52024DC0273

EUF'S ÅRSREGNSKAB

Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne i det følgende ikke nødvendigvis til totalen.

EUF'S BALANCE

			Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2023	31.12.2022
LANGFRISTEDE AKTIVER
Finansielle aktiver	2.1	87	67
Forfinansiering	2.2	574	488
Trustfondbidrag	2.3	216	254
Kommercielle tilgodehavender	2.4	5	7
		883	816
OMSÆTNINGSAKTIVER
Finansielle aktiver	2.1	3	3
Forfinansiering	2.2	954	1 396
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	2.4	24	27
Kontanter og andre likvide midler	2.5	601	1 027
		1 583	2 454
AKTIVER I ALT		2 466	3 270

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Finansielle forpligtelser	2.6	(5)	(7)
		(5)	(7)
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
Gæld	2.7	(391)	(426)
Skyldige omkostninger	2.8	(984)	(1 131)
		(1 375)	(1 558)
PASSIVER I ALT		(1 380)	(1 565)

NETTOAKTIVER		1 086	1 705

MIDLER OG RESERVER
Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er	2.9	54 566	65 100
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført	2.9	2 252	2 252
Økonomisk resultat fremført fra tidligere år		(53 484)	(62 834)
Regnskabsårets økonomiske resultat		(2 249)	(2 813)
NETTOAKTIVER		1 086	1 705

EUF'S RESULTATOPGØRELSE

			Mio. EUR
	Bemærkning	2023	2022
INDTÆGTER
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner
Inddrivelser	3.1	14	18
		14	18
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	3.2	9	2
Andre indtægter	3.2	43	77
		52	80
Indtægter i alt		65	98
UDGIFTER

Afholdt af andre enheder	3.3	(3)	(1)
Støtteinstrumenter	3.4	(2 181)	(2 789)
Samfinansieringsudgifter	3.5	(8)	4
Finansieringsomkostninger	3.6	(7)	(6)
Andre udgifter	3.7	(116)	(119)
Udgifter i alt		(2 315)	(2 911)

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		(2 249)	(2 813)

EUF'S PENGESTRØMSOPGØRELSE

			Mio. EUR
	Bemærkning	2023	2022
Regnskabsårets økonomiske resultat		(2 249)	(2 813)
Driftsaktiviteter
Forøgelse af midler – bidrag (netto)		1 630	2 458
(Stigning)/fald i trustfondbidrag		37	128
(Stigning)/fald i forfinansiering		356	239
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb		4	5
Stigning/(fald) i hensættelser		2	1
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser		(3)	(1)
Stigning/(fald) i gæld		(35)	(75)
Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter		(148)	123
Andre ikkelikvide bevægelser		–	–
Investeringsaktiviteter
(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen*		(20)	(31)
NETTOPENGESTRØM		(426)	34

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler		(426)	34
Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse	2.5	1 027	994
Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang	2.5	601	1 027

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER FOR EUF

							Mio. EUR
	Fondens midler – aktive EUF'er (A)	Ikkeindkaldte midler – aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er (C) = (A)-(B)	Kumulerede reserver (D)	Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	Dagsværdireserve (F)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)
SALDO PR. 31.12.2021	72 998	10 355	62 643	(62 834)	2 252	–	2 061
Forøgelse af midler – bidrag	(43)	(2 500)	2 457	–	–		2 457
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–	–	(2 813)	–		(2 813)
SALDO PR. 31.12.2022	72 955	7 855	65 100	(65 647)	2 252	–	1 705
Forøgelse af midler – bidrag	(185)	(1 815)	1 630	–	–		1 630
Afslutning af 8. EUF	(12 164)		(12 164)	12 164	–		(0)
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–	–	(2 249)	–		(2 249)
SALDO PR. 31.12.2023	60 607	6 040	54 566	(55 732)	2 252	–	1 086

BALANCE PR. EUF

Mio. EUR
		31.12.2023					31.12.2022
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	I alt	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	I alt
LANGFRISTEDE AKTIVER
Finansielle aktiver	2.1	–	–	14	73	87	–	–	(1)	67	67
Forfinansiering	2.2	–	–	447	127	574	–	–	221	267	488
Trustfondbidrag	2.3	–	31	9	176	216	–	31	9	213	254
Kommercielle tilgodehavender	2.4	–	–	–	5	5	–	–	–	7	7
		–	31	470	381	883	–	31	229	555	816
OMSÆTNINGSAKTIVER
Finansielle aktiver	2.1	–	–	–	3	3	–	–	–	3	3
Forfinansiering	2.2	–	5	113	835	954	–	14	427	954	1 396
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	2.4	–	–	10	14	24	–	–	10	16	27
Mellemregningskonti		–	(200)	426	(226)	–	180	(369)	803	(612)	–
Kontanter og andre likvide midler	2.5	–	–	–	601	601	–	–	–	1 027	1 027
		–	(195)	549	1 229	1 583	180	(355)	1 240	1 389	2 454
AKTIVER I ALT		–	(163)	1 020	1 610	2 466	180	(324)	1 469	1 945	3 270

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Finansielle forpligtelser	2.6	–	–	–	(5)	(5)	–	–	(0)	(7)	(7)
		–	–	–	(5)	(5)	–	–	(0)	(7)	(7)
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER						–
Gæld	2.7	–	–	(63)	(328)	(391)	–	(0)	(34)	(391)	(426)
Skyldige omkostninger	2.8	–	–	(129)	(855)	(984)	–	(7)	(119)	(1 006)	(1 131)
		–	–	(192)	(1 183)	(1 375)	–	(7)	(153)	(1 397)	(1 558)
PASSIVER I ALT		–	–	(192)	(1 188)	(1 380)	–	(7)	(153)	(1 404)	(1 565)

NETTOAKTIVER		–	(163)	827	422	1 086	180	(331)	1 315	541	1 705

Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er	2.9	–	10 442	20 834	23 290	54 566	12 164	10 450	20 960	21 527	65 100
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført	2.9	–	2 252	–	–	2 252	627	1 625	–	–	2 252
Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er	2.9	–	(509)	(120)	628	–	(2 513)	2 010	(38)	541	-
Økonomisk resultat fremført fra tidligere år		–	(12 350)	(19 607)	(21 527)	(53 484)	(10 098)	(14 410)	(19 325)	(19 001)	(62 834)
Regnskabsårets økonomiske resultat		–	1	(280)	(1 970)	(2 249)	–	(6)	(282)	(2 526)	(2 813)

NETTOAKTIVER		–	(163)	827	422	1 086	180	(331)	1 315	541	1 705

RESULTATOPGØRELSE PR. EUF

Mio. EUR
		2023					2022
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	I alt	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	I alt

INDTÆGTER
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner
Inddrivelser	3.1	–	–	2	12	14	–	(1)	(8)	28	18
		–	–	2	12	14	–	(1)	(8)	28	18
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	3.2	–	–	(1)	10	9	–	–	2	1	2
Andre indtægter	3.2	–	2	4	37	43	–	3	8	66	77
		–	2	4	46	52	–	3	10	67	80
Indtægter i alt		–	2	5	58	65	–	1	2	94	98
UDGIFTER
Afholdt af andre enheder	3.3	–	–	–	(3)	(3)	–	–	–	(1)	(1)
Støtteinstrumenter	3.4	–	1	(276)	(1 906)	(2 181)	–	(5)	(295)	(2 489)	(2 789)
Samfinansieringsudgifter	3.5	–	–	–	(8)	(8)	–	–	22	(18)	4
Finansieringsomkostninger	3.6	–	1	(2)	(6)	(7)	1	2	(3)	(5)	(6)
Andre udgifter	3.7	-	(3)	(8)	(106)	(116)	–	(5)	(8)	(107)	(119)
Udgifter i alt		–	(1)	(286)	(2 028)	(2 315)	1	(7)	(284)	(2 620)	(2 911)

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		–	1	(280)	(1 970)	(2 249)	1	(6)	(282)	(2 526)	(2 813)

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER PR. EUF

Mio. EUR
8. EUF	Fondens midler – aktive EUF'er (A)	Ikkeindkaldte midler – aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er (C) = (A)-(B)	Kumulerede reserver (D)	Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)
SALDO PR. 31.12.2021	12 164	–	12 164	(10 098)	627	(2 512)	181
Overførsler til/fra 10. EUF			–			(1)	(1)
SALDO PR. 31.12.2022	12 164	–	12 164	(10 098)	627	(2 513)	180
Afslutning af 8. EUF	(12 164)		(12 164)	10 098	(627)	2 513	(180)
SALDO PR. 31.12.2023	–	–	–	–	–	–	–

Mio. EUR
9. EUF	Fondens midler – aktive EUF'er (A)	Ikkeindkaldte midler – aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er (C) = (A)-(B)	Kumulerede reserver (D)	Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)
SALDO PR. 31.12.2021	10 507	15	10 492	(14 410)	1 625	2 018	(274)
Overførsler til/fra 10. EUF		–	–				–
Overførsler til/fra 10. EUF			–			(8)	(8)
Tilbagebetaling til medlemsstaterne	(43)		(43)				(43)
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(6)			(6)
SALDO PR. 31.12.2022	10 464	15	10 450	(14 416)	1 625	2 010	(331)
Forøgelse af midler – bidrag		(15)	15				15
Overførsler til/fra 10. og 11. EUF			–			(4)	(4)
Tilbagebetaling til medlemsstaterne	(22)		(22)				(22)
Afslutning af 8. EUF				2 066	627	(2 514)	179
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	1		–	1
SALDO PR. 31.12.2023	10 442	–	10 442	(12 348)	2 252	(509)	(163)

Mio. EUR
10. EUF	Fondens midler – aktive EUF'er (A)	Ikkeindkaldte midler – aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er (C) = (A)-(B)	Kumulerede reserver (D)	Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)
SALDO PR. 31.12.2021	20 960	–	20 960	(19 324)	101	1 737
Overførsler til/fra 8. og 9. EUF			–		9	9
Overførsler til/fra 11. EUF			–		(148)	(148)
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(282)		(282)
SALDO PR. 31.12.2022	20 960	–	20 960	(19 606)	(38)	1 315
Overførsler til/fra 8. og 9. EUF			–		6	6
Overførsler til/fra 11. EUF		–	–		(87)	(87)
Tilbagebetaling til medlemsstaterne	(126)	–	(126)		–	(126)
Regnskabsårets økonomiske resultat		–	–	(280)	–	(280)
SALDO PR. 31.12.2023	20 834	–	20 834	(19 886)	(120)	827

Mio. EUR
11. EUF	Fondens midler – aktive EUF'er (A)	Ikkeindkaldte midler – aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er (C) = (A)-(B)	Kumulerede reserver (D)	Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er (F)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)+(G)
SALDO PR. 31.12.2021	29 367	10 340	19 027	(19 002)	–	394	419
Forøgelse af midler – bidrag		(2 500)	2 500			148	2 648
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(2 526)		–	(2 526)
SALDO PR. 31.12.2022	29 367	7 840	21 527	(21 528)	–	541	541
Forøgelse af midler – bidrag		(1 800)	1 800			87	1 887
Tilbagebetaling til medlemsstaterne	(36)		(36)				(36)
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(1 970)		–	(1 970)
SALDO PR. 31.12.2023	29 331	6 040	23 290	(23 498)	–	628	422

BEMÆRKNINGER TIL EUF'S ÅRSREGNSKAB

Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

1.VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

1.1.REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om en enheds finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af interessenter.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 "Årsregnskaber" og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1 (de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor): dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal. De kvalitative karakteristika for årsregnskabet er, at oplysningerne er relevante, pålidelige (giver et retvisende billede), forståelige, rettidige, sammenlignelige og verificerbare.

1.2.GRUNDLAG FOR UDARBEJDELSEN

1.2.1.Rapporteringsperiode

Regnskabet udarbejdes én gang om året. Regnskabsåret begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

1.2.2.Valuta og omregningsgrundlag

Årsregnskabet er opstillet i EUR, idet EUR er EU's funktionelle valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til EUR ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på fremmed valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, indregnes på resultatopgørelsen. Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og forpligtelser i udenlandske valutaer omregnes til EUR på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser gældende den 31. december.

Euroens vekselkurser

Valuta	31.12.2023	31.12.2022	Valuta	31.12.2023	31.12.2022
BGN	1,9558	1,9558	PLN	4,3395	4,6808
CZK	24,724	24,1160	RON	4,9756	4,9495
DKK	7,4529	7,4365	SEK	11,096	11,1218
GBP	0,86905	0,88693	CHF	0,926	0,9847
NOK	11,2405	10,5138	JPY	156,33	140,6600
HUF	382,8	400,8700	USD	1,105	1,0666

1.2.3.Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter regnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Væsentlige overslag omfatter, men er ikke begrænset til: forpligtelser vedrørende personaleydelser, finansielle risici forbundet med tilgodehavender og de beløb, der er anført i bemærkningerne vedrørende de finansielle instrumenter, hensættelse til værdiforringelse af finansielle aktiver til amortiseret kostpris og for finansielle garantikontraktlige forpligtelser, periodiserede indtægter og skyldige omkostninger, hensættelser, påløbne indtægter og udgifter, hensættelser, værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver, nettorealisationsværdien af lagerbeholdninger, eventualaktiver og -forpligtelser. De faktiske resultater kan vise sig at være forskellige fra skønnene.

Rimelige skøn er afgørende for udarbejdelsen af årsregnskaber og påvirker ikke disses pålidelighed. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn på grund af ændringer af de forhold, der lå til grund for skønnet, eller på grundlag af nye fremkomne oplysninger eller større erfaring. I kraft af deres natur vedrører ændringer af skøn ikke tidligere perioder og anses ikke for korrektion af fejl. Virkningen af en ændring af regnskabsmæssige skøn indføres og afspejles i resultatopgørelsen i den periode, hvor man får kendskab til den.

1.2.4.Anvendelsen af nye og reviderede EU-regnskabsregler

Nye EU-regnskabsregler, som gælder for årlige perioder, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2023

Der er ingen nye EU-regnskabsregler, som gælder for årlige perioder, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2023.

Nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2023 endnu ikke trådt i kraft

Der er ikke vedtaget nogen nye EU-regnskabsregler i 2023.

1.3.BALANCE

1.3.1.Finansielle aktiver

Klassifikation ved første indregning

Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved første indregning. På grundlag af forvaltningsmodellen og aktivets kontraktlige likviditetskarakteristika kan de finansielle aktiver klassificeres i tre kategorier: "finansielle aktiver til amortiseret kostpris", "finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital" eller "finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen".

(I)Finansielle aktiver til amortiseret kostpris

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris er ikkeafledte finansielle aktiver, der opfylder to betingelser: 1) Enheden besidder dem for at modtage de kontraktlige pengestrømme. 2) På bestemte dage er der kontraktlige pengestrømme, som udelukkende er betaling af hovedstol og renter på den udestående hovedstol.

Denne kategori omfatter:

·kontanter og andre likvide midler

·lån (herunder tidsindskud med en oprindelig løbetid på over tre måneder)

·kommercielle tilgodehavender.

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris indgår i omsætningsaktiver, bortset fra aktiver med en løbetid på over 12 måneder fra rapporteringsdatoen.

(II)Finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital

Disse ikkeafledte finansielle aktiver har kontraktlige pengestrømme, som kun repræsenterer hovedstol og renter på den udestående hovedstol. Desuden består forvaltningsmodellen i at besidde de finansielle aktiver både med henblik på at modtage kontraktlige pengestrømme og sælge de finansielle aktiver.

Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra rapporteringsdatoen.

Enheden besidder ikke sådanne aktiver ved årets udgang.

(III)Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

Enheden klassificerer derivater og egenkapitalinvesteringer som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret resultatopgørelsen, fordi de kontraktlige pengestrømme ikke kun repræsenterer hovedstol og renter på hovedstolen.

Desuden klassificerer enheden de gældsværdipapirer, den besidder, som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, fordi porteføljerne af gældsværdipapirer forvaltes og vurderes på grundlag af porteføljens dagsværdi.

Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra rapporteringsdatoen.

Første indregning og måling

Køb af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen indregnes på deres handelsdato – den dato, hvor enheden forpligter sig til at købe aktivet. Likvide midler og lån indregnes, når kontanter indsættes i en finansiel institution, eller når låntagerne får udbetalt et kontant beløb.

Finansielle aktiver måles første gang til dagsværdi. For alle finansielle aktiver, der ikke indregnes til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, tillægges transaktionsomkostningerne til dagsværdien ved første indregning. For finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, udgiftsføres transaktionsomkostningerne under udgifter på resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen, medmindre transaktionen ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, dvs. uden eller mod et symbolsk vederlag til samfundsmæssige formål. I dette tilfælde er forskellen mellem dagsværdien af det finansielle instrument og transaktionsprisen en ikkekommerciel element, der indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen. I dette tilfælde udledes dagsværdien af et finansielt aktiv af aktuelle markedstransaktioner for et fuldt tilsvarende instrument. Hvis der ikke er noget aktivt marked for instrumentet, udledes dagsværdien af en værdiansættelsesmetode, der anvender tilgængelige data fra observerbare markeder.

Efterfølgende måling

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris måles efterfølgende til amortiseret kostpris ved hjælp af den effektive rentemetode.

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen måles efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab fra ændringer i dagsværdien (herunder dem, der hidrører fra valutaomregning og eventuelle påløbne renter) medtages i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår.

Dagsværdi ved efterfølgende måling

Dagsværdien af noterede investeringer på aktive markeder baseres på gældende budpriser. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer og over-the-counter-derivater), anslår EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesmetoder, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesmetoder, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Investeringer i venturekapitalfonde, som ikke er noteret til markedskurs på et aktivt marked, værdiansættes derfor til den identificerbare nettoaktivværdi, der anses for at svare til deres dagsværdi.

Tab ved værdiforringelse af finansielle aktiver

EU indregner og måler et tab ved værdiforringelse for forventede kredittab på finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris og til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital.

Det forventede kredittab er nutidsværdien af forskellen mellem de kontraktlige pengestrømme og de pengestrømme, som EU forventer at modtage. Det forventede kredittab omfatter rimelige og dokumenterede oplysninger, som er tilgængelige uden unødige omkostninger eller bestræbelser på rapporteringsdatoen.

For aktiver til amortiseret kostpris reduceres aktivets regnskabsmæssige værdi med den beløbsmæssige størrelse af tabet ved værdiforringelse, som er indregnet i resultatopgørelsen. Hvis den beløbsmæssige størrelse af tabet ved værdiforringelse falder i en efterfølgende periode, tilbageføres det tidligere indregnede tab ved værdiforringelse via resultatopgørelsen.

(a)Tilgodehavender

Enheden måler tabet ved værdiforringelse til den beløbsmæssige størrelse af det forventede kredittab i løbetiden ved hjælp af praktiske foranstaltninger (f.eks. hensættelsesmatrix).

(b)Kontanter og andre likvide midler

Enheden har kontanter og andre likvide midler på anfordringskonti og tidsindskud på op til 3 måneder. Kontanter opbevares i banker med meget høje kreditvurderinger, og sandsynligheden for misligholdelse er derfor meget lav. I betragtning af den korte løbetid og den lave sandsynlighed for misligholdelse er de forventede kredittab på kontanter og andre likvide midler ubetydelige. Som følge heraf indregnes der ikke hensættelser til værdiforringelse for andre likvide midler.

(c)Lån

Det forventede kredittab måles med en tretrinsmodel, der tager højde for sandsynlighedsvægtede misligholdelsesbegivenheder i det finansielle aktivs løbetid og udviklingen i kreditrisikoen siden oprettelsen af det finansielle aktiv. For lån er oprettelse datoen for det uigenkaldelige lånetilsagn.

Hvis der ikke er nogen væsentlig stigning i kreditrisikoen siden oprettelsen ("trin 1"), er værdiforringelsestabet det forventede kredittab fra mulige misligholdelsesbegivenheder i de næste 12 måneder fra rapporteringsdatoen ("det forventede kredittab over 12 måneder"). Hvis der er en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden oprettelsen ("trin 2"), eller hvis der er objektive beviser for en kreditforringelse ("trin 3"), svarer tabet ved værdiforringelse til det forventede kredittab fra mulige misligholdelsesbegivenheder i hele det finansielle aktivs løbetid ("det forventede kredittab i løbetiden").

Ophør af indregning

Finansielle instrumenter ophører med at blive indregnet i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt, eller enheden har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til en anden part. Salg af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen indregnes på deres handelsdato.

1.3.2.Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Det kan opdeles i en række betalinger over en periode, som er fastlagt i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales. Hvis modtagerne ikke afholder udgifter, som er støtteberettigede, skal forfinansieringen betales tilbage til enheden. Da enheden har kontrol over forfinansieringen og har ret til tilbagebetaling af den ikkestøtteberettigede del, indregnes beløbet som et aktiv.

Forfinansiering indregnes på balancen ved overførslen af kontanter til modtageren. Den måles til modydelsens størrelse. Forfinansiering måles i efterfølgende perioder til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af støtteberettigede udgifter (herunder eventuelt skønnede beløb) afholdt i perioden.

1.3.3.Tilgodehavender og inddrivelige beløb

EU's regnskabsregler foreskriver, at kommercielle og ikkekommercielle transaktioner angives hver for sig. For at sondre mellem de to kategorier defineres "tilgodehavender" som hidrørende fra kommercielle transaktioner og "inddrivelige beløb" som hidrørende fra ikkekommercielle transaktioner (når EU modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage, f.eks. inddrivelige beløb fra medlemsstaterne vedrørende egne indtægter).

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner opfylder definitionen på finansielle instrumenter. Enheden klassificerede dem som finansielle aktiver til amortiseret kostpris og målte dem i overensstemmelse hermed.

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner indregnes til dagsværdien på anskaffelsestidspunktet med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse foretages, når der er objektive beviser for, at enheden ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for tilgodehavendet. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det inddrivelige beløb. Nedskrivningsbeløbet medtages i resultatopgørelsen.

1.3.4.Kontanter og andre likvide midler

Kontanter og andre likvide midler er finansielle aktiver til amortiseret kostpris og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker eller bankindskud, der kan hæves med kort varsel, og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller kortere.

1.3.5.Gæld

Gæld omfatter både beløb, der vedrører kommercielle transaktioner, såsom køb af varer og tjenesteydelser, og ikkekommercielle transaktioner, der vedrører f.eks. krav om godtgørelse af udgifter fra støttemodtagere, tilskud eller anden EU-finansiering eller modtaget forfinansiering (se bemærkning 1.4.1).

Hvis der er tale om tilskud eller anden finansiering ydet til modtagerne, opføres kravene om godtgørelse som gæld med det krævede beløb på det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes gælden til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Gæld i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser indregnes ved modtagelse af fakturaen på det oprindelige beløb. De tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret og godkendt af enheden.

1.3.6.Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser indregnet til amortiseret kostpris, finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen eller som finansielle garantikontraktforpligtelser.

Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris indregnes første gang til dagsværdi, herunder afholdte transaktionsomkostninger, og indregnes efterfølgende til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode. De ophører kun med at indgå i opgørelsen af finansiel stilling, hvis forpligtelsen opfyldes, frafaldes, annulleres eller udløber.

Finansielle forpligtelser målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen omfatter derivater, hvis dagsværdien er negativ. Hvis garantikontrakten kræver, at enheden foretager betalinger som følge af ændringer i priser på finansielle instrumenter eller valutakurser, er garantikontrakten et derivat. De behandles regnskabsmæssigt på samme måde som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Enheden indregner en finansiel garantikontraktforpligtelse, når den indgår en kontrakt, der kræver, at der foretages bestemte betalinger for at godtgøre garantiindehaveren et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i overensstemmelse med de oprindelige eller ændrede vilkår for et gældsinstrument. Finansielle garantikontraktforpligtelser indregnes første gang til dagsværdi.

Den efterfølgende måling afhænger af udviklingen i kreditrisikoeksponeringen fra den finansielle garanti. Hvis der ikke er nogen væsentlig stigning i kreditrisikoen ("trin 1"), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab over 12 måneder og det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af eventuelle kumulative afskrivninger. Hvis der er en væsentlig stigning i kreditrisikoen ("trin 2"), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab i løbetiden og det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af eventuelle kumulative afskrivninger.

Finansielle forpligtelser klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Finansielle garantikontrakter klassificeres som kortfristede forpligtelser, medmindre enheden har en ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter rapporteringsdatoen.

1.3.7.Periodeafgrænsningsposter

Transaktioner og begivenheder indregnes i årsregnskabet i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udstedt en faktura, og enheden har leveret tjenesteydelserne eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en kontrakt), skal en periodiseret indtægt indregnes i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udstedt en regning, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten blive udskudt og indregnet i den efterfølgende regnskabsperiode.

Udgifter indregnes også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de påløbne udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra regnskabsføreren. Disse skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af de økonomiske og andre fænomener, som det giver en fremstilling af. Hvis der på forhånd er foretaget betalinger i form af forskud for tjenesteydelser eller varer, der ikke endnu ikke er modtaget, vil udgifterne analogt hermed blive periodiseret og indregnet i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.4.RESULTATOPGØRELSE

1.4.1.Indtægter

Indtægter omfatter bruttotilgang af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser, der er tilfaldet eller kan tilfalde enheden, som repræsenterer en stigning i nettoaktiverne, dog ikke stigninger, der skyldes bidrag fra ejere.

Afhængig af karakteren af de underliggende transaktioner på resultatopgørelsen skelnes der mellem:

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner omfatter skatter og overførsler i situationer, hvor overdrageren overfører midler til den modtagende enhed, mens den modtagende enhed ikke direkte giver omtrent den samme værdi tilbage. Overførsler er tilgang af fremtidige økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser fra andre ikkekommercielle transaktioner end skatter. For EU-enhedernes vedkommende omfatter overførsler hovedsagelig midler modtaget fra Kommissionen (f.eks. udligningsstøtte til traditionelle agenturer og driftstilskud for delegationsaftalerne).

Enheden indregner et aktiv for så vidt angår overførsler, når enheden har kontrol over midlerne som følge af en tidligere begivenhed (overførslen), forventer at modtage en fremtidig økonomisk gevinst eller mulighed for tjenesteydelser fra de pågældende midler, og når der kan fastsættes en pålidelig dagsværdi. En tilgang af midler fra ikkekommercielle transaktioner indregnet som et aktiv (dvs. kontanter) indregnes også som en indtægt, medmindre enheden er pålagt en forpligtelse i forbindelse med overførslen (en betingelse), som skal opfyldes, før indtægten kan indregnes. Indtægten udskydes, indtil betingelsen er opfyldt, og indregnes i mellemtiden som en forpligtelse.

Indtægter fra kommercielle transaktioner

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med levering af tjenesteydelser indregnes på rapporteringsdatoen, i henhold til hvor stor en del af transaktionen, der er fuldført.

(a)Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter fra finansielle aktiver og finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris indregnes i resultatopgørelsen ved anvendelse af den effektive rentemetode. Det er en metode til at beregne den amortiserede kostpris for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til fordeling af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode.

(b)Indtægter fra udbytter

Indtægter fra udbytter og anden udlodning indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

(c)Indtægter og udgifter fra finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen

Dette henviser til gevinster (indtægter) og tab (udgifter) på dagsværdien af disse finansielle aktiver, herunder gevinster (indtægter) og tab (udgifter) på dagsværdien som følge af valutaomregning. For rentebærende finansielle aktiver omfatter dette også renter.

(d)Indtægter fra finansielle garantikontrakter

Indtægterne fra finansielle garantikontrakter (garantipræmie) indregnes over det tidsrum, som enheden er rede til at kompensere indehaveren af den finansielle garantikontrakt for det kredittab, denne måtte lide.

1.4.2.Udgifter

Udgifter er fald i økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser i rapporteringsperioden i form af afgang eller forbrug af aktiver eller indgåelse af forpligtelser, som medfører fald i nettoaktiverne. De omfatter såvel udgifter fra kommercielle transaktioner som udgifter fra ikkekommercielle transaktioner.

Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, indregnes, når tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af enheden. De værdiansættes til det oprindelige fakturabeløb. På balancedagen indregnes udgifter vedrørende den tjenesteydelse, der er leveret i perioden, men for hvilken der endnu ikke er modtaget eller accepteret en regning, desuden i resultatopgørelsen.

Udgifter fra ikkekommercielle transaktioner vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser. Overførslerne posteres som udgifter i den periode, hvor den begivenhed, der gav anledning til overførslen, fandt sted, forudsat at overførslen er lovlig ifølge bestemmelserne, eller der er indgået en aftale, som tillader overførslen, forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for indregning, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og indregnes støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i regnskabet.

1.5.EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.5.1.Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for en tilgang af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser.

1.5.2.Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er enten en mulig forpligtelse, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer, eller en aktuel forpligtelse, hvor opfyldelsen af forpligtelsen sandsynligvis ikke nødvendiggør afgang af midler i form af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser.

En eventualforpligtelse opstår også i de sjældne tilfælde, hvor der findes en aktuel forpligtelse, som ikke kan fastsættes med tilstrækkelig pålidelighed.

Eventualforpligtelser indregnes ikke. De angives, medmindre en afgang af midler i form af økonomiske fordele eller muligheder for tjenesteydelser er meget usandsynlig.

1.6.FONDSMIDLER

EUF-medlemsstaterne yder bidrag til fonden for gennemførelsen af EUF-programmer i overensstemmelse med den interne aftale for hver enkelt EUF. Ifølge det gældende retsgrundlag vedtages indkaldelserne af midler, dvs. anmodningerne om finansiering for et givent år N, i en afgørelse fra Rådet i år N-1, hvor de midler, der skal modtages, klart henføres til nærmere angivne fremtidige perioder.

Bidragene opfylder kriterierne for bidrag fra ejere (EU-regnskabsregel 1) og behandles derfor som fondsmidler i EUF's årsregnskab. Fondsmidlerne udgør det samlede bidragsbeløb, der skal modtages fra EUF-medlemsstaterne. Eftersom de ikkeindkaldte fondsmidler åbent trækkes fra de samlede fondsmidler (se Bevægelser i nettoaktiver), er det kun indkaldte fondsmidler, der indregnes i balancen.

Da de aftalte bidrag henføres til nærmere angivne rapporteringsperioder, og EUF's retlige krav mod EUF-medlemsstaterne først opstår i disse perioder, opføres eventuelle beløb, der modtages som forskud, som udskudte kapitalindskud under gæld og ikke som indkaldte midler.

1.7.SAMFINANSIERING

De modtagne samfinansieringsbidrag opføres som gæld til medlemsstaterne, tredjelande og andre, eftersom de opfylder kriterierne for indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, der er underlagt betingelser. EUF skal anvende bidragene til at levere tjenesteydelser til tredjeparter eller returnere aktiverne (de modtagne bidrag). Den udestående gæld i forbindelse med samfinansieringsaftaler udgør de modtagne samfinansieringsbidrag minus udgifterne i forbindelse med projektet. Virkningen for nettoaktiverne er nul.

Udgifter i forbindelse med samfinansieringsprojekter indregnes i takt med, at de afholdes. Det hertil svarende bidragsbeløb indregnes som driftsindtægter, og virkningen for regnskabsårets økonomiske resultat er nul.

2.BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

AKTIVER

2.1.FINANSIELLE AKTIVER

Et finansielt aktiv er ethvert aktiv, der består af:

a) kontanter

b) en anden enheds egenkapitalinstrumenter

c) en kontraktlig ret til at: modtage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver fra en anden enhed, udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden enhed på potentielt gunstige betingelser for enheden eller

d) en kontrakt, som skal eller kan afregnes i enhedens egne egenkapitalinstrumenter.

Finansielle aktiver klassificeres i følgende kategorier: "finansielle aktiver til amortiseret kostpris", "finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen" og "finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital". Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første indregning og revurderes pr. hver balancedag.

EUF's finansielle aktiver omfatter finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen og lån, og er som følger:

Mio. EUR
	31.12.2023	31.12.2022
Langfristede
Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen	70	61
Lån	16	5
	87	67
Kortfristede
Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen	3	3
	3	3
I alt	89	69

De 70 mio. EUR i finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen vedrører egenkapitalinvesteringer på følgende områder:

·Vedvarende bæredygtig energi via Climate Investor One, ElectriFI og GEEREF

·Fremme af inklusiv finansiering af små landbrug og små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne via ABC FUND

·Finansiel inklusion i Uganda via aBi Finance og

·Fremme af jobskabelse og bæredygtig vækst i Afrika via Boost Africa-initiativet.

De 16 mio. EUR i langfristede lån vedrører to vigtige områder: bæredygtigt landbrug via AgriFI samt adgang til og produktion af elektricitet fra bæredygtige energikilder via investeringsfaciliteten ElectriFI.

Beløbet på 3 mio. EUR under kortfristede finansielle aktiver kan i sin helhed henføres til en egenkapitalinvestering inden for rammerne af det finansielle instrument ElectriFI, der har til formål at finansiere projekter i den tidlige fase og små projekter med fokus på adgang til og produktion af elektricitet fra bæredygtige energikilder på nye markeder med særligt fokus på Afrika syd for Sahara.

2.2.FORFINANSIERING

I mange kontrakter er der bestemmelser om, at der betales forskud, inden arbejdet påbegyndes eller varer eller tjenesteydelser leveres. Undertiden finder betalingerne ifølge kontrakternes betalingsplaner sted på grundlag af statusrapporter. Forfinansieringen udbetales normalt i valutaen i det land eller område, hvor projektet gennemføres.

Fristerne for anvendelse af forfinansiering er bestemmende for, om den opføres som kortfristet eller langfristet forfinansiering. Betingelserne for forfinansieringens anvendelse er fastsat i projektaftalen. Ved enhver anvendelse inden for 12 måneder efter rapporteringsdatoen opføres beløbet som kortfristet forfinansiering. Da mange EUF-projekter er langsigtede, er det nødvendigt, at de tilhørende forskud er til rådighed i mere end ét år. Nogle forfinansieringsbeløb opføres derfor som langfristede aktiver.

Mio. EUR
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Langfristet forfinansiering	2.2.1	–	–	447	127	574	488
Kortfristet forfinansiering	2.2.2	–	5	113	836	954	1 396
I alt		–	5	560	963	1 529	1 884

Faldet i den samlede forfinansiering på 356 mio. EUR pr. 31. december 2023 kan i vid udstrækning forklares ved faldet i forfinansiering udbetalt til modtagere inden for rammerne af 11. EUF, der gik fra 1 221 mio. EUR i 2022 til 963 mio. EUR i 2023. Dette stemmer overens med EUF's livscyklus og hænger også sammen med udviklingen i antallet af åbne kontrakter. 11. EUF udløb, da udløbsklausulen trådte i kraft ved udgangen af 2020. Derfor har der siden 1. januar 2021 ikke kunnet indgås yderligere finansieringsaftaler inden for rammerne af 11. EUF, men specifikke kontrakter for de eksisterende aftaler kan dog stadig undertegnes. Dette førte til et fald i værdien af nye kontrakter, der blev undertegnet, fra 2 118 mio. EUR i 2021 til 853 mio. EUR i 2022.

Forfinansieringen fra 10. EUF faldt fra 648 mio. EUR i 2022 til 560 mio. EUR i 2023, hvilket svarede til den normale tendens i 2021 og er i overensstemmelse med EUF's livscyklus.

427 mio. EUR i langfristet forfinansiering vedrører den åbne forfinansiering af to kontrakter inden for rammerne af EU-Trustfonden for Infrastrukturer i Afrika. Formålet med denne trustfond er at yde finansiel støtte med tilskud til infrastrukturprojekter sideløbende med langsigtet finansiering, der stilles til rådighed af udbydere af projektfinansiering. Tilvejebringelsen af sådanne tilskudsmidler mobiliserer de deltagende finansieringsinstitutters langsigtede finansiering. På tidspunktet for underskrivelsen af kontrakterne blev trustfondens type foranstaltninger anset for i tilstrækkeligt omfang at være dækket af aftalen (der fandtes endnu ingen model for finansielle instrumenter, og denne type instrument blev ikke nævnt i forordningen). Som følge heraf blev betalinger inden for rammerne af disse aftaler registreret som forfinansiering og ikke som et element i et finansielt instrument. På grund af den langsigtede karakter af de aktiviteter, der gennemføres af trustfonden, er den årlige udligning af EU-Trustfonden for Infrastrukturer i Afrikas gamle forfinansiering meget begrænset og fordelt over årene. For bedre at tage hensyn til projektbetingelserne blev den åbne forfinansiering på 427 mio. EUR derfor omklassificeret til langfristet (se bemærkning 3.4).

2.2.1.Langfristet forfinansiering efter forvaltningsmetode

Mio. EUR
	31.12.2023	31.12.2022
Direkte forvaltning
Gennemført af:
Kommissionen	15	11
EU-forvaltningsorganer	2	10
EU-delegationer	7	7
	24	28
Indirekte forvaltning
Gennemført af:
EIB og EIF	436	181
Internationale organisationer	74	221
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver	16	16
Offentligretlige organer	17	25
Tredjelande	7	16
EU-organer og offentlig-private partnerskaber	–	1
	550	460
I alt	574	488

2.2.2.Kortfristet forfinansiering

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Forfinansiering (brutto)	–	7	749	4 150	4 906	5 616
Afregnet ved cut-off-procedure	–	(2)	(636)	(3 314)	(3 952)	(4 220)
I alt	–	5	113	835	954	1 396

2.2.3.Kortfristet forfinansiering efter forvaltningsmetode

Mio. EUR
	31.12.2023	31.12.2022
Direkte forvaltning
Gennemført af:
Kommissionen	55	85
EU-forvaltningsorganer	3	10
EU-delegationer	82	105
	140	200
Indirekte forvaltning
Gennemført af:
EIB og EIF	87	209
Internationale organisationer	431	642
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver	78	96
Offentligretlige organer	98	116
Tredjelande	119	131
EU-organer og offentlig-private partnerskaber	1	2
	814	1 196
I alt	954	1 396

2.2.4.Modtagne garantier vedrørende forfinansiering

Der tilbageholdes et garantibeløb til sikring af forfinansieringen, som frigøres, når den sidste betalingsanmodning til projektet er betalt.

