61982J0011

1 . Annullationssoegsmaal _ fysiske eller juridiske personer _ retsakter der beroerer dem umiddelbart og individuelt _ Kommissionens beslutning hvorved en medlemsstat bemyndiges til at traeffe beskyttelsesforanstaltninger _ eksportoerer i henhold til kontrakter indgaaet foer beslutningen beroeres umiddelbart og individuelt af denne

( EOEF-traktaten , art . 173 , stk . 2 ; akten vedroerende Den hellenske Republiks tiltraedelse , art . 130 )

2 . Nye medlemsstaters tiltraedelse af Faellesskaberne _ Den hellenske Republik _ frie varebevaegelser _ undtagelser _ indskraenkende fortolkning _ Kommissionens forpligtelser

( Akten vedroerende Den hellenske Republiks tiltraedelse , art . 130 )

3 . Nye medlemsstaters tiltraedelse af Faellesskaberne _ Den hellenske Republik _ beskyttelsesforanstaltninger _ Kommissionens skoen

( Akten vedroerende Den hellenske Republiks tiltraedelse , art . 130 )

1 . En beslutning , der var rettet til en medlemsstat , og hvorved Kommissionen med hjemmel i artikel 130 i akten vedroerende Den hellenske Republiks tiltraedelse bemyndigede den paagaeldende medlemsstat til at indfoere en ordning for begraensning af importen fra Graekenland , maatte antages at beroere de graeske eksportoerer umiddelbart , eftersom der ikke bestod nogen tvivl om , at vedkommende medlemsstats myndigheder ville gennemfoere beslutningen .

Blandt disse eksportoerer maatte de , der i henhold til kontrakter indgaaet foer vedtagelsen af den omhandlede beslutning havde solgt varer af den omhandlede art bestemt til levering i den af bemyndi gelsen omfattede medlemsstat inden for den periode , hvor beslutningen var gaeldende , anses for individuelt og saerligt beroert af den omtvistede beslutning , idet de udgjorde en lille gruppe erhvervsdrivende , som Kommissionen kendte eller _ via den forudgaaende undersoegelse der forudsaettes i artikel 130 , stk . 3 _ kunne have skaffet sig kendskab til .

2.En bestemmelse som artikel 130 i akten vedroerende Den hellenske Republiks tiltraedelse , der hjemler mulighed for at tillade beskyttelsesforanstaltninger over for en medlemsstat , hvorved der sker afvigelser _ om end kun midlertidigt og alene for bestemte varer _ fra princippet om de frie varebevaegelser , skal som enhver anden bestemmelse af denne art skal fortolkes indskraenkende .

Naar Kommissionen skal afgoere , om den foranstaltning , om den paataenker at give tilladelse til , er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 130 , stk . 3 , skal den tillige undersoege de foreliggende omstaendigheder i den medlemsstat , over for hvilken der ansoeges om den paagaeldende beskyttelsesforanstaltning . Kommissionen skal navnlig , for saa vidt som omstaendighederne ikke konkret er til hinder derfor , tilvejebringe oplysninger vedroerende de skadelige virkninger , som dens beslutning muligvis kan have for den paagaeldende medlemsstats oekonomi saavel som for de beroerte virksomheder .

3 . Der tilkommer Kommissionen et vidt skoen , naar den skal afgoere , om de betingelser , artikel 130 i akten vedroerende Den hellenske Republiks tiltraedelse fastsaetter for vedtagelsen af en beskyttelsesforanstaltning , er opfyldt . Selv om bestemmelsen angiver to saerskilte situationer , hvorunder Kommissionen kan imoedekomme en medlemsstats begaering om en beskyttelsesforanstaltning , er Kommissionen befoejet til ud fra en samlet vurdering af en raekke omstaendigheder , der vedroerer den ene eller den anden af disse situationer , at naa frem til den antagelse , at begaeringen er begrundet .

