61984J0002

Transport _ vejtransport _ kombineret godstransport jernbane/landevej _ transit gennem et tredjeland _ motorkoeretoejets udladning i en banegaard i tredjelandet _ anvendelse af direktiv 75/130 _ betingelser

( Raadets direktiv 75/130 )

Direktiv 75/130 om indfoerelse af faelles regler for visse former for kombineret godstransport ( jernbane/landevej ) mellem medlemsstaterne skal fortolkes saaledes , at det ogsaa omfatter kombineret godstransport jernbane/landevej mellem to medlemsstater med transitkoersel gennem et tredjeland , selv om motorkoeretoejet udlades i en banegaard i tredjelandet , forudsat dog at naevnte banegaard er den egnede banegaard , der ligger naermest ved det sted , hvor godset skal losses , og at koeretoejets udladning bekraeftes ved et stempel paasat transportdokumentet af den paagaeldende banegaard .

1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 3 . januar 1984 , har Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om , at det statueres , at Den italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser , der paahviler den i medfoer af Raadets direktiv 75/130 af 17 . februar 1975 om indfoerelse af faelles regler for visse former for kombineret godstransport ( jernbane/landevej ) mellem medlemsstaterne ( EFT L 48 , s . 31 ), navnlig dettes artikel 2 , idet den kraever transportbevilling for koeretoejer , som er indregistreret i Forbundsrepublikken Tyskland , og som mod Italien befordres med jernbane til Lugano banegaard , naar den er den egnede udladningsbanegaard , der ligger naermest ved det sted , hvor godset losses .

2 Direktivet er et led i den faelles transportpolitik som omhandlet i traktatens artikler 74 og 75 og har til formaal at afskaffe enhver kvantitativ restriktion for international vejgodstransport mellem medlemsstater , hvor jernbanenettet benyttes , for paa den maade at begraense landevejsstraekningen til det mindst mulige . Ifoelge anden betragtning til direktivet giver en saadan brug af kombineret jernbane/landevejstransport en fordelagtig oekonomisk udnyttelse ; den har desuden til formaal at aflaste landevejstrafikken og derved oege sikkerheden paa landevejene , og den har ligeledes betydning for de miljoebevarende bestraebelser .

3 I henhold til direktivets artikel 1 omfatter det den naevnte transportform , saafremt motorkoeretoejet eller den del heraf , der er bestemt til at modtage ladningen , befordres med jernbane fra den egnede indladningsbanegaard , der ligger naermest ved det sted , hvor godset paalaesses , til den egnede udladningsbanegaard , der ligger naermest ved det sted , hvor godset losses .

4 Direktivets artikel 2 bestemmer , at medlemsstaterne skal frigoere de i artikel 1 omhandlede transportformer fra enhver kontingent- eller bevillingsordning .

5 For at undgaa misbrug er der i direktivets artikler 3 og 4 fastsat visse kontrolforanstaltninger . I henhold til artikel 3 skal transportdokumentet indeholde angivelse af indladnings- og udladningsbanegaarden , og oplysningerne skal bekraeftes ved et stempel paasat af jernbaneadministrationerne paa de paagaeldende banegaarde .

6 Det fremgaar af sagen , at tyske transportvirksomheder ved udfoerelse af godstransport fra Tyskland til Norditalien har ladet deres koeretoejer befordre med jernbane til banegaarden i Lugano , Schweiz , idet den banegaard er naermere ved det sted , hvor det paagaeldende gods skulle losses , end de italienske banegaarde , der har udstyr til losning af koeretoejer . De italienske toldmyndigheder har imidlertid kraevet transportbevilling for de naevnte koeretoejers indrejse i Italien ad landevej , idet direktivet efter deres opfattelse ikke finder anvendelse , naar udladningsbanegaarden ligger i et tredjeland .

7 Den tyske regering underrettede Kommissionen om de italienske myndigheders fortolkning af direktivet samt om den af dem fulgte praksis . Kommissionens opfattelse var , at de italienske myndigheders fremgangsmaade ikke var i overensstemmelse med direktivet , og den anmodede ved skrivelse af 22 . juli 1982 Den italienske Republik om at fremkomme med sine bemaerkninger .

8 Kommissionen fandt ikke den italienske regerings besvarelse tilfredsstillende og fremsatte derfor den 2 . marts 1983 en begrundet udtalelse over for de italienske myndigheder .

9 Den italienske regering bestred Kommissionens argumentation i den begrundede udtalelse ; Kommissionen har herefter anlagt naervaerende sag .