Mio. EUR
	31.12.2023	31.12.2022
Garantier i forbindelse med forfinansiering	32	37

De 32 mio. EUR omfatter garantier til sikring af forfinansiering, der udbetales under direkte forvaltning, og hvor EUF er modtager af garantien. Størstedelen af forfinansieringen udbetales imidlertid under indirekte forvaltning, hvor modtageren af garantien ikke er EUF, men den ordregivende myndighed. Selv om EUF ikke er modtageren, udgør disse garantier en sikring af dens aktiver. I 2023 beløb den samlede værdi af disse garantier sig til 426 mio. EUR.

2.3.TRUSTFONDBIDRAG

Denne post omfatter de beløb, der er indbetalt som bidrag til EU's trustfond for Afrika og EU's Bêkoutrustfond. Der er tale om nettobidrag før omkostninger afholdt af trustfondene, som kan henføres til trustfondene.

Trustfondbidragene anvendes af EUF i henhold til reglerne om direkte forvaltning.

Mio. EUR
	Nettobidrag pr. 31.12.2022	Bidrag betalt i 2023	Tildeling af trustfondenes nettoudgifter i 2023	Nettobidrag pr. 31.12.2023
Afrika	243	231	(287)	186
Bêkou	11	43	(24)	30
I alt	254	274	(311)	216

Faldet i betalte bidrag fra 330 mio. EUR i 2022 til 274 mio. EUR i 2023 skyldes faldet i udgifterne afholdt af de to trustfonde som følge af afviklingen af disse. Ved udgangen af 2021 havde Nødtrustfonden for Afrika og Bêkoutrustfonden nået højdepunktet for deres aktiviteter, da de var nået til afslutningen af kontraktperioden. Afviklingen af trustfondene, der påbegyndtes derefter, førte til et fald i antallet af åbne kontrakter og dermed et fald i udgifterne.

2.4.KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER OG IKKEKOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB

Kommercielle transaktioner er transaktioner, hvor enheden modtager aktiver eller tjenesteydelser eller får forpligtelser afviklet og direkte giver den anden part omtrent den samme værdi (primært i form af varer, tjenesteydelser eller anvendelse af aktiver) tilbage. Ikkekommercielle transaktioner er transaktioner, hvor en enhed enten modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage eller giver værdi til en anden enhed uden direkte at modtage omtrent den samme værdi tilbage.

2.4.1.Langfristede kommercielle tilgodehavender

Pr. 31.12.2023 rådede EUF over 5 mio. EUR i langfristede kommercielle tilgodehavender, der hovedsagelig bestod af udskudte omkostninger, som følger af flere finansielle instrumenter.

2.4.2.Kortfristede kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2023	31.12.2022
Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner	2.4.2.1	13	15
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.4.2.2	12	12
I alt		24	27

2.4.2.1.Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Kunder	–	3	44	9	55	56
Offentlige organer	–	4	13	2	19	19
Tredjelande	–	1	4	1	6	7
Nedskrivninger	–	(7)	(55)	(6)	(68)	(67)
I alt	–	1	7	5	13	15

2.4.2.2.Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

						Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Periodiserede indtægter	-	-	-	1	1	1
Mellemregningskonti	–	(200)	426	(225)	–	1
Andet	–	–	4	7	11	10
I alt	–	(200)	430	(218)	12	12

Af effektivitetshensyn er den samlede likvide beholdning for alle EUF'er opført under 11. EUF. Det medfører transaktioner mellem de forskellige EUF'er, som udlignes ved mellemregningskonti mellem de forskellige EUF-balancer.

Posten "Andet" omfatter hovedsagelig tilgodehavender fra finansielle instrumenter. Af de øvrige tilgodehavender på 11 mio. EUR kan 4 mio. EUR henføres til et tilgodehavende fra Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF), og 7 mio. EUR kan henføres til et tilgodehavende fra Climate Investor One.

2.5.KONTANTER OG ANDRE LIKVIDE MIDLER 2

Kontanter og andre likvide midler er finansielle instrumenter til amortiseret kostpris og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker eller bankindskud, der kan hæves med kort varsel (f.eks. anfordringskonti og opsparingskonti), og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller kortere.

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Særlige konti
Centralbanker	–	–	–	341	341	835
	–	–	–	341	341	835
Anfordringskonti
Forretningsbanker	–	–	–	193	193	161
Kassebeholdning vedrørende finansielle instrumenter	–	–	–	67	67	31
	–	–	–	260	260	192
I alt	–	–	–	601	601	1 027

Faldet på 426 mio. EUR i kontanter og andre likvide midler skyldes hovedsagelig nedgangen i centralbankernes likviditetsreserver. Dette fald kan tilskrives faldet i indkaldte bidrag, der aftog fra 2 500 mio. EUR i 2022 til 1 800 mio. EUR i 2023. Desuden modtog medlemsstaterne en tilbagebetaling på 43 mio. EUR fra 9. EUF for første tranche for 2023, mens Det Forenede Kongerige anmodede om, at dets bidrag til anden og tredje tranche for 2023 på 154 mio. EUR blev modregnet i deres udestående andel af 10. og 11. EUF (se bemærkning 2.9.1).

I lighed med tidligere år og for at begrænse modpartsrisikoen holdes der flere kontanter på konti hos centralbankerne end i forretningsbankerne (se bemærkning 5.1 ).

PASSIVER

2.6.FINANSIELLE FORPLIGTELSER

En finansiel forpligtelse er enhver forpligtelse, der:

a) består i en kontraktlig forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver til en anden enhed eller til at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med en anden enhed på betingelser, der er potentielt ugunstige for enheden, eller

b) en kontrakt, som skal eller kan afregnes i enhedens egne egenkapitalinstrumenter.

Finansielle forpligtelser inddeles i følgende kategorier: "finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen" "andre finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris" eller "forpligtelser i forbindelse med finansielle garantikontraktforpligtelser".

	Mio. EUR
		Bemærkning	31.12.2023	31.12.2022
Langfristede
Finansielle bestemmelser		2.2.62.6.1	3	1
Finansiel garantiforpligtelse		2.6.2	1	1
Andre finansielle forpligtelser		2.6.3	1	2
Samfinansiering – gæld		2.6.4.	1	3
I alt			5	7

2.6.1.Finansielle bestemmelser

Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med lån ydet inden for rammerne af forskellige finansielle instrumenter.

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF		11. EUF		31.12.2023		31.12.2022
Finansielle hensættelser	–	–		–		3		3		1

Beløbet på 3 mio. EUR svarer til det anslåede tab i forbindelse med lån ydet inden for rammerne af følgende finansielle instrumenter: ElectriFI CW og ElectriFI CW II og AgriFI Regional ACP.

2.6.2.Finansielle garantier

Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med de garantier, der er stillet inden for rammerne af forskellige finansielle instrumenter, hvor bemyndigede enheder har beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på EDF's vegne og risiko. Der er fastsat et loft for EDF's finansielle risici i forbindelse med garantier, og der stilles gradvist finansielle aktiver til rådighed til dækning af fremtidige anmodninger om garantier.

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Finansiel garantiforpligtelse	–	–	–	1	1	1

Beløbet på 1 mio. EUR svarer til det anslåede tab i forbindelse med garantien inden for rammerne af det finansielle instrument Euritz på 11 mio. EUR (se bemærkning 3.2.1).

2.6.3.Andre finansielle forpligtelser

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen	–	–	–	1	1	2

Beløbet på 1 mio. EUR vedrører hovedsagelig gæld i forbindelse med det finansielle instrument aBi Finance.

2.6.4.Samfinansiering – gæld

Gæld vedrørende samfinansiering er de midler, som EUF har modtaget i forbindelse med samfinansieringsaftalerne. EUF skal anvende disse bidrag til at levere aftalte tjenesteydelser til tredjeparter eller returnere de uudnyttede midler til bidragyderne. Fristerne for anvendelse af samfinansieringen er afgørende for, om den opføres som kortfristet eller langfristet gæld.

I slutningen af året foretages en individuel vurdering af den samlede gæld vedrørende samfinansiering, og alle beløb, der sandsynligvis ikke vil blive anvendt i de følgende 12 måneder, indregnes som langfristet gæld. De kortfristede beløb er anført under bemærkning 2.7.2.

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF		10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Langfristet gæld vedrørende samfinansiering	–	–	–		1	1	3
Kortfristet gæld vedrørende samfinansiering	–	–	18		23	41	46
I alt	–	–	19		24	42	49

2.7.GÆLD

Gæld er forpligtelser til at betale for varer eller tjenesteydelser, der er modtaget eller leveret, og som – i modsætning til skyldige omkostninger – allerede er blevet faktureret eller formelt aftalt med leverandøren. Gæld kan vedrøre både kommercielle transaktioner (f.eks. køb af varer og tjenesteydelser) og ikkekommercielle transaktioner (f.eks. godtgørelseskrav fra modtagere af tilskud, forfinansiering eller anden EU-finansiering).

Mio. EUR
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Kortfristet gæld	2.7.1.	–	-	50	210	260	230
Gæld til diverse kreditorer	2.7.2.	–	0	14	118	132	196
I alt		–	0	63	328	391	426

2.7.1.Kortfristet gæld

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Leverandører	–	2	7	89	98	63
Tredjelande	–	–	3	29	32	126
Offentlige organer	–	–	19	110	129	41
Anden kortfristet gæld	–	(2)	20	(18)	–	–
I alt	–	–	50	210	260	230

Gæld omfatter hovedsagelig udgiftsopgørelser, som EUF modtager i forbindelse med støtte til modtagerne. De opføres på det tidspunkt, hvor udgiftsopgørelsen modtages, og for det fulde beløb i udgiftsopgørelsen. Efter en kontrol af støtteberettigelse udbetales kun de støtteberettigede beløb til modtagerne. Ved årets udgang analyseres de udestående godtgørelseskrav, og de anslåede støtteberettigede beløb vedrørende disse godtgørelseskrav indregnes i resultatopgørelsen. De anslåede ikkestøtteberettigede beløb opføres under anden kortfristet gæld.

Stigningen i gæld til offentlige organer og leverandører skyldes en større mængde modtagne fakturaer, som endnu ikke var blevet betalt inden årets udgang. Omvendt faldt gælden til tredjelande primært, fordi en faktura på i alt 60 mio. EUR for budgetstøtte til Etiopien blev annulleret i 2023. Denne faktura havde siden november 2020 været suspenderet på grund af situationen i landet.

2.7.2.Gæld til diverse kreditorer

Mio. EUR
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Samfinansiering – gæld	2.6.4.	–	–	18	23	41	46
Udskudte kapitalindskud	2.7.2.1	–	–	–	88	88	147
Andre diverse kreditorer		–	–	(5)	7	3	2
I alt		–	–	14	117	132	196

2.7.2.1.Udskudte kapitalindskud

Et beløb på 7,8 mio. EUR i udskudte kapitalindskud vedrører tilbagebetaling til medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige af frigjorte eller uudnyttede midler fra projekter under 9. EUF (se bemærkning 2.9.1). Medlemsstaterne blev enige om, at tilbagebetalingen skulle modregnes i bidragene fra 11. EUF i forbindelse med den første indkaldelse af bidrag i 2024.

Ud over tilbagebetalingen vedrører et beløb på 80 mio. EUR den første tranche for 2024, som Det Forenede Kongerige har forudbetalt. Af dette beløb blev 8 mio. EUR fratrukket Det Forenede Kongeriges resterende andel af uudnyttede midler fra 10. og 11. EUF. I henhold til artikel 152 i udtrædelsesaftalen forbliver Det Forenede Kongerige part i EUF indtil afslutningen af 11. EUF og alle tidligere EUF'er, der endnu ikke er afsluttet, og det skal i den forbindelse opfylde de samme forpligtelser som medlemsstaterne (se bemærkning 2.9.1).

2.8.SKYLDIGE OMKOSTNINGER

Periodeafgrænsningsposter er forpligtelser til at betale for varer eller tjenesteydelser, der er modtaget eller leveret, men som – i modsætning til gæld – endnu ikke er blevet faktureret eller formelt aftalt med leverandøren. Beregningen af periodeafgrænsningsposter er baseret på de uafsluttede budgetforpligtelser ved årets udgang. Den andel af de anslåede skyldige omkostninger, der vedrører den betalte forfinansiering, er opført som en reduktion af forfinansieringsbeløbene.

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Skyldige omkostninger	–	–	129	854	983	1 130
Andre periodeafgrænsningsposter og udskydelser	–	–	–	1	1	2
I alt	–	–	129	855	984	1 131

Skyldige omkostninger omfatter anslåede driftsudgifter i forbindelse med igangværende eller afsluttede kontrakter, hvor der ikke foreligger validerede godtgørelseskrav, men hvor de støtteberettigede udgifter, der er afholdt af støttemodtagere, er anslået på grundlag af de bedste tilgængelige oplysninger på tidspunktet for udarbejdelsen af årsregnskabet. Det bemærkes, at oplysninger fra større daglige aktiviteter, f.eks. kontraktforlængelser, der er underskrevet efter rapporteringsdatoen, ikke systematisk tages i betragtning, og at den potentielle indvirkning på de skyldige omkostninger ikke kan anslås på pålidelig vis. Den andel af de anslåede skyldige omkostninger, der vedrører forfinansiering, er opført som en reduktion af forfinansieringsbeløbene (se bemærkning 2.2 ) ).

Faldet i skyldige omkostninger på 147 mio. EUR skyldes faldet i antallet af kontrakter, for hvilke omkostningerne skulle anslås og periodiseres. Dette fald stemmer overens med EUF's livscyklus og det underliggende antal åbne kontrakter.

NETTOAKTIVER

2.9.FONDSMIDLER

Bidragene opfylder kriterierne for bidrag fra ejere (EU-regnskabsregel 1) og behandles derfor som fondsmidler i EUF's årsregnskab. Fondsmidlerne udgør det samlede bidragsbeløb, der skal modtages fra EUF-medlemsstaterne. Eftersom de ikkeindkaldte fondsmidler trækkes fra de samlede fondsmidler (se Bevægelser i nettoaktiver), er det kun indkaldte fondsmidler, der indregnes i balancen.

2.9.1.Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	I alt
Fondsmidler	12 164	10 464	20 960	29 367	72 955
Ikkeindkaldte fondsmidler	–	(15)	-	(7 840)	(7 855)
Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2022	12 164	10 450	20 960	21 527	65 100
Fondsmidler	–	10 442	20 834	29 331	60 607
Ikkeindkaldte fondsmidler	–	–	-	(6 040)	(6 040)
Indkaldte fondsmidler pr. 31.12.2023	–	10 442	20 834	23 290	54 566

Ikkeindkaldte midler er den del, der endnu ikke er opkrævet hos medlemsstaterne. Indkaldte fondsmidler er de bidrag, der er blevet indkaldt af EUF og overført til likviditetskontiene fra medlemsstaterne (se bemærkning 2.9.2 nedenfor).

Ved Rådets afgørelse (EU) 2023/2586 blev medlemsstaternes bidrag, der er fastsat i de interne aftaler om 8. og 9. EUF, nedsat tilsvarende med et beløb på 7,8 mio. EUR fra frigjorte midler under 9. EUF. Tilbagebetalinger som følge af denne reduktion er blevet modregnet i yderligere indkaldelser af midler under 11. EUF. Tilbagebetalingen vil blive modregnet i den første tranche for 2024 (se bemærkning 2.7.2.1).

Det Forenede Kongerige forbliver part i EUF indtil afslutningen af alle programmer i henhold til artikel 153 i udtrædelsesaftalen, men landets andel af ikkeforpligtede og frigjorte midler fra 8., 9. og 10. EUF kan ikke genanvendes. I 2023 anmodede Det Forenede Kongerige om, at dets anden og tredje tranche for året blev modregnet i dets udestående andel af reserven for 10. og 11. EUF. Derudover blev der tilbagebetalt yderligere 8 mio. EUR til Det Forenede Kongerige til dets 1. tranche for 2024 (se bemærkning 2.7.2.1). Som følge heraf blev fondsmidlerne for 10. og 11. EUF reduceret med henholdsvis 126 mio. EUR og 36 mio. EUR.

Afslutningen af 8. EUF fandt faktisk sted i 2021 med afslutningen af de operationelle aktiviteter og afslutningen af alle finansieringsafgørelser. På trods af dette var der ikke fuldt ud taget hensyn til afslutningen af 8. EUF i årsregnskabet for 2021. Den aggregerede opgørelse over bevægelser i nettoaktiver afspejler afslutningen af 8. EUF som en begivenhed, der fandt sted i 2023. I 2023 blev nettoaktiverne i 8. EUF på i alt 180 mio. EUR overført til 9. EUF, hvorved regnskabsafslutningen for 8. EUF blev afrundet. Eventuelle restbeløb fra de indkaldte midler og reserver blev anvendt til at dække det økonomiske resultat fra tidligere år, idet de resterende beløb blev overført til 9. EUF i henhold til bestemmelserne i del 3 i finansforordningen for 9. EUF.

2.9.2.Indkaldte og ikkeindkaldte fondsmidler pr. medlemsstat og Det Forenede Kongerige

Mio. EUR
Bidrag til 11. EUF	%	Ikkeindkaldte midler pr. 31.12.2022	Indkaldte midler i 2023	Ikkeindkaldte midler pr. 31.12.2023
Østrig	2,40	188	(43)	145
Belgien	3,25	255	(58)	196
Bulgarien	0,22	17	(4)	13
Kroatien	0,23	18	(4)	14
Cypern	0,11	9	(2)	7
Tjekkiet	0,80	63	(14)	48
Danmark	1,98	155	(36)	120
Estland	0,09	7	(2)	5
Finland	1,51	118	(27)	91
Frankrig	17,81	1 397	(321)	1 076
Tyskland	20,58	1 614	(370)	1 243
Grækenland	1,51	118	(27)	91
Ungarn	0,61	48	(11)	37
Irland	0,94	74	(17)	57
Italien	12,53	982	(226)	757
Letland	0,12	9	(2)	7
Litauen	0,18	14	(3)	11
Luxembourg	0,26	20	(5)	15
Malta	0,04	3	(1)	2
Nederlandene	4,78	375	(86)	289
Polen	2,01	157	(36)	121
Portugal	1,20	94	(22)	72
Rumænien	0,72	56	(13)	43
Slovakiet	0,38	29	(7)	23
Slovenien	0,22	18	(4)	14
Spanien	7,93	622	(143)	479
Sverige	2,94	230	(53)	178
Det Forenede Kongerige	14,68	1 151	(264)	887
I alt	100,00	7 840	(1 800)	6 040

Da samtlige midler i 8., 9. og 10. EUF er blevet indkaldt og modtaget i de foregående år, er der i 2023 blevet indkaldt et beløb på 1 800 mio. EUR, som udelukkende vedrører 11. EUF. De indkaldte midler faldt fra 2 500 mio. EUR i 2022 1 800 mio. EUR i 2023.

2.9.3.Overførsler af indkaldte fondsmidler mellem aktive EUF'er

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	I alt
Saldo pr. 31.12.2021	(2 512)	2 018	101	394	–
Overførsel af beløb til resultatreserven for 10. EUF fra tidligere EUF'er	(1)	(8)	9	–	–
Overførsel af beløb til resultatreserven for 11. EUF fra tidligere EUF'er	–	–	(148)	148	–
Saldo pr. 31.12.2022	(2 513)	2 010	(38)	541	–
Overførsel af beløb til resultatreserven for 8. EUF fra tidligere EUF'er	2 762	(2 762)		–	–
Overførsel af beløb til resultatreserven for 10. EUF fra tidligere EUF'er	427	(432)	6	–	–
Overførsel af beløb til resultatreserven for 11. EUF fra tidligere EUF'er	(676)	676	(87)	87	–
Saldo pr. 31.12.2023	–	(509)	(120)	628	–

Denne post omfatter midler, der er overført mellem aktive EUF'er.

Siden Cotonouaftalens ikrafttræden er alle uudnyttede midler fra tidligere aktive EUF'er overført til den senest åbnede EUF efter frigørelse. De midler, der overføres fra andre EUF'er, øger tildelingerne til den modtagende fond og reducerer den oprindelige fonds tildelinger. Midler, der er overført til resultatreserverne for 10. og 11. EUF kan kun anvendes til forpligtelser på de særlige betingelser, der er fastsat i de interne aftaler.

Selv om 8. EUF blev officielt afsluttet i 2021, var der ikke fuldt ud taget hensyn til denne afslutning i regnskabet for 2021. I 2023 blev eventuelle reserver og tab fra tidligere EUF'er overført til 9. EUF (se bemærkning 2.9.1 ovenfor).

3.BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

INDTÆGTER

Mio. EUR
	Bemærkning	2023	2022
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner	3.1	14	18
Indtægter fra kommercielle transaktioner	3.2	52	80
I alt		65	98

3.1.INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner omfatter transaktioner i situationer, hvor overdrageren overfører midler til den modtagende enhed, mens den modtagende enhed ikke overfører omtrent den samme værdi i direkte udveksling. Posten omfatter hovedsagelig beløb modtaget fra Kommissionen i årets løb og inddrivelser af aktionsudgifter.

Mio. EUR
	Bemærkning	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2023	2022
Inddrevne udgifter		–	–	1	4	6	17
Samfinansiering – indtægter	3.1.1.	–	–	–	8	8	(4)
I alt		–	–	2	12	14	18

De ikkekommercielle indtægter kan opdeles på forvaltningstype som følger:

		Mio. EUR
	2023	2022
Direkte forvaltning
Gennemført af:
Kommissionen	–	1
EU-delegationer	5	(3)
	5	(2)
Indirekte forvaltning
Gennemført af:
Tredjelande	6	13
Offentligretlige organer	–	(3)
Internationale organisationer	3	7
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver	–	3
	9	20
I alt	14	18

3.1.1.Samfinansiering – indtægter

De modtagne samfinansieringsbidrag opfylder kriterierne for indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, der er underlagt betingelser, og bør som sådan ikke have nogen indvirkning på resultatopgørelsen efter modtagelsen. Bidragene forbliver passiver (se bemærkning 2.6.4 og 2.7.2), indtil de betingelser, der er knyttet til de donerede midler, er opfyldt, dvs. indtil de støtteberettigede udgifter er afholdt (se bemærkning 3.5). De dertil svarende beløb indregnes herefter i resultatopgørelsen som ikkekommercielle indtægter fra samfinansiering. Derfor er virkningen for regnskabsårets økonomiske resultat nul.

3.2.INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2023	2022
Finansielle indtægter	–	–	(1)	10	9	3
Andre indtægter	–	2	4	37	43	77
I alt	–	2	4	46	52	80

De 9 mio. EUR under posten finansielle indtægter består hovedsagelig af påløbne renter på ikkebetalte indtægtsordrer, renter af forfinansiering og indtægter fra finansielle instrumenter.

Andre indtægter vedrører primært valutakursgevinster. De tilsvarende valutakurstab opføres under andre udgifter (se bemærkning 3.7).

UDGIFTER

3.3.UDGIFTER AFHOLDT AF ANDRE ENHEDER

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2023	2022
Udgifter til teknisk bistand	–	–	–	3	3	1

Beløbet på 3 mio. EUR omfatter udgifter til teknisk bistand i forbindelse med flere finansielle instrumenter.

3.4.STØTTEINSTRUMENTER

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2023	2022
Programmerbar bistand	–	–	33	808	841	1 307
Makroøkonomisk støtte	–	7	–	–	7	4
Sektorpolitik	–	(1)	–	–	(1)	–
ACS-interne projekter	–	–	128	651	779	896
Nødhjælp	–	(7)	113	124	230	118
Institutionel støtte	–	–	–	12	12	6
Udligning af eksportindtægter	–	–	2	–	2	–
Bidrag til trustfonde	–	–	–	311	311	458
I alt	–	(1)	276	1 906	2 181	2 789

EUF's driftsudgifter omfatter forskellige støtteinstrumenter og kan inddeles i forskellige kategorier afhængig af, hvordan midlerne udbetales og forvaltes.

I 2023 skyldtes faldet i driftsudgifter på 608 mio. EUR hovedsagelig faldet i udgifterne inden for rammerne af 11. EUF (2 489 mio. EUR i 2022 til 1 906 mio. EUR i 2023). Dette fald kan i vid udstrækning forklares med faldet i udgifterne til programmerbar bistand, ACS-interne projekter og bidragene til trustfondene (se bemærkning 2.3). På trods af dette steg udgifterne til nødhjælp med 105 mio. EUR. Denne stigning følger Rådets afgørelse af 12. juli 2022 om at genanvende midler fra 10. og 11. EUF til at finansiere foranstaltninger til afhjælpning af fødevaresikkerhedskrisen og det økonomiske chok i ACS-landene som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Faldet i udgifterne i forbindelse med ACS-interne projekter skyldes faldet i skyldige omkostninger til to projekter inden for rammerne af EU-Trustfonden for Infrastrukturer i Afrika. Da disse to projekter ikke gennemføres regelmæssigt, og da der ikke foreligger en rapport, er den åbne forfinansiering blevet omklassificeret til langfristet finansiering, og der er ikke beregnet skyldige omkostninger for disse projekter for 2023. Udgifterne til ACS-interne projekter er imidlertid blevet påvirket af tilbageførslen af sidste års periodeafgrænsningsposter, der beløb sig til 130 mio. EUR (se bemærkning 2.2).

Ændringerne i udgifterne inden for rammerne af 9. of 10. EUF er i overensstemmelse med EUF's livscyklus og er også forbundet med udviklingen i antallet af åbne kontrakter. Mange kontrakter blev gennemført og afsluttet inden for rammerne af disse EUF'er i 2023, hvilket medførte, at der blev afholdt færre udgifter inden for rammerne af disse EUF'er.

Det negative beløb inden for rammerne af 9. EUF vedrørende nødhjælpsprogrammet skyldes tilbageførslen af periodeafgrænsningsposterne for 2022 for en kontrakt, der blev frigjort i 2023.

3.5.SAMFINANSIERINGSUDGIFTER

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2023	2022
Samfinansiering	–	–	–	8	8	(4)

Denne post omfatter udgifter afholdt i forbindelse med samfinansieringsprojekter i 2023. Det skal bemærkes, at afholdte udgifter omfatter anslåede beløb vedrørende cut-off-proceduren (og dermed tilbageførsel af de anslåede beløb for sidste år).

I 2023 steg samfinansieringsudgifterne med 12 mio. EUR, hovedsagelig fordi samfinansieringsudgifterne i 2022 var usædvanligt lave. Faldet i samfinansieringsudgifterne i 2022 skyldtes forbedringer i metoden til fordeling af udgifter på medfinansierende donorer, som nu tager hensyn til inddrivelsen af uretmæssigt udbetalte beløb.

I overensstemmelse med regnskabsreglerne for samfinansiering har de afholdte beløb ikke haft nogen indvirkning på årets resultat for EUF, fordi de blev indregnet både i samfinansieringsudgifterne og i samfinansieringsindtægterne (se også bemærkning 3.1.1).

STØTTEINSTRUMENTER OG SAMFINANSIERINGSUDGIFTER FORDELT PÅ FORVALTNINGSTYPE

	Mio. EUR
	2023	2022
Direkte forvaltning
Gennemført af:
Kommissionen	50	70
EU-forvaltningsorganer	16	6
Trustfonde	290	431
EU-delegationer	235	1 121
	591	1 628
Indirekte forvaltning
Gennemført af:
EIB og EIF	(45)	39
Internationale organisationer	994	(544)
Privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver	201	325
Offentligretlige organer	147	99
Tredjelande	297	1 234
EU-organer og offentlig-private partnerskaber	3	4
	1 597	1 157
I alt	2 189	2 785

3.6.FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

	Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2023	2022
Nettotab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender	–	(1)	1	2	2	2
Tab på finansielle aktiver eller forpligtelser til dagsværdi gennem resultatopgørelsen	–	–	1	2	3	2
Gebyrstøtte	–	–	–	1	1	1
Tab ved værdiforringelser af finansielle garantier	–	–	–	–	–	1
I alt	-	(1)	1	5	7	6

Nettotab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender omfatter tab ved værdiforringelse af finansielle instrumenter og anslåede udgifter til uinddrivelige beløb hidrørende fra aldrende indtægtsordrer (over to år), konkurser og dispensationer.

De 3 mio. EUR i finansielle udgifter til finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen vedrører hovedsagelig valutakursforskelle, renter og ændringer i dagsværdi for flere finansielle instrumenter.

Beløbet på 1 mio. EUR under posten "Gebyrstøtte" kan henføres til påløbne udgifter under det finansielle instrument Kulima.

3.7.ANDRE UDGIFTER

Denne post omfatter udgifter af administrativ art såsom eksterne ikke-IT-tjenester, driftsudgifter til leasing, kommunikation og publikationer, uddannelsesomkostninger osv.

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	2023	2022
Administrationsudgifter og IT-udgifter	–	-	2	49	51	56
Hensættelse til risici og omkostninger	–	-	–	2	1	–
Realiserede tab på varedebitorer	–	–	–	–	–	4
Kurstab	–	2	5	55	62	60
Valutakurstab på finansielle instrumenter	–	–	–	1	1	–
I alt	–	3	7	106	116	119

Posten Administrationsudgifter og IT-udgifter omfatter beløb, der i henhold til EUF's interne aftale med Kommissionen skal dække de administrationsudgifter, der er afholdt af både hovedkvarteret og delegationerne i forbindelse med administration af EUF-programmerne.

Stigningen i valutakurstab skyldes hovedsagelig stigningen i ikkerealiserede tab som følge af omvurderingen af saldi i valutaer ved årets udgang.

4.EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER SAMT ANDRE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER

4.1.EVENTUALAKTIVER

Eventualaktiver er mulige aktiver, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun vil blive bekræftet ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer eller ikke indtræffer.

						Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Forfinansieringsgarantier	–	–	2	30	32	37
Opfyldelsesgarantier	–	–	–	–	–	1
I alt	–	–	2	30	32	38

Der kræves i visse tilfælde forfinansieringsgarantier fra modtagere, der ikke er medlemsstater, når de foretager forskudsbetalinger.

Der kræves en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagerne af EUF-midler opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med EUF.

Hvad angår kontrakter, der er underlagt indirekte forvaltning, tilhører garantierne en anden ordregivende myndighed end EUF, og de oplyses således ikke af EUF.

4.2.EVENTUALFORPLIGTELSER

Eventualforpligtelser er enten mulige forpligtelser, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun vil blive bekræftet ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som enheden ikke har fuld kontrol over, indtræffer eller ikke indtræffer, eller aktuelle forpligtelser hidrørende fra tidligere begivenheder, hvor det ikke er sandsynligt, at der vil ske en afgang af midler, eller hvor beløbet ikke kan måles på pålidelig vis.

4.2.1.Stillede garantier

						Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Stillede garantier	–	–	–	28	28	25

Ovenstående tabel viser, i hvor høj grad EDF er eksponeret for fremtidige betalinger i tilknytning til de garantier, der er givet til EIB-Gruppen eller andre finansielle institutioner. Beløbene vises netto efter fradrag af de finansielle hensættelser og finansielle forpligtelser indregnet for disse programmer.

Beløbet på 28 mio. EUR vedrører garantier under følgende finansielle instrumenter: 11 mio. EUR under Euritz, 10 mio. EUR under Kulima og 7 mio. EUR under faciliteten for landbrugsværdikæden i Zambia.

4.2.2. Eventualforpligtelser i forbindelse med retssager

						Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Verserende retssager	–	–	–	7	7	18

Ved udgangen af 2023 var der kun to verserende sager til et samlet beløb af 7 mio. EUR. I løbet af året blev to retssager til et samlet beløb af 11 mio. EUR afsluttet.

4.3.ANDRE VÆSENTLIGE OPLYSNINGER

4.3.1.Uindfriede forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført

Det beløb, der er anført nedenfor, er de uindfriede forpligtelser på budgettet (RAL – reste à liquider) minus dertil knyttede beløb, der er medtaget som udgifter i resultatopgørelsen. De uindfriede forpligtelser på budgettet udgør forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Det er den normale følge af flerårige programmer.

Mio. EUR
	8. EUF	9. EUF	10. EUF	11. EUF	31.12.2023	31.12.2022
Uindfriede forpligtelser, der endnu ikke er udgiftsført	–	16	216	3 217	3 449	4 853

Faldet i uindfriede forpligtelser skyldes hovedsagelig faldet i de uindfriede forpligtelser på budgettet, der beløb sig til i alt 5 116 mio. EUR (2022: 6 459 mio. EUR). Dette stemmer overens med EUF's livscyklus og hænger også sammen med udviklingen i antallet af åbne kontrakter (se bemærkning 2.2).

5.FINANSIEL RISIKOSTYRING

Følgende oplysninger om EUF's finansielle risikostyring drejer sig om de likviditetstransaktioner, som Kommissionen udfører på EUF's vegne med henblik på anvendelse af dens midler.

5.1.POLITIKKER FOR RISIKOSTYRING OG -AFDÆKNING

Vilkårene og principperne for styringen af likviditetstransaktionerne er fastlagt i finansforordningen for 11. EUF og i den interne aftale.

Som et resultat af ovennævnte lovgivning finder følgende hovedprincipper anvendelse:

(a)medlemsstaterne indbetaler EUF-bidragene på særlige konti, som er åbnet i den enkelte medlemsstats centralbank eller i en af medlemsstaten udpeget finansiel institution. Bidragene bliver stående på disse særlige konti, indtil EUF har brug for dem til betalinger

(b)medlemsstaternes bidrag indbetales i EUR, hvorimod EUF-betalingerne er denomineret i EUR og andre valutaer

(c)bankkonti, som Kommissionen har åbnet på EUF's vegne, må ikke gå i minus.

Ud over de særlige konti findes der en række andre konti, som Kommissionen åbner på EUF's vegne i forskellige finansielle institutioner (centralbanker og forretningsbanker), og som anvendes til at foretage betalinger og modtage andre indbetalinger end medlemsstaternes budgetbidrag.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes specifikke procedurer for at sikre systemsikkerheden og sikre opsplitning af opgaverne i tråd med finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.

Der foreligger et sæt skriftlige retningslinjer og procedurer for forvaltningen af likviditets- og betalingstransaktionerne med det formål at reducere finansielle og operationelle risici og sikre et hensigtsmæssigt kontrolniveau. Retningslinjerne og procedurerne omfatter forskellige operationelle områder, og det kontrolleres regelmæssigt, at de overholdes.

5.2.VALUTARISIKO

EUF's eksponering for valutarisiko ved årets udgang – nettoposition

Mio. EUR
	31.12.2023				31.12.2022
	USD	EUR	Andet	I alt	USD	EUR	Andet	I alt
Finansielle aktiver
Finansielle aktiver til amortiseret kostpris	7	7	3	17	–	6	–	6
Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen*	16	49	8	73	14	42	9	65
Tilgodehavender**	7	4	–	11	6	4	–	10
Kontanter og andre likvide midler	6	595	–	601	7	1 015	5	1 027
	36	655	11	704	27	1 067	14	1 108
Finansielle forpligtelser
Finansiel garantiforpligtelse og hensættelser	–	2	2	4	–	3	–	3
	–	2	2	4	–	3	–	3
I alt	36	657	13	706	27	1 069	–	1 110

Alle bidrag føres i EUR, og der købes kun andre valutaer, når det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af betalinger. EUF's likviditetstransaktioner er således ikke eksponeret for nogen valutarisiko.

5.3.RENTERISIKO

EUF optager ikke lån og er derfor ikke eksponeret for nogen renterisiko.

EUF oppebærer imidlertid renter af indeståender på de forskellige bankkonti. Kommissionen sørger derfor på EUF's vegne ved hjælp af forskellige foranstaltninger for, at de oppebårne renter retmæssigt afspejler markedsrenten og eventuelle udsving.

Medlemsstaterne indbetaler EUF-bidragene på særlige konti, som er åbnet i en af medlemsstaten udpeget finansiel institution. For at imødegå risikoen for negativ forrentning, som fandtes for et par år siden, er der indført procedurer for likviditetsstyring, der skal begrænse saldiene på de pågældende konti til et minimum. I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2016/888 afholdes omkostninger ved negativ forrentning af den relevante medlemsstat.

Dag-til-dag-indeståender i forretningsbanker forrentes ved hjælp af en dag-til-dag-rente. Forrentningen af indeståender på disse konti er baseret på variable markedsrenter, hvorpå der anvendes en kontraktfastsat kontraktlig (positiv eller negativ). For de fleste af kontiene beregnes renten ved hjælp af en markedsreferencerente og tilpasses efter udsvingene i denne sats. EUF løber således ikke nogen risiko, som kunne bevirke, at dens indeståender forrentes med en lavere rente end markedsrenten.

5.4.KREDITRISIKO (MODPARTSRISIKO)

Maksimal eksponering for kreditrisiko:

For finansielle aktiver er de indberettede beløb regnskabsmæssige nettoværdier og repræsenterer EUF's eksponering for kreditrisiko ved rapporteringsperiodens afslutning.

		Mio. EUR
	31.12.2023	31.12.2022
Finansielle aktiver
Lån	16	6
Kontanter og andre likvide midler	601	1 027
Kommercielle tilgodehavender*	11	11
Stillede garantier		–
Finansielle garantikontrakter	14	12
I alt pr. 31.12.2023	642	1 056
* Ekskl. udskudte omkostninger

Lån under finansielle instrumenter: kreditkvalitet

Mio. EUR
31.12.2023
	Trin 1	Trin 2	Trin 3	POCI	I alt

Kreditvurdering
Premium og høj kvalitet	–	–	–	–	–
Øverste mellem	–	–	–	–	–
Nederste mellem	–	–	–	–	–
"Non-investment grade" og "default grade"	18	1	–	–	19
Regnskabsmæssig bruttoværdi	18	1	–	–	19
Minus hensættelse til tab	2	1	–	–	3
Regnskabsmæssig nettoværdi	16	–	–	–	16

Kontanter og andre likvide midler: kreditkvalitet

	Mio. EUR	Mio. EUR
	31.12.2023	31.12.2022

Kreditvurdering
Premium og høj kvalitet	514	724
Øverste mellem	77	299
Nederste mellem	11	4
"Non-investment grade" og "default grade"	–	–
Regnskabsmæssig bruttoværdi	601	1 027
Minus hensættelse til tab	-	-
Regnskabsmæssig nettoværdi	601	1 027

Tilgodehavender: kreditkvalitet

				Mio. EUR
31.12.2023
	Ikke forfaldne	Forfaldne	Forfaldne	Forfaldne	Forfaldne	I alt
		0-30 dage	31-90 dage	91 dage-1 år	> 1 år
Regnskabsmæssig bruttoværdi	11	–	–	–	–	11
Minus hensættelse til tab	–	–	–	–	–	–
Regnskabsmæssig nettoværdi	11	–	–	–	–	11

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen: kreditkvalitet

I 2023 vedrører de finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, der indgår i disse årsregnskaber, egenkapitalinvesteringer, der ikke er underlagt kreditrisiko (se bemærkning 2.1).

5.5.LIKVIDITETSRISIKO

Løbetidsanalyse af finansielle forpligtelser efter kontraktlig løbetid

De finansielle forpligtelser og gæld under denne post oplyses ved hjælp af den regnskabsmæssige værdi fra balancen.

Mio. EUR
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Finansielle forpligtelser pr. 31.12.2023	391	2	–	393
Finansielle forpligtelser pr. 31.12.2022	426	5	–	431

EUF's budgetprincipper sikrer, at der generelt i budgetperioden altid er tilstrækkelige likvide midler til gennemførelsen af betalinger. Medlemsstaternes samlede bidrag er således lig med de samlede betalingsbevillinger i en given budgetperiode.

Medlemsstaterne indbetaler imidlertid deres bidrag til EUF i tre årlige trancher, hvorimod betalingerne er sæsonbestemte.

For at sikre at der altid er tilstrækkeligt med likvide midler til de betalinger, der skal gennemføres i en given måned, udveksles der regelmæssigt oplysninger om likviditetssituationen mellem Kommissionens likviditetsstyring og de afdelinger, der afholder udgifterne.

Derudover anvendes der i forbindelse med EUF's likviditetstransaktioner automatiske likviditetsstyringsredskaber til at sikre, at der hver dag er tilstrækkelig likviditet på EUF's bankkonti.

6.OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

EUF's nærtstående parter er EU's Bêkoutrustfond, EU's trustfond for Afrika og Kommissionen. Da transaktioner mellem disse enheder finder sted som led i EUF's almindelige transaktioner, gælder der i henhold til EU's regnskabsregler ikke specifikke oplysningskrav for disse transaktioner.

EUF har ingen egen ledelse, idet den forvaltes af Kommissionen. Vederlag og tillæg til nøglepersoner i EU's ledelse, herunder Kommissionen, er offentliggjort i EU's konsoliderede årsregnskab i afsnit 7.2 "Vederlag og tillæg til nøglepersoner i ledelsen".

7.BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

På tidspunktet for underskrivelsen af dette regnskab havde EUF's regnskabsfører ikke kendskab til nogen væsentlige elementer, og regnskabsføreren havde heller ikke fået meddelelse om nogen væsentlige elementer, som krævede opførelse under dette afsnit. Årsregnskabet og de dertil knyttede bemærkninger er udarbejdet ved hjælp af de senest foreliggende oplysninger, hvilket fremgår af ovenstående.

8.AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT OG BUDGETRESULTATET

Regnskabsårets økonomiske resultat er beregnet på grundlag af periodiseret regnskabsførelse. Budgetresultatet er derimod baseret på kasseregnskabsprincippet. Da både regnskabsårets økonomiske resultat og budgetresultatet dækker de samme underliggende operationelle transaktioner, er det en nyttig måde at kontrollere, at de stemmer overens. Tabellen nedenfor viser denne afstemning fordelt på indtægts- og udgiftsposter, idet de vigtigste afstemte beløb fremhæves. Bemærkningerne til tabellen indeholder yderligere oplysninger om de vigtigste afstemningsposter.

Mio. EUR
	2023	2022
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	(2 249)	(2 813)

Indtægter
Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet	(11)	(5)
Fordringer konstateret i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet	(2)	(3)
Fordringer konstateret i tidligere år, som er inddrevet i regnskabsåret	12	19
Nettoresultat af forfinansiering	36	37
Periodiserede indtægter (netto)	(54)	(82)
Udgifter
Regnskabsårets udgifter, som endnu ikke er betalt	(55)	16
Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret	(349)	(408)
Nettoresultat af forfinansiering	556	244
Påløbne udgifter (netto)	59	607
REGNSKABSÅRETS BUDGETRESULTAT	(2 056)	(2 387)

8.1.AFSTEMNINGSPOSTER – INDTÆGTER

Et regnskabsårs budgetindtægter svarer til de indtægter, der i løbet af regnskabsåret inddrives på grundlag af de konstaterede fordringer, og de beløb, der inddrives på grundlag af fordringer konstateret i tidligere år.

Fordringer, der ikke har nogen betydning for budgetresultatet, medtages i regnskabsårets økonomiske resultat, men kan ud fra et budgetmæssigt synspunkt ikke betragtes som indtægter, eftersom det indbetalte beløb overføres til reserver, og der ikke på ny kan indgås forpligtelse for dette beløb uden en rådsafgørelse.

Ved afstemning skal de fordringer, der konstateres i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet, trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer, der er konstateret i tidligere år og inddrevet i regnskabsåret skal derimod lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Posten Nettoresultat af forfinansiering vedrører udligning af forfinansieringen med de beløb, der er inddrevet hos støttemodtagerne. Disse indbetalinger udgør budgetindtægter, men har ikke nogen betydning for det økonomiske resultat og skal derfor ved afstemning lægges til resultatet.

De periodiserede nettoindtægter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang. Det er kun nettoresultatet, dvs. fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter for regnskabsåret minus tilbageførsel af fastlagte, men endnu ikke modtagne indtægter fra tidligere år, der tages i betragtning.

8.2.AFSTEMNINGSPOSTER – UDGIFTER

Regnskabsårets udgifter, som endnu ikke er betalt skal lægges til af hensyn til afstemningen, eftersom de indgår i det økonomiske resultat, men ikke udgør en udgift på budgettet. Udgifter fra tidligere år, som er afholdt i regnskabsåret, skal derimod ved afstemning trækkes fra det økonomiske resultat, eftersom de udgør en del af regnskabsårets budgetudgifter, men ikke har nogen betydning for det økonomiske resultat eller fører til et fald i udgifterne i tilfælde af korrektioner.

Indtægter, der stammer fra annullerede betalinger, har ingen betydning for det økonomiske resultat, men derimod for budgetresultatet.

Nettoresultatet af forfinansiering er kombinationen af de nye forfinansieringsbeløb, der er udbetalt i regnskabsåret (og opført som en budgetudgift i det pågældende år) og udligningen af den forfinansiering, der er udbetalt i regnskabsåret eller i tidligere år ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i budgetregnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Påløbne nettoudgifter består hovedsagelig af periodeafgrænsningsposter opstillet med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EUF-midler har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til EUF. Det er kun nettoresultatet, dvs. periodiserede udgifter fra regnskabsåret minus tilbageførsel af påløbne udgifter fra tidligere år, der tages i betragtning.

ÅRSREGNSKABER FOR EU-TRUSTFONDE, DER ER KONSOLIDERET I EUF

ÅRSREGNSKAB FOR EU's BÊKOUTRUSTFOND 2023

Det bemærkes, at tallene er afrundet til tusinder EUR (1 000 EUR), og at visse finansielle data i tabellerne derfor kan se ud til ikke at stemme.

BAGGRUNDSOPLYSNINGER

Generelle baggrundsoplysninger om EU's trustfonde

Oprettelse

I henhold til artikel 234 og 235 i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (i det følgende benævnt "EU-finansforordningen") 3 og artikel 35 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt "finansforordningen for EUF") 4 er Kommissionen bemyndiget til at oprette EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil (i det følgende benævnt "EU-trustfonde" eller "EUTF'er"). EU-trustfonde oprettes i henhold til en aftale, der indgås med andre donorer, med henblik på akutte nødhjælpsforanstaltninger og efterfølgende foranstaltninger, der er nødvendige for at reagere på en krise, eller med henblik på tematiske foranstaltninger.

EU-trustfonde oprettes ved en afgørelse truffet af Europa-Kommissionen efter høring eller godkendelse af Europa-Parlamentet og Rådet. Denne afgørelse indeholder den aftale om oprettelse, der er indgået med andre donorer.

EU-trustfonde må kun oprettes og gennemføres på følgende betingelser:

•Unionens intervention indeholder en merværdi: EU-trustfondenes målsætninger kan, navnlig på grund af deres omfang eller potentielle virkninger, bedre nås på EU-plan end på nationalt plan, og anvendelsen af de eksisterende finansieringsinstrumenter ville ikke være tilstrækkelig til at nå Unionens politikmål

•EU-trustfondene tilvejebringer klar politisk synlighed for Unionen og forvaltningsmæssige fordele samt bedre kontrol fra Unionens side med risici og udbetalinger af Unionens og andre donorers bidrag

•Trustfondene duplikerer ikke andre eksisterende finansieringskanaler eller lignende instrumenter uden at tilføje noget nyt

•EU-trustfondenes målsætninger tilpasses målsætningerne for det EU-instrument eller den budgetkonto, som de finansieres over.

Nuværende EU-trustfonde

Kommissionen har hidtil oprettet fire EUTF'er:

·Bêkoutrustfonden har til formål at yde bistand til alle aspekter af Den Centralafrikanske Republiks indsats for at komme ud af krisen og genopbygge landet. Oprettet den 15. juli 2014

·Madadtrustfonden er en regional trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise. Oprettet den 15. december 2014

·Nødtrustfonden for Afrika er EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika. Oprettet den 12. november 2015

·Trustfonden for Colombia støtter gennemførelsen af fredsaftalen i forbindelse med tidlige genopretnings-/stabiliseringsbestræbelser oven på konflikten. Oprettet den 12. december 2016.

Formål

Bêkoutrustfonden blev oprettet med det formål at fremme stabilisering og genopbygning af Den Centralafrikanske Republik (CAR). Som fastsat i oprettelsesaftalen er trustfondens hovedmål at yde sammenhængende og målrettet bistand for at styrke sårbare gruppers modstandsdygtighed og på alle måder hjælpe Den Centralafrikanske Republik ud af krisen og støtte dens genopbygning, at koordinere aktioner på kort, mellemlang og lang sigt og at hjælpe nabolandene til at håndtere krisens konsekvenser.

Vigtigste operationelle aktiviteter

EU-trustfonden samler midler fra forskellige donorer til finansiering af programmer på grundlag af aftalte målsætninger. Siden Bêkoutrustfondens oprettelse i juli 2014 er der vedtaget 22 programmer, og den er nået ud til mere end 2,5 mio. modtagere. Programmerne skal hjælpe Den Centralafrikanske Republik (CAR) og dens befolkning i kølvandet på krisen i 2013. Mere specifikt skal Bêkoutrustfonden sikre adgang til basale tjenester (navnlig sundhed, vand og sanitet), støtte økonomisk genopretning og jobskabelse og fremme social samhørighed og forsoning.

Forvaltning

Forvaltningen af Bêkoutrustfonden varetages af Kommissionen, der også fungerer som sekretariat for de to styrende organer – bestyrelsen og det operationelle udvalg. Bestyrelsen og det operationelle udvalg i Bêkoutrustfonden består af repræsentanter for donorerne, Kommissionen, Europa-Parlamentet, en repræsentant for Den Centralafrikanske Republiks myndigheder og observatører. Reglerne for bestyrelsens sammensætning og vedtægterne er fastlagt i aftalen om oprettelse af EU-trustfonden.

Bestyrelsens vigtigste opgave er at fastlægge og gennemgå trustfondens overordnede strategi. Det operationelle udvalg er ansvarligt for udvælgelsen af de foranstaltninger, der finansieres af fonden, og overvåger gennemførelsen heraf. Det godkender desuden dens årsregnskaber og årsberetninger vedrørende aktiviteter finansieret af trustfonden.

Finansieringskilder

Bêkoutrustfonden finansieres gennem bidrag fra donorer.

Årsregnskab

Grundlag for udarbejdelsen

De retlige rammer og fristerne for udarbejdelsen af årsregnskabet er fastsat i "aftalen om oprettelse af Den Europæiske Unions trustfond for Den Centralafrikanske Republik, "EU's Bêkoutrustfond", og dens vedtægter" ("oprettelsesaftalen"). I henhold til denne oprettelsesaftale udarbejdes årsregnskabet i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører (EU's regnskabsregler), som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS).

Regnskabsfører

Hvervet som EU-trustfondenes regnskabsfører varetages af Kommissionens regnskabsfører. Regnskabsføreren er ansvarlig for fastlæggelsen af regnskabsprocedurer og en kontoplan, der er fælles for alle EU's trustfonde. Kommissionens interne revisor, OLAF og Revisionsretten har samme beføjelser i forhold til EU-trustfonde som i forhold til andre foranstaltninger, der forestås af Kommissionen. EU-trustfondene underkastes hvert år en uafhængig ekstern revision.

Årsregnskabets opbygning

Årsregnskabet dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december og omfatter årsregnskabet og beretningen om budgetgennemførelsen. Årsregnskabet og de supplerende bemærkninger udarbejdes efter periodiseringsprincippet, men beretningerne om budgetgennemførelsen er primært baseret på kontantbevægelser.

Proces fra det foreløbige regnskab til decharge

Årsregnskabet er underlagt uafhængig ekstern revision. Det foreløbige årsregnskab, som regnskabsføreren udarbejder, sendes senest den 15. februar det følgende år til det operationelle udvalg, som derefter videresender det til det revisionsfirma, som enheden har udvalgt efter en udbudsprocedure. Efter revisionen udarbejder regnskabsføreren det endelige årsregnskab og forelægger det for det operationelle udvalg til godkendelse (artikel 8.3.4, litra c)).

Årsregnskabet for Bêkoutrustfonden er konsolideret i årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond.

Operationelle højdepunkter

Årets resultater

EU lancerede sin første trustfond nogensinde, kaldet Bêkou (som betyder "håb" på sango), i juli 2014 for at bistå Den Centralafrikanske Republik (CAR) og dens befolkning i kølvandet på krisen i 2013. Bêkoutrustfonden skal sikre adgang til basale tjenester (navnlig sundhed, vand og sanitet), støtte udvikling af landdistrikterne og økonomisk genopretning samt fremme forsoning. Siden Bêkoutrustfonden blev oprettet, har den finansieret 22 programmer, og den er nået ud til over halvdelen af landets befolkning.

I 2023 var sikkerhedssituationen i Den Centralafrikanske Republik kendetegnet ved en stigning i antallet af hændelser i forbindelse med sammenstød mellem de centralafrikanske væbnede styrker (FACA) og koalitionen af patrioter for Den Centralafrikanske Republik (CPC), men antallet af dødsofre i forbindelse med væbnet vold er faldende. Desuden er volden mod civile faldet betydeligt forbindelse med størstedelen af de sammenstød, der finder sted i landets afsidesliggende regioner.

På det politiske område blev der i august vedtaget en ny forfatning, og der er gjort fremskridt i den kamp mod straffrihed, som præsident Faustin-Archange Touadéra har slået til lyd for. Således er Abdoulaye Hissène, en krigsherre og politiker fra Den Centralafrikanske Republik, blevet anholdt af den særlige straffedomstol og dømt for krigsforbrydelser.

I 2023 øgede destabiliseringen af nabolandene de politiske og sikkerhedsmæssige spændinger i Den Centralafrikanske Republik. Konflikten i Sudan har ført til en massetilstrømning af fordrevne personer i præfekturet Vakaga. Endelig har oprettelsen af to nye tchadiske væbnede grupper i den nordligste del af Den Centralafrikanske Republik øget spændingerne mellem de to lande og forårsaget befolkningsfordrivelser.

I denne vedvarende ustabile situation havde 3,4 millioner mennesker i august 2023 behov for humanitær bistand, hvilket svarer til 56 % af den centralafrikanske befolkning. Denne situation er foruroligende, omend den er stabil i forhold til 2022. De sektorer, hvor der i 2023 var størst nød for så vidt angår antallet af mennesker, er vand, hygiejne og sanitet samt fødevaresikkerhed, sundhed og beskyttelse. Da konflikterne bevæger sig væk fra landets større byområder, falder antallet af internt fordrevne i Den Centralafrikanske Republik fortsat for tredje år i træk. Med 489 000 fordrevne personer pr. 31. august 2023 (et fald til 515 700 i 2022) har antallet således nået sit laveste niveau siden 2016.

De vigtigste resultater inden for specifikke fokusområder

De vigtigste resultater i 2023, der præsenteres nedenfor, afspejler trustfondens vigtigste specifikke målsætninger/interventionsområder.

Inden for området adgang til tjenester fortsatte Bêkoutrustfonden med at yde støtte til sektorerne sundhed samt vand, sanitet og hygiejne.

I 2023 fik yderligere 44 566 personer gavn af en forbedret adgang til vand-, hygiejne- og sanitetstjenester (EHA – indikator 1.1), hvilket bragte det samlede antal støttemodtagere siden fondens start op på 1 068 695.

I 2023 blev der gennemført 55 289 lægekonsultationer og sundhedsbehandlinger (indikator 1.2), hvilket er et betydeligt fald i forhold til tidligere år som følge af afslutningen af projekter i tilknytning til tredje del af HEALTH-programmet ved udgangen af 2022. Lægekonsultationer tegnede sig for 63 % af de ydede sundhedsinterventioner, mens psykosocial støtte udgjorde 24 %. Det bør bemærkes, at antallet af konsultationer og interventioner vedrørende mødres og børns sundhed samt vaccinationer faldt drastisk i 2023, selv om denne andel siden starten af HEALTH-projekterne havde været konstant fra år til år.

Inden for området social samhørighed havde de fleste af de aktiviteter, der blev gennemført med Bêkoutrustfondens støtte, til formål at styrke kvinders indflydelse og bekæmpe kønsbaseret vold samt at styrke medierne i landet. I 2023 fik 32 529 piger eller kvinder gavn af aktiviteter til socioøkonomisk empowerment i 13 af landets 20 præfekturer (indikator 2.1), hvoraf mere end halvdelen af modtagerne (58 %) modtog økonomisk støtte, 30 % modtog socioøkonomisk støtte og 12 % modtog social støtte. 4 092 ofre for kønsbaseret vold modtog støtte fra Bêkou (indikator 2.2) i form af psykosocial støtte, lægebehandling, juridisk bistand, hygiejnesæt osv.

På nationalt plan bidrager teknisk bistand til landets ministerium for beskyttelse af kvinder, familier og børn (MPFFPE) og til landets relevante sektorministerier til at formalisere, styrke og harmonisere indsatsen for at skabe øget opmærksomhed om kønsbaseret vold.

Inden for området støtte til genopretning af økonomiske og produktive sektorer støttede Bêkoutrustfonden både produktivt og subsistensorienteret landbrug, sammenslutninger i landbruget og smålandbrugere, fremme af jobskabelse (både arbejdskraftintensivt arbejde, erhvervsuddannelser og udvikling af indkomstskabende aktiviteter) og lettede adgangen til finansielle tjenesteydelser for små virksomheder og enkeltpersoner. I 2023 modtog 28 093 personer støtte til opstart af en indtægtsskabende aktivitet (indikator 3.4), hvilket svarer til 30 % af den samlede indikator siden fondens start. Desuden modtog 5 551 mindre landbrugere i 2023 støtte til at øge deres produktion på en bæredygtig måde (indikator 3.3) gennem projekterne RELSUDE ACTED og PAPEUR Rural. Inden for rammerne af PAPEUR Rural-projektet fortsatte støtten til de 35 kooperativer, der blev oprettet i de foregående år, og i den forbindelse har yderligere 5 498 samarbejdspartnere modtaget forskellige former for bistand. 3 469 personer deltog i årets løb i erhvervsuddannelsesaktiviteter (indikator 3.6), hvilket er en stigning på 40 % i forhold til det foregående år. Med den gradvise afslutning af rehabiliteringsaktiviteterne i uddannelsescentrene og centrene for uddannelse af undervisere inden for rammerne af DEVRUR II-projektet kunne uddannelsesaktiviteterne for støttemodtagerne fremskyndes i 2023.

Budget og budgetgennemførelse

Ved udgangen af 2023 beløb bidragene til Bêkoutrustfonden sig til over 310 mio. EUR. Pr. 31. december 2021 afsluttede Trustfonden forpligtelserne og indgåelsen af kontrakter vedrørende alle modtagne bidrag med undtagelse af midler, der var afsat til overvågning, evaluering, revision og kommunikation, som der stadig kan indgås kontrakter for efter denne dato.

I 2023 blev der indgået fem nye kontrakter til et samlet beløb på 128 303 EUR. Disse kontrakter vedrørte revisions- og kommunikationsaktiviteter.

Der blev udbetalt mere end 19 mio. EUR i 2023, og de samlede udbetalinger er nået op på mere end 283 mio. EUR siden Bêkoutrustfondens oprettelse.

Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet

I årsregnskabet ses virkningerne af ovennævnte aktiviteter især på posterne:

·Forfinansiering: Faldt med 7 420 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og det deraf følgende fald i antallet af nye kontrakter: I 2023 blev der kun undertegnet fire kontrakter vedrørende revisions-, evaluerings- og kommunikationsaktiviteter til et beløb på 111 000 EUR

·Finansielle forpligtelser: Steg med 18 449 000 EUR, hovedsagelig fordi de indkasserede bidrag fra donorerne var højere end de nettoudgifter, der var afsat til donorerne

·Driftsudgifter: Steg med 4 027 000 EUR som følge af stigningen i de anslåede udgifter til tre programmer: genopbygningsbistand og rehabilitering, grundlæggende sundhedspleje og byudvikling.

BALANCE

		1 000 EUR
	31.12.2023	31.12.2022
LANGFRISTEDE AKTIVER
Forfinansiering	–	336
	–	336
OMSÆTNINGSAKTIVER
Forfinansiering	3 745	10 829
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	3 462	3 595
Kontanter og andre likvide midler	28 420	4 316
	35 627	18 740
AKTIVER I ALT	35 627	19 076

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Finansielle forpligtelser	(31 001)	(12 552)
	(31 001)	(12 552)
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
Gæld	–	(4 563)
Skyldige omkostninger	(4 626)	(1 961)
	(4 626)	(6 524)
PASSIVER I ALT	(35 627)	(19 076)

NETTOAKTIVER	–	–

RESULTATOPGØRELSE

		1 000 EUR
	2023	2022
INDTÆGTER
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner
Indtægter fra donationer	24 550	21 504
Inddrevne udgifter	717	42
	25 268	21 546
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	636	40
	636	40
Indtægter i alt	25 904	21 586
UDGIFTER
Driftsudgifter	(24 278)	(20 251)
Finansieringsomkostninger	–	(12)
Andre udgifter	(1 626)	(1 323)
Udgifter i alt	(25 904)	(21 586)
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	–	–

PENGESTRØMSOPGØRELSE

		1 000 EUR
	2023	2022
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–
(Stigning)/fald i forfinansiering	7 420	811
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	132	851
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser	18 450	9 385
Stigning/(fald) i gæld	(4 563)	1 716
Stigning/(fald) i skyldige omkostninger	2 665	(12 240)
NETTOPENGESTRØM	24 104	524

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler	24 104	524
Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse	4 316	3 792
Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang	28 420	4 316

ÅRSREGNSKAB FOR NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA 2023

Det bemærkes, at tallene er afrundet til tusinder EUR (1 000 EUR), og at visse finansielle data i tabellerne derfor kan se ud til ikke at stemme.

BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM NØDTRUSTFONDEN FOR AFRIKA

Generelle baggrundsoplysninger om EU's trustfonde

Oprettelse

I henhold til artikel 234 og 235 i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (i det følgende benævnt "EU-finansforordningen") 5 og artikel 35 i finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt "finansforordningen for EUF") 6 er Kommissionen bemyndiget til at oprette EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil (i det følgende benævnt "EU-trustfonde" eller "EUTF'er"). EU-trustfonde oprettes i henhold til en aftale, der indgås med andre donorer, med henblik på akutte nødhjælpsforanstaltninger og efterfølgende foranstaltninger, der er nødvendige for at reagere på en krise, eller med henblik på tematiske foranstaltninger.

EU-trustfonde må kun oprettes og gennemføres på følgende betingelser:

•Trustfondene duplikerer ikke andre eksisterende finansieringskanaler eller lignende instrumenter uden at tilføje noget nyt

•EU-trustfondenes målsætninger tilpasses målsætningerne for det EU-instrument eller den budgetkonto, som de finansieres over.

Nuværende EU-trustfonde

Kommissionen har hidtil oprettet fire EUTF'er:

·Bêkoutrustfonden har til formål at yde bistand til alle aspekter af Den Centralafrikanske Republiks indsats for at komme ud af krisen og genopbygge landet. Oprettet den 15. juli 2014

·Madadtrustfonden er en regional trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise. Oprettet den 15. december 2014

·Trustfonden for Colombia støtter gennemførelsen af fredsaftalen i forbindelse med tidlige genopretnings-/stabiliseringsbestræbelser oven på konflikten. Oprettet den 12. december 2016.

Formål

Hovedformålene med Nødtrustfonden for Afrika er at støtte alle aspekter med hensyn til stabilitet og bidrage til en bedre migrationsforvaltning samt tackle de underliggende årsager til destabilisering, tvangsfordrivelse og irregulær migration, navnlig ved at fremme resiliens, økonomiske og lige muligheder, sikkerhed og udvikling samt at sætte ind over for menneskerettighedskrænkelser.

Vigtigste operationelle aktiviteter

EU-trustfonden samler midler fra forskellige donorer til finansiering af en foranstaltning på grundlag af aftalte målsætninger. Nødtrustfonden for Afrika opererer i tre primære geografiske områder, nemlig Sahelregionen og området omkring Tchadsøen, Afrikas Horn og Nordafrika. Nabolandene til støtteberettigede lande kan efter en konkret og individuel vurdering få gavn af trustfondens projekter. Trustfonden er oprettet for en begrænset periode for på kort og mellemlang sigt at tilvejebringe løsninger på de udfordringer, som regionen står overfor.

Forvaltning

Forvaltningen af Nødtrustfonden for Afrika varetages af Kommissionen, som også fungerer som sekretariat for de to styrende organer – bestyrelsen og det operationelle udvalg. Bestyrelsen og det operationelle udvalg i Nødtrustfonden for Afrika består af repræsentanter for donorerne og Kommissionen samt repræsentanter for ikkebidragsydende EU-medlemsstater, myndigheder fra støtteberettigede lande og regionale organisationer som observatører. Reglerne for bestyrelsens sammensætning og vedtægterne er fastlagt i aftalen om oprettelse af EU-trustfonden.

Finansieringskilder

Nødtrustfonden for Afrika finansieres gennem bidrag fra donorer.

Grundlag for udarbejdelsen

De retlige rammer og fristerne for udarbejdelsen af årsregnskabet er fastsat i "aftalen om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika og dens vedtægter" ("oprettelsesaftalen"). I henhold til denne oprettelsesaftale udarbejdes årsregnskabet i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører (EU's regnskabsregler), som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS).

Regnskabsfører

I henhold til oprettelsesaftalen varetages hvervet som trustfondens regnskabsfører af Kommissionens regnskabsfører.

Årsregnskabets opbygning

Proces fra det foreløbige regnskab til decharge

Årsregnskabet for Nødtrustfonden for Afrika er konsolideret i årsregnskabet for Den Europæiske Udviklingsfond.

Operationelle højdepunkter

Årets resultater

I overensstemmelse med afslutningen af kontraktperioden den 31. december 2021 har Nødtrustfonden for Afrika siden januar 2022 ikke finansieret nye finansielle forpligtelser eller supplerende bevillinger. Finansielle forpligtelser i forbindelse med administrative aktiviteter såsom revision, evaluering, overvågning og kommunikation er de eneste, der kan indgås kontrakter om. Programmerne under Nødtrustfonden for Afrika vil fortsat blive gennemført frem til udgangen af 2025.

I løbet af 2023 viste Nødtrustfonden for Afrika yderligere, at den er et hurtigt og effektivt gennemførelsesredskab, der letter den politiske dialog med afrikanske partnerlande, der anvender innovative tilgange og skaber håndgribelige resultater i de tre regioner (Sahel og området omkring Tchadsøen, Afrikas Horn og Nordafrika).

Regionen Afrikas Horn var i 2023 forsat påvirket af konsekvenserne af klimaændringer. Alvorlige oversvømmelser i Somalia, Kenya, Etiopien og Sydsudan har kostet snesevis af mennesker livet og ført til fordrivelse af over to millioner mennesker, mens fødevareusikkerheden er tiltaget i hele regionen. Der er store og uophørlige økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige udfordringer, og den væbnede konflikt, der brød ud i Sudan i april 2023, har påvirket hele regionen. Som følge heraf er Sudan nu ifølge UNHCR det land, der har det største antal fordrevne, og som er ramt af den største børnefordrivelseskrise i verden. Ikke desto mindre synes sikkerhedssituationen i Somalia langsomt at forbedres, mens Kenya og Djibouti fortsætter deres vej mod stabilitet på trods af de aktuelle udfordringer.

I denne vanskelige situation har EUTF i første halvår af 2023 indberettet den største halvårlige indsats på området fødevarebistand siden idriftsættelsen af EUTF på Afrikas Horn. I de første seks måneder har 433 728 mennesker modtaget fødevarebistand fra EUTF, dvs. 15 % af de hidtidige modtagere (2 833 594 personer). Dette resultat blev navnlig nået gennem uddeling af pulver med flere mikronæringsstoffer til børn under fem år og gennem uddeling af skolemåltider på stedet i Sudan.

På lignende måde har EUTF i dette halvår indberettet det største halvårlige resultat for såvidt angår støtte til eller beskyttelse af modtagne eller beskyttede migranter, flygtninge, hjemvendte og internt fordrevne (hovedsagelig for Sudan), idet 103 436 ud af 198 826 personer hidtil har modtaget støtte.

EUTF har også støttet stabiliserings- og fredsopbygningsindsatsen i regionen, idet i alt 65 369 ansatte fra statslige og ikkestatslige aktører har gavn af kapacitetsopbygningsaktiviteter til erhvervelse af freds-, sikkerheds- og forvaltningsrelaterede færdigheder, herunder 2 392 nye støttemodtagere i første halvår af 2023. I år er resultaterne for størstedelens vedkommende opnået i regionen Gambela i Etiopien og i Sydsudan.

Sahelregionen og området omkring Tchadsøen stod i 2023 over for en lang række økonomiske og humanitære udfordringer såsom inflation, aftagende økonomisk vækst, gældsproblemer, fødevarekrise, fordrivelse, migration, sikkerhedskrise og vold.

Investering i menneskelig kapital var en vigtig tilgang i EUTF med hensyn til at fremme jobskabelsen i regionen. I første halvdel af 2023 blev der gennem EUTF-finansierede programmer skabt eller støttet 11 087 arbejdspladser, hvoraf de fleste i Niger, Guinea og Senegal. Teknisk og erhvervsrettet uddannelse samt udvikling af færdigheder er afgørende for at forbedre arbejdskraftens produktivitet, og 23 266 mennesker genemgik en teknisk og erhvervsrettet uddannelse samt udvikling af færdigheder.

I første halvår af 2023 finansierede EUTF endvidere aktiviteter med fokus på at øge bevidstheden om de risici, der er forbundet med irregulær migration, og som nåede ud til 2 943 412 personer. EUTF støttede 420 frivillige tilbagesendelser og reintegration af 509 hjemvendte migranter. Siden oprettelsen af EUTF har 73 215 hjemvendte migranter modtaget støtte til frivillig tilbagevenden, og 91 642 migranter har modtaget støtte til reintegration i Sahelregionen og området omkring Tchadsøen.

I en meget anspændt situation, hvor sikkerhedskrisen i regionen blev forstærket, blev 11 520 personer inden for rammerne af EUTF-finansierede programmer i første halvdel af 2023 uddannet i regeringsførelse, konfliktforebyggelse og menneskerettigheder i Sahelregionen og området omkring Tchadsøen. Et bemærkelsesværdigt resultat af halvåret var uddannelsen af 8 823 personer i Mali til støtte for den folkeafstemningsproces, der førte til vedtagelsen af en ny forfatning i juni. Desuden deltog 1 397 417 personer i konfliktforebyggelses- og menneskerettighedsaktiviteter. Endelig blev der inden for rammerne af EUTF-finansierede programmer leveret 10 034 stykker udstyr til civile institutioner og sikkerhedsstyrker for at styrke forvaltningen og sikkerheden.

Selv om konsekvenserne af den russiske angrebskrig mod Ukraine stadig var følelige i 2023, var året præget af flere uforudsete kriser, der berørte lande i Nordafrika og deres nabolande, herunder Sudan, Niger og senest de palæstinensiske områder, og som førte til en vedvarende politisk og økonomisk tilbagegang i regionen samt yderligere spændinger og migrationsbevægelser. I 2023 steg antallet af irregulære grænsepassager langs den centrale Middelhavsrute fra Tunesien og Libyen til Italien og Malta med 50 % sammenlignet med 2022, idet der var i alt 157 951 ankomster. Tunesien er i 2023 fortsat det største udrejseland til Italien (og EU), efterfulgt af Libyen. I 2023 stammede de personer, der ankom til Italien, fortsat primært fra Guinea og Tunesien, som hver især tegnede sig for over 17 000 ankomster, efterfulgt af Elfenbenskysten og Bangladesh. Tilsvarende er presset på den vestlige Middelhavsrute og Atlanterhavsruten steget betydeligt i forhold til samme periode sidste år med i alt 56 039 ankomster (+ 95 % i forhold til 2022).

Budget og budgetgennemførelse

Eftersom kontraktperioden blev afsluttet den 31. december 2021, blev der i 2023 i ingen af de tre regioner, som Nødtrustfonden for Afrika omfatter, genemført nye programmer eller afsat supplerende bevillinger. Det samlede beløb, som der siden oprettelsen af Nødtrustfonden for Afrika er indgået forpligtelser for til driftsudgifter og administrationsudgifter, udgør 5 053,27 mio. EUR. Beløbet til godkendte operationelle programmer siden oprettelsen af Nødtrustfonden for Afrika udgør 1 810 mio. EUR til regionen Afrikas Horn. 2 217,8 mio. EUR til Sahelregionen og området omkring Tchadsøen og 907,3 mio. EUR til Nordafrika.

Der blev indgået 28 nye kontrakter til et samlet beløb på 5,08 mio. EUR i 2023. Disse kontrakter vedrørte kun administrative aktiviteter (revision, evaluering, kommunikation og overvågning), da operationelle programmer eller aktiviteter siden 31. december 2021 ikke længere har kunnet finansieres.

Betalingerne i 2023 nåede op på 332,4 mio. EUR, hvilket var 110 mio. EUR lavere end i 2022 (442 mio. EUR). I 2023 var betalingerne lavere, da flere projekter nærmede sig afslutningen af deres gennemførelsesperiode.

Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet

I årsregnskabet ses virkningerne af ovennævnte aktiviteter især på posterne:

·Forfinansiering: faldt med 122 362 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og det deraf følgende fald i antallet af nye kontrakter: i 2023 blev der kun undertegnet 28 kontrakter vedrørende administrative aktiviteter: revision, evaluering, kommunikation og overvågning med et beløb på 5,08 mio. EUR

·Finansielle forpligtelser: faldt med 70 236 000 EUR, hovedsagelig fordi de indkasserede bidrag i løbet af året ikke var tilstrækkelige til at dække de nettoudgifter, der var afsat til donorerne

·Driftsudgifter: faldt med 203 251 000 EUR som følge af afviklingen af trustfonden og et deraf følgende fald i antallet af åbne kontrakter og dermed et fald i udgifterne.

BALANCE

		1 000 EUR
	31.12.2023	31.12.2022
LANGFRISTEDE AKTIVER
Finansielle aktiver	3 949	1 943
Forfinansiering	18 254	14 927
	22 204	16 870
OMSÆTNINGSAKTIVER
Forfinansiering	178 366	304 055
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	22 396	35 914
Kontanter og andre likvide midler	177 553	157 587
	378 315	497 556
AKTIVER I ALT	400 519	514 426

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Finansielle forpligtelser	(264 555)	(334 791)
	(264 555)	(334 791)
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
Gæld	(14 261)	(30 975)
Skyldige omkostninger	(121 704)	(148 660)
	(135 965)	(179 635)
PASSIVER I ALT	(400 519)	(514 426)

NETTOAKTIVER	–	–

RESULTATOPGØRELSE

		1 000 EUR
	2023	2022
INDTÆGTER
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner
Indtægter fra donationer	408 274	605 739
Inddrevne udgifter	179	754
	408 453	606 493
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	4 865	251
Andre kommercielle indtægter	13 446	18 902
	18 311	19 152
Indtægter i alt	426 764	625 645
UDGIFTER
Driftsudgifter	(387 294)	(590 545)
Finansieringsomkostninger	(434)	(643)
Andre udgifter	(39 036)	(34 457)
Udgifter i alt	(426 764)	(625 645)
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	–	–

PENGESTRØMSOPGØRELSE

		1 000 EUR
	2023	2022
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–
Driftsaktiviteter
(Stigning)/fald i forfinansiering	122 362	173 980
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	13 517	9 425
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser	(70 236)	(190 739)
Stigning/(fald) i gæld	(16 715)	(22 168)
Stigning/(fald) i skyldige omkostninger	(26 956)	9 272
Investeringsaktiviteter
(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatopgørelsen	(2 007)	(1 943)
NETTOPENGESTRØM	19 966	(22 172)

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler	19 966	(22 172)
Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse	157 587	179 759
Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang	177 553	157 587

KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKABER FOR EUF OG EU'S TRUSTFONDE

Det bør bemærkes, at eftersom tallene afrundes til millioner EUR, svarer summen af tallene i tabellerne ikke nødvendigvis til totalen.

KONSOLIDERET BALANCE

		Mio. EUR
	31.12.2023	31.12.2022
LANGFRISTEDE AKTIVER
Finansielle aktiver	91	69
Forfinansiering	592	503
Kommercielle tilgodehavender	5	7
	689	580
OMSÆTNINGSAKTIVER
Finansielle aktiver	3	3
Forfinansiering	1 137	1 711
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	50	66
Kontanter og andre likvide midler	807	1 189
	1 997	2 970
AKTIVER I ALT	2 686	3 550

LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Finansielle forpligtelser	(85)	(101)
	(85)	(101)
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
Gæld	(406)	(462)
Periodeafgrænsningsposter	(1 110)	(1 282)
	(1 516)	(1 744)
PASSIVER I ALT	(1 600)	(1 845)

NETTOAKTIVER	1 086	1 705

MIDLER OG RESERVER
Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er	54 566	65 100
Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført	2 252	2 252
Økonomisk resultat fremført fra tidligere år	(53 484)	(62 834)
Regnskabsårets økonomiske resultat	(2 249)	(2 813)
NETTOAKTIVER	1 086	1 705

KONSOLIDERET RESULTATOPGØRELSE

		Mio. EUR
	2023	2022
INDTÆGTER
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner
Inddrivelser	15	19
Indtægter fra trustfonddonationer	122	169
	136	188
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	14	3
Andre indtægter	56	96
	70	99
Indtægter i alt	207	287
UDGIFTER
Støtteinstrumenter	(1 870)	(2 331)
Udgifter afholdt af andre enheder	(3)	(1)
Udgifter afholdt af trustfonde	(412)	(611)
Samfinansieringsudgifter	(8)	4
Finansieringsomkostninger	(7)	(7)
Andre udgifter	(157)	(155)
Udgifter i alt	(2 456)	(3 100)

REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	(2 249)	(2 813)

KONSOLIDERET PENGESTRØMSOPGØRELSE

		Mio. EUR
	2023	2022
Regnskabsårets økonomiske resultat	(2 249)	(2 813)
Driftsaktiviteter
Forøgelse af midler – bidrag	1 630	2 458
(Stigning)/fald i trustfondbidrag	–	–
(Stigning)/fald i forfinansiering	486	414
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	18	16
Stigning/(fald) i hensættelser	2	1
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser	(18)	(54)
Stigning/(fald) i gæld	(56)	(96)
Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter	(172)	120
Andre ikkelikvide bevægelser	–	-

Investeringsaktiviteter
(Stigning)/fald i finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje	(22)	(33)

NETTOPENGESTRØM	(382)	12

Nettostigning/(-fald) i kontanter og andre likvide midler	(382)	12
Kontanter og andre likvide midler ved årets begyndelse	1 189	1 177
Kontanter og andre likvide midler ved årets udgang	807	1 189

KONSOLIDERET OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

						Mio. EUR
	Fondens midler – aktive EUF'er (A)	Ikkeindkaldte midler – aktive EUF'er (B)	Indkaldte fondsmidler – aktive EUF'er (C) = (A)-(B)	Kumulerede reserver (D)	Indkaldte fondsmidler fra afsluttede EUF'er, som er fremført (E)	I alt nettoaktiver (C)+(D)+(E)+(F)
SALDO PR. 31.12.2021	72 998	10 355	62 643	(62 834)	2 252	2 061
Forøgelse af midler – bidrag	(43)	(2 500)	2 457	–	–	2 457
Regnskabsårets økonomiske resultat	–	–	–	(2 813)	–	(2 813)
SALDO PR. 31.12.2022	72 955	7 855	65 100	(65 647)	2 252	1 705
Forøgelse af midler – bidrag	(185)	(1 815)	1 630			1 630
Afslutning af 8. EUF	(12 164)		(12 164)	12 164		–
Regnskabsårets økonomiske resultat			–	(2 249)		(2 249)
SALDO PR. 31.12.2023	60 607	6 040	54 566	(55 733)	2 252	1 086

BERETNING OM DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE FOR EUF

INDHOLD

1. BAGGRUND

1.1. Tidligere EUF'er

1.2. 10. OG 11. EUF

2. FINANSIEL GENNEMFØRELSE

2.1. RESULTAT AF DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE

2.2. INDTÆGTER

2.3. DRIFTSUDGIFTER OG SPECIFIKKE PROGRAMMER

3. ORDLISTE

BAGGRUND

Den Europæiske Udviklingsfond blev lanceret i 1959 og er hovedinstrumentet for EU's bistand til udviklingssamarbejde i landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS) og i de oversøiske lande og territorier (OLT). Aftalens primære mål er at mindske og på sigt udrydde fattigdom.

EUF er oprettet ved en intern aftale mellem repræsentanter for medlemsstaterne og forvaltes af et særligt udvalg. EUF's midler er ad hoc-bidrag fra EU's medlemsstater, som træffer afgørelse om et samlet beløb, der vil blive tildelt fonden (over en periode på fem år). Ud over disse bidrag har medlemsstaterne desuden mulighed for at indgå i samfinansieringsforanstaltninger eller yde frivillige bidrag til EUF. Europa-Kommissionen har det finansielle ansvar for de aktiviteter, der gennemføres ved hjælp af EUF-midlerne. Den Europæiske Investeringsbank forvalter investeringsfaciliteten.

EUF er en fond med et flerårigt grundlag. Hver EUF indgås for en periode på ca. fem år og er reguleret af en særskilt finansforordning. Den interne aftale om oprettelse af den sidste EUF, 11. EUF (2014-2020), trådte i kraft den 1. marts 2015. Fra 2021 er samarbejdet med ACS-landene omfattet af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). De igangværende projekter, der finansieres under EUF, vil imidlertid fortsat blive gennemført under det respektive retsgrundlag for EUF.

Denne beretning udarbejdes i overensstemmelse med artikel 39 i finansforordningen for 11. EUF 7 . Den indeholder oplysninger om EUF's indtægts- og udgiftstransaktioner med fokus på vigtige begivenheder, der havde en betydelig indvirkning på den finansielle gennemførelse i det pågældende år.

Da der ikke er nogen igangværende transaktioner under tidligere EUF'er 8 , indeholder denne beretning kun tal for 10. og 11. EUF.

Tidligere EUF'er

6. OG 7. EUF

6. EUF blev afsluttet i 2006, og 7. EUF blev afsluttet i 2008.

I overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra b), i den interne aftale om 9. EUF er balancerne og de frigjorte bevillinger for tidligere EUF'er blevet overført til 9. EUF.

8. OG 9. EUF

2021 markerede den finansielle og operationelle afslutning af 8. EUF til et samlet udgiftsbeløb på 10 374 mio. EUR. Kommissionen bebudede afslutningen af 8. EUF for medlemsstaterne i den meddelelse, der blev forelagt Rådet i oktober 2021.

Alle aktiviteter under 8. EUF er gennemført, alle tjek og kontroller er udført, og alle kontrakter og finansielle beslutninger er afsluttet i EUF-regnskabet. Alle indtægtsordrer, som stadig var åbne efter den operationelle afslutning, blev inkasseret eller frafaldet med undtagelse af ti indtægtsordrer (herunder seks retssager, som følges af Den Juridiske Tjeneste). I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse C(2003) 19044 blev disse indtægtsordrer overført til 9. EUF.

Afslutningen af 9. EUF skrider godt frem. Der er stadig 10 åbne kontrakter, hvoraf seks vedrører aktioner i Sydsudan (Rådets afgørelse 2011/315/EU). Disse blev vedtaget efter udløbsklausulen for 9. EUF og skal i princippet være afsluttet i løbet af 2024.

Fra 2015 til 2023 foretog Kommissionen fem tilbagebetalinger af midler fra 8./9. EUF til et samlet beløb på 1 911,1 mio. EUR 9 . En saldo på 7,8 mio. EUR blev tilbagebetalt i januar 2024 10 i forbindelse med betalingen af første tranche af medlemsstaternes bidrag til EUF for 2024.

10. OG 11. EUF

ACS-EF-partnerskabsaftalen blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS-landene). Den trådte i kraft den 1. april 2003 (oprettelse af 9. EUF). Cotonouaftalen blev ændret to gange, først ved den aftale, der blev underskrevet i Luxembourg den 25. juni 2005 (oprettelse af 10. EUF), og dernæst ved den aftale, der blev underskrevet i Ouagadougou den 22. juni 2010 (oprettelse af 11. EUF).

En afgørelse om de oversøiske landes og territoriers (OLT) associering med Den Europæiske Union (2001/822/EF), der blev vedtaget den 27. november 2001 af Rådet for Den Europæiske Union, trådte i kraft den 2. december 2001. Denne afgørelse blev ændret den 19. marts 2007 (afgørelse 2007/249/EF).

Den interne aftale om finansiering af Fællesskabets bistand under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, jf. den reviderede Cotonouaftale, blev vedtaget af repræsentanterne for regeringerne for Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater i august 2013 og trådte i kraft i marts 2015.

I henhold til Cotonouaftalen er der for den anden periode (2008-2013) afsat et samlet budget på 22 682 mio. EUR til 10. EUF. Af dette beløb blev:

·21 966 mio. EUR tildelt ACS-landene,

·286 mio. EUR tildelt OLT og

·430 mio. EUR tildelt Kommissionen som støtteudgifter til programmering og gennemførelse af EUF.

Beløbet til ACS-landene er opdelt som følger:

·17 766 mio. EUR til nationale og regionale vejledende programmer

·2 700 mio. EUR til ACS-internt og intraregionalt samarbejde, og

·1 500 mio. EUR til investeringsfaciliteter.

En øget andel af budgettet er afsat til regionale programmer, hvilket understreger betydningen af regional økonomisk integration som den grundlæggende ramme for national og lokal udvikling. En nyskabelse i 10. EUF var indførelsen af "incitamentsbeløb" for hvert land.

I henhold til Cotonouaftalen finansieres den tredje periode (2014-2020) af Fællesskabsstøtten til ACS-landene og OLT gennem 11. EUF med et beløb på 30 506 mio. EUR, heraf:

·29 089 mio. EUR, som er tildelt ACS-landene i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 2, litra d), i den interne aftale, hvoraf 27 955 mio. EUR forvaltes af Kommissionen,

·364,5 mio. EUR, som er tildelt OLT i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 3, stk. 1, i den interne aftale, hvoraf 359,5 mio. EUR forvaltes af Europa-Kommissionen, og

·1 052,5 mio. EUR, som er tildelt Kommissionen til finansiering af omkostningerne i forbindelse med programmering og gennemførelse af 11. EUF's midler, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale.

FINANSIEL GENNEMFØRELSE

RESULTAT AF DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE

UDVIKLING I BEVILLINGERNE UNDER 10. EUF


10. EUF UDVIKLING I BEVILLINGERNE: 31. december 2023 FORDELING AF MIDLER EFTER INSTRUMENT
						(mio. EUR)
INSTRUMENT		OPRINDELIG BEVILLING	STIGNING/FALD I KUMULEREDE MIDLER PR. 31. DECEMBER 2022	STIGNING ELLER FALD I MIDLER I 2023	Bemærkninger	NUVÆRENDE BEVILLING
ACS	Samfinansiering	0	202			202
	Medlemsstaternes faste bidrag	21 326	(526)	(95)		20 705
	ACS SUBTOTAL	21 326	(324)	(95)		20 907

OLT	Medlemsstaternes faste bidrag	0	240	(0)		239
	OLT SUBTOTAL	0	240	(0)		239

	10. EUF I ALT	21 326	(84)	(96)		21 146

UDVIKLING I BEVILLINGERNE UNDER 11. EUF

11. EUF UDVIKLING I BEVILLINGERNE: 31. december 2023 FORDELING AF MIDLER EFTER INSTRUMENT
						(mio. EUR)
INSTRUMENT		OPRINDELIG BEVILLING	STIGNING/FALD I KUMULEREDE MIDLER PR. 31. DECEMBER 2022	STIGNING ELLER FALD I MIDLER I 2023	Bemærkninger	NUVÆRENDE BEVILLING
ACS	Samfinansiering	0	89	0		89
	Kommissionens interne serviceleveranceaftale	0	1			1
	Medlemsstaternes faste bidrag	30 060	(822)	(74)		29 164
	ACS SUBTOTAL	30 060	(732)			29 255

OLT	Samfinansiering	0	0			0
	Kommissionens interne serviceleveranceaftale	0	0			0
	Medlemsstaternes faste bidrag	0	355	(4)		351
	OLT SUBTOTAL	0	355			351

	11. EUF I ALT	30 060	(526)	71		29 605

UDVIKLINGEN I FORPLIGTELSER, TILDELTE MIDLER OG BETALINGER FOR 10. EUF

EUF'S AGGREGEREDE REGNSKABER PR. 31. DECEMBER 2023 BISTANDENS ART
ACS + OLT – 10. EDF
										(mio. EUR)
		MIDLER	AFGØRELSER			TILDELTE MIDLER			BETALINGER
			AGGREGERET	ÅRLIG	%	AGGREGERET	ÅRLIG	%	AGGREGERET	ÅRLIG	%
		(1)	(2)		(2): (1)	(3)		(3): (2)	(4)		(4): (3)

	Medlemsstaternes faste bidrag
	Tildelinger
ACS	SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER	12 297	12 288	(36)	100 %	12 264	(19)	100 %	12 199	37	99 %
	SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER	1 965	1 962	(4)	100 %	1 961	(0)	100 %	1 960	1	100 %
	SUBTOTAL: FØDEVARESIKKERHED	343	484	0	141 %	482	166	100 %	306	74	64 %
	SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER	527	526	(0)	100 %	526	0	100 %	522		99 %
	SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER	3 612	3 596	(22)	100 %	3 572	23	99 %	3 384	60	95 %
	SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER	1 948	1 792	(18)	92 %	1 768	(10)	99 %	1 692	(2)	96 %
	Samfinansiering
	Tildelinger
	SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER	185	175	(3)	95 %	175	(0)	100 %	173	1	99 %
	SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER	5	5	(0)	110 %	5	(0)	100 %	5	1	100 %
	SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER	12	11		91 %	11		100 %	11		100 %
	Reserve, der ikke kan trækkes på
	SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 8./9. EUF	14

	Medlemsstaternes faste bidrag
	Tildelinger
OLT	SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER	186	186	0	100 %	182	(1)	98 %	172	2	95 %
	SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER	14	14	0	100 %	14		100 %	14		100 %
	SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER	5	5		100 %	5		100 %	5		100 %
	SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER	34	34	0	100 %	34	(0)	99 %	34	(0)	100 %

	I ALT: ACS + OLT (INKL. RESERVER) (A + B)	21 146	21 078	(84)	100 %	20 999	158	100 %	20 477	175	98 %

UDVIKLINGEN I FORPLIGTELSER, TILDELTE MIDLER OG BETALINGER FOR 11. EUF

EUF'S AGGREGEREDE REGNSKABER PR. 31. DECEMBER 2023 BISTANDENS ART
ACS + OLT – 11. EDF
										(mio. EUR)
		MIDLER	AFGØRELSER			TILDELTE MIDLER			BETALINGER
			AGGREGERET	ÅRLIG	%	AGGREGERET	ÅRLIG	%	AGGREGERET	ÅRLIG	%
		(1)	(2)		(2): (1)	(3)		(3): (2)	(4)		(4): (3)

	Medlemsstaternes faste bidrag
	Tildelinger
ACS	SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER	15 369	15 329	(92)	100 %	14 723	311	96 %	12 124	1 061	82 %
	SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER	1 060	1 059	(0)	100 %	1 053	13	99 %	1 007	27	96 %
	SUBTOTAL: FØDEVARESIKKERHED	112	112	0	100 %	112	91	100 %	41	37	36 %
	SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER	1 072	1 066	(1)	99 %	1 062	(0)	100 %	958	48	90 %
	SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER	4 004	3 894	(13)	97 %	3 926	104	101 %	3 340	155	85 %
	SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER	7 253	7 227	(59)	100 %	7 090	44	98 %	5 964	512	84 %
	Samfinansiering
	Tildelinger
	SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER	46	45	(1)	99 %	45	0	100 %	40	14	89 %
	SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER	4	4		100 %	4	0	100 %	4	3	100 %
	SUBTOTAL: ACS-INTERNE TILDELINGER	33	33	0	100 %	33	(0)	100 %	28	0	85 %
	SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER	8	6	0	75 %	6	0	100 %	6	2	100 %
	Reserve, der ikke kan trækkes på
	Reserver
	SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 10. EUF	128
	SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 11. EUF	167
	Kommissionens interne serviceleveranceaftale
	Reserver
	SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER	1	1		52 %	1		100 %	1		100 %

	Medlemsstaternes faste bidrag
	Tildelinger
OLT	SUBTOTAL: A-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER	211	211	(0)	100 %	194	0	92 %	193	1	100 %
	SUBTOTAL: B-RAMMEBELØB – NATIONALE TILDELINGER	12	12	0	100 %	12	0	100 %	12	0	99 %
	SUBTOTAL: OVERGANGSFACILITET	0
	SUBTOTAL: GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER	8	7	(2)	79 %	6	(0)	96 %	6	1	94 %
	SUBTOTAL: REGIONALE TILDELINGER	102	102	0	100 %	102	0	100 %	69	17	67 %
	Reserve, der ikke kan trækkes på
	Reserver
	SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 10. EUF	15
	SUBTOTAL: RESERVE, DER IKKE KAN TRÆKKES PÅ 11. EUF	1

	I ALT: ACS + OLT (INKL. RESERVER) (A + B)	29 605	29 106	(168)	98 %	28 368	562	97 %	23 791	1 878	84 %

INDTÆGTER

Indtægtens art

EUF's vigtigste indtægter er medlemsstaternes bidrag. Tre gange om året indkalder Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank bidrag fra medlemsstaterne til EUF. Størrelsen af de bidrag, der indkaldes hvert år, afspejler de beløb, der skal dækkes i løbet af året.

Oversigt over bidrag pr. medlemsstat

DRIFTSUDGIFTER OG SPECIFIKKE PROGRAMMER

Udgifternes art

Det beløb, der er til rådighed under den flerårige finansielle ramme, består af 3 % tildelt Kommissionen som støtteudgifter og 97 % tildelt til gennemførelsen af EUF-projekter. Beløbene fastsættes i hver enkelt intern aftale og kan forhøjes med frivillige bidrag og indtægter fra transaktioner.

Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter udgifternes art:

	MIDLER	AFGØRELSER			TILDELTE MIDLER			BETALINGER
		AGGREGERET	ÅRLIG	%	AGGREGERET	ÅRLIG	%	AGGREGERET	ÅRLIG	%
	(1)	(2)		(2): (1)	(3)		(3): (2)	(4)		(4): (3)
GENNEMFØRELSESOMKOSTNINGER OG RENTEINDTÆGTER 10. OG 11. EUF	1 620	1 612	(3)	99,5 %	1 608	(1)	99,8 %	1 499	53	93,2 %
OPERATIONEL GENNEMFØRELSE (A+B) 10. OG 11. EUF	50 751	50 184	(252)	98,9 %	49 367	720	98,4 %	44 268	2 053	89,7 %

Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter region og land

EUF'S KUMULEREDE REGNSKABER PR. 31. DECEMBER 2023 EFTER LAND (% AF BEVIL.)
10. + 11. EUF		10. og 11. EUF I ALT (mio. EUR)
Kumuleret 2023		Bevillinger	Afgørelser	% af bevil.	Tildelte midler	% af bevil.	Betalinger	% af bevil.
ACS	Generelle/administrative rammebeløb/renter	1 624	1 614	99 %	1 615	99 %	1 494	92 %
	Reserve/Ikke fordelt efter land	2 862	2 553	89 %	2 553	89 %	2 553	89 %
	Alle ACS-lande	4 486	4 167	93 %	4 168	93 %	4 047	90 %
	Angola	346	346	100 %	344	99 %	300	87 %
	Benin	735	732	100 %	720	98 %	679	92 %
	Botswana	129	127	98 %	126	97 %	126	97 %
	Burkina Faso	1 302	1 302	100 %	1 297	100 %	1 261	97 %
	Burundi	569	567	100 %	564	99 %	541	95 %
	Cameroun	521	520	100 %	519	100 %	482	93 %
	Kap Verde	145	145	100 %	144	100 %	144	100 %
	Comorerne	78	77	99 %	76	98 %	72	92 %
	Congo (Brazzaville)	163	163	100 %	159	98 %	139	85 %
	Den Demokratiske Republik Congo	1 409	1 407	100 %	1 371	97 %	1 219	87 %
	Elfenbenskysten	705	705	100 %	701	100 %	676	96 %
	Djibouti	181	181	100 %	178	98 %	156	86 %
	Eritrea	215	215	100 %	215	100 %	75	35 %
	Etiopien	1 604	1 603	100 %	1 594	99 %	1 400	87 %
	Gabon	33	33	99 %	32	97 %	30	91 %
	Gambia	314	303	96 %	301	96 %	277	88 %
	Ghana	787	786	100 %	782	99 %	726	92 %
	Guinea-Bissau	186	186	100 %	185	100 %	175	94 %
	Guinea (Conakry)	502	502	100 %	494	98 %	434	86 %
	Mauritius	82	82	100 %	82	100 %	82	100 %
	Kenya	863	863	100 %	855	99 %	753	87 %
	Lesotho	250	249	100 %	248	99 %	197	79 %
	Liberia	488	487	100 %	443	91 %	436	89 %
	Madagaskar	782	782	100 %	730	93 %	591	76 %
	Malawi	1 020	1 020	100 %	970	95 %	883	87 %
	Mali	1 423	1 421	100 %	1 414	99 %	1 230	86 %
	Mauretanien	344	344	100 %	341	99 %	321	93 %
	Mozambique	1 455	1 448	100 %	1 391	96 %	1 124	77 %
	Namibia	188	188	100 %	178	95 %	169	90 %
	Niger	1 275	1 275	100 %	1 259	99 %	1 247	98 %
	Nigeria	1 101	1 100	100 %	1 097	100 %	1 025	93 %
	Uganda	989	989	100 %	983	99 %	834	84 %
	Den Centralafrikanske Republik	610	610	100 %	609	100 %	584	96 %
	Rwanda	840	840	100 %	831	99 %	816	97 %
	São Tomé og Príncipe	56	56	100 %	54	96 %	49	88 %
	Senegal	663	663	100 %	659	99 %	620	94 %
	Seychellerne	23	23	100 %	23	100 %	22	98 %
	Sierra Leone	662	659	99 %	646	98 %	597	90 %
	Somalia	900	898	100 %	895	99 %	889	99 %
	Sudan	298	298	100 %	298	100 %	298	100 %
	Sydsudan	91	91	100 %	91	100 %	91	100 %
	Eswatini (Swaziland)	125	124	99 %	122	97 %	108	86 %
	Tanzania	1 172	1 171	100 %	1 161	99 %	1 060	90 %
	Tchad	936	936	100 %	902	96 %	794	85 %
	Togo	377	377	100 %	375	99 %	355	94 %
	Zambia	830	830	100 %	784	94 %	648	78 %
	Zimbabwe	469	462	99 %	460	98 %	453	97 %
	* Afrika i alt	28 235	28 185	100 %	27 703	98 %	25 192	89 %
	Antigua og Barbuda	15	15	100 %	15	100 %	15	95 %
	Barbados	22	22	99 %	22	99 %	21	94 %
	Belize	42	42	100 %	41	96 %	35	83 %
	Dominica	41	41	100 %	40	98 %	40	98 %
	Grenada	21	21	100 %	21	100 %	20	98 %
	Guyana	79	79	100 %	77	97 %	77	97 %
	Haiti	1 009	1 002	99 %	876	87 %	773	77 %
	Jamaica	236	236	100 %	233	99 %	222	94 %
	Den Dominikanske Republik	283	281	99 %	280	99 %	278	98 %
	Saint Lucia	32	32	100 %	32	100 %	31	96 %
	Saint Kitts og Nevis	8	8	100 %	6	72 %	6	72 %
	Saint Vincent og Grenadinerne	26	26	100 %	26	99 %	22	84 %
	Surinam	27	27	100 %	27	99 %	26	96 %
	Trinidad og Tobago	29	28	99 %	28	99 %	24	85 %
	* Caribien i alt	1 870	1 861	100 %	1 724	92 %	1 590	85 %
	Fiji	48	48	100 %	48	99 %	48	98 %
	Cookøerne	5	5	100 %	5	100 %	5	100 %
	Salomonøerne	68	68	100 %	68	100 %	61	90 %
	Kiribati	42	42	100 %	41	98 %	37	87 %
	Marshalløerne	17	17	100 %	17	100 %	16	98 %
	Mikronesien	23	23	100 %	22	97 %	16	68 %
	Nauru	4	4	98 %	4	98 %	4	98 %
	Niue	3	3	100 %	3	100 %	3	100 %
	Palau	5	5	100 %	4	70 %	4	68 %
	Papua Ny Guinea	239	239	100 %	233	97 %	202	84 %
	Vestsamoa	67	67	100 %	67	99 %	67	99 %
	Timor-Leste	174	171	98 %	169	97 %	157	90 %
	Tonga	28	28	100 %	28	100 %	28	100 %
	Tuvalu	13	13	100 %	13	99 %	13	97 %
	Vanuatu	55	55	100 %	54	99 %	49	90 %
	* Stillehavet i alt	793	789	100 %	776	98 %	709	89 %
	ACS-interne tildelinger	8 097	7 970	98 %	7 973	98 %	6 988	86 %
	PALOP	60	60	100 %	60	99 %	55	91 %
	Det sydlige Afrika FED 10	137	135	99 %	135	99 %	132	96 %
	Centralafrika	558	554	99 %	546	98 %	422	76 %
	Det østlige og sydlige Afrika	3 092	3 066	99 %	2 973	96 %	2 383	77 %
	Det vestlige Afrika	1 946	1 943	100 %	1 917	99 %	1 613	83 %
	Det caribiske område	539	538	100 %	526	98 %	397	74 %
ACS	Stillehavsområdet	323	321	99 %	299	93 %	224	69 %
	Reserve/Ikke fordelt efter region	0	0	0	0	0	0	0
OLT	* Regionalt ACS-samarbejde i alt	14 752	14 587	99 %	14 429	98 %	12 213	83 %
	ACS	50 137	49 589	99 %	48 801	97 %	43 750	87 %

	Reserve/Ikke fordelt efter land/område	30	12	39 %	11	38 %	11	36 %
	Alle OLT-lande	30	12	39 %	11	38 %	11	36 %
	Anguilla	28	27	99 %	27	99 %	27	99 %
	Falklandsøerne	10	10	100 %	10	100 %	10	100 %
	Pitcairn	5	5	100 %	5	100 %	5	100 %
	Turks- og Caicosøerne	32	32	100 %	32	100 %	32	100 %
	De Britiske Jomfruøer	2	2	100 %	2	98 %	2	93 %
	Montserrat	33	33	100 %	33	100 %	33	100 %
	Saint Helena	38	38	100 %	38	100 %	38	100 %
	* Britiske OLT i alt	147	146	100 %	146	100 %	146	100 %
	De Nederlandske Antiller	40	40	100 %	23	56 %	20	51 %
	De Nederlandske Antiller – Bonaire	4	4	100 %	4	98 %	2	56 %
	De Nederlandske Antiller – Saba	3	3	100 %	3	100 %	3	100 %
	De Nederlandske Antiller – Sint Eustatius	2	2	100 %	2	100 %	2	100 %
	Aruba	21	21	100 %	21	99 %	21	96 %
	Sint-Maarten	14	14	100 %	8	55 %	5	33 %
	* Nederlandske OLT i alt	85	85	100 %	61	72 %	54	63 %
	Wallis og Futuna	39	39	100 %	37	95 %	29	75 %
	Mayotte	29	29	100 %	29	100 %	29	100 %
	Ny Kaledonien	50	50	100 %	50	100 %	50	100 %
	Fransk Polynesien	51	51	100 %	49	97 %	49	97 %
	Saint-Pierre og Miquelon	47	47	100 %	47	100 %	47	100 %
	* Franske OLT i alt	215	215	100 %	212	98 %	204	95 %
	region	137	137	100 %	136	99 %	103	75 %
	* Regionalt OLT-samarbejde i alt	137	137	100 %	136	99 %	103	75 %
	OLT	614	595	97 %	566	92 %	517	84 %

I ALT: ACS+OLT		50 751	50 184	99 %	49 367	97 %	44 268	87 %

Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter udgiftsområde for 11. EUF

11. EUF – Fordeling af forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb efter udgiftsområde (DAC-sektorkoder) 11
(mio. EUR)
Sektor	Forpligtet	Kontraheret	Udbetalt
Sociale infrastrukturer og tjenester
110-Uddannelse	1 192,46	1 132,83	995,48
120-Sundhed	2 131,40	2 510,72	2 263,73
130-Befolkningspolitikker/-programmer og reproduktiv sundhed	352,44	50,31	35,95
140-Vand og sanitet	788,50	848,83	547,53
150-Regering og civilsamfund	5 826,37	6 047,02	5 540,34
160-Andre sociale infrastrukturer og tjenester	996,71	1 385,46	1 611,09
Sociale infrastrukturer og tjenester I ALT	11 287,88	11 975,17	10 994,13
Økonomiske infrastrukturer og tjenester
210-Transport og oplagring	1 425,48	2 055,09	1 083,29
220-Kommunikation	140,96	146,96	114,64
230-Energi	2 015,13	1 943,06	1 220,76
240-Banktjenester og finansielle tjenesteydelser	82,03	129,29	83,97
250-Erhvervstjenester og andre tjenesteydelser	343,43	324,93	223,51
Økonomiske infrastrukturer og tjenester I ALT	4 007,01	4 599,33	2 726,17
Produktionssektorer
310-Landbrug, skovbrug og fiskeri	3 344,16	3 105,92	2 351,62
320-Industri, mineralressourcer og minedrift, byggevirksomhed	641,59	492,66	297,21
330-Handel og turisme	507,49	436,11	272,06
Produktionssektorer I ALT	4 493,24	4 034,69	2 920,88
Flere sektorer/på tværs af sektorer
410-Generel miljøbeskyttelse	989,82	841,85	658,36
430-Andre i flere sektorer	3 886,22	2 610,66	1 685,71
Flere sektorer/på tværs af sektorer I ALT	4 876,04	3 452,51	2 344,07
Råvarebistand og generel programbistand
510-Generel budgetstøtte	3 116,32	3 165,05	2 480,30
520-Fødevareudviklingsbistand	617,50	391,67	367,06
Råvarebistand og generel programbistand I ALT	3 733,82	3 556,73	2 847,36
Foranstaltninger vedrørende gæld
600-Foranstaltninger vedrørende gæld	183,00	183,00	183,00
Foranstaltninger vedrørende gæld I ALT	183,00	183,00	183,00
Humanitær bistand
720-Katastrofeberedskab	746,19	452,54	451,93
730-Genopbygningsbistand og rehabilitering	137,83	65,05	42,29
740-Katastrofeberedskab	72,79	110,05	93,41
Humanitær bistand I ALT	956,81	627,64	587,63
Donorers administrationsomkostninger/ikke tildelt/uspecificeret
910-Donorers administrationsomkostninger	995,52	948,63	857,45
998-Ikke tildelt/uspecificeret	183,74	56,05	38,45
Ikke tilgængelig	260,50	1,64	1,21
Donorers administrationsomkostninger/ikke tildelt/uspecificeret I ALT	1 439,76	1 006,32	897,11
11. EUF TILSAMMEN	30 977,56	29 435,38	23 500,34

Udvikling i kumulerede forpligtede, kontraherede og udbetalte beløb pr. udgiftsområde for 11. EUF

ORDLISTE

Administrationsbevillinger

Bevillinger til dækning af enhedernes driftsomkostninger (personale, bygninger, kontorudstyr).

Vedtaget budget

Budgetforslaget bliver til det vedtagne budget, når det er godkendt af budgetmyndigheden.

Ændringsbudget

En afgørelse, der træffes i løbet af regnskabsåret, om at ændre (forhøje, nedsætte, overføre) dele af det vedtagne budget for det pågældende år.

Bevillinger

Budgetmidler.

Budgetforslaget omfatter såvel forpligtelser (retlige forpligtelser til at stille finansielle midler til rådighed) og betalinger (kontante udbetalinger eller bankoverførsler til modtagerne). Bevillingerne til forpligtelser og til betalinger er ofte forskellige – opdelte bevillinger – eftersom alle forpligtelserne i forbindelse med flerårige programmer og projekter normalt indgås i det år, hvor de vedtages, mens betalingerne foretages over flere år, efterhånden som programmerne og projekterne skrider frem.

Formålsbestemte indtægter

Indtægter til finansiering af bestemte former for udgifter.

Budgetresultat

Differencen mellem modtagne indtægter og udbetalte beløb, herunder justeringer for fremførsler, annulleringer og valutakursforskelle.

For agenturer skal differencen tilbagebetales til finansieringsmyndigheden.

Budgetgennemførelse

Forbrug af budgettet gennem udgifts- og indtægtstransaktioner.

Budgetkonto/budgetpost

Indtægter og udgifter opføres i budgettets struktur i overensstemmelse med en bindende kontoplan, der afspejler arten af og formålet med hver konto, således som budgetmyndigheden har fastsat. De enkelte budgetposter (afsnit, kapitel, artikel eller konto) indeholder en formel beskrivelse af kontoplanen.

Budgetforpligtelse

En handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede afsætter de budgetbevillinger, der er nødvendige for at dække efterfølgende betalinger til opfyldelse af retlige forpligtelser.

Annullering af bevillinger

Bevillinger, der ikke er udnyttet ved regnskabsårets udgang, og som ikke kan fremføres, annulleres.

Bevillingsfremførsler

En undtagelse fra princippet om etårighed for så vidt som bevillinger, der ikke har kunnet anvendes i et givet regnskabsår, på strenge betingelser ekstraordinært kan fremføres til anvendelse i det efterfølgende år.

Forpligtelsesbevillinger

Forpligtelsesbevillinger dækker den samlede værdi af retlige forpligtelser (kontrakter, tilskudsaftaler eller afgørelser), som vil kunne blive indgået i løbet af regnskabsåret.

Frigørelse

En handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede helt eller delvis annullerer den afsættelse af bevillinger, der tidligere er blevet foretaget i form af en budgetforpligtelse

Opdelte bevillinger

Opdelte bevillinger anvendes til at finansiere flerårige operationer. De dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser i løbet af regnskabsåret, der er indgået vedrørende foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår.

Økonomisk resultat

Indvirkning på balancen af udgifter og indtægter baseret på reglerne for periodiserede regnskaber.

Konstaterede fordringer

Ret til at indkassere indtægter fra en skyldner som anerkendt ved udstedelse af en indtægtsordre.

Valutakursdifference

Differencen som følge af de valutakurser, der anvendes på transaktioner med lande uden for euroområdet, eller af omvurderingen af aktiver og forpligtelser i udenlandsk valuta på regnskabsdatoen.

Udgifter

Udtryk, der anvendes til at beskrive brug af budgetmidler fra alle typer finansieringskilder.

Tilskud

Direkte finansielle bidrag fra budgettet til tredjepartsmodtagere, der er involveret i aktiviteter, der tjener Unionens politikker.

Bortfaldne bevillinger

Uudnyttede bevillinger, som annulleres ved regnskabsårets udgang. Bortfald betyder annullering af alle eller dele af tilladelsen til at afholde udgifter og/eller indgå forpligtelser, som repræsenteres af en bevilling.

