Ordfører:

Maurizio MENSI

Medordfører:

Jan PIE

Rådgivere	Alberto DAL FERRO (for ordføreren, Gruppe III) Vassilis THEODOSOPOULOS (for medordføreren, Gruppe I)
Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 27.3.2024
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Vedtaget i sektionen	15.5.2024
Vedtaget på plenarforsamlingen	30.5.2024
Plenarforsamling nr.	588
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	208/2/10

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over strategien for den europæiske forsvarsindustri, der er et vigtigt skridt i retning af at styrke Europas forsvarsberedskab og dermed evnen til at beskytte sine borgere, territorier og kerneværdier samt sin måde at leve på.

1.2.

EØSU mener, at sikring af beredskabet og reaktionsevnen i den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) er en afgørende søjle i Europas forsvarsberedskab, eftersom EDTIB er den interne pålidelige leverandør af den nyeste hardware og software og de nyeste tjenester, som vores væbnede styrker har brug for til at udføre deres opgave.

1.3.

EØSU bifalder skiftet i tilgangen fra nødforanstaltninger til en mere langsigtet strukturel indsats, som er afgørende for at støtte tilpasningen af EDTIB til det nye sikkerhedsmiljø. Udvalget glæder sig navnlig over, at der fokuseres på behovet for at øge europæiske indkøb til at dække europæiske behov. I den forbindelse er det lige så vigtigt at øge, konsolidere og kanalisere den europæiske efterspørgsel i retning af EDTIB som at styrke EDTIB's kapacitet til at imødekomme en sådan efterspørgsel.

1.4.

EØSU glæder sig over, at der sættes fokus på forsyningssikkerhed, som er grundlæggende for Europas forsvarsberedskab, og som i øjeblikket undermineres af en for stor afhængighed af leverandører fra lande uden for EU og manglen på en forvaltningsmekanisme på EU-niveau i krisetider. Udvalget noterer sig også, at den foreslåede ordning for forsyningssikkerhed indeholder adskillige interessante elementer, men at den kan blive problematisk at indføre på grund af forsyningskædernes kompleksitet og den potentielle følsomhed og klassificering af de oplysninger, der kræves til kortlægning og overvågning.

1.5.

EØSU fremhæver desuden betydningen af at styrke partnerskaberne med venligtsindede lande med fælles værdier for at opfylde strategiens mål. Ukraines deltagelse i EU's forsvarsindustrielle programmer og fremme af tættere forbindelser mellem EDTIB og Ukraines forsvarsteknologiske og -industrielle base vil skabe vigtige strategiske fordele for begge parter. Øget koordinering med NATO om emner af fælles interesse vil også være fordelagtig, forudsat at alle EU-medlemsstaternes sikkerhedsinteresser respekteres fuldt ud.

1.6.

Samtidig beklager EØSU, at strategien ikke tager højde for den offentlige holdning. Dette er en vigtig mangel, da den offentlige holdning er en nøglefaktor i demokratiske samfund og på frie markeder som vores og dermed en vigtig drivkraft bag EDTIB's udfordringer med hensyn til bæredygtighed, der påvirker både politiske beslutninger og markedsbeslutninger. Denne udfordring skal håndteres hurtigst muligt, herunder gennem en koordineret EU-dækkende offentlig kommunikationskampagne med henblik på at imødegå mangeårige misforståelser og øge bevidstheden og opbakningen i den europæiske offentlighed om behovet for at beskytte Europas fred, sikkerhed, velstand og værdier og EDTIB's væsentlige bidrag hertil.

1.7.

På denne baggrund mener EØSU, at strategien er behæftet med visse mangler, som fremhævet i det følgende. Med hensyn til strategiens mål vil det centrale instrument for gennemførelsen heraf (programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP)) sandsynligvis ikke være operationelt før udgangen af 2025. Strategien skal derfor suppleres med andre kortsigtede foranstaltninger, der tager sigte på at imødekomme de umiddelbare behov.

1.8.

EØSU opfordrer derfor medlemsstaterne til at acceptere Kommissionens opfordring til på kort sigt at undersøge mulighederne for gennem de tilgængelige instrumenter at fremme omfattende fælles indkøb af forsvarsmateriel, storstilet opskalering af EDTIB og lancering af flagskibsprojekter på forsvarsområdet.

