61984J0049

Konvention om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser _ anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser _ grunde til at naegte _ det indledende processkrift ikke forskriftsmaessigt forkyndt for eller meddelt den udeblevne sagsoegte i tilstraekkelig god tid _ forkyndelse eller meddelelse i tilstraekkelig god tid _ efterproevelse ved retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten _ omfang _ saerlige omstaendigheder _ hensyntagen _ betingelser

( Konvention af 27 . september 1968 , art . 27 , nr . 2 )

Artikel 27 , nr . 2 , i konventionen af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager , herunder handelssager , finder , for saa vidt angaar det dér opstillede krav om , at det indledende processkrift skal forkyndes eller meddeles i tilstraekkelig god tid , ogsaa anvendelse , naar forkyndelsen eller meddelelsen har fundet sted inden for en frist , der er fastsat af retten i domsstaten , eller naar sagsoegte alene eller tillige havde bopael inden for naevnte rets juridiktion eller i domsstaten .

Retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten kan ved proevelsen af , om forkyndelse har fundet sted i tilstraekkelig god tid , ogsaa tage hensyn til saerlige omstaendigheder , som er indtraadt efter en forskriftsmaessig forkyndelse .

Den omstaendighed , at sagsoegeren efter forkyndelsen bliver bekendt med en ny adresse for sagsoegte , og den omstaendighed , at det skyldes sagsoegtes forhold , at det forskriftsmaessigt forkyndte processkrift ikke er naaet frem til ham , er omstaendigheder , retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten kan tage i betragtning ved proevelsen af , om forkyndelse har fundet sted i tilstraekkelig god tid .

1 Ved dom af 17 . februar 1984 , indgaaet til Domstolen den 24 . februar s.aa ., har Nederlandenes Hoge Raad i medfoer af protokollen af 3 . juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager , herunder handelssager ( herefter benaevnt konventionen ), stillet en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af konventionens artikel 27 , nr . 2 .

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag for naevnte ret mellem aegtefaellerne Debaecker-Plouvier og C . G . Bouwman .

3 AEgtefaellerne Debaecker-Plouvier havde fra den 15 . oktober 1980 for en niaarig periode til C . G . Bouwman , der er nederlandsk statsborger , udlejet en erhvervsejendom beliggende i Antwerpen . Den 21 . september 1981 fraveg C . G . Bouwman ejendommen ( hvor han havde taget bopael ) uden opsigelse og uden at underrette om ny adresse . Den 24 . september 1981 blev han indstaevnet til at give moede for underretten i Antwerpen den 1 . oktober s.aa . med en staevning , der i overensstemmelse med artikel 37 i den belgiske code judiciaire blev forkyndt paa politikommissariatet i Antwerpen , da han fortsat var tilmeldt folkeregisteret i denne by . Med skrivelse af 25 . september 1981 , der indgik til sagsoegernes advokat under sagen den 28 . september 1981 , opsagde C . G . Bouwman lejemaalet , fremsendte ejendommens noegler og meddelte sin nye adresse , en postboks i Essen , Belgien . Sagsoegernes advokat foretog sig intet for paa denne nye adresse at underrette sagsoegte om , at han var indstaevnet til at give moede for underretten den 1 . oktober , og den 1 . oktober 1981 doemte denne C . G . Bouwman som udebleven til at betale aegtefaellerne Debaecker-Plouvier et beloeb paa 1 072 900 BFR som »genudlejningserstatning« .

4 Den 30 . november 1981 blev der af praesidenten for Arrondissementsrechtbank Breda , Nederlandene , paa begaering fra aegtefaellerne Debaecker-Plouvier ved kendelse meddelt den af underretten i Antwerpen afsagte udeblivelsesdom fuldbyrdelsespaategning . Denne kendelse begaerede C . G . Bouwman den 6 . januar 1982 genoptaget , og den blev af Arrondissementsrechtbank ophaevet den 12 . oktober 1982 .

5 Hoge Raad , for hvilken sagsoegerne har indgivet kassationsanke , har udsat sagen og stillet Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :

»1 ) Forholder det sig saaledes , at artikel 27 , nr . 2 , i konventionen _ for saa vidt angaar det dér opstillede krav om , at det indledende processkrift i sagen skal forkyndes eller meddeles i god tid _ ikke finder anvendelse , naar forkyndelsen eller meddelelsen har fundet sted inden for en frist , der er fastsat af retten i domsstaten , og/eller sagsoegte kun eller ogsaa havde bopael inden for den naevnte rets jurisdiktion eller i det land , hvor retten er beliggende?

Saafremt det foerste spoergsmaal besvares benaegtende :

2

a ) Skal der ved afgoerelsen af , om der i et bestemt tilfaelde foreligger saerlige omstaendigheder , der medfoerer , at den i artikel 27 , nr . 2 , naevnte forkyndelse eller meddelelse , selv om den er forskriftsmaessig , dog har vaeret util straekkelig til at faa den i bestemmelsen naevnte frist til at loebe , kun tages hensyn til de omstaendigheder , der forelaa paa det tidspunkt , hvor forkyndelsen eller meddelelsen fandt sted , og som sagsoegeren kunne tage hensyn til paa dette tidspunkt?

Saafremt spoergsmaal 2 a besvares benaegtende :

2

b ) Kan omstaendigheder , der indtraeffer efter forkyndelsen eller meddelelsen , navnlig den omstaendighed , at sagsoegeren bliver bekendt med en adresse for sagsoegte , medfoere , at det af sagsoegeren kan kraeves , at han tager naermere skridt til at give sagsoegte oplysning om sagsanlaegget , i den forstand , at fristen i artikel 27 , nr . 2 , ikke begynder at loebe , hvis han ikke tager saadanne skridt?

Saafremt spoergsmaal 2 b besvares bekraeftende :

2

c ) Hvilke kriterier skal der anvendes i denne sammenhaeng? Er navnlig den omstaendighed , at det skyldes sagsoegtes forhold , at det forskriftsmaessigt forkyndte eller meddelte processkrift ikke er naaet frem til ham , til hinder for , at retten _ ogsaa paa baggrund af f.eks . den omstaendighed , at sagsoegeren var bekendt med , at sagsoegte havde forladt den adresse , der betragtedes som hans bopael _ kan fastslaa , at naermere skridt som de naevnte maatte kraeves?«

6 Skriftlige indlaeg er blevet indgivet af parterne i hovedsagen , Forbundsrepublikken Tysklands og Det forenede Kongeriges regeringer samt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber .

7 Det foerste spoergsmaal fra Hoge Raad gaar ud paa , om det er udelukket at anvende konventionens artikel 27 , nr . 2 , hvorefter en retsafgoerelse ikke kan anerkendes , saafremt det indledende processkrift i sagen ikke forskriftsmaessigt er blevet forkyndt for eller meddelt den udeblevne sagsoegte i god tid , for saa vidt angaar kravet om underretning i tilstraekkelig god tid , naar forkyndelsen eller meddelelsen har fundet sted inden for en frist , der er fastsat af retten i domsstaten , og/eller naar sagsoegte havde bopael i denne stat .

8 Hvad angaar det foerste spoergsmaal , er sagsoegerne i hovedsagen af den opfattelse , at det boer besvares med , at en anvendelse af konventionens artikel 27 , nr . 2 , er udelukket , naar sagsoegte paa tidspunktet for det indledende processkrifts forkyndelse havde bopael i domsstaten eller i det mindste , naar denne bopael ( som i naervaerende sag ) var den eneste .

9 Sagsoegte i hovedsagen har bestridt rigtigheden af denne fortolkning og gjort gaeldende , at ordlyden af artikel 27 , nr . 2 , ikke giver mulighed for at begraense anvendelsen af en regel , konventionen giver for at »sikre retten til forsvar« , til alene at angaa tilfaelde , i hvilke sagsoegte har bopael i en anden kontraherende stat end domsstaten . Var dette tilfaeldet , ville retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten ikke laengere have nogen bedoemmelsesmargen med hensyn til , om forkyndelse eller meddelelse var sket i god tid , naar fuldbyrdelse af en retsafgoerelse mellem parter , der havde bopael i en samme kontraherende stat , blev begaeret . Sagsoegtes opfattelse deles af Kommissionen og af Forbundsrepublikken Tysklands og af Det forenede Kongeriges regeringer , der har fremhaevet , at Domstolen allerede i sin dom af 16 . juni 1981 ( Klomps mod Michel , 166/80 , Sml . s . 1593 ) forudsaetningsvis har lagt til grund , at artikel 27 , stk . 2 , gjaldt uden hensyn til , om parterne har bopael i forskellige stater eller i den samme stat .

10 Til det spoergsmaal , Hoge Raad har stillet , bemaerkes i foerste raekke , at der i bestemmelsens ordlyd ingen holdepunkter er for et bekraeftende svar , idet der ingen betingelse opstilles med hensyn til sagsoegtes bopael . Selv om konventionens formaal som anfoert i dennes praeambel er »at tilvejebringe en forenkling af formaliteterne vedroerende gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser« , boer dette formaal i overensstemmelse med Domstolens faste praksis imidlertid ikke opnaas paa bekostning , i en hvilken som helst henseende , af retten til forsvar .

11 For saa vidt angaar konventionens artikel 27 , fremgaar det af selve bestemmelsens ordlyd , at retten i den kontraherende stat , for hvilken en retsafgoerelse begaeres anerkendt , kun kan naegte anerkendelse af en af de i bestemmelsen udtrykkeligt naevnte grunde . Blandt disse er den under nr . 2 naevnte , som skal sikre en behoerig beskyttelse af retten til forsvar for en sagsoegt , der er doemt som udebleven i udlandet . Det bestemmes saaledes dér , at en retsafgoerelse ikke kan anerkendes , »saafremt det indledende processkrift i sagen ikke forskriftsmaessigt er blevet forkyndt for eller meddelt den udeblevne sagsoegte i saa god tid , at han har kunnet varetage sine interesser under sagen« . Bestemmelsen tager hensyn til , at der i de forskellige kontraherende stater findes fiktive forkyndelsesmaader , der kommer til anvendelse i tilfaelde , hvor sagsoegte ikke har nogen kendt bopael , og som medfoerer fiktive retsvirkninger i forskelligt omfang . Sandsynligheden for at sagsoegte faktisk har faaet kendskab til forkyndelsen , og for at han saaledes har haft tilstraekkelig tid til raadighed for at forberede sit forsvar , er staerkt forskellig alt efter den enkelte retsordens fiktive forkyndelsesmaade .

12 Af den anfoerte grund skal artikel 27 , nr . 2 , fortolkes saaledes , at den , i forbindelse med anerkendelsen af en retsafgoerelse fra en anden kontraherende stat , har beskyttelsen af den udeblevne sagsoegtes ret til forsvar for oeje , uanset om de i domsstaten gaeldende forkyndelses- eller meddelelsesregler er iagttaget .

13 Herefter maa det foerste spoergsmaal besvares med , at Bruxelles-konventionens artikel 27 , nr . 2 , for saa vidt angaar det dér opstillede krav om , at det indledende processkrift skal forkyndes eller meddeles i tilstraekkelig god tid , ogsaa finder anvendelse , naar forkyndelsen eller meddelelsen har fundet sted inden for en frist , der er fastsat af retten i domsstaten , eller naar sagsoegte alene eller tillige havde bopael inden for naevnte rets jurisdiktion eller i domsstaten .

14 Med foerste del af Hoge Raad ' s andet spoergsmaal ( spoergsmaal 2 a ) spoerges , om der ved bedoemmelsen af , om der foreligger saadanne saerlige omstaendigheder , som medfoerer , at forkyndelsen eller meddelelsen , selv om den er forskriftsmaessig , dog ikke har vaeret tilstraekkelig til at saette den sagsoegte i stand til at varetage sine interesser , og foelgelig til at faa den i artikel 27 , nr . 2 , naevnte frist til at loebe , udelukkende skal tages hensyn til de omstaendigheder , der forelaa paa det tidspunkt , hvor forkyndelsen eller meddelelsen fandt sted , og som sagsoegeren da kunne tage hensyn til .

15 De indlaeg , der er afgivet i sagen , henviser i den forbindelse til Domstolens foernaevnte dom af 16 . juni 1981 , hvorefter retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten , der i almindelighed kan indskraenke sig til at efterproeve , om fristen , regnet fra det tidspunkt , da forkyndelsen eller meddelelsen er sket forskriftsmaessigt , har givet sagsoegte tilstraekkelig tid til at varetage sine interesser , dog i konkrete tilfaelde kan tage stilling til , om der foreligger saerlige omstaendigheder , som maa foere til at antage , at der vel er foretaget forskriftsmaessig forkyndelse eller meddelelse , men at dette dog ikke har vaeret tilstraekkeligt til at saette sagsoegte i stand til at paabegynde varetagelsen af sine interesser og derfor heller ikke har vaeret tilstraekkelig til at faa den i artikel 27 , nr . 2 , foreskrevne frist til at loebe .

