This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52024DC0604
Recommendation for a COUNCIL RECOMMENDATION on the economic, social, employment, structural and budgetary policies of Denmark
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
COM/2024/604 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 19.6.2024
COM(2024) 604 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Danmarks økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
{SWD(2024) 600 final} - {SWD(2024) 604 final}
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Danmarks økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 1 , særlig artikel 3, stk. 3,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 2 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af EU. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager den til den økonomiske og sociale genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, som navnlig skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i EU og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
(2)REPowerEU-forordningen 3 , der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af EU's afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Danmark tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene.
(3)Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 4 for at give input til den politiske beslutningstagning og skabe gode rammebetingelser for at øge væksten. I meddelelsen opstilles der ni gensidigt forstærkende indsatsområder til fremme af konkurrenceevnen. Blandt disse indsatsområder udgør adgang til privat kapital, forskning og innovation, uddannelse og færdigheder og det indre marked særligt vigtige politiske prioriteter, som bør være genstand for reformer og investeringer med henblik på at håndtere de aktuelle produktivitetsmæssige udfordringer og styrke EU's og medlemsstaternes langsigtede konkurrenceevne. Den 14. februar 2024 fulgte Kommissionen op på denne meddelelse med årsrapporten om det indre marked og konkurrenceevnen 5 . I rapporten gennemgås de konkurrencemæssige styrker og udfordringer, der præger Europas indre marked, og der gøres status over den årlige udvikling med udgangspunkt de ni udpegede indsatsområder for konkurrenceevnen.
(4)Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2024 6 , som markerede starten på det europæiske semester 2024 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i undersøgelsen, som er struktureret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed, den 22. marts 2024. Den 21. november 2023 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2024, hvori Danmark ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, der kan være berørt eller kan være i risiko for at blive berørt af ubalancer, og for hvilken der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Rådet vedtog den 12. april 2024, samt forslaget til den fælles rapport om beskæftigelsen 2024 med en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Rådet vedtog den 11. marts 2024.
(5)Den 30. april 2024 trådte EU's nye ramme for økonomisk styring i kraft. Rammen omfatter Europa-Parlamentets og Rådets nye forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97. Den omfatter også den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og det ændrede direktiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer 7 . Formålet med den nye ramme er at sikre holdbarhed af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem gradvis finanspolitisk konsolidering samt reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag indeholder en medlemsstats finanspolitiske tilsagn samt reform- og investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den normale varighed af den pågældende medlemsstats valgperiode. Nettoudgiftskursen 8 i de nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag bør stemme overens med kravene i forordning (EU) 2024/1263, herunder kravet om, at den offentlige gæld skal fastholdes eller bringes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden eller forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af BNP, og at det offentlige underskud skal bringes og/eller fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer i overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2024/1263, kan tilpasningsperioden forlænges med op til tre år. Til støtte for udarbejdelsen af planerne vil Kommissionen den [21. juni] 2024 udstede vejledning til medlemsstaterne vedrørende indholdet af planerne og de efterfølgende årlige statusrapporter, som de skal forelægge, og i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) 2024/1263 vil den meddele dem teknisk vejledning om den finanspolitiske tilpasning (en referencekurs og tekniske oplysninger, hvor det er relevant). Medlemsstaterne skal forelægge deres mellemfristede planer for finans- og strukturpoliske tiltag senest den 20. september 2024, medmindre medlemsstaten og Kommissionen bliver enige om at forlænge fristen med en rimelig periode. Medlemsstaterne skal sørge for at inddrage deres nationale parlamenter og høre uafhængige finanspolitiske institutioner, arbejdsmarkedets parter og andre nationale interessenter, alt efter omstændighederne.
(6)I 2024 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022 og 2023 er fortsat lige relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.
(7)Den 30. april 2021 indgav Danmark sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en afgørelse om godkendelse af vurderingen af Danmarks genopretnings- og resiliensplan 9 , som blev ændret den 9. november 2023 i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 for at ajourføre det maksimale finansielle bidrag til den ikketilbagebetalingspligtige støtte samt for at tilføje kapitlet om REPowerEU 10 . Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Danmark på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.
(8)Den 19. juni 2024 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for 2024 for Danmark 11 . Heri foretages der en vurdering af Danmarks fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2023, og der gøres status over Danmarks gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Danmarks fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af EU's overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.
(9)Ifølge data valideret af Eurostat 12 faldt Danmarks offentlige overskud fra 3,3 % af BNP i 2022 til 3,1 % i 2023, mens den offentlige gæld faldt fra 29,8 % af BNP ved udgangen af 2022 til 29,3 % ved udgangen af 2023.