10 Til stoette for soegsmaalet har Kommissionen navnlig henvist til direktivets ordlyd , idet det ikke indeholder nogen undtagelse i det tilfaelde , hvor den banegaard , der ligger naermest ved det sted , hvor godset skal losses , er beliggende i et tredjeland . Kommissionen har anfoert , at i betragtning af Italiens geografiske beliggenhed og de betydelige handelsveje , som fra de oevrige medlemsstater gaar mod Norditalien , vil den fortolkning af direktivet , de italienske myndigheder anlaegger , for Italiens vedkommende goere dette delvis uvirksomt .

11 Den italienske regering har understreget , at direktivet kun vedroerer godstransport mellem medlemsstaterne . Den er af den opfattelse , at hvis direktivet ligeledes omfattede banegaarde i tredjelande , skulle dette have vaeret angivet udtrykkeligt .

12 Den italienske regering har desuden bemaerket , at den af Kommissionen anlagte fortolkning for Italiens vedkommende vil bevirke , at godstransport inden for bestemmelseslandet kun kan ske ad landevej , hvilket indebaerer , at Italien ikke opnaar de fordele , der er baggrunden for den i direktivet fastsatte liberalisering .

13 Den har i oevrigt bemaerket , at den i direktivet fastsatte kontrolordning er i strid med Kommissionens fortolkning . Navnlig kan de forpligtelser , jernbaneadministrationerne har i henhold til direktivets artikel 3 , ikke omfatte jernbaneadministrationer i tredjelande , medmindre de paagaeldende lande har indgaaet aftale herom med Faellesskabet . Det kan ikke med rimelighed haevdes , at den ordning , der er indfoert ved direktivet , kan fungere takket vaere et frivilligt samarbejde med jernbanerne i tredjelande .

14 Efter den italienske regerings opfattelse bekraeftes dette synspunkt klart af Raadets afgoerelse af 26 . marts 1981 om indledning af forhandlinger mellem Det europaeiske oekonomiske Faellesskab og tredjelande om indfoerelse af faelles regler for visse former for kombineret godstransport ( jernbane/landevej ). Ifoelge betragtningerne til afgoerelsen er formaalet med forhandlingerne , at den i direktivet fastsatte ordning udvides til ogsaa at omfatte visse tredjelande , herunder Schweiz . Den italienske regering har understreget , at i henhold til de forhandlingsinstrukser , der findes i bilaget til afgoerelsen , skal forhandlingerne blandt andet omfatte transport

»mellem to medlemsstater og i transit gennem et tredjeland ( saafremt vejtransporten indebaerer overskridelse af en graense mellem en medlemsstat og et tredjeland)« .

15 Den italienske regering har navnlig henvist til , at der til ovennaevnte bestemmelse er foelgende fodnote :

»Transport mellem to medlemsstater , hvor transitkoersel gennem et tredjeland udelukkende foregaar med jernbane , er allerede omfattet af direktivet.«

Den italienske regering har heraf modsaetningsvis sluttet , at kombineret godstransport , hvor der benyttes landevej ved overskridelse af graensen mellem et tredjeland og en medlemsstat , ikke er omfattet af direktivet .

16 Paa baggrund af disse forskellige opfattelser bemaerkes foerst , at direktivet omfatter kombineret godstransport jernbane/landevej mellem to medlemsstater , selv om en saadan transport passerer et eller flere tredjelande . Den enkelte transport betragtes saaledes som én transport fra afgangsstedet til ankomststedet , hvorved den omstaendighed , at direktivet ikke indeholder nogen undtagelse i det tilfaelde , hvor en af de banegaarde , der benyttes , ligger i et tredjeland , ogsaa taler til fordel for Kommissionens fortolkning .

17 Navnlig underbygges den naevnte fortolkning desuden af direktivets formaal , saaledes som det fremgaar af de naevnte betragtninger . De fordele , der er forbundet med denne form for transport , maa vurderes i forhold til Faellesskabets interesser set under ét . Den omstaendighed , at transporten i bestemmelsesmedlemsstaten udelukkende foregaar ad landevej , kan saaledes ikke i sig selv eliminere fordelene ved kombineret godstransport jernbane/landevej . I modsaetning til , hvad den italienske regering har anfoert , er de naevnte fordele i oevrigt til gavn for bestemmelsesstaten i det omfang landevejsstraekningen i den paagaeldende stat begraenses .

18 Selv om direktivets artikel 3 indeholder en bestemmelse om samarbejde mellem jernbaneadministrationerne med hensyn til kontrolordningen , og en saadan forpligtelse til samarbejde ikke ved et direktiv kan paalaegges administrationerne i et tredjeland , har Kommissionen ret i , at den paagaeldende banegaards paasaetning af et stempel udelukkende tjener som bevis for den straekning , der faktisk er tilbagelagt med jernbane . Paa baggrund af det snaevre samarbejde mellem alle europaeiske jernbaneadministrationer er der ingen grund til at naere tvivl om bevisvaerdien af en saadan bekraeftelse fra en administration i et tredjeland , selv om denne ikke er forpligtet til at give bekraeftelsen .

19 Det omtvistede direktiv skal derfor fortolkes saaledes , at det ogsaa omfatter kombineret godstransport jernbane/landevej mellem to medlemsstater med transitkoersel gennem et tredjeland , selv om motorkoeretoejet udlades i en banegaard i tredjelandet , forudsat dog at naevnte banegaard er den egnede banegaard , der ligger naermest ved det sted , hvor godset skal losses , og at koeretoejets udladning bekraeftes ved et stempel paasat transportdokumentet af den paagaeldende banegaard .

20 En saadan fortolkning er ikke reelt i strid med ovennaevnte afgoerelse af 26 . marts 1981 om indledning af forhandlinger med tredjelande . Set i den sammenhaeng , hvori den indgaar , kan fodnoten i forhandlingsinstrukserne ikke foere til den af den italienske regering anfoerte modsaetningsslutning .

21 Formaalet med afgoerelsen er nemlig ikke at fastlaegge direktivets raekkevidde , men udelukkende at bemyndige til indledning af forhandlinger og at give naermere instrukser med henblik paa forhandlingernes gennemfoerelse . Formaalet med dem er at opbygge et samarbejde med bestemte tredjelande og at fastlaegge parternes gensidige rettigheder i de paagaeldende aftaler . Selv om direktivet principielt omfatter transport mellem medlemsstater , som indebaerer overskridelse ad landevej af graensen mellem en medlemsstat og et tredjeland , og selv om det paagaeldende tredjeland i visse tilfaelde , som f.eks . hvor koeretoejer udlades i Lugano , allerede frivilligt yder det noedvendige samarbejde med hensyn til direktivets anvendelse , har det dog vaeret noedvendigt at lade en saadan transport indgaa i forhandlingsinstrukserne med henblik paa , at dette samarbejde underlaegges reglerne i de naevnte aftaler . I det i fodnoten naevnte tilfaelde , hvor transitkoersel gennem et tredjeland udelukkende foregaar med jernbane , er et samarbejde fra det paagaeldende lands myndigheders side ikke noedvendigt med henblik paa direktivets anvendelse , og ved udformningen af forhandlingsinstrukserne har den situation derfor kunnet udelades , saaledes som det er fastsat i den omtalte fodnote .

22 Det foelger af det anfoerte , at Den italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser , der paahviler den i medfoer af Raadets direktiv 75/130 af 17 . februar 1975 , navnlig dettes artikel 2 , idet den kraever transportbevilling for koeretoejer , som er indregistreret i Forbundsrepublikken Tyskland , og som mod Italien befordres med jernbane til Lugano banegaard , naar denne er den egnede udladningsbanegaard , der ligger naermest ved det sted , hvor godset skal losses , og naar den med jernbane tilbagelagte straekning kan bekraeftes som angivet i direktivets artikel 3 .

Sagens omkostninger

23 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . I henhold til samme artikels stk . 3 , foerste punktum , kan Domstolen imidlertid ophaeve sagsomkostningerne helt eller delvis , hvor der foreligger ganske saerlige grunde .

24 Henset til uklarhederne i de faellesskabsbestemmelser , som Domstolen har fortolket , kan den italienske regering ikke kritiseres for at have oensket Domstolens afgoerelse , inden den tiltraadte Kommissionens fortolkning . Under disse ganske saerlige omstaendigheder vil sagens omkostninger vaere at ophaeve .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Den italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser , der paahviler den i medfoer af Raadets direktiv 75/130 af 17 . februar 1975 , navnlig dettes artikel 2 , idet den kraever transportbevilling for koeretoejer , som er indregistreret i Forbundsrepublikken Tyskland , og som mod Italien befordres med jernbane til Lugano banegaard , naar denne er den egnede udladningsbanegaard , der ligger naermest ved det sted , hvor godset skal losses , og naar den med jernbane tilbagelagte straekning kan bekraeftes som angivet i direktivets artikel 3 .

2 ) Hver part baerer sine omkostninger .