16 Sagsoegerne i hovedsagen fortolker dommen saaledes , at man ikke kan tage hensyn til omstaendigheder , der foerst fremkommer efter forkyndelsen , og at det ikke er antageligt , at en forskriftsmaessig forkyndelse , der paa grundlag af de ved forkyndelsen bestaaende forhold anses for tilstraekkelig til , at fristen begynder at loebe , kan miste denne retsvirkning paa grund af omstaendigheder , der indtraeder senere . Foelgerne af en saadan opfattelse er saa meget mere indgribende , som en indsigelse stoettet paa artikel 27 , nr . 2 , ikke alene kan paaberaabes i forbindelse med fuldbyrdelsen , men ogsaa mod anerkendelsen af en retsafgoerelse .

17 Kommissionen deler i et vist omfang sagsoegernes opfattelse , og dette paa grundlag af betragtningen vedroerende retssikkerheden , noedvendigheden af en indskraenkende fortolkning af artikel 27 , nr . 2 , som en undtagelse fra hovedreglen om , at en fornyet proevelse af faktum er udelukket i forbindelse med fuldbyrdelsen , samt den omstaendighed , at allerede forkyndelsesreglerne i de nationale retsordener indeholder garantier . Imidlertid anerkender Kommissionen muligheden af at tage hensyn til visse ganske saerlige omstaendigheder , der indtraeder efter forkyndelsen , og som ikke kan laegges sagsoegte til last .

18 Sagsoegte i hovedsagen , Forbundsrepublikken Tysklands regering og Det forenede Kongeriges regering foreslaar derimod et benaegtende svar navnlig under hensyn til , at den beskyttelse , artikel 27 , nr . 2 , skal sikre , kun kan vaere effektiv , saafremt samtlige omstaendigheder tages i betragtning , dvs . ogsaa saadanne omstaendigheder , der er indtraadt efter forkyndelsen .

19 Hvad angaar denne del af det andet spoergsmaal bemaerkes , at saafremt man begraenser de omstaendigheder , der kan tages i betragtning , til saadanne , der var kendte paa tidspunktet for forkyndelsen , er der fare for at fortolke udtrykket »i saa god tid« saa indskraenkende og formelt , at indholdet heraf falder sammen med kravet med forkyndelsens forskriftsmaessighed , hvilket vil vaere ensbetydende med at ophaeve en af de garantier , konventionen giver sagsoegte .

20 Det anfoerte indebaerer , at kravet om »i saa god tid« , som stilles netop med henblik paa at sikre en effektiv beskyttelse af sagsoegtes rettigheder , skal bedoemmes ogsaa i forhold til omstaendigheder , der , selv om de er indtraadt efter forkyndelsen , ikke desto mindre kan vaere til hinder for , at forkyndelsen faktisk saetter den paagaeldende i stand til at forberede sit forsvar .

21 Dette resultat bekraeftes i oevrigt af foernaevnte dom af 16 . juni 1981 , hvori Domstolen fastslog , at der ved bedoemmelsen af , om forkyndelse er sket i tilstraekkelig god tid , kan tages hensyn »til enhver omstaendighed i sagen , herunder den maade , hvorpaa forkyndelse eller meddelelse er sket , forholdet mellem sagsoegeren og sagsoegte , eller karakteren af de foranstaltninger , sagsoegte har skullet traeffe for at undgaa en udeblivelsesafgoerelse« . Undersoegelsen af de foranstaltninger , sagsoegte har skullet traeffe for at undgaa en udeblivelsesafgoerelse , maa noedvendigvis angaa forhold , der ligger efter forkyndelsen .

22 Den foerste del af det andet spoergsmaal ( spoergsmaal 2 a ) maa derfor besvares med , at retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten ved proevelsen af , om forkyndelse har fundet sted i tilstraekkelig god tid , ogsaa kan tage hensyn til saerlige omstaendigheder , som er indtraadt efter en forskriftsmaessig forkyndelse .

23 Det andet spoergsmaal , Hoge Raad har stillet , omfatter yderligere to dele angivet som henholdsvis spoergsmaal 2 b og spoergsmaal 2 c . I den foerste del spoerges , om omstaendigheder , der indtraeffer efter forkyndelsen eller meddelelsen , kan medfoere , at det af sagsoegeren kan kraeves , at han tager naermere skridt til at give sagsoegte oplysning om sagsanlaegget , i den forstand , at fristen i artikel 27 , nr . 1 , ikke begynder at loebe , hvis han ikke tager saadanne skridt . I den anden del spoerges , om den omstaendighed , at det skyldes sagsoegtes forhold , at det forskriftsmaessigt forkyndte eller meddelte processkrift ikke er naaet frem til ham , er til hinder for , at retten _ bl.a . paa baggrund af den omstaendighed , at sagsoegeren var bekendt med , at sagsoegte havde forladt den adresse , der betragtedes som hans bopael _ kan fastslaa , at naermere skridt , som omhandlet i spoergsmaalets anden forgrening , maatte kraeves .

24 Hvad angaar spoergsmaal 2 b , har sagsoegerne i hovedsagen anfoert , at en saadan pligt hverken har hjemmel i gaeldende national lovgivning eller i konventionen , samt at en regel med et saadant indhold ikke ville stemme overens med retssikkerheden i processuel henseende . I oevrigt findes der ingen ensartet praksis i medlemsstaterne , idet man visse steder er mere formel end andre og saaledes mindre tilboejelig til at ivaerksaette skridt , der ikke kraeves i lovgivningen eller konventionen . Selv om det er anerkendelsesvaerdigt , at en advokat i et tilfaelde som det foreliggende underretter modparten eller foranlediger sagen udsat , kan der under alle omstaendigheder ikke rejses bebrejdelser mod den advokat , som ikke goer det .

25 Kommissionen er ogsaa af den opfattelse , at en saadan pligt ville indebaere en alvorlig fare for retssikkerheden . Det maa saaledes vaere uden retlige foelger i processuel henseende , at sagsoegeren ikke har underrettet sagsoegte , da han efter forkyndelsen blev bekendt med , at han kunne komme i forbindelse med denne paa en anden adresse .

26 Sagsoegte i hovedsagen , Forbundsrepublikken Tysklands regering og Det forenede Kongeriges regering foreslaar derimod en bekraeftende besvarelse bl.a . under hensyn til , at meningen og formaalet med artikel 27 , nr . 2 , netop er udover den formelle forkyndelse eller meddelelse , at sikre iagttagelsen af retten til genmaele og saaledes muligheden for at forsvare sig , hvorfor det saa vidt muligt boer undgaas , at en sagsoegt stilles over for en sag eller en dom uden at have haft lejlighed til at forsvare sig .

27 Hvad angaar denne del af det andet spoergsmaal bemaerkes , at spoergsmaalet , om en forkyndelse er sket i tilstraekkelig god tid , beror paa en bedoemmelse af faktum og foelgelig ikke kan afgoeres hverken paa grundlag af national ret i domsstaten eller national ret i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten . Skridt som de i det praejudicielle spoergsmaal omhandlede omfattes imidlertid ikke af nogen i konventionen hjemlet pligt for sagsoegeren . Der er derimod tale om en faktisk omstaendighed , der skal tages hensyn til ved afgoerelsen af , om forkyndelse er sket i tilstraekkelig god tid .

28 I saa henseende forpligter et kendskab efter forkyndelsen til sagsoegtes nye adresse ikke sagsoegeren til at foretage nye skridt , men indebaerer , at sagsoegerens efterfoelgende adfaerd bliver af betydning ved bedoemmelsen af , om forkyndelse er sket i tilstraekkelig god tid . Ved at underrette sagsoegte paa dennes nye adresse undgaar sagsoegeren nemlig , at retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten kan anse adresseaendringen som en saerlig omstaendighed , som udelukker , at forkyndelsen paa den gamle adresse anses som sket i tilstraekkelig god tid .

29 Hvad angaar spoergsmaal 2 c , er det sagsoegernes opfattelse , at selv om sagsoegeren var forpligtet til at foretage yderligere skridt , medfoerer den omstaendighed , at saadanne ikke er ivaerksat , ikke noedvendigvis , at anerkendelse eller fuldbyrdelse af retsafgoerelsen maa naegtes , saafremt det beror paa sagsoegtes forhold , at sagsoegeren paa tidspunktet for forkyndelsen var ukendt med den adresse , hvortil henvendelser til sagsoegte kunne rettes . Det vil i saa henseende ikke vaere tilstraekkeligt for sagsoegte at meddele nummeret paa en postboks . Kommissionen deler dette synspunkt , idet den er af den opfattelse , at saafremt det beror paa sagsoegtes forhold , at det forskriftsmaessigt forkyndte eller meddelte processkrift ikke er kommet frem til denne , har sagsoegeren ingen pligt til at foretage yderligere skridt , selv om han efterfoelgende bliver bekendt med sagsoegtes nye adresse .