For så vidt angår fællesforetagender (og EIT), jf. deres finansielle regler, har disse mulighed for at opføre uudnyttede bevillinger i indtægts- og udgiftsoverslagene for de efterfølgende tre regnskabsår (den såkaldte "n+3"-regel). Fællesforetagenders bortfaldne bevillinger kan således reaktiveres frem til regnskabsåret "n+3".

Retsgrundlag/basisretsakt

Den retsakt, som den lovgivende myndighed (normalt Rådet og Europa-Parlamentet) har vedtaget, og som fastsætter målet for et EU-udgiftsprogram, formålet med bevillingerne, reglerne for intervention, udløbsdatoen og de relevante finansielle regler, der skal tjene som retsgrundlag for gennemførelsen af udgiftsprogrammet.

Retlig forpligtelse

Den handling, hvorved den anvisningsberettigede påtager sig en forpligtelse over for tredjeparter, som medfører en udgift for Unionens budget.

Fælles former for retlige forpligtelser er kontrakter i forbindelse med udbud, tilskudsaftaler og tilskudsafgørelser.

Ikkeopdelte bevillinger

Bevillinger, der opfylder de årlige behov, og som der derfor skal indgås forpligtelser for i løbet af regnskabsåret. Kun beløb, der kan fremføres automatisk, kan udbetales det følgende år. Ikkeopdelte bevillinger, der ikke er udnyttet, dvs. som der er indgået forpligtelser for, ved regnskabsårets udgang, annulleres (medmindre Kommissionen undtagelsesvis giver tilladelse til en ikkeautomatisk fremførsel). Ikkeopdelte bevillinger anvendes til administrationsudgifter, og forpligtelsesbevillingerne svarer til betalingsbevillingerne.

Aktionsbevillinger

Aktionsbevillinger finansierer de forskellige politikker, hovedsagelig i form af tilskud eller udbud.

Uindfriede forpligtelser

Uindfriede forpligtelser (RAL – reste à liquider) defineres som de forpligtelsesbevillinger, der endnu ikke har givet anledning til udbetaling. De er en direkte følge af de flerårige programmer og opdelingen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Betalingsbevillinger

Betalingsbevillinger dækker udgifter, der skal betales i det indeværende år, og som følger af retlige forpligtelser, der er indgået i det indeværende år og/eller tidligere år.

RAL (reste à liquider)

Resterende beløb, der skal betales på grundlag af en budgetforpligtelse på et givet tidspunkt. Jf. Uindfriede forpligtelser

Overskud

Positiv difference mellem indtægter og udgifter, som skal tilbagebetales til finansieringsmyndigheden. Jf. Budgetresultat

Overførsler mellem budgetposter

Overførsler mellem budgetposter indebærer en omfordeling af bevillinger fra en budgetpost til en anden i løbet af regnskabsåret, og de udgør dermed en undtagelse til budgetprincippet om specificering.

ÅRSBERETNING OM GENNEMFØRELSEN – MIDLER FORVALTET AF DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK




BESTYRELSEN
Investeringsfaciliteten
årsregnskab
pr. 31. december 2023

	(1)Den uafhængige revisors beretning (2)Opgørelse af finansiel stilling (3)Resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst (4)Opgørelse over bevægelser i bidragydernes midler (5)Pengestrømsopgørelse (6)Bemærkninger til årsregnskabet



ORG.: E		FORTROLIGT

	Bemærkninger	31.12.2023	31.12.2022

AKTIVER
Kontanter og andre likvide midler	5	1 376 824	1 451 970
Tilgodehavender hos bidragydere	9/16	85 321	85 321
Likvide finansielle aktiver	10	-	73 003
Afledte finansielle instrumenter	6	55 765	75 852
Lån og forskud	7	1 683 312	1 849 786
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	8	820 713	797 341
Andre aktiver	11	616	950

Aktiver i alt		4 022 551	4 334 223


PASSIVER OG BIDRAGYDERES MIDLER

PASSIVER
Udskudt indkomst	12	48 515	52 417
Hensættelser til lånetilsagn	13	19 038	16 583
Beløb, der skyldes til tredjeparter	14	427 828	190 927
Andre passiver	15	3 338	2 419

Passiver i alt		498 719	262 346

Bidragyderes midler	16/17	3 523 832	4 071 877

Passiver og bidragyderes midler i alt		4 022 551	4 334 223

RESULTATOPGØRELSE OG OPGØRELSE AF ANDEN TOTALINDKOMST

FOR ÅRET FREM TIL 31. DECEMBER 2023

(i 1 000 EUR)

	Bemærkninger	Fra 1.1.2023	Fra 1.1.2022
		til 31.12.2023	til 31.12.2022

Renteindtægter og lignende indtægter*	19	148 336	93 786
Renter og lignende udgifter	19	-	-5 479

Nettorenter og lignende indtægter		148 336	88 307

Indtægter fra gebyrer og kommissioner	20	25	511
Udgifter ved gebyrer og kommissioner	20	-62	-761

Nettoindtægter fra gebyrer og kommissioner		-37	-250

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter	6	-20 087	94 680
Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	21	-8 457	24 432
Nettoresultat af lån og forskud målt til FVTPL	7	-8 932	-3 080
Nettoresultat af valutakurser	22	-67 885	-140 104

Nettoresultat af finansielle transaktioner		-105 361	-24 072

Ændring i tab ved værdiforringelse af lån og forskud efter tilbageførsler	7.2	9 055	8 562
Ændring i hensættelser til lånetilsagn efter tilbageførsler	13	-2 470	20
Generelle administrationsomkostninger	23	-29 655	-33 628

Årets overskud		19 868	38 939

Årets overskud i alt		19 868	38 939

* For det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2023, omfatter renter og lignende indtægter 118,5 mio. EUR (2022: 85,8 mio. EUR) fra aktiver målt til amortiseret kostpris beregnet efter den effektive rentemetode.

OPGØRELSE OVER BEVÆGELSER I BIDRAGYDERNES MIDLER

		Indkaldt bidrag	Udbetalte bidrag	Overført overskud	I alt
Pr. 1. januar 2023	Bemærkninger	3 701 695	-	370 182	4 071 877

Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året	16	20,000	-	-	20,000
Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne i løbet af året	17	-	-587 913	-	-587 913
Overskud i 2023		-	-	19 868	19 868

Ændringer i bidragydernes midler		20,000	-587 913	19 868	-548 045

Pr. 31. december 2023		3 721 695	-587 913	390 050	3 523 832

		Indkaldt bidrag	Udbetalte bidrag	Overført overskud	I alt
Pr. 1. januar 2022		3 471 695	-	331,243	3 802 938

Bidrag fra medlemsstaterne indkaldt i løbet af året		230,000	-	-	230 000
Overskud i 2022		-	-	38 939	38 939
Ændringer i bidragydernes midler		230 000	-	38 939	268 939

Pr. 31. december 2022		3 701 695	-	370 182	4 071 877

PENGESTRØMSOPGØRELSE

	Bemærkninger	Fra 1.1.2023 til 31.12.2023	Fra 1.1.2022 til 31.12.2022
DRIFTSAKTIVITETER
Årets overskud		19 868	38 939
Justeringer for:
Nettoresultat i dagsværdi af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	8	15 142	-9 271
Ændring i tab ved værdiforringelse af lån og forskud efter tilbageførsler	7.2	-9 055	-8 562
Nettoresultat af lån og forskud målt til FVTPL	7	8 932	3 080
Ændring i påløbne renter og amortiseret kostpris for lån og forskud		708	2 291
Nettoændring i hensættelser til lånetilsagn efter tilbageførsler		2 455	-19
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter		20 087	-94 680
Ændring i påløbne renter og amortiseret kostpris for likvide finansielle aktiver	10	-248	321
Ændring i periodiserede indtægter		-3 902	3 985
Valutakursændringers indvirkning på lån	7.1	86 765	-53 747
Valutakursændringers indvirkning på aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	8	30 026	-25 463
Valutakursændringers indvirkning på indeståender		-8 031	-12 006
Fortjeneste/(tab) på driftsaktiviteter inden ændringer i driftsaktiver og -passiver		162 747	-155 132
Udbetalinger af lån	7	-207 237	-260 493
Tilbagebetalinger af lån	7	288 155	458 381
Ændring i påløbne renter for kontanter og andre likvide midler	5	4 039	1 822
Erhvervelse af likvide finansielle aktiver	10	-348 523	-920 290
Løbetider på likvide finansielle aktiver	10	421 278	847 608
Stigning i aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	8	-101 100	-139 935
Nettoindtægt af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer		39 246	90 219
Fald i andre aktiver		334	136
Stigning i andre passiver		919	86
Stigning/(fald) i beløb, der skal betales til Den Europæiske Investeringsbank		33 951	-58 093
Nettopengestrøm (anvendt i)/fra driftsaktiviteter		293 809	-135 691
FINANSIERINGSAKTIVITETER
Bidrag modtaget fra medlemsstaterne		79 710	238 450
Beløb modtaget fra medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand		220,290	61 450
Beløb indbetalt på vegne af medlemsstaterne vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand		-77 050	-60 619
Bidrag udbetalt på vegne af medlemsstaterne	17	-587 913	-
Nettopengestrøm fra finansieringsaktiviteter		-364 963	239 281
Nettostigning i kontanter og andre likvide midler		-71 154	103 590
Kortfattet oversigt over pengestrømme:
Kontanter og andre likvide midler ved regnskabsårets begyndelse		1 450 589	1 359 005
Nettopengestrømme (anvendt i)/fra:
Driftsaktiviteter		293 809	-135 691
Finansieringsaktiviteter		-364 963	239 281
Virkningerne af valutakursændringer på kontanter og andre likvide midler		-8 031	-12 006
Kontanter og andre likvide midler ved regnskabsårets udgang		1 371 404	1 450 589
Kontanter og andre likvide midler består af:
Kontantbeholdning	5	146 494	328 079
Tidsindskud (ekskl. påløbne renter)	5	625 403	963 004
Kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers)	5	599 507	159 506
		1 371 404	1 450 589

Bemærkninger til årsregnskabet pr. 31. december 2023

Faciliteten er ikke en særskilt retlig enhed og Den Europæiske Investeringsbank ("EIB" eller "banken") forvalter bidragene på vegne af medlemsstaterne ("donorerne") i overensstemmelse med betingelserne i aftalen og fungerer som administrator af faciliteten.

Den finansiering, der er fastlagt inden for rammerne af aftalen, kommer fra EU-medlemsstaternes budgetter. EU-medlemsstaterne bidrager med de beløb, der er tildelt faciliteten, og med tilskud til finansiering af rentegodtgørelser i henhold til de flerårige finansielle rammer (den første finansprotokol for perioden 2000-2007, også kaldet 9. EUF, den anden finansprotokol for perioden 2008-2013, også kaldet 10. EUF og den tredje finansprotokol, der dækker perioden 2014-2020, også kaldet 11. EUF). EIB har fået overdraget forvaltningen af:

(IV)faciliteten, en risikobærende revolverende fond på 3 685,5 mio. EUR, der skal fremme den private sektors investeringer i ACS-lande. Af dette beløb afsættes 48,5 mio. EUR til oversøiske lande og territorier ("OLT-lande")

(V)tilskud til finansiering af rentegodtgørelser til et beløb på maksimalt 1 220,85 mio. EUR til ACS-lande og maksimalt 8,5 mio. EUR til OLT-lande. Op til 15 % af disse godtgørelser kan bruges til at finansiere projektrelateret teknisk bistand.

Den 23. december 2020 besluttede Rådet at forlænge investeringsfacilitetens forpligtelsesperiode med mindst seks måneder. Efter forlængelsen godkendte EIB transaktioner i overensstemmelse med sit mandat indtil den 30. juni 2021 (Rådets afgørelse 2020/2233 af 23. december 2020 om disponering over de midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 188)).

EU og ACS-landene blev enige om at ændre afgørelsen om overgangsforanstaltninger for at forlænge anvendelsen af bestemmelserne i ACS-EU-partnerskabsaftalen indtil den 31. december 2023 eller indtil ikrafttrædelsen af en ny ACS-EU-aftale eller den midlertidige anvendelse mellem Unionen og ACS-landene af den nye aftale, alt efter hvilket tidspunkt der kommer først (ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om ændring af afgørelse nr. 3/2021 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen, som efterfølgende blev ændret ved ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2021 af 26. november 2021 om ændring af ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 970/2022 af 16. juni 2022 og ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2023 af 25. oktober 2023).

Årsregnskabet er udarbejdet ud fra going concern-princippet, ifølge hvilket det antages, at faciliteten vil være i stand til at betale alle skyldige beløb i forbindelse med alle transaktioner i en overskuelig fremtid. Facilitetens varighed er ikke fastlagt. Den interne aftale om 11. EUF forbliver i kraft (i henhold til artikel 14, stk. 3), så længe det er nødvendigt for, at alle transaktioner, der finansieres i henhold til ACS-EU-partnerskabsaftalen, OLT-associeringsafgørelsen og den flerårige finansielle ramme, kan fuldføres.

NDICI – forordningen om et globalt Europa, der trådte i kraft den 14. juni 2021 (forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021), udgør det primære retsgrundlag for EU's bistand uden for EU i 2021-2027 og styringen af bankens nye institutionelle mandat for operationer uden for Den Europæiske Union, herunder ACS-regionen. Dette omfatter integration EUF, der for nuværende føres uden for EU-budgettet, i EU-budgettet. NDICI-forordningen udgør retsgrundlaget for Kommissionens overdragelse af fremtidige EU-mandater til EIB for dens aktiviteter uden for EU. Forordningen vil også tilvejebringe den eksterne investeringsramme for Unionens samarbejde med partnerinstitutioner gennem tilskud eller garantier fra EU-budgettet.

Tilbageførsler fra faciliteten skal fremover anvendes inden for NDICI-rammen gennem en kombination af et særligt vindue for den private sektor i ACS-landene under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD+) og en trustfond. Den 15. februar 2023 blev der undertegnet en overførselsaftale mellem EIB og Europa-Kommissionen ("overførselsaftalen"). Formålet med denne aftale er at overføre midler, der hidrører fra tilbageførsler inden for rammerne af faciliteten, efterhånden som de bliver tilgængelige, i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2020/2233 ("tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten") og afgørelse (EU) 2021/1764 ("tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten", og sammen med "tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten" benævnt "tilbageførsler"). Nærmere oplysninger findes i bemærkning 2.4.6 og 17.

Nærværende årsregnskab dækker perioden fra 1. januar 2023 til 31. december 2023.

På forslag fra direktionen vedtog bestyrelsen årsregnskabet den 21. marts 2024 og besluttede at forelægge det styrelsesrådet til godkendelse inden den 26. april 2024.

2Væsentlig anvendt regnskabspraksis

0.0Grundlag – overensstemmelseserklæring

Årsregnskabet for faciliteten er udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS) som vedtaget af Den Europæiske Union. Årsregnskabet pr. 31. december 2023 omfatter opgørelsen af finansiel stilling, resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst, opgørelsen over bevægelser i bidragydernes midler, pengestrømsopgørelsen og bemærkningerne.

2.2Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger, antagelser og skøn

Udarbejdelsen af årsregnskaber kræver, at der udarbejdes skøn og gøres antagelser, som påvirker de indberettede indtægter, udgifter, aktiver, forpligtelser og oplysninger om eventualaktiver og -forpligtelser. Anvendelse af tilgængelige oplysninger og anvendelse af vurderinger er uløseligt forbundet med udarbejdelsen af skøn. De faktiske resultater i fremtiden kan afvige fra sådanne skøn, og forskellene kan være væsentlige for årsregnskabet. Skøn og tilgrundliggende antagelser gennemgås løbende. Skøn over revisioner indregnes fremadrettet.

Vurderinger og skøn anvendes i størst omfang på følgende områder:

§Dagsværdi af finansielle instrumenter

Hvis dagsværdien af de finansielle instrumenter, der er opført på balancen, ikke kan udledes af de aktive markeder, beregnes den ved anvendelse af forskellige værdiansættelsesmetoder, herunder matematiske modeller. Input til disse modeller hentes så vidt muligt fra de observerbare markeder, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må dagsværdien beregnes med et vist skøn. Disse værdiansættelser kategoriseres på forskellige niveauer i dagsværdihierarkiet på baggrund af de input, som anvendes i de værdiansættelsesmetoder, der er beskrevet og anført i bemærkning 2.4.2 og 4.

§Tab ved værdiforringelse af lån og forskud

Ledelsen skal ved målingen af det forventede kredittab foretage væsentlige vurderinger, navnlig en vurdering af, om kreditrisikoen er steget væsentligt siden første indregning, inddragelse af fremadrettede oplysninger samt et skøn over størrelsen af og tidspunktet for fremtidige pengestrømme og sikkerhedsstillelsesværdier ved bestemmelsen af tab på værdiforringelser. Disse skøn bygger på en række forhold, som kan medføre væsentlige ændringer af tidspunktet for indregning af tab for værdiforringelser samt omfanget heraf (bemærkning 2.4.2). Relevante antagelser om virkningerne på værdiforringelsen som følge af den generelle usikkerhed og den turbulens, der opstod i 2022 og fortsatte i 2023, er nærmere beskrevet i bemærkning 2.4.2.2 og 3.2.3.7.

§Værdiansættelse af unoterede egenkapitalinvesteringer

Værdiansættelsen af unoterede egenkapitalinvesteringer er normalt baseret på et af følgende:

-nylige markedstransaktioner på armslængdevilkår

-den aktuelle dagsværdi af et andet instrument, der i store træk er det samme

-de forventede pengestrømme tilbagediskonteret til de gældende kurser for aktiver, der er karakteriseret ved samme vilkår og risici

-metoden med korrigerede nettoaktiver eller

-andre værdiansættelsesmodeller.

Beregningen af pengestrømme og diskonteringsfaktorer for unoterede egenkapitalinvesteringer indebærer en høj grad af skøn. Facilitetens værdiansættelsesmetoder justeres med jævne mellemrum, og gyldigheden testes ved hjælp af priserne fra observerbare aktuelle markedstransaktioner gennemført med samme instrument eller fra andre tilgængelige observerede markedsdata.

§Konsolidering af enheder, som faciliteten har kapitalandele i

Ifølge EIB's vurdering kontrolleres ingen af de enheder, som faciliteten har kapitalandele i, af faciliteten. Dette skyldes det faktum, at i alle sådanne enheder er enten komplementaren, fondsforvalteren eller bestyrelsen eneansvarlig for forvaltningen af og kontrollen med partnerskabets aktiviteter og forretninger og har hjemmel og bemyndigelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af formålet med og målene for partnerskabet i overensstemmelse med retningslinjerne for investering samt de politiske retningslinjer.

2.3Ændringer i regnskabsstandarder

Med undtagelse af de nedenfor beskrevne ændringer har faciliteten konsekvent anvendt den regnskabspraksis, der beskrives i bemærkning 2.4, på alle perioder, der præsenteres i dette regnskab. Faciliteten har vedtaget nedenstående nye standarder og ændringer af standarder.

Nye og ændrede standarder vedtaget af faciliteten

Følgende nye standarder og ændringer af eksisterende standarder fik virkning for årsregnskabet for faciliteten pr.
1. januar 2023:

-Ændringer af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber og IFRS's redegørelse for praksis 2: Oplysning om anvendt regnskabspraksis

-Ændringer af IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl: Definition af regnskabsmæssige skøn.

Ovennævnte ændringer har ikke haft nogen indvirkning på de beløb, der er indregnet i tidligere perioder, og forventes ikke i væsentlig grad at påvirke den aktuelle periode eller fremtidige perioder.

Nye standarder, ændringer og fortolkninger, der endnu ikke er vedtaget af faciliteten

Pr. 31. december 2023 fik følgende ændringer af eksisterende standarder virkning, men de var ikke obligatoriske for årlige rapporteringsperioder, der slutter den 31. december 2023:

Ændringer af eksisterende standarder blev godkendt af EU og gælder for årlige perioder, der begynder den 1. januar 2024 eller derefter:

Ændringer af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber: Klassifikation af forpligtelser som kortfristede eller langfristede og langfristede forpligtelser med bestemmelser.

Ændringer af eksisterende standarder, der endnu ikke er godkendt af EU:

-Ændringer af IAS 7 Pengestrømsopgørelse og IFRS 7 Finansielle instrumenter: Leverandørfinansieringsordninger

-Ændringer af IAS 21 Valutaomregning: Manglende omvekslingsmulighed

-Ændringer af IFRS 10 Koncernregnskaber og IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures: Salg eller indskud af aktiver mellem en investor og dennes associerede virksomhed eller joint venture.

På datoen for godkendelsen af dette årsregnskab var ingen af ovennævnte standarder eller ændringer af eksisterende standarder vedtaget af faciliteten på et tidligt stadium, og der er ikke vedtaget nogen fortolkninger, som finder anvendelse og skal tages i betragtning af faciliteten, på noget tidspunkt for regnskabsaflæggelsen. Ledelsen forventer, at alle relevante erklæringer vil blive vedtaget for den første periode, der begynder på ikrafttrædelsesdatoen for erklæringen eller derefter, og at det ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på årsregnskabet for faciliteten.

2.4Oversigt over væsentlig anvendt regnskabspraksis

Opgørelsen af finansiel stilling er aktiver og forpligtelser opstillet efter faldende likviditet, og der sondres ikke mellem langfristede aktiver og omsætningsaktiver.

2.4.1 Valutaomregning

Faciliteten anvender EUR, som også er den funktionelle valuta, til forelæggelse af sit årsregnskab. Medmindre andet er angivet, er de finansielle oplysninger, der præsenteres i EUR, afrundet til nærmeste tusind.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes med valutakursen på transaktionsdatoen.

Monetære aktiver og forpligtelser i andre valutaer end EUR omregnes til EUR ved hjælp af de gældende valutakurser på dagen for opgørelse af finansiel stilling. Gevinst eller tab som følge af sådanne omregninger opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.

Ikkemonetære poster, der opgøres til den historiske anskaffelsesværdi i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på datoen for den oprindelige transaktion. Ikkemonetære poster, der opgøres til dagsværdien i en fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af valutakurserne på den dato, hvor dagsværdien blev fastsat.

Valutakursdifferencer, der opstår ved afvikling af transaktioner til andre kurser end dem, der var gældende på transaktionsdatoen, og ikkerealiserede valutakursdifferencer på uafviklede monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst.

2.4.2 Finansielle aktiver bortset fra afledte finansielle instrumenter

Ikkeafledte finansielle instrumenter indregnes første gang på grundlag af afviklingsdagen.

Klassifikation og måling

Finansielle aktiver

Ved den første indregning klassificeres et finansielt aktiv som målt til amortiseret kostpris eller målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen ("FVTPL"), mens en finansiel forpligtelse klassificeres som målt til amortiseret kostpris eller FVTPL.

Under IFRS 9 foretages klassificeringen ved først at bestemme, om det finansielle aktiv skal betragtes som et gældsinstrument eller et egenkapitalinstrument. IFRS 9 henviser til definitionerne i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation.

Gældsinstrumenter er instrumenter, der opfylder definitionen på en finansiel forpligtelse set ud fra modpartens synspunkt, f.eks. lån og gældsværdipapirer, herunder obligationer, gældsbeviser eller certifikater udstedt af strukturerede enheder, staten eller virksomheder.

Et gældsinstrument klassificeres som målt til amortiseret kostpris, hvis det opfylder begge følgende betingelser og ikke udpeges som målt til FVTPL:

-aktivet besiddes i en forretningsmodel, der har til formål at besidde aktiver for at inddrive kontraktlige pengestrømme, og

-det finansielle aktivs kontraktlige vilkår medfører på bestemte tidspunkter pengestrømme, som udelukkende består af afdrag og renter på den udestående hovedstol (SPPI-kriteriet).

Ovenstående betingelser gælder for hele det finansielle aktiv, også hvis det indeholder et indbygget derivat.

Egenkapitalinstrumenter er instrumenter, der opfylder definitionen set ud fra udstederens synspunkt, dvs. instrumenter, der ikke indeholder en kontraktlig forpligtelse til betaling, og som repræsenterer en andel af udstederens nettoaktiver. Egenkapitalinstrumenter måles til FVTPL.

Ved den første indregning af en egenkapitalinvestering, der ikke besiddes med handel for øje, kan faciliteten uigenkaldeligt beslutte at præsentere efterfølgende ændringer i anden totalindkomst. Denne beslutning foretages særskilt for hver enkelt investering.

Alle andre finansielle aktiver klassificeres som målt til FVTPL.

Vurdering af forretningsmodel

EIB foretager som forvalter af faciliteten en vurdering på porteføljeniveau af formålet med den forretningsmodel, som gældsinstrumentet indgår i, fordi dette bedst afspejler den måde, hvorpå virksomheden forvaltes, og oplysningerne videregives til ledelsen. Der ses på følgende oplysninger:

-de erklærede politikker for og formål med porteføljen, samt hvordan disse politikker udøves i praksis. Navnlig ses der på, hvorvidt ledelsens strategi fokuserer på at optjene kontraktlige renteindtægter, opretholde en bestemt renteprofil, matche de finansielle aktivers løbetid til varigheden af de forpligtelser, der finansierer aktiverne, eller på at realisere pengestrømme ved at sælge aktiverne

-hvordan evalueringen af porteføljens resultater foretages og rapporteres til facilitetens ledelse

-hvilke risici, der påvirker forretningsmodellens resultater (og de finansielle aktiver, der besiddes i denne forretningsmodel), samt hvordan risiciene håndteres og

-frekvensen og omfanget af samt tidspunktet for salg i tidligere perioder, årsagerne til disse salg og forventningerne til den fremtidige salgsaktivitet.

Oplysningerne om salgsaktivitet betragtes imidlertid ikke isoleret, men som led i en overordnet vurdering af, hvordan facilitetens erklærede formål med forvaltningen af finansielle aktiver opnås, og hvordan pengestrømmene realiseres.

Forretningsmodellen for direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen (IFE) er beskrevet og anført i bemærkning 25.

Kriteriet om udelukkende at betale hovedstolen og renter heraf ("SPPI-kriteriet")

I forbindelse med denne vurdering defineres "hovedstol" som gældsinstrumentets dagsværdi ved første indregning. "Renter" defineres som godtgørelse for den tidsmæssige værdi af penge og den kreditrisiko, der knytter sig til den udestående hovedstol i en bestemt periode, samt for andre grundlæggende udlånsrisici og omkostninger (f.eks. likviditetsrisiko og administrative omkostninger) samt fortjenstmargin.

Ved vurderingen af, om de kontraktlige pengestrømme udelukkende består af tilbagebetalinger af hovedstolen og renter heraf, ses der på instrumentets kontraktlige vilkår. Det omfatter en vurdering af, hvorvidt det finansielle aktiv indeholder et kontraktvilkår, der kan ændre tidspunktet eller den beløbsmæssige størrelse af de kontraktlige pengestrømme på en sådan måde, at aktivet ikke opfylder denne betingelse.

Ophør af indregning

Faciliteten ophører med at indregne et finansielt aktiv, når de kontraktlige rettigheder til pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber, eller når retten til at modtage kontraktlige pengestrømme overdrages i forbindelse med en transaktion, hvor faciliteten overdrager risici og afkast forbundet med ejendomsretten til det finansielle aktiv eller bibeholder alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten, men ikke bibeholder kontrollen over det finansielle aktiv.

Ved ophør af indregning af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse (bemærkning 2.4.4) indregnes forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af aktivet eller forpligtelsen (eller den regnskabsmæssige værdi af den del af aktivet eller forpligtelsen, der ophører med at blive indregnet) og summen af i) den modtagne eller betalte modydelse og ii) eventuelle kumulerede gevinster og tab, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, i resultatet, med undtagelse af de kumulerede gevinster og tab, der er indregnet i anden totalindkomst i forbindelse med egenkapitalinvesteringer målt til dagsværdi gennem anden totalindkomst, som overdrages til reservefonden og ikke indregnes i resultatet.

I forbindelse med IBOR-reformen foretages facilitetens vurdering af, om en ændring af et finansielt instrument til amortiseret kostpris er væsentlig, efter anvendelse af den praktiske foranstaltning, der blev indført med IBOR-reformfase 2. I henhold til de ændringer, der er udstedt af IASB, ophører faciliteten ikke med at indregne et finansielt instrument, hvis kontraktlige pengestrømme ændres som en direkte følge af reformen, og ændringen økonomisk svarer til det tidligere grundlag for fastsættelse af de kontraktlige pengestrømme (dvs. grundlaget umiddelbart før ændringen).

Reklassificering

Der foretages ikke reklassificering af finansielle aktiver efter første indregning heraf, medmindre faciliteten ændrer sin forretningsmodel for forvaltning af finansielle aktiver.

Ændring

Et finansielt aktiv, der måles til amortiseret kostpris, betragtes som ændret, når dets kontraktlige pengestrømme genforhandles eller på anden måde ændres. Genforhandling eller ændring kan føre til ophør af indregning af det gamle og indregning af det nye finansielle instrument.

En væsentlig kontraktmæssig ændring af pengestrømme fra et finansielt aktiv målt til amortiseret kostpris, som medfører ophør af indregning af det finansielle aktiv, medfører indregning af det nye finansielle aktiv til dagsværdi og opførelse af gevinsten eller tabet forbundet med ændringen i den konsoliderede resultatopgørelse under "Resultat af finansielle transaktioner".

En kontraktmæssig ændring anses for væsentlig, hvis den diskonterede nutidsværdi af pengestrømmene i henhold til de ændrede vilkår (diskonteret til den oprindelige effektive rentesats) afviger mindst 10 % fra den diskonterede nutidsværdi af de resterende pengestrømme fra det oprindelige finansielle aktiv. Kvalitative faktorer såsom en ændring i den valuta, som det finansielle aktiv er denomineret i, og omregningsfaktorer tages også i betragtning.

I forbindelse med IBOR-reformen foretages facilitetens vurdering af, om en ændring af et finansielt instrument til amortiseret kostpris er væsentlig, efter anvendelse af den praktiske foranstaltning, der blev indført med IBOR-reformfase 2. Faciliteten ajourfører den effektive rente uden at ændre det finansielle instruments regnskabsmæssige værdi, hvis grundlaget for opgørelsen af det finansielle instruments kontraktlige pengestrømme målt til amortiseret kostpris ændrer sig som en direkte følge af reformen, og hvis ændringen økonomisk svarer til det tidligere grundlag (dvs. grundlaget umiddelbart før ændringen).

Måling af finansielle instrumenters dagsværdi

Dagsværdien er den pris, der ville kunne opnås ved at sælge et aktiv eller ville skulle betales for overdragelse af en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingsdatoen på det primære marked, eller – hvis der ikke er et primært marked – på det mest fordelagtige marked, som faciliteten har adgang til på denne dato.

I givet fald måler EIB på vegne af faciliteten dagsværdien af et instrument ved hjælp af den noterede kurs på et aktivt marked for det pågældende instrument. Et aktivt marked er et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.

Hvis dagsværdien af de finansielle aktiver og forpligtelser, der er opført i opgørelsen af finansiel stilling, ikke kan udledes af de aktive markeder, beregnes den ved anvendelse af forskellige værdiansættelsesmetoder, herunder matematiske modeller. Input til disse modeller hentes så vidt muligt fra de observerbare markeder, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, må dagsværdien beregnes med et vist skøn. Den valgte værdiansættelsesmetode omfatter alle de faktorer, som markedsdeltagerne ville tage i betragtning ved prissættelsen af en transaktion.

Disse værdiansættelsesmetoder kan omfatte nettonutidsværdien og modeller med tilbagediskonterede pengestrømme, sammenligning med lignende instrumenter, for hvilke der eksisterer observerbare markedspriser, Black-Scholes-modellen, polynominale modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesmodeller. De antagelser og input, der anvendes i værdiansættelsesmetoderne, omfatter risikofri rentesatser og referencerentesatser, kreditspænd, der anvendes til at anslå diskonteringssatser, obligations- og aktiekurser, valutakurser, aktier og aktieindeks samt forventede prisudsving og priskorrelationer.

Formålet med værdiansættelsesmetoderne er, at komme frem til en måling til dagsværdi, der afspejler den pris, der ville kunne opnås ved at sælge aktivet, eller skulle betales for overdragelse af en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.

Den Europæiske Investeringsbank gør brug af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmodeller til fastsættelse af dagsværdien af almindelige og mere enkle finansielle instrumenter, såsom renteswaps og valutaswaps, der kun anvender observerbare markedsdata og kun i begrænset omfang er afhængige af ledelsens vurderinger og skøn. Observerbare priser og input til modeller er som regel tilgængelige på markedet for så vidt angår noteret gæld og egenkapitalinstrumenter, børshandlede derivater og enkle OTC-derivater såsom renteswaps. Tilgængeligheden af observerbare markedskurser og input til modeller reducerer afhængigheden af ledelsens vurderinger og skøn samt den usikkerhed, der er forbundet med fastsættelsen af dagsværdier. Tilgængeligheden af observerbare markedskurser og input varierer afhængig af produktet og markedet og ændringer på baggrund af specifikke hændelser og generelle forhold på de finansielle markeder.

Til mere komplekse instrumenter anvender banken sine egne værdiansættelsesmodeller, som udvikles på basis af anerkendte værdiansættelsesmodeller. Nogle eller alle de væsentlige input, der anvendes i disse modeller, kan muligvis ikke observeres på markedet og udledes af markedskurser eller -renter eller skønnes på grundlag af antagelser. Eksempler på instrumenter, der anvender væsentlige ikkeobserverbare input, omfatter visse lån og garantier, for hvilke der ikke findes et aktivt marked. De værdiansættelsesmodeller, der anvender væsentlige ikkeobserverbare input, er mere afhængige af ledelsens vurderinger og skøn i forbindelse med fastsættelsen af dagsværdier. Ledelsens vurderinger og skøn er normalt påkrævet til udvælgelse af den mest hensigtsmæssige værdiansættelsesmodel, fastlæggelse af forventede fremtidige pengestrømme på det finansielle instrument, der skal værdiansættes, fastlæggelse af sandsynligheden for modpartens misligholdelse og forudbetalinger samt udvælgelse af passende diskonteringssatser.

Faciliteten måler dagsværdien ved hjælp af dagsværdihierarkiet, som afspejler betydningen af de input, der anvendes til at foretage målingen:

-Niveau 1: input i form af noterede (ikkekorrigerede) markedskurser på aktive markeder for identiske instrumenter, som faciliteten har adgang til

-Niveau 2: input, bortset fra noterede kurser, som er omfattet af niveau 1, der er direkte (dvs. i form af kurser) eller indirekte (dvs. udledt af kurser) observerbare. Denne kategori omfatter instrumenter, der er værdiansat ved hjælp af noterede markedskurser på aktive markeder for lignende instrumenter, noterede kurser for identiske eller lignende instrumenter på markeder, der betragtes som mindre end aktive, eller andre værdiansættelsesmetoder, hvor alle væsentlige input er direkte eller indirekte observerbare ud fra markedsdata

-Niveau 3: ikkeobserverbare input. Denne kategori omfatter alle instrumenter, hvor værdiansættelsesmetoderne medtager input, der ikke er baseret på observerbare data, og hvor de ikkeobserverbare input har en væsentlig betydning for værdiansættelsen af instrumentet. Denne kategori omfatter instrumenter, der er værdiansat ved hjælp af noterede kurser på lignende instrumenter, og hvor væsentlige ikkeobserverbare justeringer eller antagelser er nødvendige for at afspejle forskellene mellem instrumenterne.

Faciliteten anerkender overførsler mellem niveauerne i dagsværdihierarkiet pr. udgangen af den rapporteringsperiode, hvor ændringen har fundet sted.

Værdiforringelse af finansielle aktiver

IFRS 9 er baseret på en fremadskuende model for forventede kredittab. EIB har etableret en ramme for beregning af "forventet kredittab", som afhænger af den makroøkonomiske situation. Det omfatter udarbejdelse af kreditrisikoparametre baseret på point-in-time-tilgangen ("PIT") (sandsynlighed for misligholdelse ("PD") og tab givet misligholdelse ("LGD")) baseret på en systematisk faktor (kreditcyklus), der drives af makroøkonomien og beregnes via makroøkonomiske prognoser eller scenarier. Det endelige forventede kredittab er et sandsynlighedsvægtet gennemsnit af de respektive makroøkonomiske scenariers forventede kredittab. Denne fremadskuende værdiforringelsesmodel anvendes for finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris, finansielle garantikontrakter samt ikkebalanceførte forpligtelser.

I henhold til IFRS 9 måles hensættelser til tab på en af følgende måder:

-som forventede kredittab over 12 måneder: Disse omfatter forventede kredittab, der følger af eventuelle misligholdelsesbegivenheder, som finder sted senest 12 måneder efter rapporteringsdatoen, og

-Forventede kredittab i løbetiden: disse omfatter forventede kredittab, som følger af eventuelle misligholdelsesbegivenheder, der finder sted i hele det finansielle instruments forventede løbetid.

IFRS 9-standarden fastsætter en tretrinsmodel for værdiforringelser baseret på ændringer i kreditkvaliteten efter første indregning. Finansielle instrumenter klassificeres i trin 1, bortset fra instrumenter for hvilke der er konstateret en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden den første indregning. Det omfatter både kvantitative og kvalitative oplysninger og analyser, som bygger på EIB's ekspertise og omfatter fremadrettede oplysninger.

Købte eller oprettede værdiforringede aktiver ("POCI-aktiver") er finansielle aktiver, der fra første indregning anses for at være klassificeret i trin 3. Ved POCI-aktiver indregnes de kumulerede ændringer af det forventede kredittab i løbetiden efter første indregning i resultatopgørelsen.

Bankens vurdering af IFRS9-trininddelingen er baseret på en sekventiel tilgang, som tager udgangspunkt i oplysninger om modparter eller som er instrumentspecifikke, i overensstemmelse med interne retningslinjer og procedurer, navnlig for udløsende faktorer for tidlig varsling, intern rating (et fald på tre niveauer eller mere i forhold til den historiske interne rating for modparter, hvis nuværende interne rating ligger under "investment grade") og restancer (restance på mere end 30 dage).

EIB er af den opfattelse, at virkningerne på værdiforringelsen som følge af den generelle usikkerhed og forskellige risici, der opstår som følge af den russiske invasion af Ukraine, afspejles i den eksisterende fremadskuende model for forventet kredittab, som anses for at være tilstrækkelig robust til at tage højde for sådanne ekstreme hændelser. Navnlig er de respektive virkninger blevet registreret direkte gennem de makroøkonomiske fremskrivninger og PD-rentekurverne.

EIB er af den opfattelse, at den eksisterende fremadskuende model for forventet kredittab anses for at være tilstrækkelig robust til at tage højde for ekstreme økonomiske hændelser, der er blevet registreret direkte gennem de makroøkonomiske fremskrivninger og PD-rentekurverne. Som anført i bemærkning 3.2.3.8 anvender EIB ekspertvurderinger, når den vurderer kreditrisikoen for sådanne modparter.

Hvis der er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen, flyttes det finansielle instrument til trin 2, men anses endnu ikke for at være værdiforringet. Hvis der er sket en værdiforringelse af det finansielle instrument, flyttes det til trin 3.

Ved udpegelsen af eksponeringer i trin 3 fastslår banken, om der er objektivt bevis på en misligholdt eksponering. Et finansielt aktiv betragtes som misligholdt, når det anses for usandsynligt, at låntageren indfrier alle sine gældsforpligtelser til faciliteten, uden at faciliteten griber ind, eller når låntageren er i restance over 90 dage på enhver væsentlig gældsforpligtelse til faciliteten.

I den forbindelse betragtes et finansielt aktiv som misligholdt, når det fastslås, at faciliteten med al sandsynlighed ikke vil kunne inddrive alle skyldige beløb i henhold til bestemmelserne i den oprindelige kontrakt eller den tilsvarende værdi. Vurderingen af de individuelle krediteksponeringer er baseret på låntagerens egenskaber, overordnede finansielle situation, midler og betalingsmønster, udsigterne til støtte fra eventuelle finansielt ansvarlige garantistillere og eventuelt realisationsværdien af sikkerhedsstillelser.

Mindst hvert halve år gennemgås og analyseres alle værdiforringede fordringer. Efterfølgende ændringer af beløbene og tidspunktet for de forventede fremtidige pengestrømme i forhold til de tidligere skøn vil medføre en ændring af hensættelserne til kredittab og indregnes i resultatopgørelsen. En hensættelse til værdiforringelser kan alene tilbageføres, når kreditkvaliteten er tilstrækkelig forbedret til at skabe rimelig sikkerhed for en rettidig opkrævning af hovedstol og renter i henhold til de oprindelige kontraktbestemmelser i fordringsaftalen. Der foretages afskrivning, hvis hele eller dele af en fordring anses for uinddrivelig eller eftergivet. Afskrivningerne modregnes i de tidligere fastslåede værdiforringelser eller direkte i resultatopgørelsen og reducerer fordringens hovedstol. En delvis eller fuld tilbagebetaling af tidligere afskrevne beløb krediteres på resultatopgørelsen. Finansielle aktiver, der er afskrevet, kan stadig gøres til genstand for fuldbyrdelsesforanstaltninger for at overholde bankens procedurer for inddrivelse af fordringer.

Måling af forventet kredittab – input, antagelser og metoder

Måling af det forventede kredittab i løbetiden anvendes ved aktiver på trin 2 og trin 3, mens målingen af det forventede kredittab over 12 måneder anvendes ved aktiver på trin 1.

De forventede kredittab er beregnet ud fra følgende variabler:

-kreditvurdering og PIT-sandsynlighed for misligholdelse ("PD")

-PIT-tab givet misligholdelse ("LGD")

-eksponeringsværdi ved misligholdelse ("EAD").

Kreditvurderingen af en modpart fastsættes på en bestemt dato ved hjælp af resultattavlemodeller, som er særligt tilpasset de forskellige kategorier af modparter og eksponeringer.

Hver kreditvurdering er knyttet til en specifik PD, der angiver sandsynligheden for, at en modpart misligholder sin finansielle forpligtelse, enten over de kommende 12 måneder eller over forpligtelsens restløbetid. Ratings udgør således det primære input ved fastsættelsen af PIT-rentestrukturen ved PD for eksponeringer. EIB indsamler oplysninger om performance og misligholdelse af facilitetens kreditrisikoeksponeringer. De indsamlede data opdeles efter type branche og type region. Forskellige brancher og regioner, som reagerer på samme måde på kreditcyklusser, analyseres sammen.

EIB anvender statistiske modeller til at analysere de indsamlede data og udarbejde skøn over restløbetiden for PD for eksponeringer, og hvordan denne ventes at udvikle sig med tiden og i specifikke makroøkonomiske scenarier.

LGD repræsenterer EIB's forventning om tabet ved en eksponering som følge af modpartens misligholdelse i forhold til det udestående beløb ved misligholdelsen. LGD kan også defineres som "1 – inddrivelsesraten". LGD-skønnene fastslås primært ud fra det geografiske område og typen af modpart ud fra fem overordnede eksponeringsklasser: stater, offentlige institutioner, finansielle institutioner, virksomheder og projektfinansiering. LGD-værdier kan justeres yderligere på baggrund af det givne produkt og de særlige kontraktvilkår vedrørende eksponeringen.

EIB inddrager PIT og fremadrettede oplysninger i såvel vurderingen af, om et instruments kreditrisiko er steget betydeligt siden den første indregning, som i vurderingen af forventede kredittab.

Til vurdering af det forventede kredittab har EIB udviklet en betinget modelmetode, den såkaldte PIT-PD-model, til beregning af rentekurver for sandsynligheden for misligholdelse, der omfatter:

-definitionen af en økonomisk rimelig forbindelse mellem kreditcyklussen og de makroøkonomiske variabler, og

-en række på tre makroøkonomiske scenarier (et referencescenario og to scenarier, der afspejler afmatning og opsving i økonomien) med den potentielle udvikling i BNP over flere år og de dermed forbundne sandsynligheder.

Ved udarbejdelsen af makroøkonomiske scenarier anvender EIB en semistrukturel makromodel baseret på flere lande og ligninger for den globale økonomi med landespecifikke blokke. Det centrale scenario/referencescenariet er udformet, så det er i overensstemmelse med Kommissionens seneste prognoser. De positive og negative scenarier udformes gennem anvendelse af modellen baseret på flere lande/ligninger omkring det centrale scenario. Scenarierne omfatter BNP-chok, som er det vigtigste mål for den økonomiske aktivitet. Chokkene mod det reale BNP kalibreres således, at de genskaber variablens observerede volatilitet. Der anvendes også ekspertvurderinger, hvor det er relevant, til at finjustere størrelsen og varigheden af BNP-chok. Som følge heraf bestemmes chok sammen med en mindskningsfunktion for at bestemme virkningen af chokkene over tid. De sandsynligheder, der knytter sig til hvert scenario, defineres, så de afspejler markedsindikatorerne (volatiliteten) og internt udviklede indikatorer/trackers, der anvendes konsekvent over tid for at opfange usikkerhed.

EIB's PIT-PI- og PIT-LGD-modeller anvender de samme fremskrevne værdier af kreditcyklussen som det vigtigste input i forskellige makroøkonomiske scenarier. Kreditcyklussen beregnes ud fra et eksternt kreditvurderingsbureaus nedjusteringer af ratings og fremskrivningerne af den årlige vækst i det reale BNP samt spændet mellem lange og korte renter.

EAD angiver den forventede eksponering ved misligholdelse og er baseret på den aktuelle eksponering for modparten og potentielle ændringer af det aktuelle beløb, der er fastsat i aftalen, inklusive amortisering. Et finansielt aktivs EAD er lig med dets regnskabsmæssige bruttoværdi. For låneforpligtelser og finansielle garantier omfatter EAD allerede udnyttede beløb.

2.4.2.1Kontanter og andre likvide midler

I forbindelse med faciliteten defineres kontanter og andre likvide midler som anfordringskonti, kortfristede indskud eller kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) med oprindelige løbetider på tre måneder eller derunder. Kontanter og andre likvide midler indregnes til amortiseret kostpris i opgørelsen af finansiel stilling.

2.4.2.2Likvide finansielle aktiver

Likvide finansielle aktiver omfatter noterede og unoterede obligationer, der skal beholdes til udløb, og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) med oprindelige løbetider på over tre måneder, og som derfor klassificeres til amortiseret kostpris.

Indledningsvis måles disse obligationer og kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers) til kostpris, dvs. deres dagsværdi plus transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til dem. Forskellen mellem indgangsværdien og indløsningsværdien amortiseres ved anvendelse af den effektive rentemetode over resten af instrumentets løbetid.

2.4.2.3Lån og forskud

Porteføljen af lån og forskud kan bestå af gældsinstrumenter såsom lån og gældsværdipapirer, herunder obligationer, gældsbeviser eller certifikater udstedt af strukturerede enheder med det formål at beholde dem til udløb og modtage de kontraktlige pengestrømme.

Lån og forskud omfatter:

-lån og forskud målt til kostpris

-lån og forskud, der obligatorisk måles til FVTPL.

Lån, der ydes via faciliteten, opføres blandt facilitetens aktiver, når låntageren får udbetalt et kontant beløb. De ikkeudbetalte dele af lån opføres som ikkebalanceførte forpligtelser til nominel værdi. Lån, der lever op til SPPI-kriteriet, opføres indledningsvis til kostprisen (det udbetalte nettobeløb), som er dagsværdien for de kontanter, der anvendes til lånet, inklusive eventuelle transaktionsomkostninger, og måles senere til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode.

Gældsværdipapirer opføres blandt facilitetens aktiver, når udstederen får et kontant forskud, og de kan tage form af et kontraktligt knyttet gældsinstrument eller et gældsinstrument med en enkelt tranche. De ikkeudbetalte dele af gældsværdipapirer opføres som ikkebalanceførte forpligtelser til nominel værdi. Gældsværdipapirer måles indledningsvis til kostpris, dvs. deres dagsværdi plus transaktionsomkostninger, der direkte kan henføres til dem, og måles senere til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode. Forskellen mellem indgangsværdien og indløsningsværdien amortiseres ved anvendelse af den effektive rentemetode over resten af instrumentets løbetid.

Praksis for værdiforringelse af lån og forskud er beskrevet i bemærkning 2.4.2.

Lån og forskud, der ikke opfylder forretningsmodellen eller SPPI-kriteriet, skal obligatorisk måles til FVTPL. Metoden til måling til dagsværdi bygger på modeller med tilbagediskonterede pengestrømme eller likvidationsværdi.

For så vidt angår virkningen af IBOR-reformen på ommålingen af lån og forskud til amortiseret kostpris, henvises til de særlige afsnit i bemærkning 2.4.2 – Klassifikation og måling/ændring.

2.4.2.4Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

Faciliteten foretager to former for egenkapitalinvesteringer: i) direkte egenkapitalinvesteringer ii) og investeringer i venturekapitalfonde. Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer opføres første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger. Efterfølgende ændringer i dagsværdien, herunder valutagevinster og -tab, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under "Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer".

Den uudnyttede, men forpligtede, del af disse investeringer er opført som konsoliderede ikkebalanceførte forpligtelser til deres nominelle værdi.

Måling af finansielle instrumenters dagsværdi

Dagsværdien fastsættes ved at anvende metoden med aggregerede nettoaktiver (hvorved det antages, at nettoaktivværdien er det bedste skøn over dagsværdien, selv om der ikke foreligger en umiddelbart identificerbar markedsværdi). Hvis dagsværdien af unoterede investeringer ikke kan udledes af de aktive markeder, bestemmes dagsværdien ved anvendelse af almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder (bemærkning 4.2.1).

Den individualiserede nettoaktivværdi reguleres for ændringer, der finder sted mellem datoen for den senest tilgængelige nettoaktivværdi og balancedagen, for så vidt som direktionen anser sådanne justeringer for væsentlige. Væsentlige justeringer ændres, indtil bestyrelsen vedtager årsregnskabet for året. I den forbindelse har banken, som følge af den generelle usikkerhed, de forskellige risici, der opstår som følge af den russiske invasion af Ukraine, og den volatilitet, der er bemærket med hensyn til resultater, forbedret sine værdiansættelsesmetoder for at anslå enhver justering af dagsværdien af egenkapitalinvesteringerne for de nettoaktivværdier, der ikke er indberettet af fondsforvalterne på tidspunktet for aflæggelsen af årsregnskabet for faciliteten.

For så vidt angår specifikke investeringer, hvor nettoaktivværdierne ikke umiddelbart kan fastsættes, kan andre retningslinjer, f.eks. de af bestyrelsen for IPEV offentliggjorte IPEV-retningslinjer (retningslinjer for international vurdering af privat egenkapital og venturekapital), anvendes, idet der vil være krav om en mere detaljeret overvågning og gennemgang. I henhold til denne metode klassificeres fondene internt i tre kategorier:

-Kategori I – fonde, der anvender IFRS 13-kravene til dagsværdi eller IPEV-retningslinjerne, for hvilke der foretages en særlig revision for at sikre, at nettoaktivværdien er et pålideligt skøn over dagsværdien

-Kategori II – fonde, der har valgt andre retningslinjer for værdiansættelse (f.eks. de tidligere EVCA-retningslinjer fra 2001) eller standarder, der anses for at være i overensstemmelse med IFRS 13, for hvilke der kan beregnes en tilsvarende nettoaktivværdi, og

-Kategori III – fonde, der ikke anvender IFRS 13-kravene til dagsværdi eller andre retningslinjer for værdiansættelse, der er i overensstemmelse med IFRS 13.

Vurdering af væsentlig indflydelse

De kapitalandele, som faciliteten har erhvervet, er typisk investeringer i private equity-fonde eller venturekapitalfonde. I overensstemmelse med praksis i branchen er der generelt tale om investeringer, som er tegnet i fællesskab af en række investorer, hvoraf ingen er i stand til individuelt at udøve indflydelse på en sådan fonds daglige drift eller investeringsaktivitet. En investors medlemskab af en sådan fonds ledelsesorgan giver derfor i princippet ikke investoren ret til at udøve indflydelse på fondens daglige drift. De enkelte investorer i en private equity-fond eller en venturekapitalfond deltager heller ikke i fastlæggelsen af praksis for fonden, såsom praksis ved udlodning af udbytte eller lignende. Sådanne beslutninger træffes typisk af fondens ledelse på grundlag af aktionæraftalen, som fastsætter rettighederne og forpligtelserne for fondens ledelse og aktionærer. Aktionæraftalen forhindrer også generelt de enkelte investorer i bilateralt at udføre væsentlige transaktioner med fonden, udveksle ledende personale eller opnå privilegeret adgang til vigtige tekniske oplysninger. Facilitetens investeringer gennemføres i overensstemmelse med ovennævnte praksis i branchen, hvorved det sikres, at faciliteten hverken kontrollerer eller udøver nogen betydelig indflydelse på nogen af disse investeringer, herunder de investeringer, hvor faciliteten besidder mere end 20 % af stemmerettighederne, jf. IFRS 10 og IAS 28.

2.4.3 Finansielle garantier

Finansielle garantikontrakter er kontrakter, som kræver, at faciliteten betaler bestemte beløb som godtgørelse til indehaveren for et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i henhold til vilkårene for et gældsinstrument.

I henhold til IFRS 9 – Finansielle instrumenter opføres finansielle garantier enten som "Afledte finansielle instrumenter" eller som "Finansielle garantier" afhængigt af deres egenskaber og karakteristika som defineret i IFRS 9.

Anvendt regnskabspraksis for afledte finansielle instrumenter er beskrevet under bemærkning 2.4.5.

Finansielle garantier opføres i opgørelsen af finansiel stilling under "Hensættelser til udstedte garantier" og måles til dagsværdi plus transaktionsomkostninger, som kan henføres direkte til udstedelsen af den finansielle garanti. Ved første indregning svarer betalingsforpligtelsen til nettonutidsværdien af de forventede præmieindtægter eller de oprindelige forventede tab.

Efter første indregning måles finansielle garantier som følger (den højeste værdi):

- størrelsen af hensættelsen til tab som fastsat efter IFRS 9 og

- den oprindeligt opførte præmieindtægt minus indregnede indtægter i overensstemmelse med principperne i IFRS 15.

Eventuelle stigninger eller fald i den nettoforpligtelse (målt under IFRS 9), der er knyttet til de finansielle garantier, med undtagelse af betaling af fordringer på garantien, opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under "Ændring i hensættelser til garantier".

Den præmie, der modtages, indregnes i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under "Indtægter fra gebyrer og kommissioner" på baggrund af en amortiseringsplan, der dækker den finansielle garantis løbetid, i overensstemmelse med IFRS 15.

2.4.4 Finansielle forpligtelser bortset fra afledte finansielle instrumenter

Klassifikation og måling

Finansielle forpligtelser

En finansiel forpligtelse måles til amortiseret kostpris, undtagen finansielle forpligtelser, der:

-skal måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (f.eks. afledte forpligtelser), og

-som klassificeres som målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Faciliteten ophører med at indregne en finansiel forpligtelse, når dens kontraktlige forpligtelser frigøres, annulleres eller udløber.

2.4.5 Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter omfatter cross-currency swaps, cross-currency renteswaps og kortfristede valutaswaps.

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang på handelsdagen.

Som led i sine normale aktiviteter kan faciliteten indgå swapkontrakter for at afdække specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end EUR med henblik på at udligne eventuelle fortjenester eller tab som følge af udsving i valutakurserne.

Alle afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (FVTPL) og posteres som afledte finansielle instrumenter. Dagsværdierne beregnes først og fremmest ved modeller med tilbagediskonterede pengestrømme og prisfastsættelse af optioner samt noteringer fra tredjepart.

Afledte finansielle instrumenter bogføres til dagsværdien og opføres som aktiver, hvis dagsværdien er positiv, og som passiver, hvis dagsværdien er negativ. Ændringer i dagsværdien for afledte finansielle instrumenter opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under "Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter".

Ifølge adskillelseskravene i IFRS 9 indgår indbyggede derivater ikke længere i vurderingen af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser, og den kombinerede kontrakt behandles derfor som ét ved klassificeringen af henholdsvis finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser.

2.4.6 Bidrag

Bidrag fra medlemsstaterne opføres som tilgodehavender i opgørelsen af finansiel stilling på datoen for Rådets afgørelse om fastsættelse af medlemsstaternes finansielle bidrag til faciliteten.

Bidragene fra medlemsstaterne opfylder følgende betingelser og klassificeres følgelig som egenkapital:

-som fastsat i bidragsaftalen giver de medlemsstaterne ret til at bestemme, hvordan facilitetens nettoaktiver skal anvendes i tilfælde af facilitetens afvikling

-de tilhører en kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter

-alle finansielle instrumenter i den kategori af instrumenter, der er efterstillet alle andre kategorier af instrumenter, har de samme kendetegn

-instrumentet har ingen egenskaber, der kræver en klassificering som en forpligtelse, og

-de samlede forventede pengestrømme, der vil kunne henføres til instrumentet i dets levetid, baseres hovedsageligt på resultatet, ændringen i indregnede nettoaktiver eller ændringen i indregnede og ikkeindregnede nettoaktivers dagsværdi.

Bidrag klassificeres i årsregnskabet som målt til amortiseret kostpris.

Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne repræsenterer disponible tilbageførsler, der er udbetalt til Europa-Kommissionen og Det Forenede Kongerige. I henhold til overførselsaftalen skal EIB fra og med 2023 og indtil 2027 senest den 31. marts hvert år skriftligt indberette henholdsvis beløbet for de disponible tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og beløbet for de disponible tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten, der er kumuleret pr. 31. december det foregående år ("rapporten om disponible tilbageførsler"). I rapporten om disponible tilbageførsler skelnes der mellem de tilbageførsler, der skal overføres til Kommissionen (tilbageførsler under ACS-investeringsfaciliteten og tilbageførsler under OLT-investeringsfaciliteten), og de tilbageførsler, der skal overføres til Det Forenede Kongerige ("UK"). Disponible tilbageførsler indregnes i opgørelsen af finansiel stilling, når den tilsvarende betalingsanmodning sendes til faciliteten.

2.4.7 Renter og lignende indtægter

Renter på lån, der ydes af faciliteten, bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst ("Renter og lignende indtægter") og i opgørelsen af finansiel stilling ("Lån og forskud") efter periodiseringsprincippet ved anvendelse af den effektive rentesats, som er den sats, der præcist diskonterer skønnede fremtidige kontante ud- eller indbetalinger i lånets forventede løbetid og til lånets regnskabsmæssige nettoværdi. Når lånets bogførte værdi er blevet reduceret på grund af en værdiforringelse, opføres renteindtægterne fortsat ved at anvende den oprindelige effektive rentesats på den nye regnskabsmæssige værdi.

Renter på POCI-lån bogføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst ("Renter og lignende indtægter") og i opgørelsen af finansiel stilling ("Lån og forskud") efter periodiseringsprincippet ved anvendelse af den kreditjusterede effektive rentesats gennem hele lånets løbetid, som er den sats, der præcist diskonterer skønnede fremtidige kontante ud- eller indbetalinger i lånets forventede løbetid og til lånets amortiserede kostpris.

Rentegodtgørelser, der modtages for facilitetens midler, udskydes og indregnes som en justering af det faktiske udbytte og opføres under "Renter og lignende indtægter" i resultatopgørelsen i perioden fra udbetaling til tilbagebetaling af det rentelettede lån.

Tilsagnsgebyrer udskydes og opføres som indtægter ved anvendelse af den effektive rentemetode over perioden fra udbetaling til tilbagebetaling af det pågældende lån og opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst under Renter og lignende indtægter.

2.4.8 Rentegodtgørelser og teknisk bistand

Som led i sine aktiviteter forvalter faciliteten rentegodtgørelser og teknisk bistand på medlemsstaternes vegne.

Den del af medlemsstaternes bidrag, der afsættes til betaling af rentegodtgørelser og teknisk bistand, opføres ikke under bidragydernes midler, men klassificeres som et beløb, der skyldes til tredjeparter. Faciliteten foretager udbetalingen til de endelige modtagere og nedskriver derefter de beløb, der skyldes til tredjeparter.

Når bidrag vedrørende rentegodtgørelser og teknisk bistand ikke godkendes fuldt ud, omklassificeres de som bidrag til faciliteten.

2.4.9 Renteindtægter fra kontanter og andre likvide midler

Renteindtægter fra kontanter og andre likvide midler opføres i facilitetens resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst efter periodiseringsprincippet.

2.4.10Gebyrer, kommissioner og udbytte

Gebyrer for tjenesteydelser, der er ydet over en vis tidsperiode, indregnes som indtægter, når ydelsen har fundet sted, mens gebyrer på udførelsen af en væsentlig handling, opføres som indtægter, når den væsentlige handling er udført. Disse gebyrer opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som indtægter fra gebyrer og kommissioner.

Udbytte fra aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer indregnes, når det er modtaget, og opføres i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som realiseret nettogevinst på aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer.

2.4.11Beskatning

Ifølge protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er EU-institutionernes aktiver, indtægter og øvrige ejendom fritaget for alle direkte skatter.

3 Risikostyring

Denne bemærkning indeholder oplysninger om facilitetens eksponering over for kreditrisici og finansielle risici, især de risici, der er forbundet med anvendelsen af finansielle instrumenter, samt dens styring og kontrol heraf. Det drejer sig om:

-kreditrisiko – risikoen for tab som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko 12

-likviditetsrisici – risikoen for at en enhed ikke kan finansiere stigninger i aktiver og imødekomme forpligtelser, når de forfalder, uden at pådrage sig uacceptable tab

-markedsrisiko – risikoen for tab på grund af ændringer i markedskurser og -renter som f.eks. renter, aktiekurser eller valutakurser, som påvirker en enheds indtjening eller værdien af dens beholdning af finansielle instrumenter.

3.1Organisering af risikostyringen

EIB tilpasser løbende facilitetens risikostyringsrammer.

EIB's direktorat for risikostyring udpeger, vurderer, overvåger og rapporterer selvstændigt de risici, som faciliteten eksponeres for. Inden for en ramme, hvor funktionerne holdes adskilt, er risikostyringen uafhængig af front office og afgiver udtalelser om alle forslag, der fremsættes af front office, som har konsekvenser for risikoen.

På EIB-niveau rapporterer koncernens risikostyringschef (Group Chief Risk Officer – GCRO) om koncernrisici til EIB's direktion under tilsyn af det medlem af direktionen, der er ansvarligt for risici. GCRO har direkte adgang til udvalget vedrørende risikopolitik og kan skrive direkte til og kommunikere med EIB's bestyrelse om ethvert spørgsmål inden for sit ansvarsområde.

0.0Kreditrisiko

Kreditrisikoen er det potentielle tab, der vil kunne opstå som følge af en kundes eller modparts misligholdelse, som opstår ved krediteksponering i alle former, herunder afviklingsrisiko.

0.0.0Kreditrisikopolitik

Ved kreditanalysen af låntagerne vurderer EIB kreditrisikoen og det forventede tab med henblik på at kvantificere og beregne risikoen. EIB har udviklet en intern ratingmetode for fastsættelse af den interne rating for dens kreditrelevante låntagere/garantistillere. Metoden bygger på et system med bedømmelsesskemaer, der er tilpasset alle de vigtigste typer af kreditmodparter (f.eks. virksomheder og finansielle institutioner). Under hensyntagen til både bedste bankpraksis i EIB og principperne i Basel II-aftalen inddeles alle modparter, der er væsentlige for kreditprofilen for en specifik transaktion, i interne ratingkategorier på grundlag af den interne ratingmetode for den specifikke type modpart. Den enkelte modpart tildeles – efter en indgående analyse af dennes forretningsmæssige og finansielle risikoprofil og af den risiko, som er forbundet med modpartens land – en intern rating, som afspejler dens sandsynlighed for misligholdelse (PD). Der foretages ekspertrevisioner, når det er nødvendigt under hensyntagen til de juridiske enheders støtte fra moderselskab eller staten, og den endelige rating giver mulighed for tilsidesættelse for at tage hensyn til oplysninger (f.eks. markedspriser), der ikke indgår i bedømmelsesskemaet.

Ved kreditvurderingen af projektfinansiering og anden struktureret begrænset adgang til transaktioner anvendes kreditrisikoværktøjer, der er relevante for sektoren, og som hovedsagelig er baseret på pengestrømme og afdragsevne. Disse værktøjer omfatter analyse af projekters kontraktmæssige rammer, analyse af modparter og simuleringer af pengestrømme. Ligesom for virksomheder og finansielle institutioner tildeles hvert enkelt projekt en intern risikorating. Endelig vurderes stater uden for EU af økonomiafdelingen på grundlag af en statistisk model.

Alle interne ratings overvåges under lånets løbetid og ajourføres regelmæssigt.

Der gælder specifikke grænser for størrelsen af transaktioner på transaktions- og modpartsniveau for ikkestatslige operationer, alt efter hvad der er relevant. Begrænsningerne med hensyn til modparterne fastlægges på konsolideret grupperisikoniveau, hvor det er relevant. Disse begrænsninger afspejler normalt bl.a. størrelsen af modparternes egne midler.

For at reducere kreditrisikoen gør EIB, hvor det er relevant og fra sag til sag, brug af forskellige kreditforbedringsarrangementer, herunder bl.a. modparts- eller projektrelaterede garantier, garantier og kontraktbestemmelser afhængigt af låntager og transaktionstype.

Faciliteten anvender ikke kreditderivater til at reducere kreditrisikoen.

3.2.2Maksimal eksponering for kreditrisiko uden hensyntagen til sikkerhedsstillelse og andre kreditforbedringsarrangementer

Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering for kreditrisiko for elementerne i opgørelsen af finansiel stilling, herunder afledte finansielle instrumenter. Den maksimale eksponering angives brutto, inden der er opnået en reducerende effekt gennem brugen af sikkerhedsstillelse.

Maksimal eksponering (i 1 000 EUR)	31.12.2023	31.12.2022
AKTIVER
Kontanter og andre likvide midler	1 376 824	1 451 970
Tilgodehavender hos bidragydere	85 321	85 321
Likvide finansielle aktiver	-	73 003
Afledte finansielle instrumenter	55 765	75 852
Lån og forskud	1 683 312	1 849 786
Andre aktiver	616	950
I alt	3 201 838	3 536 882

Hensættelser til lånetilsagn	-19,038	-16 583

IKKE-BALANCEFØRTE POSTER
Eventualforpligtelser
- Udstedte garantier	985	-
Forpligtelser
- Ikkeudbetalte lån	883 092	1 671 851
- Ikkeudstedte garantier	46 764	49 378
Ikkebalanceførte poster i alt	930 841	1 721 229

Krediteksponering i alt	4 113 641	5 241 528

3.2.3Kreditrisiko ved lån og forskud

For alle lån og forskud eller garantier, der ydes gennem faciliteten, foretages der en omfattende risikovurdering og kvantificering af skønnene over forventede tab, som er afspejlet i en låsklassificering. Transaktioner under effektfinansieringsrammen (som beskrevet i bemærkning 25), med undtagelse af formidlede lån, er underlagt risikoprincipperne under det generelle mandat i overensstemmelse med EIB's retningslinjer for kredit- og aktierisiko. Denne låsklassificering foretages i overensstemmelse med almindeligt anerkendte kriterier, på grundlag af låntagerens kreditværdighed, lånets løbetid, garantien og eventuelt garantistilleren.

Lånklassificeringssystemet omfatter de metoder, processer, databaser og IT-systemer, som understøtter vurderingen af kreditrisikoen ved lånetransaktioner og kvantificeringen af de forventede skøn over tab. Det sammenfatter en stor mængde information med henblik på at rangordne kreditrisiciene i forbindelse med lån. Lånklassificeringen afspejler nutidsværdien af det anslåede niveau for "forventede tab", der er produktet af sandsynligheden for misligholdelse (PD) fra de største låntageres side, eksponeringsværdien ved misligholdelse (EAD) og tabets omfang i tilfælde af misligholdelse. Lånklassificeringen anvendes til følgende formål:

-som hjælp til en bedre og mere kvantitativ vurdering af udlånsrisiciene

-som indikator for kreditrisikovariationer med henblik på prioritering af overvågningsindsatsen

-som en beskrivelse af lånets porteføljekvalitet på et givent tidspunkt og

-som input ved beslutninger om risikoberegning.

Følgende faktorer indgår i fastsættelsen af en lånklassificering:

I)Låntagerens kreditværdighed: Ved risikostyringen foretages en uafhængig undersøgelse af låntagerne, og deres kreditværdighed vurderes på grundlag af interne metoder og eksterne oplysninger. I overensstemmelse med den valgte interne ratingbaserede metode under Basel III har banken udviklet en intern ratingmetode (Internal Rating Methodology – IRM) til fastsættelse af den interne rating for låntagere og garantistillere. Denne metode bygger på et system med bedømmelsesskemaer for bestemte typer af modparter

II)Misligholdelseskorrelationen: Den kvantificerer sandsynligheden for, at låntageren og garantistilleren på én og samme tid kommer i økonomiske vanskeligheder. Jo større korrelation mellem sandsynligheden for låntagerens misligholdelse og garantistillerens misligholdelse, desto lavere er værdien af garantien og desto lavere (ringere) er lånklassificeringen dermed

III)Værdien af garantiinstrumenter og sikkerhedsstillelser: Værdien vurderes på grundlag af kombinationen af udstederens kreditværdighed og typen af det anvendte instrument

IV)Gældende inddrivelsesrate: Det beløb, der forventes at skulle inddrives efter den pågældende modparts misligholdelse, udtrykt i procent af den berørte låneeksponering

V)De kontraktmæssige rammer: Solide kontraktmæssige rammer vil bidrage til lånets kvalitet og styrke dets interne lånklassificering

VI)Varigheden af lånet eller mere generelt pengestrømme forbundet med lånet: Hvis alle andre faktorer forbliver uændrede, forholder det sig sådan, at jo længere varigheden af lånet er, desto større er risikoen for, at der opstår vanskeligheder i forbindelse med betalingen af lånet.

Det forventede tab ved et lån beregnes ved at kombinere de fem ovennævnte elementer. Alt efter størrelsen af tabet henføres et lån under en af følgende lånklassificeringsklasser:

"A" Lån af højeste kvalitet, inddelt i tre underkategorier:

"A0" omfatter lån ydet til eller garanteret af en EU-medlemsstat med et forventet tab på 0 %

"A+" omfatter lån, der ydes til (eller garanteres af) andre enheder end EU-medlemsstater, og hvor kvaliteten heraf ikke forventes at blive forværret i deres løbetid

"A-" omfatter de lånetransaktioner, hvor det er tvivlsomt, om de vil bevare deres aktuelle status, men hvor risikoen for en forværring forventes at være begrænset

"B" Lån af høj kvalitet: Der er tale om en aktivklasse, som banken føler sig tryg ved, selv om det ikke kan udelukkes, at der i fremtiden kan opstå en mindre forværring. B+ og B- anvendes til at angive den relative sandsynlighed for, at en sådan forværring kan opstå

"C" Lån af god kvalitet: Her kan f.eks. nævnes ikkesikrede lån til sunde banker og virksomheder med et syvårigt stående eller tilsvarende lån med tilbagebetaling ved låneperiodens udløb

"D" Denne ratingklasse ligger på grænsen mellem lån af "acceptabel kvalitet" og lån, som der har været visse vanskeligheder med. Denne skillelinje i risikoklassificering bestemmes nærmere ved underinddelingerne D+ og D-. Lån ratet D- kræver øget overvågning

"E" Denne lånklassificeringskategori omfatter lån med en højere risikoprofil, end hvad der almindeligvis accepteres. Kategorien omfatter også lån, som i deres løbetid har været præget af alvorlige problemer, og det kan derfor ikke udelukkes, at de bliver tabsgivende. Lånene er derfor underlagt nøje overvågning. Underklasserne E+ og E- anvendes til at differentiere mellem disse lån, efter hvor omfattende denne særlige overvågningsprocedure er, og hvor der ved transaktioner, der er ratet E-, er stor sandsynlighed for, at gælden ikke vil blive afdraget til tiden, og hvor der derfor vil være behov for en vis gældsomlægning, hvilket kan medføre et værdiforringelsestab

"F" F (fail) betegner lån, som udgør uacceptable risici. Lån ratet F- kan kun udspringe af engagementer, hvor der efter underskrivelsen er indtruffet uventede, usædvanlige, dramatiske og uheldige omstændigheder. Alle engagementer, der medfører et tab af hovedstol for faciliteten, tildeles en F-rating, og en særlig bestemmelse tages i brug.

Tabellen i afsnit 3.2.3.3 viser analysen af kreditkvaliteten hvad angår facilitetens låneportefølje på grundlag af de forskellige lånklassificeringssklasser som beskrevet ovenfor.

3.2.3.2Analyse af kreditrisikoeksponeringen ved udlån

Nedenstående tabel viser den maksimale eksponering (regnskabsmæssig nettoværdi) for kreditrisici i forbindelse med lån og forskud, som er undertegnet (udbetalt eller ikkeudbetalt), opgjort efter låntager under hensyntagen til de garantier, som er stillet af garantistillere:

Pr. 31.12.2023	Garanteret	Andre kreditforbedringsarrangementer	Ikke garanteret	I alt	% af udbetalt i alt
I 1 000 EUR
Finansielle institutioner	54 290	-	952 740	1 007 030	60 %
Virksomheder	155 653	-	293 302	448 955	27 %
Offentlige myndigheder	15 138	-	-	15 138	1 %
Stater	-	-	212 189	212 189	13 %
Udbetalt i alt	225 081	-	1 458 231	1 683 312	100 %
Ikkeudbetalt	43 200	-	820 854	864 054
Udbetalt og ikkeudbetalt i alt	268 281	-	2 279 085	2 547 366

Pr. 31.12.2022	Garanteret	Andre kreditforbedringsarrangementer	Ikke garanteret	I alt	% af udbetalt i alt
I 1 000 EUR
Finansielle institutioner	64 625	-	1 095 467	1 160 092	63 %
Virksomheder	182 460	-	285 216	467 676	25 %
Offentlige myndigheder	18 902	-	218	19 120	1 %
Stater	-	311	202 587	202 898	11 %
Udbetalt i alt	265 987	311	1 583 488	1 849 786	100 %
Ikkeudbetalt	149 506	-	1 505 762	1 655 268
Udbetalt og ikkeudbetalt i alt	415 493	311	3 089 250	3 505 054

Direktoratet for forvaltning og overvågning af porteføljer har ansvaret for at overvåge låntagere og garantistillere samt for den finansielle og kontraktmæssige overvågning af projekter. Kreditværdigheden af facilitetens lån, låntagere og garantistillere overvåges således løbende, som minimum en gang om året, men eventuelt oftere alt efter behov og de kreditbegivenheder, der finder sted. Direktoratet for forvaltning og overvågning af porteføljer vurderer navnlig, om kontraktmæssige rettigheder overholdes, og træffer afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af forværringer af ratingen og/eller manglende opfyldelse af kontrakter. Der iværksættes afbødende foranstaltninger, når det er nødvendigt, i overensstemmelse med retningslinjerne for kreditrisiko. I forbindelse med udløb af bankgarantier, der er modtaget for lånene, sikres det desuden, at disse fornys, eller at der træffes andre foranstaltninger i tide.