(10)Den 12. juli 2022 henstillede Rådet 13 , at Danmark skulle træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at væksten i 2023 i nationalt finansierede primære løbende udgifter var i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs 14 , under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig skulle Danmark være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Danmark at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde. Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs 15 i 2023 ekspansiv med 2,4 % af BNP i en situation med høj inflation. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 indebar et ekspansivt bidrag på 1,8 % af BNP til finanspolitikken. Den ekspansive vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) kunne tilskrives højere sociale ydelser og varige lønstigninger i den offentlige sektor. Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter i 2023 var ikke i overensstemmelse med Rådets henstilling. Udgifter finansieret af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde beløb sig til 0,2 % af BNP i 2023. Nationalt finansierede investeringer udgjorde 3,2 % af BNP i 2023, hvilket svarer til en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til 2022. Danmark finansierede yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde. Danmark finansierede offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, f.eks. i en øget anvendelse af vedvarende energikilder til produktion af fjernvarme, iværksættelsen af energirenovationer af offentlige bygninger, udvidelsen af energisammenkoblingerne i Nordsøen, produktion af brint på basis af grøn elektricitet og etableringen af hurtige internetforbindelser til husstande.
(11)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det reale BNP at stige med 2,6 % i 2024 og 1,4 % i 2025, mens HICP-inflationen ventes at være på 2,0 % i 2024 og 1,9 % i 2025.
(12)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 ventes det offentlige overskud at udgøre 2,4 % af BNP i 2024, mens den offentlige gældskvote vil falde til 26,5 % ved udgangen af 2024. Faldet i overskuddet i 2024 afspejler hovedsagelig et større offentligt forbrug, både til lønninger og andre udgifter. Ifølge Kommissionens skøn vil finanspolitikken være ekspansiv med 0,3 % af BNP i 2024.
(13)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes der at blive finansieret udgifter via ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til under 0,1 % af BNP i 2024 ligesom i 2023. De udgifter, der finansieres med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på Danmarks offentlige saldo og offentlige gæld.
(14)Den 14. juli 2023 henstillede Rådet 16 , at Danmark skulle opretholde en sund finanspolitisk stilling i 2024. Medlemsstaterne blev i forbindelse med gennemførelsen af deres budgetter for 2023 og udarbejdelsen af deres budgetter for 2024 opfordret til at tage hensyn til, at Kommissionen vil foreslå Rådet at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af de endelige data for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes Danmarks strukturelle saldo at udgøre 2,4 % af BNP i 2024 i forhold til 3,6 % i 2023, og den vil dermed ligge over landets mellemfristede budgetmålsætning om en strukturel saldo på -0,5 % af BNP. Dette er i overensstemmelse med Rådets henstilling.
(15)Derudover henstillede Rådet, at Danmark skulle træffe foranstaltninger med henblik på at afvikle de gældende energistøttenødforanstaltninger hurtigst muligt i 2023 og 2024. Rådet præciserede endvidere, at hvis nye stigninger i energipriserne nødvendiggør nye eller fortsatte støtteforanstaltninger, skulle Danmark sikre, at disse er rettet mod at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, er finanspolitisk overkommelige og opretholder incitamenter til energibesparelser. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes nettobudgetomkostningerne 17 ved energistøttenødforanstaltningerne at udgøre 0,5 % af BNP i 2023, 0,1 % i 2024 og 0,1 % i 2025. Energistøttenødforanstaltningerne forventes afviklet hurtigst muligt i 2023 og 2024. Dette er i overensstemmelse med Rådets henstilling.
(16)Rådet henstillede også, at Danmark skulle bevare nationalt finansierede offentlige investeringer og sikre en effektiv udnyttelse af tilskud under faciliteten og af andre EU-midler, navnlig for at fremme den grønne og den digitale omstilling. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 forventes de nationalt finansierede offentlige investeringer at forblive på 3,2 % af BNP i 2024 (3,2 % af BNP i 2023). Dette er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Samtidig forventes de offentlige investeringer, der finansieres med EU-midler, herunder tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, at ligge stabilt på 0,2 % af BNP i 2024.
(17)På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, og under antagelse af en uændret politik forventes det offentlige overskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2024 at udgøre 1,4 % af BNP i 2025. Faldet i overskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig et større offentligt forbrug, herunder militære udgifter. Den offentlige gældskvote ventes at falde til 25,1 % ved udgangen af 2025.