1 Ved staevning indgivet til Domstolens justitskontor den 8 . januar 1982 har syv graeske virksomheder inden for bomuldsindustrien i henhold til EOEF-traktatens artikel 173 anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning 81/988 af 30 . oktober 1981 ( EFT L 362 , s . 33 ), som under henvisning til artikel 130 i akten vedroerende vilkaarene for Den hellenske Republiks tiltraedelse og tilpasningerne af traktaterne ( herefter betegnet tiltraedelsesakten ) bemyndigede Den franske Republik til at fastsaette en kvotaordning for indfoersel af bomuldsgarn fra Graekenland til Frankrig i november-december 1981 samt i januar 1982 .

2 Ved saerskilt dokument af 12 . februar 1982 , jfr . procesreglementets artikel 91 , har Kommissionen med stoette fra Den franske Republiks regering som intervenient paastaaet sagen afvist .

3 Kommissionen og Den franske Republiks regering har anfoert , at den omtvistede beslutning var rettet til Den franske Republik og Den hellenske Republik . De har anfoert , at der var tale om en beslutning af generelt oekonomisk indhold , der ikke angik enkeltpersoner , men en oekonomisk sektor som helhed . Selv om den beskyttelsesforanstaltning , som bemyndigelsen gav hjemmel til , havde virkninger for sagsoegerne , blev de hverken umiddelbart eller individuelt beroert af den omtvistede beslutning .

4 I henhold til EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 2 , kan enhver fysisk eller juridisk person paa det i bestemmelsens stk . 1 angivne grundlag indbringe klage over beslutninger , der retter sig til ham , samt over beslutninger , som skoent de er udfaerdiget i form af en forordning eller en beslutning rettet til en anden person , dog beroerer ham umiddelbart og individuelt .

5 Det staar fast , at den anfaegtede beslutning ikke blev rettet til sagsoegerne i naervaerende sag . Der maa herefter tages stilling til , om den omtvistede beslutning _ uden at det ioevrigt er fornoedent at tage stilling til spoergsmaalet om dens retsvirkninger _ ikke desto mindre beroerte sagsoegerne umiddelbart og individuelt .

6 For saa vidt angaar spoergsmaalet om beslutningens umiddelbare virkning har Kommissionen og Den franske Republiks regering anfoert , at den omtvistede beslutning ikke beroerte sagsoegerne umiddelbart , eftersom beslutningen alene bemyndigede Den franske Republik til at gennemfoere en kvotaordning for indfoersel af graesk bomuldsgarn , saaledes at den medlemsstat , der havde ansoegt om bemyndigelsen , selv kunne afgoere , om den ville udnytte bemyndigelsen . Beslutningen indfoerte saaledes ikke i sig selv en

ordning med importbegraensninger , men kunne kun faa praktisk virkning ved gennemfoerelsesforanstaltninger truffet af de franske myndigheder .

7 Selv om det kan tiltraedes , at Kommissionens beslutning ikke kunne have beroert sagsoegerne uden vedtagelsen af nationale gennemfoerelsesforanstaltninger , bemaerkes , at dette anbringende ikke i den foreliggende sag i sig selv kan udelukke , at sagsoegerne var umiddelbart beroert af den omhandlede beslutning , saafremt det paa andet grundlag maa antages , at der tilkommer sagsoegerne en umiddelbar soegsmaalsinteresse .

8 Det bemaerkes i denne forbindelse _ hvilket Kommissionen selv har anerkendt under skriftsvekslingen _ at Den franske Republik , ogsaa foer den opnaaede den paagaeldende bemyndigelse fra Kommissionen , opretholdt en overordentlig restriktiv ordning med importlicenser for bomuldsgarner af graesk oprindelse . Det bemaerkes endvidere , at ikke blot stammede begaeringen om beskyttelsesforanstaltninger fra de franske myndigheder , men hensigten med denne begaering var tillige at opnaa en kvotaordning for indfoersler , der var strengere end den , Kommissionen i sidste instans gav tilladelse til .

9 Under disse omstaendigheder var muligheden for , at Den franske Republik ikke ville udnytte den befoejelse , som Kommissionens beslutning havde givet den , rent teoretisk , eftersom der ikke bestod nogen tvivl om , at de franske myndigheder ville gennemfoere beslutningen .

10 Det maa herefter laegges til grund , at den omtvistede beslutning beroerte sagsoegerne umiddelbart .

11 Med hensyn til spoergsmaalet , om sagsoegerne tillige var beroert individuelt , bemaerkes indledningsvis , at Domstolen i dommen af 15 . juli 1963 ( Plaumann , sag 25/62 , Sml . 1954-1964 , s . 411 ) udtalte , at »andre personer end en beslutnings adressater ... kun [vil] kunne paastaa , at de beroeres individuelt , hvis denne beslutning rammer dem paa grund af visse egenskaber , som er saerlige for dem , eller paa grund af en faktisk situation , der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem paa lignende maade som adressaten« .

12 Sagsoegerne har anfoert , at de opfylder de ovennaevnte betingelser , eftersom de er de vigtigste graeske producenter og eksportoerer til Frankrig af bomuldsgarner . De har anfoert , at de dermed udgoer en individuel gruppe erhvervsdrivende , der kan bestemmes ved hjaelp af visse kriterier , nemlig det paagaeldende produkt , den udoevede erhvervsvirksomhed samt den periode , hvorunder de har udoevet denne virksomhed . Sagsoegerne har herved anfoert , at en virksomhed bestaaende i produktion samt eksport til Frankrig af bomuldsgarn fra Graekenland forudsaetter et produktions- og afsaetningsapparat , som ikke kan opbygges fra den ene dag til den anden , og i hvert fald ikke under nogen omstaendigheder inden for det korte tidsrum , hvor den omtvistede beslutning var gaeldende .

13 Dette synspunkt kan ikke tiltraedes . Det bemaerkes for det foerste , at den omtvistede beslutning alene beroerte sagsoegerne i deres egenskab af eksportoerer til Frankrig af bomuldsgarn af graesk oprindelse . Den omtvistede beslutning havde nemlig paa ingen maade til formaal eller resultat at underkaste fremstillingen af de paagaeldende varer nogen som helst begraensning .

14 Hvad dernaest angaar udfoerslen af de paagaeldende produkter til Frankrig bemaerkes , at der klart er tale om en form for erhvervsmaessig virksomhed , der kan udoeves af en hvilken som helst virksomhed og paa et hvilket som helst tidspunkt . Den omtvistede beslutning beroerte saaledes sagsoegerne paa samme maade som enhver anden erhvervsdrivende , der faktisk eller potentielt befandt sig i samme situation . Sagsoegernes eksport til Frankrig gav derfor ikke i sig selv tilstraekkeligt grundlag for at antage , at de var individuelt beroert af den anfaegtede beslutning .

15 Imidlertid har sagsoegerne anfoert , at de indtog en saerstilling i forhold til alle andre eksportoerer af bomuldsgarn af graesk oprindelse til Frankrig , for saa vidt som de havde indgaaet en raekke kontrakter med franske kunder om salg af diverse partier bomuldsgarn , der oversteg de af Kommissionen tilladte kvoter , og som skulle leveres i den periode , hvor den naevnte beslutning var gaeldende . Sagsoegerne har anfoert , at disse kontrakter netop ikke kunne opfyldes , fordi de franske myndigheder anvendte kvotaordningen . Sagsoegerne er af den opfattelse , at de under disse omstaendigheder var individuelt beroert af den omtvistede beslutning .

16 Ifoelge sagsoegerne var Kommissionen i stand til og tilmed forpligtet til at konstatere , hvilke erhvervsdrivende beslutningen beroerte individuelt paa samme maade som sagsoegerne . Kommissionen undlod at fremskaffe oplysninger herom og har herved tilsidesat bestemmelserne i tiltraedelsesaktens artikel 130 , hvorefter det _ efter sagsoegernes opfattelse _ paahvilede Kommissionen paa forhaand at konstatere , hvilke erhvervsdrivende _ konkret graeske _ der beroertes individuelt af den tilladte beskyttelsesforanstaltning .

17 Det bemaerkes indledningsvis , at selv om dette argument laegges til grund , kan det kun goeres gaeldende for saa vidt angaar de sagsoegere , som har foert bevis for , at de havde kontrakter med franske kunder om levering af graeske bomuldsgarner i det tidsrum , hvor den omtvistede beslutning var gaeldende .

18 Det bemaerkes , at hverken selskabet Vomvyx P.V . Svolopoulos og Chr . Koutroubis eller selskabet Unicot Hellas har foert noget bevis herfor , hvorfor sagen maa afvises for saa vidt angaar disse sagsoegere .

19 For saa vidt angaar de andre sagsoegere bemaerkes , at den omstaendighed , at de foer vedtagelsen af den omtvistede beslutning havde indgaaet kontrakter , der skulle gennemfoeres inden for de maaneder , der var omfattet af den naevnte beslutning , er en faktisk situation , der adskiller dem fra alle andre , der beroeres af beslutningen , for saa vidt som de helt eller delvis blev forhindret i at opfylde kontrakterne som foelge af vedtagelsen af beslutningen .

20 Kommissionen har imidlertid bestridt , at denne omstaendighed i sig selv giver tilstraekkeligt grundlag for at antage , at sagsoegerne var individuelt beroert . Kommissionen har anfoert , at den paa tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen under alle omstaendigheder ikke vidste , hvor mange kontrakter der allerede var indgaaet for den periode , beslutningen omfattede , samt at den , til forskel fra de sager Domstolen tidligere har afgjort , ikke havde haft nogen mulighed for at skaffe sig oplysning herom , idet der var tale om privatretlige kontrakter , som ikke skulle anmeldes til Faellesskabets organer eller til nationale myndigheder .

21 For saa vidt angaar spoergsmaalet om , hvorvidt Kommissionen vidste , henholdsvis kunne skaffe oplyst , hvilke graeske eksportoerer , der havde indgaaet kontrakter bestemt til opfyldelse i den periode , hvor den omtvistede beslutning var gaeldende , bemaerkes , at besvarelsen heraf har noeje sammenhaeng med fortolkningen af tiltraedelsesaktens artikel 130 , herunder navnlig spoergsmaalet , om Kommissionen , inden den giver bemyndigelse til en beskyttelsesforanstaltning efter den naevnte bestemmelse , i fornoedent omfang skal undersoege dels de oekonomiske virkninger af den paataenkte beslutning , dels hvilke virksomheder beslutningen i givet fald vil beroere . Det bemaerkes , at eftersom det naevnte spoergsmaal er rejst i forbindelse med visse af sagsoegernes anbringender til stoette for paastanden om , at den omtvistede bestemmelse er ulovlig , skal formalitetsspoergsmaalet i saa henseende afgoeres som led i paadoemmelsen af sagens realitet .

22 Sagsoegerne har i foerste raekke gjort gaeldende , at den omtvistede beslutning blev truffet , uden at betingelserne i henhold til tiltraedelsesaktens artikel 130 var opfyldt . Sagsoegerne har til stoette herfor anfoert tre forskellige anbringender . For det foerste har de anfoert , at det produkt , den omtvistede beslutning vedroerer , ikke daekkes af begrebet »en oekonomisk sektor« , jfr . artikel 130 . For det andet har de gjort gaeldende , at der ikke konkret var tale om vanskeligheder inden for en sektor eller en egn som forudsat i samme bestemmelse . For det tredje har de anfoert , at indholdet af den omtvistede beslutning i strid med artikel 130 , stk . 3 , ikke er begraenset til det ubetinget noedvendige .

23 Under henvisning til det ovenfor anfoerte vedroerende formalitetsspoergsmaalet skal der foerst tages stilling til det sidstnaevnte klagepunkt .

24 Det bemaerkes i denne forbindelse , at i henhold til tiltraedelsesaktens artikel 130 , stk . 1 , kan en medlemsstat ansoege om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger over for Den hellenske Republik »i tilfaelde af alvorlige vanskeligheder , der vedvarende vil kunne ramme en oekonomisk sektor , eller af vanskeligheder , der alvorligt vil kunne forringe den oekonomiske situation i en bestemt egn« .

25 Bestemmelsens stk . 3 er saalydende :

»De i medfoer af stk . 2 tilladte foranstaltninger kan indebaere afvigelser fra bestemmelserne i EOEF-traktaten og i denne akt , for saa vidt og saa laenge er det ubetinget noedvendigt for at naa de i stk . 1 naevnte maal . Der skal fortrinsvis vaelges foranstaltninger , som mindst muligt forstyrrer faellesmarkedets funktion.«

26 Denne bestemmelse er begrundet med , at en bestemmelse , der hjemler mulighed for at tillade beskyttelsesforanstaltninger over for en medlemsstat , hvorved der sker afvigelser _ omend kun midlertidigt og alene for bestemte varer _ fra princippet om de frie varebevaegelser , som enhver anden bestemmelse af denne art skal fortolkes indskraenkende .

27 Sagsoegerne har anfoert , at den omtvistede beslutning ramte de paagaeldende graeske erhvervsdrivende haardt , uden at der i begrundelsen for den anfaegtede retsakt findes den mindste angivelse af , at Kommissionen tog hensyn til de alvorlige virkninger , dens beslutning ville medfoere for denne gruppe erhvervsdrivende .

28 Det bemaerkes , at Kommissionen , naar den skal afgoere , om den foranstaltning , som den paataenker at give tilladelse til , er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 130 , stk . 3 , som citeret ovenfor , tillige skal undersoege de foreliggende omstaendigheder i den medlemsstat , over for hvilken der ansoeges om den paagaeldende beskyttelsesforanstaltning . Kommissionen skal navnlig , for saa vidt som omstaendighederne ikke konkret er til hinder derfor , tilvejebringe oplysninger vedroerende de skadelige virkninger , som dens beslutning muligvis kan have for den paagaeldende medlemsstats oekonomi saavel som for de beroerte virksomheder . I denne forbindelse skal Kommissionen tillige saa vidt muligt tage hensyn til de kontrakter , som virksomhederne i tillid til , at den frie samhandel inden for Faellesskabet vil blive opretholdt , allerede har indgaaet , og som de helt eller delvis ville blive forhindret i at opfylde som foelge af en beslutning om tilladelse til beskyttelsesforanstaltningen .

29 Kommissionen har heroverfor anfoert , at den ikke inden for den korte frist , den har til at gribe ind , har nogen mulighed for at skaffe sig kendskab til det noejagtige antal kontrakter , der opfylder de foernaevnte betingelser .

30 Dette argument kan ikke tages til foelge under den foreliggende sags omstaendigheder . Det bemaerkes herved , at Kommissionen inden vedtagelsen af den anfaegtede beslutning dels havde tilstraekkelig tid til at opnaa de fornoedne oplysninger , dels _ som anerkendt af Kommissionen under retsmoedet _ havde afholdt et moede med repraesentanterne for den graeske regering og for de beroerte erhvervskredse , heriblandt endog nogle af sagsoegerne .

31 Det maa under henvisning til det anfoerte laegges til grund , at Kommissionen var i stand til at indhente tilstraekkelig noejagtige oplysninger om de kontrakter , der allerede var indgaaet , og hvis opfyldelsestermin faldt inden for den periode , hvor den omtvistede beslutning var gaeldende . Det bemaerkes herefter vedroerende formalitetsspoergsmaalet , at de virksomheder , hvis kontrakter opfyldte disse kriterier , maa antages at vaere individuelt beroert , idet de udgjorde en lille gruppe erhvervsvirksomheder , som Kommissionen kendte eller kunne have skaffet sig kendskab til , og som paa grund af de naevnte kontrakter blev saerligt beroert .

32 Den af Kommissionen med stoette af Den franske Republiks regering nedlagte afvisningspaastand kan herefter ikke tages til foelge , undtagen for saa vidt angaar de to sagsoegere , der er omtalt i praemis 18 ovenfor .

33 Med hensyn til sagens realitet fremgaar det af indholdet af den omhandlede beslutning , at Kommissionen i et vist omfang overholdt kravene i tiltraedelsesaktens artikel 130 , stk . 3 . Den gav nemlig bemyndigelse til kvoter , der var mindre restriktive end oensket af Den franske Republik . Kommissionen indsatte desuden i beslutningens artikel 3 en undtagelsesbestemmelse , for saa vidt angik leverancer , der var afsendt fra Graekenland , inden beslutningen blev meddelt .

34 Naar henses til de saerlige omstaendigheder , der ligger til grund for den foreliggende sag , findes Kommissionen imidlertid ikke at have taget tilstraekkeligt hensyn til , at ogsaa andre graeske erhvervsdrivende blev beroert af beslutningen . I et tilfaelde som det foreliggende , hvor begaeringen om beskyttelsesforanstaltninger blev fremsat af en medlemsstat , der allerede paa davaerende tidspunkt anvendte en kvotaordning for indfoersel af de paagaeldende produkter uden at have tilladelse hertil , burde Kommissionen nemlig have indtaget en mere forsigtig holdning og burde have taget stoerre hensyn til de graeske virksomheders situation , navnlig med henblik paa muligheden af helt eller delvis at undtage saadanne kontrakter fra beslutningens anvendelsesomraade , som i god tro var blevet indgaaet foer tidspunktet for beslutningen , og som skulle opfyldes i loebet af de maaneder , der var omfattet af beskyttelsesforanstaltningen .

35 Det foelger af det anfoerte , at Kommissionen ikke fuldt ud har overholdt bestemmelserne i artikel 130 , stk . 3 , eftersom den alene tog hensyn til kontrakter vedroerende leverancer , der allerede var afsendt fra Graekenland , men derimod ikke _ uanset intet var til hinder herfor _ tillige tog hensyn til de kontrakter , der opfyldte de foernaevnte kriterier .

36 Sagsoegerne har endvidere anfoert , at det produkt , den omtvistede beslutning vedroerer , ikke udgoer en »oekonomisk sektor« som omhandlet i tiltraedelsesaktens artikel 130 . De har i denne forbindelse anfoert , at garn af kaemmet bomuld , som omhandles i den ansoegning om beskyttelsesforanstaltninger , der blev indgivet af regeringen for Den franske Republik , ikke adskiller sig vaesentligt fra garn af kartet bomuld , idet de to produkter i vid udstraekning kan erstatte hinanden samt fremstilles af samme type virksomheder .

37 Det fremgaar imidlertid af Kommissionens beslutning , at den omfattede saavel kaemmet garn som kartet garn , selv om der i ansoegningen fra Den franske Republiks regering alene blev henvist til vanskelighederne for kaemmet garn . Kommissionen sondrede saaledes ikke mellem disse to produkter , hvorfor det foernaevnte argument maa afvises som irrelevant .

38 Sagsoegerne har dernaest anfoert , at den omtvistede beslutning byggede paa den antagelse , at der baade forelaa »alvorlige vanskeligheder , der vedvarende vil kunne ramme en oekonomisk sektor« og »vanskeligheder , der alvorligt vil kunne forringe den oekonomiske situation i en bestemt egn« , jfr . den foernaevnte bestemmelse i artikel 130 , skoent ingen af disse betingelser _ der efter sagsoegerens opfattelse er alternativer _ var opfyldt .

39 Det bemaerkes hertil for det foerste , at selv om artikel 130 angiver to saerskilte situationer , hvorunder Kommissionen kan give tilladelse til en beskyttelsesforanstaltning , er dette ikke til hinder for , at Kommissionen ud fra en samlet vurdering af en raekke omstaendigheder , der vedroerer enten den ene eller den anden af disse situationer , naar frem til den antagelse , at en medlemsstats begaering om beskyttelsesforanstaltninger er begrundet .

40 Det bemaerkes dernaest , at der tilkommer Kommissionen et vidt skoen , naar den skal afgoere , om de i artikel 130 fastsatte betingelser for vedtagelsen af en beskyttelsesforanstaltning er opfyldt . Saafremt en afgoerelse er truffet i medfoer af en saadan skoensmaessig befoejelse , vil Domstolen , som den gentagne gange har fastslaaet ( jfr . dom af 25 . januar 1979 , Racke , sag 98/78 , Sml . s . 69 ), alene proeve , om afgoerelsen er aabenbart urigtig eller behaeftet med magtfordrejning , eller om Kommissionen aabenbart har overskredet graenserne for sit skoen .

41 Der er intet grundlag for at antage , at Kommissionens beslutning er behaeftet med saadanne mangler . Dette anbringende maa derfor forkastes .

42 Det fremgaar af det anfoerte , at Kommissionens beslutning 81/988 af 30 . oktober 1981 om bemyndigelse til Den franske Republik til at traeffe beskyttelsesforanstaltninger over for import af garn af bomuld fra Graekenland annulleres , for saa vidt den finder anvendelse paa kontrakter , der var indgaaet foer det tidspunkt , da den naevnte beslutning blev meddelt , og som skulle opfyldes i den periode , beslutningen var gaeldende .

Sagens omkostninger

43 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagsomkostningerne . I medfoer af bestemmelsens stk . 3 , foerste afsnit , kan Domstolen imidlertid ophaeve sagsomkostningerne helt eller delvis , hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter , eller hvor der foreligger ganske saerlige grunde .

44 I den foreliggende sag annulleres den anfaegtede beslutning kun delvis . Det findes herefter rimeligt , at Kommissionen ud over sine egne omkostninger baerer halvdelen af de af sagsoegerne afholdte omkostninger .

45 Da sagen imidlertid skal afvises for saa vidt angaar Vomvyx P.V . Svolopoulos og Chr . Koutroubis samt Unicot Hellas , boer hver af disse parter baere sine omkostninger fuldt ud .

46 Den franske Republiks regering , der har interveneret i sagen , baerer omkostningerne i forbindelse med dens intervention .

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN ( foerste afdeling )

1 ) Sagen afvises for saa vidt angaar Vomvyx P.V . Svolopoulos og Chr . Koutroubis samt Unicot Hellas .

2 ) Kommissionens beslutning 81/988 af 30 . oktober 1981 om bemyndigelse til Den franske Republik til at traeffe beskyttelsesforanstaltninger over for import af garn af bomuld fra Graekenland annulleres , for saa vidt den finder anvendelse paa kontrakter , der var indgaaet foer det tidspunkt , da den naevnte beslutning blev meddelt , og som skulle opfyldes i den periode , beslutningen var gaeldende .

3 ) I oevrigt frifindes sagsoegte .

4 ) Kommissionen baerer foruden sine egne omkostninger halvdelen af de af sagsoegerne afholdte omkostninger ; dette gaelder dog ikke for saa vidt angaar Vomvyx P.V . Svolopoulos og Chr . Koutroubis samt Unicot Hellas , som hver baerer sine omkostninger fuldt ud .

5 ) Den franske Republiks regering baerer omkostningerne i forbindelse med dens intervention .