30 Sagsoegte i hovedsagen , Forbundsrepublikken Tysklands regering og Det forenede Kongeriges regering er af den opfattelse , at sagsoegtes adfaerd ogsaa er blandt de omstaendigheder , retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten kan tage hensyn til ved bedoemmelsen af , om forkyndelse er sket i tilstraekkelig god tid , samt at betydningen heraf maa bedoemmes af retten i lyset af kravet om en effektiv beskyttelse af retten til forsvar .

31 Henset til , at sigtet med artikel 27 , nr . 2 , som anfoert ovenfor , er at saette sagsoegte i stand til faktisk at varetage sine interesser , bemaerkes , at det ikke af en adfaerd , der kan laegges sagsoegte til last , kan sluttes , at forkyndelsen er sket i tilstraekkelig god tid , selv om sagsoegeren efterfoelgende er blevet bekendt med , at man kunne komme i forbindelse med sagsoegte paa en ny adresse . Var dette tilfaeldet , laegger man nemlig en formodning om , at forkyndelse er sket i »god tid«? til grund . Selv om det med rette kan formodes , at en forkyndelse er sket i tilstraekkelig god tid , naar det ikke var kendt , hvor man kunne komme i forbindelse med sagsoegte , er en saadan formodning ikke i overensstemmelse med beskyttelsen af retten til forsvar , naar sagsoegeren efter forkyndelsen er blevet bekendt med , hvor henvendelse til sagsoegte kunne rettes .

32 Tages det saaledes i betragtning , at en adfaerd , der kan laegges sagsoegte til last , ikke automatisk udelukker , at der tages hensyn til saadanne saerlige omstaendigheder , der medfoerer , at forkyndelsen har vaeret utilstraekkelig , kan en saadan adfaerd udgoere et af de forhold paa grundlag af hvilke , retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten bedoemmer , om en forkyndelse er sket i tilstraekkelig god tid . Det tilkommer saaledes denne ret i et tilfaelde som det foreliggende at bedoemme , i hvilket omfang den adfaerd , der laegges sagsoegte til last , kan opveje den omstaendighed , at sagsoegeren efter forkyndelsen er blevet bekendt med sagsoegtes nye adresse .

33 Herefter maa anden og tredje del af det andet spoergsmaal ( spoergsmaalene 2 b og 2 c ) besvares med , at den omstaendighed , at sagsoegeren efter forkyndelsen bliver bekendt med en ny adresse for sagsoegte , og den omstaendighed , at det skyldes sagsoegtes forhold , at det forskriftsmaessigt forkyndte processkrift ikke er naaet frem til ham , er omstaendigheder , retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten kan tage i betragtning ved proevelsen af , om forkyndelse har fundet sted i tilstraekkelig god tid .

Sagens omkostninger

34 De udgifter , der er afholdt af Forbundsrepublikken Tysklands regering , af Det forenede Kongeriges regering samt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( fjerde afdeling )

vedroerende de spoergsmaal , som er forelagt den af Nederlandenes Hoge Raad ved dom af 17 . februar 1984 , for ret :

1 ) Artikel 27 , nr . 2 , i Bruxelles-konventionen finder , for saa vidt angaar det dér opstillede krav om , at det indledende processkrift skal forkyndes eller meddeles i tilstraekkelig god tid , ogsaa anvendelse , naar forkyndelsen eller meddelelsen har fundet sted inden for en frist , der er fastsat af retten i domsstaten , eller naar sagsoegte alene eller tillige havde bopael inden for naevnte rets jurisdiktion eller i domsstaten .

2 ) Retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten kan ved proevelsen af , om forkyndelse har fundet sted i tilstraekkelig god tid , ogsaa tage hensyn til saerlige omstaendigheder , som er indtraadt efter en forskriftsmaessig forkyndelse .

3 ) Den omstaendighed , at sagsoegeren efter forkyndelsen bliver bekendt med en ny adresse for sagsoegte , og den omstaendighed , at det skyldes sagsoegtes forhold , at det forskriftsmaessigt forkyndte processkrift ikke er naaet frem til ham , er omstaendigheder , retten i anerkendelses- eller fuldbyrdelsesstaten kan tage i betragtning ved proevelsen af , om forkyndelse har fundet sted i tilstraekkelig god tid .