1.

BELGISCHE RADIO EN TELEVISIE

2.

SOCIETE BELGE DES AUTEURS, COMPOSITEURS ET EDITEURS

3.

BELGISCHE RADIO EN TELEVISIE

1

Ved kendelse af 4. april 1973, indgået til Domstolens justitskontor den 19. april 1973, har underretten i Bruxelles i henhold til EØF-traktatens artikel 177 stillet en række spørgsmål vedrørende fortolkningen af den nævnte traktats artikler 86 og 90, stk. 2;

2

disse spørgsmål skal gøre det muligt for den nationale dommer at vurdere gyldigheden af de kontrakter, som i 1963 og 1967 er indgået mellem det belgiske forfatter-, komponist- og forlæggerforbund (»SABAM«) og to ophavsmænd, og hvorved disse overdrog SABAM visse af deres rettigheder.

3

Det første spørgsmål drejer sig om, hvorvidt en virksomhed, som i en medlemsstat råder over et faktisk monopol med hensyn til udøvelse af ophavsrettigheder, misbruger sin dominerende stilling, når den kræver almindelig overdragelse af alle ophavsrettigheder uden hensyn til deres art;

4

det andet spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det kan anses for misbrug, at en virksomhed betinger sig, at en ophavsmand overdrager sine nuværende og fremtidige rettigheder, og at udøvelsen af de overdragne rettigheder forbliver hos denne virksomhed i fem år efter et medlems udtræden, uden at virksomheden skal angive nogen begrundelse herfor;

5

det fremgår af forelæggelseskendelsen, at den nationale dommer efter at have konstateret, at den omhandlede virksomhed faktisk havde et quasimonopol i Belgien og følgelig besad en dominerende stilling på en væsentlig del af fællesmarkedet, fandt at det burde afgøres, om virksomheden misbrugte den dominerende stilling i kraft af de vedtægts- og kontraktsmæssige forbindelser mellem selskabet og dets medlemmer.

6

Ifølge ordlyden af traktatens artikel 86, stk. 2, a) kan misbrug især bestå i direkte eller indirekte påtvingeise af urimelige forretningsbetingelser;

7

det må således undersøges, om ophavsretsforbundet ifølge sine vedtægter eller ifølge de kontrakter, som det har indgået med sine medlemmer, direkte eller indirekte pålægger disse eller trejdemænd urimelige forretningsbetingelser ved udnyttelsen af de værker, som er overladt det til beskyttelse;

8

denne vurdering kræver, at alle tilstedeværende interesser tages i betragtning for at sikre en afvejning af den optimale frihed for forfattere, komponister og forlægger til at disponere over deres værk over for den effektive udøvelse af deres rettigheder gennem en virksomhed, de i realiteten ikke kan undgå at tilslutte sig;

9

for at vurdere, om den adfærd, der er nævnt i forelæggelseskendelsen, under disse betingelser er et misbrug i den i traktatens artikel 86 forudsatte betydning, må der imidlertid tages hensyn til, at en virksomhed af den omhandlede art er en sammenslutning, hvis mål er at beskytte sine enkelte medlemmers rettigheder og interesser, særlig over for betydningsfuld brug og udsendelse af musik, som det sker gennem radiosprednings- og pladeselskaber;

10

den effektive beskyttelse af disse personers rettigheder og interesser forudsætter, at sammenslutningen har en stilling, der støttes på, at de tilknyttede ophavsmænd overdrager deres rettigheder til selskabet i det omfang, det er nødvendigt for at tilføre sammenslutningens aktivitet med den nødvendige bredde og betydning;

11

det må derfor undersøges, om den omtvistede adfærd overskrider grænserne for, hvad der er nødvendigt for dette formål, idet der ligeledes må tages hensyn til den enkelte rettighedshavers interesse i, at hans frihed til at disponere over sit værk ikke begrænses mere end nødvendigt;

12

hvad dette angår kan en obligatorisk overdragelse af samtlige nuværende og fremtidige ophavsrettigheder, uden at der skelnes mellem de forskellige almindeligt anerkendte udnyttelsesformer, være en urimelig forretningsbetingelse, navnlig såfremt denne overdragelse kræves for en længere periode efter medlemmets udtræden;

13

om sådanne betingelser er for vidtgående, skal afgøres af dommeren under hensyn til den virkning, som disse bestemmelser har både hver for sig og i sammenhæng;

14

det tilkommer ligeledes dommeren at vurdere, om og i hvilket omfang et konstateret misbrug indvirker på ophavsmænds eller tredjemænds interesser med henblik på at drage konsekvenserne heraf, for så vidt angår gyldigheden og virkningen af de omstridte kontrakter eller af visse bestemmelser heri;

15

det må således konkluderes, at den kendsgerning, at en virksomhed med en dominerende stilling i den i artikel 86 forudsatte betydning, der har til opgave at udnytte ophavsrettigheder, pålægger sine medlemmer forpligtelser, som ikke er nødvendige for at fremme dens vedtægtsmæssige formål, og således på ubillig måde indskrænker et medlems frihed til at udøve sin ophavsret, vil kunne udgøre et misbrug.

16

Ved det tredje spørgsmål anmodes Domstolen om at fortolke udtrykket »virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse«, og navnlig at træffe afgørelse om, hvorvidt dette begreb indebærer, at virksomheden skal nyde visse forrettigheder, som andre virksomheder ikke har;

17

ved det sidste spørgsmål drejer sig om, hvorvidt bestemmelserne i traktatens artikel 90, stk. 2 skaber rettigheder for enkeltpersoner, som nationale domsmyndigheder skal beskytte;

18

det fremgår af forelæggelseskendelsen, at det tredje spørgsmål er stillet for at få oplyst, om et forbund, der af sine medlemmer har fået overdraget udøvelsen af deres ophavsrettigheder, omfattes af dette udtryk.

19

Da det drejer sig om en bestemmelse, som under visse omstændigheder tillader en fravigelse af traktatens regler, må fastlæggelsen af de virksomheder, der kan påberåbe sig den, ske ud fra en snæver fortolkning;

20

selv om private virksomheder kan falde ind under denne bestemmelse, skal de imidlertid ved en retsakt udstedt af en offentlig myndighed have fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse;

21

dette fremgår klart af den kendsgerning, at henvisningen til »de særlige opgaver, som er betroet dem«, ligeledes omfatter de virksomheder, der har karakter af fiskale monopoler;

22

det tilkommer således den nationale dommer at undersøge, om en virksomhed, som — til støtte for en fravigelse af traktatens regler — henviser til bestemmelserne i artikel 90, stk. 2, faktisk af medlemsstaten har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse;

23

dette kan ikke være tilfældet for en virksomhed, som staten ikke har pålagt nogen opgave, og som varetager private interesser, selv om det drejer sig om en lovbeskyttet åndsrettighed;

24

følgelig bortfalder det sidste spørgsmål.

25

De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber og forbundsrepublikken Tysklands regering, som begge har fremsat indlæg for Domstolen, kan ikke godtgøres;

26

da retsforhandlingerne i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.

På grundlag af disse præmisser,

under henvisning til procesdokumenterne,

efter at have hørt den refererende dommers rapport,

efter at have hørt de af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, af forbundsrepublikken Tysklands regering, af Belgische Radio en Televisie og af SABAM afgivne mundtlige indlæg,

efter at have hørt generaladvokatens forslag til afgørelse,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig dennes artikler 86, 90, stk. 2 og 177,

under henvisning til protokollen vedrørende statutten for Det europæiske økonomiske Fællesskabs Domstol, særlig dennes artikel 20,

under henvisning til procesreglementet for De europæiske Fællesskabers Domstol,

kender

DOMSTOLEN

vedrørende de spørgsmål, som er forelagt den af underretten i Bruxelles i henhold til denne rets kendelse af 4. april 1973, for ret: