EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.6.2024

COM(2024) 180 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om den fælles hensættelsesfond i 2023

{SWD(2024) 161 final}

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING    

Del 1: Vigtige delmål i 2023

1.1. Generel oversigt

1.2. Segmentstruktur

1.3. Træk på garantien og betalingsanmodninger

1.4. Effektiv tilførselssats

Del 2: Investeringsstrategi, porteføljesammensætning og resultater

2.1. Porteføljens sammensætning og egenskaber

2.2. Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) fodaftryk

2.3. Den fælles hensættelsesfonds resultater i 2023

KONKLUSIONER    

INDLEDNING

Dette er den tredje årlige beretning om den fælles hensættelsesfond ( 1 ) for perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023. Den skitserer de vigtigste udviklinger i forbindelse med den fælles hensættelsesfonds funktion i 2023, og i beretningen præsenteres fondens vigtigste finansielle parametre og risikoparametre samt dens årlige resultater. Desuden præsenteres resultaterne af de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at forbedre fondens resultater på længere sigt ved at indføre et diversificeret investeringsunivers.

Den fælles hensættelsesfond, der er oprettet i henhold til artikel 212 i finansforordningen, ligger inde med alle de hensættelser, der er foretaget fra EU-budgettet, eller hvormed deltagende medlemsstater og EFTA-lande har bidraget til dækning af risikoen for tab på transaktioner, der garanteres af de interne ( 2 ) og eksterne ( 3 ) garantier, som gennemføres af Den Europæiske Union. Ud over budgetgarantier ligger den fælles hensættelsesfond inde med hensættelser til de fleste makrofinansielle bistandslån til tredjelande ( 4 ). Hensættelserne i den fælles hensættelsesfond udgør den kapitalreserve, hvorfra der trækkes midler for at dække træk på garantier fra støttede transaktioner og andre udgående pengestrømme.

Den fælles hensættelsesfond blev taget i brug i januar 2021. Ved udgangen af 2023 var markedsværdien på 18,8 mia. EUR, hvilket gør den til den største investeringsportefølje, der forvaltes direkte af Kommissionen.

Takket være sin forsigtige positionering reagerede den fælles hensættelsesfond godt på markedsvolatiliteten i 2023 og var godt rustet til at drage fordel af gode markedsresultater sidst på året. Navnlig viste den fælles hensættelsesfond et absolut afkast på +5,21 %, hvilket hjalp den med at indhente en del af tabene fra 2022 (-8,9 %) og med at genopfylde hensættelser til garantier. På længere sigt skaber den nuværende situation med højere og positive renter et solidt grundlag for afkast på mellemlang sigt.

I denne beretning fokuseres der på aspekter vedrørende forvaltning af aktiver i den fælles hensættelsesfond. Den fælles hensættelsesfond ligger inde med hensættelser til beskyttelse mod udviklingen i eventualforpligtelser, som kan opstå i forbindelse med budgetgarantier og EU's långivning, hvilket vil blive drøftet i en særskilt beretning i henhold til artikel 250 i finansforordningen.

Del 1: Vigtige delmål i 2023

1.1. Generel oversigt

Som i de foregående år blev fonden forvaltet i overensstemmelse med procedurerne inden for rammerne af dens etablerede forvaltningsstruktur ( 5 ) og uden operationelle hændelser.

Pr. 31. december 2023 var værdien af nettoaktiverne ( 6 ) 18,8 mia. EUR, hvilket svarer til en stigning på 4,4 mia. EUR ved udgangen af 2022 (en stigning på 30 % i løbet af året). I 2023 modtog den fælles hensættelsesfond 3,53 mia. EUR i nettobidrag fra EU-budgettet eller i bidrag fra deltagende medlemsstater og EFTA-lande. Den resterende del af stigningen i porteføljens værdi (880 mio. EUR) skyldes den øgede markedsværdi af de eksisterende aktiver.

