61983J0129

KONVENTIONEN OM RETTERNES KOMPETENCE OG OM FULDBYRDELSE AF RETSAFGOERELSER _ LITISPENDENS _ SAG ANLAGT VED RETTERNE I FORSKELLIGE KONTRAHERENDE STATER _ "RET . . . VED HVILKEN SAGEN FOERST ER ANLAGT" _ BEGREB

( KONVENTION AF 27 . SEPTEMBER 1968 , ART . 21 )

ARTIKEL 21 I KONVENTIONEN AF 27 . SEPTEMBER 1968 SKAL FORTOLKES SAALEDES , AT EN SAG SKAL ANSES FOR "FOERST . . . ANLAGT" VED DEN RET , HVOR DER FOERST MAA ANTAGES AT FORELIGGE ET ENDELIGT SAGSANLAEG , HVILKEN BETINGELSE SKAL VURDERES EFTER HVER AF DE PAAGAELDENDE RETTERS EGEN LOVGIVNING .

1 VED KENDELSE AF 22 . JUNI 1983 , INDGAAET TIL DOMSTOLEN DEN 8 . JULI 1983 , HAR OBERLANDESGERICHT MUENCHEN I MEDFOER AF PROTOKOLLEN AF 3 . JUNI 1971 VEDROERENDE DOMSTOLENS FORTOLKNING AF KONVENTIONEN AF 27 . SEPTEMBER 1968 OM RETTERNES KOMPETENCE OG OM FULDBYRDELSE AF RETSAFGOERELSER I BORGERLIGE SAGER , HERUNDER HANDELSSAGER ( I DET FOELGENDE BENAEVNT : KONVENTIONEN ), FORELAGT ET PRAEJUDICIELT SPOERGSMAAL VEDROERENDE FORTOLKNINGEN AF KONVENTIONENS ARTIKEL 21 . 2 BEGGE PARTER I HOVEDSAGEN ER ERHVERVSDRIVENDE . DEN ENE HAR FORRETNINGSSTED I MUENCHEN I FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND , DEN ANDEN I MASCALI PAA SICILIEN . SAGSOEGEREN I HOVEDSAGEN HAR VED LANDGERICHT MUENCHEN I NEDLAGT PAASTAND OM , AT SAGSOEGTE TILBAGEBETALER ET RESTBELOEB PAA ET LAAN FRA 1975 OG 1976 . STAEVNINGEN I DENNE SAG BLEV INDGIVET TIL JUSTITSKONTORET DEN 5 . AUGUST 1976 OG FORKYNDT FOR SAGSOEGTE DEN 13 . JANUAR 1977 . SAGSOEGEREN I HOVEDSAGEN HAR DESUDEN VED STAEVNING INDLEVERET DEN 22 . ELLER 23 . SEPTEMBER 1976 ANLAGT EN SAG MED SAMME GENSTAND VED TRIBUNALE CIVILE I CATANIA I ITALIEN , I HVILKEN SAG STAEVNINGEN BLEV FORKYNDT FOR SAGSOEGTE DEN 23 . SEPTEMBER 1976 .

3 LANDGERICHT MUENCHEN I HAR AFVIST SAGEN MED DEN BEGRUNDELSE , AT DEN IKKE HAR DEN FORNOEDNE KOMPETENCE . RETTEN HENVISTE HERVED TIL , AT SAGEN VED LANDGERICHT FOERST BLEV ANLAGT VED STAEVNINGENS FORKYNDELSE DEN 13 . JANUAR 1977 ( PAR PAR 261 , STK . 1 , OG 253 , STK . 1 , I ZIVILPROZESSORDNUNG ), MENS SAGEN VED RETTEN I CATANIA BLEV ANLAGT ALLEREDE DEN 23 . SEPTEMBER 1976 , PAA HVILKEN DATO ET TIL STAEVNINGEN SVARERENDE DOKUMENT BLEV FORKYNDT FOR SAGSOEGTE . EFTER LANDGERICHT ' S OPFATTELSE ER TRIBUNALE CIVILE DE CATANIA SAALEDES RETTE VAERNETING I HENHOLD TIL KONVENTIONENS ARTIKEL 21 .

4 SAGSOEGEREN PAAANKEDE LANDGERICHT MUENCHEN ' S AFGOERELSE TIL OBERLANDESGERICHT UNDER HENVISNING TIL , AT DET IKKE ER TIDSPUNKTET FOR STAEVNINGENS FORKYNDELSE ( ALTSAA TINGFAESTNINGEN ), DER ER AFGOERENDE , MEN DERIMOD DET TIDSPUNKT , DA STAEVNINGEN INDLEVEREDES TIL RETTEN TIL BERAMMELSE .