(18)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Disse forventes at bidrage effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger. Det er vigtigt, at der inden for denne stramme tidshorisont gøres hurtige fremskridt med den effektive gennemførelse af planen, herunder med REPowerEU-kapitlet, for at styrke Danmarks langsigtede konkurrenceevne gennem den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at der sikres social retfærdighed. For at opfylde tilsagnene i planen senest i august 2026 er det vigtigt, at Danmark fortsætter gennemførelsen af reformer og investeringer. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre relevante interessenter for at sikre et bredt ejerskab og således en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen.
(19)Som led i midtvejsgennemgangen af fondene under samhørighedspolitikken, jf. artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060, skal Danmark gennemgå hvert enkelt program senest i marts 2025 under hensyntagen til bl.a. de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger vedtaget i 2024, og den nationale energi- og klimaplan. Denne gennemgang danner grundlaget for den endelige tildeling af EU-midler til hvert program. Danmark har gjort fremskridt med gennemførelsen af samhørighedspolitikken og den europæiske søjle for sociale rettigheder, men der er stadig visse udfordringer, og forskellene mellem hovedstadsregionen og resten af landet eksisterer stadig. Det er vigtigt at fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken, og de aftalte prioriteter for programmerne er fortsat relevante. Det er især vigtigt at fortsætte med at støtte innovation, som bidrager til yderligere forgrønnelse og digitalisering af samfundet, samtidig med at der fortsat tages hånd om regionale økonomiske og sociale uligheder under hensyn til demografiske udfordringer. Det er også stadig vigtigt at fremme erhvervsmæssig uddannelse og øge disse uddannelsers tiltrækningskraft samt at opgradere den voksne befolknings grundlæggende færdigheder, herunder blandt indvandrere. Danmark kunne også udnytte platformen for strategiske teknologier for Europa til at styrke investeringerne i teknologier, der støtter den dobbelte omstilling, såvel som de dertil relaterede investeringer, der er nødvendige for at afhjælpe manglen på færdigheder og arbejdskraft. Danmark kunne overveje at sætte fokus på rene og ressourceeffektive teknologier og relaterede værdikæder i navnlig energisektoren samt på digitale teknologier, der kan være til gavn for borgerne og SMV'er. Dette kunne understøtte de igangværende tiltag til at hjælpe store virksomheder med at udvikle rene teknologier og øge SMV'ernes medfinansieringssats.
(20)Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og andre EU-fonde er rettet mod, står Danmark over for en række yderligere udfordringer i forbindelse med dekarbonisering af økonomien og dens bæredygtighed.
(21)Danmark har forpligtet sig til ambitiøse dekarboniseringsmål. Den danske landbrugssektor er én af de største kilder til landets udledning af drivhusgasser, som er omfattet af forordningen om indsatsfordeling 18 . Intensiv landbrugspraksis fører til kraftig udvaskning af næringsstoffer og afstrømning fra marker, hvilket har alvorlige konsekvenser for jordbundens sundhed såvel som for vand- og havøkosystemerne. For at nå klimamålene er det derfor vigtigt at skabe en mere bæredygtig landbrugs- og fødevareindustri samt at genoprette forringet biodiversitet og forringede økosystemer. I 2023 tegnede dansk landbrug og tilknyttede sektorer sig for en nettoeksport på omkring 2 % af BNP, og landbrugsaktiviteter er helt centrale for beskæftigelsen og konkurrenceevnen i de mindre befolkede områder. På politisk plan er man i færd med at drøfte indførelsen af en afgift på drivhusgasser i landbrugssektoren, men i overensstemmelse med Danmarks strategiske plan under den fælles landbrugspolitik 19 kræver det en yderligere indsats at fremskynde omstillingen til et bæredygtigt landbrug, samtidig med at der sikres social retfærdighed, og konkurrenceevnen bevares. Dette kunne realiseres ved bl.a. fortsat at investere i grønne teknologier, øge incitamentet til vådlægning og til at tage kulstofrige jorder ud af produktionen, reducere husdyrbestandene, fremme omstillingen til økologiske dyrkningsmetoder og forbruget af økologiske fødevarer og udvide skovområderne og de beskyttede områder,
HENSTILLER, at Danmark i 2024 og 2025 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.forelægge den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i rette tid
2.fortsætte den hurtige og effektive gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, med henblik på at sikre gennemførelsen af reformerne og investeringerne senest i august 2026; fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken; i forbindelse med midtvejsgennemgangen fortsat fokusere på de aftalte prioriteter, idet der tages hensyn til de muligheder, som platformen for strategiske teknologier for Europa giver for at forbedre konkurrenceevnen
3.øge indsatsen for at skabe et bæredygtigt landbrug ved at optrappe dekarboniseringsforanstaltningerne og indsatsen for at reducere tabet af næringsstoffer.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand