61983J0172

1 . Annullationssoegsmaal _ anlaeggelse af annullationssoegsmaal mod en individuel EKSF-beslutning , der endnu ikke er forkyndt eller offentliggjort _ antagelse til realitetsbehandling _ tilsvarende soegsmaal anlagt efter beslutningens offentliggoerelse _ afvisning

( EKSF-traktaten , art . 33 , stk . 3 )

2 . Annullationssoegsmaal _ en virksomheds soegsmaal mod en individuel EKSF-beslutning som den ikke er adressat for _ beslutning der tillader at konkurrerende virksomheder opnaar fordele

( EKSF-traktaten , art . 33 , stk . 2 )

3 . Annullationssoegsmaal _ soegsmaalsinteresse _ iagttagelse af den anfaegtede beslutnings bestemmelser _ ingen virkning

( EKSF-traktaten , art . 39 )

4 . Institutionernes retsakter _ begrundelse _ forpligtelse _ raekkevidde _ EKSF-beslutning

( EKSF-traktaten , art . 5 og art . 15 )

5 . EKSF _ stoette til jern- og staalindustrien _ kommissionsbeslutning der betinger statsstoette af en nedskaering af produktionskapaciteten _ fastsaettelse af kapacitetsnedskaeringen paa grundlag af fejlagtige oplysninger _ ulovlighed

( Kommissionens generelle beslutning 2320/81 ; Kommissionens beslutning 83/398 , art . 2 , stk . 1 )

1 . Bestemmelserne i artikel 33 , stk . 3 , i EKSF-traktaten , er ikke til hinder for , at en sagsoeger anlaegger sag ved Domstolen saa snart den beslutning , der anfaegtes , er vedtaget , og ikke venter indtil beslutningen er forkyndt eller offentliggjort . En ny sag mellem de samme parter , der er anlagt efter offentliggoerelsen af den beslutning , der anfaegtes , med paastand om annullation af samme beslutning paa grundlag af de samme soegsmaalsgrunde som i den foerst anlagte sag , skal derimod afvises .

2 . En individuel kommissionsbeslutning , der tillader , at en eller flere konkurrerende virksomheder opnaar fordele , angaar en virksomhed , jfr . EKSF-traktatens artikel 33 , stk . 2 .

3 . Da indbringelse af sager for Domstolen ikke har opsaettende virkning , jfr . EKSF-traktatens artikel 39 , bortfalder en sagsoegende virksomheds interesse i at paastaa en beslutning annulleret ikke , fordi den har efterkommet denne beslutning .

4 . Selv om begrundelsen til en beslutning , der indeholder et klagepunkt , skal goere det muligt for Domstolen at udoeve sin legalitetskontrol og at give beslutningens adressat de oplysninger , der er noedvendige for at fastslaa , om beslutningen er korrekt eller mangelfuld , maa begrundelsespligten ifoelge artiklerne 5 og 15 i EKSF-traktaten i oevrigt vurderes ud fra omstaendighederne i det foreliggende tilfaelde , bl.a . aktens indhold , arten af de anfoerte grunde samt den interesse , som adressaten eller andre af akten beroerte personer , jfr . EKSF-traktatens artikel 33 , stk . 2 , har i at modtage yderligere oplysninger .

5 . Naar Kommissionen ved ansaettelsen af den produktionskapacitetsnedskaering i en medlemsstat , der er en betingelse for statsstoette , har foretaget en sammenligning af den kapacitetsnedskaering , der kraeves af samtlige jern- og staalvirksomheder i Faellesskabet , og den af vedkommende medlemsstat tilbudte nedskaering og herved har vurderet sidstnaevnte nedskaering fejlagtigt , saa den er blevet kunstigt nedsat , maa Domstolen afsige dom om annullation af de bestemmelser i beslutningen , der er vedtaget paa grundlag af den begaaede fejl .

1 Ved to staevninger , indgivet til Domstolens justitskontor henholdsvis den 8 . august og den 5 . oktober 1983 , har selskabet Hoogovens Groep BV anlagt to sager med paastand om annullation af

_ Kommissionens beslutning 83/398/EKSF af 29 . juni 1983 om stoette , som den nederlandske regering paataenker at yde til jern- og staalindustrien ( EFT L 227 , s . 33 ), og

_ Kommissionen beslutning 83/396/EKSF af 29 . juni 1983 om stoette , som den italienske regering paataenker at yde til visse jern- og staalproducenter ( EFT L 227 , s . 24 ).

