Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

(2023/C 138/08)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1), senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ENHEDSDOKUMENT

»Cerdo de Teruel«

EU-nr.: PGI-ES-2633 — 16.9.2020

BOB ( ) BGB (X)

1.   Betegnelse(r) [på BOB eller BGB]

»Cerdo de Teruel«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.1. Kød (og slagteaffald), fersk

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Den beskyttede geografiske betegnelse »Cerdo de Teruel« anvendes som betegnelse for svin — dvs. svinekød — der opfylder følgende krav:

—	lyserødt til rødt marmoreret kød med intramuskulært fedt

—	en mild smag, saftigt og mørt i munden.

Svinekødet kan fremstå som overordnede eller mindre udskæringer eller som fileter.

»Cerdo de Teruel«-svinekød opnås ved, at skinke og bov fjernes fra svinekroppen (skinken kan blive til »Jamón de Teruel« og boven til »Paleta de Teruel« — kravene til slagtekroppe for disse BOB-produkter er de samme som for denne BGB).

Det skal stamme fra svin med følgende genetiske sammensætning: Landrace (standardtype) eller Large White — eller krydsninger af de to — fra moderdyrets side og Duroc fra faderdyrets side.

Slagtekroppene skal opfylde følgende krav efter slagtning:

—	en varm vægt på mindst 86 kg

—	en tykkelse på rygspæklaget, målt ved lænden på linje med spidsen af benet, på mellem 16 mm og 45 mm.

3.3.   Foder (kun for animalske produkter) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Svinenes foder er hovedsagelig kornbaseret, og der er fastsat procentdele for de råvarer, som deres foder består af: Mindst 50 % skal være korn, der så vidt muligt skal komme fra det afgrænsede geografiske område.

Hvis de svin, der leverer kødet med den beskyttede geografiske betegnelse, fodres med foderblandinger, skal de være fremstillet af producenter i det geografiske område eller i naboprovinserne Zaragoza, Guadalajara, Cuenca, Valencia, Castellón og Tarragona.

Denne geografiske begrænsning af foderproducenternes beliggenhed er nødvendig, fordi de svinekroppe, der anvendes til den beskyttede geografiske betegnelse, også anvendes til fremstilling af skinke med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Jamón de Teruel«/»Paleta de Teruel«. Kravene på dette trin i produktionen er de samme for begge kvalitetsmærker, da de dele af slagtekroppen, der ikke er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse — skinke og bov — kan anvendes til »Jamón de Teruel« (skinke) og »Paleta de Teruel« (bov). Derfor går de primære produktionskrav, der er fastsat i varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Jamón de Teruel«/»Paleta de Teruel«, igen i varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Cerdo de Teruel«.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Følgende etaper af produktionen finder sted i det afgrænsede geografiske område:

—	svineproduktion: opdræt og opfedning

—

slagtning

—	udskæring af slagtekroppen for at fjerne skinke og bov.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

Produktet kan udskæres, fileteres, emballeres og mærkes på kødforarbejdningsvirksomheder, der er registreret hos ledelsesorganet og beliggende i det geografiske område, eller på virksomheder uden for det geografiske område i henhold til samarbejdsaftaler, som er indgået med certificerede producenter efter ledelsesorganets forudgående godkendelse.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Svinekød med den beskyttede geografiske betegnelse »Cerdo de Teruel« kan sælges som overordnede eller mindre udskæringer eller som fileter.

Hver slagtekrop — med undtagelse af skinke og bov — der leveres af en registreret producent, skal identificeres ved hjælp af en BGB-specifik etiket på begge sider med den beskyttede geografiske betegnelses særlige logo og ordene Indicación Geográfica Protegida Cerdo de Teruel [beskyttet geografisk betegnelse »Cerdo de Teruel«] eller IGP Cerdo de Teruel [»Cerdo de Teruel« BGB].

Udskæringer og fileter må kun afsendes af godkendte producenter (dvs. dem, der har tilladelse til at anvende den beskyttede geografiske betegnelses overensstemmelsesmærkning) og først, når de er mærket med et nummereret certificeringsmærke, der som minimum indeholder den beskyttede geografiske betegnelses særlige logo og ordene Indicación Geográfica Protegida [beskyttet geografisk betegnelse] og »Cerdo de Teruel«. Denne etiket skal være placeret direkte på de overordnede udskæringer og være påsat emballagen til mindre udskæringer og fileter.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område, hvor svinene produceres (opdrættes og slutfedes) og slagtes, og hvor skinke og bov fjernes fra slagtekroppene, er provinsen Teruel.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Registreringen af denne beskyttede geografiske betegnelse er baseret på det omdømme, som produktet har opnået.