Figur 1: Udvikling i den fælles hensættelsesfonds nettoaktivværdi (mia. EUR)

Yderligere oplysninger om regnskabet findes i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne beretning.

1.2. Segmentstruktur

Selv om aktiverne i den fælles hensættelsesfond forvaltes i overensstemmelse med en unik investeringspolitik, bliver de opbevaret i forskellige segmenter, der er knyttet til de individuelle budgetgarantier og programmer for finansiel bistand.

Hensættelserne i den fælles hensættelsesfond er øremærket pr. budgetgaranti/program for finansiel bistand i overensstemmelse med deres respektive retlige rammer ( 7 ). De beløb, der er afsat til hver budgetgaranti, er bogført i forskellige segmenter for at gøre det muligt at spore tilførselsniveauerne i forhold til de niveauer, der er fastsat i instrumentet om oprettelse af garantien. Hvis hensættelser ligger under visse niveauer, kan genopfyldninger finansieres over de respektive programmers finansieringsrammer.

I 2023 blev der føjet to nye InvestEU-medlemsstatssegmenter ( 8 ) til i forhold til ti i 2022. Udviklingen i segmenter i de foregående år er nærmere beskrevet i beretningerne om den fælles hensættelsesfond for 2021 ( 9 ) og 2022 ( 10 ).

Den 31. december 2023 bestod den fælles hensættelsesfond af 16 segmenter, hvoraf 13 var fuldt operationelle og indeholdt midler. De resterende segmenter vil blive aktiveret efter modtagelse af de tilsvarende første indgående pengestrømme.

Tabel 1: Den fælles hensættelsesfonds segmenter pr. 31.12.2023

Figur 2: Den fælles hensættelsesfonds segmentstørrelse pr. 31.12.2023

1.3. Træk på garantien og betalingsanmodninger

Likviditetsstyringen for træk på garantien og betalingsanmodninger lettes af en likviditetsbuffer som fastsat i retningslinjerne for forvaltning af aktiver i den fælles hensættelsesfond ( 15 ). Likviditetsbufferen består af begrænsede kontantbeholdninger i Kommissionens centrale finansforvaltning til dækning af forventede, forestående udgående pengestrømme over en periode på tre måneder baseret på meddelelser fra gennemførelsespartnerne.

Bufferen startede i 2023 med en saldo på 342 mio. EUR. I løbet af året modtog den en indgående pengestrøm på 114 mio. EUR ( 16 ), mens der blev udbetalt et nettobeløb på næsten 351 mio. EUR i 2023 ( 17 ). Ved udgangen af 2023 beløb den resterende del af likviditetsbufferen sig til 106 mio. EUR.

Trækkene i 2023 på den fælles hensættelsesfond fra de respektive budgetgarantier ( 18 ) samt andre træk på de ressourcer, som findes i den fælles hensættelsesfonds segmenter, er sammenfattet nedenfor ( 19 ).

Tabel 2: Detaljeret oversigt over udgående pengestrømme fra den fælles hensættelsesfond i 2023

Figur 3: Udgående pengestrømme fra den fælles hensættelsesfond pr. segment i 2023 (mio. EUR)

1.4. Effektiv tilførselssats

I henhold til artikel 213 i finansforordningen skal hensættelser til budgetgarantier og finansiel bistand til tredjelande i den fælles hensættelsesfond være baseret på den effektive tilførselssats som defineret i nævnte artikel. Den effektive tilførselssats tager hensyn til, at den samlede forvaltning af den fælles hensættelsesfond – i modsætning til forvaltningen af særskilte garantifonde – kan føre til en potentiel spredning, hvis træk på de forskellige segmenter ikke hænger sammen i tid eller intensitet.

Den effektive tilførselssats beregnes som forholdet mellem

·mængden af kontanter og likvide midler, der kræves i forbindelse med den fælles forvaltning af den fælles hensættelsesfond

·den samlede mængde kontanter og likvide midler, der ville være påkrævet, hvis hvert segment blev forvaltet separat.