5 DA OBERLANDESGERICHT FANDT , AT TVISTEN REJSER EN RAEKKE SPOERGSMAAL VEDROERENDE FORTOLKNINGEN AF KONVENTIONEN , HAR DEN UDSAT SIN AFGOERELSE OG VED KENDELSE AF 22 . JUNI 1983 FORELAGT DOMSTOLEN FOELGENDE PRAEJUDICIELLE SPOERGSMAAL :

"ER DET TIDSPUNKTET FOR STAEVNINGENS INDLEVERING TIL BERAMMELSE ( ' SAGENS ANLAEG ' ) ELLER TIDSPUNKTET FOR STAEVNINGENS FORKYNDELSE FOR SAGSOEGTE ( ' TINGFAESTNINGEN ' ), DER ER AFGOERENDE FOR , VED HVILKEN RET I EN AF DE KONTRAHERENDE STATER EN SAG FOERST ER ANLAGT ( JFR . KONVENTIONENS ARTIKEL 21)?"

6 KONVENTIONENS ARTIKEL 21 BESTEMMER FOELGENDE :

"SAAFREMT KRAV , DER HAR SAMME GENSTAND OG HVILER PAA SAMME GRUNDLAG , FREMSAETTES MELLEM DE SAMME PARTER FOR RETTERNE I FORSKELLIGE KONTRAHERENDE STATER , SKAL ENHVER ANDEN RET END DEN , VED HVILKEN SAGEN FOERST ER ANLAGT , PAA EMBEDS VEGNE ERKLAERE SIG INKOMPETENT TIL FORDEL FOR DENNE RET .

DEN RET , SOM HEREFTER SKULLE ERKLAERE SIG INKOMPETENT , KAN UDSAETTE AFGOERELSEN , SAAFREMT DEN ANDEN RETS KOMPETENCE BESTRIDES."

7 SAGSOEGEREN I HOVEDSAGEN HAR GJORT GAELDENDE , AT SAGENS ANLAEG EFTER KONVENTIONENS ARTIKEL 21 REGNES FRA DET TIDSPUNKT , DA STAEVNINGEN INDLEVERES TIL RETTEN . UDTRYKKET "ANHAENGIG" I DEN TYSKE VERSION AF KONVENTIONEN SVARER TIL "FORMEES" I DEN FRANSKE VERSION ( OG TIL "KRAV . . . FREMSAETTES" I DEN DANSKE VERSION ). I TYSK LOVGIVNING ER EN SAG "ANHAENGIG" PAA DET TIDSPUNKT , DA STAEVNINGEN INDLEVERES TIL BERAMMELSE . I DEN FRANSKE VERSION AF KONVENTIONENS ARTIKEL 22 ER UDTRYKKET "FORMEES" DERIMOD OVERSAT TIL "ERHOBEN" I DEN TYSKE VERSION ( I DEN DANSKE VERSION : "KRAV . . . FREMSAETTES" ). HERAF UDLEDER SAGSOEGEREN I HOVEDSAGEN , AT KONVENTIONEN SONDRER MELLEM BETYDNINGEN AF BEGREBET "KRAV . . . FREMSAETTES" I ARTIKEL 21 , IFOELGE HVILKEN INDLEVERINGEN AF STAEVNINGEN ER TILSTRAEKKELIG , OG BEGREBET "KRAV . . . FREMSAETTES" I ARTIKEL 22 , IFOELGE HVILKEN SAGEN SKAL VAERE ENDELIGT ANLAGT IFOELGE DEN PAAGAELDENDE MEDLEMSSTATS NATIONALE LOVGIVNING .

8 SAGSOEGEREN I HOVEDSAGEN HAR ENDVIDERE GJORT GAELDENDE , AT DET EFTER TYSK LOVGIVNING PAAHVILER RETTEN OG IKKE MODPARTEN AT FORKYNDE STAEVNINGEN . KOMPETENCESPOERGSMAALET BOER IMIDLERTID IKKE AFHAENGE AF EN EVENTUEL FORSINKELSE MED STAEVNINGENS FORKYNDELSE , NAAR FORKYNDELSEN PAAHVILER RETTEN SELV .

9 SAGSOEGTE I HOVEDSAGEN HAR GJORT GAELDENDE , AT FORSKELLEN MELLEM DE TYSKE BEGREBER I KONVENTIONENS ARTIKLER 21 OG 22 , SOM SVARER TIL BEGREBET "FORMEES" I DEN FRANSKE VERSION , IKKE BOER VAERE AFGOERENDE FOR KONVENTIONENS FORTOLKNING . BEGREBET "KRAV . . . FREMSAETTES" I KONVENTIONENS ARTIKEL 21 MAA IFOELGE SAGSOEGTE I HOVEDSAGEN FORSTAAS SOM DET TIDSPUNKT , DA SAGEN ER ENDELIG ANLAGT VED RETTEN , HVILKEN IGEN MAA AFGOERES PAA GRUNDLAG AF LEX FORI VED DEN RET , FOR HVILKEN SAGEN ER INDBRAGT .

10 DOMSTOLEN SKAL BEMAERKE , AT PROCESREGLERNE I DE KONTRAHERENDE STATER IKKE ER ENSARTEDE MED HENSYN TIL , FRA HVILKET TIDSPUNKT EN SAG MAA ANSES FOR ANLAGT .

11 DET FREMGAAR AF EN RETSSAMMENLIGNENDE UNDERSOEGELSE , SOM ER FORELAGT DOMSTOLEN , AT I FRANKRIG , ITALIEN , LUXEMBOURG OG NEDERLANDENE ANSES EN SAG FOR AT VAERE ANLAGT PAA DET TIDSPUNKT , DA STAEVNINGEN FORKYNDES FOR SAGSOEGTE . I BELGIEN ANSES SAGEN FOR ANLAGT , NAAR DEN ER INDFOERT I RETSBOGEN , HVILKET PRINCIPIELT FORUDSAETTER , AT STAEVNINGEN ER BLEVET FORKYNDT FOR SAGSOEGTE .

12 I FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND ANSES SAGEN EFTER PAR 253 , STK . 1 , I ZIVILPROZESSORDNUNG FOR AT VAERE ANLAGT , NAAR STAEVNINGEN ER FORKYNDT FOR SAGSOEGTE . FORKYNDELSEN FORETAGES PAA EMBEDS VEGNE AF DEN RET , VED HVILKEN STAEVNINGEN ER INDLEVERET . PROCESSTADIET FRA TIDSPUNKTET FOR STAEVNINGENS INDLEVERING VED RETTEN TIL DENS FORKYNDELSE BENAEVES "ABHAENGIGKEIT" . TIDSPUNKTET FOR STAEVNINGENS INDLEVERING HAR BETYDNING VED EN EVENTUEL FORAELDELSE OG FOR BEREGNINGEN AF PROCESFRISTERNE , MEN ER ALDRIG AFGOERENDE FOR , FRA HVILKET TIDSPUNKT LITISPENDENSVIRKNINGEN INDTRAEDER . AF ZIVILPROZESSORDNUNGS PAR 261 , STK . 1 , FREMGAAR , AT LITISPENDENSVIRKNINGEN INDTRAEDER PAA DET TIDSPUNKT , DA STAEVNINGEN FORKYNDES FOR SAGSOEGTE .

13 EN SAMMENLIGNING AF LOVGIVNINGEN I DE NAEVNTE MEDLEMSSTATER VISER ALTSAA , AT DER IKKE PAA GRUNDLAG AF EN SAMMENLIGNING AF DE RELEVANTE BESTEMMELSER I DE NATIONALE LOVGIVNINGER KAN OPSTILLES NOGET FAELLES LITISPENDENSBEGREB . SAA MEGET DESTO MINDRE KAN MAN , SOM FORESLAAET AF SAGSOEGEREN I HOVEDSAGEN , UDSTRAEKKE ET SAADANT BEGREB TIL OGSAA AT GAELDE I DE OEVRIGE KONTRAHERENDE MEDLEMSSTATER , IDET DETTE BEGREB ER ET SAERLIGT TYSK RETSBEGREB , SOM PAA GRUND A SIN BESKAFFENHED IKKE KAN OVERFOERES TIL DE OEVRIGE RETSSYSTEMER .

14 LAESER MAN KONVENTIONENS ARTIKEL 21 I SIN HELHED , FREMGAAR DET , AT EN RET KUN ER FORPLIGTET TIL AT ERKLAERE SIG INKOMPETENT TIL FORDEL FOR EN ANDEN RET , NAAR DET STAAR FAST , AT DER MELLEM DE SAMME PARTER FORELIGGER ET ENDELIGT SAGSANLAEG VED EN RET I EN ANDEN MEDLEMSSTAT , SOM VEDROERER SAMME GENSTAND . I OEVRIGT INDEHOLDER ARTIKEL 21 INGEN ANGIVELSE AF , HVILKEN FORM FOR PROCESSUELLE SKRIDT , DER SKAL BETRAGTES SOM AFGOERENDE FOR , HVORVIDT DER FORELIGGER ET SAADANT ENDELIGT SAGSANLAEG . DEN ANGIVER NAVNLIG IKKE , OM LITISPENDENSVIRKNINGEN INDTRAEDER FRA DET TIDSPUNKT , STAEVNINGEN INDLEVERES TIL RETTEN , ELLER FRA DET TIDSPUNKT , STAEVNINGEN MEDDELES ELLER FORKYNDES FOR MODPARTEN .

15 DA KONVENTIONENS FORMAAL IKKE ER AT HARMONISERE DE NAEVNTE PROCESSUELLE SKRIDT , SOM ER SNAEVERT KNYTTET TIL UDFORMNINGEN AF PROCESGANGEN VED RETTERNE I DE ENKELTE MEDLEMSSTATER , MAA SPOERGSMAALET OM , FRA HVILKET TIDSPUNKT DER KAN ANTAGES AT FORELIGGE ET ENDELIGT SAGSANLAEG EFTER KONVENTIONENS ARTIKEL 21 , BEDOEMMES OG AFGOERES I HENHOLD TIL DEN ENKELTE RETS EGEN NATIONALE LOVGIVNING . DETTE INDEBAERER , AT DEN ENKELTE RET MED TILSTRAEKKELIG SIKKERHED KAN FASTSLAA I HVILKEN TIDSMAESSIG RAEKKEFOELGE FLERE SAGER , DER OPFYLDER KRAVENE I KONVENTIONENS ARTIKEL 21 , SKAL ANSES FOR AT VAERE ANLAGT , HVILKET ALTSAA FOR DEN SAG , DER VERSERER FOR DEN PAAGAELDENDE RET SELV , MAA AFGOERES I HENHOLD TIL DENNES EGEN NATIONALE LOVGIVNING , OG FOR DEN ELLER DE SAGER , DER VERSERER VED EN ANDEN RET , PAA GRUNDLAG AF DEN VED DENNE RET GAELDENDE NATIONALE LOVGIVNING .

16 DET AF OBERLANDESGERICHT MUENCHEN FORELAGTE SPOERGSMAAL MAA HEREFTER BESVARES SAALEDES , AT KONVENTIONENS ARTIKEL 21 SKAL FORTOLKES SAALEDES , AT SAGEN SKAL ANSES FOR "FOERST . . . ANLAGT" VED DEN RET , HVOR DER FOERST MAA ANTAGES AT FORELIGGE ET ENDELIGT SAGSANLAEG , HVILKEN BETINGELSE SKAL VURDERES EFTER HVER AF DE PAAGAELDENDE RETTERS EGEN NATIONALE LOVGIVNING .

VEDROERENDE SAGENS OMKOSTNINGER

17 DE UDGIFTER , DER ER AFHOLDT AF DEN ITALIENSKE REGERING OG AF KOMMISSIONEN , DER HAR AFGIVET INDLAEG VED DOMSTOLEN , KAN IKKE GODTGOERES . DA SAGENS BEHANDLING I FORHOLD TIL PARTERNE I HOVEDSAGEN UDGOER ET LED I DEN SAG , DER VERSERER FOR DEN NATIONALE RET , TILKOMMER DET DENNE AT TRAEFFE AFGOERELSE VEDROERENDE SAGENS OMKOSTNINGER .

PAA GRUNDLAG AF DISSE PRAEMISSER

KENDER

DOMSTOLEN ( FJERDE AFDELING )

VEDROERENDE DET SPOERGSMAAL , SOM ER FORELAGT AF OBERLANDESGERICHT MUENCHEN VED KENDELSE AF 22 . JUNI 1983 , FOR RET :

ARTIKEL 21 I KONVENTIONEN AF 27 . SEPTEMBER 1968 OM RETTERNES KOMPETENCE OG OM FYLDBYRDELSE AF RETSAFGOERELSER I BORGERLIGE SAGER , HERUNDER HANDELSSAGER , SKAL FORTOLKES SAALEDES , AT EN SAG SKAL ANSES FOR "FOERST . . . ANLAGT" VED DEN RET , HVOR DER FOERST MAA ANTAGES AT FORELIGGE ET ENDELIGT SAGSANLAEG , HVILKEN BETINGELSE SKAL VURDERES EFTER HVER AF DE PAAGAELDENDE RETTERS EGEN NATIONALE LOVGIVNING .