3.2.3.3Analyse af kreditkvaliteten efter type låntager

Nedenstående tabeller viser analysen af kreditkvaliteten hvad angår facilitetens låneportefølje pr. 31. december 2023 og 31. december 2022, opgjort efter lånklassificeringerne, på grundlag af de undertegnede engagementer (udbetalte og ikkeudbetalte).

Pr. 31.12.2023		Høj kvalitet	Standardkvalitet	Minimal accepteret risiko	Høj risiko	Ingen klassificering*	I alt	% af I alt
I 1 000 EUR
		A til B-	C	D+	D- og derunder
Låntager	Finansielle institutioner	270 520	276 133	268 648	508 180	-	1 323 481	52 %
	Virksomheder	51 505	53	564	347 992	194 441	594 555	23 %
	Offentlige myndigheder	-	15 138	-	-	-	15 138	1 %
	Stater	50 858	2 164	12 907	548 263	-	614 192	24 %
I alt		372 883	293 488	282 119	1 404 435	194 441	2 547 366	100 %
*Långivningstransaktioner målt til FVTPL.

Pr. 31.12.2022		Høj kvalitet	Standardkvalitet	Minimal accepteret risiko	Høj risiko	Ingen klassificering*	I alt	% af I alt
I 1 000 EUR
		A til B-	C	D+	D- og derunder
Låntager	Finansielle institutioner	293 458	349 628	103 133	1 030 131	-	1 776 350	50 %
	Virksomheder	96 413	52 092	-	703 374	226 750	1 078 629	31 %
	Offentlige institutioner	-	18 902	-	-	218	19 120	1 %
	Stater	51 976	2 771	8 363	567 845	-	630 955	18 %
I alt		441 847	423 393	111 496	2 301 350	226 968	3 505 054	100 %
*Långivningstransaktioner målt til FVTPL.

3.2.3.4Risikokoncentrationer i forbindelse med lån og forskud

Låntagerens land	31.12.2023	31.12.2022
Egypten	260 529	309 312
Kenya	248 823	338 790
Nigeria	218 521	266 294
Etiopien	121 126	107 988
Regional–ACS	86 505	69 920
Mauritius	84 331	93 509
Togo	80 267	-
Barbados	72 036	82 735
Rwanda	71 525	94 247
Zambia	66 947	56 729
Cameroun	48 616	56 586
Zimbabwe	35 546	23 147
Uganda	33 365	51 388
Den Demokratiske Republik Congo	29 803	36 772
Senegal	28 729	38 153
Ny Kaledonien	26 425	31 684
Tanzania	21 394	33 431
Den Dominikanske Republik	16 768	25 879
Benin	16 742	2 958
Jamaica	15 138	18 902
Guinea	12 926	15 242
Elfenbenskysten	9 644	10 976
Mauretanien	9 374	11 029
Madagaskar	9 287	-
Mali	8 158	9 856
Caymanøerne	6 575	8 521
Malawi	6 476	9 587
Eswatini	6 453	1 515
Kap Verde	6 254	9 016
Mozambique	5 142	7 094
Saint Lucia	4 565	4 674
Burkina Faso	4 389	4 767
Ghana	4 074	8 648
Mikronesien	2 342	2 811
Seychellerne	2 037	2 933
Fransk Polynesien	1 838	3 118
Samoa	344	645
Vanuatu	177	525
Haiti	121	332
Congo	-	73
I alt	1 683 312	1 849 786

3.2.3.4.2Analyse pr. industrisektor

Låntagerens industrisektor	31.12.2023	31.12.2022
Finansielle tjenesteydelser	1 012 001	1 160 133
Offentlig forvaltning	212 189	202 898
Elektricitet	187 701	193 597
Kemikalier	91 786	108 652
Telekommunikation	60 182	62 862
Sundhedsydelser	36 833	36 833
Erhvervstjenester, IT og medier	33 638	31 127
Lægemidler og medicinsk udstyr	18 526	12 388
Infrastruktur til luft- og søtransport	15 138	18 902
Metaller og minedrift	7 236	8 415
Investeringsgoder	4 103	8 853
Genvinding og genanvendelse af affald	3,802	4 577
Multiforsyningsvirksomheder	177	525
Tjenesteydelser og andre	-	24
I alt	1 683 312	1 849 786

3.2.3.5Kreditrisikoeksponering for hver intern risikorating

EIB anvender en intern ratingmetode svarende til metoden baseret på intern rating inden for rammerne af Basel III. Størsteparten af facilitetens modparter har fået tildelt en intern rating ud fra denne metode. Nedenstående tabel viser en oversigt over facilitetens låneportefølje fordelt på den bedste af låntagerens eller garantistillerens interne ratings, hvor det er muligt. Hvis der ikke findes en intern rating, er den eksterne rating anvendt i denne analyse.

Tabellen viser både de undertegnede eksponeringer (udbetalte og ikkeudbetalte) og de risikovægtede eksponeringer baseret på den interne metode, som faciliteten anvender til limitmanagement.

		2023
I 1 000 EUR	Moody's eller tilsvarende rating	Forventet kredittab over 12 måneder	Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	FVTPL	I alt
Lån og forskud målt til amortiseret kostpris
Intern rating 1 – minimal kreditrisiko	Aaa	-	47 534	-	-	47 534
Intern rating 2 – meget lav kreditrisiko	Aa1 - Aa3	72 051	-	-	-	72 051
Intern rating 3 – lav kreditrisiko	A1 - A3	10 428	-	-	-	10 428
Intern rating 4 – moderat kreditrisiko	Baa1 - Baa3	33 439	263 036	3 802	-	300 277
Intern rating 5 – finansielt svag modpart	Ba1 - Ba3	75 418	-	-	-	75 418
Intern rating 6 – høj kreditrisiko	B1 - B3	533 775	206 438	20 349	-	760 562
Intern rating 7 – meget høj kreditrisiko	under Caa1	77 010	246 682	-	-	323 692
Intern rating 8 – modpart i misligholdelse	under Caa1, men i misligholdelse	-	-	17 860	-	17 860
Lån og forskud målt til FVTPL		-	-	-	182 080	182 080
Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi		-10 964	-24 674	-14 976	-55 976	-106 590
Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud		791 157	739 016	27 035	126 104	1 683 312

Lånetilsagn
Intern rating 2 – meget lav kreditrisiko	Aa1 - Aa3	86 796	-	-	-	86 796
Intern rating 3 – lav kreditrisiko	A1 - A3	1 687	-	-	-	1 687
Intern rating 4 – moderat kreditrisiko	Baa1 - Baa3	10 000	-	-	-	10 000
Intern rating 5 – finansielt svag modpart	Ba1 - Ba3	82 770	-	-	-	82 770
Intern rating 6 – høj kreditrisiko	B1 - B3	327 995	45 990	-	-	373 985
Intern rating 7 – meget høj kreditrisiko	under Caa1	28 089	30 537	-	-	58 626
Intern rating 8 – modpart i misligholdelse	under Caa1, men i misligholdelse	-	50 000	111 000	-	161 000
Ingen intern rating*		39 940	-	-	-	39 940
Lån og forskud målt til FVTPL		-	-	-	68 288	68 288
Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi		-2 715	-16 323	-	-	-19 038
Regnskabsmæssig værdi af lånetilsagn		574 562	110 204	111 000	68 288	864 054
* Agentaftaler, for hvilke der ikke er nogen underliggende modparter på rapporteringsdatoen.

3.2.3.5Kreditrisikoeksponering for hver intern risikorating (fortsat)

		2022
I 1 000 EUR	Moody's eller tilsvarende rating	Forventet kredittab over 12 måneder	Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	FVTPL	I alt
Lån og forskud målt til amortiseret kostpris
Intern rating 1 – minimal kreditrisiko	Aaa	-	56 320	-	-	56 320
Intern rating 2 – meget lav kreditrisiko	Aa1 - Aa3	82 745	-	-	-	82 745
Intern rating 3 – lav kreditrisiko	A1 - A3	421	-	-	-	421
Intern rating 4 – moderat kreditrisiko	Baa1 - Baa3	346 538	-	-	-	346 538
Intern rating 5 – finansielt svag modpart	Ba1 - Ba3	82 126	-	-	-	82 126
Intern rating 6 – høj kreditrisiko	B1 - B3	679 725	189 519	-	-	869 244
Intern rating 7 – meget høj kreditrisiko	under Caa1	41 450	273 167	-	-	314 617
Intern rating 8 – modpart i misligholdelse	under Caa1, men i misligholdelse	-	-	63 474	-	63 474
Lån og forskud målt til FVTPL		-	-	-	142 263	142 263
Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi		-11 370	-28 817	-21 303	-46 472	-107 962
Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud		1 221 635	490 189	42 171	95 791	1 849 786

Lånetilsagn
Intern rating 2 – meget lav kreditrisiko	Aa1 - Aa3	86 796	-	-	-	86 796
Intern rating 3 – lav kreditrisiko	A1 - A3	316 707	-	-	-	316 707
Intern rating 4 – moderat kreditrisiko	Baa1 - Baa3	109 095	-	-	-	109 095
Intern rating 5 – finansielt svag modpart	Ba1 - Ba3	175 880	-	-	-	175 880
Intern rating 6 – høj kreditrisiko	B1 - B3	538 504	50 000	-	-	588 504
Intern rating 7 – meget høj kreditrisiko	under Caa1	62 966	105 669	-	-	168 635
Intern rating 8 – modpart i misligholdelse	under Caa1, men i misligholdelse	-	-	50 000	-	50 000
Ingen intern rating*		44 982	-	-	-	44 982
Lån og forskud målt til FVTPL		-	-	-	131 252	131 252
Hensættelse til tab og korrektion for dagsværdi		-4 834	-11 749	-	-	-16 583
Regnskabsmæssig værdi af lånetilsagn		1 330 096	143 920	50 000	131 252	1 655 268
* Agentaftaler, for hvilke der ikke er nogen underliggende modparter på rapporteringsdatoen. EIB overvåger løbende begivenheder, som påvirker låntagerne og garantistillerne. EIB foretager navnlig fra sag til sag en vurdering af sine kontraktmæssige rettigheder i tilfælde af forværringer af ratings og søger risikobegrænsende foranstaltninger. Den følger også nøje udløb af bankgarantier, der er modtaget for lånene, for at sikre, at disse fornyes, eller at der træffes andre foranstaltninger i tide, hvis det er nødvendigt.

3.2.3.6Restancer på lån og værdiforringelser

	Lån og forskud	Lån og forskud
	31.12.2023	31.12.2022
Regnskabsmæssig værdi	1 683 312	1 849 786

Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet
Bruttobeløb	17 860	63 474
Værdiforringelse – hensættelse til tab	-14 976	-21 303
Regnskabsmæssig værdi af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	2 884	42 171


Forfalden, men ikke kreditforringet

Forfalden omfatter
0-30 dage	-	670
30-90 dage	23	118
90-180 dage	315	95
over 180 dage	-	25
Regnskabsmæssig værdi forfalden, men ikke kreditforringet	338	908

Regnskabsmæssig værdi hverken forfalden eller kreditforringet	1 680 090	1 806 707

Regnskabsmæssig værdi af lån og forskud, i alt	1 683 312	1 849 786

3.2.3.7 Det forventede kredittabs følsomhed over for fremtidige økonomiske forhold (i 1 000 EUR)

Det forventede kredittab er følsomt over for vurderinger og antagelser i forbindelse med formuleringen af fremadskuende scenarier. EIB udfører en følsomhedsanalyse af det forventede kredittab, hvad angår væsentlige klasser af dens aktiver.

Prognoserne for fremtidige økonomiske forhold (via makroøkonomiske scenarier) udgør input til prognosemodellen med betingede risikoparametre, der igen udgør input ved beregningen af hensættelser til tab.

Scenarierne omfatter BNP-chok, som er det vigtigste mål for den økonomiske aktivitet. Chokkene mod det reale BNP kalibreres således, at de genskaber variablens tidligere volatilitet. Der anvendes desuden ekspertvurderinger, hvor det er relevant, til at finjustere størrelsen og varigheden af BNP-chok. Som følge heraf bestemmes chok sammen med en mindskningsfunktion for at bestemme virkningen af chokkene over tid. De sandsynligheder, der knytter sig til hvert scenario, defineres, så de afspejler markedsindikatorerne (volatiliteten) og internt udviklede indikatorer/trackers, der anvendes konsekvent over tid for at opfange usikkerhed. Vægtningen af positive og negative chok afhænger af balancen mellem risici i økonomien. Tidligere blev der anvendt gennemsnitlige negative og positive chok på -7 247 EUR (2022: -9 908 EUR) og 6 007 EUR (2022: 8 356 EUR) på de kvartalsvise fremskrivninger.

Nedenstående tabel viser hensættelsen til tab på lån og forskud under trin 1 og 2. Hvert fremadrettet scenario (f.eks. reference, positivt og negativt) blev vægtet 100 % i stedet for at anvende sandsynlighedsvægte på tværs af de tre scenarier.

	2023
(i 1 000 EUR)	Positivt	Referencescenario	Negativt

Bruttoeksponering	2 258 365	2 258 365	2 258 365
Hensættelse til tab	45 603	51 610	58 857

	2022
(i 1 000 EUR)	Positivt	Referencescenario	Negativt

Bruttoeksponering	3 229 247	3 229 247	3 229 247
Hensættelse til tab	43 821	52 177	62 085

Transaktioner, der er underlagt henstandsforanstaltninger, anføres som sådanne i tabellen nedenfor:

I 1 000 EUR	31.12.2023		31.12.2022
	Ikkemisligholdte	Misligholdte	Ikkemisligholdte	Misligholdte
Antal kontrakter, der er underlagt henstandsforanstaltninger	13	6	12	7
Dagsværdier (inkl. renter og restancer)	112 554	46 432	144 399	45 497
Indregnet hensættelse til forventet kredittab	1 654	22 151	16 008	14 323
Renteindtægter som følge af kontrakter med henstand	8 594	1 776	7 745	2 280

			Henstandsforanstaltninger
I 1 000 EUR	31.12.2022	Forlængelse af løbetider	Udskydelse af afdrag og renter	Brud på væsentlige finansielle bestemmelser	Andet	Kontraktlig tilbagebetaling, afslutning og/eller afskrivning	31.12.2023
Finansielle institutioner	85 751	-	-	12 275	-	-29 671	68 355
Virksomheder	104 145	-	-	-	-	-13 514	90 631
I alt	189 896	-	-	12 275	-	-43 185	158 986

3.2.4Kreditrisiko ved kontanter og andre likvide midler

Kortfristet minimumsrating	Langfristet maksimumsrating	31.12.2023		31.12.2022
(Moody's skala)	(Moody's skala)
P-1	Aaa	140 592	10 %	200 167	14 %
P-1	Aa2	29 951	2 %	24 955	2 %
P-1	Aa3	89 682	7 %	4 992	0 %
P-1	A1	360 831	26 %	300 627	21 %
P-1	A2	204 179	15 %	340 252	23 %
P-1	A3	346 275	25 %	491 224	34 %
P-2	A3	205 314	15 %	29 956	2 %
P-2	Baa1	-	0 %	59 797	4 %
I alt		1 376 824	100 %	1 451 970	100 %

3.2.5Kreditrisiko ved afledte finansielle instrumenter

Kreditrisikoen ved afledte finansielle instrumenter er udtrykt ved det tab, som en given part vil blive påført, hvis aftalens anden part ikke er i stand til at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser. Den kreditrisiko, der er forbundet med afledte finansielle instrumenter, afhænger af en række faktorer (såsom rentesatser og valutakurser) og svarer almindeligvis kun til en lille del af deres nominelle værdi.

Som led i sine normale aktiviteter kan faciliteten indgå swapkontrakter for at afdække specifikke lånetransaktioner eller valutaforwardkontrakter mod risici for herigennem at afdække sine valutapositioner i andre handlede valutaer end EUR. Alle swaps gennemføres af EIB med en ekstern modpart. Swaps er underlagt de samme Master Swap-aftaler og kreditstøttebilag, der er indgået mellem EIB og dens eksterne modparter.

3.2.5.2Måling af kreditrisikoen ved afledte finansielle instrumenter

Alle swapforretninger, der gennemføres af EIB i forbindelse med faciliteten, foregår inden for de samme kontraktmæssige rammer og efter de samme metoder, der anvendes for de afledte finansielle instrumenter, som forhandles af EIB til egne formål. Navnlig udvælges de egnede swapmodparter af EIB på grundlag af de samme kriterier som dem, den anvender ved generelle swapformål.

EIB måler kreditrisikoeksponeringen ved engagementer med swaps og afledte finansielle instrumenter ved at anvende aktuel usikret eksponering (Current Unsecured Exposure) og potentiel fremtidig eksponering (Potential Future Exposure) som udgangspunkt for rapportering og overvågning af grænserne. Disse parametre omfatter fuldt ud de afledte finansielle instrumenter, som knytter sig til investeringsfaciliteten.

Faciliteten indgår kortfristede valutaswaps for at afdække valutarisikoen ved udbetalinger af lån i andre valutaer end EUR. Kortfristede valutaswaps har en løbetid på højst tre måneder og forlænges regelmæssigt. Kortfristede valutaswaps havde pr. 31. december 2023 en pålydende værdi på 1 640,0 mio. EUR sammenlignet med 1 790,0 mio. EUR pr. 31. december 2022. Dagsværdien af kortfristede valutaswaps var 45,8 mio. EUR pr. 31. december 2023 sammenlignet med 71,1 mio. EUR pr. 31. december 2022.

Faciliteten indgår cross-currency swapkontrakter for at afdække valutarisikoen ved udbetalinger af lån i andre valutaer end EUR. Cross-currency swaps har en lang løbetid. Kortfristede valutaswaps havde pr. 31. december 2023 en pålydende værdi på 43,3 mio. EUR sammenlignet med 47,0 mio. EUR pr. 31. december 2022. Dagsværdien af kortfristede valutaswaps var 10,0 mio. EUR pr. 31. december 2023 sammenlignet med
4,8 mio. EUR pr. 31. december 2022.

3.2.6 Kreditrisiko ved likvide finansielle aktiver

Nedenstående tabel viser situationen for den portefølje af likvide aktiver, der udelukkende består af kortfristede pengemarkedspapirer udstedt af ikkestatslige myndigheder, banker og ikkebanker med en oprindelig løbetid på mere end tre måneder. EU-medlemsstaterne, deres agenturer, banker og ikkebanker er godkendte udstedere. Den maksimalt tilladte grænse for de enkelte godkendte udstedere er 50 000 000 EUR (halvtreds millioner euro). Investeringer i mellem- og langfristede obligationer kan også godkendes, afhængigt af likviditetskravene:

1 000 EUR
Kortfristet minimumsrating	Langfristet maksimumsrating	31.12.2023		31.12.2022
(Moody's skala)	(Moody's skala)
P-1	Aa2	-	0 %	32 974	45 %
P-1	Aa3	-	0 %	4	0 %
P-1	A3	-	0 %	39 843	55 %
P-2	A3	-	0 %	182	0 %
I alt		-	0 %	73 003	100 %

3.3Likviditetsrisiko

Likviditetsrisikoen henviser til en enheds evne til at finansiere stigninger i aktiverne og til at opfylde sine forpligtelser, når de forfalder, uden at der opstår uacceptable tab. Risikoen kan opdeles i finansieringslikviditetsrisiko og markedslikviditetsrisiko. Finansieringslikviditetsrisikoen er risikoen for, at en enhed ikke på effektiv vis kan opfylde såvel forventede som uventede nuværende og fremtidig pengestrømsbehov, uden at det påvirker dens daglige drift eller dens finansielle forhold. Markedslikviditetsrisikoen er risikoen for, at en enhed ikke uden videre kan modregne eller eliminere en position til markedskursen på grund af utilstrækkelig markedsdybde eller andre forstyrrelser på markedet.

3.3.1Likviditetsrisikostyring

Faciliteten finansieres primært med årlige bidrag fra medlemsstaterne og desuden med tilbageførsler fra facilitetens transaktioner. Faciliteten styrer primært sin finansieringslikviditetsrisiko ved at planlægge sine nettolikviditetsbehov og de nødvendige årlige bidrag fra medlemsstaterne.

For at beregne medlemsstaternes årlige bidrag foretages hele året igennem en analyse og opfølgning af udbetalingsmønstrene for den eksisterende og kommende portefølje. Der tages højde for særlige begivenheder som f.eks. tidlig tilbagebetaling, salg af aktier eller misligholdelse, således at de årlige likviditetskrav kan korrigeres.

For yderligere at minimere likviditetsrisikoen sørger faciliteten for at opretholde en likviditetsreserve, der er tilstrækkelig stor til, at de PIT-forventede kontantudbetalinger på et hvilket som helst tidspunkt vil kunne dækkes, som meddelt regelmæssigt af EIB's udlånsafdeling. Midlerne investeres på pengemarkedet og obligationsmarkedet i form af interbankindskud og andre kortfristede finansielle instrumenter under hensyntagen til facilitetens kontantudbetalingsforpligtelser. Facilitetens likvide aktiver forvaltes af EIB's likviditetsafdeling med henblik på at opretholde tilstrækkelig likviditet til, at faciliteten kan opfylde sine forpligtelser. I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2020/2233 skal tilbageførsler fra ACS-investeringsfaciliteten anvendes inden for NDICI-rammen. Disse tilbageførsler, der skal overføres, er imidlertid kun tilgængelige, hvis der opretholdes en tilstrækkelig likviditet inden for rammerne af investeringsfaciliteten.

Det bør fremhæves, at kapital udelukkende forvaltes ud fra et likviditetsperspektiv som beskrevet ovenfor.

I overensstemmelse med princippet om adskillelse af funktionerne mellem front office og back office hører ansvaret for afviklingstransaktionerne i forbindelse med investering af disse aktiver ind under planlægnings- og afviklingsenheden i EIB's operative afdeling. Endvidere er det bankens direktorat for risikostyring, der er ansvarligt for godkendelse af modparter og grænser for investering af likvide midler samt overvågningen af disse grænser.

3.3.2Måling af likviditetsrisiko

Tabellerne i dette afsnit analyserer facilitetens finansielle forpligtelser efter løbetid, dvs. på baggrund af den periode, der resterer mellem balancedagen og det kontraktlige udløbstidspunkt (baseret på udiskonterede pengestrømme).

For så vidt angår ikkeafledte finansielle forpligtelser har faciliteten forpligtelser i form af ikkeudbetalte dele af kreditten i henhold til underskrevne låneaftaler, ikkeudbetalte dele af underskrevne aftaler om tegning af kapital/investering, udstedte lånegarantier eller tilsagn om rentegodtgørelser og teknisk bistand.

Lån ydet under faciliteten har en udbetalingsfrist. Udbetalingerne foretages imidlertid på et tidspunkt og i mængder, der afspejler fremskridtene i de underliggende investeringsprojekter. Facilitetens lån er desuden transaktioner, der gennemføres i et relativt omskifteligt operationelt miljø, hvorfor udbetalingsplanerne herfor er forbundet med en betydelig usikkerhed.

Kapitalinvesteringer forfalder, når og så snart forvaltere af kapitalfonde udsender en gyldig indkaldelse af kapital, der afspejler fremskridtene i deres investeringsaktiviteter. Trækningsperioden er normalt tre år, men forlænges ofte med et eller to år. Nogle udbetalingsforpligtelser består som regel også efter trækningsperioden, indtil de underliggende investeringsprojekter er fuldt til rådighed, da fondens likviditet til tider ikke er tilstrækkelig til at opfylde betalingsforpligtelser i forbindelse med gebyrer og andre udgifter.

Garantier er ikke underlagt specifikke udbetalingsforpligtelser medmindre der er indkaldt en garanti. Summen af udestående garantier reduceres i henhold til tilbagebetalingsplanen for garanterede lån.

Afgangen af tilsagn om rentegodtgørelser forekommer ved rentesubsidierede lån finansieret med EIB's egne midler. De rapporterede afgange repræsenterer derfor kun forpligtelser knyttet til disse lån og ikke til den samlede mængde forpligtede, men ikkeudbetalte rentegodtgørelser. Som det er tilfældet med lån, er udbetalingsplanen usikker.

Den "nominelle bruttoafgang" af tilsagn om teknisk bistand i tabellen "Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser" henviser til den samlede ikkeudbetalte andel af underskrevne kontrakter om teknisk bistand. Tidsplanen for udbetalingerne er forbundet med en vis usikkerhed. Kontantafgange klassificeret under intervallet "3 måneder eller mindre" afspejler beløbet af udestående fakturaer modtaget pr. rapporteringsdatoen.

Forpligtelser vedrørende ikkeafledte finansielle forpligtelser, for hvilke der ikke er fastsat et kontraktligt udløbstidspunkt, klassificeres under "Ikke fastsat udløbstidspunkt". Forpligtelser, for hvilke der er noteret en kontantudbetalingsanmodning pr. rapporteringsdatoen, klassificeres under det relevante tidsinterval.

3.3.2. Måling af likviditetsrisiko (fortsat)

For så vidt angår afledte finansielle forpligtelser repræsenterer udløbsprofilen de kontraktlige ikkediskonterede bruttopengestrømme for swapkontrakter, herunder cross-currency swaps, cross-currency renteswaps, kortfristede valutaswaps og renteswaps.

Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser		3 måneder eller mindre		Over 3 måneder til 1 år	Over 1 år til 5 år		Over 5 år		Ikke fastsat udløbstidspunkt		Nominel bruttoafgang
I 1 000 EUR pr. 31.12.2023
Afgang af tilsagn om lån (ikkeudbetalte lån)		49,019		6 000	-		-		828 073		883 092
Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning		-		-	-		-		297 534		297 534
Andre (underskrevne ikkeudstedte garantier, udstedte garantier)		-		-	-		-		47 749		47 749
Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser		4 235		-	-		-		343 282		347 517
Afgang af tilsagn om teknisk bistand		849		-	-		-		25 343		26 192
I alt		54 103		6,000	-		-		1 541 981		1 602 084

Udløbsprofil for ikkeafledte finansielle forpligtelser		3 måneder eller mindre		Over 3 måneder til 1 år	Over 1 år til 5 år		Over 5 år		Ikke fastsat udløbstidspunkt		Nominel bruttoafgang
I 1 000 EUR pr. 31.12.2022
Afgang af tilsagn om lån (ikkeudbetalte lån)		87 210		21 208	-		-		1 563 433		1 671 851
Afgang af tilsagn om investeringsmidler og aktietegning		4 676		-	-		-		406 496		411 172
Andre (underskrevne ikkeudstedte garantier, udstedte garantier)		-		-	-		-		49 378		49 378
Afgang af tilsagn om rentegodtgørelser		-		-	-		-		350 282		350 282
Afgang af tilsagn om teknisk bistand		924		-	-		-		32 149		33 073
I alt		92 810		21 208	-		-		2 401 738		2 515 756


Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser	3 måneder eller mindre		Over 3 måneder til 1 år			Over 1 år til 5 år		Over 5 år		Nominel bruttotilgang/afgang
I 1 000 EUR pr. 31.12.2023
Cross-currency swaps – Tilgang	192		10 909			32 186		1,706		44 993
Cross-currency swaps – Afgang	-90		-10 212			-23 783		-1 828		-35 913
Kortfristede valutaswaps – Tilgang	1 640 000		-			-		-		1 640 000
Kortfristede valutaswaps – Afgang	-1 597 068		-			-		-		-1 597 068
I alt	43 034		697			8 403		-122		52 012

Udløbsprofil for afledte finansielle forpligtelser	3 måneder eller mindre		Over 3 måneder til 1 år			Over 1 år til 5 år		Over 5 år		Nominel bruttotilgang/afgang
I 1 000 EUR pr. 31.12.2022
Cross-currency swaps og cross-currency renteswaps – Tilgang	88		9 474			38 431		147		48 140
Cross-currency swaps og cross-currency renteswaps – Afgang	-108		-11 965			-30 450		-146		-42 669
Kortfristede valutaswaps – Tilgang	1 790 000		-			-		-		1 790 000
Kortfristede valutaswaps – Afgang	-1 724 227		-			-		-		-1 724 227
I alt	65 753		-2 491			7 981		1		71 244

3.3.3 Langfristede finansielle aktiver og forpligtelser

I 1 000 EUR	31.12.2023	31.12.2022

Finansielle aktiver:
Lån og forskud	1 755 831	1 922 784
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	820 713	797 341
I alt	2 576 544	2 720 125

Finansielle forpligtelser:
Skyldigt beløb til tredjeparter*	389 116	136 867
Hensættelser til lånetilsagn	19 038	16 583
I alt	408 154	153 450
* De beløb, der skyldes til tredjeparter, omfatter endnu ikke udbetalte rentegodtgørelser og teknisk bistand, der skyldes til medlemsstaterne, hvor udløbstidspunktet som regel ikke er fastsat.

3.4 Markedsrisiko

3.4.2 Renterisiko (fortsat)

Som det fremgår af nedenstående tabel ville nettonutidsværdien af låneporteføljen, herunder de dertil knyttede mikroafdækningsswaps, pr. 31. december 2023 falde med 491 000 EUR (pr. 31. december 2022: fald på 500 000 EUR), hvis alle relevante rentesatser samtidig stiger med 1 basispoint.

Basispointværdi I 1 000 EUR	Penge marked	Meget kort	Kort	Mellemlangt	Langt	Meget langt	I alt
Pr. 31.12.2023	1 år	2 til 3 år	4 til 6 år	7 til 11 år	12 til 20 år	Over 20 år
Følsomhed i alt på lån og mikroafdækningsswaps	-39	-97	-153	-153	-47	-2	-491

Basispointværdi I 1 000 EUR	Penge marked	Meget kort	Kort	Mellemlangt	Langt	Meget langt	I alt
Pr. 31.12.2022	1 år	2 til 3 år	4 til 6 år	7 til 11 år	12 til 20 år	Over 20 år
Følsomhed i alt på lån og mikroafdækningsswaps	-34	-98	-154	-162	-50	-2	-500

Medlemsstaternes bidrag til faciliteten modtages i EUR. Transaktioner, der finansieres eller garanteres af faciliteten, samt rentegodtgørelser kan være denomineret i EUR, USD eller enhver anden godkendt valuta.

Valutarisikoeksponering (i forhold til referencevalutaen EUR) opstår, når transaktioner i andre valutaer end EUR ikke er afdækket. Facilitetens retningslinjer for afdækning af valutarisikoen følger nedenfor.

3.4.2.2.1.Risikoafdækning af transaktioner i USD

Den valutarisiko, der opstår i forbindelse med facilitetens transaktioner i USD, afdækkes på aggregeret basis ved hjælp af kortfristede valutaswaps i EUR/USD, der regelmæssigt forlænges og hvis beløb regelmæssigt justeres. Brugen af valutaswaps tjener to formål. På den ene side genereres den nødvendige likviditet til nye udbetalinger (lån og egenkapital), og på den anden side garanteres en valutakurs-makroafdækning.

Ved begyndelsen af hver periode udarbejdes der et overslag over de pengestrømme, der vil blive modtaget eller betalt i USD i den næste periode, på grundlag af planlagte eller forventede tilbageførsler/udbetalinger. De udløbne valutaswaps forlænges efterfølgende, idet der foretages en tilpasning af beløbet for mindst at kunne dække det forventede likviditetsbehov i USD for den næste periode.

Hvis valutapositionen i USD overskrider de relevante grænseværdier, afdækkes den på månedsbasis ved hjælp af en valutaspotforretning eller valutaterminsforretning.

Inden for en forlængelsesperiode dækkes uventede likviditetsunderskud i USD med ad hoc valutaswapforretninger, mens likviditetsoverskud enten investeres i likvide aktiver eller konverteres til EUR, hvis de opstår som følge af en forøgelse af valutapositionen.

3.4.2.2.2.Afdækning af transaktioner i andre valutaer end EUR eller USD

Facilitetens transaktioner i andre valutaer end EUR eller USD afdækkes gennem cross-currency swapkontrakter med den samme finansielle profil som det underliggende lån, forudsat at der findes et funktionsdygtigt swapmarked.

Faciliteten har transaktioner i valutaer, for hvilke mulighederne for afdækning enten ikke er tilgængelige eller kun er tilgængelige til høje omkostninger. Disse transaktioner gennemføres i lokale valutaer, men afregnes i EUR eller USD. Rammen for facilitetens finansielle risici, der blev godkendt af facilitetens udvalg den 22. januar 2015, giver mulighed for syntetisk at afdække valutakursrisikoen i lokale valutaer, der udviser en signifikant positiv korrelation med USD, ved hjælp af afledte finansielle instrumenter i USD. De lokale valutaer, der afdækkes syntetisk med afledte finansielle instrumenter i USD, er angivet i tabellen i afsnit 3.4.2.2.3 nedenfor under posten "Lokale valutaer (med syntetisk afdækning)", mens de lokale valutaer, der ikke er afdækket syntetisk med USD er angivet i samme tabel under posten "Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)".

For lån denomineret i andre valutaer end EUR, USD eller valutaer, som det ikke er muligt at afdække gennem cross-currency swapkontrakter, opkræver investeringsfonden desuden en yderligere rentekomponent kaldet "valutapræmie" for at reducere risikoen for en mulig depreciering af den lokale valuta.

3.4.2.2.3Valutaposition (i 1 000 EUR)

Tabellerne i denne bemærkning viser facilitetens valutaposition.

Valutapositionen er vist i tabellerne nedenfor i overensstemmelse med facilitetens risikopolitikker (som beskrevet i rammen for facilitetens finansielle risici). Valutapositionen pr. risikopolitik er baseret på regnskabsoplysninger og defineres som balancen mellem udvalgte aktiver og forpligtelser. Aktiverne og forpligtelserne i valutapositionen pr. risikopolitik udvælges således, at det sikres, at indtægterne først konverteres til rapporteringsvalutaen (EUR), når de modtages.

Ændringer i dagsværdien af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer inkluderes i valutapositionen pr. risikopolitik sammen med værdiforringelser af lån og forskud. Afledte finansielle instrumenter i valutapositionen pr. risikopolitik medtages med deres nominelle værdi i stedet for deres dagsværdi, så de kan tilpasses den nettoværdi af aktiverne, der også medtages med deres nominelle værdi justeret for værdiforringelser af lån.

I tabellerne nedenfor er den resterende del af aktiverne og forpligtelserne, der hovedsagelig omfatter påløbne renter på lån, afledte finansielle instrumenter og godtgørelser, vist som "Valutaposition undtaget fra risikopolitikker".

Pr. 31. december 2023	Aktiver og forpligtelser			Forpligtelser og eventualforpligtelser
Valutaer	Valutaposition pr. risikopolitik	Valutaposition undtaget fra risikopolitikker	Balancens valutaposition
USD	-194 166	-16 111	-210 277	306 161
Lokale valutaer (med syntetisk afdækning)*
KES	87 829	-4 832	82 997	-
TZS	1 071	19	1 090	-
DOP	16 663	122	16 785	-
UGX	20 283	221	20 504	-
RWF	55 837	367	56 204	-
Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)*
HTG, MUR, MZN, XOF, ZMW, BWP, JMD, NGN, ZAR	67 992	-1 136	66 856	-
Ikke-EUR-valutaer i alt	55 509	-21 350	34 159	306 161
EUR	-	3 489 673	3 489 673	1 344 972
EUR og ikke-EUR-valutaer i alt	55,509	3 468 323	3 523 832	1 651 133
* Se afsnit 3.4.2.2.2 for forklaringer om syntetisk afdækning.

3.4.2.2.3 Valutaposition (i 1 000 EUR) (fortsat)

Pr. 31. december 2022	Aktiver og forpligtelser				Forpligtelser og eventualforpligtelser
Valutaer	Valutaposition pr. risikopolitik	Valutaposition undtaget fra risikopolitikker	Balancens valutaposition
USD	-318 423	-11 114	-329 537		844 247
Lokale valutaer (med syntetisk afdækning)*
KES	129 513	36 883	166 396		-
TZS	7 355	123	7 478		-
DOP	24 533	301	24 834		-
UGX	32 632	489	33 121		-
RWF	75 037	698	75 735		-
Lokale valutaer (uden syntetisk afdækning)*
HTG, MUR, MZN, XOF, ZMW, BWP, JMD, NGN, ZAR	86 929	-479	86 450		-
Ikke-EUR-valutaer i alt	37 576	26 901	64 477		844 247
EUR	-	4 009 151	4 009 151		1 726 301
EUR og ikke-EUR-valutaer i alt	37 576	4 036 052	4 073 628		2 570 548
* Se afsnit 3.4.2.2.2 for forklaringer om syntetisk afdækning.

