skyldige beloeb i henhold til bestemmelserne vedroerende EKSF-afgifter« .

8 For saa vidt angaar boedens stoerrelse , fastslaas det indledningsvis i betragtningerne , at der ifoelge EKSF-traktatens artikel 58 kan paalaegges boeder op til et beloeb svarende til den uretmaessige produktion . Derefter praeciseres det , at boeden i medfoer af artikel 12 i ovennaevnte beslutning nr . 1831/81 normalt beloeber sig til 75 ECU/t overskridelse , men at den kan forhoejes til det dobbelte , hvis en virksomheds produktion overskrider kvotaen med 10% eller mere , eller hvis virksomheden allerede i et af de foregaaende kvartaler har overskredet sin kvota eller sine kvotaer .

9 Det anfoeres yderligere i betragtningerne , at boeden for underskudsgivende virksomheder kan forhoejes med 10% til 82,5 ECU/t overskridelse , hvis virksomheden alle- rede i et af de foregaaende kvartaler har overskredet sin eller sine kvota , eller hvis overskridelserne er paa 10% eller mere . For saa vidt angaar den foreliggende sag , anfoeres det , at »i dette tilfaelde skal der , naar henses til den usikkerhed , som virksomheden befandt sig i i foerste kvartal 1982 , og oensket om at udligne kvotaoverskridelsen for foerste kvartal for saaledes delvis at berigtige situationen , paalaegges en boede for den udlignede del af overskridelsen , dvs . 788 tons , paa 41,25 ECU/t overskridelse , hvilket svarer til en boedesats paa halvdelen af den sats , som anvendes paa den ikke udlignede overskridelse paa 477 tons« .

10 Sagsoegeren har anlagt sag med paastand om annullation af den omtvistede boedebeslutning , subsidiaert nedsaettelse af boeden . Til stoette herfor har sagsoegeren anfoert dels , at der foreligger magtfordrejning , dels at beslutningen er klart urimelig .

Magtfordrejning

11 Ferriere di Borgaro har paaberaabt sig magtfordrejning , idet virksomheden har anfoert , at Kommissionen ved at paalaegge den en boede for at have overskredet kvotaen i virkeligheden straffede virksomheden for at have tilsidesat afgifts- og oplysningspligten . Dette fremgaar af beslutningens betragtninger , hvorefter konstateringen af de urigtige oplysninger om produktion og referencemaengde saettes i relation til konstateringen af , at sagsoegeren heller ikke havde givet oplysninger om sin produktion med henblik paa erlaeggelse af afgifter og ikke laengere betalte disse afgifter .

12 Heroverfor har Kommissionen anfoert , at de naevnte betragtninger netop viser , at tilsidesaettelse af afgifts- og oplysningspligten var behandlet i en saerskilt beslutning . Den oenskede blot ved den omtvistede passus at fremhaeve , at den sagsoegende virksomhed selv var ansvarlig for den oprindelige tildeling af de urigtige kvoter , fordi den havde undladt at give rigtige oplysninger .

13 Det fremgaar af selve ordlyden af den foernaevnte betragtning , at formaalet var at underbygge konstateringen af , at den oprindelige fejlagtige fastsaettelse af produktionskvotaen var en direkte foelge af , at sagsoegeren havde tilsidesat sin oplysningspligt . Henvisningen til beslutningen af 3 . juni 1983 , hvorved sagsoegeren blev paalagt en sanktion for at have tilsidesat afgiftspligten , viser netop , at dette forhold ikke var omfattet af den her anfaegtede beslutning . Det kan derfor ikke fastslaas , at den

anfaegtede beslutning havde et andet formaal end at paalaegge en boede for den skete kvotaoverskridelse .

14 Anbringendet kan derfor ikke laegges til grund .

Spoergsmaalet om beslutningen klart er urimelig

15 For saa vidt angaar anbringendet , hvorefter beslutningen er klart urimelig , har Ferriere di Borgaro gjort gaeldende , at Kommissionen undlod at tage de saerlige omstaendigheder i betragtning , hvorunder kvotaoverskridelsen fandt sted , navnlig det forhold , at Kommissionen maatte anses for at vaere ansvarlig for overskridelsen . Sagsoegeren har her for det foerste anfoert , at det ikke fremgik klart , under hvilken gruppe knipler med et sidemaal paa mindre end 50 mm skulle henfoeres i henhold til beslutning nr . 2794/80 , og at Kommissionens inspektoerer i oevrigt ikke havde gjort opmaerksom paa , at kniplerne var opfoert under en forkert gruppe . For det andet har den sagsoegende virksomhed bemaerket , at det ikke fremgik klart af faellesskabsreglerne , hvilke tilfaelde der ikke var omfattet af kvotasystemet , og at den derfor ikke kunne vide , at den havde pligt til at give oplysning om sin produktion . Endelig har sagsoegeren anfoert , at Kommissionen ikke i tilstraekkelig grad tog hensyn til , at aendringsbeslutningen trods gentagne henvendelser foerst blev udstedt efter udloebet af det paagaeldende kvartal .

16 Kommissionen har heroverfor anfoert , at sagsoegeren bar hovedansvaret for den sanktionsbelagte overskridelse , idet dennes urigtige oplysninger om arten af virksomhedens produktion dannede grundlaget for den oprindelige fejlagtige tildeling af kvotaen . Faellesskabsbestemmelserne om klassificeringen af de paagaeldende varer er klare . Ifoelge Kommissionen henvises der i beslutning nr . 2794/80 i denne forbindelse til spoergeskemaerne Eurostat 2-13 og 2-11 , som atter henviser til Euronorm-bestemmelserne , som er tilsendt de beroerte virksomheder . Det fremgaar ligeledes klart af faellesskabsbestemmelserne , at kvotasystemets fritagelsesbestemmelser ikke finder anvendelse paa sagsoegeren . Endelig kan argumentet om , at beslutningen ikke blev truffet rettidigt , ifoelge Kommissionen ikke laegges til grund , for saa vidt en frist paa tre maaneder mellem modtagelsen af den foerste anmodning om en aendring og udstedelsen af aendringsbeslutningen maa anses for rimelig , navnlig naar henses til , at der forinden skulle gennemfoeres en kontrol paa stedet . Under alle omstaendigheder var virksomheden i besiddelse af alle noedvendige oplysninger til selv at beregne sin kvota senest 22 . marts 1982 , hvilket fremgaar af dens telexmeddelelse af samme dato , og i oevrigt havde Kommissionen allerede i beslutningen taget hensyn til de formildende omstaendigheder , som skyldtes den paastaaede forsinkelse .

17 Det bemaerkes foerst , at sagsoegeren i medfoer af beslutning nr . 2794/80 var forpligtet til _ hvad virksomheden da heller ikke bestrider _ at give Kommissionen oplysning om sin staalproduktion med angivelse af , hvilken del der skulle henfoeres dels under gruppen raastaal dels under gruppen valsede produkter . Virksomheden bar saaledes ansvaret for foelgerne af en urigtig oplysning , uanset om denne vedroerer den samlede produktionsmaengde eller opdelingen heraf paa de forskellige produktgrupper . Den kan ikke frigoere sig for dette ansvar under paaberaabelse af , at Kommissionens inspektoerer , som har til opgave at overvaage , at faellesskabsreglerne overholdes , ikke straks konstaterede , at oplysningerne var urigtige .

18 Sagsoegerens ansvar , for saa vidt angaar foelgerne af de urigtige oplysninger , kan heller ikke bortfalde eller lempes , fordi det som haevdet af sagsoegeren ikke fremgaar tilstraekkelig klart af faellesskabsreglerne , under hvilken gruppe de omhandlede knipler skal henfoeres . Det fremgaar nemlig af Kommissionens oplysninger , som sagsoegeren ikke har bestridt , at beslutning nr . 2794/80 indirekte ved henvisning til spoergeskemaerne Eurostat 2-11 og 2-13 henviser til Euronorm-bestemmelserne , som var blevet tilsendt de paagaeldende erhvervsdrivende , og hvoraf det fremgaar , at staalknipler med et sidemaal paa mindre end 50 mm skal henfoeres under valsede produkter , jfr . bilag I og II/2 til beslutning nr . 2794/80 og ikke under raastaal , jfr . beslutningens bilag II/1 .

19 Den sagsoegende virksomhed kan heller ikke paaberaabe sig , hvilket Kommissionen i oevrigt ogsaa har bestridt , at den mente , at den ikke forud for foerste kvartal 1982 var omfattet af kvotasystemet . Dette argument kan ikke laegges til grund , da fritagelsesbestemmelserne ikke gjaldt oplysningspligten . Artikel 4 i beslutning nr . 1831/81 , som aendret ved beslutning nr . 1832/81 , bestemmer nemlig udtrykkeligt , at »uden at det i oevrigt beroerer de forpligtelser vedroerende oplysning og den kontrol , som er fastsat ved denne beslutning« , er visse virksomheder ikke underkastet kvotasystemet .

20 For saa vidt angaar argumentet , hvorefter beslutningen om aendring af produktionskvotaen blev udstedt for sent , maa det derimod anerkendes , at selv om ansvaret for den oprindelige urigtige tildeling af kvotaen som ovenfor fastslaaet paahviler sagsoegeren , var Kommissionen ikke af den grund fritaget for hurtigst muligt at aendre kvotaen , saa snart sagsoegeren havde oplyst den om sin fejltagelse , og de noedvendige efterproevelser havde bekraeftet , at kvotaen var fastsat paa et forkert grundlag . I den foreliggende sag blev den foerste ansoegning om aendring indgivet til Kommissionen den 19 . januar 1982 , og den 27 . februar samme aar gennemfoerte Kommissionens inspektoerer kontrolbesoeg . AEndringsbeslutningen blev imidlertid foerst udstedt den 19 . april 1982 , dvs . efter udloebet af det paagaeldende kvartal , tre maaneder efter tidspunktet for den foerste ansoegning om aendring og naesten to maaneder efter kontrolbesoeget .

21 Herefter kan det fastslaas , at Kommissionen ikke rettidigt aendrede sin urigtige beslutning , hvilket hindrede sagsoegeren i at tilrettelaegge sin produktion paa en saadan maade , at kvotaen for det paagaeldende kvartal ikke blev overskredet . Selv om det som anfoert af Kommissionen maa antages , at sagsoegeren selv var i stand til at beregne sin kvota senest i loebet af marts 1982 , kan det ikke desto mindre fastslaas , at den sagsoegte institution ikke tilskyndede sagsoegeren til en saadan handling , da det ikke paa nogen maade fremgaar af sagen , at Kommissionens tjenestegrene allerede inden meddelelsen af aendringsbeslutningen gjorde sagsoegeren opmaerksom paa , hvilken endelig kvota denne kunne forvente at faa tildelt .

22 Selv om disse omstaendigheder ikke indebaerer , at sagsoegeren ikke kan antages at have overtraadt faellesskabsreglerne , og saaledes ikke kan begrunde en annullation af den anfaegtede beslutning , kan de imidlertid danne grundlag for en nedsaettelse af boeden .

23 Det bestemmes nemlig i artikel 12 i beslutning nr . 1831/81 , at boeden normalt beloeber sig til 75 ECU/t overskridelse undtagen i visse saerlige tilfaelde , hvor blandt andet en overskridelse paa 10% eller mere kan begrunde , at normalsatsen fraviges . Selv om den tildelte kvota i den foreliggende sag faktisk blev overskredet med mere end 10% , boer der dog tages hensyn til den usikkerhed , som virksomheden befandt sig i i det omhandlede kvartal , fordi Kommissionen ikke rettidigt udstedte sin aendringsbeslutning , og fordi sagsoegeren nedsatte sin produktion betydeligt i det foelgende kvartal . Naar henses til disse momenter , finder Domstolen det hensigtsmaessigt , at boeden principielt fastsaettes paa grundlag af normalsatsen uden forhoejelse , nemlig 75 ECU/t overskridelse .

24 For saa vidt sagsoegeren ved at nedsaette produktionen i det foelgende kvartal udlignede den tidligere kvotaoverskridelse , boer der imidlertid , for saa vidt angaar den del af overskridelsen , som blev udlignet , dvs . 788 tons _ naar henses til de saerlige omstaendigheder , som her bevirkede , at der i laengere tid bestod usikkerhed med hensyn til sagsoegerens kvota _ anvendes en boedesats svarende til en tredjedel af normalsatsen , nemlig 25 ECU/t overskridelse .

25 Af de ovenfor anfoerte grunde vil den paalagte boede vaere at nedsaette til 477 × 75 ECU + 788 × 25 ECU = 55 475 ECU ( 76 128 342 LIT ), idet sagsoegte i oevrigt vil vaere at frifinde .

Sagens omkostninger

26 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den tabende part til at afholde sagens omkostninger . Domstolen kan imidlertid i medfoer af artikel 69 , stk . 3 , ophaeve sagsomkostningerne helt eller delvis , hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter , eller hvor der foreligger ganske saerlige grunde .

27 Da baade sagsoegeren og Kommissionen delvis har tabt sagen , ophaeves sagsomkostningerne .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( tredje afdeling )

1 ) Den sagsoegeren paalagte boede nedsaettes til 55 475 ECU ( 76 128 342 LIT ).

2 ) I oevrigt frifindes sagsoegte .

3 ) Hver part betaler sine omkostninger .