Ved lov bør den effektive tilførselssats fastsættes til mellem 95 % og 100 %, hvor et tal på under 100 % tyder på en spredningseffekt. På grundlag af beregninger baseret på den fastlagte metode ( 21 ) og i betragtning af de aktuelle makroøkonomiske og geopolitiske usikkerhed (hvor nogle af segmenterne i den fælles hensættelsesfond er stærkt afhængige af udviklingen i situationen i Ukraine) foreslog Kommissionen, at den effektive tilførselssats for 2023 forblev på 100 %, som følge af at der ikke er observeret nogen spredning mellem trækkene på den fælles hensættelsesfond i de forskellige segmenter. Denne tilgang blev bekræftet i det vedtagne årlige budget for 2024. 

Del 2: Investeringsstrategi, porteføljesammensætning og resultater

De generelle principper og overvejelser, der ligger til grund for den fælles hensættelsesfonds investeringsstrategi er fastsat ved retningslinjerne for forvaltning af aktiver under den fælles hensættelsesfond og er nærmere beskrevet i den første årlige beretning om den fælles hensættelsesfond for 2021 ( 22 ). På grundlag af den konservative tilgang, der er nedfældet i retningslinjerne for forvaltning af aktiver under den fælles hensættelsesfond, og den lave risikotolerance, forvaltes den fælles hensættelsesfond på en måde, der som minimum bør sikre kapitalbevarelse i sin investeringshorisont (ni år) ( 23 ). Som følge af denne forsigtige investeringspolitik er de aktiver, som den fælles hensættelsesfond kan investere i, begrænset til højlikvide og fastforrentede værdipapirer med høj kreditvurdering. Størstedelen af den fælles hensættelsesfond har hidtil været begrænset til investeringer i euro- og dollardenominerede fastforrentede investment grade-værdipapirer (obligationer). Retningslinjerne for forvaltning af aktiver blev ændret i 2022 for at give mulighed for visse begrænsede aktieinvesteringer via børsnoterede fonde, som giver mulighed for yderligere spredning for den fælles hensættelsesfond.

2.1. Porteføljens sammensætning og egenskaber

I henhold til retningslinjerne for forvaltning af aktiver under den fælles hensættelsesfond bevarer den en likvid portefølje med god spredning, der primært investerer i højt vurderede gældsinstrumenter såsom obligationer udstedt af stater, overstatslige organer, statslige myndigheder og virksomheder.

Den fælles hensættelsesfonds portefølje ved årets udgang var veldiversificeret på tværs af de forskellige aktivklasser i det belånbare fastforrentede univers, herunder en vis begrænset eksponering mod værdipapirer, der ikke er denomineret i euro (USD), aktie-ETF'er og kontanter eller tilsvarende likvide midler. Valutagevinster eller -tab på værdipapirer og transaktioner, der ikke var denomineret i euro, opvejes i vid udstrækning af modsatrettede ændringer i valutaderivater, der anvendes som sikring.

Kreditkvaliteten af den fælles hensættelsesfonds portefølje var høj med en gennemsnitlig vurdering på A, hvilket er ensbetydende med en ubetydelig sandsynlighed for misligholdelse ( 24 ).

Over 36 % af porteføljens markedsværdi var investeret i AAA-værdipapirer ( 25 ), mens resten fordeles på investment grade-skalaen.

USD-denominerede investeringer udgjorde 6,6 % af porteføljens markedsværdi ( 26 ), idet valutarisikoen blev afdækket ved hjælp af terminskontrakter.

Aktier udgjorde 5,5 % af porteføljens markedsværdi ved udgangen af 2023.

I december 2023 bestod ca. 15,2 % af porteføljen af kortfristede likvide aktiver ( 27 ), hvilket udgjorde en kilde til hurtig likviditet i tilfælde af store udgående pengestrømme, der overstiger størrelsen af den ovenfor beskrevne likviditetsbuffer ( 28 ).