1.9.

EØSU er også af den opfattelse, at det er afgørende at sikre forsvarsindustriens adgang til kvalificeret arbejdskraft, teknologi og forskning både ud fra et industrielt og et strategisk perspektiv. Med henblik herpå er investeringer i uddannelse, forskning og strategiudvikling af afgørende betydning. Desuden bør ovennævnte kampagne med henblik på at øge den europæiske offentligheds bevidsthed om EDTIB's bidrag til Europas sikkerhed, velstand og værdier omfatte en komponent, der har til formål at fremme EDTIB's mangfoldighed og tiltrækningskraft over for fremtidige og unge fagfolk og tilskynde til fjernelse af hindringer såsom civile bestemmelser i reglerne for universiteterne. Initiativer til at fremme arbejdskraftens mobilitet på forsvarsområdet, eventuelt med inspiration fra det militære Erasmusprogram, kunne også undersøges.

1.10.

EØSU understreger, at strategiens succes først og fremmest afhænger af medlemsstaternes fulde engagement og anerkendelse af merværdien af en europæisk tilgang. Udvalget opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at strategien gennemføres uden unødig forsinkelse og understøttes af tilstrækkelige finansielle ressourcer. I den forbindelse støtter EØSU også fuldt ud Kommissionens opfordring til Den Europæiske Investeringsbank om at ændre sine udlånspolitikker og fuldt ud støtte forsvarsindustrien, og glæder sig over præciseringerne vedrørende den manglende medtagelse af forsvarsaktiviteter i EU's miljøklassificeringssystem. Det er vigtigt at etablere en tættere forbindelse og et tættere samarbejde mellem industri, militær, videnskab og forskning.

2.   Baggrund for udtalelsen, herunder det pågældende lovgivningsforslag

2.1.

Den 5. marts 2024 fremlagde Kommissionen og den højtstående repræsentant den første strategi for den europæiske forsvarsindustri nogensinde sammen med et program for den europæiske forsvarsindustri (EDIP).

2.2.

Formålet med strategien er i mere omfattende grad at styrke beredskabet og konkurrenceevnen for den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) som en væsentlig forudsætning for europæisk forsvarsberedskab.

2.3.

Forsvarsberedskabet er blevet afgørende i det nye sikkerhedsmiljø, som er præget af en kraftig stigning i de regionale og globale sikkerhedstrusler og navnlig tilbagekomsten af højintensiv konventionel krigsførelse i Europa efter Ruslands ulovlige, brutale og storstilede invasion af Ukraine i februar 2022.

2.4.

På denne baggrund står EU og medlemsstaterne over for to store udfordringer. På meget kort sigt skal de være i stand til at hjælpe Ukraine med at modstå den russiske aggression. På længere sigt skal EU hurtigt forberede sig på, at der kan opstå en omfattende konflikt. Det er afgørende, eftersom europæiske militæreksperter gentagne gange har advaret om, at Rusland, som i stigende grad kanaliserer sine ressourcer i retning af sit militærapparat, kunne iværksætte et storstilet hybrid- eller militærangreb mod et EU-medlemsland inden for få år. Derudover har en europæisk leder for nyligt udtrykkeligt advaret om, at Europa er gået ind i en »førkrigstid«.

2.5.

For at nå disse mål skal EDTIB altid være klar og i stand til at levere det fulde spektrum af kvalitativt bedre kapaciteter, som de europæiske væbnede styrker har behov for.

2.6.

Dette er imidlertid ikke tilfældet i dag. Efter tre årtier med underinvesteringer i forsvarsmateriel og forsvarsrelateret uddannelse og kompetencer i hele Europa er EDTIB's kapacitet til at producere blevet betydeligt svækket. EU's medlemsstater har hovedsagelig brugt deres begrænsede forsvarsbudgetter til at indkøbe ikkeeuropæiske produkter på en ukoordineret måde.

2.7.

Siden februar 2022 er udgifterne til forsvarsinvesteringer i hele EU steget kraftigt, men tendensen med at købe alene fra udlandet er blevet forværret. Ifølge en nylig undersøgelse blev 78 % af EU-medlemsstaternes indkøb af forsvarsmateriel mellem begyndelsen af Ruslands angrebskrig og juni 2023 foretaget fra leverandører uden for EU, og ifølge de seneste tal fra Det Europæiske Forsvarsagentur blev kun 18 % af de samlede udgifter til materiel i EU anvendt til fælles indkøb i 2022. Denne tendens har yderst skadelige virkninger for EDTIB, da den fører til tab af indtægter, investeringskapacitet, stordriftsfordele, knowhow og produktionskapacitet.

2.8.

For at imødegå denne udfordring skitseres der i strategien for den europæiske forsvarsindustri adskillige tiltag, som er struktureret på tværs af fire søjler: 1) at gøre det lettere for og tilskynde medlemsstaterne til i fællesskab at planlægge, programmere, investere i og indkøbe fra EDTIB (1), 2) at støtte EDTIB's produktions- og innovationskapacitet og fastlægge en EU-ramme for forsyningssikkerhed, 3) at integrere forsvarsindustrielle hensyn i alle EU-politikker, og 4) at styrke partnerskaber med Ukraine, NATO og andre partnere med henblik på at støtte disse mål.

2.9.

I strategien anerkendes det, at de midler, der er til rådighed for EDIP (1,5 mia. EUR) under EU's nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), kun rækker til en mindre indsats, og at de bør suppleres med andre vigtige midler og finansieringskilder på kort sigt. Det er afgørende, at EU's næste flerårige finansielle ramme (FFR) efter 2027 indeholder en ambitiøs finansieringsramme.

2.10.

Strategien indeholder ikkebindende mellemfristede mål vedrørende andelen af handel med forsvarsrelaterede produkter inden for EU på EU's samlede forsvarsmarked.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU glæder sig over strategien for den europæiske forsvarsindustri, der er et vigtigt skridt i retning af at styrke Europas forsvarsberedskab og dermed evnen til at beskytte sine borgere, territorier og kerneværdier samt sin måde at leve på. Det er af afgørende betydning for alle EU's medlemsstater.

3.2.

EØSU mener også, at sikring af EDTIB's beredskab og reaktionsevne er et afgørende element i Europas forsvarsberedskab.

3.3.

EØSU bifalder skiftet i tilgangen fra nødforanstaltninger til en mere langsigtet strukturel indsats, som er afgørende for at støtte tilpasningen af EDTIB til det nye sikkerhedsmiljø.

3.4.

EØSU er af den opfattelse, at strategien i betragtning af EU's kompetencer på forsvarsområdet dækker de vigtigste dimensioner af det foreliggende spørgsmål – herunder konsolidering af efterspørgslen, støtte til industrien, herunder FoU og innovation, forsyningssikkerhed, integrering af forsvarsberedskab i EU-politikkerne og partnerskaber – og sikrer en solid ramme og instrumenter, der kan tilskynde til yderligere europæisk samarbejde.

3.5.

EØSU glæder sig navnlig over, at der fokuseres på behovet for at øge europæiske indkøb til at dække europæiske behov. I den forbindelse er det lige så vigtigt at øge, konsolidere og kanalisere den europæiske efterspørgsel i retning af EDTIB som at styrke EDTIB's kapacitet til at imødekomme en sådan efterspørgsel.

3.6.

Strategiens mål på mellemlang sigt er en vigtig indikator for fremskridt, der er nødvendig for at evaluere og eventuelt justere indsatsen fremover. EØSU beklager imidlertid, at målene ikke er bindende, og mener, at de er blevet sat for lavt og for langsomt i betragtning af de sikkerhedsrisici, der er på spil. Industrien har anslået, at opbygningen af en EDTIB, der er tilpasset det nye sikkerhedsmiljø, kræver, at 80 % af de europæiske forsvarsbudgetter investeres i Europa. EØSU mener, at dette derfor bør være målet, og at EU bør sigte mod at nå det hurtigt og senest i 2040.

3.7.

EØSU opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet til at gøre deres yderste for at sikre, at disse mål ikke forbliver rene forhåbninger, men realiseres fuldt ud. Det vil også bidrage til at undgå unødig fragmentering og dobbeltarbejde og sikre en mere effektiv fordeling af de knappe ressourcer.

3.8.

Indarbejdelse af forsvarsindustrielle overvejelser i alle EU's politikker er en vigtig katalysator i denne henseende. Kommissionens klare budskab med hensyn til EDTIB's væsentlige bidrag til modstandsdygtighed og sikkerhed og behovet for at afspejle dette bidrag i industriens adgang til finansiering er særlig relevant. EØSU støtter også fuldt ud Kommissionens opfordring til Den Europæiske Investeringsbank om at ændre sine udlånspolitikker og fuldt ud støtte forsvarsindustrien, og glæder sig over præciseringerne vedrørende den manglende medtagelse af forsvarsaktiviteter i EU's miljøklassificeringssystem.

3.9.

EØSU glæder sig også over strategiens fokus på forsyningssikkerhed, kritiske råstoffer, mikrochips og kompetencer, som er afgørende for forsvarsberedskabet. Forsyningssikkerheden i Europa undermineres i øjeblikket af en for stor afhængighed af leverandører fra lande uden for EU og manglen på en forvaltningsmekanisme på EU-niveau i krisetider. Den foreslåede ordning for forsyningssikkerhed indeholder adskillige interessante elementer, såsom sondringen mellem forskellige typer kriser og graduerede foranstaltninger samt mulig støtte til strategisk lageropbygning af grundlæggende komponenter. Andre foranstaltninger, såsom åbning af eksisterende rammekontrakter under kriser, kunne også øge forsyningssikkerheden betydeligt. Samtidig kan det være en udfordring at gennemføre en sådan ordning. Forsvarsforsyningskædernes kompleksitet gør det ressourcekrævende og udfordrende at foretage omfattende kortlægning og overvågning, navnlig for elementer uden for Unionen. De nødvendige oplysningers potentielle følsomhed og klassificering kan også udgøre et problem. Dette kan muligvis afbødes ved primært at anvende offentligt tilgængelige oplysninger og anmodninger om frivillige oplysninger, men kunne også begrænse oplysningernes nøjagtighed, validitet, relevans og fuldstændighed.

3.10.

EØSU fremhæver desuden betydningen af at styrke partnerskaberne med venligtsindede lande med fælles værdier for at opfylde strategiens mål. Ukraines deltagelse i EU's forsvarsindustrielle programmer og fremme af tættere forbindelser mellem EDTIB og Ukraines forsvarsteknologiske og -industrielle base vil skabe vigtige strategiske fordele for begge parter, herunder under og efter krigen og med henblik på Ukraines eventuelle tiltrædelse af Unionen. Øget koordinering med NATO om emner af fælles interesse vil også være fordelagtig, forudsat at alle EU-medlemsstaternes sikkerhedsinteresser respekteres fuldt ud.

3.11.

Samtidig beklager EØSU, at strategien ikke tager specifik højde for den offentlige holdning. Dette er en vigtig mangel, da den offentlige holdning er en nøglefaktor i demokratiske samfund og på frie markeder som vores og dermed en vigtig drivkraft bag EDTIB's udfordringer med hensyn til bæredygtighed, der påvirker både politiske beslutninger og markedsbeslutninger. Navnlig mener et betydeligt antal europæere stadig, at forsvarsindustrien er »ubæredygtig«, og at den dræner de offentlige udgifter og derfor ikke fortjener støtte, og ser således bort fra både forsvarets afgørende bidrag til det offentlige gode, som sikkerhed er, og det gensidigt fordelagtige samspil mellem civile og forsvarsmæssige teknologier og innovation. Sådanne misforståelser kan blive forværret af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding i vores samfund og politiske processer som led i hybride kampagner iværksat af ondsindede aktører, navnlig Rusland. Dette negative billede af forsvarsindustrien skaber alvorlige udfordringer for EDTIB, ikke blot med hensyn til adgang til finansiering, men også til forsikring, energi, faciliteter og færdigheder. Denne udfordring skal håndteres hurtigst muligt, herunder gennem en koordineret EU-dækkende offentlig kommunikationskampagne med henblik på at imødegå mangeårige misforståelser og øge bevidstheden og opbakningen i den europæiske offentlighed om behovet for at beskytte Europas fred, sikkerhed, velstand og værdier og EDTIB's væsentlige bidrag hertil. Det er de politiske lederes pligt at minde borgerne i vores frie og demokratiske samfund om, at fred og frihed ikke er gratis og skal forsvares. Samtidig bør den hybride EU-værktøjskasse, som er omfattet af det strategiske kompas, også anvendes til at beskytte EDTIB mod hybride trusler.

3.12.

Overordnet set bifalder EØSU, at strategien anerkender den ekstraordinære udfordring, som den russiske aggression udgør for Europa. Samtidig står Europa også over for andre vigtige risici såsom igangværende og potentielle fremtidige konflikter i og uden for Europas nabolande samt den potentielle tilbagetrækning af dets centrale allierede. Strategien kommer på et tidspunkt, hvor disse udfordringer er blevet akutte, og det længe drøftede behov for, at Europa påtager sig et større ansvar for sin egen sikkerhed, er blevet presserende. Strategiens egentlige benchmark vil derfor være, om den kan klare disse udfordringer.

3.13.

På denne baggrund mener EØSU, at strategien er behæftet med visse mangler, som er fremhævet i det følgende. Med hensyn til strategiens mål vil det centrale instrument for gennemførelsen heraf (programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP)) sandsynligvis ikke være operationelt før udgangen af 2025. Denne tidsramme kan ikke afhjælpe Ukraines presserende behov og medlemsstaternes kortsigtede kapacitetsmangler, som kræver en hurtig indsats. Strategien skal derfor suppleres med andre kortsigtede foranstaltninger, der tager sigte på at imødekomme de umiddelbare behov.

3.14.

EØSU understreger også, at selv om Kommissionen og den højtstående repræsentant gennem strategien bebuder et paradigmeskift i EU's tilgang til forsvarsindustrien, vil strategien i sig selv ikke levere den krigsforberedte forsvarsindustrielle base, som Europa har brug for. Faktisk har medlemsstaterne ressourcerne og den nødvendige beslutningsmyndighed til at vende udviklingen i indkøb af forsvarsmateriel, samarbejde om kapacitetsprogrammer og fastlægge et forsvarsperspektiv som en garanti for sikkerhed. Kommissionen kan opfordre medlemsstaterne til at handle i denne retning og skabe incitamenter til at gøre dette, men de incitamenter, der er til rådighed i dag, er begrænsede og, for så vidt angår finansiering, i sidste ende også afhængige af medlemsstaternes vilje.

3.15.

EØSU understreger, at der i årtier har været en enorm kløft mellem retorik og tiltag fra medlemsstaternes side på en lang række forsvarsrelaterede områder, lige fra harmonisering af militære krav og samarbejdsprojekter til den fortsatte udelukkelse af forsvar i mange nationale pensionsfondes investeringspolitikker for blot at nævne nogle få eksempler. Det er vigtigt at bemærke, at forsvar i medlemsstaterne ofte betragtes som et sekundært spørgsmål og ikke en vigtig prioritet. Desuden er forsvarsbudgetterne, navnlig deres investeringselementer, ofte blevet anvendt som et middel til regulering af budgettet i tider med økonomiske stramninger.

3.16.

EØSU er også enig i Kommissionens vurdering af, at de midler, der indtil videre er til rådighed til gennemførelse af strategien, er utilstrækkelige. EDIP's foreslåede budget på 1,5 mia. EUR udgør for lille en brøkdel af de europæiske behov og forsvarsudgifter til at have en strukturel indvirkning på markedet, mens den potentielle udnyttelse af de ekstraordinære fortjenester fra indefrosne russiske aktiver til finansiering af EDIP stadig langtfra er sikker.

3.17.

EØSU opfordrer derfor medlemsstaterne til at acceptere Kommissionens opfordring til på kort sigt at undersøge mulighederne for gennem de tilgængelige instrumenter at fremme omfattende fælles indkøb af forsvarsmateriel, en storstilet opskalering af EDTIB og lanceringen af flagskibsprojekter på forsvarsområdet. Den påtænkte overvejelse af forsvarsinvesteringer som en relevant faktor i den reviderede stabilitets- og vækstpagt kan være særlig relevant for finansieringen af sådanne projekter.

3.18.

EØSU tilslutter sig Kommissionens vurdering af, at opfyldelsen af strategiens mål vil kræve en meget ambitiøs finansieringsramme under den næste FFR. Støtte til tilpasningen af EDTIB til den nye æra med strategisk konkurrence kan kræve en EU-budgetpost til forsvar på omkring 100 mia. EUR for perioden 2028-2035. Denne finansieringsramme er nødvendig for at finansiere FoU-projekter tilstrækkeligt under en styrket Europæisk Forsvarsfond og for at tilskynde til og støtte medlemsstaternes fælles indkøb og opretholdelse af kapaciteter, navnlig kritiske katalysatorer, og støtte industrien i at øge beredskabet, produktionskapaciteten og modstandsdygtigheden i forsyningskæden under en fuldt udbygget efterfølger til EDIP.

3.19.

EØSU er også af den opfattelse, at det er afgørende at sikre forsvarsindustriens adgang til kvalificeret arbejdskraft både ud fra et industrielt og et strategisk perspektiv. Med henblik herpå bør ovennævnte kampagne, der skal øge den europæiske offentligheds bevidsthed om og opbakning til EDTIB's bidrag til Europas sikkerhed, velstand og værdier, omfatte en komponent, der har til formål at fremme EDTIB's mangfoldighed og tiltrækningskraft over for fremtidige og unge fagfolk og tilskynde til fjernelse af hindringer såsom civile bestemmelser i reglerne for universiteterne. Initiativer til at fremme arbejdskraftens mobilitet på forsvarsområdet, eventuelt med inspiration fra det militære Erasmusprogram, kunne også undersøges.

3.20.

Som konklusion mener EØSU, at strategien for den europæiske forsvarsindustri er en vigtig anerkendelse af de udfordringer, som Europa står over for, og det presserende behov for en omfattende indsats for at styrke EDTIB's beredskab og konkurrenceevne. Samtidig afslører de foranstaltninger, der foreslås for at nå dette mål, grænserne for EU's beføjelser og ressourcer på forsvarsområdet.

3.21.

EØSU understreger således, at strategiens succes først og fremmest afhænger af medlemsstaternes fulde engagement og anerkendelse af merværdien af en europæisk tilgang.

3.22.

EØSU mener desuden, at det kun er stats- og regeringscheferne, der kan gå i spidsen og levere den konkrete opbakning fra medlemsstaterne, som er presserende nødvendig for at sikre en væsentlig opgradering af det europæiske forsvars (industrielle) beredskab.

3.23.

EØSU opfordrer derfor til en parallel indsats i Det Europæiske Råd, som går videre end strategien for den europæiske forsvarsindustri og sikrer, at det europæiske forsvar og EDTIB får den fulde støtte, der er nødvendig fra medlemsstaterne og Europa-Parlamentet for at styrke den europæiske teknologiske suverænitet og strategiske autonomi i det aktuelle kritiske sikkerhedsmiljø.

3.24.

EØSU understreger også, at den europæiske forsvarsindustri er en af de centrale industrier, der understøtter fremtiden for den europæiske strategiske autonomi. Det skyldes ikke bare selve forsvarets kritiske betydning, men også at virksomheder, der er aktive på forsvarsområdet, også er centrale aktører i Europas strategisk vigtige rumsektor og udvikler pålidelige avancerede cybersikkerhedsløsninger til at beskytte Europas kritiske digitale infrastrukturer.

3.25.

Endelig opfordrer EØSU medlemsstaterne til, med tanke på det stadig farligere geopolitiske miljø og på de alvorlige konsekvenser, som en ukoordineret og ineffektiv gennemførelse af strategien og andre relevante foranstaltninger kunne have for vores fælles europæiske sikkerhed, at undersøge alle muligheder for at gøre bedre brug af de eksisterende traktatbestemmelser, der muliggør en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar.

---

(1)  Jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2418 af 18. oktober 2023 om oprettelse af et instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA) (EUT L, 2023/2418, 26.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2418/oj) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (COM(2022) 349 final) (EUT C 486 af 21.12.2022, s. 168).