Nedenstående omregningskurser er anvendt ved opgørelsen af balanceposterne pr. 31. december 2023 og 31. december 2022:

	31. december 2023	31. december 2022
Ikke-EU-valutaer
Botswana – pula (BWP)	14,78	13,59
Den Dominikanske Republik – peso (DOP)	64,08	59,84
Fiji – dollar (FJD)	2,39	2,32
Haiti – gourde (HTG)	143,68	154,37
Jamaica – dollar (JMD)	168,22	161,59
Kenya – shilling (KES)	173,20	131,68
Mauretanien – ouguiya (MRU)	43,35	39,04
Mauritius – rupee (MUR)	48,56	46,83
Mozambique – metical (MZN)	69,98	67,54
Nigeria – naira (NGN)	975,04	478,02
Rwanda – franc (RWF)	1 385,07	1 132,20
Tanzania – shilling (TZS)	2 772,53	2 487,37
Uganda – shilling (UGX)	4 178,00	3 965,00
De Forenede Stater – dollar (USD)	1,11	1,07
CFA – franc (XAF/XOF)	655,96	655,96
Sydafrika – rand (ZAR)	20,35	18,10
Zambia – kwacha (ZMW)	28,45	19,28

Pr. 31. december 2023	Regnskabsmæssig værdi						Dagsværdi
I 1 000 EUR	Afledte finansielle instrumenter	Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	Likvider, lån og forskud	Likvide finansielle aktiver	Andre finansielle aktiver/forpligtelser	I alt	Niveau 1	Niveau 2	Niveau 3	I alt
Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL
Afledte finansielle instrumenter	55 765	-	-	-	-	55 765	-	55 765	-	55 765
Venturekapitalfonde	-	693 042	-	-	-	693 042	-	-	693 042	693 042
Direkte egenkapitalinvesteringer	-	127 671	-	-	-	127 671	-	-	127 671	127 671
Lån og forskud	-	-	124 323	-	-	124 323	-	-	124 323	124 323
Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL, i alt	55 765	820 713	124 323	-	-	1 000 801	-	55 765	945 036	1 000 801
Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris
Kontanter og andre likvide midler	-	-	1 376 824	-	-	1 376 824
Lån og forskud	-	-	1 558 989	-	-	1 558 989
Tilgodehavender hos bidragydere	-	-	85 321	-	-	85 321
Likvide finansielle aktiver	-	-	-	-	-	-
Andre aktiver	-	-	-	-	616	616
Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris i alt	-	-	3 021 134	-	616	3 021 750
Finansielle aktiver i alt	55 765	820 713	3 145 457	-	616	4 022 551

Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris
Hensættelser til lånetilsagn	-	-	-	-	-19 038	-19 038
Beløb, der skyldes til tredjeparter	-	-	-	-	-427 828	-427 828
Andre passiver	-	-	-	-	-3 338	-3 338
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris i alt	-	-	-	-	-450 204	-450 204
Finansielle passiver i alt	-	-	-	-	-450 204	-450 204

4Dagsværdier af finansielle instrumenter (fortsat)

Pr. 31. december 2022	Regnskabsmæssig værdi						Dagsværdi
I 1 000 EUR	Afledte finansielle instrumenter	Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	Likvider, lån og forskud	Likvide finansielle aktiver	Andre finansielle aktiver/forpligtelser	I alt	Niveau 1	Niveau 2	Niveau 3	I alt
Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL
Afledte finansielle instrumenter	75 852	-	-	-	-	75 852	-	75 852	-	75 852
Venturekapitalfonde	-	684 564	-	-	-	684 564	-	-	684 564	684 564
Direkte egenkapitalinvesteringer	-	112 777	-	-	-	112 777	-	-	112 777	112 777
Lån og forskud	-	-	95 604	-	-	95 604	-	-	95 604	95 604
Finansielle aktiver, der obligatorisk måles til FVTPL, i alt	75 852	797 341	95 604	-	-	968 797	-	75 852	892 945	968 797
Finansielle aktiver til målt til amortiseret kostpris
Kontanter og andre likvide midler	-	-	1 451 970	-	-	1 451 970
Lån og forskud	-	-	1 754 182	-	-	1 754 182
Tilgodehavender hos bidragydere	-	-	85 321	-	-	85 321
Likvide finansielle aktiver	-	-	-	73 003	-	73 003
Andre aktiver	-	-	-	-	950	950
Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris i alt	-	-	3 291 473	73 003	950	3 365 426
Finansielle aktiver i alt	75 852	797 341	3 387 077	73 003	950	4 334 223

Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris
Hensættelser til lånetilsagn	-	-	-	-	-16 583	-16 583
Beløb, der skyldes til tredjeparter	-	-	-	-	-190 927	-190 927
Andre passiver	-	-	-	-	-2 419	-2 419
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris i alt	-	-	-	-	-209 929	-209 929
Finansielle passiver i alt	-	-	-	-	-209 929	-209 929

4.2 Måling af dagsværdier

	Værdiansættelsesmetode	Væsentlige ikkeobserverbare input	Forholdet mellem ikkeobserverbare input og måling til dagsværdi
Finansielle instrumenter indregnet til dagsværdi

Afledte finansielle instrumenter	Tilbagediskontering af pengestrømme: Fremtidige pengestrømme skønnes på grundlag af terminskurser/terminsrentesatser (ud fra observerbare terminskurser og rentekurver ved udgangen af rapporteringsperioden) og terminskontrakter/rentekontrakter, der diskonteres til en sats, der afspejler tidligere modparters kreditrisiko.	De kurver, der anvendes til skøn over og diskontering af pengestrømme, kalibreres på grundlag af markedsdata, og swaps i porteføljen har løbetider, der ikke overstiger den længste løbetid, der er til rådighed i inputtene. Der er derfor ingen ikkeobserverbare input.	Ikke relevant.

Venturekapitalfonde	Metoden med korrigerede nettoaktiver: Dagsværdien fastsættes ved enten at anvende facilitetens procentuelle ejerskab af det for nettoaktivværdien underliggende instrument, som det fremgår af den seneste rapport, justeret for pengestrømme, eller hvis det er muligt, den præcise værdi pr. aktie den samme dato, indgivet af den respektive fondsforvalter. Med henblik på at slå bro over intervallet mellem den seneste tilgængelige nettoaktivværdi og rapporteringen ved årets udgang gennemføres der efterfølgende en gennemgang af hændelser, og den rapporterede nettoaktivværdi justeres om nødvendigt.	Justering for det forløbne tidsrum mellem den seneste rapporteringsdato for venturekapitalfonden og målingsdatoen, under hensyntagen til: driftsudgifter og administrationsgebyrer, efterfølgende ændringer i dagsværdien af venturekapitalfondens underliggende aktiver, yderligere påløbne forpligtelser, markedsændringer eller ændringer i de økonomiske forhold.	Jo længere tid, der er mellem datoen for måling til dagsværdi og den seneste rapporteringsdato for venturekapitalfonden, desto højere bliver justeringen.

Direkte egenkapitalinvesteringer	Korrigerede nettoaktiver.	Justering for det forløbne tidsrum mellem den seneste rapporteringsdato for den virksomhed, der er investeret i, og målingsdatoen, under hensyntagen til: driftsudgifter, efterfølgende ændringer i dagsværdien af det underliggende aktiv for den virksomhed, der er investeret i, yderligere påløbne forpligtelser, markedsændringer eller ændringer i de økonomiske forhold, forøgelse af midler samt salg/ændring hvad angår kontrol.	Jo højere diskontering for manglende omsættelighed, desto lavere dagsværdi.

		Diskontering for manglende muligheder for at sælge (likviditet) fastsættes med reference til de foregående transaktionspriser på lignende aktier i landet/regionen og varierer mellem 5 og 30 %.
Lån til dagsværdi (effektfinansieringsrammen)	For going concern-låntagere: Tilbagediskonteret pengestrøm ved hjælp af kontraktlige/forventede fremtidige pengestrømme diskonteret med en passende risikovægtet diskonteringssats, der afspejler risikoen forbundet med lånet (herunder låntagers kreditrisiko). Diskonteringssatsen sammenlignes/vurderes på grundlag af relevante markedsbenchmarks. For låntagere, der ikke er en going concern: Tilgang baseret på nettoaktiver (likvidationsværdi).	Elementer af diskonteringssatsen, der afspejler låntagers kreditrisiko i forhold til den risikofrie markedsrente.	Jo højere diskonteringssats, desto lavere dagsværdi.

	Værdiansættelsesmetode	Væsentlige ikkeobserverbare input	Forholdet mellem ikkeobserverbare input og måling til dagsværdi
Finansielle instrumenter ikke indregnet til dagsværdi:

Lån og forskud	Tilbagediskontering af pengestrømme: Værdiansættelsesmetoden anvender kontraktlige pengestrømme, som er betingede af, at debitor ikke misligholder kontrakten, og som ikke tager højde for sikkerhedsstillelsesværdier eller scenarier med førtidig tilbagebetaling. For at finde nettonutidsværdien af lånene tilbagediskonterer modellen de kontraktlige pengestrømme for hvert lån ved hjælp af en tilpasset markedsdiskonteringskurve. Den individuelle nutidsværdi for lånet justeres derefter for at tage højde for det relevante tilknyttede forventede tab. Resultaterne lægges derpå sammen for at få dagsværdien af lån og forskud.	Ikke relevant.	Ikke relevant.

Likvide finansielle aktiver	Tilbagediskontering af pengestrømme.	Ikke relevant.	Ikke relevant.

Ved anvendelsen af IFRS 13 er værdijusteringer inkluderet i dagsværdien på afledte finansielle instrumenter pr. 31. december 2023 og 2022, nærmere bestemt:

-kreditværdijusteringer, som afspejler modpartskreditrisikoen ved transaktioner vedrørende afledte finansielle instrumenter, og som beløber sig til -6 100 EUR pr. 31. december 2023 og -6 100 EUR pr. 31. december 2022

-debetværdijusteringer, som afspejler egen kreditrisiko ved transaktioner vedrørende afledte finansielle instrumenter, og som beløber sig til +7 200 EUR pr.
31. december 2023 og +7 200 EUR pr. 31. december 2022.

0.0.0Overførsler mellem niveau 1 og 2

Det er facilitetens politik at anerkende overførsler mellem niveauer pr. dato for hændelsen eller ændringen i de omstændigheder, der forårsager overførslen.

I 2023 og 2022 foretog faciliteten ingen overførsler fra niveau 1 til 2 eller fra niveau 2 til 1 i dagsværdihierarkiet.

0.0.1Dagsværdier på niveau 3

Afstemning af dagsværdier på niveau 3

Tabellerne nedenfor viser ændringerne i niveau 3-instrumenterne 13 for det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2023, og det regnskabsår, der sluttede den 31. december 2022:

i 1 000 EUR	Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer
Saldo pr. 1. januar 2023	797 341
Gevinster eller tab, der er indregnet i resultatopgørelsen:
Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af salg	-
Nettoændring i dagsværdien af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	-15 142
I alt	-15 142
Udbetalinger	101 100
Tilbagebetalinger	-32 560
Valutakursforskelle	-30 026
Saldo pr. 31. december 2023	820 713


i 1 000 EUR	Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer
Saldo pr. 1. januar 2022	697 631
Gevinster eller tab, der er indregnet i resultatopgørelsen:
Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af salg	99
Nettoændring i dagsværdien af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	9 172
I alt	9 271
Udbetalinger	139 935
Tilbagebetalinger	-74 959
Valutakursforskelle	25 463
Saldo pr. 31. december 2022	797 341

I 2023 og 2022 foretog faciliteten ingen overførsler fra eller til niveau 3 i dagsværdihierarkiet.

Virkningerne på midlerne fra facilitetens bidragydere og resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst som følge af en ændring i værdien af direkte egenkapitalinvesteringer og risikokapitalinvesteringer på +/– 10 % udgør, når alle øvrige variabler holdes konstant, 82,1 mio. EUR henholdsvis -82,1 mio. EUR pr. 31. december 2023 (79,7 mio. EUR henholdsvis -79,7 mio. EUR pr. 31. december 2022).

1Kontanter og andre likvide midler

Kontanter og andre likvide midler består af:

i 1 000 EUR	31.12.2023	31.12.2022
Kontantbeholdning	146 494	328 079
Tidsindskud	625 403	963 004
Kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers)	599 507	159 506
Kontanter og andre likvide midler i resultatopgørelsen	1 371 404	1 450 589
Påløbne renter	5,420	1 381
Kontanter og andre likvide midler i opgørelsen af finansiel stilling	1 376 824	1 451 970

Pr. 31. december 2023	Dagsværdi		Pålydende værdi
i 1 000 EUR	Aktiver	Passiver
Cross-currency swaps	9 983	-	43 250
Valutaswaps	45 782	-	1 640 000
Afledte finansielle instrumenter i alt	55 765	-	1 683 250

Pr. 31. december 2022	Dagsværdi		Pålydende værdi
i 1 000 EUR	Aktiver	Passiver
Cross-currency renteswaps	4 778	-	47 033
Valutaswaps	71 074	-	1 790 000
Afledte finansielle instrumenter i alt	75 852	-	1 837 033

3Lån og forskud

i 1 000 EUR	Globallån*	Ikke-efterstillede lån	Efterstillede lån	I alt
Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 1. januar 2023	1 236 887	563 277	-	1 800 164
Udbetalinger	154 587	11 986	-	166 573
Afskrivninger	-	-	-	-
Tilbagebetalinger	-219 739	-67 902	-	-287 641
Kapitaliserede renter	-	-	-	-
Valutakursforskelle	-73 614	-12 024	-	-85 638
Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2023	1 098 121	495 337	-	1 593 458

Værdiforringelse – hensættelse til tab pr. 1. januar 2023	-37 604	-22 798	-	-60 402
Nettoændringer af det forventede kredittab over 12 måneder	-287	-92	-	-379
Nettoændringer af forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	-1 060	4 887	-	3 827
Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	-	-	-	-
Tilbageførsel af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	5 205	402	-	5 607
Valutakursforskelle	1 348	402	-	1 750
Værdiforringelse – hensættelse til tab pr. 31. december 2023	-32 398	-17 199	-	-49 597

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2023	1 065 723	478 138	-	1 543 861

Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 1. januar 2023	1 080	72 923	66 833	140 836
Udbetalinger	-	37 092	3 572	40 664
Tilbagebetalinger	-	-514	-	-514
Valutakursforskelle	-	-2 925	48	-2 877
Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 31. december 2023	1 080	106 576	70 453	178,109

Justering af dagsværdi pr. 1. januar 2023	-1 080	-26 420	-17 732	-45 232
Nettoændring af dagsværdi	-	-8 941	9	-8 932
Valutakursforskelle	-	378	-	378
Justering af dagsværdi pr. 31. december 2023	-1 080	-34 983	-17 723	-53 786

Lån og forskud målt til FVTPL pr. 31. december 2023	-	71 593	52 730	124 323
Amortiseret kostpris	-3 518	-4 040	-	-7 558
Renter	11 560	10 876	250	22 686
Lån og forskud pr. 31. december 2023	1 073 765	556 567	52 980	1 683 312
* Inkl. agentaftaler.

7 Lån og forskud (fortsat)

7.1 Lån og forskud (fortsat)

I 1 000 EUR	Globallån*	Ikke-efterstillede lån	Efterstillede lån	I alt
Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 1. januar 2022	1 260 960	549 115	-	1 810 075
Udbetalinger	186 211	68 638	-	254 849
Tilbagebetalinger	-246 403	-74 267	-	-320 670
Valutakursforskelle	36 119	19 791	-	55 910
Pålydende værdi, lån målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2022	1 236 887	563 277	-	1 800 164

Værdiforringelse – hensættelse til tab pr. 1. januar 2022	-43 723	-22 191	-	-65 914
Nettoændringer af det forventede kredittab over 12 måneder	-7 009	-750	-	-7 759
Nettoændringer af forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	4 305	1 176	-	5 481
Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	-	-393	-	-393
Tilbageførsel af forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	11 082	151	-	11 233
Valutakursforskelle	-2 259	-791	-	-3 050
Værdiforringelse – hensættelse til tab pr. 31. december 2022	-37 604	-22 798	-	-60 402

Lån og forskud målt til amortiseret kostpris pr. 31. december 2022	1 199 283	540 479	-	1 739 762

Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 1. januar 2022	1 080	70 936	200 000	272 016
Udbetalinger	-	5 644	-	5 644
Tilbagebetalinger	-	-4 544	-133 167	-137 711
Valutakursforskelle	-	887	-	887
Pålydende værdi, lån målt til FVTPL pr. 31. december 2022	1 080	72 923	66 833	140 836

Justering af dagsværdi pr. 1. januar 2022	-1 080	-24 613	-16 332	-42 025
Nettoændring af dagsværdi	-	-1 680	-1 400	-3 080
Valutakursforskelle	-	-127	-	-127
Justering af dagsværdi pr. 31. december 2022	-1 080	-26 420	-17 732	-45 232

Lån og forskud målt til FVTPL pr. 31. december 2022	-	46 503	49 101	95 604
Amortiseret kostpris	-3 450	-3 718	-	-7 168
Renter	11 809	9 741	38	21 588
Lån og forskud pr. 31. december 2022	1 207 642	593 005	49 139	1 849 786
* Inkl. agentaftaler.

3.0Værdiforringelse af lån og forskud – hensættelser til tab

	2023
		Forventet kredittab i løbetiden
i 1 000 EUR	Forventet kredittab over 12 måneder	Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	I alt
Lån og forskud målt til amortiseret kostpris
Saldo pr. 1. januar 2023	11 370	28 817	20 215	60 402
Overført til forventet kredittab over 12 måneder	869	-4 217	-	-3 348
Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	-927	3 593	-	2 666
Måling af hensættelse til tab, netto	-993	-4 333	-2 873	-8 199
Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt	1 470	1 188	-	2,658
Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet	-41	-57	-2 734	-2 832
Valutakursforskelle*	-784	-317	-649	-1 750
Saldo pr. 31. december 2023	10 964	24 674	13 959	49 597

	2022
		Forventet kredittab i løbetiden
i 1 000 EUR	Forventet kredittab over 12 måneder	Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	I alt
Lån og forskud målt til amortiseret kostpris
Saldo pr. 1. januar 2022	3 565	33 268	29 081	65 914
Overført til forventet kredittab over 12 måneder	2 293	-7 061	-	-4 768
Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	-489	3 160	-	2 671
Overført til forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	-	-617	393	-224
Måling af hensættelse til tab, netto	4 101	-2 472	-6 045	-4 416
Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt	1 878	1 670	-	3 548
Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet	-24	-160	-5 189	-5 373
Valutakursforskelle*	46	1 029	1 975	3 050
Saldo pr. 31. december 2022	11 370	28 817	20 215	60 402
* Valutakursændringer medregnes ikke i de beløb, der er indberettet i resultatopgørelsen og opgørelsen af anden totalindkomst samt opgørelsen over bevægelser i bidragydernes midler.

4Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer

i 1 000 EUR	Venturekapitalfonde	Direkte egenkapitalinvesteringer	I alt
Omkostninger pr. 1. januar 2023	580 534	81 711	662 245
Udbetalinger	101 100	-	101 100
Tilbagebetalinger/salg	-32 560	-	-32 560
Valutakursforskelle	-15 727	-8 256	-23 983
Omkostninger pr. 31. december 2023	633 347	73 455	706 802

Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 1. januar 2023	104 030	31 066	135 096
Nettoændring i ikkerealiserede gevinster og tab	-43 652	28 510	-15 142
Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af en aktieswap	-	-	-
Valutakursforskelle	-683	-5 360	-6 043
Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 31. december 2023	59 695	54 216	113 911

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer pr. 31. december 2023	693 042	127 671	820 713

i 1 000 EUR	Venturekapitalfonde	Direkte egenkapitalinvesteringer	I alt
Omkostninger pr. 1. januar 2022	493 161	77 478	570 639
Udbetalinger	139 935	-	139 935
Tilbagebetalinger/salg	-74 959	-	-74 959
Aktieswap	-	3 598	3 598
Valutakursforskelle	22 397	635	23 032
Omkostninger pr. 31. december 2022	580 534	81 711	662 245

Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 1. januar 2022	97 409	29 583	126 992
Nettoændring i ikkerealiserede gevinster og tab	4 149	5 023	9 172
Ophør af indregning af dagsværdiregulering som følge af salg	-	-3 499	-3 499
Valutakursforskelle	2 472	-41	2 431
Ikkerealiserede gevinster og tab pr. 31. december 2022	104 030	31 066	135 096

Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer pr. 31. december 2022	684 564	112 777	797 341

5Tilgodehavender hos bidragydere

i 1 000 EUR
Saldo pr. 1. januar 2023	73 003
Erhvervelser	348 523
Løbetider	-421 278
Ændring i amortisering af over-/underkurs	-248
Ændring i vedhængende rente	-
Saldo pr. 31. december 2023	-

i 1 000 EUR
Saldo pr. 1. januar 2022	-
Erhvervelser	920 290
Løbetider	-847 608
Ændring i amortisering af over-/underkurs	247
Ændring i vedhængende rente	74
Saldo pr. 31. december 2022	73 003

i 1 000 EUR	31.12.2023	31.12.2022
Tilgodehavende hos EIB	616	940
Finansielle garantier	-	10
Andre aktiver i alt	616	950

i 1 000 EUR	31.12.2023	31.12.2022
Periodiserede rentegodtgørelser	47 313	51 498
Periodiserede kommissioner på lån og forskud	1 202	919
Periodiserede indtægter i alt	48 515	52 417

	2023
i 1 000 EUR	Forventet kredittab over 12 måneder	Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	I alt
Lånetilsagn
Saldo pr. 1. januar	4 825	11 758	-	16 583
Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	-163	1 955	-	1 792
Måling af hensættelse til tab, netto	466	8 206	-	8 672
Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt	-1 295	-1 461	-	-2 756
Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet	-1 120	-4 118	-	-5 238
Valutakursforskelle	2	-17	-	-15
Saldo pr. 31. december	2 715	16 323	-	19 038


	2022
i 1 000 EUR	Forventet kredittab over 12 måneder	Forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	Forventet kredittab i løbetiden, kreditforringet	I alt
Lånetilsagn
Saldo pr. 1. januar	1 693	14 909	-	16 602
Overført til forventet kredittab i løbetiden, ikke kreditforringet	-302	4 687	-	4 385
Måling af hensættelse til tab, netto	3 147	-6 797	-	-3 650
Nye finansielle aktiver, der er oprettet eller købt	428	354	-	782
Finansielle aktiver, der er ophørt med at blive indregnet	-142	-1 395	-	-1 537
Valutakursforskelle	1	-	-	1
Saldo pr. 31. december	4 825	11 758	-	16 583

10Beløb, der skyldes til tredjeparter

De vigtigste elementer i beløb, der skyldes til tredjeparter, er følgende:

i 1 000 EUR	31.12.2023	31.12.2022
Generelle nettoadministrationsomkostninger, der skal betales til EIB	29 655	33 628
Andre beløb, der skal betales til EIB	39 384	1 460
Endnu ikke udbetalte rentegodtgørelser og teknisk bistand, der skyldes til medlemsstaterne	358 789	155 839
Beløb, der skyldes til tredjeparter, i alt	427 828	190 927

i 1 000 EUR	31.12.2023	31.12.2022
Førtidige tilbagebetalinger på lån	2 727	1 790
Periodiserede indtægter fra rentegodtgørelser	611	629
Andre passiver i alt	3 338	2 419

12Indkaldte bidrag fra medlemsstaterne (i 1 000 EUR)

Medlemsstater	Bidrag til faciliteten	Bidrag til rentegodtgørelser og teknisk bistand	Bidrag i alt	Indkaldt og ikke betalt*
Østrig	94 677	20 161	114 838	2 398
Belgien	138 169	28 441	166 610	3 249
Bulgarien	2 660	1 361	4 021	219
Kroatien	1 126	969	2 095	225
Cypern	1 566	750	2 316	112
Tjekkiet	9 697	4 961	14 658	797
Danmark	77 279	16 633	93 912	1 980
Estland	992	521	1 513	86
Finland	55 115	12 364	67 479	1 509
Frankrig	818 754	159 285	978 039	17 813
Tyskland	823 467	173 107	996 574	20 580
Grækenland	50 271	12 130	62 401	1 507
Ungarn	9 230	4 295	13 525	615
Irland	27 921	7 387	35 308	940
Italien	470 233	104 875	575 108	12 530
Letland	1 364	709	2 073	116
Litauen	2 248	1 138	3 386	181
Luxembourg	10 395	2 194	12 589	255
Malta	526	253	779	38
Nederlandene	187 913	40 256	228 169	4 777
Polen	24 591	12 537	37 128	2 007
Portugal	39 250	9 557	48 807	1 197
Rumænien	7 734	4 200	11 934	718
Slovakiet	4 231	2 248	6 479	376
Slovenien	3 137	1 507	4 644	225
Spanien	250 314	63 448	313 762	7 932
Sverige	102 760	23 561	126 321	2 939
Det Forenede Kongerige	506 075	120 148	626 223	-
I alt pr. 31. december 2023	3 721 695	828 996	4 550 691	85 321
I alt pr. 31. december 2022	3 701 695	548 996	4 250 691	85 321
* Den 15. november 2023 fastsatte Rådet de finansielle bidrag, som medlemsstaterne skulle have indbetalt den 21. januar 2024. Pr. 31. december 2023 var 85,3 mio. EUR endnu ikke indbetalt.

13Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne

i 1 000 EUR	Europa-Kommissionen			Det Forenede Kongerige	I alt
	ACS	OLT	I alt

Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne pr. 1. januar 2023	-	-	-	-	-
Tilbageførsler i forhold til 2021	251 000	7 000	258 000	44 386	302 386
Tilbageførsler i forhold til 2022	236 883	6 732	243 615	41 912	285 527
Udbetalte bidrag fra medlemsstaterne pr. 31. december 2023	487 883	13 732	501 615	86 298	587 913

14Forpligtelser og eventualforpligtelser

i 1 000 EUR	31.12.2023	31.12.2022
Forpligtelser
Ikkeudbetalte lån	883 092	1 671 851
Ikkeudbetalt forpligtelse vedrørende aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	297 534	411 172
Udstedte garantier	985	-
Rentegodtgørelser og teknisk bistand	422 758	441 630

Eventualforpligtelser
Underskrevne ikkeudstedte garantier	46 764	49 378

Forpligtelser og eventualforpligtelser i alt	1 651 133	2 574 031

i 1 000 EUR	Fra 1.1.2023	Fra 1.1.2022
	til 31.12.2023	til 31.12.2022
Kontanter og andre likvide midler	36 668	1 999
Lån og forskud	95 137	82 162
Rentegodtgørelser	10 029	9 625
Likvide finansielle aktiver	3 584	-
Afledte finansielle instrumenter	2 918	-
Renter og lignende indtægter i alt	148 336	93 786


De vigtigste elementer i renteudgifter og lignende udgifter er følgende:

i 1 000 EUR	Fra 1.1. 2023	Fra 1.1. 2022
	til 31.12.2023	til 31.12.2022
Afledte finansielle instrumenter	-	-5 080
Likvide finansielle aktiver	-	-399
Renter og lignende udgifter i alt	-	-5 479

16Indtægter fra og udgifter fra kommissioner og gebyrer

i 1 000 EUR	Fra 1.1.2023	Fra 1.1.2022
	til 31.12.2023	til 31.12.2022
Gebyrer og kommissioner på lån og forskud	1	42
Gebyrer og kommissioner på finansielle garantier	24	469
Indtægter fra gebyrer og kommissioner i alt	25	511

Det vigtigste element i udgifter ved gebyrer og kommissioner er følgende:
i 1 000 EUR	Fra 1.1.2023	Fra 1.1.2022
	til 31.12.2023	til 31.12.2022
Udbetalt af Kommissionen til tredjeparter i forbindelse med aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	-62	-761
Udgifter ved gebyrer og kommissioner i alt	-62	-761

i 1 000 EUR	Fra 1.1.2023	Fra 1.1.2022
	til 31.12.2023	til 31.12.2022
Nettoindtægter	130	35
Udbytteindtægter	6 555	15 225
Nettoændring i dagsværdi	-15 142	9 172
Nettoresultat af aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	-8 457	24 432

18Nettoresultat af valutakurser

De vigtigste elementer i nettoresultatet af valutakurser er følgende:

i 1 000 EUR	Fra 1.1.2023 til 31.12.2023	Fra 1.1.2022 til 31.12.2022

Omvurdering af valutapositioner
Kontanter og andre likvide midler	-123	6 687
Afledte finansielle instrumenter	86 071	-194 033
Lån og forskud	-89 458	50 951
Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	-30 026	25 464
Andet	3 479	-934
Omvurdering af valutapositioner i alt	-30 057	-111 865

Realiserede resultater for valutaswaps (omkostninger ved afdækning)	-37 828	-28 239

Nettoresultat af valutakurser	-67 885	-140 104

-finansiering i form af flere kontraktligt forbundne instrumenter til investorer, der giveranledning til koncentrationer af kredit eller andre risici (trancher).

Ukonsoliderede strukturerede enheder.

Betegnelsen "ukonsoliderede, ustrukturerede enheder" henviser til alle enheder, der ikke er kontrolleret af faciliteten og omfatter kapitalandele i strukturerede enheder, der ikke er konsoliderede.

Definition af kapitalandele i strukturerede enheder

IFRS 12 definerer "kapitalandele" bredt og omfatter kontraktlig og ikkekontraktlig medvirken, der eksponerer en enhed for en variabilitet i afkast i kraft af den anden enheds resultater. Eksempler på sådanne kapitalandele omfatter egenkapital og andre former for medvirken såsom finansiering, likviditetsstøtte, kreditforbedringsarrangementer, forpligtelser og garantier til andre enheder. I henhold til IFRS 12 har en enhed ikke nødvendigvis kapitalandele i en anden enhed udelukkende som følge af et typisk kunde-/leverandørforhold.

Tabellen nedenfor beskriver de forskellige typer strukturerede enheder, som faciliteten ikke konsoliderer, men som den har kapitalandele i.

Type struktureret enhed	Art og formål	Facilitetens kapitalandele
Projektfinansiering – lån til Special Purposes Vehicles ("SPV")	Projektfinansieringstransaktioner er transaktioner, hvor faciliteten til betaling af renter og afdrag på sin gæld er afhængig af en låntager, hvis eneste eller primære indtægtskilde stammer fra et enkelt eller et begrænset antal aktiver, der finansieres af en sådan gæld eller af andre eksisterende aktiver, der er kontraktligt knyttet til projektet. Projektfinansieringstransaktioner finansieres ofte ved hjælp af SPV.	Udbetalte nettobeløb Renteindtægter
Transaktioner med risikovillig kapital	Faciliteten finansierer venturekapital- og investeringsfonde. Venturekapital- og investeringsfonde samler og forvalter midler fra investorer, der ønsker at investere i private kapitalandele i små og mellemstore virksomheder med stort vækstpotentiale eller i infrastrukturprojekter.	Investering i enheder/andele, der er udstedt af en venturekapitalenhed Udbytte modtaget som udbytteindtægter.

		31.12.2023		31.12.2022
Type struktureret enhed	Overskrift	Regnskabsmæssig værdi	Maksimal eksponering for tab	Regnskabsmæssig værdi	Maksimal eksponering for tab
Venturekapitalfonde	Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	693 042	725 781	684 564	1 091 122
I alt		693 042	725 781	684 564	1 091 122
Faciliteten yder ingen støtte til strukturerede enheder ud over den pågældende finansiering.

21Effektfinansieringsrammen (i 1 000 EUR)

Der blev opnået enighed om at tilføre faciliteten et nyt rammebeløb på 500 mio. EUR, den såkaldte "effektfinansieringsramme" eller "IFE", der gør det muligt for faciliteten at støtte projekter med et særligt stor udviklingspotentiale, og samtidig at påtage sig de større risici, som er forbundet med disse investeringer. Denne ramme giver nye muligheder for at øge facilitetens udlån til den private sektor gennem investeringer i følgende instrumenter:

Kapitalfonde med social indvirkning – fremmes af det stigende antal private equity-fondsforvaltere, der i deres investeringsstrategi fokuserer på at afhjælpe sociale og miljømæssige problemer, men som stadig tilstræber bæredygtighed for såvel fonden som for de virksomheder, den investerer i.

Lån til finansielle formidlere – (f.eks. mikrofinansieringsinstitutter, lokale banker og kreditinstitutter), der operer i ACS-lande, hvor EIB inden for de gældende retningslinjer for kreditrisiko ikke kan yde finansiering – særligt i lokale valutaer – f.eks. som følge af høje landerisici, udsving i valutakursen eller manglende referencer for prisfastsættelse. Hovedformålet med disse lån er at finansiere projekter, der har en stor udviklingsmæssig virkning, især inden for støtte til mikrovirksomheder og små virksomheder og landbrug, der normalt ikke kommer i betragtning til finansiering gennem faciliteten.

Instrumenter til fremme af risikodeling – i form af garantier mod første tab ("first loss"-trancher), der fremmer EIB's risikodeling med lokale finansielle formidlere (hovedsageligt forretningsbanker) til fordel for underbetjente SMV'er og mindre projekter, der opfylder effektfinansieringskriterierne i situationer, hvor der er konstateret et uopfyldt behov, hvad angår SMV'ers og mindre projekters adgang til finansiering. "First loss"-trancherne skal udformes som en modgaranti til fordel for foranstillede garantitrancher finansieret af EIB – inden for rammerne af faciliteten – og af andre internationale finansielle institutioner/udviklingsfinansieringsinstitutioner, således at der skabes en betydelig løftestangseffekt.

Direkte finansiering – gennem gældsinvesteringer (dvs. lån) eller egenkapitalinvesteringer i projekter med solide og erfarne projektiværksættere og en stor udviklingsmæssig virkning, der imidlertid også er forbundet med højere forventninger om tab og vanskeligheder med tilbagebetaling af investeringen (risici i forbindelse med egenkapitalinvesteringer med højere forventninger om tab end normalt). EIB anvender strenge udvælgelses- og berettigelseskriterier for dette instrument, da disse projekter på trods af deres store udviklingsmæssige virkning, ikke vil kunne opfylde acceptable kriterier for finansiering (dvs. lave forventninger til tilbagebetaling af investeringen eller til kompensation for tabene gennem rentesatser/egenkapitalforrentningen).

Effektfinansieringsrammen muliggør desuden diversificering til nye sektorer såsom sundhed, uddannelse, landbrug og fødevaresikkerhed samt udvikling af nye, innovative risikodelingsinstrumenter. I 2016 blev effektfinansieringsrammens finansieringskapacitet øget til 800 mio. EUR ved at gøre effektfinansieringsrammen delvis revolverende.

I finansiel og regnskabsmæssig sammenhæng udgør effektfinansieringsrammen en del af facilitetens portefølje og indgår i facilitetens årsregnskab.

25 Effektfinansieringsrammen (i 1 000 EUR) (fortsat)

I nedenstående tabel vises de regnskabsmæssige værdier og de afsatte, men ikkeudbetalte beløb, pr. type aktiv:

Type IFE-investering	Overskrift	Måling	Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2023	Hensættelse til tab/dagsværdi, korrigeret pr. 31.12.2023	Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2023	Ikkeudbetalt beløb pr. 31.12.2023	Ikkebalanceført forventet kredittab, korrigeret, pr. 31.12.2023
Lån til finansielle formidlere	Lån og forskud	Amortiseret kostpris	73 423	-1 522	71 901	7 749	-334
Direkte långivningstransaktioner	Lån og forskud	FVTPL	152 155	-58 759	93 396	68 288	-
Kapitalfonde med social indvirkning	Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	FVTPL	110 572	9 936	120 508	58 572	-
Direkte finansiering – kapitalandele	Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	FVTPL	58 889	41 490	100 379	14	-
Instrumenter til fremme af risikodeling	Udstedte garantier	tilgang baseret på den højeste værdi*	-	-	-	44 264	-
I alt			395 039	-8 855	386 184	178 887	-334
* Se afsnittet om efterfølgende måling i bemærkning 2.4.3 for yderligere oplysninger.

Type IFE-investering	Overskrift	Måling	Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2022	Hensættelse til tab/dagsværdi, korrigeret pr. 31.12.2022	Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2022	Ikkeudbetalt beløb pr. 31.12.2022	Ikkebalanceført forventet kredittab, korrigeret, pr. 31.12.2022
Lån til finansielle formidlere	Lån og forskud	Amortiseret kostpris	79 778	-3 454	76 324	64 345	-632
Direkte långivningstransaktioner	Lån og forskud	FVTPL	104 709	-45 224	59 485	67 215	-
Kapitalfonde med social indvirkning	Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	FVTPL	94 385	23 802	118 187	79 393	-
Direkte finansiering – kapitalandele	Aktier og andre variabelt forrentede værdipapirer	FVTPL	59 429	26 939	86 368	14	-
Instrumenter til fremme af risikodeling	Udstedte garantier	tilgang baseret på den højeste værdi*	-	-	-	46 878	-
I alt			338 301	2 063	340 364	257 845	-632
* Se afsnittet om efterfølgende måling i bemærkning 2.4.3 for yderligere oplysninger.

EIB anvender risikoprincipperne for et generelt mandat på direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen (med undtagelse af lån til finansielle formidlere) i overensstemmelse med EIB's retningslinjer for kredit- og aktierisiko og for at overvåge og rapportere om risikoen forbundet med de direkte långivningstransaktioner under effektfinansieringsrammen på grundlag af deres dagsværdi. I henhold til metoden udfører banken kvalitative risikovurderinger med henblik på at vurdere, om rationalet for investeringen er solidt, og om transaktionerne er rentable.

22Oplysninger om nærtstående parter

Choose the experimental features you want to try