Figur 4: Porteføljehenregning til den fælles hensættelsesfond ved årets udgang (2023)

2.2. Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) fodaftryk

I 2023 var porteføljens ESG-fodaftryk fortsat stærkt med en andel på 14,6 % af ESG-mærkede obligationer ( 29 ) sammenlignet med 14,0 % i 2022. Den proaktive tilgang til ESG-investeringer favoriserer ESG-mærkede obligationer, forudsat at de er i overensstemmelse med risikostyringskriterierne og den overordnede investeringsstrategi. I 2023 fortsatte Kommissionen med at styrke ESG-fodaftrykket i den fælles hensættelsesfonds nye investeringsstrategi som forklaret i den fælles hensættelsesfonds årlige beretning for 2022 ( 30 ).

2.3. Den fælles hensættelsesfonds resultater i 2023

I 2023 var markedsvolatiliteten fortsat betydelig (se tekstboksen). I de sidste par måneder af 2023 begyndte inflationspresset imidlertid at aftage, hvilket udløste markedsforventninger om, at centralbankerne ville begynde at sænke renten i 2024. Disse forventninger om kommende rentenedsættelser førte til en delvis ændring af dynamikken fra 2022 og påvirkede positivt værdien af udestående obligationer, der ejes af den fælles hensættelsesfond. Yderligere oplysninger om markedsudviklingen findes i tekstboksen nedenfor.

På denne baggrund opnåede den fælles hensættelsesfond et årligt afkast på +5,21 % ( 31 ) i overensstemmelse med sit benchmark for porteføljen (+5,40 %). Den nyligt indførte andel af aktier (i gennemsnit ca. 3,1 % i 2023) bidrog med +0,38 % til porteføljens samlede afkast. Isoleret set gav aktieinvesteringen et afkast på ca. +12,5 %, hvilket er mere end det dobbelte af afkastet på den fastforrentede andel i 2023.

KONKLUSIONER

Den fælles hensættelsesfond viste et afkast på +5,21 %, hvilket hjalp den med at indhente en del af tabene fra 2022 (-8,9 %) og med at genopfylde hensættelser til garantier. På længere sigt skaber den nuværende situation med højere og positive renter et solidt grundlag for afkast på mellemlang sigt. Dette afspejles i porteføljens gennemsnitlige effektive rente, som fortsat lå på ca. 3 % om året ved udgangen af 2023.

Den udfordrende markedssituation i 2022 understregede risikoen ved udelukkende at forlade sig på fastforrentede investeringer. For at mindske afhængigheden af obligationsmarkederne blev investeringsstrategien for den fælles hensættelsesfond i 2023 diversificeret gennem investeringer i brede paneuropæiske aktieindekser. Erfaringerne med den nye aktivklasse fra dette første år var positive. Den begrænsede eksponering mod aktier har vist, at den er i stand til at øge afkastet i overensstemmelse med det lave risikoniveau. Den fælles hensættelsesfond er godt rustet til at fortsætte sin genopretningskurs og opnå stabilitet og vækst på længere sigt i overensstemmelse med sine investeringsmål.

(1) () I henhold til finansforordningens artikel 214 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1)) aflægger Kommissionen hvert år beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles hensættelsesfond. Retningslinjerne for forvaltning af aktiver i den fælles hensættelsesfond (Kommissionens afgørelse af 25.3.2020 om retningslinjerne for forvaltning af aktiver i den fælles hensættelsesfond (C(2020) 1896 final (EUT C 131 af 22.4.2020, s. 3)) indeholder yderligere retningslinjer om indholdet af denne beretning.

(2) () Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og InvestEU.

(3) () Det eksterne lånemandat (ELM), Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+).

(4) () Undtagen MFA+-lån ydet til Ukraine i 2023.

(5) ()    Forvaltningsstrukturen blev præsenteret i den fælles hensættelsesfonds årlige beretning for 2021, EUR-Lex – 52022DC0213 – DA – EUR-Lex (europa.eu) .

(6) () Den fælles hensættelsesfonds nettoaktivværdi bestemmes af værdien af de samlede aktiver minus forpligtelserne på den respektive dato for beregning af nettoaktivværdien.

(7) () I overensstemmelse med f.eks. finansforordningens artikel 212, stk. 2, artikel 212, stk. 4, artikel 213, stk. 1 og artikel 213, stk. 4.

(8) () For Malta og Bulgarien.

(9) () EUR-Lex – 52022DC0213 – DA – EUR-Lex (europa.eu) .

(10) () EUR-Lex – 52023DC0288 – DA – EUR-Lex (europa.eu) .

(11) () Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland, der ligger inde med hensættelserne til programmerne for det eksterne lånemandat (ELM), oprindelige programmer (makrofinansiel bistand – MFA) og Euratom-programmer.

(12)

() Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling.

(13) ()    EU-segment.

(14) () I henhold til afgørelse (EU) 2022/12018 og afgørelse (EU) 2022/1628 om ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine.

(15) () Kommissionens afgørelse af 25.3.2020 om retningslinjerne for forvaltning af aktiver i den fælles hensættelsesfond (C(2020) 1896 final (EUT C 131 af 22.4.2020, s. 3)).

(16) ()    Ud af de 114 mio. EUR, som er indgående pengestrømme fra indfrielser fra den fælles hensættelsesfond, udgør 60,7 mio. EUR inddrivelser gennem ELM.

(17) () Sammenlignet med 222 mio. EUR i 2022.

(18) () Træk på individuelle garantier nævnes i en særskilt beretning i henhold til artikel 41, stk. 5, i finansforordningen.

(19) () Det er vigtigt at nævne, at der kan opstå betalinger i 2024 eller senere, som kan kræve efterfølgende justering af 2023-regnskabet.

(20) () Heraf 14,7 mio. EUR vedrørende træk i 2022 som følge af, at én af betalingstransaktionerne dækkede perioden fra 1. juni 2022 til 30. november 2023.

(21) () Kommissionens delegerede afgørelse (EU, Euratom) C(2020)7684 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 med nærmere betingelser for beregningen af den fælles hensættelsesfonds effektive tilførselssats (EUT L 42 af 5.2.2021, s. 12).

(22) () EUR-Lex – 52022DC0213 – DA – EUR-Lex (europa.eu) .

(23) () Artikel 2, stk. 1, i retningslinjerne for forvaltning af aktiver.

(24) () 0,04 % sandsynlighed for misligholdelse over en tidshorisont på et år.

(25) () Sammenlignet med 35 % i 2022.

(26) () Sammenlignet med 3,5 % i 2022.

(27) () Sammenlignet med 18 % i 2022.

(28) () Ud over den likviditetsbuffer, der er beskrevet i afsnit 1.5.

(29) () Ved vurderingen af, om obligationer klassificeres som ESG-mærkede med henblik på henregning til den fælles hensættelsesfond, baserer Kommissionen sig på den offentliggjorte vurdering af "anvendelsen af provenuet" af det pågældende aktiv foretaget af de analyse- og dataleverandører, som Kommissionen anvender til sin kapitalforvaltningsfunktion.

(30) () EUR-Lex – 52023DC0288 – DA – EUR-Lex (europa.eu) .

(31) ()    Den fælles hensættelsesfonds kumulerede afkast fra oprettelsen til udgangen af 2023 er -5,22 %, hvilket afspejler følgende sekvens af årlige afkast: 2023 5,21 %, 2022: -8,85 %, 2021: -1,17 %. Med hensyn til målet om kapitalbevarelse i investeringshorisonten (anslået til ni år) er dette fortsat et fuldt opnåeligt mål, navnlig i betragtning af at afkastniveauet efter 2022 har holdt sig på den positive side, i modsætning til de negative eller nulafkast som var fremherskende, da den fælles hensættelsesfond blev oprettet.