61982J0264

1 . Annullationssoegsmaal _ fysiske eller juridiske personer _ retsakter der beroerer dem umiddelbart og individuelt _ forordning om indfoerelse af antidumpingtold _ virksomhed med hjemsted i Faellesskabet , der fremstiller det omhandlede produkt _ soegsmaalsret _ genstanden for Domstolens proevelsesret

( EOEF-traktaten , art . 173 , stk . 2 ; Raadets forordninger nr . 3017/79 og nr . 1882/82 )

2 . Faelles handelspolitik _ forbud mod dumping _ forloebet af undersoegelsen _ oplysninger modtaget af Kommissionen _ forpligtelse til at meddele oplysninger _ raekkevidde

( Raadets forordning nr . 3017/79 , art . 7 , stk . 4 , litra a ))

3 . Faelles handelspolitik _ forbud mod dumping _ forloebet af undersoegelsen _ oplysninger modtaget af Kommissionen _ fortrolig behandling _ Kommissionens forpligtelse _ raekkevidde

( EOEF-traktaten , art . 214 ; Raadets forordning nr . 3017/79 , art . 7 , stk . 4 , litra a ), og art . 8 )

1 . En forordning om indfoerelse af antidumpingtold er i forhold til en virksomhed en beslutning , der beroerer denne umiddelbart og individuelt i den i traktatens artikel 173 , stk . 2 , forudsatte betydning , naar det er fastslaaet , at det er klagepunkter fremsat af denne virksomhed , der er den eneste producent af det omhandlede produkt i en medlemsstat og den stoerste producent i Faellesskabet , som ligger til grund for den klage , der er indgivet af en erhvervsorganisation , som virksomheden er medlem af , og som har givet anledning til ivaerksaettelsen af undersoegelsen , samt fastslaaet at virksomheden er blevet hoert under denne under soegelse , og at antidumpingtolden er blevet fastsat under hensyn til de skadelige foelger for virksomheden .

Virksomheden er derfor berettiget til over for Domstolen at fremkomme med enhver bemaerkning med henblik paa afgoerelsen af , om Kommissionen har overholdt de proceduremaessige garantier , klagerne har i henhold til forordning nr . 3017/79 , og om Kommissionen har begaaet aabenbare fejl ved sin vurdering af de faktiske forhold , har undladt at tage hensyn til vaesentlige omstaendigheder , eller i sin begrundelse har ladet hensyn spille ind , der maa ses som udtryk for magtfordrejning . I den forbindelse kan Domstolen ikke proeve den vurdering , der i henhold til forordningen er forbeholdt Faellesskabets myndigheder , men Domstolen skal udoeve den proevelsesret , den normalt udoever over for et skoen , der er tillagt en forvaltningsmyndighed .

2 . Artikel 7 , stk . 4 , litra a ), i forordning nr . 3017/79 om meddelelse af de oplysninger , Kommissionen har modtaget under en anti-dumpingundersoegelse , har til formaal at sikre , at de beroerte virksom heder kan goere deres synspunkter gaeldende i rette tid .

Derfor skal udtrykket »de parter , der er beroert af en undersoegelse« i denne bestemmelse fortolkes saaledes , at det ikke blot omfatter de parter , undersoegelsen er rettet mod , men ogsaa de parter , over for hvem oplysningerne er blevet brugt til at beregne den normale vaerdi af de omhandlede produkter , idet disse oplysninger er af lige saa stor betydning for varetagelsen af klagernes interesser som de oplysninger , der hidroerer fra de virksomheder , som praktiserer dumping . Alle de oplysninger af ikke-fortrolig karakter , som stilles til raadighed af en virksomhed inden for Faellesskabet eller i et tredjeland , og som er blevet anvendt af Kommissionen under undersoegelsen og har vaeret bestemmende for dennes afgoerelse med hensyn til antidumpingtolden , boer derfor stilles til raadighed for den klager , som anmoder herom .

3 . Faellesskabets institutioner er i medfoer af traktatens artikel 214 forpligtet til at overholde princippet om , at oplysninger vedroerende virksomheder skal behandles fortroligt . Det gaelder navnlig for virksomheder i tredjelande , som har erklaeret sig parat til at samarbejde med Kommissionen under en anti-dumpingundersoegelse , og endda selv om der ikke foreligger en udtrykkelig anmodning herom i henhold til artikel 8 i forordning nr . 3017/79 . Denne forpligtelse skal imidlertid fortolkes saaledes , at de rettigheder , der foelger af artikel 7 , stk . 4 , litra a ), i samme forordning , ikke mister deres indhold .

1 Ved staevning indgivet til Domstolens justitskontor den 27 . september 1982 har Timex Corporation , Dundee , Skotland , i henhold til EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 2 , anlagt sag mod Raadet og Kommissionen med paastand om delvis annullation af Raadets forordning nr . 1882/82 af 12 . juli 1982 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa mekaniske armbaandsure med oprindelse i Sovjetunionen ( EFT L 207 , s . 1 ).

2 Det fremgaar af sagens akter , at British Clock & Watch Manufacturers ' Association Ltd i juni 1980 paa vegne af producenter , der fremstiller mekaniske ure i Frankrig og Det forenede Kongerige , indgav en klage over , at der blev foranstaltet dumping med mekaniske ure og urvaerker med oprindelse i Sovjetunionen . Den antidumpingprocedure , der blev indledt som foelge af denne klage , foerte til , at Kommissionen den 14 . januar 1982 vedtog forordning nr . 84/82 om paalaeggelse af en midlertidig antidumpingtold paa mekaniske armbaandsure med oprindelse i Sovjetunionen ( EFT L 11 , s . 14 ). Denne midlertidige told blev forlaenget ved Raadets forordning nr . 1072/82 af 4 . maj 1982 ( EFT L 125 , s . 1 ).

3 Den 12 . juli 1982 vedtog Raadet ovennaevnte forordning nr . 1882/82 . Den omtvistede artikel 1 i denne forordning indfoerte en endelig antidumpingtold paa mekaniske armbaandsure med oprindelse i Sovjetunionen , som i overensstemmelse med den konstaterede dumpingmargen udgjorde 12,6% for ure uden guldplettering eller med guldplettering af tykkelse hoejst 5 mikron og 26,4% for ure med guldplettering af tykkelse over 5 mikron .

4 Der blev dog ikke indfoert nogen midlertidig eller endelig dumpingtold paa mekaniske urvaerker . I betragtningerne til Kommissionens forordning nr . 84/82 er det i denne forbindelse anfoert , at »hvad angaar mekaniske urvaerker , har Kommissionen fastslaaet , at selv om der er konstateret betydelige dumpingmargener , er den beskedne markedsandel og virkningen af de kvantitative restriktioner , der er i kraft i Frankrig , ensbetydende med , at der hverken er tale om vaesentlig skade eller trussel om , at en saadan vil opstaa« . Derimod naevner betragtningerne til Raadets forordning nr . 1882/82 ikke de mekaniske urvaerker .

5 De ovenfor omtalte retsakter bygger paa Raadets forordning nr . 3017/79 af 20 . december 1979 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande , der ikke er medlemmer af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ( EFT L 339 , s . 1 ). Denne forordning fastsaetter betingelserne for indfoerelse af en antidumping- eller udligningstold og definerer blandt andet begreberne dumping og skade ; desuden opstiller den procedureregler , navnlig med hensyn til klagen , ivaerksaettelsen og viderefoerelsen af undersoegelsen , fortrolig behandling af de modtagne oplysninger og afslutning af proceduren , naar beskyttelsesforanstaltninger er unoedvendige .

6 Sagsoegeren er den stoerste producent af mekaniske ure og urvaerker i Faellesskabet og den eneste , der fremstiller disse produkter i Det forenede Kongerige . Ved naervaerende annullationssoegsmaal har selskabet gjort gaeldende , at forordning nr . 1882/82 er udstedt i strid med materielle og formelle regler baade i grundforordningen nr . 3017/79 og i traktaten , dels fordi den antidumpingtold , der er indfoert paa de omhandlede ure , er utilstraekkelig , dels fordi der ikke er indfoert nogen antidumpingtold paa mekaniske urvaerker .

7 Ved kendelser , afsagt henholdsvis den 9 . marts og den 28 . april 1983 , tillod Domstolen i medfoer af procesreglementets artikel 93 Chambre française de l ' horlogerie , Pforzheimer Uhren-Rohwerke Porta GmbH & Co . samt Forbundsrepublikken Tyskland , hvis indlaeg kun vedroerer formaliteten , at intervenere i sagen til stoette for sagsoegerens paastande .

Formaliteten

8 Raadet og Kommissionen har paastaaet sagen afvist i henhold til procesreglementets artikel 91 , stk . 1 . Ved kendelse af 21 . september 1983 har Domstolen besluttet at henskyde denne paastand til afgoerelse ved den endelige dom , jfr . procesreglementets artikel 91 , stk . 4 .

9 Til stoette for paastanden om afvisning har de sagsoegte institutioner gjort gaeldende , at den anfaegtede retsakt ikke er rettet til Timex Corporation , og at selskabet hverken er naevnt udtrykkeligt i dennes dispositive del eller beroert umiddelbart og individuelt af retsakten , som beroerer alle producenter af mekaniske armbaandsure i Faellesskabet i samme grad . Denne vurdering aendres ikke af den omstaendighed , at Timex Corporation maaske er berettiget til at anmode om ivaerksaettelse af en antidumpingprocedure , eftersom grundlaget for en sondring mellem en forordning og en beslutning efter Domstolens praksis kun kan vaere selve retsaktens art og dens retsvirkninger .

10 Derimod har Timex Corporation og intervenienterne paastaaet sagen fremmet til realitetsbehandling , idet den anfaegtede forordning i forhold til Timex Corporation i virkeligheden er en beslutning , som beroerer selskabet umiddelbart og individuelt i den i traktatens artikel 173 , stk . 2 , forudsatte betydning . Den anfaegtede retsakt blev nemlig vedtaget efter en klage , som blandt andet blev indgivet paa Timex Corporation ' s vegne , og den fremtraeder derfor som afslutningen paa en admini strativ procedure , som blev indledt efter dette selskabs anmodning . Sagsoegerens soegsmaalsinteresse er saa meget des mere velbegrundet , som denne er den eneste tilbagevaerende producent af mekaniske armbaandsure paa det britiske marked , og som den antidumpingtold , der er tale om , blev fastsat udelukkende under henvisning til sagsoegerens oekonomiske situation .

11 De af Raadet og Kommissionen fremdragne formalitetsspoergsmaal skal loeses paa baggrund af en sammenligning mellem den ordning , der er indfoert ved forordning nr . 3017/79 , og , mere specielt , mellem den beskaffenhed , antidumpingforanstaltningerne i naevnte forordning har , og EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 2 .

12 I artikel 13 , stk . 1 , i forordning nr . 3017/79 bestemmes , at »saavel midlertidig som endelig antidumping- eller udligningstold indfoeres ved forordning« . Selv om disse foranstaltninger altsaa bedoemt i forhold til bestemmelsen i traktatens artikel 173 , stk . 2 , efter deres art og raekkevidde er almengyldige , idet de finder anvendelse paa de paagaeldende erhvervsdrivende i al almindelighed , kan det ikke udelukkes , at bestemmelserne herom umiddelbart og individuelt beroerer visse erhvervsdrivende . I den forbindelse maa det navnlig undersoeges , hvilken rolle sagsoegeren har spillet i antidumpingproceduren og selskabets stilling paa det marked , den anfaegtede forordning tager sigte paa .

13 Indledningsvis bemaerkes , at den klage i henhold til artikel 5 i forordning nr . 3017/79 , som foerte til vedtagelsen af forordning nr . 1882/82 , blev indgivet af British Clock & Watch Manufacturers ' Association Ltd paa vegne af producenter af mekaniske ure i Frankrig og Det forenede Kongerige , heriblandt Timex Corporation . Det fremgaar af sagens akter , at denne erhvervsorganisation tog initiativet paa grund af , at en klage , der tidligere _ i april 1979 _ var indgivet af Timex Corporation selv , var blevet afvist af Kommissionen med den begrundelse , at den kun kom fra én faellesskabsproducent .

14 De af sagsoegeren fremsatte klagepunkter laa saaledes til grund for den klage , der gav anledning til ivaerksaettelsen af undersoegelsen . Som det fremgaar af betragtningerne til baade Kommissionens forordning nr . 84/82 og Raadets forordning nr . 1882/82 , blev Timex Corporation desuden hoert under undersoegelsen .

15 Endvidere maa det erindres , at sagsoegeren er den stoerste producent af mekaniske ure og urvaerker i Faellesskabet og den eneste , der stadig fremstiller disse produkter i Det forenede Kongerige . Hertil kommer _ som det ogsaa fremgaar af praeambelen til forordningerne nr . 84/82 og nr . 1882/82 _ at Timex Corporations redegoerelser i vidt omfang var afgoerende for forloebet af undersoegelsen , og at antidumpingtolden blev fastsat under hensyn til de foelger , som den konstaterede dumping har medfoert for selskabet . Mere specielt fremhaever betragtningerne til forordning nr . 1882/82 , at den endelige antidumpingtold blev fastsat paa et niveau , der svarer til den fastlagte dumpingmargen »i betragtning af dumpingimportens skadelige virkninger for Timex« . Den omtvistede forordning er derfor begrundet i sagsoegerens saerlige situation .

16 Heraf foelger , at den anfaegtede retsakt i forhold til Timex Corporation er en beslutning , der beroerer dette umiddelbart og individuelt i den i traktatens artikel 173 , stk . 2 , forudsatte betydning . Sagsoegeren er derfor _ som Domstolen har statueret i sin dom af 4 . oktober 1983 ( FEDIOL , 191/82 , Sml . 1983 , s . 2913 ) _ berettiget til over for denne at fremkomme med enhver bemaerkning med henblik paa afgoerelsen af , om Kommissionen har overholdt de proceduremaessige garantier , klagerne har i henhold til forordning nr . 3017/79 , og om Kommissionen har begaaet aabenbare fejl ved sin vurdering af de faktiske forhold , har undladt at tage hensyn til vaesentlige omstaendigheder , eller i sin begrundelse har ladet hensyn spille ind , der maa ses som udtryk for magtfordrejning . I den forbindelse kan Domstolen ikke proeve den vurdering , der i henhold til forordningen er forbeholdt Faellesskabets myndigheder , men Domstolen skal udoeve den proevelsesret , den normalt udoever over for et skoen , der er tillagt en forvaltningsmyndighed .

17 Da sagen herefter kan antages til realitetsbehandling , gives der ikke Raadet og Kommissionen medhold i paastanden om afvisning .

Realiteten

18 Sagsoegeren har til stoette for sin paastand fremsat tre anbringender , nemlig henholdsvis at fastsaettelsen af den normale vaerdi af de ure , der var genstand for dumping , ikke er korrekt , hvilket er i strid med artikel 2 , stk . 5 , i forordning nr . 3017/79 , at Kommissionen har naegtet at meddele selskabet visse oplysninger , hvilket er i strid med artikel 7 , stk . 4 , litra a ), i naevnte forordning , og at der er givet en utilstraekkelig begrundelse , hvilket er i strid med traktatens artikel 190 .

19 Under hensyntagen til omstaendighederne i sagen maa anbringendet om overtraedelse af artikel 7 , stk . 4 , litra a ), i forordning nr . 3017/79 undersoeges foerst . Denne bestemmelse lyder saaledes :

»Klageren ... kan faa kendskab til alle de oplysninger , som de parter , der er beroert af en undersoegelse , har stillet til raadighed for Kommissionen ... forudsat at disse oplysninger har betydning for varetagelsen af deres interesser og ikke er fortrolige som omtalt i artikel 8 , og forudsat at Kommissionen anvender dem i undersoegelsen . Med henblik herpaa indgiver de paagaeldende en skriftlig anmodning til Kommissionen med angivelse af , hvilke oplysninger der oenskes« .

20 Artikel 8 , som ovennaevnte bestemmelse henviser til , bestemmer blandt andet , at :

»2 ) a ) Raadet , Kommissionen og medlemsstaterne samt personer i disses tjeneste maa ikke videregive oplysninger , som de har modtaget i medfoer af denne forordning , og som ifoelge deres natur er fortrolige eller er meddelt fortroligt af en af parterne i en antidumping- eller udligningsundersoegelse , medmindre den part , der har givet oplysningerne , udtrykkeligt har givet tilladelse hertil .

b)Ved enhver anmodning om fortrolig behandling angives det , hvorfor oplysningerne er fortrolige , og der vedlaegges et ikke-fortroligt sammendrag af saadanne oplysninger , eller en begrundelse for , hvorfor der ikke kan foretages et sammendrag af oplysningerne .

3 ) I almindelighed betragtes oplysninger som fortrolige , naar videregivelsen heraf sandsynligvis vil vaere til betydelig skade for den , der har givet eller er kilde til oplysningerne« .

21 Sagsoegeren har gjort gaeldende , at Kommissionen med urette paa to punkter har naegtet at meddele selskabet visse oplysninger , som var indsamlet hos de virksomheder i Hong Kong , der var valgt som referencevirksomheder . Dels har Kommissionen ikke givet sagsoegeren tilladelse til at undersoege , om urkasserne og urskiverne fra Hong Kong kan sammenlignes med de tilsvarende sovjetiske varer , dels har den ikke givet Timex Corporation nogen naermere oplysninger om priser eller omkostninger for de varer , der er samlet i Hong Kong . Dette er i strid med kravene i artikel 7 , stk . 4 , i forordning nr . 3017/79 , eftersom oplysningerne , som har dannet grundlag for fastsaettelsen af den normale vaerdi i henhold til forordningens artikel 2 , har betydning for varetagelsen af Timex Corporation ' s interesser og ikke er fortrolige i henhold til forordningens artikel 8 . Specielt med hensyn til priserne paa varer , der er samlet i Hong Kong , har sagsoegeren tilfoejet , at der var forskellige maader , hvorpaa man kunne meddele selskabet de oplysninger , der var modtaget fra virksomhederne i Hong Kong , uden at det gik ud over deres eventuelt fortrolige karakter . Kommissionen kunne blandt andet have givet oplysningerne i form af gennemsnit af tallene for de virksomheder , hvor der var blevet foretaget undersoegelser , et indeks over forholdet mellem omkostninger og priser , eller omtrentlige talangivelser , der befandt sig i en vis afstand fra de faktiske priser .

22 De sagsoegte institutioner har indroemmet , at der ikke er givet Timex Corporation nogen oplysninger om urkasserne og urskiverne eller om priserne paa de omhandlede varer . De har ikke bestridt , at Kommissionen i princippet var forpligtet til at meddele sagsoegeren de i artikel 7 , stk . 4 , litra a ), i forordning nr . 3017/79 omhandlede oplysninger , men har gjort gaeldende , at i det foreliggende tilfaelde var de oplysninger , der oenskedes , ikke omfattet af denne bestemmelse . I den forbindelse har de foerst og fremmest anfoert , at bestemmelsen kun giver adgang til oplysninger , der er stillet til raadighed af »de parter , der er beroert af en undersoegelse« , saaledes at virksomheder i et tredjeland netop er undtaget . Med hensyn til de urkasser og urskiver , der er tale om , har de tilfoejet , at virksomhederne i Hong Kong ikke stiller beskrivelser til raadighed , som kan vaere til nytte for Timex Corporation , og at Kommissionen ikke har vaeret forpligtet til at beholde proever .

23 Med hensyn til oplysningerne om priserne paa varer , der er samlet i Hong Kong , har de sagsoegte desuden gjort gaeldende , at disses fortrolige karakter i medfoer af artikel 8 i forordning nr . 3017/79 er til hinder for , at de videregives . De andre maader at give oplysningerne om priserne paa _ som Timex Corporation i oevrigt ikke har bedt om under undersoegelsen _ har ikke kunnet anvendes , navnlig paa grund af overensstemmelsen mellem referencevirksomhedernes priser .

24 Det bemaerkes herved , at artikel 7 , stk . 4 , litra a ), i forordning nr . 3017/79 har til formaal at sikre , at de beroerte virksomheder kan faa kendskab til de oplysninger , Kommissionen har modtaget under undersoegelsen , saaledes at de kan goere deres synspunkter gaeldende i rette tid . Varetagelsen af de rettigheder , som denne be stemmelse garanterer , maa dog i givet fald ske saaledes , at princippet om beskyttelse af fortrolige oplysninger overholdes . Dette princip udtrykkes generelt i traktatens artikel 214 og mere specielt , for saa vidt angaar proceduren i forordning nr . 3017/79 , i dennes artikel 8 .

25 Det foelger af disse betragtninger , at der ikke kan gives de sagsoegte institutioner medhold i argumentet om de modtagne oplysningers oprindelse . Udtrykket »de parter , der er beroert af en undersoegelse« i artikel 7 , stk . 4 , litra a ), i forordning nr . 3017/79 skal nemlig fortolkes saaledes , at det ikke blot omfatter de parter , undersoegelsen er rettet mod , men ogsaa de parter , over for hvem oplysningerne _ som i den foreliggende sag _ er blevet brugt til at beregne den normale vaerdi af de omhandlede produkter , idet disse oplysninger er af lige saa stor betydning for varetagelsen af klagernes interesser som de oplysninger , der hidroerer fra de virksomheder , som praktiserer dumping . Alle de oplysninger af ikke-fortrolig karakter , som stilles til raadighed af en virksomhed inden for Faellesskabet eller i et tredjeland , og som er blevet anvendt af Kommissionen under undersoegelsen og har vaeret bestemmende for dennes afgoerelse med hensyn til antidumpingtolden , boer derfor stilles til raadighed for den klager , som anmoder herom .

26 Med hensyn til urkasserne og urskiverne fra Hong Kong har de sagsoegte institutioner indroemmet , at det valg af en tilsvarende vare , som har vaeret afgoerende for den anfaegtede afgoerelse , er sket paa grundlag af de udvalgte varers ydre , og at disse varer var frit tilgaengelige paa markedet .

27 Under disse omstaendigheder var Kommissionen forpligtet til enten at stille proever til raadighed for sagsoegeren eller _ i mangel heraf _ i alt fald at give alle de fornoedne oplysninger , som ville goere det muligt for selskabet at identificere de omhandlede varer med henblik paa at kunne bedoemme , om institutionerne havde fastslaaet de faktiske omstaendigheder korrekt .

28 Med hensyn til priserne paa de varer , der er samlet i Hong Kong , maa det endvidere bemaerkes , at Kommissionen paa anmodning af sagsoegeren kun sendte denne en liste over urvaerker , der var udvalgt i Frankrig , og som blev anset for at svare til de sovjetiske urvaerker , samt en »oversigt over ... paa hvilken maade den normale vaerdi beregnes« . Oversigten bestod imidlertid kun i en liste over de dele , der indgaar i et mekanisk ur , og andre vaesentlige elementer for prisdannelsen , men uden de tilsvarende talangivelser , og den var derfor helt uden vaerdi for sagsoegeren .

29 De sagsoegte institutioner har med urette gjort gaeldende , at de omhandlede oplysninger ifoelge deres natur er fortrolige og derfor ikke kan videregives til klageren . Det maa erkendes , at Faellesskabets institutioner i medfoer af traktatens artikel 214 er forpligtet til at overholde princippet om , at oplysninger vedroerende virksomheder skal behandles fortroligt . Det gaelder navnlig for virksomheder i tredjelande , som har erklaeret sig parat til at samarbejde med Kommissionen , og endda selv om der ikke foreligger en udtrykkelig anmodning herom i henhold til artikel 8 i forordning nr . 3017/79 . Denne forpligtelse skal imidlertid fortolkes saaledes , at de rettigheder , der foelger af artikel 7 , stk . 4 , litra a ), i samme forordning , ikke mister deres indhold .

30 Heraf foelger , at Kommissionen i den foreliggende sag _ for saa vidt det var foreneligt med forretningshemmeligheden _ burde have bestraebt sig paa at meddele sagsoegeren de fornoedne oplysninger til varetagelse af dennes interesser , idet den i givet fald ex officio kunne vaelge en passende maade at give oplysningerne paa , saaledes at forstaa , at det ikke var i overensstemmelse med disse ufravigelige krav blot at give oplysning om de enkelte punkter i beregningen uden at saette tal paa dem . Denne konstatering er saa meget desto mere indlysende , som den normale vaerdi blev fastsat paa grundlag af den beregnede vaerdi af samme vare i henhold til artikel 2 , stk . 5 , litra b ), i forordning nr . 3017/79 , og Timex Corporations mulighed for at varetage sine interesser derfor afhang af Kommissionen , for saa vidt angik de enkelte led i beregningen .

31 Da indfoerelsen af antidumpingtolden saaledes er sket i strid med vaesentlige formforskrifter fastsat i artikel 7 , stk . 4 , litra a ), i forordning nr . 3017/79 , boer artikel 1 i forordning nr . 1882/82 annulleres , uden at det er noedvendigt at gennemgaa de oevrige anbringender , sagsoegeren har fremsat med henblik herpaa .

32 Sagen drejer sig imidlertid ikke om ophaevelse af den omtvistede bestemmelse , men om , at den erstattes med en strengere forholdsregel , som baade indebaerer en hoejere antidumpingtold for mekaniske ure og indfoerelse af en saadan told paa mekaniske urvaerker . Den antidumpingtold , der er indfoert ved den annullerede bestemmelse , vil derfor vaere at opretholde , indtil de kompetente institutioner har gennemfoert de til dommens opfyldelse noedvendige foranstaltninger , jfr . traktatens artikel 174 , stk . 2 .

Sagens omkostninger

33 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den tabende part til at betale sagens omkostninger , hvis der er nedlagt paastand herom .

34 Da de sagsoegte har tabt sagen , boer det paalaegges dem at betale sagens omkostninger in solidum .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Artikel 1 i Raadets forordning nr . 1882/82 af 12 . juli 1982 annulleres .

2 ) Den antidumpingtold , der er indfoert ved den naevnte bestemmelse , opretholdes , indtil de kompetente institutioner har gennemfoert de til dommens opfyldelse noedvendige foranstaltninger .

3 ) Raadet og Kommissionen betaler in solidum sagsoegerens og intervenienternes omkostninger .