2 Den foerste sag , der er indfoert i Domstolens register under nr . 172/83 , er anlagt efter at sagsoegeren havde faaet kundskab om de anfaegtede beslutninger , dvs . 11 dage foer disse blev offentliggjort i EFT , og henviser til disse beslutninger af 29 . juni 1983 under anvendelse af deres interne numre , dvs . C(83 ) 950/8 , for saa vidt angaar beslutningen om den nederlandske stoette , og C(83 ) 950/6 , for saa vidt angaar den italienske stoette . I den anden sag , der er indfoert i Domstolens register under nr . 226/83 , og som blev anlagt , efter at disse beslutninger var blevet offentliggjort i EFT , benyttes de nye numre , beslutningerne fik ved offentliggoerelsen , og som er naevnt i praemis 1 .

3 Kommissionen har paa baggrund af forvaerringen af krisen i jern- og staalindustrien og i betragtning af de strenge regler , der skal anvendes for at imoedegaa denne krise , efter opfordring fra Raadet aendret den foerste kodeks for stoette , der blev indfoert ved beslutning 257/80/EKSF af 1 . februar 1980 ( EFT L 29 , s . 5 ), og har vedtaget beslutning 2320/81/EKSF af 7 . august 1981 om faellesskabsregler for stoette til jern- og staalindustrien ( EFT L 228 , s . 14 ), der betegnes den anden kodeks for stoette .

4 Af artikel 2 i sidstnaevnte beslutning fremgaar , at stoette til jern- og staalindustrien kun kan betragtes som forenelig med faellesmarkedet , saafremt stoettetilsagnet er afgivet senest den 1 . juli 1983 og ikke giver anledning til betalinger efter den 31 . december 1985 , og saafremt det paataenkte strukturomlaegningsprogram foerer til en nedbringelse af den samlede produktionskapacitet i alle de virksomheder , som modtager stoette , og ikke oeger produktionskapaciteten for de forskellige produktkategorier , for hvilke der ikke findes et marked i vaekst . Beslutning 2320/81 indeholder ud over disse almindelige regler en raekke regler for hver enkelt form for stoette .

5 Ved afslutningen af behandlingen af samtlige de stoetteordninger , der i henhold til artikel 8 i beslutning 2320/81 skulle vaere meddelt Kommissionen senest den 30 . september 1982 , vedtog Kommissionen en raekke beslutninger til medlemsstaterne , den saakaldte serie 950 , og herunder de to anfaegtede beslutninger .

6 I beslutningen om den nederlandske stoette fastslaar Kommissionen , at den nettokapacitetsnedskaering inden for varmvalsede produkter , som den nederlandske regering har foreslaaet som modydelse for at kunne yde den paataenkte investeringsstoette og driftsstoette , kan antages at udgoere ca . 250 000 tons , hvilket er utilstraekkeligt . Kommissionen har derfor paalagt den nederlandske jern- og staalindustri at nedskaere sin kapacitet med 700 000 tons , og har herved henvist til , at stoettens stoerrelse og intensitet ifoelge artikel 3 , stk . 1 , andet led , og artikel 5 , stk . 1 , tredje led , i beslutning 2320/81 skal vaere begrundet i omfanget af strukturomlaegningsindsatsen , samt at der paa baggrund af de generelle maal for staal skal sikres en rimelig fordeling af de noedvendige kapacitetsnedskaeringer for at opnaa en nedskaering paa 30-35 millioner tons paa faellesskabsniveau af kapaciteten inden for varmvalsede produkter .

7 Selskabet Hoogovens har anfoert , at kravet om en nedsaettelse paa i alt 950 000 tons hverken er berettiget eller tilstraekkeligt begrundet , og at de krav , der stilles til den nederlandske jern- og staalindustri , er betydeligt hoejere end de krav , der stilles til den italienske industri .

Formaliteten

8 Domstolen skal forud for behandlingen af Kommissionens indsigelser mod Hoogovens krav bemaerke , at der ifoelge EKSF-traktatens artikel 33 , stk . 3 , der indeholder forskellige bestemmelser om de formaliteter _ saasom meddelelse eller offentliggoerelse _ der har betydning for det tidspunkt , fra hvilket fristen for anlaeggelse af annullationssoegsmaal loeber , intet er til hinder for , at en sagsoeger anlaegger sag ved Domstolen saa snart den beslutning , der anfaegtes , er vedtaget , og ikke venter indtil beslutningen er forkyndt eller offentliggjort . Heraf foelger , at der i sag 172/83 ikke foreligger en afvisningsmangel , fordi der er indgivet staevning i sagen til Domstolens justitskontor , foer de anfaegtede beslutninger blev offentliggjort .

9 Herefter maa det fastslaas , at parterne er de samme i den senere anlagte sag 226/83 , hvori der er nedlagt paastand om annullation af de samme beslutninger og fremfoert de samme soegsmaalsgrunde som i sag 172/83 . Sag 226/83 skal derfor afvises .

10 De af Kommissionen fremfoerte afvisningsgrunde skal derfor kun behandles i relation til sag 172/83 .

11 Kommissionen har for det foerste paastaaet sagen afvist , idet paastanden indebaerer et krav om annullation af de skrivelser , hvorved Kommissionen gav den nederlandske og den italienske regering meddelelse om de anfaegtede beslutninger . Kommissionen har gjort gaeldende , at foelgeskrivelser overhovedet ikke har karakter af beslutninger .

12 Det maa fastslaas , at paastanden alene gaar ud paa annullation af beslutningerne vedroerende stoetten , og at foelgeskrivelsernes indhold kun er fremdraget for naermere at kaste lys over begrundelsen til de anfaegtede beslutninger . Denne afvisningspaastand maa derfor anses for grundloes .

13 Kommissionen har for det andet paastaaet sagen afvist i det omfang , der er nedlagt paastand om annullation af Kommissionens beslutning vedroerende den stoette , som den italienske regering paataenker at yde Italiens jern- og staalindustri . Sagsoegeren , der har hjemsted i Nederlandene , er ikke »individuelt beroert« af denne beslutning , og befinder sig ikke i en situation , der adskiller sig fra den situation , alle de oevrige jern- og staalindustrivirksomheder i Faellesskabet befinder sig i .

14 Det bemaerkes , at virksomhederne ifoelge EKSF-traktatens artikel 33 , stk . 2 , der har en anden ordlyd end bestemmelsen i EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 2 , har adgang til at anlaegge sag med paastand om annullation af »individuelle beslutninger og henstillinger , der angaar dem« .

15 Som fastslaaet af Domstolen , blandt andet i dom af 15 . juli 1960 ( Chambre syndicale de la sidérurgie de l ' est de la France , 24 og 34/58 , Sml . 1954-1964 , s . 187 ), angaar en kommissionsbeslutning en virksomhed , naar en eller flere andre konkurrerende virksomheder opnaar fordele ved denne beslutning .

16 Det maa fastslaas , at sagsoegeren konkurrerer med en raekke italienske virksomheder , der har fordel af den anfaegtede beslutning , og som paa faellesmarkedet driver den samme form for produktionsvirksomhed og omsaetter de samme produkter . Det maa derfor anerkendes , at den anfaegtede beslutning kan faa virkninger for konkurrencen mellem de paagaeldende virksomheder , og at den dermed angaar sagsoegeren .

17 Kommissionens anden afvisningspaastand maa derfor forkastes .

18 Kommissionen har endelig uden herved at nedlaegge nogen udtrykkelig paastand gjort gaeldende , at sagsoegeren efter vedtagelsen af den anfaegtede beslutning har nedsat sin produktionskapacitet med mere end de 950 000 tons , der blev paalagt den nederlandske jern- og staalindustri . Kommissionen mener derfor , at det maa vaere tvivlsomt , om sagsoegeren stadig har soegsmaalsinteresse .

19 Det er herved tilstraekkeligt at henvise til EKSF-traktatens artikel 39 , hvorefter indbringelse af sager for Domstolen ikke har opsaettende virkning . Ved at gennemfoere de kraevede produktionsnedskaeringer har sagsoegeren blot opfyldt sine forpligtelser og efterkommet den anfaegtede beslutning , ogsaa selv om de lukkede produktionsanlaeg af tekniske grunde eventuelt udgoer en kapacitet , der er stoerre end den strengt noedvendige . Denne adfaerd kan ikke paa nogen maade bevirke , at virksomhedens interesse i at paastaa beslutningen annulleret bortfalder .

Realiteten

20 Hoogovens har til stoette for sine paastande fremfoert fire forskellige anbringender . De tre foerste vedroerer udelukkende paastanden om annullation af beslutningen om den nederlandske stoette . Ifoelge disse anbringender har den produktionsnedskaering , der blev paalagt den nederlandske industri , vaeret for stor , og Kommissionen har med urette lagt vaegt paa en stoette paa 570 millioner HFL . og har ikke lovligt kunnet standse udbetalingen af stoetten i tilfaelde af ikke-opfyldelse af de stillede vilkaar . Det sidste anbringende er fremsat til stoette for paastanden om annullation saavel af beslutningen om den nederlandske stoette som beslutningen om den italienske stoette ; ifoelge dette anbringende har der vaeret tale om en urigtig anvendelse af begreberne den maksimale produktionskapacitet og nedskaering af produktionskapacitet .

Anbringendet om , at Kommissionen med urette eller i alt fald uden tilstraekkelig begrundelse har kraevet en kapacitetsnedskaering paa 950 000 tons af den nederlandske jern- og staalindustris kapacitet til produktion af varmvalsede produkter

21 Hoogovens har til stoette for dette anbringende i foerste raekke gjort gaeldende , at det foelger af Domstolens praksis navnlig i dom af 28 . oktober 1981 ( Krupp Stahl mod Kommissionen , 275/80 og 24/81 , Sml . s . 2489 ) og dom af 3 . marts 1982 ( Alpha Steel mod Kommissionen , 14/81 , Sml . s . 749 ), at Kommissionen kun kan begraense sig til en kortfattet begrundelse i det omfang , den generelle beslutning , i henhold til hvilken den individuelle beslutning er vedtaget , indeholder hovedbestanddelene i den argumentation , der er fulgt , hvilket i det foreliggende tilfaelde vil sige de stoerrelser , ved hjaelp af hvilke det kan fastslaas , at der bestaar en noeje sammenhaeng mellem det foreslaaede stoettebeloeb og omfanget af de kraevede nedskaeringer . Dette synspunkt genfindes imidlertid hverken i foernaevnte generelle beslutning 2320/81 eller i de generelle maa for staal eller i den anfaegtede beslutning . Sagsoegeren har desuden fremhaevet , at det af Domstolens dom af 26 . november 1981 ( Michel mod Parlamentet , 195/80 , Sml . s . 2861 ) fremgaar , at en redegoerelse for grundene til en beslutning for Domstolen ikke kan afhjaelpe en mangel paa begrundelse i selve den anfaegtede beslutning .

22 Hoogovens har for det andet gjort gaeldende , at det navnlig af en sammenligning af de i ECU opgjorte beloeb for de forskellige former for stoette , som staterne har ydet pr . ton nedskaaret produktionskapacitet , foelger , at den kraevede nedskaering i ton er al for stor . Kommissionen har derfor ved at undlade at angive sine grunde til at anvende dette tal tilsidesat ikke blot EKSF-traktatens artikel 15 , men ogsaa ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet . Hermed har Kommissionen desuden tilsidesat ejendomsretten , jfr . artikel 1 i protokol nr . 1 til den europaeiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder .

23 Kommissionen har under henvisning til praemis 18 i foernaevnte dom i Alpha Steel-sagen anfoert , at den , selv om der kun var kort tid til raadighed , har angivet stadierne i den procedure , den fulgte , paa en forholdsvis kortfattet , men dog tilstraek kelig klar og praecis maade . Den har efter en fremhaevelse af de skoenskriterier , paa grundlag af hvilke den har rejst krav om den omtvistede kapacitetsnedskaering , gjort gaeldende , at Hoogovens ikke har kunnet vaere ubekendt med grundene til den anfaegtede beslutning , eftersom Kommissionen hyppigt var i forbindelse med virksomheden .

24 Det maa , naar det gaelder vurderingen af den anfaegtede beslutnings begrundelse , for det foerste anerkendes , at en begrundelse til en beslutning , der indeholder et klagepunkt , vel skal goere det muligt for Domstolen at udoeve sin legalitetskontrol og at give beslutningens adressat de oplysninger , der er noedvendige for at fastslaa , om beslutningen er korrekt eller mangelfuld , men at begrundelsespligten ifoelge artiklerne 5 og 15 i EKSF-traktaten i oevrigt maa vurderes ud fra omstaendighederne i det foreliggende tilfaelde , blandt andet aktens indhold , arten af de anfoerte grunde samt den interesse , som adressaterne eller andre af akten beroerte personer , jfr . EKSF-traktatens artikel 33 , stk . 2 , har i at modtage yderligere oplysninger .

25 Det bemaerkes , at Domstolen blandt andet i dom af 18 . marts 1980 ( Valsabbia mod Kommissionen , Sml . s . 907 ) har fastslaaet , at Kommissionen ifoelge EKSF-traktatens artikler 5 og 15 er forpligtet til i begrundelsen til sine generelle beslutninger at anfoere den almindelige situation , der begrunder deres vedtagelse , samt de almindelige maal , som den oensker at realisere .

26 Saavel af betragtningerne I , II , IV og V til den anfaegtede beslutning som af de i foelgeskrivelsen anvendte ord , som forklarer beslutningens raekkevidde , fremgaar , at Kommissionen har foretaget en detaljeret vurdering , der foerst har omfattet en undersoegelse af sammenhaengen mellem den paataenke stoettes intensitet og de sociale og regionale problemer , som stoetten skal afhjaelpe ; Kommissionen gaar dernaest over til en vurdering af den paataenkte stoettes forenelighed med det faelles marked paa baggrund af bestemmelserne i artiklerne 2 , 3 og 5 i beslutning 2320/81 , hvorefter stoettens intensitet kun kan vaere begrundet i omfanget af omstruktureringsindsatsen , der navnlig vurderes ud fra de omhandlede virksomheders oekonomiske situation og produktionskapacitet ; endelig traeffes der bestemmelser om kapacitetsnedskaeringerne , idet der herved laegges vaegt paa en rimelig fordeling paa medlemsstaterne af nedskaeringen paa faellesskabsniveau , nemlig ca . 30-35 millioner tons kapacitet inden for varmvalsede produkter .

27 Af det anfoerte foelger , at Kommissionen har opfyldt sin begrundelsespligt . Domstolen skal yderligere bemaerke , at selv om Kommissionen ved vurderingen har anvendt forskellige indviklede kriterier , der er uddraget af forskelligartet dokumentation , har sagsoegeren deltaget i de droeftelser , der foerte til vedtagelsen af den anfaegtede beslutning og derfor vaeret bekendt med de vaesentligste grunde . Anbringendet om , at den anfaegtede beslutnings begrundelse er mangelfuld , maa derfor forkastes .

28 Domstolen skal dernaest i forbindelse med vurderingen af , om den anfaegtede beslutning er udtryk for en tilsidesaettelse af ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet bemaerke , at Kommissionen paa grundlag af en detaljeret vurdering , ved hvilken der er taget hensyn blandt andet til de oekonomiske og sociale realiteter , inden for rammerne af alle de beslutninger , der indgaar i serie 950 , har nedsat kapacitetsnedskaeringen for Faellesskabet , for saa vidt angaar varmvalsede produkter , fra de af Raadet til vejledning angivne 30-35 millioner tons til 27 millioner tons . Der findes hverken i sagens akter , eller i det under sagens behandling for Domstolen fremfoerte , oplysninger om , at den maengde nedskaeringer , der blev paalagt Nederlandene , og som repraesenterer en andel paa ca . 13% af den faelles indsats , har vaeret udtryk for en tilsidesaettelse af ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet .

29 Domstolen skal for saa vidt angaar den paastaaede kraenkelse af ejendomsretten bemaerke , at det ikke , jfr . dom af 9 . december 1982 ( Metallurgiki Halyps mod Kommissionen , 258/81 , Sml . s . 4261 ), kan betragtes som et indgreb i ejendomsretten , at de produktionsbegraensninger , den oekonomiske situation kraever , kan forringe visse virksomheders rentabilitet og bringe deres eksistens i fare .

30 Af de anfoerte grunde maa dette sidste anbringende forkastes .

Anbringendet om , at Kommissionen med urette ved fastsaettelsen af den kraevede kapacitetsnedskaering har lagt vaegt paa en stoette paa 570 millioner HFL

31 Hoogovens har til stoette for dette anbringende anfoert , at det omhandlede stoettebeloeb udelukkende er bestemt til afviklingen af gaeld og forpligtelser , der er tilkommet , efter at koncernen Estel i 1982 var blevet delt i to selskaber , der fra 1972 havde ejet selskabet med lige store andele , nemlig KNHS ( Koninklijke Nederlandse Hoogovens en Staalfabrieken NV ) i IJmuiden , og Hoesch AG , Dortmund ( Forbundsrepublikken Tyskland ), hvilke selskaber senere har erhvervet alle de aktier , som henholdsvis det sagsoegende selskab , Hoogovens Groep BV , og Hoesch ejede . Hoogovens har endvidere anfoert , at selskabet ikke paa nogen maade faar fordel af den omhandlede stoette , idet denne udbetales til moderselskabet KNHS . Disse meget udtalte saeregenheder ved den omhandlede stoette har ifoelge sagsoegeren burdet medfoere , at den ikke blev anset for en af de former for stoette , der kan begrunde en kapacitetsnedskaering . Hoogovens har gjort gaeldende , at denne stoette , saafremt man anlaegger et andet synspunkt , burde vaere blevet anset for udlignet gennem de kapacitetsnedskaeringer , der var foelgen af strukturomlaegningen i Hoesch AG , der har foert til Estel ' s gaeld , som KNHS delvis har betalt .

32 Ifoelge Kommissionen er der intet , der kan begrunde , at den omhandlede stoette afsondres fra de andre former for stoette , der er planlagt , saaledes at Hoogovens fritages for forpligtelsen til kapacitetsnedskaering . Den har gjort gaeldende , at anvendelsen af naevnte stoette er en foelge af forpligtelser , som vedkommende virksomhed tidligere har paataget sig , samt at ydelsen af denne stoette uanset udbetalingsmaaden goer det muligt indirekte at lette finansieringen af investeringer eller andre strukturomlaegningsforanstaltninger .

33 Domstolen skal bemaerke , at ifoelge artikel 6 , stk . 2 , i den naevnte beslutning 2320/81 er kun ekstraordinaer stoette undtaget fra kravet om en modydelse i form af kapacitetsnedskaering . Omvendt hedder det i artikel 1 , stk . 1 , i samme beslutning :

»Al stoette til jern- og staalindustrien , der finansieres af en medlemsstat , eller ved hjaelp af statsmidler under enhver form , kan _ uanset om den er sektorbestemt eller ej _ udelukkende betragtes som faellesskabsstoette og derfor som forenelig med faellesmarkedets tilfredsstillende funktion , hvis den paagaeldende stoette er i overensstemmelse med de almindelige regler i artikel 2 og bestemmelserne i artikel 3 til 7 . Stoetten maa kun ivaerksaettes efter de i denne beslutning fastlagte procedurer« .

34 I oevrigt fremgaar det af artikel 2 i beslutning 2320/81 , at kun »den virksomhed eller gruppe af virksomheder« , som modtager stoette , er forpligtet til at gennemfoere kapacitetsnedskaering . At stoetten af staten udbetales til sagsoegerens moderselskab , der er et holdingselskab , er imidlertid ikke til hinder for , at datterselskabet opnaar fordele herved .

35 Af det anfoerte foelger , at den omhandlede stoette ligesom alle de andre af den nederlandske regering planlagte former for stoette har skullet tages i betragtning .

36 Kommissionen har endelig med rette gjort gaeldende , at den ikke har kunnet lade Hoogovens drage fordel af en kapacitetsnedskaering , der var gennemfoert af en virksomhed i en anden medlemsstat , uden at sidstnaevnte virksomhed gav sit samtykke hertil .

37 Dette anbringende maa derfor forkastes .

Anbringendet om , at Kommissionen ikke retmaessigt har kunnet bestemme , at det er muligt at indstille stoetteudbetalingen , saafremt det konstateres , at de fastsatte betingelser ikke er blevet overholdt

38 Hoogovens har til stoette for dette anbringende anfoert , at Kommissionen har overskredet sin kompetence ved i artikel 7 i den anfaegtede beslutning at forbeholde sig adgangen til at indstille stoetteudbetalingen , saafremt de fastsatte betingelser ikke er blevet overholdt . I medfoer af artikel 95 , stk . 2 , i EKSF-traktaten har de sanktioner , der skal ivaerksaettes , skullet fastsaettes i beslutning 2320/81 . Den eneste sanktion , der er fastsat i denne beslutning , er imidlertid en traktatbrudssag i medfoer af EKSF-traktatens artikel 88 , hvortil der udtrykkeligt henvises i artikel 8 , stk . 3 , i naevnte beslutning .

39 Det er i den forbindelse ufornoedent at tage stilling til , om indstilling af en godkendt stoette i tilfaelde af tilsidesaettelse af de af Kommissionen fastsatte betingelser udgoer en sanktion i den i artikel 95 , stk . 2 , i traktaten forudsatte betydning , og det vil vaere tilstraekkeligt at bemaerke , at ifoelge artikel 8 , stk . 1 , i beslutning 2320/81 »[kan] den paagaeldende medlemsstat ... kun gennemfoere de planlagte foranstaltninger med Kommissionens billigelse og under overholdelse af de af den fastsatte betingelser« . Det maa derfor anerkendes , at den i artikel 7 i den anfaegtede beslutning omhandlede foranstaltning er hjemlet ved ovennaevnte bestemmelse i beslutning 2320/81 i det omfang , adgangen til at yde stoette ifoelge sidstnaevnte beslutning har en betinget karakter .

40 Dette anbringende maa derfor ogsaa forkastes .

Anbringendet om urigtig forstaaelse af begreberne maksimal produktionskapacitet og produktionskapacitetsnedskaering

41 Dette anbringende , der er fremfoert til stoette for paastanden om annullation af begge de anfaegtede beslutninger , stoettes paa , at disse blev vedtaget ud fra en forkert retsopfattelse af begreberne maksimal produktionskapacitet og produktionskapacitetsnedskaering og dermed under tilsidesaettelse af saavel foernaevnte beslutning 2320/81 som princippet om ligebehandling .

42 Hoogovens har gjort gaeldende , at Kommissionen har paalagt den nederlandske industri en for stor kapacitetsnedskaering , fordi den ud fra en forkert opfattelse af de naevnte begreber ikke har taget hensyn til det nedskaeringstilbud , den nederlandske industri faktisk tilboed , mens den omvendt har overvurderet den italienske industris nedskaeringstilbud .

43 Det fremgaar af sagen , at de to regeringers tilbud om kapacitetsnedskaering svarer til forskellen mellem den maksimale produktionskapacitet i 1980 , der var begyndelsesaaret for Faellesskabets strukturomlaegningsprogram , og den maksimale produktionskapacitet i 1985 , hvor de af Raadet paataenkte kapacitetsnedskaeringer skulle vaere afsluttet . Den forkerte retsopfattelse , sagsoegeren har paaberaabt sig , foelger af Kommissionens anvendelse af forskellige kriterier ved vurderingen af den maksimale produktionskapacitet i de to tilfaelde .

Beslutningen vedroerende den nederlandske stoette

44 Hoogovens har saaledes gjort gaeldende , at Kommissionen i forbindelse med den nederlandske beslutning i strid med de retningslinjer , der er fastlagt paa omraadet , for saa vidt angaar den maksimale produktionskapacitet i 1980 har taget hensyn til flaskehalse i produktionen , der betegnes reversible , idet den derved opstaaede begraensning i produktionen er midlertidig , mens den for den maksimale produktionskapacitet i 1985 har afvist at tage hensyn til saadanne flaskehalse . Efter selskabets opfattelse burde Kommissionen have handlet konsekvent og i 1985 enten have anvendt de samme kriterier , som dem der blev anvendt ved ansaettelsen af den maksimale produktionskapacitet for 1980 , eller have aendret tallene for denne kapacitet for 1980 , saa de for 1980 anvendte kriterier blev tilpasset kriterierne for 1985 .

45 Kommissionen har anfoert , at den _ i det omfang 1980 er et referenceaar , hvis tal blev lagt til grund for den af Raadet udarbejdede strukturomlaegningsplan for Faellesskabet _ har oensket at grunde sin vurdering paa et ubestridt billede af produktionskapaciteten og derfor har henholdt sig til de oplysninger , som virksomhederne selv gav herom . I 1985 har den til gengaeld vaeret i stand til at afvise , at der blev taget hensyn til de reversible flaskehalse , og har dermed sikret , at de af Raadet fastsatte maal for kapacitetsnedskaeringer blev naaet .

46 Det maa fastslaas , at den kapacitetsnedskaering , der blev paalagt den nederlandske industri ud over den nedskaering , den selv havde tilbudt , er blevet fastlagt ved at sammenholde hele den paalagte kapacitetsnedskaering med den nedskaering , der blev foreslaaet af vedkommende medlemsstat . Det er vigtigt , at der ved vurderingen af denne sidste nedskaering ikke paa nogen maade er begaaet fejl .

47 Den foreslaaede nederlandske kapacitetsnedskaering beregnede Kommissionen ved i den maksimale produktionskapacitet for 1980 at fradrage den maksimale produktionskapacitet , der var foreslaaet for 1985 . For at naa til et rigtigt resultat har det altsaa vaeret noedvendigt , at ansaettelsen af de to tal skete paa grundlag af samme metode .

48 Det staar fast , at der ved ansaettelsen til 5 400 000 tons af den maksimale produktionskapacitet for 1980 for den nederlandske industri blev taget hensyn til de reversible flaskehalse . Selv om det som anfoert af Kommissionen er korrekt , at den herved blot benyttede sig af de tal , virksomhederne selv oplyste , fremgaar det af retsforhandlingerne , at de omhandlede tal af virksomhederne blev meddelt paa et spoergeskema , som Kommissionen tjenestegrene havde udformet , og at Kommissionen var udmaerket bekendt med den anvendte beregningsmetode . Det staar ligeledes fast , at Kommissionen omvendt har set bort fra de naevnte flaskehalse ved vurderingen af den maksimale produktionskapacitet for 1985 , der saaledes blev fastsat til 5 300 000 tons . Den oprindeligt af den nederlandske industri foreslaaede produktionsnedskaering blev herefter ansat til kun 100 000 tons . Dette tal blev forhoejet til 250 000 tons , efter at det nederlandske projekt efter meddelelsen til Kommissionen var blevet aendret .

49 Det er som anfoert af Kommissionen korrekt , at det ikke ved medregning af de reversible flaskehalse har vaeret muligt at vurdere den faktiske produktionskapacitet og dermed praecist at fastlaegge den kapacitetsnedskaering , der var noedvendig . Kommissionen har derfor maattet finde frem til et hoejere tal for den nederlandske jern- og staalindustris maksimale produktionskapacitet for 1980 ved at lade de reversible flaskehalse ude af betragtning .

50 Kommissionen har ikke kunnet begrunde , at der ikke er foretaget nogen korrigering af tallet for den nederlandske industris maksimale produktionskapacitet for 1980 . Denne fejl har efter sin art maattet foere til en kunstig nedsaettelse af ansaettelsen af den kapacitetsnedskaering , den nederlandske regering havde foreslaaet . Der maa derfor gives det sagsoegende selskab medhold i , at den anfaegtede beslutning paa dette punkt er udtryk for et fejlskoen , og dets paastand om annullation af artikel 2 , stk . 1 , maa derfor tages til foelge , da denne bestemmelse er udtryk for en forkert vurdering af den produktionskapacitetsnedskaering , den nederlandske regering har foreslaaet .

Beslutningen vedroerende den italienske stoette

51 Hoogovens har gjort gaeldende , at Kommissionen i den italienske beslutning , for saa vidt angaar den maksimale produktionskapacitet for 1980 , har forhoejet de tal , der var oplyst af en raekke virksomheder , samt at den , for saa vidt angaar den maksimale produktionskapacitet for 1985 , har taget hensyn til reversible flaskehalse .

52 Kommissionen har anfoert , at den for saa vidt angaar den maksimale produktionskapacitet for 1980 har forhoejet de tal , der var meddelt af en raekke mindre virksomheder , fordi disse var udtryk for en sammenblanding af den faktiske produktion og den maksimale produktionskapacitet ; men den har absolut ikke taget hensyn til reversible flaskehalse for kapaciteten for 1985 , men kun til virkelige kapacitetsnedskaeringer som foelge af definitiv lukning af produktionsanlaeg .

53 Der foreligger ikke i sagens akter eller efter retsforhandlingerne oplysninger , paa grundlag af hvilke det kan fastslaas , at beslutningen om den italienske stoette er behaeftet med de mangler i henseende til skoennet , som det sagsoegende selskab har paaberaabt sig . Det her omhandlede anbringende maa derfor forkastes .

Sagens omkostninger

54 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger .

55 Sagsoegte har tabt sagen i sag 172/83 , og det paalaegges derfor sagsoegte at afholde omkostningerne i denne sag . Derimod har det sagsoegende selskab tabt sagen i sag 226/83 , og det maa derfor paalaegges at betale omkostnigerne i denne anden sag .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Bestemmelserne vedroerende fastlaeggelsen af den af den nederlandske regering foreslaaede kapacitetsnedskaering i artikel 2 , stk . 1 , i Kommissionens beslutning 83/398/EKSF af 29 . juni 1983 ( EFT L 227 , s . 33 ) om stoette , som den nederlandske regering paataenker at yde til jern- og staalindustrien , annulleres .

2 ) I sag 172/83 frifindes sagsoegte i oevrigt . Sag 226/83 afvises .

3 ) Kommissionen betaler omkostningerne i sag 172/83 .

4 ) Selskabet Hoogovens betaler omkostningerne i sag 226/83 .