Offentliggørelse af en ansøgning om godkendelse af en væsentlig ændring af en varespecifikation i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2023/C 202/13)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen om ændring, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»Parmigiano Reggiano«

EU-nr.: PDO-IT-0016-AM06 — 2.12.2021

BOB (X) BGB ( )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Consorzio del Formaggio Parmigiano-Reggiano [konsortiet for osten »Parmigiano Reggiano«]

Hovedkontor: Via J.F. Kennedy, 18

42124 Reggio Emilia (RE)

ITALIEN

Tlf. +39 0522307741

Fax +39 0522307748

E-mail: staff@parmigianoreggiano.it

Konsortiet for osten »Parmigiano Reggiano« er sammensat af producenter af »Parmigiano Reggiano«. Konsortiet er berettiget til at indgive en ansøgning om ændring i henhold til artikel 13, stk. 1, i dekret nr. 12511 af 14. oktober 2013 fra det italienske ministerium for landbrug, fødevarer og skovbrug.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

☐	Produktets betegnelse

☒	Beskrivelse af produktet

☐	Geografisk område

☐	Bevis for oprindelse

☒	Produktionsmetode

☐	Tilknytning

☒

Mærkning

☒	Andet: emballage, bestemmelser om fodring af køer

4.   Type ændring

☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.

☐	Ændring –– der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 –– af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(er)

Standarden for ostefremstilling er blevet opdelt i artikler for at gøre den mere struktureret og lette læsningen samt bringe den i overensstemmelse med bestemmelserne om identifikationsmærkning og bestemmelserne om fodring af køer, som allerede var struktureret i artikler.

Afsnittet »Beskrivelse af produktet«

Standard for ostefremstilling

-   Artikel 1

I stk. 1 er det italienske ord for »skummet« blevet ændret fra scremato til decremato.

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.2 i enhedsdokumentet.

Det tidligere anvendte udtryk parzialmente scremato betyder »delvis skummet«, hvilket kan antyde en krævet procentdel fedtindhold, mens processen med at skumme fløden af mælken for at fremstille »Parmigiano Reggiano«-osten er baseret på erfaring og håndværksmæssig teknik snarere end på en bestemt værdi.

Henvisningen til »køer« i stk. 1 er ændret til »malkekøer«.

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.2 og 3.3 i enhedsdokumentet.

Formålet hermed var at tilpasse terminologien til artikel 1 i bestemmelserne om fodring af køer, der henviser til malkekvægbestanden som omfattende alle malkekøer, goldkøer og kvier fra den sjette måned i drægtighedsperioden.

Følgende punktum i stk. 1: Mælken må ikke underkastes varmebehandling, og der må ikke tilføjes tilsætningsstoffer.

er ændret som følger:

Mælken må ikke underkastes varmebehandling, fysisk eller mekanisk behandling, såsom centrifugering, baktofugering eller mikrofiltrering, og der må ikke tilføjes tilsætningsstoffer.

Denne ændring er delvist inkluderet i punkt 3.2 i enhedsdokumentet.

Denne ændring har til formål at gøre det klart, at mælken ikke må underkastes nogen varmebehandling, fysisk eller mekanisk behandling, ved udtrykkeligt at nævne fysiske og mekaniske behandlinger og give nogle eksempler på forbudte processer for at understrege, at mælken skal være rå og ubehandlet, når den anvendes.

-   Artikel 4

I stk. 1:

—

Følgende sætning: »Parmigiano Reggiano« har følgende kendetegn: er ændret som følger: »Parmigiano Reggiano« må ikke underkastes nogen behandling, der forringer dens kemiske/fysiske eller organoleptiske egenskaber, og har følgende kendetegn: Denne ændring er inkluderet i punkt 3.2 i enhedsdokumentet.

Verbale eller grafiske henvisninger til »Parmigiano Reggiano« BOB eller den beskyttede betegnelse »Parmesan« (EU-Domstolen, sag C-132/05, 26. februar 2008) findes i mærkningen, præsentationen eller reklamen for en lang række færdigpakkede og sammensatte, tilberedte og forarbejdede fødevarer på markedet, navnlig i EU. Anvendelsen af sådanne henvisninger er steget betydeligt, både på grund af omdømmet for betegnelsen »Parmigiano Reggiano« (eller »Parmesan«), og fordi »Parmigiano Reggiano«-osten er en alsidig ingrediens, der kan anvendes i tilberedningen af mange fødevarer. Disse produkter giver ofte anledning til flere problemer, navnlig fordi den ingrediens, der betegnes som »Parmigiano Reggiano« eller »Parmesan«, reelt ikke er »Parmigiano Reggiano«, men snarere et halvforarbejdet produkt, der er fremstillet af »Parmigiano Reggiano«, men som ikke længere har de egenskaber, der kræves i varespecifikationen, fordi osten er blevet underkastet særlige behandlinger såsom dehydrering, frysetørring eller blanding med andre ingredienser.

Det er nødvendigt at undgå, at omdømmet for »Parmigiano Reggiano« udnyttes ved anvendelse af betegnelsen udelukkende med det formål at tilføre merværdi til en færdigvare, der indeholder et halvforarbejdet produkt, som er fremstillet af »Parmigiano Reggiano«. Med de gældende regler er der på EU-markedet imidlertid opstået vanskeligheder med at sætte en stopper for denne anvendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano« eller den beskyttede betegnelse »Parmesan« for produkter, der, selv om de er fremstillet af »Parmigiano Reggiano«, ikke længere er i overensstemmelse med varespecifikationen. Det fremgår således nu udtrykkeligt af teksten, at »Parmigiano Reggiano« ikke må underkastes nogen behandling, der forringer dets kemiske/fysiske eller organoleptiske egenskaber, med henblik på at gøre det klart, at ethvert produkt, der er fremstillet ved sådanne behandlinger, ikke længere kan betegnes ved brug af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano«.

Denne ændring er foretaget på grund af de særlige vanskeligheder, der er konstateret med hensyn til at løse de problemer, der er beskrevet ovenfor, og som skyldes manglen på klare bestemmelser i varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano«. Ændringen er nødvendig på grund af de mange ulovlige anvendelser af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano« på EU-markedet som følge af produktets omdømme. Formålet med denne ændring er derfor at bidrage til at sikre, at ægtheden og omdømmet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano« beskyttes på EU-markedet.

I stk. 1 er der foretaget ændringer af kendetegnene for »Parmigiano Reggiano«-osten:

—	Følgende sætning: hjulene måler 35-45 cm i diameter på tværs af over- og underfladen og er 20-26 cm høje er ændret som følger: hjulene måler 35-43 cm i diameter på tværs af over- og underfladen og er 20-26 cm høje

—	Følgende sætning: udseende: naturlig strågul skorpe er ændret som følger: skorpefarve: naturlig strågul farve, som kan ændre sig over tid Disse ændringer er medtaget i punkt 3.2. i enhedsdokumentet.

I mange år vejede de fremstillede ostehjul ca. 40 kg i gennemsnit, hvilket svarer til en diameter på 40 cm på tværs af over- og underfladen, og værdierne lå sjældent tæt på grænseværdien. I de senere år har der imidlertid været en gradvis tendens til at fremstille stadig større oste, som i nogle tilfælde nærmer sig den maksimalt tilladte diameter på 45 cm. Selv om ostene ligger inden for de grænser, der er fastsat i varespecifikationen, kan de ved disse maksimale dimensioner veje ca. 50 kg, hvilket skaber alvorlige problemer med at flytte, rengøre og udskære dem, da de maskiner, der anvendes til disse processer, normalt er beregnet til de gennemsnitlige dimensioner. Derfor er den maksimale diameter af over- og underfladen blevet reduceret fra 45 til 43 cm for at undgå de problemer, der er forbundet med disse processer, som følge af, at ostene fremstilles med en diameter, der ligger tæt på det maksimum, der i øjeblikket er tilladt i henhold til varespecifikationen. Denne ændring vil reducere vægten af et hjul af »Parmigiano Reggiano« med ca. 4 kg, uden at det går ud over dets kvalitetskendetegn, og dermed bringe den samlede vægt ned på ca. 46 kg.

Mens skorpen normalt er en naturlig strågul farve, kan udsvingene i miljøforholdene under modningen (fugtighed, temperatur) og de teknikker, der anvendes til rengøring af oste, samt rengøringshyppigheden medføre, at skorpens farve varierer i løbet af modningsperioden, der mindst varer 12 måneder. Det betyder, at farven måske ikke er ensartet og kan have en vis variation af naturlige årsager, og ændringen er foretaget for at gøre dette klart.

Følgende indsættes som stk. 2: Med hensyn til ostens konsistens bør der henvises til de produktkategorier, der er defineret i bestemmelserne om identifikationsmærkning.

For at sikre en mere systematisk læsning af varespecifikationen præciseres det nu i teksten, at der ud over kendetegnene ved »Parmigiano Reggiano«-osten, der er beskrevet og opført i artikel 5 i standarden for ostefremstilling, også skal tages hensyn til konsistensen (sammen med eventuelle tilladte fejl), der er defineret og kategoriseret i afsnittet med bestemmelser om identifikationsmærkning i varespecifikationen og mere specifikt i bilaget om produktkategorier.

-   Artikel 5

Stk. 1: Revet og udskåret »Parmigiano Reggiano« (med eller uden skorpe) skal emballeres i oprindelsesområdet for at sikre kvalitet, sporbarhed og kontrol.

er ændret som følger:

Rivning og udskæring af »Parmigiano Reggiano« og den efterfølgende emballering af den revne ost og udskæringerne (med eller uden skorpe) skal finde sted i oprindelsesområdet for at sikre kvalitet, sporbarhed og kontrol.

Dette stykke er blevet ændret, så det svarer til de udtryk, der allerede anvendes i punkt 3.5, stk. 2, i enhedsdokumentet.

Stk. 3: Som det allerede er fastslået i premierministerens dekret af 4. november 1991, kan oprindelsesbetegnelsen »Parmigiano Reggiano« også anvendes for revet ost, som udelukkende er fremstillet af en hel ost, der er berettiget til denne oprindelsesbetegnelse, forudsat at rivningen finder sted i osteproduktionsområdet, og at den revne ost emballeres straks uden nogen behandling og uden tilsætning af noget stof, der kan ændre dens holdbarhed eller oprindelige organoleptiske egenskaber.

er ændret som følger:

Som det allerede er fastslået i premierministerens dekret af 4. november 1991, kan oprindelsesbetegnelsen »Parmigiano Reggiano« også anvendes for revet ost, som udelukkende er fremstillet af en hel ost, der er berettiget til denne oprindelsesbetegnelse, forudsat at rivningen finder sted i osteproduktionsområdet, og at den revne ost emballeres straks uden nogen behandling og uden tilsætning af noget stof.

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.5 i enhedsdokumentet.

I den tekst, der henviser til emballeringen af revet »Parmigiano Reggiano«, er sætningen »uden tilsætning af noget stof, der kan ændre dens holdbarhed eller oprindelige organoleptiske egenskaber« blevet ændret til »uden tilsætning af noget stof«. Formålet med denne omformulering er at gøre det klart, at forbuddet mod at tilsætte stoffer gælder for alle stoffer.

Et nyt stykke er blevet tilføjet med følgende ordlyd: Anvendelsen af »osteafskær« er dog også tilladt på ovennævnte betingelser.

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.5 i enhedsdokumentet.

Muligheden for at anvende »osteafskær« og hele oste til revet »Parmigiano Reggiano« er nu udtrykkeligt nævnt.

I årenes løb har markedet udviklet sig i takt med de forskellige forbrugerkrav, hvilket betyder, at der nu findes mange flere formater og typer af udskåret »Parmigiano Reggiano« på markedet. Selv om 1 kg førhen var næsten den eneste disponible udskæringsstørrelse, betyder forbrugernes skiftende vaner, at der nu er efterspørgsel efter stadig mindre formater (fast vægt på 150/200 g, skorpefrie »snack«-udskæringer i miniaturestørrelse osv.). Opnåelse af disse formater fra »Parmigiano Reggiano«-ostene resulterer i langt flere afskæringer (f.eks. over- og underfladen på ostehjul, den centrale del fra midten af hjulet eller udskæringer, der ligger over eller under den faste vægt), som ikke udføres ved fremstillingen af store formater.

Disse afskæringer, såkaldte »osteafskær«, emballeres ikke som udskæringer, men genanvendes i stedet af de erhvervsdrivende inden for kontrolsystemet til at fremstille andre formater, navnlig revet »Parmigiano Reggiano«, jf. artikel 8. Formålet med denne ændring var derfor at gøre det klart, at revet ost kan fremstilles af »osteafskær« og af hele oste.

I stk. 5 er der foretaget ændringer af kendetegnene for revet »Parmigiano Reggiano«-ost:

—	Følgende sætning: skorpeindhold på højst 18 % er ændret som følger: — skorpeindhold på højst 18 vægtprocent

—	Følgende sætning: homogent, ikke-pulveragtigt udseende, hvor andelen af partikler med en diameter på under 0,5 mm ikke overstiger 25 %. er ændret som følger: — homogent, ikke-pulveragtigt udseende, hvor andelen af partikler med en diameter på under 0,5 mm ikke overstiger 35 %.

Den første af disse ændringer er medtaget i punkt 3.5 i enhedsdokumentet.

Hensigten med tilføjelsen af udtrykket »vægtprocent« er at definere, hvordan denne procentdel skal beregnes.

I stedet for et produktkvalitetsparameter blev denne grænse for mængden af »fine« partikler i revet ost oprindeligt indført for flere år siden på grund af risikoen for, at de erhvervsdrivende fremstiller revet ost med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano«, der helt eller delvis består af tørret ost (der af natur er finkornet og pulveragtig). Der blev derfor fastsat en grænse for partikler med en diameter på under 0,5 mm.

Partikelstørrelsen påvirkes af en række faktorer (vandindhold, modning, rivemaskinens type og trykket, der udøves ved rivning) og varierer derfor meget.

Markedet og produktionsteknologien har udviklet sig i de seneste år. Der er en stigende efterspørgsel fra de erhvervsdrivende efter finere, mere homogent revet ost, især når den skal blandes med andre ingredienser. Hertil kommer, at mere modne oste (30 måneder plus) og små formater (mundrette, kubeformede stykker og små udskæringer) er blevet stadig mere populære. Fremstillingen af disse små formater giver en masse osteafskær (herunder mindre afskæringer), som er mere modtagelig for udtørring, og når osten, der rives, er meget moden, gør det den endnu mere modstandsdygtig, hvilket betyder, at anvendelsen af samme tryk på osten giver en mindre partikelstørrelse ved rivning. Derfor ændres procentdelen af partikler, der måler mindre end 0,5 mm i diameter, fra mindst 25 % til mindst 35 %, hvilket er en mere nøjagtig afspejling af det revne »Parmigiano Reggiano«-produkt, der i øjeblikket fremstilles, uden at det går ud over dens kvalitetsegenskaber.

-   Artikel 7

Et nyt stykke er blevet tilføjet med følgende ordlyd: Afskæringer af »Parmigiano Reggiano«, der skal anvendes af de erhvervsdrivende inden for kontrolsystemet til fremstilling af andre formater, benævnes »osteafskær«.

Denne sidste ændring er inkluderet i punkt 3.5 i enhedsdokumentet.

Som allerede anført i artikel 5 og af de samme grunde er begrebet »osteafskær« blevet forklaret.

Afsnittet »Produktionsmetode«

Standard for ostefremstilling

-   Artikel 3

Følgende regel er blevet fjernet fra stk. 3: Mælken må ikke centrifugeres. Det skyldes, at den er blevet flyttet til artikel 1 og omformuleret til: Mælken må ikke underkastes varmebehandling, fysisk eller mekanisk behandling, såsom centrifugering [...]. Begrundelsen for denne ændring er den samme som for ændringen af artikel 1 i afsnittet Beskrivelse af produktet.

Stk. 5: Aftenmælken er delvis skummet [med den italienske betegnelse »scremato«] ved at lade fløden stige naturligt til overfladen i åbne ståltanke. Ved levering til ostemejeriet blandes morgenmælken med den delvist skummede mælk [scremato] fra den foregående aften. Den kan også være delvis skummet [scrematura] ved at lade fløden stige naturligt til overfladen.

er ændret som følger:

Aftenmælken er delvis skummet [med den italienske betegnelse »decremato«] ved at lade fløden stige naturligt til overfladen i åbne, naturligt ventilerede ståltanke. Ved levering til ostemejeriet blandes morgenmælken med den delvist skummede mælk [decremato] fra den foregående aften. Den kan også være delvis skummet [decrematura] ved at lade fløden stige naturligt til overfladen.

I enhedsdokumentets punkt 3.4 er ordet »foregående« blevet indsat foran »aften« af klarhedshensyn.

Traditionelt var tankene åbne beholdere, hvor mælken blev henlagt, således at en naturlig skumning fandt sted. Der er i årenes løb blevet udviklet nye teknologier, både til at reducere pladskrav og til at gøre anlæggene renere og mere effektive, og disse tanke er blevet erstattet af anlæg på flere niveauer med låg, der kan åbnes, så beskrivelsen af ståltankene som »åbne« er blevet ændret til »åbne, naturligt ventilerede«.

De italienske betegnelser for skummetmælk og skumningsprocessen, scremato og scrematura, er blevet ændret til decremato og decrematura i overensstemmelse med ændringen af artikel 1 i afsnittet Beskrivelse af produktet.

Denne sidste ændring er inkluderet i punkt 3.4 i enhedsdokumentet.

Stk. 6: Fedt/kasein-forholdet i mælken i kedlerne, beregnet som det vægtede gennemsnit af alle partier i kedler i produktionen på en given dag, må ikke overstige 1,1 + 12 %.

er ændret som følger:

Fedt/kasein-forholdet i mælken i kedlerne, beregnet som det vægtede gennemsnit af alle partier i kedler i produktionen på en given dag, må ikke overstige 1,10 + 10 %.

Denne sidste ændring er inkluderet i punkt 3.4 i enhedsdokumentet.

Forholdet mellem fedtstof og kasein er blevet revideret, således at tolerancen reduceres fra 12 % til 10 %, og »1,1« er af klarhedshensyn blevet ændret til »1,10«.

På grundlag af forskellige statistikker og videnskabelige undersøgelser blev det konstateret, at den gennemsnitlige referenceværdi for forholdet mellem fedtstof og kasein i »Parmigiano Reggiano« var ca. 1,1, og eftersom de håndværksmæssige ostefremstillingsteknikker, der blev anvendt til fremstilling af denne ost, og forskelle i fedtindholdet i den anvendte mælk, der var påvirket af både årstid og opdrætsteknik, kan forårsage udsving i dette forhold, blev der fastsat en tolerance, der oprindeligt blev anslået til ca. 10 %.

Yderligere 2 % (fra 10 til 12 %) blev tilføjet for at tage højde for måle- og prøvetagningsusikkerhed samt ovennævnte udsving, hvorfor der blev foreslået et forhold på 1,1 + 12 % i forbindelse med godkendelsen af en mindre ændring af varespecifikationen (EUT C 132 af 13.4.2018, s. 7).

Efter denne godkendelse sendte det bemyndigede kontrolorgan (OCQPR Soc. Coop.) ved udarbejdelsen af kontrolplanen den 23. maj 2018 en anmodning til det italienske ministerium for landbrug, fødevarer og skovbrug om præcisering af det forhold mellem fedtstof og kasein, der kræves til »Parmigiano Reggiano«, og spurgte, om kravet om, at »[f]orholdet mellem fedtstof og kasein i kedlerne [...] må ikke overstige 1,1 + 12 %«, som anført i teksten, omfattede måleusikkerhed.

Svaret fra ministeriet var, at denne værdi på 1,1 + 12 % ikke i sig selv dækker måleusikkerhed, så tolerancen skal reduceres med 2 procentpoint for at bringe reglen i varespecifikationen i overensstemmelse med det princip, der lå til grund for den oprindelige afgørelse.

Stk. 7: Op til 15 % af mælken fra morgenmalkningen kan sættes til side til den næste dags ostefremstilling. Denne mælk, der skal opbevares på mejeriet i egnede stålbeholdere ved en temperatur på mindst 10 °C, skal i dette tilfælde henstå i skumningsbeholderne sammen med mælken fra aftenmalkningen for at muliggøre en naturlig skumning.

er ændret som følger:

Op til 15 % af mælken fra morgenmalkningen kan sættes til side til den næste dags ostefremstilling. Der kan sættes mere end 15 % til side, så længe denne mængde ikke tillader fremstilling af mere end ét ostehjul. Denne mælk, der skal opbevares på mejeriet i stålbeholdere ved en temperatur på mindst 10 °C, skal henstå i skumningsbeholderne sammen med mælken fra aftenmalkningen for at muliggøre en naturlig skumning.

Tekstens ordlyd tillader nu at afsætte mere end 15 % af morgenmælken til næste dags ostefremstilling, forudsat at der er behov for en større procentdel for at kunne fremstille højst ét ostehjul. Denne tilføjelse til teksten skulle gøre det muligt for små ostemejerier at have tilstrækkelig mælk i kedlen på bestemte tidspunkter af året til at fremstille en hel ost.

Stk. 8: Mælken tilsættes en kontinuerlig vallestartkultur, en naturlig kultur af mælkesyregærstoffer, der er opnået ved at efterlade resterende valle fra den foregående dags ostefremstilling, så den spontant syrner.

er ændret som følger:

Mælken tilsættes en kontinuerlig vallestartkultur, en naturlig kultur af mælkesyrebakterier, der er opnået ved at efterlade resterende »jomfruvalle« fra tidligere ostefremstillingsprocesser, så den spontant syrner under kontrollerede temperaturforhold.

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.4 i enhedsdokumentet.

Følgende er blevet føjet til samme stykke: Der må hverken tilsættes mælkesyrebakteriekulturer til justering eller forstærkning eller kosttilskud, der fremmer udviklingen af mælkeflora, til den kontinuerlige vallestartkultur. Det er kun tilladt at tilsætte en enkelt mælkeportion.

I beskrivelsen af kendetegnene for den kontinuerlige vallestartkultur er »mælkesyregærstoffer« blevet ændret til det mere teknisk korrekte »mælkesyrebakterier«. Forbuddet mod visse former for praksis — tilsætning af mælkesyrebakteriekulturer eller kosttilskud, der fremmer udviklingen af naturlige mælkesyrebakterier — er også blevet præciseret. Denne ændring har til formål at gøre det klart, at den kontinuerlige vallestartkultur er en naturlig ingrediens, og fremhæve den rolle, den spiller i fremstillingen af »Parmigiano Reggiano«: den stærke forbindelse mellem område og produkt. Derfor må den kontinuerlige valle kun fremstilles ved syrning af den jomfruvalle, der er tilbage fra tidligere ostefremstillingsprocesser. Ordet »dags« er blevet fjernet for i betragtning af mælkens kemiske, fysiske og mikrobiologiske egenskaber at give osteproducenterne mulighed for også at tilsætte små mængder kontinuerlig vallestartkultur — den samme kultur, som tilsættes mælken i kedlen næste dag — til den resterende aftenmælk i tankene for at muliggøre en naturlig skumning. Formålet med denne praksis er at bidrage til mælkesyrefloraens udvikling og syrne mælken en smule i løbet af natten, så den er mere egnet til ostefremstilling næste morgen.

Endelig er det udtrykkeligt blevet gjort klart, at det er muligt at tilsætte en enkelt portion af mælken fra mejeriet, hvilket er en fast og vedvarende lokal praksis, som allerede var en veletableret tradition. Denne praksis gør det muligt at forsyne mælkesyrebakterierne i vallestartkulturen med vækstfremmende næringsstoffer.

Følgende sætning er blevet føjet til slutningen af stk. 13: Ostene kan modnes på træhylder.

Denne ændring er delvist inkluderet i punkt 3.4 i enhedsdokumentet.

Af hensyn til gennemsigtigheden er muligheden for at modne oste på træhylder blevet tydeliggjort, da anvendelsen af træ i »Parmigiano Reggiano«-kældre er en veletableret og velfunderet tradition, som ikke kan ændres. Da der i de seneste år er blevet rejst spørgsmål vedrørende potentielle sundheds- eller hygiejnemæssige problematikker ved anvendelsen af træ på visse udenlandske markeder (navnlig USA), anses det for vigtigt at gøre det klart i varespecifikationen, at træ er et væsentligt materiale, og at det — da det netop er en del af en veletableret tradition — aldrig har forårsaget sundhedsproblemer.

Overskrift »Mærkning«

Standard for ostefremstilling

-   Artikel 8

Følgende stykke tilføjes:

Undtagen når de anvendes som »osteafskær«, må afskæringer fra ostehjuls overflader og sider (stykker med mere end 18 % skorpe) ikke bære betegnelsen »Parmigiano Reggiano«.

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

Kvalitetsegenskaberne for »Parmigiano Reggiano« er veldefinerede i varespecifikationen, og de indeholder specifikke henvisninger til ostemassen:

—	ostemassens karakteristiske aroma og smag: vellugtende, fin smag, der er kraftig uden at være stærk

—	ostemassens konsistens: finkornet og flaget.

Desuden har varespecifikationen siden 1991 begrænset den skorpemængde, der må være tilstede i revet ost, til 18 % (premierministerens dekret af 4. november 1991). Kun revet ost var berørt af tilføjelsen af dette krav, da skorpen altid udgør mindre end 18 % i formater med skorpe (hele oste og udskæringer med skorpe). Som tidligere beskrevet i forbindelse med »osteafskær« er afskæringer fra ostehjuls overflader og sider (stykker med mere end 18 % skorpe) rester fra fremstillingen af salgsformater. Hvis disse udskæringer ikke skal anvendes til fremstilling af revet »Parmigiano Reggiano«, hvor tilsætningen af ostemasse korrigerer balancen mellem ostemase og skorpe, kan de sælges. Sådanne afskæringer består imidlertid af en stor mængde skorpe og indeholder således ikke tilstrækkelig ostemasse til at opfylde definitionen af de typiske kendetegn ved »Parmigiano Reggiano«. Da de ikke længere er i overensstemmelse med varespecifikationen, kan de derfor ikke længere sælges som »Parmigiano Reggiano«.

Af ovennævnte grunde og for at give forbrugerne præcise oplysninger og sikre fair konkurrence mellem de erhvervsdrivende, må afskæringer fra ostehjuls overflader og sider (stykker med mere end 18 % skorpe), medmindre de anvendes som »osteafskær«, ikke bruge den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano«.

-   Artikel 9

Følgende fra ordlyd i stk. 1: [...] nedenstående logo, der viser et kileformet stykke »Parmigiano Reggiano« og et ostehjul af samme og en lille kniv over ordene »PARMIGIANO REGGIANO«, skal anføres på hver pakning. Dette logo skal trykkes i CMYK i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er fastsat i den relevante konsortieaftale.

er ændret som følger:

[...] nedenstående logo, der indeholder en stiliseret afbildning af et kileformet stykke »Parmigiano Reggiano« og et ostehjul af samme over ordene »PARMIGIANO REGGIANO«, skal anføres på hver pakning. Dette logo skal trykkes i farver i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er fastsat i den relevante konsortieaftale.

Denne ændring er delvist inkluderet i punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

Logoet er blevet ændret for at gøre det mere moderne og tidssvarende. Det er også angivet i punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

Stk. 2: For at give forbrugerne mulighed for at finde ud af, hvor moden »Parmigiano Reggiano« er, skal den mindste modningstid angives på mærkningen af alle færdigpakkede udskæringer på over 15 g, som markedsføres.

er ændret som følger:

For at gøre det muligt at finde ud af, hvor moden »Parmigiano Reggiano« er, skal den mindste modningstid angives på etiketten på alle færdigpakkede udskæringer på over 15 g, som markedsføres.

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

Henvisningen til »forbrugerne« udgår, da forpligtelsen til at angive ostens minimale modenhed skal gælde for alle færdigpakket osteudskæringer på over 15 g, herunder når den skal sælges til erhvervsdrivende (forarbejdningsvirksomheder, storkøkkenvirksomheder såsom restauranter osv.) og ikke kun til de endelige forbrugere. Denne ændring har til formål at gøre dette klarere. På grundlag af definitionerne i artikel 2, stk. 2, litra i) og j), i forordning (EU) nr. 1169/2011 er »mærkning« blevet ændret til »etiket«, fordi den mindste modningstid skal angives på emballagen eller beholderen og må ikke anføres i dokumenterne.

Følgende indsættes som stk. 3:

Da aromaen og smagen af »Parmigiano Reggiano«-ostemassen udvikler sig i løbet af modningsprocessen, kan følgende beskrivende adjektiver samt modningstiden anføres på etiketten for at kommunikere de organoleptiske egenskaber for visse modningsklasser:

—	delicato [delikat] (12-19 måneder)

—	armonico [harmonisk] (ca. 20-26 måneder)

—	aromatico [aromatisk] (ca. 27-34 måneder)

—	intenso [intens] (ca. 35-45 måneder).

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.6 i enhedsdokumentet.

Indførelsen af kravet om at angive den mindste modningstid for »Parmigiano Reggiano«, der markedsføres i udskæringer på over 15 g, gav anledning til et behov for at udtrykke en organoleptisk vurdering med »beskrivende« adjektiver, der varierer alt efter modenhed. Da »Parmigiano Reggiano« modnes i lang tid, fra 12 til over 40 måneder, udvikler dens aromaer og smagsnuancer sig, hvorfor muligheden for at anvende »beskrivende« adjektiver på etiketter er blevet tilføjet for at hjælpe forbrugerne med at vælge et produkt.

Stk. 4: At angive mejeriets registreringsnummer eller navn på mærkningen er kun obligatorisk for revet ost eller udskæringer, der stammer fra oste mærket som »Premium« i henhold til artikel 15 i »Bestemmelser om identifikationsmærkning«.

er ændret som følger:

At angive mejeriets registreringsnummer eller navn på etiketten er kun obligatorisk for revet ost eller udskæringer, der stammer fra oste mærket som »Premium« i henhold til artikel 15 i »Bestemmelser om identifikationsmærkning«.

På grundlag af definitionerne i artikel 2, stk. 2, litra i) og j), i forordning (EU) nr. 1169/2011 er »mærkning« blevet ændret til »etiket«, fordi mejeriets registreringsnummer eller navn skal angives på emballagen eller beholderen og må ikke anføres i dokumenterne.

Bestemmelser om identifikationsmærkning

-   Artikel 1: »Mærkningen«

Stk. 2: 2. Hvert mejeri skal mærke sine oste med oprindelsesoplysninger ved at:

a)	fastgøre et kaseinmærke til hvert enkelt ostehjul med de koder, der identificerer det

b)	trykke ordene »Parmigiano-Reggiano« med en nålepriksskrifttype (se billede 1), mejeriets registreringsnummer og produktionsår og -måned rundt om hjulets sider ved hjælp af stencileringsbånd.

er ændret som følger:

2.

Hvert mejeri skal mærke sine oste med oprindelsesoplysninger ved at: a) fastgøre et kaseinmærke på hvert enkelt ostehjul eller ved hjælp af et tilsvarende system, der sikrer en entydig identifikation af hver enkelt ost (i det følgende benævnt »mærke« eller »mærker«) b) trykke ordene »Parmigiano-Reggiano« med en nålepriksskrifttype (se billede 1 og billed 1a), mejeriets registreringsnummer, produktionsår og -måned og forkortelsen »DOP« [BOB] rundt om hjulets sider ved hjælp af stencileringsbånd.

Disse ændringer er medtaget i punkt 3.6. i enhedsdokumentet.

Da den teknologiske udvikling kan føre til andre metoder til entydig identifikation af »Parmigiano Reggiano«-oste i fremtiden, giver teksten nu mulighed for at anvende andre systemer end kaseinmærker.

Der er tilføjet en henvisning til »billede 1a«, som er blevet føjet til afsnittet »Billedeksempler«.

Det fremgår nu af teksten, at de stencileringsbånd, der anvendes til at påtrykke oprindelsesmærkningen på ostene, også skal omfatte forkortelsen DOP [BOB], da denne forkortelse allerede findes på den stencilering, der anvendes i dag.

Stk. 3: 3. Udvælgelsen mærkes af konsortiet for osten »Parmigiano Reggiano« i overensstemmelse med art. 4, 5, 6, 7 og 8 nedenfor, når kontrollen er udført af det bemyndigede kontrolorgan.

er ændret som følger:

3.

Udvælgelsen mærkes af konsortiet for osten »Parmigiano Reggiano« som fastsat i artikel 4, 5, 6, 7 og 8 nedenfor, når kontrollen er udført af det bemyndigede kontrolorgan.

Ordet »artikel«, der er angivet i sin helhed, har erstattet forkortelsen »art«.

-   Artikel 3: »Mejeriernes forpligtelser«

Stk. 1: 1. Mejerier, der har til hensigt at fremstille »Parmigiano Reggiano«-ost, skal, mindst fire måneder inden de påbegynder deres aktivitet, sende en ansøgning til konsortiet, hvori de angiver, at de er omfattet af kontrolsystemet, for at få tildelt et registreringsnummer og kunne anmode om stencileringsbånd og kaseinmærker til oprindelsesmærkning.

er ændret som følger:

1.

Før aktiviteten påbegyndes, skal mejerier, der har til hensigt at fremstille »Parmigiano Reggiano«-ost, sende en ansøgning til konsortiet, hvori de angiver, at de er omfattet af kontrolsystemet, for at få tildelt et registreringsnummer og kunne anmode om stencileringsbånd og mærker til oprindelsesmærkning. Henvisningen til »fire måneder« er blevet fjernet, da dette blev anset for at være for lang en tidsramme. Ordet »kasein« udgår i overensstemmelse med ændringen af artikel 1. Stk. 2: 2. Mejerierne er ansvarlige for korrekt anvendelse og bevaring af stencileringsbånd og kaseinmærker, som leveres til dem på et tillidsgrundlag. er ændret som følger:

2.

Mejerierne er ansvarlige for bevaring og korrekt anvendelse af stencileringsbånd og mærker, som leveres til dem på et tillidsgrundlag.

Denne ændring består i en omformulering af sætningen om bevaring og korrekt anvendelse af stencileringsbånd og mærker, så rækkefølgen er mere logisk.

Stk. 5: 5. [...] I tilfælde af manglende overholdelse skal konsortiet påbyde, at stencileringsbånd og mærker trækkes tilbage, og/eller at der pålægges en sanktion, i henhold til de procedurer, der er fastlagt i kontrolplanen.

er ændret som følger:

6.

[...] I tilfælde af manglende overholdelse skal konsortiet påbyde, at stencileringsbånd og mærker trækkes tilbage, og/eller at der pålægges en sanktion, i henhold til gældende lovgivning.

Det præciseres, at enhver tilbagetrækning af stencileringsbånd eller mærker og/eller konsortiets pålæggelse af sanktioner skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning.

-   Artikel 6: »Ostens klassifikation«

Stk. 2: 2. For at gøre kvalitetskontrollen så objektiv som muligt skal kontrolpanelerne skære ind i mindst ét ostehjul pr. parti og aldrig mindre end én ost pr. tusind eller en del heraf for at vurdere konsistensen og de organoleptiske egenskaber. [...]

er ændret som følger:

2.

For at lette inspektørernes vurdering af ostene skal kontrolpanelerne skære ind i mindst ét ostehjul pr. parti og under alle omstændigheder så mange oste, som er nødvendige for at kunne vurdere konsistensen og de organoleptiske egenskaber. [...]

Inspektørernes arbejde med at vurdere »Parmigiano Reggiano«-osten beskrives nu mere korrekt, idet det præciseres, at formålet med at skære ind i ostene er, at det hjælper dem i kvalitetsvurderingsprocessen. I stedet for at henvise til det mindste antal oste, som kontrolpanelerne skal skære ind i, kræves det nu, at de skærer ind i så mange oste som nødvendigt for at få den bedste vurdering af ostemassens konsistens og organoleptiske egenskaber, hvilket dermed forbedrer deres vurdering.

-   Artikel 7: »Blækstempling«

Stk. 1: Under den kvalitetskontrol, der er omhandlet i artikel 6, stemples ostene med uudsletteligt blæk med en midlertidig mærkning, der tildeler en af følgende kategorier som defineret i bilaget:

er ændret som følger:

Under den kvalitetskontrol, der er omhandlet i artikel 6, stemples ostene med uudsletteligt blæk, eller ved hjælp af et tilsvarende system, med en midlertidig mærkning, der tildeler en af følgende kategorier som defineret i bilaget:

Efter kvalitetskontrollen og klassificeringen er det almindelig praksis, at inspektørerne mærker ostene med et blækstempel, der midlertidigt markerer dem med den kvalitetskategori, de er blevet tildelt — 1, 2 eller 3 — indtil ostene underkastes den efterfølgende mærkningsproces, som kan finde sted syv dage efter kontrollen efter anvisning fra kontrolorganet. I takt med at teknologien udvikler sig, har denne ændring til formål at gøre det muligt at anvende forskellige mekanismer til denne midlertidige identifikation af oste.

-   Artikel 9: »Annullering af mærkning«

Følgende tekstafsnit: Mærkningen fjernes fra kategori 3-oste [...] af konsortiets personale […].

er ændret som følger:

Oprindelsesmærkningen fjernes fra siderne på kategori tre oste [...] af konsortiets personale […].

Oprindelsesmærkningen på oste er: ordene »Parmigiano-Reggiano«, der er trykt med en nålepriksskrifttype (samt registreringsnummeret på det mejeri, der har fremstillet det, produktionsår og -måned og forkortelsen DOP [BOB]) på hjulets sider ved hjælp af et stencileringsbånd, og kaseinmærket af sporbarhedshensyn, som normalt er påført hjulets over- eller underflade. Når en ost ikke opfylder kravene til anvendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse, fjernes oprindelsesmærkningen på siderne, herunder angivelsen »Parmigiano-Reggiano«, der er påtrykt med en nålepriksskrifttype, således at osten ikke længere præsenteres for forbrugerne som »Parmigiano Reggiano«, mens kaseinmærket, der normalt findes på ostehjulets over- eller underflade, og som skal forblive på for at sikre sporbarhed, forbliver på. Formålet med ændringen er at tydeliggøre, at annulleringen af oprindelsesmærkningen kun vedrører den mærkning, der forefindes på ostehjulets sider.

-   Artikel 11: »Appelmuligheder«

Stk. 1: 1. Mejerierne kan appellere resultatet af en kvalitetskontrol ved at kontakte konsortiet skriftligt via et rekommanderet brev senest fire dage efter den enkelte kvalitetskontrols afslutning.

er ændret som følger:

1.

Mejerierne kan appellere resultatet af en kvalitetskontrol ved at kontakte konsortiet skriftligt senest to (2) dage efter den enkelte kvalitetskontrols afslutning.

Tidsintervallet for at kunne appellere resultatet af en kvalitetskontrol er blevet reduceret fra fire dage til to dage. For at forenkle den administrative procedure er ordlyden nu, at appeller skal indgives skriftligt og ikke nødvendigvis ved rekommanderet brev.

-   Artikel 12: »Anmodning om berigtigelse af oprindelsesmærkning«

Denne artikel, der i øjeblikket har følgende ordlyd: Hvis der skal udføres arbejde på den del af skorpen, hvor mærket er placeret, for at udbedre fejl, der er opstået under modningen, skal mejeriet anmode konsortiet om at udskifte mærket med et uudsletteligt stempel. Mejerierne skal opbevare de fjernede mærker og overdrage dem til konsortiet.

er ændret som følger:

1.

Hvis et mærke ikke længere sidder korrekt fast på osten efter modningen, eller hvis der skal udføres arbejde på den del af skorpen, hvor mærket er placeret, for at udbedre fejl, der er opstået under modningen, skal mejeriet straks anmode konsortiet om at udskifte mærket med et uudsletteligt stempel. Mejerierne skal opbevare de fjernede mærker og overdrage dem til konsortiet.

Ordlyden kræver nu også, at mejerierne anmoder konsortiet om at udskifte mærker med uudslettelige stempler, når et mærke ikke længere sidder korrekt fast på osten, og det præciseres, at denne anmodning skal fremsættes straks.

-   Artikel 13: »Anmodning om annullering af oprindelsesmærkning«

Denne artikel, der i øjeblikket har følgende ordlyd: Hvis der under lagringen opstår så alvorlige mangler, at modningsprocessen ikke kan fortsætte, har mejerierne ret til inden kvalitetskontrollen at anmode om, at konsortiet annullerer oprindelsesmærkningen af den berørte ost, eller at osten overdrages i overensstemmelse med artikel 9.

er ændret som følger:

Hvis der under lagringen opstår så alvorlige mangler, at den minimale modningsproces ikke kan fortsætte, har mejerierne ret til inden kvalitetskontrollen at anmode om, at konsortiet annullerer oprindelsesmærkningen på siderne af den berørte ost, eller at osten overdrages i overensstemmelse med artikel 9.

»Minimale« er blevet tilføjet for at gøre det klart, at mejerierne kan anmode om annullering af mærkningen i løbet af modningsperioden på mindst 12 måneder. I overensstemmelse med ændringen af artikel 9 og bestemmelserne i denne artikel præciseres det desuden, at annulleringen af oprindelsesmærkningen kun vedrører de mærker, der findes på ostehjulets sider.

-   Artikel 16: »Omkostninger«

Stk. 3: Mejerierne skal dække udgifterne til udskiftning af stencileringsbånd, der er blevet slidt for hurtigt, eller som på anden måde er beskadiget.

er ændret som følger:

Mejerierne kan blive pålagt at dække udgifterne til udskiftning af stencileringsbånd, der er blevet slidt for hurtigt, eller som på anden måde er beskadiget.

»Skal« er blevet ændret til »kan«, fordi krav om betaling af disse omkostninger er en mulighed og ikke en forpligtelse.

Bilag

»Produktkategorier«

I punkt 3 vedrørende »Parmigiano Reggiano«mezzano [medium] er følgende ordlyd: velgennemførte udbedringer af hjulets sider eller over- og underflade, som er minimale nok til at undgå en betydelig forringelse af ostens ydre udseende uden duftmæssige mangler.

ændret som følger:

udbedringer af hjulets sider eller over- og underflade, som er minimale nok til at undgå en betydelig forringelse af ostens ydre udseende uden duftmæssige mangler.

I henhold til de metoder og fremgangsmåder, der er relevante for definitionen af handelsklasserne for »Parmigiano Reggiano«-ost som omhandlet i artikel 6 i Bestemmelser om identitetsmærkning og nærmere bestemt i litra b) (kategori for markedsvalg 0-1) i overskriften »Ostens klassifikation« i afsnit fire (Parmigiano-Reggiano-ost) i provinskompendiet for toldvæsenet for Reggio Emilias handelskammer, håndværk og landbrug i 1990, kan »kategori 0«-ost have »visse mindre, veludførte udbedringer eller mindre mangler, der afventer udbedring, som ikke medfører, at osten bliver deformeret«. Begrebet »udbedring« omfatter både æstetiske fejl, der stadig findes på skorpen af en ost, og som varierer med hensyn til størrelse, dybde og eventuelt fugtindhold (»mangel, der afventer udbedring«), og resultatet af udbedringen af en æstetisk mangel, sædvanligvis ved kauterisering, for at løse eller mindske problemet eller fjerne fugt (»udført udbedring«).

I bilaget om produktkategorier til Bestemmelser om identitetsmærkning sondrer punkt 2 (»Parmigiano Reggiano« kategori 0 og kategori 1), litra a) (kategori 0), ikke mellem »udførte udbedringer« eller »mangler, der afventer udbedring«, men henviser kun til, at enhver udbedring skal være lille og ikke må medføre, at osten deformeres.

I dag er det almindelig praksis, at mejerierne forelægger kvalitetskontrolpanelet »mangler, der afventer udbedring«, i hvilket tilfælde ostene tildeles den produktkategori, der svarer til manglens omfang.

Da tilføjelsen af ordet »veludførte« betød, at denne passage kun omfattede »udførte udbedringer«, er dette ord blevet fjernet, hvilket giver mulighed for, at kategori 2-oste kan underkastes kontrol i forbindelse med både »udførte udbedringer« og »mangler, der afventer udbedring«.

BILLEDEKSEMPLER

Til illustration er der medtaget et billede af ordene »Parmigiano-Reggiano«, der er trykt med en nålepriksskrifttype rundt om siden på et »Parmigiano Reggiano«-hjul.

Overskrift »Andet«

Underoverskrift »Emballage«

Standard for ostefremstilling

-   Artikel 6

Dette stykke: Portioner af »Parmigiano Reggiano« kan emballeres med henblik på direkte personligt salg ved den samme virksomhed, der foretager udskæringen.

er ændret som følger:

Rivning, udskæring og færdigpakning med henblik på direkte salg må udelukkende foretages på detailsalgsstedet med henblik på salg til den endelige forbruger.

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.5 i enhedsdokumentet.

Den nuværende udgave af varespecifikationen giver mulighed for at udskære og emballere »Parmigiano Reggiano« med henblik på direkte personligt salg på det salgssted, hvor udskæringen finder sted. Denne mulighed blev indført på grundlag af de principper, som Den Europæiske Unions Domstol har givet udtryk for (præmis 62 i dom af 20. maj 2003 i sag C-469/00). Dette gør det også muligt for virksomhederne at yde en service til de endelige forbrugere, da udskæring af ostehjul eller dele af ostehjul er en tidskrævende proces, og det ville være meget vanskeligt for salgsstederne — især på travle tidspunkter — hvis portioner kun måtte skæres efter anmodning fra forbrugeren.

Da Domstolens dom også nævner rivningsprocessen, omfatter denne ændring den udtrykkelige mulighed for, at rivning og emballering også finder sted på detailsalgsstedet med henblik på direkte salg til den endelige forbruger af de samme grunde, som er anført ovenfor. Denne præcisering er også nødvendig på grund af de seneste års hyppige indvendinger rettet mod de organer, der er ansvarlige for kontroller, og som omhandler muligheden for at rive og emballere »Parmigiano Reggiano«-ost på detailsalgssteder med henblik på direkte salg.

Overskrift »Bestemmelser om fodring af køer«

Bestemmelser om fodring af køer

-   Artikel 1: »Anvendelsesområde«

I artikel 1 er der tilføjet et stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2 har følgende ordlyd:

Mælken skal være produceret på bedrifter beliggende i oprindelsesområdet og være omfattet af kontrolsystemet.

Denne ordlyd er indsat i punkt 3.3 i enhedsdokumentet, og følgende udgår: ordlyden »Mælken stammer fra køer, der er opdrættet i det afgrænsede geografiske område« fra punkt 3.3, ordlyden »De malkekvægsbedrifter, hvis mælkeproduktion anvendes til fremstilling af »Parmigiano Reggiano«, er beliggende i det afgrænsede geografiske område« fra punkt 3.4 og henvisningen til, at mælken er »produceret«, i punkt 3.4 i enhedsdokumentet.

Det er blevet gjort klart, at den komælk, der anvendes som råvare, skal produceres i det afgrænsede geografiske område på bedrifter, der er omfattet af offentlig kontrol, for at verificere overholdelsen af varespecifikationen.

Stk. 3 har følgende ordlyd:

Opdræt af nye malkekøer (»fornyelse af malkekvægbestand«) skal foregå i oprindelsesområdet og indgå i kontrolsystemet som en specifik aktivitet på en malkekvægbedrift. Reglerne i artikel 9 finder anvendelse på husdyr, der stammer fra andre produktionssektorer.

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.3 i enhedsdokumentet.

Ordlyden indeholder nu en udtrykkelig henvisning til opdræt af nye malkekøer (»fornyelse af malkekvægbestand«), dvs. opdræt af hunkalve og kvier, der i fremtiden slutter sig til malkekvægbestanden, sammen med den nødvendige henvisning til, at dette er en specifik aktivitet på en malkekvægbedrift. I betragtning af denne strukturelle og funktionelle forbindelse til mælkeproduktionen betyder ordlyden nu, at fornyelse af kvægbestanden skal finde sted i det afgrænsede geografiske område og være underlagt offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af varespecifikationen.

Endelig henvises der til artikel 9 i Bestemmelser om fodring af køer, som regulerer indførsel af husdyr fra andre produktionskæder end »Parmigiano Reggiano«-kæden til malkekvægbedrifter eller enheder til fornyelse af kvægbestanden.

Stk. 4 har følgende ordlyd:

Malkekvægbedrifter, der pr. 5. januar 2021 havde aktiviteter vedrørende fornyelse af kvægbestanden uden for oprindelsesområdet, kan fortsætte med at udøve denne aktivitet uden for oprindelsesområdet, forudsat at det er omfattet af kontrolsystemet.

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.3 i enhedsdokumentet.

Ændringen tager hensyn til henvendelserne fra visse virksomheder, som beskæftiger sig med husdyropdræt og produktion af mælk, der skal forarbejdes til »Parmigiano Reggiano«-ost, og som — som det er tilladt i den nuværende udgave af varespecifikationen — længe har forvaltet deres egen produktionscyklus ved at anvende en enhed til fornyelse af kvægbestanden, der er beliggende uden for det afgrænsede geografiske område. Det eneste formål med denne aktivitet er at opdrætte kviekalve og unge kvier, som, når de er modne, erstatter malkekøer på malkekvægbedrifter, der ejes af de samme virksomheder inden for det afgrænsede geografiske område. Denne ændring gør det derfor muligt at sikre kontinuiteten i en forretningsmodel, der er organiseret på denne måde, hvor den opvejes af, at disse virksomheders aktiviteter vedrørende fornyelse af kvægbestanden uden for det afgrænsede geografiske område underlægges de grundlæggende krav i artikel 5 og 9 i bestemmelserne om fodring af køer og offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af varespecifikationen, forudsat at disse aktiviteter allerede var på plads, da ansøgningen om ændring blev offentliggjort i de italienske lovtidende.

-   Artikel 4: »Tilladt foder«

Punkt 2 i stk. 1: Malkekøer kan fodres med:

—

[...]

—	foderrajgræs, foderrug, foderhavre, foderbyg, foderhvede, fodermajs [...];

er ændret som følger:

Malkekøer kan fodres med:

—

[...]

—	foderrajgræs, foderrug, foderhavre, foderbyg, foderhvede, fodertriticale, fodermajs [...];

Fodertriticale, der har samme karakteristika som andre allerede tilladte foderafgrøder (byg, hvede, rug osv.), er medtaget på listen over tilladte foderstoffer. Da anvendelsen af fodertriticale, hvad enten det er frisk eller tørret, kan være af særlig interesse i de mest kuperede dele af det afgrænsede geografiske område, hvor det er særlig udbredt, giver ordlyden nu udtrykkeligt mulighed for at anvende det for at maksimere muligheden for at anvende foder fra lokalområdet.

-   Artikel 5: »Forbudte foderplanter og biprodukter«

De to første stykker:

For at undgå, at miljøet i de stalde, hvor kviekalve, kvier indtil den sjette måned i drægtighedsperioden og malkekøer opdrættes, forurenes med ensilage — herunder forebyggelse af forurening gennem jord og foder — er det forbudt at anvende og besidde ensilage af enhver art.

Bedrifter, hvor der opdrættes malkekøer, skal sikre, at der anvendes helt separate områder til alle andre produktionskæders landbrugsaktiviteter (kødkvæg, rådnetanke, osv.). Kornensilage og biprodukter kan opbevares og anvendes til disse andre landbrugsaktiviteter.

er ændret som følger:

For at undgå, at miljøet i staldene forurenes med ensilage — herunder forebyggelse af forurening gennem jord og foder — og for at gøre det muligt for dyrenes mavesystemer at tilpasse sig fysiologisk til en ensilagefri kost må malkekvægbedrifter og enheder til fornyelse af kvægbestanden ikke anvende og besidde ensilage af enhver art.

Bedrifter, hvor der opdrættes malkekøer, og enheder til fornyelse af kvægbestanden skal sikre, at der anvendes helt separate områder til alle andre produktionskæders landbrugsaktiviteter (kødkvæg, rådnetanke, osv.). Kornensilage og biprodukter kan opbevares og anvendes til disse andre landbrugsaktiviteter.

Ændringen af stk. 1 er medtaget i punkt 3.3 i enhedsdokumentet.

Formålet med denne ændring er for det første at tilpasse artiklen, så den afspejler ændringerne af artikel 1 i Bestemmelser om fodring af køer, herunder at harmonisere den anvendte terminologi, ved at fastslå, at det, som det allerede var tilfældet for malkekvægbedrifter, også er forbudt for enheder til fornyelse af kvægbestanden at anvende og besidde enhver form for ensilage. For det andet indeholder ændringen udtrykkeligt en anden grundlæggende grund til at forbyde besiddelse og anvendelse af ensilage ud over at forhindre forurening af boligmiljøet: behovet for at muliggøre den fysiologiske tilpasning af dyrenes mavesystemer til en ensilagefri kost (fra en ung alder). For så vidt angår dette andet aspekt henvises til begrundelsen for ændringerne af artikel 9 i Bestemmelser om fodring af køer.

Ligeledes har ændringen af stk. 2 også til formål at bringe artiklen i overensstemmelse med de ændringer, der er foretaget i artikel 1 i Bestemmelser om fodring af køer.

Henvisningen til melasse i flydende form (undtagen hvor anvendelse er tilladt i henhold til artikel 6), tidligere sjette led i stk. 4, litra b), udgår.

Det absolutte forbud mod anvendelse af melasse, der oprindeligt blev indført på grund af dette produkts ofte dårlige kvalitet og meget varierende egenskaber, er blevet ophævet (selv om brugen stadig er reguleret i artikel 6), fordi dette produkt nu er fuldt ud pålideligt takket være moderne produktionsteknologi, hvis anvendelse er påkrævet i henhold til lovgivningen. Det er tilrådeligt at anvende melasse i visse rationer, f.eks. høbaserede rationer, der har mindre sukker end frisk græs, fordi den milde gæring, der omdanner græs til hø, medfører et vist tab af sukkerindhold.

Kvægstalde forvaltes meget forskelligt i dag, hvilket betyder, at risikoen for kontaminering af trug og landbrugsudstyr — oprindeligt en af de vigtigste årsager til, at man anbefalede at udvise stor forsigtighed i brugen af melasse i stalde — nu er let at håndtere.

-   Artikel 6: »Råvarer i foder, der ikke er foderplanter«

Følgende tekstafsnit: Følgende kan også anvendes i fodertilskudsblandinger:

—	johannesbrød, dog højst 3 %

—	melasse op til en mængde på højst 3 %.

Det er tilladt at fodre med foder i form af blokke af melasse, også i knust form, op til højst 1 kg pr. dyr pr. dag. Anvendelsen af melasseblokke er imidlertid ikke forenelig med anvendelsen af foder, der indeholder melasse.

Sukkerbaserede produkter og/eller propylenglycol- og glycerolbaserede produkter er også tilladt, enten i flydende form eller iblandet foder, op til højst 300 g pr. dyr pr. dag.

er ændret som følger:

Johannesbrød-, roe- og sukkerrørsmelasse, maltekstrakt, propylenglycol og glycerol kan også anvendes i fodertilskudsblandinger i en samlet mængde på højst 6 %.

Anvendelsen af sukkerbaserede produkter, herunder produkter i flydende eller melassebaseret form (sukkerrørs- eller roemelasse), maltekstrakt, propylenglycol og glycerol, i malkekøers kost, uanset om de gives til individuelle køer eller tilsættes den samlede blandede ration, er begrænset til 800 g pr. dyr pr. dag. Disse produkter må ikke gives via drikkevandet.

Artiklen samler blot grænseværdierne for johannesbrød og melasse (og andre lignende sukkerprodukter), som tidligere var opdelt i 3 % melasse + 3 % johannesbrød, i en enkelt samlet grænse på 6 %.

Anvendelsen af sukkerprodukter, herunder melasse, som tidligere var forbudt i henhold til artikel 5, er blevet udvidet fra kun at omfatte melasseblokke til en bredere gruppe af lignende produkter, og det reguleres ved fastsættelse af en daglig maksimumsgrænse, der anses for egnet som tilskud til de rationer med højt fiberindhold, der er typiske for »Parmigiano Reggiano«-produktionskæden.

Anvendelsen af disse produkter er særlig velegnet i dag, sammenlignet med da den tidligere udgave af varespecifikationen blev udarbejdet, fordi den samlede blandede ration nu er blevet udbredt, og de kan udføre en nyttig funktion: De binder rationen og gør den mindre pulveriseret, hvilket resulterer i en mere homogen blanding og et mere hygiejnisk indeklima.

Stk. 5: Med forbehold af artikel 8 kan andre produkter og foderstoffer, der i henhold til gældende lovgivning er tilladt til anvendelse til malkekøer, også anvendes, hvis de undersøges af konsortiet for osten »Parmigiano Reggiano«, som underretter de ansvarlige organer, når det har kontrolleret foreneligheden af disse produkter og foderstoffer.

er nu stk. 4 og er blevet ændret til:

Med forbehold af artikel 8 kan andre produkter og foderstoffer, der i henhold til gældende lovgivning er tilladt til anvendelse til malkekøer, også anvendes, hvis de vurderes af konsortiet for osten »Parmigiano Reggiano«, som underretter de ansvarlige organer, når det har kontrolleret foreneligheden af disse produkter og foderstoffer med principperne fastlagt i artikel 2.

I forbindelse med forbuddet mod anvendelse af visse råvarer i foder, der ikke er foderplanter, og produkter til fodring af malkekøer er udtrykket »undersøges« blevet ændret til »vurderes«. Det præciseres nu, at foreneligheden skal kontrolleres ud fra de »generelle principper for foder«, der er fastsat i artikel 2 i Bestemmelser om fodring af køer.

-   Artikel 7: »Anvendelse af enkle og sammensatte fodertilskud, beriget og ikke-beriget«

Stk. 4 udgår. Det havde ordlyden: Den samlede mængde råfedt fra produkter og biprodukter af soja, hør, solsikke, majskim og hvedekim må ikke overstige 300 g pr. dyr pr. dag.

Uden at ændre rationalet bag dette specifikke krav eller varespecifikationens overordnede tilgang til anvendelsen af fedtstoffer — som skal reguleres nøje — er ovennævnte metode til kvantificering af fedtindholdet for visse ingredienser, der anvendes til fremstilling af foder, der ikke er foderplanter, blevet erstattet af den metode, der er beskrevet i foregående tekstafsnit, for at gøre kontrollen mere gennemførlig, da det er yderst vanskeligt at skelne mellem fedtstoffer fra »produkter og biprodukter af soja, hør, solsikke, majskim og hvedekim« alene og meget lettere at kontrollere den samlede anvendte fedtmængde, både med hensyn til papirarbejde (baseret på foderdatablade eller ingredienser i foderblanderen til TMR — samlet blandet ration) og ud fra et analytisk perspektiv.

Følgende, som tidligere var artikel 8, stk. 2, er blevet til artikel 7, stk. 4: Malkekøer må ikke fodres med sæbe eller fedt af animalsk eller vegetabilsk oprindelse (olie, talg, svinefedt, smør), hverken direkte eller som ingrediens i foder.

Artikel 8, stk. 3: Lipider af vegetabilsk oprindelse kan anvendes til at bære og beskytte mikronæringsstoffer i en mængde på højst 100 g pr. dyr pr. dag.

er blevet til artikel 7, stk. 5, og har fået følgende ordlyd:

Vegetabilske olier og fedtstoffer af enhver type eller form må kun anvendes som bærestoffer for forblandinger og til beskyttelse af aminosyrer, vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, dog højst 50 g pr. dyr pr. dag.

Ændringerne i den ordlyd, der tidligere fandtes i artikel 8, består i at ændre »lipider af vegetabilsk oprindelse« og »mikronæringsstoffer« til henholdsvis »vegetabilske olier og fedtstoffer« og »aminosyrer, vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer«, da disse begreber er mere udtømmende.

Grænsen for vegetabilske olier og fedtstoffer, der tilsættes »som de er« i en hvilken som helst type eller form, nedsættes fra 100 g til 50 g pr. dyr pr. dag, fordi disse stoffer udelukkende skal have til formål at beskytte aminosyrer, vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer i stedet for at blive anvendt som en skjult metode til at tilsætte fedtstoffer, der ellers er forbudt, en praksis, der gøres meningsløs ved at reducere den samlede mængde, samtidig med at deres anvendelse som bærestof for aminosyrer såsom methionin eller vitaminer såsom cholin opretholdes.

Følgende indsættes som stk. 6: For at undgå negativ interferens med gæring hos drøvtyggere og forringelse af mælkekvaliteten må den daglige mængde lipider (vurderet som etherekstrakt), der gives til malkekøer:

—	ikke overstige 4,0 % af det samlede tørstofindhold

—	ikke overstige 700 g for så vidt angår den mængde, der gives via foder, som ikke er foderplanter, som defineret i artikel 2 i disse bestemmelser.

Den maksimale daglige grænse for lipider, der kan gives til malkekøer gennem de tilladte produkter, er fastsat til 4 % af det samlede tørstof i rationen. Denne samlede grænse nås ved hjælp af grænsen for fedt, der gives via foder, som ikke er foderplanter. I stedet for en grænseværdi på 300 g fedt, der kan gives via oliefrø (soja, hør, solsikke, majskim og hvedekim), hvilket var meget vanskeligt at kontrollere, er dette blevet erstattet med en grænse på 700 g fedt, der kan gives i foder, som ikke er foderplanter, via de fedtstoffer, der naturligt forekommer i alle fodermidlerne (og derfor f.eks. også majs).

-   Artikel 8: »Forbudte fodermidler og forbudte produkter«

Følgende ordlyd fra første led i stk. 1: alle animalske fødevarer: fiskemel, kød, blod, plasma, fjer, diverse slagtebiprodukter og biprodukter fra tørret mælk og ægforarbejdning

er ændret som følger:

alle animalske fødevarer: fiskemel, kød, blod, plasma, fjer, diverse slagtebiprodukter samt biprodukter fra tørret mælk og ægforarbejdning

Teksten er blevet omformuleret ved at erstatte bindeordet og med samt.

I stk. 1, ottende led, er dyrkede alger blevet ændret til blot alger, da deres oprindelse ikke kan kontrolleres, og fordi de produkter, der i øjeblikket findes på markedet og derfor er underlagt de gældende regler, garanterer et tilstrækkeligt samlet sikkerhedsniveau.

Følgende ordlyd fra andet led i stk. 4: antioxidanterne butylhydroxyanisol, butylhydroxytoluen og ethoxyquin.

er nu andet led i stk. 2 og har fået følgende ordlyd:

antioxidanterne butylhydroxyanisol, butylhydroxytoluen og ethoxyquin, medmindre de gives med vitaminer til teknologiske formål som stabilisatorer.

Ordlyden »medmindre de gives med vitaminer til teknologiske formål som stabilisatorer« er blevet tilføjet, fordi de nævnte antioxidanter faktisk altid er blevet anvendt i foder på denne måde, eftersom de er indeholdt i de vitaminforblandinger, som foderstoffabrikkerne anvender til fremstilling af foderet, for at sikre stabiliteten og kvaliteten af fedtopløselige vitaminer såsom vitamin A (som let oxideres og derfor ikke kan anvendes uden stabiliseringsmidler). Nylige ændringer af lovgivningen betyder imidlertid, at ingredienser skal anføres på slutproduktet, hvilket betyder, at de kan fremgå af informationsbrochurer, og hvilket dermed giver anledning til tilsyneladende manglende overholdelse, selv om situationen ikke har ændret sig.

Teksten er derfor blevet tilpasset for at afspejle det forhold, at lovgivningen kræver, at disse produkter skal anføres i informationsbrochurer, når de anvendes i forblandinger. Forbuddet mod at anvende disse produkter som selvstændige ingredienser i foder er imidlertid fortsat gældende, da formålet med denne regel er at forhindre, at de anvendes som en løsning på problemer, der opstår som følge af anvendelsen af fodermidler af dårlig kvalitet.

-   Artikel 9: »Husdyr med oprindelse i andre produktionssektorer«

De første to stykker i artikel 9:

Malkekøer fra andre produktionskæder end »Parmigiano Reggiano« må først føres ind i de omgivelser, hvor malkekøer og goldkøer holdes, mindst fire måneder efter deres ankomst til bedriften.

I denne periode skal malkekøerne fodres i overensstemmelse med disse regler, og den mælk, de producerer, må ikke leveres til ostemejerier.

er ændret som følger:

Indførsel af husdyr fra andre produktionskæder end »Parmigiano Reggiano«, som derfor ikke er omfattet af kontrolsystemet, til malkekvægbeddrift eller enheder til fornyelse af kvægbestanden skal finde sted senest den dag, hvor dyret er 10 måneder gammelt.

Denne ændring er inkluderet i punkt 3.3 i enhedsdokumentet.

De vigtigste elementer, der gør »Parmigiano Reggiano« unik, kan sammenfattes således:

—

Område: Dette henviser til jord, luft og vand og har en essentiel rolle i at producere fødevarer til husdyr og holde den »gode« mikroflora, der er afgørende for fremstillingen og modningen af osten, aktiv. Navnlig er forbuddet mod anvendelse af ensilage af enhver art til malkekøer og den rolle, som foder fra græsningsarealer, såsom permanente og midlertidige græsarealer, spiller, anerkendt som centrale elementer i bevarelsen af dette område. Den skrøbelige mikrobiologiske balance, der er nødvendig for ostefremstillingen, kan kun bevares gennem omhyggelig forvaltning af jord, kvægstalde og ostemejerier.

—

Husdyr: Husdyravl, navnlig korrekt ernæring, hjælper dyr med at udvikle evnen til at omdanne de rationer, de fodres med, til mælk og hjælper deres produktion, sundhed og levetid. Det er derfor hensigtsmæssigt, at varespecifikationen tilskynder til større fokus på disse spørgsmål, herunder når der foreligger nye oplysninger.

—	»Gode« mikroorganismer til ostefremstilling: Disse er altid blevet anset for at spille en afgørende rolle i fremstillingen af »Parmigiano Reggiano«-ost.

Alle reglerne i den nuværende varespecifikation har til formål at fremme et gunstigt mikrobiologisk levested fra marken til bedriften og mejeriet. Navnlig er forbud mod ensilage af enhver art i opdræt af hunkalve, kvier indtil den sjette måned i drægtighedsperioden og malkekøer kombineret med en høbaseret kost hjørnestenene i en tilgang til udvælgelsen af den flora, der er specifik for »Parmigiano Reggiano«-ostens produktionsområde, både med hensyn til »god« og »dårlig« flora.

På grundlag af disse korte grundprincipper anses det for vigtigt, at varespecifikationen udvikler sig og fastsætter regler for forvaltningen af de hunkalve og kvier, der, når de er ældre, vil producere mælk, der skal forarbejdes til ost. I længere tid har reglerne om fodring af malkekøer i varespecifikationen også været gældende for goldkøer og kvier fra den sjette måned i drægtighedsperioden. Disse regler har ikke blot til formål at forhindre enhver forringelse af mælkens kvalitetsegenskaber, da de to sidstnævnte kategorier ikke producerer mælk, men også (og frem for alt) at lede producenterne i retning af en landbrugsmodel, der er i overensstemmelse med hjørnestenene: forbuddet mod anvendelse af ensilage, høbaserede rationer, drøvtyggeres evne til at forarbejde fibre og fokus på alt kvæg på bedriften. Som allerede nævnt udvider den nuværende varespecifikation forbuddet mod anvendelse og besiddelse af ensilage af enhver art til at omfatte opdræt af hunkalve og kvier indtil den sjette måned i drægtighedsperioden.

Hovedformålet med at anmode om en ændring, hvormed indførelsen af husdyr fra andre produktionskæder på en malkekvægsbedrift eller på de enheder, der er opført i kontrolsystemet, hvor en malkekvægsbedrifts særlige aktiviteter vedrørende fornyelse af malkekvægbestanden udføres, skal finde sted, før de er 10 måneder gamle, er at forbedre og øge koens evne til at tilpasse sig den typiske kost, de skal have resten af livet, med foderplanter og et forbud mod fodring med ensilage, der benyttes på de bedrifter, der er omfattet af kontrolsystemet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano«, og som allerede gives til de køer, der opdrættes direkte i produktionsområdet.

Selv om disse dyr teoretisk set bør indsættes på bedrifterne, så snart de er fravænnet, så de kan tilpasse sig den typiske kost, de skal have resten af livet, på de bedrifter, der er omfattet af kontrolsystemet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano«, anses en alder på 10 måneder for at være tilstrækkeligt tidligt til at opnå en klar forbedring af situationen under den nuværende varespecifikation. Dette forslag udgør et rimeligt kompromis, idet man undgår at lægge en stor økonomisk byrde på dem, der i øjeblikket opdrætter unge husdyr uden for produktionskæden for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano«.

I betragtning af den generelle tendens til at befrugte kvier i en stadig tidligere alder, i nogle tilfælde tæt på 12 måneder, vil kravet om, at dyrene skal indføres på bedriften inden 10 måneder, desuden sikre, at befrugtningen finder sted på bedrifter inden for produktionskæden for den beskyttede oprindelsesbetegnelse med henblik på genetisk forbedring.

Kravet om, at kvæg skal fodres med en ensilagefri kost fra deres 10. levemåned, har til formål at sikre, at deres mavesystemer udvikler sig med hø, hvilket betyder, at de kan forventes at udvikle anatomiske og histologiske egenskaber, der passer bedre til den efterfølgende mælkeproduktion, og det betyder videre, at køerne vil fungere bedre på denne type foder. Det er en udbredt opfattelse, at fodring af hunkalve og kvier med en kost, der er baseret primært på brug af tørfoder frem for ensilage, har en positiv indflydelse på deres morfologiske udvikling, hvilket resulterer i en dybere bughule og øget indtagelseskapacitet og mindsker risikoen for stort fedtlag (hvilket misbrug af majsensilage er særlig tilbøjelig til at forårsage).

Nylige undersøgelser har vist, at fodring af kvier med hø giver fordele med hensyn til indtag af tørstof og vækst, og at indtagelse af hø i stedet for ensilage har en positiv indvirkning på dyrets evne til at udnytte foderet, formodentlig som følge af en bedre morfologisk og funktionel udvikling af kviernes mavesystemer. Det bør også tilføjes, at anvendelsen af rationer, der er acidogene som følge af et forholdsmæssigt højt stivelsesindhold, som rationer baseret på kornensilage (og navnlig majsensilage) er tilbøjelige til at være, kan forårsage skader på vævet i drøvtyggeres slimhinder (erosion) og lever (bylder). Disse uoprettelige skader gør dyrene mere modtagelige over for andre sygdomme og mindre effektive til at forarbejde rationer, der er baseret på fyldige, fiberrige foderplanter, såsom de høbaserede rationer, der er typiske for de bedrifter, der er omfattet af kontrolsystemet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano«. Denne skade er meget sjælden hos dyr, hvis kost er baseret på ensilagefri foder, og hø især.

Sammenlignet med brug af ensilage reducerer fodring af kvier med friske foderplanter og hø også drastisk risikoen for, at de indtager mykotoksiner, hvis potentielle virkninger omfatter svækkelse af dyrets immunsystem, hvilket gør det mere sårbart over for sygdom og dermed reducerer dets levetid.

Denne ændring har også til formål at forbedre kontrollen i det certificerede produktionssystem for »Parmigiano Reggiano«-ost, hvilket giver den endelige forbruger øget sikkerhed for, at produktet er i overensstemmelse med varespecifikationen.

Varespecifikationen forbyder i øjeblikket anvendelse og besiddelse af ensilage af enhver art til opdræt af hunkalve, kvier indtil den sjette måned i drægtighedsperioden og malkekøer. Det »karantænekrav«, der er fastsat i artikel 9 i Bestemmelser om fodring af køer i den nuværende varespecifikation, har specifikt til formål at mindske risikoen for kontaminering med sporer i det miljø, hvor malkekvæg, hvis mælk anvendes til fremstilling af »Parmigiano Reggiano«, huses, hvorfor de erhvervsdrivende i denne »karantæneperiode« skal holde køer korrekt adskilt fra andre produktionskæder end »Parmigiano Reggiano«, holde deres mælk adskilt og føre de relevante bedriftsregistre.

I tidens løb har den kontrol, der er foretaget for at sikre, at »karantænereglerne« følges i overensstemmelse med den gældende varespecifikation, afsløret en lang række tilfælde af manglende overholdelse af »karantænekravet« på de betingelser, der er fastsat i kontrolplanen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano«.

Nærmere bestemt konstaterede det godkendte kontrolorgan for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano« 12 tilfælde af »væsentlig manglende overholdelse« i kontrollen af overholdelsen af »karantænekravet« mellem 2012 og 2017. Disse tilfælde af »væsentlig manglende overholdelse« førte til de konsekvenser, der er fastsat i »kontroltabellen« vedrørende håndteringen af råvaren, og navnlig til udelukkelsen af produktet fra den beskyttede oprindelsesbetegnelse, samt de berørte erhvervsdrivendes vedtagelse af afhjælpende foranstaltninger for at fjerne årsagen eller årsagerne. I samme periode konstaterede det bemyndigede kontrolorgan 639 tilfælde af »mindre manglende overholdelse«, som førte til, at de berørte erhvervsdrivende vedtog afhjælpende foranstaltninger for at fjerne årsagen eller årsagerne.

Desuden viser de tilfælde af »større manglende overholdelse«, der blev registreret i 2018 (5) og 2019 (4), en forholdsmæssig stigning i forhold til den foregående periode (2012-2017), hvilket tyder på, at det bliver mere og mere almindeligt.

Et krav om, at køerne skal bringes ind i produktionskæden, når de er 10 måneder gamle, ville for det første være meget lettere for det godkendte kontrolorgan at kontrollere, eftersom dyrenes alder (siden fødslen) let kan findes i databasen, mens de nuværende »karantænekontroller« er fokuseret på et stadie i køens liv (sjette måned i drægtighedsperioden, malkning eller goldperiode), der varierer afhængigt af, hvornår befrugtningen fandt sted.

Hertil kommer, at »karantæne«, som det forstås på nuværende tidspunkt, ikke længere vil være nødvendigt, da koen fra den er 10 måneder gammel som allerede nævnt vil have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig den typiske kost (da der i gennemsnit derfra vil forløbe ca. 12-14 måneder, før den begynder at producere mælk), og der ikke vil være nogen risiko for, at den erhvervsdrivende håndterer adskillelsen af dyr i »karantæne« og deres mælkestrømme på en mangelfuld måde, der kan skabe problemer med osten (hvilket godt kan ske på nuværende tidspunkt, hvis en ko allerede er lakterende, når den føres ind på bedriften).

-   Artikel 10: »Nye bedrifters indtræden i produktionskæden«

Artikel 9, stk. 3: Landbrugsbedrifter, der ikke tilhører produktionskæden »Parmigiano Reggiano«, må først levere mælk mindst fire måneder efter kontrolbesøget.

er blevet til artikel 10 med overskriften »Nye bedrifters indtræden i produktionskæden« og har fået følgende ordlyd:

Landbrugsbedrifter, der ikke er omfattet af produktionssystemet »Parmigiano Reggiano«, må først levere mælk mindst fire måneder efter kontrolorganets kontrol.

Det præciseres nu i teksten, at det er kontrolorganet, der er ansvarlig for at kontrollere overholdelsen af disse krav.

-   Artikel 11

Artikel 10 er blevet til artikel 11 med overskriften »Fodring med samlet blandet ration«.

-   Artikel 12: »Nye produkter og ny teknologi«

Artikel 11: Enhver anvendelse af levnedsmidler, der ikke er omfattet af disse regler, ændringer i de foreskrevne mængder eller indførelse af tilberednings- og fodringsmetoder, der ikke er fastsat i disse bestemmelser, er betinget af et positivt resultat ved de forsøg og undersøgelser, som konsortiet for »Parmigiano Reggiano« har vurderet. Hvis resultatet er positivt, kan der indgives en ansøgning om ændring af varespecifikationen i overensstemmelse hermed.

er blevet til artikel 12 og har fået følgende ordlyd:

Enhver anvendelse af levnedsmidler, der ikke er omfattet af disse regler, ændringer i de foreskrevne mængder eller indførelse af tilberednings- og fodringsmetoder, der ikke er fastsat i disse bestemmelser, er betinget af et positivt resultat ved de forsøg og undersøgelser, som konsortiet for osten »Parmigiano Reggiano« har vurderet. Hvis resultatet er positivt, samt hvis det vedtages på grundlag af bestemmelserne i artikel 6, skal det føjes til varespecifikationen, næste gang den ændres.

Det præciseres, at enhver anvendelse af dyrefoder og teknologi, der ikke er omfattet af Bestemmelser om fodring af køer, variationer i de foreskrevne mængder eller indførelse af tilberednings- og fodringsmetoder, først skal have opnået et positivt resultat i de forsøg og undersøgelser, som konsortiet vurderer. Hvis resultatet er positivt, og hvis det vedtages på grundlag af bestemmelserne i artikel 6, skal (ikke længere »kan«) de føjes til varespecifikationen, næste gang den ændres.

Endelig er »osten« blevet indsat for at angive konsortiets korrekte navn.

ENHEDSDOKUMENT

»Parmigiano Reggiano«

EU-nr.: PDO-IT-0016-AM06 — 2.12.2021

BOB (X) BGB ( )

1.   Betegnelse

»Parmigiano Reggiano«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.3. Ost

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Parmigiano Reggiano« er en fast, langtidslagret ost, hvor ostekoaglet varmebehandles, og hvor fløden er delvist naturligt skummet fra. Mælken må ikke undergå nogen varmebehandling eller fysisk eller mekanisk behandling og skal komme fra malkekøer, der primært fodres med foderplanter fra oprindelsesområdet. Osten skal lagres i mindst 12 måneder. »Parmigiano Reggiano« kan markedsføres som hele ostehjul, udskæringer eller som revet ost.

»Parmigiano Reggiano« må ikke underkastes nogen behandling, der forringer dens kemiske/fysiske eller organoleptiske egenskaber, og har følgende kendetegn:

—	ostehjul med let konvekse eller næsten lige sider med en let hævet kant på over- og underfladen

—	dimensioner: hjulene måler 35-43 cm i diameter på tværs af over- og underfladen og er 20-26 cm høje

—	mindstevægt: 30 kg pr. hjul

—	skorpens farve: naturlig strågul farve, som kan ændre sig over tid

—	skorpens tykkelse: ca. 6 mm

—	ostemassens farve: fra let stråfarvet til stråfarvet

—	ostemassens karakteristiske aroma og smag: vellugtende, fin smag, der er kraftig uden at være stærk

—	ostemassens konsistens: finkornet og flaget

—	mindste fedtindhold i tørstoffet: 32 %

—	ingen tilsætningsstoffer

—	cyclopropan/fedtsyre-forhold: under 22 mg pr. 100 g fedt (hvor der er taget højde for måleusikkerhed, og metoden er gaskromatografi-massespektrometri (CG-MS)).

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Opdræt af nye malkekøer (»fornyelse af malkekvægbestand«) skal foregå i det afgrænsede geografiske område og indgå i kontrolsystemet som en specifik aktivitet på en malkekvægbedrift. Det er forbudt at anvende og besidde ensilage af enhver art.

Indførsel af husdyr fra andre produktionskæder end »Parmigiano Reggiano«, som derfor ikke er omfattet af kontrolsystemet, til malkekvægbedrifter eller bedrifter til fornyelse af kvægbestanden skal finde sted senest den dag, hvor dyret er 10 måneder gammelt.

Malkekvægbedrifter, der pr. 5. januar 2021 havde aktiviteter vedrørende fornyelse af kvægbestanden uden for det afgrænsede geografiske område, kan fortsætte med at udøve denne aktivitet uden for oprindelsesområdet, forudsat at det er omfattet af kontrolsystemet.

Malkekøernes kost er baseret på foderplanter fra det afgrænsede geografiske område og er specificeret efter mængde og kvalitet.

Mindst 75 % af foderplanternes tørstof skal være produceret inden for det afgrænsede geografiske område.

Foder, som ikke er foderplanter, må højst udgøre 50 % af rationens samlede mængde tørstof.

Det er forbudt at anvende og besidde ensilage af enhver art.

Komælk, salt og kalveløbe.

Mælken skal være produceret på bedrifter beliggende i det afgrænsede geografiske område og være omfattet af kontrolsystemet.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Forarbejdningen af mælk til ost skal foregå inden for det afgrænsede geografiske område. Mælken fra aftenmalkningen og morgenmalkningen leveres som foreskrevet i varespecifikationens bestemmelser i rå og ubehandlet tilstand til mejeriet. Mælken fra morgenmalkningen hældes over i kobberkar, hvor den blandes med mælken fra aftenmalkningen, hvor fløden er delvist naturligt skummet fra. Fedt/kasein-forholdet i mælken i kedlerne, beregnet som det vægtede gennemsnit af alle partier i kedler i produktionen på en given dag, må ikke overstige 1,10 + 10 %. Mælken tilsættes en kontinuerlig vallestartkultur, en naturlig kultur af mælkesyrebakterier, der er opnået ved at efterlade resterende »jomfruvalle« fra tidligere ostefremstillingsprocesser, så den spontant syrner under kontrollerede temperaturforhold. Tilsætning af kommercielle syrevækkere er ikke tilladt. Efter mælkens koagulering, som udelukkende opnås ved anvendelse af kalveløbe, følger ituskæring af ostekoaglet og skoldning. Efter nedfældningen overføres ostemassen til dertil beregnede forme for at give osten sin form. Ostene mærkes derefter. Efter nogle dages forløb overføres ostene til saltning i saltlagen og herefter til modning, der skal vare mindst 12 måneder. Ostene kan modnes på træhylder.

Modningen skal vare mindst 12 måneder og skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.

Efter minimumsmodningsperioden foretager sagkyndige kontrol med henblik på at kontrollere, om produktet er i overensstemmelse med varespecifikationen.

3.5.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Parmigiano Reggiano« kan markedsføres som hele ostehjul, udskæringer eller som revet ost.

Af forbrugerbeskyttelseshensyn og for at garantere ægtheden af »Parmigiano Reggiano«, der er bragt forpakket på markedet som enten revet ost eller udskæringer, skal rivningen og udskæringen og den efterfølgende indpakning foregå inden for det afgrænsede geografiske område. Grunden til dette er, at det identifikationsmærke, som anbringes på en hel ost med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano«, forsvinder eller ikke længere er synligt, når osten rives eller udskæres, og det er derfor nødvendigt at give garanti for det forpakkede produkts oprindelse. Dette er også nødvendigt, fordi osten skal emballeres hurtigt efter udskæring og ved hjælp af procedurer, der forhindrer, at osten udtørrer eller oxiderer eller mister de oprindelige organoleptiske egenskaber, som er kendetegnet ved »Parmigiano Reggiano«. Udskæringen af ostehjulet bevirker, at osten mister sin naturlige beskyttelse i form af skorpen, der, fordi den er meget tør, yder osten optimal beskyttelse mod omgivelserne.

Kun hele oste med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Parmigiano Reggiano« må rives. Emballering skal ske umiddelbart efter rivningen, og osten må ikke undergå nogen forarbejdning eller få tilsat noget stof. Anvendelsen af »osteafskær« er dog også tilladt på ovennævnte betingelser. Skorpeindholdet i revet »Parmigiano Reggiano«-ost må højst udgøre 18 vægtprocent.

Afskæringer af »Parmigiano Reggiano«, der skal anvendes af de erhvervsdrivende inden for kontrolsystemet til fremstilling af andre formater, benævnes »osteafskær«.

Rivning, udskæring og færdigpakning med henblik på direkte salg må udelukkende foretages på detailsalgsstedet med henblik på salg til den endelige forbruger.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Den identitetsmærkning, der findes på hver »Parmigiano Reggiano«-ost, er ordene »Parmigiano Reggiano«, der er påtrykt med en nålepriksskrifttype, samt registreringsnummeret på det mejeri, der har fremstillet det, produktionsår og -måned samt forkortelsen DOP (BOB) trykt på ostehjulets sider ved hjælp af et stencileringsbånd, et ovalt stempel med ordene Parmigiano Reggiano Consorzio Tutela (»konsortiet for beskyttelse af osten »Parmigiano Reggiano««), et kaseinmærke eller et tilsvarende system, der sikrer en entydig identifikation af hver ost, og et »kategori 2«-stempel for ost fra denne kategori.

Færdigpakket, revet og udskåret »Parmigiano Reggiano«-ost, der markedsføres, er mærket med et logo med en stiliseret afbildning af et kileformet stykke »Parmigiano Reggiano« og et ostehjul af samme over ordene »PARMIGIANO REGGIANO«.

Dette logo, som det er obligatorisk at sætte på etiketten, skal trykkes i farver i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er fastsat i den relevante konsortieaftale.

For at gøre det muligt at finde ud af, hvor moden »Parmigiano Reggiano« er, skal den mindste modningstid angives på etiketten på alle færdigpakkede udskæringer på over 15 g, som markedsføres.

Da aromaen og smagen af »Parmigiano Reggiano«-ostemassen udvikler sig i løbet af modningsprocessen, kan følgende beskrivende adjektiver samt modningstiden anføres på etiketten for at kommunikere de organoleptiske egenskaber for visse modningsklasser:

—	delicato [delikat] (12-19 måneder)

—	armonico [harmonisk] (ca. 20-26 måneder)

—	aromatico [aromatisk] (ca. 27-34 måneder)

—	intenso [intens] (ca. 35-45 måneder). Undtagen når de anvendes som »osteafskær«, må afskæringer fra ostehjuls overflader og sider (stykker med mere end 18 % skorpe) ikke bære betegnelsen »Parmigiano Reggiano«.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det afgrænsede geografiske område omfatter provinserne Bologna på venstre side af floden Reno, Mantova på Poflodens højre side, Modena, Parma og Reggio Emilia.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Af naturlige faktorer skal særligt fremhæves jordbundens beskaffenhed i det afgrænsede geografiske område, der strækker sig fra Appenninerbjergkæden til Pofloden, sammen med de klimatiske forhold, der har direkte indvirkning på både den naturlige floras sammensætning og de produktets særlige fermenteringsprocesser. Hvad angår de menneskelige faktorer, skal det ud over ostens historiske betydning for den lokale økonomi nævnes, at de komplekse arbejdsgange, som »Parmigiano Reggiano« underkastes, er resultatet af traditionelle ostefremstillingsteknikker, der har bredt sig gennem århundreder i det pågældende produktionsområde og er overleveret med respekt for lokal og fast praksis.

De særlige kendetegn ved »Parmigiano Reggiano« er ostemassens finkornede konsistens, der let spalter sig i flager, den behagelige aroma og fine smag, der er kraftig uden at være stærk, og den høje grad af opløselighed og letfordøjelighed.

De særlige kendetegn beror på mælkens egenskaber til ostefremstilling og udvælgelseskriterierne for mælken, der anvendes rå på daglig basis i kobberkar og koaguleret med kalveløbe med et højt indhold af chymosin, saltningen i saltlage og den lange naturlige modning.

Mælkens særlige fysiske, kemiske og mikrobiologiske egenskaber, der garanterer »Parmigiano Reggiano«-ostens særlige egenskaber og kvalitet, er i det væsentlige resultatet af malkekøernes kost, som er baseret på foderplanter fra oprindelsesområdet og et strengt forbud mod anvendelse af ensilage af enhver art. Modningsperioden på mindst 12 måneder, som på grund af de særlige klimatiske forhold skal finde sted i det afgrænsede geografiske område, er en nødvendig fase for at frembringe de specifikke enzymprocesser, hvorigennem det produkt, der fremstilles ved forarbejdning af mælken, kan få de egenskaber, der er særlige for »Parmigiano Reggiano«.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

---

(1)  EUT L 343 af 14.12 2012, s. 1.