Dokumenterede henvisninger til »Cerdo de Teruel« går langt tilbage i tiden, eftersom provinsen Teruel har en stærk historisk tilknytning til svineopdræt og svinekødsprodukter som en indtægtskilde for lokalbefolkningen.

Forskellige dokumenter fremhæver svinenes og svineopdrættets betydning i provinsen. Der blev fastsat regler om svineopdræt og betaling i Teruels kongelige charter fra 1177, udstedt af Alfonso II (Castañé, J., 1991: El Fuero de Teruel. Edición Crítica con introducción y traducción [Teruelchartret. Kritisk udgave med introduktion og oversættelse]).

I Historia de la Economía Política de Aragón [den politiske økonomis historie i Aragonien] (1978) skrev naturalisten, juristen og historikeren Jordán de Asso: »De svin, der opdrættes i Albarracíndistriktet, er højt skattede for deres delikate smag«.

Denne traditionelle lokale tilknytning til husdyravl førte til registreringen af »Jamón de Teruel« som beskyttet oprindelsesbetegnelse i 1984. Dette bidrog til, at svineproduktionen i Teruel, som byggede på gamle færdigheder, blev konsolideret med tiden. Det var et forsøg på at belønne samvittighedsfulde landbrugeres bestræbelser på at bevare produktionssystemerne, der i sidste ende gav produkterne deres navn. Det begyndte med saltede kødprodukter (»Jamón de Teruel« og »Paleta de Teruel«) og fortsætter nu med resten af det ferske kød, der findes på en slagtekrop.

Denne konsolidering af svineopdrættet og det forhold, at denne aktivitet overvåges af certificeringsorganet, har haft direkte indvirkning på svinekroppen. Det forhold, at kødet kommer fra genetisk udvalgte svin, det kornbaserede foder og opfedningsperioden (som giver slagtekroppene en vægt på mindst 86 kg) har gjort det muligt for det ferske kød at opnå et omdømme som et produkt med en merværdi, der navnlig skyldes menneskelige faktorer, nemlig race, foder og opdræt.

Den første af disse faktorer er genetik: Krydsningsprocessen sikrer, at et »Cerdo de Teruel«-svin altid vil være 50 % Duroc (fadersiden) og 50 % Large White, Landrace eller en krydsning af de to (modersiden), samt at disse racer, når de krydses som angivet, producerer fersk kød med en høj grad af intramuskulær fedtmarmorering (Garitano, I. et al., 2013).

Den anden faktor er beslutningen om at fodre svinene med et kornbaseret foder (mindst 50 % korn) i hele vækstperioden — og ikke kun på de tidspunkter af året, hvor visse råvarer er til rådighed — hvilket fremmer en mere gradvis vækst. F.eks. kan fodring af svin med et foder, der udelukkende består af granuleret byg i slutfedningsfasen, øge fedtsyreindholdet i intramuskulært fedt. Undersøgelser tyder også på (Daza, A. et al., 2010b) og har vist (Daza, A. et al., 2012 og Garitano, I. et al., 2012), at dette foder også påvirker visse kødkvalitetsparametre, såsom farve og vandbindingsevne.

Den tredje faktor er den måde, som svinene opdrættes på til en levende vægt på 110-140 kg ved slagtning, hvilket er mere end handelsstandarden på 85-100 kg, for at sikre, at de varme slagtekroppe opfylder de krav, der er fastsat for denne BGB, og at kødet er fedtmarmoreret. Hertil kommer, at slagterierne og bedrifterne ligger tæt på hinanden, hvilket reducerer transporttiden og dermed også den stress, som svinene udsættes for inden slagtning. Dette fremmer »Cerdo de Teruel«-kødets lyserøde til røde farve, så det adskiller sig klart fra andet mere magert og lysere svinekød.

Den fortsatte anvendelse af denne opnåede viden om de tre faktorer har således gjort det muligt at fremstille den type kød, der ansøges om beskyttelse af, og som er beskrevet i punkt 3.2, nemlig kød, der kendetegnes ved sin farve og fedtmarmorering.

Anerkendelsen af »Cerdo de Teruel« støttes af de offentlige myndigheder. Mellem 2004 og 2010 finansierede Teruels provinsråd forskning i forbedring og optimering af produktionssystemerne for svin, hvis kød er omfattet af denne BGB, i henhold til en partnerskabsaftale, der også var undertegnet af Teruels industrisammenslutning for landbrugsfødevarer og kontrolorganet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Jamón de Teruel«/»Paleta de Teruel«.

I andre projekter undersøger man virkningerne af forskellige faktorer såsom kastration, fodring og genetik på slagtekroppens egenskaber. Konklusionen på disse forskningsprojekter er, at både galte og gylte egner sig til fersk kød (Latorre et al., 2009a), at et kornbaseret foder har indflydelse på fedtet på en slagtekrop (Daza, A. et al., 2010b), og at anvendelsen af Duroc som faderdyr har en positiv indvirkning på produktionsresultaterne og giver en lille stigning i slagtekroppenes fedtlag (Garitano, I. et al., 2013).

Den historie, som »Cerdo de Teruel« har, og dets betydning på markedet har også inspireret til forskning i svinekødets særlige egenskaber. Fakultetet for veterinærmedicin ved universitetet i Zaragoza undersøger således i øjeblikket de fysiske og kemiske egenskaber ved visse svinekødsudskæringer (kam og mørbrad samt de udskæringer, der i Spanien kaldes secreto [fra bagsiden af skulderleddet] og presa [fra bovens inderste]) fra svin med de nødvendige egenskaber for denne BGB (fysisk-kemiske egenskaber ved muskler fra svin beregnet til tørsaltet skinke fra Teruel (Spanien), Calvo et al, 2011). Dr. Virginia Resconis forskning sætter fokus på næringsværdien af kød fra »Cerdo de Teruel«-svin, der opdrættes og fodres på en bestemt måde (som rapporteret på webstedet Portal Veterinario i 2011 under overskriften næringsværdien af kød fra Teruelsvin).

Desuden offentliggjorde afdelingen for teknologi til husdyrproduktion (som hører under CITA, det spanske akronym for Aragoniens center for landbrugsfødevareforskning og -teknologi) i 2015 resultaterne af et forskningsprojekt med titlen virkningen af kost, emballage og eksponeringstid på den visuelle vurdering og hensigten om at købe svinekød med den beskyttede geografiske betegnelse »Cerdo de Teruel« (Panea, B. et al., 2015). En af de vigtige konklusioner af denne undersøgelse er, at kontrolgruppen — »Cerdo de Teruel«-svinekød fra svin, der fodres med deres sædvanlige foder — scorede højere end de andre grupper, hvor dyrene fik forskellige fodertyper.

I 2016 gennemførte CITA's forskere et projekt inden for rammerne af investeringsfonden for Teruel med titlen sundhedsstyring, produktion og markedsføringsalternativer for »Cerdo de Teruel«-svinekød: et forslag om bæredygtighed (Panea, B. et al., 2016).

Siden da er der med CITA's deltagelse foretaget yderligere forskning, som er blevet præsenteret i programmer, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: sunde pølser af svinekød fra Teruel: et reduceret indhold af mættet fedt og salt (Panea, B. et al., 2019).

»Cerdo de Teruel« optræder også i en helt anden form for publikation med et stort publikum og en udbredt anerkendelse, nemlig i litteraturen. Et særligt eksempel er et kapitel i novellen Animales urbanos [byernes dyr] (Leiz, K., 2018) med titlen Del cerdo de Teruel y del amor [om »Cerdo de Teruel« og kærlighed].

Foruden traditionerne og de videnskabelige publikationer og informationspublikationer, der underbygger dem, fremgår det omdømme, som »Cerdo de Teruel« har, også af dets anerkendelse på markedet. »Cerdo de Teruel« er det navn, som producenter og sælgere bruger til at betegne dette meget efterspurgte kød, og det er almindeligt anvendt på markedet samt i hypermarkeder og slagterforretninger i hele Spanien.

Retter med »Cerdo de Teruel« er også et fast indslag på restaurantmenuer i hele landet.

Man kan desuden finde opskrifter med »’Cerdo de Teruel« på anerkendte digitale platforme. Et eksempel er en opskrift på »Cerdo de Teruel«-svinemørbrad med svesker og pinjekerner fra El Gran Libro de la Cocina Aragonesa [den store kogebog fra Aragonien] (Aneto Publicaciones, SL, 2011), som blev lagt på RedAragón, en internetportal for regionen Aragonien, i sektionen for mad og drikkevarer. Kokke har også delt opskrifter såsom secreto af »Cerdo de Teruel«-svinekød med aubergine og hvid chokoladesauce (på Aragoniens websted for fødevarefremme, der hedder Comparte el Secreto. Aragón, alimentos nobles [del hemmeligheden: fornemme retter fra Aragonien]) og »Cerdo de Teruel«-svinekæber a la Altamiras [»a la Altamiras« er en henvisning til det 18. århundredes munk og kok Juan Altamiras] (sektionen for mad og drikkevarer i avisen Heraldo).

Denne fremhævelse af »Cerdo de Teruel« kommer også til udtryk i medierne:

—

Kvalitetsfoderet til de svin, der anvendes til at fremstille skinke med oprindelsesbetegnelsen »Jamón de Teruel«, resulterer ikke blot i fremragende skinke, men også i fersk kød af høj kvalitet, som har en mørk lyserød farve, en delikat smag og en mør og særlig saftig konsistens (2011, Indisa; 2014, A la carta para dos, [a la carte til to personer]);

—	kvalitet, fremstilling og markedsføring af svinekød fra Teruel (2016, »Aragón hoy« [»Aragonien i dag«]).

Det fine omdømme, som »Cerdo de Teruel« har, har sat det i centrum ved mange arrangementer i årenes løb.

»Cerdo de Teruel« har ved flere lejligheder spillet en vigtig rolle i madlavningskonkurrencen Teruel Gusto Mudéjar [smagen af mudejar], som har fundet sted siden 2006, og hvis hovedaktivitet er en national konkurrence, der går ud på at lave mad med »smagen af mudejar«. Den opskrift, som professionelle kokke og nye stjerner på den gastronomiske himmel fik den udfordring at genfortolke ved den sjette udgave af dette kulinariske arrangement, var »Cerdo de Teruel«-fyldte Cellakartofler med sorte Périgordtrøfler (Tuber melanosporum).

I 2012 afholdt man for første gang Jornada Gastronómica de Cerdo de Teruel, en »Cerdo de Teruel«-festival, der omfattede over 40 virksomheder i provinsen Teruel. Arrangementets motto var Et nyt syn på svinekød. Andre måder at nyde retten på med mere …

I 2020 var »Cerdo de Teruel« med på den internationale messe »Madrid Fusión« som en kvalitetsordning: »Cerdo de Teruel«-svinekød på fødevare- og drikkevaremessen Madrid Fusión (avisen La Comarca).

Alt dette — og navnlig ønsket om at beskytte et produkt med en stærk lokal tilknytning — fik producenterne til at oprette producentsammenslutningen for »Cerdo de Teruel« med det formål at beskytte produktets omdømme, sikre, at forbrugerne informeres korrekt, og forvalte produktionen af »Cerdo de Teruel«-svinekød.

Den betydning, som produktionen af »Cerdo de Teruel« har for lokalområdet, myndighedernes indsats for at beskytte landbrugstraditioner og -praksis, forskernes arbejde med dette produkt, producenternes engagement i at fremstille kvalitetsprodukter og produktets kommercielle omdømme betyder, at »Cerdo de Teruel« kan markedsføres som kød med en merværdi, hvilket forsvarer producenternes interesser ved at sikre deres produkters anerkendelse.

Et sådant bevis for anerkendelsen af den betegnelse, der ønskes beskyttet — »Cerdo de Teruel« — vil gøre det muligt at bevare dens omdømme på markedet, bevare de produktionskriterier, der giver svinekødet sine særlige egenskaber, gøre det muligt for forbrugerne klart at identificere produktet og sikre kontrollen.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://www.aragon.es/-/indicacion-geografica-protegida-cerdo-teruel

(under overskriften Propuesta del Documento Único y del Pliego de condiciones [udkast til enhedsdokument og varespecifikation] og derefter »Fecha: Junio de 2022« [dato: december 2022]).

---

(1)  EUT L 343 af 14.12 2012, s. 1.