Ordfører:

María del Carmen Barrera Chamorro

Rådgiver	Ioannis Grigoriadis, for ordføreren
Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 11.12.2023
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	17.5.2024
Vedtaget på plenarforsamlingen	31.5.2024
Plenarforsamling nr.	588
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	181/2/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) understreger, at politikken for førtiltrædelsesbistand er et uundværligt redskab i udvidelsespolitikken, hvis indflydelse kan styrkes for at fremme fred og velstand på hele det europæiske kontinent, navnlig i regioner, hvor freden og stabiliteten for nylig er blevet udfordret.

1.2.

For at forberede kandidatlandene på en fuldstændig gennemførelse af samhørighedspolitikkens instrumenter i fremtiden bør politikken for førtiltrædelsesbistand i højere grad skræddersys til styrkerne, udfordringerne og behovene i de respektive regioner og i naboregionerne til EU's medlemsstater.

1.3.

EØSU anbefaler, at politikken for førtiltrædelsesbistand i kandidatlandene investerer mere systematisk i udviklingen af menneskelig kapital, uddannelse og social integration for at forebygge og mindske sociale uligheder. Det er afgørende at fremme forbindelserne med civilsamfundsorganisationer og inddrage dem i en bedre planlægning af politikken for førtiltrædelsesbistand.

1.4.

Den fremtidige samhørighedspolitik bør prioritere beskyttelsen af sårbare grupper, som står over for flere og enorme hindringer for deres økonomiske og sociale udvikling, og som kan møde yderligere udfordringer i den fremtidige tiltrædelsesproces.

1.5.

Stærkere partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i kandidatlandene er ikke kun uvurderlige til fremme af udvidelsesmålene, de stemmer også overens med effektive og inkluderende udviklingsstrategier ved at anvende de etablerede principper om stærkt partnerskab og delt forvaltning.

1.6.

Politikken for førtiltrædelsesbistand bør nyde godt af al den nødvendige støtte til at fremme vækst og genopretning på tværs af de europæiske regioner. Dette omfatter gennemførelse af den grønne og den digitale omstilling og støtte til regionerne, når de tilpasser sig til de igangværende demografiske, industrielle, strategiske og sikkerhedsmæssige udfordringer.

1.7.

EØSU understreger, at den rolle som samhørighedspolitikken spiller, skal handle om meget mere end grundlæggende investeringer. Den skal fokusere på institutions- og kapacitetsopbygning, herunder venskabsbyprogrammer og støtte til civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter (1). Erfaringerne fra de baltiske lande har vist, at en forbedring af den institutionelle kapacitet muliggør en mere effektiv anvendelse af samhørighedspolitikkens midler og fremskynder landenes integration og økonomiske vækst. Midlerne har også hjulpet disse lande med at gå forrest i en effektiv udformning af de offentlige politikker.

1.8.

EØSU understreger, at udvidelsesrunderne også har haft indvirkning på de nuværende medlemsstater og deres regioner, da de nye medlemsstater tilslutter sig det indre marked og påvirker den internationale værdikæde og arbejdskraftmigrationen i EU. Der er derfor behov for yderligere midler til investeringer i de regioner, der grænser op til kandidatlandene, samt i regioner i de nuværende medlemsstater, der er hårdt ramt af ændringer i de europæiske og globale værdikæder som følge af udvidelsen.

1.9.

EØSU påpeger, at det i betragtning af omfanget af udfordringerne, navnlig i Ukraine, ikke er tilstrækkeligt kun at forlade sig på politikken for førtiltrædelsesbistand. EU er nødt til at træffe specifikke foranstaltninger, eventuelt gennem ad hoc-mekanismer, som kan sikre, at de mest presserende og krævende spørgsmål såsom genopbygning efter krigen håndteres effektivt. Dette er afgørende for, at indvirkningen af og fordelene ved enhver fremtidig offentlig politik kan maksimeres.

1.10.

EØSU mener, at en af de største udfordringer for udvidelsen af EU vil være at forhindre en forværring af de retsstatslige forhold efter en tiltrædelse. Denne risiko kan afbødes ved at inkludere værktøjer til at sikre, at retsstatsprincippet overholdes efter tiltrædelsen, i de nye tiltrædelsestraktater såsom effektive metoder til at suspendere stemmerettigheder og EU-midler i tilfælde af manglende overholdelse af EU's grundlæggende værdier og retsstatsprincippet. Andre udfordringer, der ofte nævnes, såsom EU-institutionernes funktionsmåde og indvirkningen på EU-budgettet kan håndteres gennem overgangsperioder og EU-reformer under tiltrædelsesforhandlingerne (2).

1.11.

Kommissionen bør sideløbende med udvidelsesprocessen rette sine reformer af den fremtidige samhørighedspolitik mod at øge effektiviteten af de nuværende politikker baseret på øget specialisering og diversificering i kombination med større fleksibilitet og finansiel specialisering. Ingen finansiel bistand kan føre til økonomisk velstand uden en parallel indsats inden for institutionsopbygning, forvaltningsreformer og inddragelse af civilsamfundet.

1.12.

EØSU understreger behovet for en hurtig indsats for at dæmme op for udvandring fra EU-kandidatlandene, som er en trussel mod den potentielle økonomiske og sociale udvikling, gennem forskellige politiske foranstaltninger, herunder investeringer i menneskelig kapital.

1.13.

EØSU mener, at det er vigtigt at forbedre situationen for unge i kandidatlandene. Der skal gøres en indsats for at fremme færdigheder og beskæftigelse blandt de unge og forbedre deres muligheder for både uddannelse og kvalitetsbeskæftigelse sideløbende med boligløsninger. Der bør også tilskyndes til dialog med unge og deltagelse af unge i ungdomsgarantiinitiativer.

1.14.

EØSU anbefaler, at der gøres en større indsats for at tage hånd om de mest sårbare personer og grupper i kandidatlandene ved ikke blot at integrere dem i beskyttelsessystemerne, men også tage hensyn til dem i beslutningsprocessen, da det er den bedste måde at sikre overholdelsen af det første grundprincip i samhørighedspolitikken, nemlig at »ingen må lades i stikken«.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Ruslands aggression mod Ukraine truer ikke blot en europæisk stats suverænitet og territoriale integritet. Den har også vist sig at være en klar udfordring for den europæiske integration og de politiske værdier, der har understøttet den europæiske integration i de seneste 75 år. Det er derfor bydende nødvendigt, at Den Europæiske Union lever op til sit historiske ansvar og signalerer til Vestbalkan og Østeuropa, at den ikke svigter de stater, der står over for den russiske trussel, men fremskynder alle bestræbelser på at fremme deres integration i Den Europæiske Union. Samhørighedspolitikkens instrumenter kan bidrage til at øge effektiviteten af EU's udvidelsesinitiativer på Vestbalkan og i Østeuropa (3).

2.2.

Samhørighedspolitikken er blevet en af EU's flagskibspolitikker. Siden samhørighedspolitikken første gang blev forankret i Romtraktaten, er den blevet hjørnestenen i den europæiske solidaritet og har bidraget til en mere retfærdig Union. Som sådan har den fået en helt væsentlig plads i EU's udvidelsespolitiske prioriteter.

2.3.

Udvidelse er med rette blevet beskrevet som et af de mest effektive instrumenter i EU's udenrigspolitik. Gennem udvidelsesrunderne er Den Europæiske Union blevet større, stærkere og mere fredelig og retfærdig. Det ville ikke være en overdrivelse at sige, at udvidelsen har spredt fred, velstand og sikkerhed på tværs af det europæiske kontinent.

2.4.

Som EU's ledere fastslog i Granadaerklæringen (4), er udvidelsen en drivkraft, der kan forbedre de europæiske borgeres økonomiske og sociale levevilkår og derved mindske forskellene mellem landene, og den skal fremme de værdier, som Unionen bygger på. Denne erklæring understreger betydningen af politikker for førtiltrædelsesbistand som et væsentligt element i EU's udvidelse.

2.5.

Det er afgørende at stille politikken for førtiltrædelsesbistand til rådighed for kandidatlandene, da det letter kandidatlandenes fremtidige integration i Unionen og styrker de centrale europæiske værdiers tiltrækningskraft i både medlemsstater og kandidatlande.

3.   Sociale hensyn og garantier

3.1.

EØSU mener, at det er afgørende at sikre fuld respekt for gældende EU-ret i forbindelse med optagelse i EU, herunder de grundlæggende rettigheder, EU-reglerne på det sociale område og respekt for og styrkelse af den sociale og den civile dialog. Der bør navnlig være fokus på at sikre fuld respekt for arbejdsmarkedets parters og civilsamfundsorganisationernes rettigheder. Inden for disse rammer er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig finansiering til kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne i tiltrædelseslandene. Udvidelsen skal være vellykket for arbejdstagere, virksomheder, SMV'er og civilsamfundsorganisationer i både de nye og de eksisterende medlemsstater.

3.2.

EØSU er overbevist om, at en gradvis, meritbaseret tilgang til opnåelse af yderligere fordele under EU-tiltrædelsesprocessen er den bedste vej frem for udvidelsen af Unionen. Kommissionen bør udarbejde et forslag, der kan lette kandidatlandenes institutionelle konnektivitet og deres adgang til arbejdet i EU-institutionerne, herunder Kommissionens forskellige generaldirektorater, også under tiltrædelsesprocessen. Kommissionen bør sikre, at støttemodtagerne modtager rettidig teknisk bistand til tilpasning og gennemførelse af EU-retten. EØSU opfordrer til en klar afvisning af enhver usammenhængende tilgang til tiltrædelsesforhandlingerne: Adgangen til det indre marked eller dele heraf bør kobles sammen med fuld tilpasning til de grundlæggende rettigheder og den gældende EU-ret på det sociale område. Samtidig bør adgangen til det indre marked bygge på fair konkurrence, som i praksis vil sige tilpasning til den relevante gældende EU-ret (f.eks. på det sociale område, miljøområdet, statsstøtteområdet osv.)

3.3.

EØSU mener, at forhandlingerne om EU's udvidelse giver mulighed for at overveje, hvordan EU's institutionelle ramme bør tilpasses. Det er nødvendigt at reformere EU-institutionerne for at garantere en mere effektiv, social og progressiv institutionel ramme, der giver EU mulighed for at sikre en mere dynamisk og konkurrencedygtig EU-økonomi, der går hånd i hånd med bedre leve- og arbejdsvilkår, forbedret konkurrenceevne og en mere velfungerende økonomi.

3.4.

EU skal reagere på de voksende uligheder og sikre forbedringer for borgere, som allerede er ramt af de langvarige virkninger af sparepolitikkerne, pandemien og den høje inflation i 2022 og 2023.

3.5.

Med henblik på EU's udvidelse opfordrer EØSU til, at der udvikles et nyt finanspolitisk investeringsinstrument, en EU-suverænitetsfond for en retfærdig socioøkonomisk omstilling og fælles goder, hvor ingen borgere og ingen regioner lades i stikken.

3.6.

Der er behov for en stærk europæisk industripolitik med betydelige og effektive offentlige og private investeringer, der understøtter kvalitetsjob og sociale fremskridt. Nedgangen i konkurrenceevnen er fortsat den største hindring for den europæiske økonomi og for samhørighedspolitikkens fremtid.

3.7.

Kommissionen bør udstikke retningslinjer for debatten om fremtidige institutionelle reformer ved at:

3.7.1.

opfordre til en fuldstændig, korrekt og komplet gennemførelse af reformen af den økonomiske styring for at sikre, at social retfærdighed, sociale fremskridt og forbedring af menneskers arbejds- og levevilkår samt beskyttelse af miljøet betragtes som centrale mål for de økonomiske politikker, herunder ved at styrke investeringerne i offentlige tjenester

3.7.2.

sikre en stærkere rolle for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne i beslutningsprocessen. Dette kan kun realiseres ved at gennemføre samhørighedspolitikkens vigtigste værdier såsom partnerskabsprincippet om solidaritet, udvikling på flere niveauer og flerniveaustyring.

4.   Udvidelse og samhørighedspolitik: erfaringer fra udvidelsesrunderne i 2004/2007

4.1.

EØSU glæder sig over Det Europæiske Råds beslutning fra december 2023 om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina, Moldova og Ukraine. EØSU mener imidlertid, at dette kræver aktivering af en række politiske instrumenter for førtiltrædelsesbistand til fremme af centrale EU-politikker i tiltrædelseslandene.

4.2.

Politikken for førtiltrædelsesbistand har spillet en central rolle ved næsten alle udvidelser, og den har lettet nye medlemsstaters tiltrædelse på en måde, der gavnede dem og resten af EU. Den nuværende samhørighedspolitik blev udformet som en politik, der bl.a. skulle fremme en vellykket integration af Spanien og Portugal i Det Europæiske Fællesskab (5). Den kommende udvidelse bliver den ottende. EU har i forbindelse med alle udvidelsesprocesserne været i stand til at kombinere udvidelse og uddybning på en effektiv måde.

4.3.

EØSU vil gerne fremhæve udvidelsen i 2004, som er den hidtil største. Investeringer i forberedelsen af de central- og østeuropæiske lande førte til en efterfølgende stigning i finansieringen, hvilket bidrog til fremskridt inden for infrastruktur, investeringer i produktiv kapital, menneskelig kapital, udenlandske direkte investeringer, miljøforhold og beskæftigelse i alle medlemsstater efter 2004. Udvidelse styrker det indre markeds funktion, hvilket andre medlemsstater nyder godt af, da det indre marked og samhørighedspolitikken er drivkræfter for vækst i alle medlemsstater.

4.4.

EØSU understreger derfor, at den komplekse situation, som mange kandidatlande befinder sig i, kræver en samhørighedspolitik, der er robust, og som kan tilpasses de enkelte landes individuelle forhold. Disse spænder fra institutionelle spørgsmål i mange af kandidatlandene til genopbygning efter konflikter i Bosnien-Hercegovina og Kosovo (6) og den usikre fremtid efter konflikten i Ukraine. Samhørighedspolitikken kan skabe fundamentet ved at tilvejebringe kerneinvesteringer til integration og udvikling, uanset de enkelte landes situation.

4.5.

EØSU påpeger, at der er behov for en skræddersyet tilgang til politikken for førtiltrædelsesbistand, der også tager ad hoc-værktøjer i betragtning med vægt på teknisk ekspertise, der inddrager hold fra EU og medlemsstaterne. Albanien og Nordmakedonien har f.eks. anderledes økonomiske og sociale strukturer end EU-medlemsstaterne. Ukraine har til gengæld brug for en større genopbygningsindsats efter den russiske angrebskrig. En specifik stedbaseret strategi for hvert land og hver region vil sikre, at investeringer under samhørighedspolitikken er skræddersyet til de specifikke udviklingsbehov og -prioriteter i hvert land og hver region.

4.6.

EØSU understreger erfaringerne fra tidligere udvidelsesrunder med hensyn til synergi, idet de langsigtede fordele ved en velgennemført samhørighedspolitik for de nye medlemmer omfatter bæredygtig vækst, social samhørighed og en forbedret konkurrenceevne. Optagelse af alle disse lande kan også fungere som en stabiliserende faktor i en historisk set fragmenteret og konfliktfyldt del af Europa og skabe grundlaget for langt større social og politisk stabilitet og dermed for en mere bæredygtig økonomisk udvikling.

4.7.

Da Den Europæiske Union indleder endnu en udvidelsesproces, der vil øge antallet af medlemmer fra 27 til 36, er det vigtigt, at vi minder os selv om, at samhørighed og udvidelse hænger sammen. Den aktuelle udvidelsesproces har navnlig betydelige ligheder med udvidelsen i 2004/2007, hvad angår antallet af borgere og udviklingsniveauer. Vi kan derfor lære af erfaringerne med hensyn til politikkens effektivitet, dens gennemførelse og virkning, processens inklusivitet og i forhold til, om ubalancer er blevet afhjulpet.

4.8.

Førtiltrædelsesmidlerne var afgørende med henblik på at forberede de fremtidige medlemsstater og sikre deres imponerende økonomiske resultater efter tiltrædelsen. Relativt små investeringer banede vejen for en hurtig udvikling og førte til efterfølgende stigninger i finansieringen, hvilket bidrog til fremskridt inden for infrastruktur, investeringer i produktiv kapital, menneskelig kapital, udenlandske direkte investeringer, miljøforhold og beskæftigelse i alle lande efter 2004 (7).

4.9.

I Granadaerklæringen hedder det, at udvidelse er en geostrategisk investering i fred, sikkerhed, stabilitet og velstand … Vi vil adressere centrale spørgsmål vedrørende vores prioriteter, politikker og vores handleevne. Dette vil gøre EU og den europæiske suverænitet stærkere.

4.10.

Udvidelse er fortsat Europas eksistensberettigelse og en mulighed for at forbedre EU's institutionelle struktur.

4.11.

Synspunkterne hos civilsamfundsorganisationerne i kandidatlandene er uvurderlige for en bedre planlægning af udvidelsen og finjustering med hensyn til politikkerne for førtiltrædelsesbistand.

4.12.

EØSU understreger, at udvidelsen af EU ikke kun vil skabe økonomisk stress, men også store strategiske, politiske og finansielle fordele for Den Europæiske Union (8). Det gælder især i forbindelse med Ukraine, som er det største EU-kandidatland (9).

5.   Betydningen af samhørighedspolitikken for EU's udvidelse

5.1.

Udviklingen i EU-kandidatlandene på Vestbalkan og i Østeuropa kræver stærk finansiel og institutionel støtte, hvilket er kernen i EU's politikker for førtiltrædelsesbistand. Samhørighedsstøtten bør betragtes som en forudsætning for en vellykket og effektiv integration af potentielle medlemsstater i Den Europæiske Union.

5.2.

Økonomierne i kandidatlandene på Vestbalkan har for nylig vist positive tegn. Der er dog stadig meget, der skal gøres for at bidrage til konvergensprocessen mellem økonomierne på Vestbalkan og det europæiske gennemsnit. Disse foranstaltninger omfatter økonomiske og politiske reformer, kapacitetsopbygning, bekæmpelse af korruption og skyggeøkonomi og en styrkelse af retsstatsprincippet. Konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine har været ødelæggende for håbet om en stærkere økonomisk genopretning.

5.3.

Ukraines og andre østeuropæiske kandidatlandes økonomier har stået over for hidtil usete udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig. Ukraines tiltrædelse vil forbedre EU's energisikkerhed og kan reducere energiomkostningerne. Den kan stabilisere EU's østlige nabolande og styrke EU's militære og sikkerhedsmæssige kapacitet. Frygten for konsekvenserne af Ukraines tiltrædelse for EU's finanser er overdrevet, da omkostningerne ved udvidelsen vil være betydelige, men stadig overkommelige. Krigsbistand og planlægning af efterkrigstidens økonomiske udviklingsforanstaltninger er blevet en afgørende dimension af den europæiske politik for førtiltrædelsesbistand (10).

5.4.

Politikken for førtiltrædelsesbistand kan ikke imødekomme behovene i forbindelse med EU's udvidelse uden at tage behørigt hensyn til den europæiske vækstmodel og Kommissionens nye vækstplan for Vestbalkan. Dens søjler fokuserer på:

5.4.1.

en styrkelse af den økonomiske integration med EU's indre marked. Der foreslås syv prioriterede foranstaltninger: 1. fri bevægelighed for varer 2. fri bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdstagere 3. adgang til det fælles eurobetalingsområde (SEPA) 4. facilitering af landevejstransport 5. integration og dekarbonisering af energimarkederne 6. det digitale indre marked 7. integration i industrielle forsyningskæder

5.4.2.

fremme af den økonomiske integration med Vestbalkan gennem det fælles regionale marked

5.4.3.

fremskyndelse af grundlæggende reformer, herunder vedrørende grundprincipklyngen, støtte til Vestbalkanlandenes vej mod EU-medlemskab, fremme af en bæredygtig økonomisk vækst, herunder ved at tiltrække udenlandske investeringer og styrke den regionale stabilitet

5.4.4.

en forøgelse af den finansielle bistand for at støtte reformer.

5.5.

Udfordringer såsom klimakrisen, inflation, migration, social modstandsdygtighed, digitalisering og innovation er alle afgørende i betragtning af de strategiske og økonomiske forhold i Europa og verden.

5.6.

Kommissionen bør styre debatten om fremtidige institutionelle reformer på grundlag af konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid og Europa-Parlamentets beslutning om forslagene til ændring af traktaterne under hensyntagen til udviklingen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dette kan kun sikres ved at anvende samhørighedspolitikkens vigtigste værdier.

5.7.

EØSU fastslår i en udtalelse (11), at begrebet »samhørighedspolitik 2.0«, som omfatter delt forvaltning, en regional tilgang, forfinansiering og medfinansieringssatser, er af afgørende betydning.

5.8.

Dialog og samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i kandidatlandene er af allerstørste betydning. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer bør inddrages i alle faser af samhørighedspolitikken fra udformning til gennemførelse og revision. Denne inddragelse af økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter fremmer ejerskab, indflydelse og en helhedsorienteret tilgang til politikudformning og -forvaltning og vil føre til en effektiv udnyttelse af midlerne.

5.9.

Som i udvidelsesrunderne i 2004/2007 bør samhørighedspolitikken ikke betragtes som synonym med økonomisk støtte. Alle støtteforanstaltninger bør omfatte kapacitetsopbygning i den offentlige forvaltning og civilsamfundet samt institutionsopbygning, så de kan være effektive og forberede gennemførelsen af samhørighedspolitikken.

5.10.

Samhørighedspolitikken bør navnlig tage hensyn til den potentielle virkning, som udvidelsen vil få i EU-regioner i Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Kroatien, Grækenland, Polen og Slovakiet, der støder op til EU-kandidatlande. Et grænseoverskridende samarbejde er afgørende for en vellykket gennemførelse af denne politik.

5.11.

EØSU efterlyser derfor en mere ambitiøs FFR for den næste programmeringsperiode, således at udfordringerne i forbindelse med udvidelsen kan imødegås effektivt.

5.12.

Mange års erfaring med samhørighedspolitik, der er udformet og gennemført af EU-institutionerne og medlemsstaterne, har resulteret i akkumulering af et sæt normer og praksisser, som udgør en »samhørighedskultur«. Udbredelsen af denne samhørighedskultur til kandidatlandene gennem udvidelsesprocessen og tiltrædelsesforhandlingerne bør være en af EU's vigtigste prioriteter.

6.   Talerør for civilsamfundet

6.1.

Civilsamfundsorganisationerne i kandidatlandene har et negativt syn på gennemførelsen af førtiltrædelsespolitikkerne i deres respektive lande.

6.2.

Social dialog og høring af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet er af afgørende betydning. De repræsentative organisationer anfører imidlertid, at der ikke tages effektivt og virkningsfuldt hensyn til disse instrumenter i udvidelsesprocessen og beslutningstagningen.

6.3.

Det er vigtigt at være opmærksom på de mest sårbare grupper, men de repræsentative organisationer anfører, at der ikke er særlig fokus på disse grupper, at den sociale beskyttelse er utilstrækkelig, og at der ikke tages hensyn til dem i beslutningstagningen.

6.4.

Et overvældende flertal af de adspurgte, svarede, at de var bekendt med de centrale principper om flerniveaustyring og delt forvaltning i samhørighedspolitikken, og at de var klar over, hvordan partnerskabsprincippet skal anvendes.

6.5.

Den nye vækstplan for Vestbalkan betragtes som en enestående mulighed for at fokusere på menneskelig kapital og de økonomiske og sociale aspekter af førtiltrædelsesbistanden. Kandidatlandene kan inddrages i debatten om politikken for førtiltrædelsesbistand (12).

6.6.

Udvandringen af kvalificeret arbejdskraft er en af de største trusler mod kandidatlandenes økonomier og samfund. Unge mennesker drives ofte til at emigrere på grund af manglende tillid til institutionerne og manglende motivation og muligheder, herunder problemer i uddannelsessystemerne. Arbejdsløshed og mangel på kvalitetsbeskæftigelse samt boligmangel for unge er presserende problemer. De adspurgte anfører også, at der mangler dialog og inddragelse i ungdomsgarantiinitiativerne.

6.7.

Mennesker med handicap melder om manglende offentlig støtte. Den manglende opmærksomhed på de mest sårbare grupper gør det vanskeligt for kandidatlandene at nå samhørighedspolitikkens grundlæggende mål om »ikke at lade nogen i stikken«.

---

(1)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalelse — Ny vækstplan og en reform- og vækstfacilitet for Vestbalkan (COM(2023) 691 final og COM(2023) 692 final) (EUT C, C/2024/4065, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4065/oj).

(2)   Darvas, Z., M. Dabrowski, H. Grabbe, L. Léry Moffat, A. Sapir og G. Zachmann (2024) »Ukraine’s path to European Union membership and its long-term implications«, politisk notat, 5/2024, Bruegel.

(3)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalelse — Ny vækstplan og en reform- og vækstfacilitet for Vestbalkan (COM(2023) 691 final og COM(2023) 692 final) (EUT C, C/2024/4065, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4065/oj).

(4)   https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2023/10/06/granada-declaration/.

(5)   presentation_final_report_20022024.pdf.

(6)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(7)   Rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Samhørighedspolitikkens Fremtid: Forging a Sustainable Future Together: Cohesion for a Competitive and Inclusive Europe, februar 2024, s. 42-44.

(8)   Akhvlediani Tinatin og Movchan Veronika, »The Impact of Ukraine’s Accession on the EU’s Economy: The Value Added of Ukraine« (Tallinn: ICDS, 2024), s. 28-30.

(9)   Darvas, Z., M. Dabrowski, H. Grabbe, L. Léry Moffat, A. Sapir og G. Zachmann (2024) »Ukraine’s path to European Union membership and its long-term implications«, politisk notat, 5/2024, Bruegel.

(10)  Dokument fra Bruegel Institute, marts 2024.

(11)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedspolitikken: på vej mod en samhørighedspolitik 2.0« (sonderende udtalelse) (EUT C, C/2023/859, 8.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/859/oj).

(12)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalelse — Ny vækstplan og en reform- og vækstfacilitet for Vestbalkan (COM(2023) 691 final og COM(2023) 692 final) (EUT C, C/2024/4065, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4065/oj).