Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61964CJ0028

    Domstolens Dom (Anden Afdeling) af 7. april 1965.
    Richard Müller mod Rådet for EØF og Rådet for EKSF.
    Sag 28-64.

    engelsk specialudgave. 1965-1968 00049

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:1965:39

    DOMSTOLENS DOM

    AF 7. APRIL 1965

    Richard Müller

    mod Rådet for EØF og Rådet for EKSF

    Sag 28/64

    Processprog: Tysk

    Angående:

    Den stiltiende afvisning fra Rådenes generalsekretær af sagsøgers anmodning om at blive indplaceret i kategori A fra 1. januar 1962.

    Domskonklusion:

    Søgsmål 28/64 forkastes, da det findes at savne fornødent grundlag.

    Generaladvokatens forslag til afgørelse:

    Sagsøgers påstand bør ikke tages til følge.

    Sammendrag

    1.

    Tjenestemand — ansættelsesmyndighed der handler på sin institutions vegne — retsakter der berører tjenestemændenes og de øvrige ansattes retsstilling — institutionens ansvar

    (Tjenestemandsvedtægten EØF og EKSF, artikel 2)

    2.

    Tjenestemand — tjenestemandsklager — indstævning af den institution, hvorfra den retsakt, som indeholder et klagepunkt, stammer

    (Tjenestemandsvedtægten EØF og EKSF, artikel 91)

    3.

    Europaiske Fællesskaber — selvstændig juridisk person — ministerråd — retligt selvstændige institutioner

    4.

    Tjenestemænd — indplacering — stillingsbeskrivelser — nyt moment af betydning for tidligere beslutninger om indplacering — anmodning om ændring af disse beslutninger på basis af nævnte beskrivelse — tilstedelighed

    (Tjenestemandsvedtægten EØF og EKSF, artikel 5, artikel 90)

    5.

    Tjenestemænd — klage — frister — forlængelse ved indbringelse af klage i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90

    (Tjenestemandsvedtægten EØF og EKSF, artikel 91)

    6.

    Retspleje — klage over en endnu ikke truffet afgørelse — anerkendelse af denne klage i tilfælde af en senere retsakt, der bekræfter denne afgørelse

    (Domstolens statut EØF og EKSF, artikel 19)

    7.

    Retspleje — påstande der præciserer rækkevidden af tidligere påstande — betingelser for antagelse til realitetsbehandling — ingen væsentlige nye momenter

    (Procesreglementet, artikel 38, stk. 2)

    1.

    Det følger af artikel 2 i tjenestemandsvedtægten, at ansættelsesmyndigheden handler på den institutions vegne, som den er udnævnt af, således at de retsakter, der berører tjenestemændenes juridiske stilling, og som der kan indgives klage over, bør tilregnes den institution, hvor de pågældende er ansat.

    2.

    I modsætning til klager ad tjenestevejen i henhold til artikel 90 i tjenestemandsvedtægten skal tvistemålsklagerne i henhold til artikel 91 i vedtægten rettes mod den institution, hvorfra den retsakt, som der kan indgives klage over, stammer.

    3.

    Det forhold, at der er oprettet et fælles sekretariat, medfører ikke i sig selv juridisk enhed mellem De europæiske Fællesskabers Ministerråd, da hvert af disse fællesskaber udgør en selvstændig juridisk person, og da traktaterne ikke har oprettet Rådene som fælles institution.

    4.

    Da beskrivelsen af de funktioner og beføjelser, som hver enkelt stilling indebærer, kan udgøre et nyt moment af betydning for tidligere beslutninger om indplacering, kan den pågældende med rette påberåbe sig denne beskrivelse med henblik på eventuel ændring af nævnte beslutninger.

    5.

    Ansøgningen eller klagen i henhold til artikel 90 i tjenestemandsvedtægten kan, selv om den kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt, kun forlænge fristen for tvistemålsklagen, hvis den indgives inden for den frist, der er fastsat for denne.

    6.

    En for tidlig klage mod en afgørelse, der endnu ikke er truffet, kan blive gyldig som følge af en beslutning, der bekræfter den anfægtede afgørelse.

    7.

    Påstande, der præciserer rækkevidden af tidligere påstande, indebærer ingen væsentlige nye momenter.

    Top