MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Vejledning om genopretnings- og resiliensplaner i forbindelse med REPowerEU

(2023/C 80/01)

Siden vedtagelsen af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (1) har den geopolitiske kontekst ændret sig betydeligt. Ruslands uprovokerede militære aggression mod Ukraine har skabt enorme udfordringer for EU's energiunion og dermed forværret de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen. For at imødegå disse udfordringer og efter anmodning fra Det Europæiske Råd foreslog Kommissionen den 18. maj 2022 at styrke genopretnings- og resiliensfacilitetens slagkraft inden for rammerne af REPowerEU-planen.

Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten som ændret ved forordningen om REPowerEU-kapitlerne i genopretnings- og resiliensplanerne, der snart træder i kraft (»REPowerEU-forordningen«), vil forbedre genopretnings- og resiliensfacilitetens evne til effektivt at opfylde målene i REPowerEU-planen og bidrage til energisikkerhed, diversificering af Unionens energiforsyning, øget udbredelse af vedvarende energi og energieffektivitet, en forøgelse af energilagringskapaciteten og den nødvendige reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer inden 2030. REPowerEU-forordningen udgør den nødvendige ramme for at sikre, at investeringer og reformer, der styrker EU's energimodstandsdygtighed, gennemføres så hurtigt som muligt. Den fastlægger specifikke REPowerEU-mål, der bør adresseres ved hjælp af de investeringer og reformer, der skal medtages i de eksisterende genopretnings- og resiliensplaner som en del af særlige REPowerEU-kapitler. Desuden indeholder forordningen bestemmelser om særlige finansieringskilder til finansiering af de relevante foranstaltninger.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten og dens nye REPowerEU-komponent vil også bidrage til at styrke EU-industriens konkurrenceevne. Den giver betydelige yderligere finansieringsmuligheder for at fremskynde EU-industriens omstilling til nul- eller lavemissionsteknologier på vej mod nettonulemissioner og for at sætte skub i investeringerne i ny produktionskapacitet for ren teknologi. De politiske mål, der er nedfældet i REPowerEU-forordningen, omfatter udtrykkeligt mål, der er direkte relevante for den fremskyndede og retfærdige industrielle omstilling til klimaneutralitet, herunder industriel dekarbonisering, grønne færdigheder og udvikling af værdikæder inden for teknologier, der er strategiske for den grønne omstilling. I betragtning af det presserende behov for at tackle disse udfordringer og under hensyntagen til den overordnede balance mellem prioriteterne for REPowerEU opfordres medlemsstaterne til at integrere foranstaltninger til støtte for rene teknologiindustriers nuværende og fremtidige konkurrenceevne i deres ændrede planer. Som skitseret i Kommissionens meddelelse (2) bør dette primært bestå af lovgivningsmæssige foranstaltninger til fremskyndelse af godkendelsesprocedurerne for rene teknologiprojekter, skattelettelser eller andre former for finansiel støtte for at tilskynde til indførelse af cleantech-projekter og en fornyet indsats for at opkvalificere arbejdsstyrken i retning af disse rene teknologier.

REPowerEU-forordningen vil også give medlemsstaterne yderligere fleksibilitet inden for rammerne af samhørighedsprogrammeringsperioden 2014-2020 gennem SAFE-foranstaltningerne (støtte til energi til overkommelige priser). Medlemsstaterne vil således kunne anvende ubrugte midler til at yde direkte støtte til sårbare husholdninger og små og mellemstore virksomheder for at hjælpe dem med at håndtere øgede energiomkostninger. Disse foranstaltninger er ikke omfattet af denne vejledning.

Denne vejledning forklarer processen med at ændre eksisterende planer og de nærmere bestemmelser for udarbejdelsen af REPowerEU-kapitler. Del 1 i denne vejledning forklarer retsgrundlaget for at ændre vedtagne genopretnings- og resiliensplaner, mens del 2 omhandler udarbejdelsen og indholdet af REPowerEU-kapitlet. Det præciseres også, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal indsende til Kommissionen om årsagerne til, målene for og arten af ændringerne i deres genopretnings- og resiliensplaner. Denne vejledning erstatter den vejledning, som Kommissionen offentliggjorde i maj 2022, mens vejledningen fra januar 2021 (3) om udarbejdelse af genopretnings- og resiliensplaner generelt fortsat er gyldig.

Ved udarbejdelsen af ændringer af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner med henblik på at indføre REPowerEU-kapitlerne er det vigtigt at understrege følgende principper:

—	Første prioritet er fortsat en hurtig gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne. Medlemsstaterne bør fortsat bestræbe sig på at indgive betalingsanmodninger rettidigt og sikre fremskridt med reformer og investeringer, så midler kan udbetales rettidigt.

—

For at sikre en hurtig udrulning af REPowerEU-foranstaltninger bør medlemsstaterne indsende deres ændrede genopretnings- og resiliensplaner med REPowerEU-kapitler senest den 30. april 2023. Medlemsstaterne bør indsende hver revision af deres genopretnings- og resiliensplaner som en del af et enkelt tillæg. REPowerEU-kapitlerne bør behandle de udfordringer, som medlemsstaterne står over for, på en omfattende måde.

—

For at sikre hurtige fremskridt hen imod REPowerEU-målene bør medlemsstaterne prioritere foranstaltninger, hvis gennemførelse allerede er i gang og kan iværksættes frem til 2026. Medlemsstaterne bør også være opmærksomme på den mulige indvirkning på udbetalingsprofilen af ændringer af deres eksisterende genopretnings- og resiliensplaner. Generelt bør medlemsstaterne også vurdere tidsplanen for gennemførelsen af eksisterende foranstaltninger for at sikre, at de vil blive gennemført inden for den aftalte tidsramme.

—

De resterende lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten yder yderligere finansiering til reformer og investeringer i REPowerEU-kapitlerne. For at sikre optimal tildeling af disse lån bør medlemsstaterne angive deres interesse i at optage lån så hurtigt som muligt og senest 30 dage efter REPowerEU-forordningens ikrafttræden.

—

De ændringer, der foretages i genopretnings- og resiliensplanerne i henhold til artikel 18 og 21, bør ikke reducere de overordnede ambitioner for planerne, navnlig for så vidt angår foranstaltninger, der adresserer landespecifikke henstillinger og bidrager til at nå grønne og digitale mål. De yderligere investeringer og reformer, der indgår i de reviderede genopretnings- og resiliensplaner, bør fokusere på REPowerEU-målene.

—	Medlemsstaterne opfordres også til at gøre status og drøfte deres hidtidige erfaringer med gennemførelsen af faciliteten med Kommissionen for at afgøre, om ændringer af deres nationale gennemførelsesrammer kan bidrage til at forbedre gennemførelsen af reformer og investeringer.

Indholdsfortegnelse

DEL I

YDERLIGERE FINANSIERING OG ÆNDRING AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANER

4

I.

Indledning

4

II.

Yderligere midler

4

III.

Forfinansiering

9

IV.

En ændring af planen for at tage hensyn til ajourføringen af det nye maksimale finansielle bidrag

9

V.

Ændring eller erstatning af planen som følge af, at planen eller en del af den ikke længere kan gennemføres på grund af objektive omstændigheder

10

DEL II

VEJLEDNING OM UDARBEJDELSE OG PRÆSENTATION AF TILLÆG

11

I.

REPowerEU-kapitlet

13

II.

Generel vejledning om ændring af genopretnings- og resiliensplaner

24

BILAG I

FINANSIELLE INSTRUMENTER

35

BILAG II

SKABELON TIL HENSIGTSERKLÆRING VEDRØRENDE LÅN FRA GENOPRETNINGS- OG RESILIENSFACILITETEN

37

BILAG III

SKABELON TIL HENSIGTSERKLÆRING VEDRØRENDE OVERFØRSLER FRA BREXITTILPASNINGSRESERVEN

38

BILAG IV

SKABELON TIL TILLÆG TIL GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN

39

BILAG V

SKABELON TIL REPOWEREU-KAPITLET

44

DEL I

YDERLIGERE FINANSIERING OG ÆNDRING AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANER

I.   Indledning

Når medlemsstaterne ændrer deres genopretnings- og resiliensplaner, opfordres de til at gøre dette i forhold til en konsolideret udgave af deres oprindelige plan, som bør afspejle de ændringer, der er indført i vurderingsfasen, og være i fuld overensstemmelse med Rådets respektive gennemførelsesafgørelser. Medlemsstater, der ikke har konsolideret deres oprindelige plan, opfordres til at gøre dette, inden de ændrer planen. Medlemsstaterne bør forelægge ændrede planer i form af et tillæg til deres konsoliderede planer. Bilag IV til denne vejledning indeholder en særlig skabelon for et sådant tillæg.

Enhver ændring af planerne vil indebære en ny vurdering fra Kommissionens side i overensstemmelse med artikel 19 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. En gennemførelsesafgørelse fra Rådet, der godkender en positiv vurdering af planen efter et forslag fra Kommissionen, vil være påkrævet i overensstemmelse med artikel 20 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Dette følges om nødvendigt af, at der undertegnes en ny eller ændret finansierings- og/eller låneaftale mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, og at der forud for enhver udbetaling undertegnes operationelle ordninger.

Inden medlemsstaterne indsender ændrede genopretnings- og resiliensplaner, opfordres de til først at indlede en uformel dialog med Kommissionens tjenestegrene. Denne dialog, der svarer til den, der blev afholdt før forelæggelsen af de oprindelige genopretnings- og resiliensplaner, har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at forberede ændringerne af genopretnings- og resiliensplanerne.

Medlemsstaterne opfordres kraftigt til at indsende ændrede genopretnings- og resiliensplaner senest i april 2023 inden den lovbestemte frist den 31. august 2023 for indgivelse af de ændrede genopretnings- og resiliensplaner sammen med en låneanmodning. Uanset om en medlemsstat anmoder om et lån eller ej, opfordres medlemsstaterne kraftigt til ikke at indsende ændrede genopretnings- og resiliensplaner efter august 2023, da fristen for indgåelse af forpligtelser for de beløb, der er til rådighed under de resterende 30 % af tilskudstildelingen, udløber ved udgangen af 2023, og der ikke vil være nogen garanti for, at vurderings- og vedtagelsesprocessen kan afsluttes i tide til underskrivelsen af finansierings- og/eller låneaftalerne i 2023. I så fald risikerer medlemsstaten at miste 30 % af sin tildeling af tilskud og sin adgang til lån.

II.   Yderligere midler

Med REPowerEU-forordningens ikrafttræden vil enhver ændret genopretnings- og resiliensplan, som vil medføre yderligere finansiel støtte i form af lån, midler fra emissionshandelssystemet (»ETS«) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og/eller overførsler fra brexittilpasningsreserven, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755, skulle indeholde et REPowerEU-kapitel i overensstemmelse med artikel 21c i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den supplerende finansielle støtte i forbindelse med REPowerEU-kapitlet vil blive udbetalt sammen med resten af genopretnings- og resiliensfacilitetens finansielle bidrag og, hvor det er relevant, lånestøtten i henhold til en fælles afdragsordning.

ETS-midler til REPowerEU

REPowerEU-forordningen indfører en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte. Disse midler må kun anvendes til at finansiere reformer og investeringer, der er omfattet af REPowerEU-kapitlet, jf. artikel 21c, stk. 1, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (se det særlige afsnit i del II) — bortset fra de foranstaltninger, der er omfattet af undtagelsen om »ikke at gøre væsentlig skade« (»DNSH«). Adgangen til denne supplerende ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte kræver yderligere milepæle og mål, som skal integreres i rateplanen for hver enkelt gennemførelsesafgørelse fra Rådet. Der vil ikke blive skelnet mellem finansieringskilder til udbetalingsprofilen.

Som det allerede er gjort for de oprindelige genopretnings- og resiliensplaner, vil Kommissionen fratrække en andel fra den supplerende ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte fra ETS-midlerne til dækning af administrative udgifter i overensstemmelse med artikel 21a, stk. 3, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Tabel 1

Yderligere REPowerEU-tilskud pr. medlemsstat

Medlemsstat	Andel ( % af det samlede beløb)	Beløb (i EUR, løbende priser)
Belgien	1,41 %	282 138 922
Bulgarien	2,40 %	480 047 020
Tjekkiet	3,41 %	681 564 712
Danmark	0,65 %	130 911 150
Tyskland	10,45 %	2 089 555 318
Estland	0,42 %	83 422 597
Irland	0,45 %	89 598 110
Grækenland	3,85 %	769 221 929
Spanien	12,93 %	2 586 147 350
Frankrig	11,60 %	2 320 955 407
Kroatien	1,35 %	269 441 467
Italien	13,80 %	2 760 000 000
Cypern	0,26 %	52 487 457
Letland	0,62 %	123 982 817
Litauen	0,97 %	194 020 453
Luxembourg	0,15 %	30 000 000
Ungarn	3,51 %	701 565 457
Malta	0,15 %	30 000 000
Nederlandene	2,28 %	455 041 644
Østrig	1,05 %	210 620 057
Polen	13,80 %	2 760 000 000
Portugal	3,52 %	704 419 725
Rumænien	7,00 %	1 399 326 315
Slovenien	0,58 %	116 909 535
Slovakiet	1,83 %	366 959 257
Finland	0,56 %	112 935 884
Sverige	0,99 %	198 727 417

Overførsler og andre finansieringsmuligheder i forbindelse med EU-midler

Fonde med delt forvaltning, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027

I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kan medlemsstaterne overføre op til 5 % af deres oprindelige tildeling under hver fond — undtagen Fonden for Retfærdig Omstilling — som er omfattet af forordning (EU) 2021/1060 (forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027), til genopretnings- og resiliensfaciliteten i overensstemmelse med betingelserne i forordningen om fælles bestemmelser. I henhold til artikel 26 i forordningen om fælles bestemmelser kan op til 5 % af midlerne fra forordningen om fælles bestemmelser for budgetperioden 2021-2027 overføres til andre EU-instrumenter, der forvaltes direkte eller indirekte, udelukkende til fordel for den pågældende medlemsstat. Reglerne for det EU-instrument, som midlerne overføres til, finder fuld anvendelse. Denne bestemmelse gør det muligt for en medlemsstat at øge de midler, der er til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Medlemsstaterne kan anmode om sådanne overførsler som led i ændringen af et program. I henhold til artikel 26, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 skal anmodninger om en sådan overførsel via et programs ændring begrundes behørigt i forhold til den komplementaritet og virkning, der skal opnås.

Denne mulighed for at overføre op til 5 % af midlerne i henhold til artikel 26 i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 kan anvendes til at kompensere for et fald i genopretnings- og resiliensfacilitetens finansielle tildeling i forbindelse med enhver foranstaltning, der indgår i den eksisterende genopretnings- og resiliensplan. Den kan også anvendes til reformer og investeringer, der indgår i REPowerEU-kapitlet (4).

Desuden kan medlemsstaterne i henhold til artikel 26a i forordningen om fælles bestemmelser som ændret ved REPowerEU-forordningen anvende op til 7,5 % af deres oprindelige nationale tildeling under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus og Samhørighedsfonden til at støtte REPowerEU-målene i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler gennem en ændring af et program i henhold til artikel 24 i forordningen om fælles bestemmelser.

Tabel 2

Tilgængelige beløb til overførsler i henhold til artikel 26 i forordningen om fælles bestemmelser

Mio. EUR (afrundede beløb)	Disponible potentielle beløb til overførsler i henhold til artikel 26 i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 (pr. december 2022) (*1)
BE	134,7
BG	363,4
CZ	910,2
DK	25,9
DE	865,9
EE	153,7
IE	59,9
EL	412,8
ES	1 769,4
FR	842,6
HR	435,4
IT	2 104,9
CY	45,2
LV	214,6
LT	305,1
LU	2,9
HU	1 086,4
MT	24,9
NL	64,9
AT	57,5
PL	3 609,0
PT	1 112,6
RO	1 461,0
SI	152,9
SK	617,9
FI	65,1
SE	96,3

Brexittilpasningsreserven

En medlemsstat kan også overføre hele eller en del af sin foreløbige tildeling i henhold til brexittilpasningsreserven til genopretnings- og resiliensfaciliteten for at finansiere investeringer og reformer i sit REPowerEU-kapitel udelukkende til fordel for den pågældende medlemsstat. Under brexittilpasningsreserven udbetales 80 % af denne foreløbige tildeling til medlemsstaterne som forfinansiering, opdelt i tre trancher på 40 % (i 2021), 30 % (i 2022) og 30 % (i 2023). Resten af den foreløbige tildeling vil blive udbetalt i 2025 mod dokumentation for tilstrækkelige støtteberettigede udgifter.

Den årlige forfinansiering til brexittilpasningsreserven for årene 2022 og 2023 skal udbetales inden udgangen af april. For at kunne tage hensyn til eventuelle planer om overførsler forud for udbetalingen af brexitforfinansieringstranchen for 2023 har medlemsstaterne indtil den 1. marts 2023 til at underrette Kommissionen om enhver hensigt om at overføre midler fra brexittilpasningsreserven til genopretnings- og resiliensfaciliteten. Dette skal ske i form af en e-mail i overensstemmelse med skabelonen i bilag III. Denne anmodning bør indeholde en generel redegørelse for de fælles mål for både brexittilpasningsreserven og REPowerEU-kapitlet, der viser, at begge fokuserer på at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Medlemsstaterne forventes ikke at give en begrundelse for de enkelte foranstaltninger. Når Kommissionen har modtaget oplysningerne, vil udbetalingen af forfinansieringstranchen for 2023 blive stillet i bero.

Afhængigt af det beløb, som medlemsstaten vælger at overføre til genopretnings- og resiliensfaciliteten, finder en af følgende procedurer anvendelse:

—

Hvis det overførte beløb er lavere end resten af den foreløbige tildeling, som endnu ikke er udbetalt i henhold til brexittilpasningsreserven (som forfinansiering), vil overførslen finde sted under anvendelse af de beløb under brexittilpasningsreserven, som ellers ville være blevet udbetalt i 2023 og 2025.

—

Hvis det overførte beløb er højere end den del af den foreløbige tildeling under brexittilpasningsreserven, som ikke er blevet udbetalt, overføres de beløb, der endnu ikke er udbetalt i henhold til brexittilpasningsreserven, først. Differencen vil derefter blive finansieret (helt eller delvist) af de beløb, der allerede blev udbetalt i 2021 og 2022 som forfinansiering til brexittilpasningsreserven, som først skulle inddrives fra den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne vil have mulighed for at udtrykke en præference for, at en sådan inddrivelse så vidt muligt opvejes af Kommissionen gennem en reduktion af enhver passende fremtidig betaling, herunder under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Tabel 3 Tildeling under brexittilpasningsreserven og den udbetalte forfinansiering under brexittilpasningsreserven Mio. EUR (afrundede beløb) Tildeling under brexittilpasningsreserven Udbetalt forfinansiering under brexittilpasningsreserven BE 386,6 211,8 BG 15,4 8,4 CZ 54,9   DK 275,0 150,7 DE 646,6 354,2 EE 6,6 3,6 IE 1 165,2 638,3 EL 38,6 21,2 ES 272,4 149,3 FR 735,6 403,0 HR 7,2 3,9 IT 146,8 80,4 CY 52,1 28,5 LV 10,9 6,0 LT 12,2 6,7 LU 128,5 70,4 HU 57,2 31,3 MT 44,3 24,3 NL 886,3 485,5 AT 27,7 15,2 PL 173,6 95,1 PT 81,4 44,6 RO 43,2 23,6 SI 5,3   SK 36,3 19,9 FI 23,2   SE 137,4 75,3 EU27 5 470,4

Anmodning om et lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten

For at støtte nye reformer og investeringer, der foreslås i de ændrede planer, kan medlemsstaterne nyde godt af finansiering under de meget gunstige finansieringsbetingelser for lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Medlemsstaterne opfordres især til at anvende denne finansieringskilde, som Kommissionen kan yde indtil udgangen af 2023, til at finansiere yderligere reformer og investeringer. Sådanne lån er særligt egnede til at dække de større finansielle behov i forbindelse med gennemførelsen af de reformer og investeringer, der er nødvendige for at opfylde REPowerEU-målene.

Medlemsstaternes endelige frist for indgivelse af låneanmodninger, herunder dem, der er tildelt i henhold til artikel 14, stk. 6, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, er den 31. august 2023, jf. artikel 14, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Senest 30 dage efter REPowerEU-forordningens ikrafttræden bør medlemsstaterne meddele Kommissionen, at de har til hensigt at anmode om et lån pr. brev i overensstemmelse med skabelonen i bilag II. Denne forpligtelse gælder også for de medlemsstater, der allerede har optaget lån op til det maksimum, der er angivet i artikel 14, stk. 5, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (6,8 % af deres BNI) (5). En sådan meddelelse bør, hvor det er muligt, indgives tidligere og indeholde en angivelse af størrelsen af den lånestøtte, der anmodes om, samt en foreløbig liste over investeringer og reformer, der skal støttes med sådanne lån. Dette har til formål at skabe bedre budgetforudsigelighed og yderligere incitamenter for medlemsstaterne til at anmode om en sådan lånestøtte, samtidig med at principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed anvendes, uden at foregribe fristen den 31. august 2023, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

På grundlag af oplysningerne fra alle medlemsstater vil Kommissionen uden unødig forsinkelse forelægge Parlamentet og Rådet en oversigt over de udtrykte hensigter og foreslå en vej frem for fordelingen af de disponible ressourcer, bl.a. under hensyntagen til de anmodende medlemsstaters behov og de anmodninger om lånestøtte, der allerede er indgivet eller planlagt indgivet af andre medlemsstater. Hvis låneanmodningerne overstiger de disponible beløb, vil Kommissionen i overensstemmelse med behovet for at sikre, at genopretnings- og resiliensplanerne udgør en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation i medlemsstaterne, tage hensyn til, om den yderligere finansiering, der anmodes om ud over loftet på 6,8 %, bidrager til REPowerEU-kapitlerne eller ej.

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kan der ydes lånestøtte indtil den 31. december 2023. Alle låneaftaler bør derfor træde i kraft senest den 31. december 2023. Inden denne dato bør Kommissionen og de pågældende medlemsstater derfor undertegne låneaftalerne, og Kommissionen bør modtage juridiske udtalelser, der bekræfter, at alle forfatningsmæssige og retlige krav i forbindelse med disse aftalers ikrafttræden er opfyldt.

En anmodning om lånestøtte bør være nøje begrundet og bør navnlig omfatte:

—	en begrundelse for større finansielle behov

—	en liste over yderligere reformer og investeringer med tilhørende milepæle og mål

—	omkostningsoverslag for den reviderede genopretnings- og resiliensplan.

Der kan opstå større finansielle behov som følge af nedenstående:

—	yderligere reformer og investeringer, navnlig for at imødekomme de landespecifikke henstillinger og REPowerEU-udfordringerne

—

den pågældende medlemsstat har fået sit maksimale finansielle bidrag nedsat og flytter dermed nogle af foranstaltningerne fra ikketilbagebetalingspligtig støtte til lån for ikke at sænke det overordnede ambitionsniveau i sin plan. Der er ikke behov for yderligere reformer eller investeringer for at begrunde sådanne låneanmodninger

—	anmodning om et lån til finansiering af foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet.

III.   Forfinansiering

For at sikre, at den finansielle støtte fremrykkes og anvendes til at reagere hurtigere på den nuværende energikrise, kan medlemsstaterne anmode om en maksimal forfinansiering på op til 20 % af den yderligere finansiering, der er nødvendig for at finansiere foranstaltningerne i deres REPowerEU-kapitler. Denne yderligere finansiering kan omfatte følgende kilder:

—	Nye ETS-indtægter i overensstemmelse med artikel 21a

—	Overførte midler fra brexittilpasningsreserven i overensstemmelse med artikel 21b

—	Overførte midler fra samhørighedspolitikkens programmer i overensstemmelse med artikel 7

—	Lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i overensstemmelse med artikel 14

—	Yderligere ikketilbagebetalingspligtig støtte efter ajourføringen i juni 2022 i overensstemmelse med artikel 18.

Forfinansieringen udbetales i op til to trancher. Den første udbetaling sker senest to måneder efter Kommissionens vedtagelse af den retlige forpligtelse, der er omhandlet i artikel 23 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og den anden senest tolv måneder efter ikrafttrædelsen af den gennemførelsesafgørelse fra Rådet, der godkender vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen, herunder et REPowerEU-kapitel.

Betalinger svarende til forfinansiering vil være betinget af disponible ressourcer, navnlig af tilgængeligheden af midler fra NextGenerationEU-kontoen, den faktiske forudgående overførsel af midler fra programmer med delt forvaltning og de bevillinger, der er godkendt i det årlige EU-budget, samt indtægterne i henhold til artikel 21a. Hver af de to trancher af forfinansieringsbetalinger for midler, der overføres i henhold til artikel 26 i forordningen om fælles bestemmelser, må ikke overstige i alt 1 mia. EUR for alle medlemsstater. Udbetalingen af forfinansieringen vil ske efter en vurdering af alle anmodninger fra medlemsstaterne og om nødvendigt på et pro rata-grundlag for at overholde det samlede loft på 1 mia. EUR. Det finansielle bidrag og, hvor det er relevant, størrelsen af den lånestøtte, der skal betales, vil blive justeret forholdsmæssigt for at tage hensyn til denne yderligere forfinansiering til REPowerEU-kapitlerne.

IV.   En ændring af planen for at tage hensyn til ajourføringen af det nye maksimale finansielle bidrag

I henhold til artikel 18, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kan medlemsstaterne også ajourføre deres genopretnings- og resiliensplaner for at tage højde for det ajourførte maksimale finansielle bidrag efter den beregning, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2. Kommissionen offentliggjorde ajourføringen af det maksimale finansielle bidrag for alle medlemsstater den 30. juni 2022 (6).

Det er vigtigt at bemærke, at de ændrede genopretnings- og resiliensplaner fortsat skal være lige så ambitiøse som de oprindelige planer (eller forfølge et øget ambitionsniveau) og fortsat skal opfylde alle vurderingskriterierne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Medlemsstaterne skal navnlig fortsat effektivt håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, samt prioriteterne for den grønne og den digitale omstilling.

I henhold til artikel 18, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kan medlemsstaterne foreslå at tilpasse foranstaltningerne og deres milepæle og mål for at tage højde for revisionen af det maksimale finansielle bidrag. Ved vurderingen af disse ændringer (i givet fald sammenholdt med artikel 14 for yderligere foranstaltninger i forbindelse med lånestøtten) vil Kommissionen overveje:

—	om medlemsstaten har påvist en forbindelse mellem de foreslåede ændringer og ændringen af det maksimale finansielle bidrag

—	de samlede virkninger af alle foreslåede ændringer i den reviderede genopretnings- og resiliensplan, herunder nye og opskalerede foranstaltninger i REPowerEU-kapitlerne, i lyset af alle de vurderingskriterier, som planen skal opfylde.

Ajourføringen af genopretnings- og resiliensplanerne for at tage højde for det ajourførte maksimale finansielle bidrag i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kan kun foretages én gang og inden udgangen af 2023. For at afspejle ajourføringen af det maksimale finansielle bidrag og retligt forpligte det beløb, der svarer til 30 % af det finansielle bidrag beregnet i overensstemmelse med bilag III til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, bør finansieringsaftalen ændres i 2023. For at optimere processen opfordres medlemsstaterne kraftigt til at forelægge en enkelt ændret plan, der omfatter både ændringerne i artikel 18, stk. 2, og indførelsen af REPowerEU-kapitlet senest den 30. april 2023.

Eksempler på de typer ændringer, der kan foreslås i henhold til artikel 18, stk. 2, inden for ovennævnte overvejelser, omfatter:

—	forhøjelse af lånestøtten eller -overførslerne for at kompensere for et fald i det finansielle bidrag

—	forhøjede eller faldende mål eller et sammenhængende sæt mål sammen med en forholdsmæssig ændring af de anslåede omkostninger ved den eller de pågældende foranstaltninger

—	tilføjelse eller fjernelse af foranstaltninger i forbindelse med ændringen af den finansielle modydelse

—	ændring af tidsplanen for milepæle og mål eller tilpasning af beskrivelserne af den foranstaltning og den milepæl/det mål, der påvirkes af ændringen af det finansielle bidrag.

Medlemsstaterne kan også foreslå ændringer af milepæle og mål i flere tilknyttede foranstaltninger for at tage højde for ændringen i det finansielle bidrag, f.eks. ved at strømline flere små, relaterede foranstaltninger til en enkelt foranstaltning. I så fald vil medlemsstaten skulle erstatte specifikke milepæle og mål og tilsvarende tilføje eller øge ambitionsniveauet for andre milepæle og mål, forudsat at planens samlede anslåede omkostninger svarer til eller overstiger det ajourførte finansielle bidrag, og medlemsstaten påviser forbindelsen mellem ændringen af tildelingen og de foreslåede ændringer af planen. Reduktionen eller ændringen af det finansielle bidrag kan overvejes som begrundelse for at reducere ambitionsniveauet og de anslåede omkostninger for nogle af foranstaltningerne i en komponent og samtidig øge de anslåede omkostninger og ambitionsniveauet for andre.

Nedjustering

Selv om deres endelige maksimale finansielle bidrag er faldet, opfordres medlemsstaterne til fortsat at gennemføre deres genopretnings- og resiliensplaner ved hjælp af alternative finansieringskilder. Inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten er lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i henhold til artikel 14 et væsentligt alternativ, og det samme gælder overførsler i form af andre EU-midler eller anvendelse af nationale kilder. Medlemsstaterne kan også i overensstemmelse med artikel 21c, stk. 2, kompensere for nedsættelsen af det maksimale finansielle bidrag med yderligere finansiering til REPowerEU-kapitlet ved at medtage eksisterende støtteberettigede foranstaltninger i deres REPowerEU-kapitler op til et beløb for anslåede omkostninger svarende til nedsættelsen af det maksimale finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2. Et sådant fald beregnes ved at sammenligne forskellen mellem det maksimale finansielle bidrag baseret på prognosen for BNP for 2020 og 2021 (minus de administrative udgifter) og det endelige maksimale finansielle bidrag som offentliggjort af Kommissionen efter offentliggørelsen af de endelige BNP-data (minus de administrative omkostninger). I praksis vil Kommissionen for at beregne de anslåede omkostninger anvende de anslåede omkostninger til dele af foranstaltninger, der allerede er omfattet af de vedtagne gennemførelsesafgørelser fra Rådet, og som vil blive overført til REPowerEU-kapitlet (undtagen for nye foranstaltninger, i hvilket tilfælde der vil være behov for nye omkostningsoverslag).

Revision i opadgående retning

Medlemsstater, der efter opdateringen har et højere maksimalt finansielt bidrag, kan gøre brug af de supplerende midler, der er til rådighed, ved at foreslå relevante reformer og investeringer eller opskalere de allerede planlagte reformer og investeringer. De opfordres kraftigt til fuldt ud at afsætte de yderligere indtægter til REPowerEU-målene under hensyntagen til de landespecifikke henstillinger for 2022 og, hvis det er relevant, de landespecifikke henstillinger for 2023. For fuldt ud at kunne drage fordel af det forhøjede maksimale finansielle bidrag bør de anslåede omkostninger ved deres ændrede planer mindst svare til det ajourførte maksimale finansielle bidrag.

Medlemsstater med et højere maksimalt finansielt bidrag kan anvende artikel 18 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten til at anmode om at ændre eksisterende foranstaltninger, forudsat at de begrundede ændringer er nødvendige for at muliggøre indførelsen af nye eller opskalerede foranstaltninger, navnlig dem i REPowerEU-kapitlerne.

V.   Ændring eller erstatning af planen som følge af, at planen eller en del af den ikke længere kan gennemføres på grund af objektive omstændigheder

I henhold til artikel 21 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten har medlemsstaterne mulighed for at anmode om en ændring af deres plan, hvis en eller flere milepæle og mål i deres genopretnings- og resiliensplan ikke længere kan nås på grund af objektive omstændigheder. Den ændrede plan skal dog stadig omfatte alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger samt alle de øvrige vurderingskriterier, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Ruslands aggression mod Ukraine har påvirket priserne på energi og byggematerialer drastisk. Den lægger også yderligere pres på globale forsyningskæder. Alvoren af denne udvikling kunne ikke have været forudset på det tidspunkt, hvor faciliteten blev oprettet, og på det tidspunkt, hvor de fleste medlemsstater indsendte deres genopretnings- og resiliensplaner. Denne udvikling kan have en direkte indvirkning på leveringen af nogle af de investeringer, der indgår i planerne, og kan påberåbes som objektive omstændigheder, der ligger til grund for en anmodning i henhold til artikel 21.

Objektive omstændigheder kan gøre det umuligt at gennemføre en foranstaltning med det anslåede niveau af omkostninger eller effektivitet eller føre til identifikation af et bedre alternativ, der er mere befordrende for at opfylde de samme mål i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten eller de 11 vurderingskriterier. I sådanne tilfælde skal medlemsstaten fremlægge de objektive elementer, der ligger til grund for den uventede ineffektivitet som følge af gennemførelsen af den oprindelige foranstaltning som oprindeligt planlagt, og påvise, at det foreslåede alternativ er bedre egnet til at nå de tilsigtede mål med den pågældende foranstaltning. Medlemsstaten kan f.eks. fremlægge dokumentation for, at den alternative foranstaltning er mere omkostningseffektiv eller mere befordrende for at nå de politiske mål med reformen eller investeringen.

I betragtning af REPowerEU-målenes betydning for håndteringen af de aktuelle udfordringer nævner den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten udtrykkeligt, at også en potentiel konflikt mellem en eksisterende foranstaltning, der er fastsat i gennemførelsesafgørelsen fra Rådet, og målene for REPowerEU kan påberåbes som en objektiv omstændighed i henhold til artikel 21. Kommissionen vil fra sag til sag vurdere, om en medlemsstat har påvist objektivt verificerbare kendsgerninger i denne henseende.

Når medlemsstaterne påberåber sig artikel 21 i deres planændring, er de ansvarlige for at give en passende begrundelse til støtte for de foreslåede ændringer, og de kan vælge, hvilken type dokumentation og oplysninger de ønsker at fremlægge til støtte for deres begrundelse. Ændringernes type og art og de objektive omstændigheder, der påberåbes, vil være afgørende for omfanget af de oplysninger, der skal gives. Medlemsstaterne behøver f.eks. ikke at fremlægge dokumentation for forekomsten af almindeligt kendte omstændigheder (f.eks. mangel i forsyningskæder), men bør give specifikke oplysninger om disse begivenheders indvirkning på foranstaltningerne og om de konkrete milepæle og mål.

Følgende scenarioer kan tjene som eksempler på, hvilke typer ændringer der kan foretages i henhold til artikel 21, og hvilken type oplysninger medlemsstaterne skal indsende: (7)

—

En medlemsstat foreslår at ændre et mål vedrørende mængden af bygninger eller etageareal, der bør renoveres, på grund af en betydelig stigning i priserne på byggematerialer. Til støtte for sin anmodning fremlægger den oplysninger om inflationen i bygge- og anlægssektoren i sin økonomi og tilpasser enten sit mål forholdsmæssigt til de øgede omkostninger, fjerner foranstaltningen eller anmoder om yderligere finansiering til dækning af de øgede anslåede omkostninger (i hvert tilfælde med den nødvendige dokumentation for omkostningerne).

—

En medlemsstat foreslår at fjerne en investering i indkøb af en supercomputer på grund af mangel på halvledere i forsyningskæden. Anmodningen ledsages af en kortfattet oversigt over myndighedernes forsøg på at indkøbe det relevante produkt og, hvor det er muligt, dokumentation for den mislykkede udbudsprocedure.

—

En medlemsstat foreslår at ændre betingelserne for en milepæl vedrørende udskiftning af kedler i husholdninger med henblik på at udelukke gaskedler fra anvendelsesområdet, da indkøb af disse er i strid med REPowerEU-målene, hvilket udgør objektive omstændigheder i henhold til REPowerEU-forordningen.

—

En medlemsstat identificerer en betydeligt mere omkostningseffektiv måde at bygge et transportknudepunkt på og ønsker at ændre de relevante tekniske specifikationer i den tilsvarende milepæl. Denne anmodning ledsages af et notat, der forklarer, hvilken type analyse der blev foretaget for at fastslå, at den nye metode ville være mere omkostningseffektiv og samtidig føre til de samme samlede resultater.

—

En medlemsstat ønsker at ændre et vandkraftværks karakteristika, da det kan give en betydeligt bedre energiproduktion på trods af lidt højere omkostninger. Medlemsstaten fremlægger en kort analyse af, hvordan vandkraftværkets nye karakteristika vil forbedre dets samlede ydeevne, samt et ajourført omkostningsoverslag for foranstaltningen.

De foreslåede ændringer bør ikke mindske det overordnede ambitionsniveau i genopretnings- og resiliensplanerne, og de bør sikre, at planerne fortsat opfylder de landespecifikke henstillinger og ikke fører til en udskydelse af gennemførelsen hen imod de sidste år af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Desuden bør foranstaltninger, der erstatter de foranstaltninger, som anses for uopnåelige, så vidt muligt bidrage til REPowerEU-målene (f.eks. overgang fra gaskedler til varmepumper).

Scenario	Retsgrundlag
Tilføjelse af et REPowerEU-kapitel til genopretnings- og resiliensplanen	Artikel 21c
Justering af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen efter ajourføringen af det maksimale finansielle bidrag	Artikel 18, stk. 2
Ændring af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen på grund af objektive omstændigheder, der gør det umuligt at gennemføre disse foranstaltninger	Artikel 21
Tilføjelse af foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen til at optage yderligere lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten	Artikel 14
En hvilken som helst kombination af ovennævnte scenarioer	Artikel 14, artikel 18, stk. 2, artikel 21 eller 21c

DEL II

VEJLEDNING OM UDARBEJDELSE OG PRÆSENTATION AF TILLÆG

Dette afsnit indeholder overordnede retningslinjer for udarbejdelse og præsentation af en tillæg til en genopretnings- og resiliensplan, herunder udarbejdelsen af REPowerEU-kapitlet. I denne del anvendes udtrykket »ændring« til at dække alle ændringer af genopretnings- og resiliensplanen uafhængigt af retsgrundlaget. Når medlemsstaterne ændrer deres planer, bør de fremlægge dokumentation vedrørende de vurderingskriterier, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, samt de ajourførte oplysninger, som er omhandlet i artikel 18 og 21c i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Omfanget af de nye oplysninger bør stå i et rimeligt forhold til de ændringer, der foreslås i tillægget. Hvis de foreslåede ændringer ikke har nogen indvirkning på et bestemt afsnit, er det ikke nødvendigt at udfylde den tilhørende del af skabelonen. Forelæggelsen af REPowerEU-kapitlet bør ske i form af en forelæggelse af en yderligere komponent til disse særlige reformer og investeringer. Det er ikke nødvendigt at omstrukturere den allerede vedtagne plan, og gentagelser bør undgås.

Del II er opdelt i to hovedafsnit: en vejledning i udarbejdelsen af REPowerEU-kapitler og en vejledning om de oplysninger, der skal forelægges som led i den generelle ændring af genopretnings- og resiliensplanerne.

I.   REPowerEU-kapitlet

1.    Reformer og investeringer

Foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlerne skal enten være nye reformer og investeringer, der er påbegyndt fra den 1. februar 2022 og fremefter, eller den opskalerede del af reformer og investeringer, der indgår i de allerede vedtagne gennemførelsesafgørelser fra Rådet (med startdato den 1. februar 2020). I sidstnævnte tilfælde vil kun den opskalerede del af den eksisterende foranstaltning blive medtaget i REPowerEU-kapitlet. Medlemsstater, der er omfattet af en nedsættelse af det maksimale finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, kan også medtage foranstaltninger i allerede vedtagne gennemførelsesafgørelser fra Rådet, uden at få dem opskaleret, op til et beløb for de anslåede omkostninger, der svarer til nedsættelsen af det maksimale finansielle bidrag. I praksis betyder dette, at REPowerEU-kapitlet i disse tilfælde vil indeholde dele af foranstaltninger, der indgår i allerede vedtagne gennemførelsesafgørelser fra Rådet, hvis samlede omkostninger er lavere end eller lig med nedsættelsen af det maksimale finansielle bidrag.

En opskaleringsforanstaltning bør medføre en væsentlig forbedring af ambitionsniveauet for den oprindelige foranstaltning. Dette bør afspejles i udformningen eller niveauet af de tilsvarende milepæle og mål. En medlemsstat kan f.eks. opretholde en foranstaltning i en eksisterende komponent i genopretnings- og resiliensplanen, men øge målet i REPowerEU-kapitlet betydeligt for at drage fordel af den nyligt tilgængelige finansiering. Eksempelvis ville en forøgelse af elproduktionskapaciteten fra vedvarende energikilder fra 1 000 MW til 1 300 MW blive præsenteret som en opskalering på 300 MW, og en forøgelse af antallet af renoverede bygninger (og opnåelse af energibesparelser på over 30 %) fra 20 000 til 30 000 boliger ville blive betragtet som en opskalering af foranstaltningen med 10 000 boliger.

Det bør erindres, at reformerne og investeringerne også bør bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder de landespecifikke henstillinger, som Rådet har vedtaget inden for rammerne af semestercyklussen for 2022, 2023 og efterfølgende år, inden en medlemsstat forelægger sin reviderede genopretnings- og resiliensplan. I de landespecifikke henstillinger for 2022 henvises der bl.a. til de energiudfordringer, som medlemsstaterne står over for. Genopretnings- og resiliensplaner, herunder dem med et REPowerEU-kapitel, som ikke opfylder vurderingskriterierne på tilfredsstillende vis, kan ikke vurderes positivt, og der kan ikke stilles yderligere finansiering til rådighed.

I betragtning af de presserende udfordringer, som EU står over for, og den komprimerede tidsplan for færdiggørelsen af foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten (hvor de sidste milepæle/mål skal være afsluttet senest i august 2026) opfordres medlemsstaterne til så vidt muligt at bygge videre på de foranstaltninger, der allerede indgår i de vedtagne gennemførelsesafgørelser fra Rådet, for at bidrage rettidigt til REPowerEU-målene.

2.    Eksempler på foranstaltninger, der kan medtages i REPowerEU-kapitlerne

a)   Forbedring af energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for forsyningssikkerhed vedrørende gas, herunder flydende naturgas (LNG), og navnlig for at muliggøre diversificering af forsyningen i hele Unionens interesse

Dette mål gælder for energiinfrastruktur og -faciliteter, der gør det muligt at diversificere medlemsstaternes gasforsyning for at opfylde de umiddelbare forsyningssikkerhedsbehov uden dog at gå på kompromis med EU's langsigtede energi- og klimamål. Dette omfatter LNG-terminaler såsom flydende LNG-lagerenheder og LNG-genforgasningsenheder, gasrørledninger samt andre gasnetkomponenter såsom målestationer, kompressorstationer og gaslagre.

Desuden kan foranstaltninger vedrørende olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare forsyningssikkerhedsbehov, kun medtages i REPowerEU-kapitlet for medlemsstater, der er særligt afhængige af russisk råolie på grund af deres geografiske placering, og som har fået en ekstraordinær midlertidig undtagelse fra forbuddene i artikel 3m, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 833/2014.

Investeringerne i gas- og olieinfrastruktur for de berørte medlemsstater bør så vidt muligt tilpasses resultaterne af vurderingen af yderligere behov for energiinfrastruktur som skitseret i Kommissionens REPowerEU-meddelelse af 8. marts 2022 og drøftelserne med medlemsstaterne i de regionale grupper på højt plan, der arbejder inden for rammerne af TEN-E-politikken, hvis resultat er afspejlet i bilag III til REPowerEU-planen af 18. maj 2022.

På grund af fokus på umiddelbare behov for forsyningssikkerhed og med forbehold af en positiv vurdering fra Kommissionens side vil foranstaltninger til forbedring af energiinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde energiforsyningssikkerheden, kunne omfattes af en undtagelse fra DNSH-princippet. Med henblik herpå vil medlemsstaterne skulle fremlægge relevante oplysninger som begrundelse for at være omfattet af denne undtagelse (se punkt B) nedenfor).

For så vidt angår foranstaltninger, der bidrager til energiforsyningssikkerheden, opfordres medlemsstaterne også til at være opmærksomme på projekternes cybersikkerhedsdimension for så vidt muligt at minimere potentielle risici for energiafbrydelser.

b)   Fremme af energieffektiviteten i bygninger og kritisk energiinfrastruktur, dekarbonisering af industrien, øget produktion og udbredelse af bæredygtig biomethan, vedvarende eller fossilfri brint og forøgelse af andelen og fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi

1)

Dette omfatter foranstaltninger såsom energieffektivitetsrenoveringer af bygninger, herunder foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten eller integration af vedvarende energikilder, dekarbonisering af opvarmnings- og kølingssystemer, energieffektivitetsforanstaltninger i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer eller omkostningseffektive energieffektivitetsforbedringer for virksomheder, navnlig dem, der skal gennemføre anbefalingerne fra energisyn. Sådanne foranstaltninger vil mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og støtte udbredelsen af vedvarende energi. Målet vil f.eks. blive opfyldt ved: — at yde støtte til renovering og teknologier, der forbedrer bygningers energimæssige ydeevne, f.eks. med mindst 30 % i gennemsnit (med præferenceadgang for bygninger med den dårligste ydeevne og lavindkomsthusstande) — dekarbonisering og dermed effektivisering af varme- og kølesystemer, såsom varmepumpe (herunder hybride varmepumper), meget energieffektiv og vedvarende fjernvarme og fjernkøling, solcelleanlæg, energilagring til vedvarende energi på stedet, intelligente termostater osv. — anvendelse af specifikke finansielle instrumenter eller bidrag til InvestEU-garantien til støtte for investeringer i energirenovering af bygninger (såsom renovering af bygninger til beboelsesejendomme og erhvervsbygninger med den dårligste ydeevne, dekarbonisering af varmesystemer og installation af vedvarende energikilder på stedet) — etablering af nationale eller regionale faciliteter til teknisk bistand til støtte for udviklingen af en stor pipeline af finansielt forsvarlige energieffektivitetsprojekter og bygningsrenoveringsprojekter, der tiltrækker private investorer — oprettelse eller styrkelse af eksisterende nationale energieffektivitetsfonde med særlige finansielle instrumenter til energieffektivitet og bygningsrenovering — ajourføring af bygnings- og bygningsrelateret lovgivning med krav om, at nybyggeri og renoveringer skal være mere energieffektive — lovgivningsmæssige foranstaltninger, der kræver obligatorisk installation af intelligente energimålere i bygninger.

2)	Målet om at dekarbonisere industrien er nærmere beskrevet i boksen nedenfor.

3)

Målet om at støtte udbredelsen af bæredygtig biomethan og brint vedrører investeringer med henblik på at øge produktionskapaciteten og anvendelsen af bæredygtig biomethan (herunder forbindelser, der muliggør blanding heraf i gasinfrastrukturen) og øge produktionskapaciteten for vedvarende brint (8) (herunder forøgelsen af den tilsvarende produktionskapacitet for vedvarende energi, der er nødvendig for produktionen af vedvarende brint). Målene vedrører også investeringer i fossilfri brintproduktionskapacitet (9) og dedikeret brintinfrastruktur, herunder rørledninger, oplagring og havneterminaler.

Tilsvarende reformer kan bestå af incitamenter til investeringer i produktion eller anvendelse af bæredygtig biomethan og biogas (kvoter, differencekontrakter) eller reformer, der fastlægger passende lovgivningsmæssige rammer og reguleringsordninger for produktion, anvendelse, transport og lagring af vedvarende eller fossilfri brint med fokus på sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, i overensstemmelse med EU's brintstrategi.

4)

Målet om at øge andelen og fremskynde udbredelsen af vedvarende energi omfatter foranstaltninger til at øge produktionskapaciteten for vedvarende energi, styrke eller opgradere det net, der er nødvendigt for at integrere vedvarende energikilder og deres respektive lagring, samt reformer, der fremskynder tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi, herunder deres tilslutning til nettet.

Reformerne bør sigte mod at forenkle og fremskynde tilladelser til projekter vedrørende vedvarende energi, herunder f.eks. digitalisering af procedurer eller indførelse af en kvikskranke for miljøgodkendelse, eller mod at forbedre (fysisk) planlægning, herunder udpegning af områder, der er særligt egnede til udvikling af vedvarende energi. Reformerne bør ledsages af den nødvendige opkvalificering og styrkelse af det administrative personale for at håndtere fremskyndelsen og et øget antal anmodninger om tilladelser og andre foranstaltninger til forbedring af den administrative kapacitet, såsom bedre værktøjer og strømlinede arbejdsgange.

Specifikt med hensyn til varmesektoren kan målet nås gennem:

—

specifikke finansielle instrumenter eller anden støtte, tilskudsbaserede eller skattemæssige incitamenter til investeringer i højenergieffektiv opvarmning og fjernvarme baseret på vedvarende energi, herunder incitamenter for forbrugerne til at installere varmepumper og solvarmeenheder eller tilslutte sig moderne effektiv varme- og fjernkøling baseret på vedvarende energi og affald

—	planlagte ordninger til erstatning af varmesystemer baseret på fossile brændstoffer med vedvarende teknologier (varme fra vedvarende energikilder, fjernvarme baseret på vedvarende energi, anvendelse af industriel overskudsvarme til varme- og kølenet)

—

modernisering af fjernvarmesystemer med henblik på at erstatte fossile brændstoffer med varmepumper eller vedvarende energikilder, optimering af driftstemperaturer, reduktion af varmetab i fjernvarmenet, opgradering af understationer, anvendelse af intelligent styring og øgede muligheder for lagring af varme.

ba)   Bekæmpelse af energifattigdom

I overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder kan REPowerEU-kapitlerne også omfatte foranstaltninger til strukturelt at tackle de grundlæggende årsager til energifattigdom gennem langvarige investeringer og reformer, bl.a. inden for energieffektivitet, bygningsrenoveringsforanstaltninger og forbrugerbeskyttende foranstaltninger. Sådanne reformer og investeringer bør yde tilstrækkelig finansiel støtte til strukturelt at reducere energiefterspørgslen for lavindkomsthusholdninger (op til 100 % af omkostningerne) og sårbare virksomheder, herunder mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og virksomheder i energiintensive industrier, der oplever alvorlige vanskeligheder på grund af høje energiregninger.

Foranstaltninger, der kan opfylde disse mål, omfatter (10):

—	finansiel støtte til energieffektivitetsordninger, herunder via særlige finansielle instrumenter

—	ordninger til nedbringelse af efterspørgslen efter elektricitet for husholdninger og virksomheder, herunder SMV'er, der oplever vanskeligheder på grund af høje elregninger

—	finansielle supplementer til andre ordninger i genopretnings- og resiliensplanerne for at øge intensiteten af bistanden til sårbare husholdninger, f.eks. til energieffektivitetsrenoveringer

—	støtteordninger til energirenovering eller installation af opvarmningsløsninger

—	støtte til og fremme af energifællesskaber

—	energioplysningsprogrammer for offentligheden med henblik på at øge bevidstheden om energibesparelser, navnlig rettet mod energiintensive mønstre og forbrugere

—	etablering af kvikskranker, der yder reel rådgivning og bistand (ikke begrænset til information) om muligheder for renovering af bygninger, energiattester og anbefalinger i forbindelse med energisyn

—	reformer, der tager højde for energieffektivitetsniveauet i forbindelse med huslejefastsættelse for boliger og erhvervsejendomme.

bb)   Tilskyndelse til reduktion af energiefterspørgslen

Målet om at tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen gælder for foranstaltninger rettet mod virksomheders produktionsprocesser/levering af tjenesteydelser og hænger sammen med de spørgsmål, der er beskrevet i det særlige afsnit »Styrkelse af Europas industrigrundlag« nedenfor. Et eksempel, der kombinerer relevante energiomkostninger med strukturelle foranstaltninger, kunne være en midlertidig finansiel kompensation for produktionstab som følge af en kortsigtet reduktion af efterspørgslen efter elektricitet ledsaget af et krav om investeringer med langvarige virkninger, der opfylder REPowerEU-målene (f.eks. reduktion af drivhusgasintensiteten i virksomhedens produktion (11) inden midten af 2026, f.eks. ved at skifte til vedvarende energi, eller energibesparende foranstaltninger).

Investeringerne i reduktion af energiefterspørgslen kan også suppleres med reformer, der giver lovgivningsmæssige incitamenter til langsigtede forbedringer af energieffektiviteten, nemlig:

—	etablering af kvikskranker, der yder rådgivning og bistand (ikke begrænset til information) om muligheder for renovering af bygninger, energiattester og anbefalinger i forbindelse med energisyn

—	ordninger, der tilskynder til energirenovering af bygninger eller installation af opvarmningsløsninger som beskrevet i litra b), punkt 1.

c)   Håndtering af interne og grænseoverskridende flaskehalse for energitransmission og -distribution, støtte til oplagring af elektricitet og fremskyndelse af integrationen af vedvarende energikilder og støtte til nulemissionstransport og infrastruktur til denne transport, herunder jernbaner

Eksempler på foranstaltninger i forbindelse med energitransmission, -distribution og -lagring omfatter:

—	faciliteter til oplagring af elektricitet, navnlig for at støtte udbredelsen af vedvarende ressourcer og/eller for at minimere kapacitetsbegrænsninger

—	udvikling af nationale eldistributions- og transmissionsnet, navnlig for at afhjælpe flaskehalse og fremme yderligere integration af vedvarende energikilder

—	etablering af samkøringslinjer for elektricitet

—	reformer af tariffer og fremme af netkonnektivitetsprojekter

—	reformer med henblik på at øge fleksibiliteten i elnettet

—	etablering af gennemsigtige tidsplaner for ajourføringer af distributions- og transmissionsnet og auktioner over vedvarende energi.

Eksempler på foranstaltninger, der er knyttet til nulemissionstransport, omfatter investeringer eller reformer med henblik på indførelse af:

—	nulemissionskøretøjer såsom 100 % elektriske eller brintbaserede brændselscellekøretøjer og nulemissionsfartøjer/-luftfartøjer

—	fornyelse af og opgradering til nulemissionstransportaktiver og infrastruktur til nulemissionskøretøjer, -fartøjer og -luftfartøjer

—	rullende nulemissionsmateriel til jernbaner samt jernbaneinfrastruktur og tilhørende delsystemer til rullende nulemissionsmateriel ladestationer, opgraderinger af elnettet, brinttankstationer og elektriske vejsystemer

—

reformer af de lovgivningsmæssige rammer med henblik på at fremme ombygning af små biler med forbrændingsmotor til elektriske køretøjer ved at fremskynde proceduren for typegodkendelse med henblik på ombygning incitamenter for industrien og forbrugerne (skattemæssige incitamenter, gunstige kreditlån eller subsidier til forudgående investeringer) samt udvikling af en oplysningskampagne.

—	Investeringer i produktion af flybrændstoffer fra vedvarende brint og reformer til fremme af produktionen.

d)   Understøttelse af målsætningerne i litra a), b), ba), bb) og c) gennem en fremskyndet omskoling af arbejdsstyrken til grønne færdigheder og de relaterede digitale færdigheder samt støtte til værdikæder inden for kritiske råstoffer og teknologier, der er knyttet til den grønne omstilling

For så vidt angår grønne færdigheder og relaterede digitale færdigheder bidrager dette mål til at udstyre arbejdsstyrken med de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at nå energi- og klimamålene, og navnlig for vigtige industrisektorer i forbindelse med overgangen til CO2-neutralitet. Foranstaltningerne kan f.eks. omfatte følgende:

—	opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken gennem uddannelse og fremadrettede værktøjer, herunder ved at være særlig opmærksom på underrepræsenterede grupper

—	lærlingeuddannelser, praktikophold og »job shadowing«-ordninger, herunder i partnerskab med relevante virksomheder

—	tilpasning af læseplanerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse og uddannelses- og karrierevejledning i overensstemmelse hermed

—	incitamenter til at opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke og uddanne kvalificerede fagfolk i sektoren for vedvarende energi og bygge- og anlægssektoren.

For så vidt angår støtte til værdikæder inden for kritiske råstoffer og teknologier, der er knyttet til den grønne omstilling, navnlig energineutrale teknologier, kan dette mål opfyldes ved hjælp af foranstaltninger, der styrker Unionens teknologiske og produktionsmæssige basiskapacitet for rent teknologiske materialer og komponenter for at øge modstandsdygtigheden og suveræniteten i EU's strategiske værdikæder, herunder ved at styrke den cirkulære økonomi (se den særlige boks nedenfor).

Styrkelse af Europas industrigrundlag i en situation med høje energipriser Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner af 15. december 2022 betydningen af at beskytte Europas økonomiske, industrielle og teknologiske grundlag i en situation med høje energipriser og øget global konkurrence. For at tackle disse udfordringer og øge Europas økonomiske modstandsdygtighed og konkurrenceevne har Det Europæiske Råd opfordret til en koordineret reaktion, der omfatter mobilisering af alle relevante nationale værktøjer og EU-værktøjer. REPowerEU-forordningen anerkender den rolle, som industrien spiller med hensyn til at lede EU's omstilling væk fra afhængighed af fossile brændstoffer og hen imod en mere diversificeret og vedvarende energiforsyning. For det første tegner fremstillingsindustrien sig for den største andel af EU's drivhusgasemissioner (22 %), og derfor er en hurtig dekarbonisering af industriprocesser en afgørende faktor for at nå både klima- og REPowerEU-målene. For det andet er det vigtigt med et stærkt og innovativt EU-grundlag for fremstilling, industri og teknologi inden for centrale cleantech-værdikæder for at sikre, at EU ikke bliver for afhængig af tredjelande med hensyn til udstyr, komponenter og materialer, der er afgørende for en klimaneutral økonomi, efterhånden som EU skifter fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. I denne forbindelse opfordres medlemsstaterne til inden for rammerne af deres overordnede afvejning af REPowerEU-prioriteterne at foreslå foranstaltninger og investeringer i deres REPowerEU-kapitler, der kan støtte EU-industriens overgang til nul- eller lavemissionsteknologier på vejen mod CO2-neutralitet, bevare den nuværende og fremtidige konkurrenceevne for centrale cleantech-industrier i EU, støtte udvidelsen af deres produktions- og innovationskapacitet, herunder i vigtige segmenter af deres forsyningskæder, og mere generelt bevare EU's globale tiltrækningskraft som et sted for investering i strategiske cleantech-industrier. En sådan investeringsstøtte (f.eks. skattelettelser eller andre former for støtte) bør kombineres med yderligere reformer, der vil forstærke virkningen af den finansielle støtte. Det er også værd at minde om, at medlemsstaterne kan finansiere investeringer i langsigtede aktiver og på særlige betingelser nogle af de midlertidige driftsudgifter, der er forbundet med disse projekter (både i de eksisterende genopretnings- og resiliensplaner og i REPowerEU-kapitlerne). For at være berettiget til støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten skal disse driftsomkostninger være en integreret del af den reform/investering, der bidrager til at opfylde vurderingskriterierne i genopretnings- og resiliensfaciliteten, og være begrænsede og stå i et rimeligt forhold til opnåelsen af de tilsigtede langsigtede resultater af investeringen (se f.eks. de praktiske eksempler nedenfor, som kan være hensigtsmæssige med hensyn til at håndtere de udfordringer, som medlemsstaterne har identificeret). Nedenfor gives nogle illustrative eksempler på de typer foranstaltninger, som medlemsstaterne kan overveje at medtage i REPowerEU-kapitlerne i tilknytning til REPowerEU-målene. Artikel 21c, stk. 3, litra b) — dekarbonisering af industrien og forøgelse af andelen og fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi — Investeringer i dekarbonisering af stålproduktionen, f.eks. udskiftning af højovnsbaserede produktionsprocesser med nul- eller lavemissionsproduktionsprocesser baseret på elektrificering eller brint. Dette projekt kan også omfatte produktion af vedvarende brint og dække driftsomkostninger i forbindelse med denne investering. En ledsagende reform kunne bestå af skattelettelser for FoI for nye banebrydende nulemissionsteknologier. — Støtte til fremstilling af komponenter til vindmøller (vinger, måtter, turbiner, kabler). Dette kunne kombineres med en reform, der fastsætter et bindende nationalt mål for vindenergiforsyningen og en mere forudsigelig planlægning af vindenergiudvikling og -auktioner. — Støtte til fremstilling af komponenter til solcellesystemer (polysilicium, ingot og wafer, celle, moduler, vekselretter), herunder kapitaludgifter. Dette kan kombineres med en reform, der fastsætter en obligatorisk udrulning af solpaneler på tage på store bygninger over et vist overfladeareal (f.eks. kontorer, supermarkeder, lagerbygninger, parkeringspladser), eller en obligatorisk indførelse af vertikale solpaneler med to solpanelflader på motorveje. Artikel 21c, stk. 3, litra d) — tilskyndelse til reduktion af energiefterspørgslen — Støtte til indkøb og installation af varmepumper, herunder industrielle varmepumper. Finansieringen kan også omfatte elementer, der er knyttet til fremme af subsidier og oplysningskampagner for SMV'er om energisyn. En reform, der supplerer investeringen, kan omfatte fastsættelse af en udfasningsdato for opvarmning med fossile brændstoffer i industrianlæg eller bindende dekarboniseringsplaner for de enkelte industrisektorer eller anlæg. — Investeringer til støtte for udvikling og udbredelse af de bedste teknologier til udnyttelse af spildvarme i energiintensive industrier. Støtten kan også udvides til at omfatte supplerende støtte i forbindelse med installationen (projektets udformning, patentlicenser, uddannelse af personalet). Støtten kan også tage form af skattelettelser. Medlemsstaterne kunne kombinere dette med lovgivningsmæssige incitamenter, f.eks. krav om, at visse typer anlæg skal udstyres med overskudsvarmeproduktion ved lave temperaturer. Artikel 21c, stk. 3, litra e) — støtte til oplagring af elektricitet og fremskyndelse af integrationen af vedvarende energikilder — Et energiknudepunkt, der kombinerer produktion af solenergi med en stor energilagring på stedet som en del af et industrianlæg. Støtten kan også dække visse omkostninger i forbindelse med investeringen, såsom levering af reservedele, arbejdskraftomkostninger i forbindelse med opførelsen af faciliteterne og administrationsomkostninger. De ledsagende reformer kan indebære en forenkling af tilladelsesprocedurerne for opførelsen af anlæggene og deres tilslutning til nettet. — Et energilagringssystem, der giver nyt liv til batterier (f.eks. fra elektriske køretøjer). Investeringen kan dække omkostninger i forbindelse med indkøb af genbrugte eller genanvendte batterier. Denne investering kan suppleres med en reform, der styrker genanvendelsesforpligtelserne for producenter af elektriske biler. Artikel 21c, stk. 3, litra f) — støtte til værdikæder inden for kritiske råstoffer og teknologier i forbindelse med den grønne omstilling — Et anlæg til produktion af fossilfrit lithium fra geotermisk saltvand (ved hjælp af direkte udvinding af lithium), herunder omkostningerne ved etableringsfasen (f.eks. licenser til relevante patenter). Dette kan kombineres med en reform, der tilskynder til indførelse af fossilfrit lithium, herunder i bilsektoren og sektoren for vedvarende energi. — Katode- og anodeproduktionsanlæg til batterier, herunder genbrugs- og genvindingsanlæg til batterier og produktion af fabrikationsudstyr til gigafabrikker. Dette kunne kombineres med en forenkling af godkendelsesprocedurerne for opførelse af fabrikker og ambitiøse mål for brugen af genanvendte batterier og standarder for ressourceeffektivitet. — Teknologiske forbedringer af kobberraffinaderier, der gør det muligt at genanvende forbehandlet elektronisk skrot (eller e-materiale) til primært at genvinde kobber, tin, nikkel og ædle metaller, der er knyttet til den grønne omstilling. Dette kunne omfatte overgangsomkostninger til uddannelse med henblik på omskoling af eksisterende personale og omkostninger i forbindelse med indsamling og transport af e-affald. En mulig supplerende reform kunne omfatte fastsættelse af højere mål for særskilt indsamling og genbrug/genanvendelse af e-affald. Hvilken støttemodel kan medlemsstaterne overveje? Udformningen af et relevant finansielt støtteinstrument bør sikre, at finansieringen hurtigt kan absorberes af de industrier, der har behov for det. I den forbindelse kan det overvejes at opskalere eksisterende støtteordninger og projekter, inden der skabes nye finansielle instrumenter. EU's eksisterende industrialliancer (navnlig vedrørende batterier, solceller, kritiske råstoffer og brint) omfatter ofte udkast til projektpipelines, der kan overvejes med henblik på finansiering under sådanne støtteordninger, hvor det er nødvendigt og forholdsmæssigt. Tilsvarende kunne projekter, der blev vurderet positivt af Innovationsfonden, men som lå under finansieringstærsklen, også støttes. Desuden tilbydes der konkurrencedygtige finansieringsbetingelser gennem lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Der er forskellige løsninger, der kan anvendes til at vælte disse fordelagtige kapitalomkostninger over på virksomhederne, f.eks.: — kanalisering af lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten gennem internationale finansielle institutioner, multilaterale udviklingsbanker og forretningsbanker for at sikre en hurtig udbredelse uden at forlade sig på ressourcer fra den offentlige forvaltning — anvendelse af lånegarantier for at mindske risikoen for långivere og gøre det mere attraktivt for dem at yde finansiering til cleantech-projekter — udvikling af en fond, der tilbyder overgangsfinansieringsløsninger, for at gøre det muligt for virksomhederne at bygge bro mellem det tidspunkt, hvor de pådrager sig udgifter, og det tidspunkt, hvor de modtager indtægter fra de langsigtede investeringer.

3.    Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (DNSH-princippet)

Anvendelse af DNSH-princippet i REPowerEU

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade finder fortsat anvendelse på reformer og investeringer, der støttes af faciliteten i overensstemmelse med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, med én målrettet undtagelse for at sikre EU's umiddelbare energisikkerhed.

Foranstaltninger til støtte for REPowerEU-målene, der allerede er medtaget i de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner, er allerede blevet vurderet i forhold til DNSH-princippet. Det vil derfor ikke være nødvendigt at foretage en ny vurdering af de udvidede dele af sådanne foranstaltninger. En revideret vurdering vil sandsynligvis kun være nødvendig, hvis arten af ændringerne af foranstaltningerne risikerer at påvirke DNSH-vurderingen. For nye foranstaltninger bør medlemsstaterne indsende oplysninger om, hvordan foranstaltningerne er i overensstemmelse med DNSH-princippet.

Med henblik herpå bør medlemsstaterne indgive eller ændre selvevalueringen af DNSH for REPowerEU-foranstaltningerne i overensstemmelse med afsnit II, punkt 1, litra d), i denne vejledning.

Det er at foretrække, at der i REPowerEU-kapitlet kun medtages foranstaltninger, der i sagens natur er i overensstemmelse med DNSH-princippet, hvilket kan påvises i DNSH-selvevalueringen. For sådanne foranstaltninger er det ikke nødvendigt at medtage specifikke DNSH-beskyttelsesforanstaltninger i beskrivelsen af foranstaltningerne og/eller i de tilsvarende milepæle og mål.

Med andre ord vil foranstaltningernes art være afgørende for, om der kan være behov for specifikke DNSH-beskyttelsesforanstaltninger på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne har givet.

Undtagelse fra DNSH-princippet i REPowerEU

Med forbehold af en positiv vurdering fra Kommissionens side vil DNSH-princippet ikke finde anvendelse på foranstaltninger, der forventes at bidrage til at forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne med henblik på at opfylde de umiddelbare behov for energiforsyningssikkerhed.

Ved vurderingen af foranstaltningernes berettigelse til en undtagelse fra DNSH-princippet vil Kommissionen tage hensyn til fire krav. Kommissionen kan indhente relevante oplysninger fra medlemsstaterne til støtte for sin vurdering.

—	Foranstaltningen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til det umiddelbare behov for forsyningssikkerhed i overensstemmelse med artikel 21c, stk. 3, litra a), under hensyntagen til renere, gennemførlige alternativer og risikoen for fastlåsningsvirkninger.

Med henblik på vurderingen af foranstaltningens nødvendighed og proportionalitet vil Kommissionen tage hensyn til de anslåede prognoser for efterspørgslen efter gas eller olie i den pågældende medlemsstat, sammenkoblingskapaciteten og udvekslingen med dens naboer under hensyntagen til klima- og energimålene for 2030 samt virkningerne af afbrydelsen af importen fra Rusland. Desuden vil Kommissionen overveje den yderligere kapacitet og energimængde, som foranstaltningen medfører, modenhed, tidsplan og eksistensen af supplerende projekter, herunder i nabomedlemsstater.

Medlemsstaterne anmodes om at indsende alle relevante oplysninger, så Kommissionen kan foretage sin vurdering. På grundlag af oplysninger fra medlemsstaten vil Kommissionen også vurdere, om renere alternativer med samme kapacitet, en lignende tidsramme og sammenlignelige omkostninger kan være teknologisk og økonomisk gennemførlige. Kommissionen kan f.eks. søge oplysninger om alternative løsninger, som medlemsstaten har overvejet, såsom opførelse af store projekter til produktion af vedvarende energi svarende til energikapaciteten. Desuden bør yderligere gasinfrastruktur, hvor det er muligt, være fremtidssikret for at fremme dens langsigtede bæredygtighed gennem fremtidig omlægning til anvendelse af bæredygtige brændstoffer. Medlemsstaterne bør f.eks. forklare, om infrastrukturen vil kunne drives med 100 % ren brint eller derivater heraf, og, hvis det ikke er muligt, angive relevante årsager.

—	Den pågældende medlemsstat har gjort en tilfredsstillende indsats for at begrænse den potentielle skade på miljømålene som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, hvor det er muligt, og for at afbøde skaden gennem andre foranstaltninger, herunder foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet.

Kommissionen vil i sin vurdering tage hensyn til den samlede indsats, som medlemsstaten gør for at begrænse foranstaltningens skade på de seks miljømål, der er fastsat i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, herunder gennem foranstaltninger, der er forelagt i REPowerEU-kapitlet.

Foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet bør træffes i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning og national miljølovgivning. Dette vil bidrage til at afbøde skader, navnlig ved at kontrollere og forebygge forurening og beskytte biodiversitet og vandområder, navnlig gennem miljøvurderinger. Medlemsstaternes indsats bør dog, hvor det er muligt, omfatte elementer, der begrænser den potentielle skade på miljømålene. Med hensyn til målet om modvirkning af klimaændringer opfordres medlemsstaterne f.eks. til at fremlægge oplysninger om den planlagte kapacitet og den forventede udnyttelse af projektet for at påvise, at dets omfang ikke er større end nødvendigt for at opfylde EU's energiforsyningsbehov på kort sigt. Med hensyn til tilpasning kan der foretages en passende klimarisikovurdering for at begrænse risikoen for klimarisici i forbindelse med projektets drift. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at undgå væsentlig skade på de andre miljømål.

—	Foranstaltningen bringer ikke opfyldelsen af Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i EU senest i 2050 i fare ud fra kvalitative betragtninger.

Kommissionen vil i sin vurdering tage hensyn til projektets kapacitet, og om det er udformet på en sådan måde, at det opfylder de nødvendige umiddelbare energiforsyningsbehov i lyset af det overordnede mål om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer fra Rusland og diversificere energiforsyningskilderne. Det vil også blive overvejet, om foranstaltningen er i overensstemmelse med den bredere energi- og klimapolitik, som medlemsstaten har fastlagt i sin nationale energi- og klimaplan. Desuden vil det bredere sæt foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet og genopretnings- og resiliensplanen blive taget i betragtning i lyset af deres bidrag til opfyldelsen af Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i EU senest i 2050.

—	Foranstaltningen skal efter planen være i drift senest den 31. december 2026.

Kommissionen vil vurdere tidsplanen for ethvert projekt, der forelægges, for at sikre, at foranstaltningen forventes at være i drift senest den 31. december 2026. Med henblik herpå opfordres medlemsstaterne til at fremlægge oplysninger om status for projektgennemførelsen og en køreplan, der viser, at en idriftsættelse er mulig inden 2026.

Som krævet i artikel 21c, stk. 8, må de indtægter, der stilles til rådighed i henhold til artikel 10e, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, ikke bidrage til reformer og investeringer, der er omfattet af DNSH-undtagelsen. Med henblik herpå vil Kommissionen sikre, at de anslåede omkostninger ved reformer og investeringer, der ikke er omfattet af DNSH-undtagelsen, mindst svarer til medlemsstatens tildeling af yderligere ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte til REPowerEU på grundlag af artikel 21a i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (ETS-indtægterne).

Desuden må de samlede anslåede omkostninger ved foranstaltninger, der er omfattet af DNSH-undtagelsen, ikke overstige 30 % af de samlede anslåede omkostninger ved foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet. Denne tærskel kan beregnes ved at dividere summen af de anslåede omkostninger ved disse foranstaltninger med summen af de anslåede omkostninger ved alle foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet.

Illustrative eksempler på den type oplysninger, som medlemsstaterne kan give:

Hvad vil Kommissionen vurdere?	Hvad kan medlemsstaterne levere til støtte for vurderingen?
Om foranstaltningen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til det umiddelbare behov for forsyningssikkerhed	— En beskrivelse af virkningen af afbrydelsen af importen af gas/olie fra Rusland og den anslåede kapacitet og udnyttelse af den foranstaltning, der skal erstatte denne — Prognoser for efterspørgslen efter gas/olie, f.eks. baseret på arbejdet med at ajourføre de nationale energi- og klimaplaner — Overvejelse af renere alternative løsninger, der er sammenlignelige med hensyn til tidsplan, omkostninger og kapacitet (f.eks. gennemførlige storstilede projekter for vedvarende energi, kompatibilitet mellem rørledninger eller faciliteter til drift med 100 % ren brint for at undgå fastlåsningsvirkninger, designfunktioner, der gør det muligt at ændre anvendelsen) — En redegørelse for bidraget til Unionens eller flere medlemsstaters energisikkerhed som helhed. En forklaring på, hvorfor foranstaltningens omfang ikke er større end nødvendigt for at opfylde foranstaltningens mål.
Den samlede indsats, som medlemsstaten har gjort for at begrænse den potentielle skade på miljømålene	— Relevant dokumentation for bestræbelser på at begrænse foranstaltningens potentielle skade på miljøet (f.eks. konklusioner fra en passende klimarisikovurdering, resultater af miljøvurderinger) — Redegørelse for, hvordan andre foranstaltninger, herunder dem i REPowerEU-kapitlet og genopretnings- og resiliensplanen, forhindrer skade på miljømålene.
Hvorvidt foranstaltningen ikke bringer opfyldelsen af Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i EU senest i 2050 i fare	— Bidrag fra andre foranstaltninger, herunder foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet og genopretnings- og resiliensplanen, til klimamålene og målet — Tilpasning til Fit for 55-klimamålene og den potentielle integration af foranstaltningen i de indledende eller ajourførte nationale energi- og klimaplaner, hvilket viser, at foranstaltningen ikke bringer opfyldelsen af klimamålene og målet om klimaneutralitet i EU inden 2050 i fare.
Foranstaltningen skal efter planen være i kraft senest den 31. december 2026	— Projekttidsplan og -køreplan, herunder forventet driftsstatus den 31. december 2026 (status for kontraktindgåelsesprocedurer og godkendelser af de indsendte projekter, godkendelser og tilladelser).

4.    Projekter med en grænseoverskridende eller multinational dimension/virkning

Projekter med en grænseoverskridende eller multinational dimension/virkning er vigtige for at nå REPowerEU-målene på mellemlang sigt og fremmes under REPowerEU. Foranstaltninger anses for at have en grænseoverskridende eller multinational dimension/virkning, hvis de enten bidrager til at sikre energiforsyningen i Unionen som helhed, eller hvis de mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer og/eller energiefterspørgslen.

REPowerEU-forordningen indeholder et yderligere krav i artikel 18, stk. 4, litra h), vedrørende grænseoverskridende eller multinationale projekter. Medlemsstaterne skal i deres REPowerEU-kapitler angive, hvilke foranstaltninger i kapitlet, herunder bl.a. de foranstaltninger, der tager fat på de udfordringer, der er identificeret i Kommissionens seneste behovsvurdering, der anses for at have en grænseoverskridende eller multinational dimension/virkning. Desuden skal medlemsstaterne angive, om de samlede anslåede omkostninger ved disse foranstaltninger udgør mindst 30 % af de samlede anslåede omkostninger ved foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlerne. Hvis de anslåede omkostninger ved disse foranstaltninger udgør mindre end 30 %, bør medlemsstaterne give en begrundelse herfor.

Grænseoverskridende infrastrukturprojekter (i henhold til artikel 21c, stk. 1, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten)

Grænseoverskridende projekter omfatter infrastrukturprojekter (transmissions-, distributions- og lagringsinfrastruktur), der har til formål at sikre energiforsyningen med henblik på at afhjælpe eksisterende flaskehalse. Med henblik herpå vil Kommissionen tage hensyn til sin seneste behovsvurdering fra maj 2022.

Når Kommissionen foretager sin vurdering, vil den også overveje projekter med en multifunktionel dimension, f.eks. projekter, der gennemføres samtidig i forskellige medlemsstater, projekter, der indgår i en større korridor på tværs af flere medlemsstater, eller projekter, der gennemføres på nationalt plan med en betydelig indvirkning på nabomedlemsstaterne.

For bedst muligt at nå REPowerEU-målene inden for genopretnings- og resiliensfacilitetens begrænsede tidsramme vil Kommissionen anvende en forholdsmæssig tilgang og tage hensyn til den geografiske situation samt de umiddelbare og langsigtede energiudfordringer i hver medlemsstat.

Foranstaltninger, der mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer og energiefterspørgslen

Den grænseoverskridende eller multinationale virkning af foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet bør ikke forstås i snæver forstand som værende begrænset til projekter, der involverer grænseoverskridende infrastruktur.

I betragtning af integrationen af energimarkederne mellem medlemsstaterne og den yderligere indbyrdes forbindelse mellem medlemsstaternes energimiks kan projekter, der har en betydelig indvirkning på efterspørgslen efter og udbuddet af energi (navnlig gas og elektricitet), anses for at have en indvirkning på balancen mellem udbud og efterspørgsel i flere lande og på grænseoverskridende strømme.

Foranstaltninger, der bidrager til at mindske afhængigheden af og/eller efterspørgslen efter fossile brændstoffer, fjerne flaskehalse i interne energistrømme eller lette udbredelsen og integrationen af projekter vedrørende vedvarende energi (såsom eltransmission, distributionsnet og lagringsaktiver), har typisk en grænseoverskridende virkning og bør medregnes i opfyldelsen af målet på 30 %.

Kommissionen vil derfor med henblik på at vurdere grænseoverskridende eller multifunktionelle virkninger overveje foranstaltninger, der er knyttet, men ikke begrænset til, energieffektivitet, udbredelse af vedvarende energikilder, anvendelse af varmepumper, dekarbonisering af industrien, distributionsnet og brint fra vedvarende energikilder/fossile brændstoffer.

For hver foranstaltning skal medlemsstaten give en kort redegørelse for den grænseoverskridende dimension af investeringen, herunder den forventede indvirkning på grænseoverskridende energistrømme.

5.    Vurdering af REPowerEU-kapitlet

Reformer og investeringer, der indgår i REPowerEU-kapitlet og finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil udgøre en integreret del af genopretnings- og resiliensplanerne. De bør opfylde alle betingelserne i artikel 18 og er underlagt de vurderingskriterier, der er fastsat i artikel 19 og bilag V, medmindre andet er angivet, navnlig i forbindelse med digital tagging i henhold til artikel 19, stk. 3, litra f), og afsnit 2.6 i bilag V til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Vurderingskriterium vedrørende REPowerEU-målene

Reformer og investeringer i REPowerEU-kapitlerne vil blive vurderet ud fra et yderligere vurderingskriterium, jf. afsnit 2.12 i bilag V til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, vedrørende deres effektive bidrag til REPowerEU-målene. I henhold til bilag V til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten tager Kommissionen i sin vurdering hensyn til følgende elementer og vurderer, om foranstaltningerne:

—

forbedrer energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for forsyningssikkerhed for gas, herunder flydende naturgas (LNG), navnlig for at muliggøre diversificering af forsyningen i hele Unionens interesse. Hvis undtagelsen i artikel 21c, stk. 3, litra a), finder anvendelse, er forbedringer af olieinfrastruktur og -faciliteter med henblik på at opfylde det umiddelbare behov for forsyningssikkerhed også støtteberettigede eller

—	øger energieffektiviteten i bygninger og kritisk energiinfrastruktur, dekarboniserer industrien, øger produktionen og udbredelsen af bæredygtig biomethan og af vedvarende eller fossilfri brint og øger andelen og fremskynder udbredelsen af vedvarende energi eller

—	bidrager til at bekæmpe energifattigdom og, hvor det er relevant, giver tilstrækkelig prioritet til behovene hos dem, der er berørt af energifattigdom, samt til at mindske sårbarheder i de kommende vintersæsoner eller

—	tilskynder til reduktion af energiefterspørgslen eller

—	afhjælper interne og grænseoverskridende flaskehalse for energitransmission og -distribution, støtter oplagring af elektricitet og fremskynder integrationen af vedvarende energikilder eller støtter nulemissionstransport og infrastruktur til denne transport, herunder jernbaner eller

—	støtter ovennævnte mål gennem en fremskyndet omskoling af arbejdsstyrken til grønne og relaterede digitale færdigheder samt støtte til værdikæder inden for centrale råmaterialer og teknologier med tilknytning til den grønne omstilling.

Desuden bør medlemsstaterne også påvise, at REPowerEU-kapitlerne er i overensstemmelse med deres andre bestræbelser på at nå REPowerEU-målene. Medlemsstaternes oplysninger om dette punkt bør omfatte en kort beskrivelse af de større reformer og investeringer, der ikke finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som vedrører REPowerEU-målene i genopretnings- og resiliensfacilitetens tidsramme, samt en redegørelse for, hvordan disse bestræbelser hænger sammen med REPowerEU-målene.

Vurdering af den grænseoverskridende og multinationale dimension eller virkning

I overensstemmelse med den ændrede artikel 19 vil Kommissionens vurdering af en ændret genopretnings- og resiliensplan omfatte et yderligere vurderingskriterium vedrørende den grænseoverskridende eller multinationale dimension/virkning af reformer og investeringer i REPowerEU-kapitlet. Kommissionen vil i overensstemmelse med bilag V tage hensyn til følgende elementer i sin vurdering:

1)

hvorvidt foranstaltningen bidrager til Unionens forsyningssikkerhed ved at tackle de udfordringer, der er identificeret i Kommissionens seneste behovsvurdering, og om den er i overensstemmelse med REPowerEU-målene under hensyntagen til den pågældende medlemsstats finansielle bidrag og dens geografiske beliggenhed.

ELLER

2)	om gennemførelsen af den påtænkte foranstaltning forventes at bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer (med hensyn til udbud og efterspørgsel) og til at reducere energiefterspørgslen (hvad enten det er elektricitet, gas, fossile brændstoffer osv.).

I overensstemmelse med den ændrede artikel 20, stk. 5, vil Kommissionen i sin vurdering af en ændret genopretnings- og resiliensplan, herunder et REPowerEU-kapitel, medtage et sammendrag af de foreslåede foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet, der har en grænseoverskridende eller multinational dimension/virkning. Dette resumé vil blive fastlagt i gennemførelsesafgørelsen fra Rådet.

Hvis de anslåede omkostninger ved disse foranstaltninger tegner sig for mindre end 30 % af de anslåede omkostninger ved alle foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet, vil det i resuméet blive forklaret, hvorfor dette vejledende mål ikke nås, f.eks. ved at påvise, at andre foranstaltninger i medlemsstatens REPowerEU-kapitel bedre opfylder REPowerEU-målene, eller at der ikke er tilstrækkelige realistiske projekter til rådighed med grænseoverskridende eller multinational dimension/virkning, navnlig i betragtning af facilitetens levetid.

Ajourføring af vurderingskriteriet vedrørende klimamålet på 37 %

Ud over klimamålet om mindst 37 % af planens samlede tildeling bør REPowerEU-kapitlet også nå et klimamål på mindst 37 % baseret på de samlede anslåede omkostninger ved foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet.

Tærsklen kan beregnes ved at dividere summen af de anslåede omkostninger ved foranstaltningerne med et klimabidrag, der er medtaget i REPowerEU-kapitlet, med summen af de anslåede omkostninger ved alle foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet.

Undtagelsen fra forpligtelsen til at bidrage til det digitale mål på 20 %

I overensstemmelse med artikel 21c, stk. 5, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten vil reformer og investeringer i REPowerEU-kapitlerne, der skal finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, være omfattet af den digitale taggingmetode, der er fastsat i artikel 19, stk. 3, litra f), og bilag VII til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Støtten til foranstaltninger under REPowerEU-kapitlet vil dog ikke blive taget i betragtning ved beregningen af, om det digitale mål på 20 % er nået.

Selv om de reformer og investeringer, der er foreslået i REPowerEU-kapitlerne, er undtaget fra beregningen af det digitale mål, skal medlemsstaterne give en kvalitativ redegørelse for, hvordan foranstaltningerne i deres genopretnings- og resiliensplaner, herunder foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlerne, forventes at bidrage til den digitale omstilling og de deraf følgende udfordringer. Medlemsstaterne opfordres til at foreslå digitale investeringer, der er relevante for REPowerEU's mål. Sådanne investeringer kan f.eks. omfatte:

—	digitalisering af energinet, herunder intelligente net

—	indførelse af intelligente målere, intelligente opladningssystemer og sensorer kombineret med energieffektivitetsrenoveringsarbejder

—	klimaneutralitet i datacentre og -netværk og genanvendelse af deres spildvarme

—	cybersikkerhed for energisystemet, som er af afgørende betydning ud fra et forsyningssikkerhedsperspektiv

—	datainfrastrukturer, der muliggør en vidtstrakt udvikling af efterspørgselsreaktion (f.eks. med det fælles europæiske energidataområde) og energilagring

—	foranstaltninger til digitalisering af transport, der til dels er rettet mod reduktion af drivhusgasemissioner

—	foranstaltninger til digitalisering af behandlingen af tilskud til energieffektivitetsrenoveringer

—	foranstaltninger til digitalisering af de sociale sikringsordninger, der gør det muligt at identificere husstande med risiko for fattigdom korrekt og graduere intensiteten af den finansielle støtte

—	digitale færdigheder eller applikationer til styrkelse af energiforbrugernes indflydelse.

Endelig vil den digitale tagging for at opretholde genopretnings- og resiliensfacilitetens digitale ambition fortsat finde anvendelse på al støtte til foranstaltninger, der foreslås i revisionerne af genopretnings- og resiliensplanerne, som falder uden for anvendelsesområdet for artikel 21c, stk. 1, i REPowerEU-forordningen.

II.   Generel vejledning om ændring af genopretnings- og resiliensplaner

Afsnittene nedenfor indeholder et overblik over de elementer, som bør afspejles i medlemsstaternes ændrede genopretnings- og resiliensplaner. Denne vejledning behandler de spørgsmål, som medlemsstater hyppigst rejser, og giver praktisk vejledning i, hvordan tillægget til genopretnings- og resiliensplanerne skal struktureres i overensstemmelse med kravene i artikel 18 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. For at sikre konsekvens i præsentationen af tillægget og genopretnings- og resiliensplanen følger nedenstående struktur retningslinjerne for genopretnings- og resiliensplanen fra januar 2021. Medlemsstaterne opfordres til fortsat at anvende den samme struktur i deres genopretnings- og resiliensplaner og begrænse ændringerne af de eksisterende afsnit i genopretnings- og resiliensplanerne.

1.    Formålet med ændringerne

Samlet og passende afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation/bidrag til de seks søjler

Den ændrede genopretnings- og resiliensplan bør fortsat udgøre en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation og på passende vis bidrage til alle seks søjler i artikel 3 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Ændringerne af den oprindelige plan bør opretholde denne balance eller, hvis de ændrer den, skal ændringen begrundes ved at vise, at dette er i overensstemmelse med de nye udfordringer og/eller medlemsstatens nye finansielle tildeling. Med henblik herpå bør medlemsstaterne beskrive, hvordan den ændrede genopretnings- og resiliensplan stadig udgør en omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation i den pågældende medlemsstat. Hvis ændringerne af planen er marginale, kan medlemsstaterne blot gå ud fra, at bidraget til de seks søjler fortsat er afbalanceret, uden at der er behov for yderligere detaljerede forklaringer.

Medlemsstaterne bør knytte de nye foranstaltninger til de relevante søjler ved at forklare det pågældende bidrag. Hvis visse foranstaltninger fjernes eller nedjusteres med den ændrede plan, bør det forklares, hvordan planens samlede bidrag til de berørte søjler fortsat vil være tilstrækkeligt. Denne forklaring bør, hvor det er relevant, knytte en forbindelse mellem de fjernede foranstaltninger og eventuelle nye foranstaltninger, der foreslås som erstatning for førstnævnte, med henvisning til de berørte søjler.

Forklaringerne bør tage behørigt hensyn til enhver ny udvikling i medlemsstaten eller i EU-politikker, der påvirker de seks søjler. Medlemsstaterne opfordres især til at overveje, hvordan virkningen af den seneste geopolitiske udvikling kan omsættes til en plans yderligere bidrag til søjlen for grøn omstilling i lyset af REPowerEU-målene. I denne forbindelse kan tillæg med yderligere foranstaltninger, der kun dækker en eller to af søjlerne, accepteres, for så vidt som dette er begrundet i de nye udfordringer, som medlemsstaterne står over for.

Sammenhæng med de landespecifikke henstillinger og det europæiske semester

De ændrede genopretnings- og resiliensplaner, herunder yderligere reformer og investeringer og anmodning om flere midler, bør tage hensyn til alle de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder dem, som Rådet har vedtaget i det europæiske semester 2019 og 2020, samt i senere semestercyklusser frem til datoen for vurderingen af de ændrede genopretnings- og resiliensplaner (12). De landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i 2022-cyklussen og 2023-cyklussen, vil, når de er vedtaget af Rådet, være særlig relevante, navnlig med henblik på udarbejdelsen af REPowerEU-kapitlerne. De årlige landerapporter gør status over fremskridtene med gennemførelsen af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanerne og fremhæver eksempler på vigtige reformer og investeringer i forbindelse med opfyldte milepæle i overensstemmelse med tidligere landespecifikke henstillinger og identificerer centrale udestående eller nye udfordringer, der ikke er tilstrækkeligt dækket i genopretnings- og resiliensplanerne, som danner grundlag for nye landespecifikke henstillinger.

Når medlemsstaterne reviderer deres planer, skal de fortsat effektivt håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder de landespecifikke henstillinger, som Rådet har vedtaget inden for rammerne af semestercyklussen for 2022 og (hvis relevant) 2023, og i senere semestercyklusser frem til datoen for vurderingen af den ændrede genopretnings- og resiliensplan.

Nedjusteringer af det maksimale finansielle bidrag påvirker ikke behovet for at imødekomme alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, da reformer generelt ikke er dyre. Derfor vil en ændret genopretnings- og resiliensplan, der ikke kræver yderligere finansiering, skulle fastholde det samme ambitionsniveau som i den tidligere vedtagne plan, navnlig med hensyn til reformer, der tager fat på landespecifikke henstillinger.

For de medlemsstater, der oplever en (væsentlig) stigning i deres maksimale finansielle bidrag fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, skal der tages hensyn til det fulde sæt af de landespecifikke henstillinger for 2019, 2020 og 2022, når der foretages tilføjelser til de oprindelige planer. Dette gælder navnlig de yderligere reform- og investeringsbehov, der blev identificeret i forbindelse med det europæiske semester 2022, herunder dem, der vedrører behovet for at mindske energiafhængigheden.

For medlemsstater, der udelukkende anvender deres lån til REPowerEU-formål og ikke drager fordel af en væsentlig stigning i tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil Kommissionen navnlig tage hensyn til de landespecifikke henstillinger vedrørende energi. Hvis der forelægges tilføjelser til planer efter Rådets vedtagelse af de landespecifikke henstillinger for 2023, skal der også tages hensyn til disse. Indgivelsen af tillæg er ligeledes en mulighed for at håndtere de udfordringer, der er identificeret i tidligere cyklusser af det europæiske semester, og som ikke eller kun delvist er behandlet i de tidligere vedtagne genopretnings- og resiliensplaner.

Ved udarbejdelsen af deres tillæg bør medlemsstaterne sikre, at de foreslåede ændringers indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er i overensstemmelse med de seneste landespecifikke henstillinger vedrørende finanspolitiske og finanspolitiske/strukturelle spørgsmål, som Rådet har godkendt. Desuden bør medlemsstaterne i euroområdet sikre, at de ajourførte foranstaltninger er i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastlagt i den seneste henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, navnlig de energirelaterede elementer, som Rådet har vedtaget.

Den samlede virkning af genopretnings- og resiliensplanen

I overensstemmelse med retningslinjerne for genopretnings- og resiliensplanen for 2021 bør medlemsstaterne forklare, i hvilket omfang de foreslåede ændringer forventes at ændre den samlede virkning af deres genopretnings- og resiliensplaner. Denne redegørelse bør vise den forventede virkning af den ændrede genopretnings- og resiliensplan som helhed under hensyntagen til de foranstaltninger, der er tilføjet eller fjernet. Følgende elementer bør afspejles:

—	makroøkonomiske og sociale udsigter

—	en redegørelse for genopretnings- og resiliensplanens makroøkonomiske og sociale indvirkning i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten

—	bæredygtighed

—	samhørighed.

Medlemsstaterne opfordres til at fremlægge ajourførte tal for virkningen af deres ændrede genopretnings- og resiliensplaner, i det omfang ændringerne af genopretnings- og resiliensplanerne er væsentlige med hensyn til indhold og/eller størrelse. I den forbindelse kan medlemsstaterne henholde sig til oplysningerne i deres nationale reformprogrammer og om nødvendigt anvende krydshenvisninger. Omfanget af de nye oplysninger bør stå i et rimeligt forhold til de ændringer, der foreslås i tillæggene.

Sammenhæng

Virkningen af foreslåede ændringer på sammenhængen i den ændrede genopretnings- og resiliensplan bør præsenteres ved at forklare samspillet mellem nye eller ændrede foranstaltninger og dem, der indgår i den tidligere vedtagne genopretnings- og resiliensplan, ved både at henvise til de foranstaltninger, der opretholdes, og dem, der trækkes tilbage, i den ændrede plan. Medlemsstaterne opfordres også til at forklare, hvordan den overordnede balance mellem reformer og investeringer opretholdes. Nye eller ændrede foranstaltninger bør ikke skabe uoverensstemmelser og bør ikke forværre den overordnede sammenhæng i genopretnings- og resiliensplanen.

Overensstemmelsen med de godkendte partnerskabsaftaler og programmer under samhørighedspolitikken skal også skitseres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, artikel 18, stk. 4n, og betragtning 62 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (se også nedenfor).

Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle

Medlemsstaterne bør beskrive, hvordan ændringerne påvirker bidraget fra deres ændrede genopretnings- og resiliensplaner til målene om ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle. På baggrund af den seneste udvikling er det af afgørende betydning at mindske risikoen for energifattigdom, navnlig for dårligt stillede grupper.

Medlemsstaterne bør følge retningslinjerne for genopretnings- og resiliensplanen for 2021 med henblik herpå, samtidig med at de også afspejler den seneste udvikling gennem f.eks.:

—	overvejelser om, hvordan målene om ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle bedst kan tages i betragtning i gennemførelses- og overvågningsprocessen under hensyntagen til de erfaringer, der hidtil er gjort i forbindelse med gennemførelsen af deres planer

—	inddragelse af ligestillings- og ikkeforskelsbehandlingsorganer i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne, f.eks. som en del af relevante overvågningsorganer

—	bedre afspejling af disse målsætninger i de reviderede milepæle og mål, f.eks. ved at opdele dem efter køn, alder, handicap og race eller etnisk oprindelse, hvor det er muligt.

Omfanget af de nye oplysninger bør stå i et rimeligt forhold til de ændringer, der foreslås i tillæggene.

Statsstøtte

Statsstøttereglerne finder fuldt ud anvendelse på de yderligere eller reviderede reformer og investeringer. Det er den enkelte medlemsstats ansvar at sikre, at disse reformer og investeringer er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, navnlig proportionalitetsprincippet, og følger de gældende statsstøtteprocedurer.

I denne forbindelse indeholder Kommissionens retningslinjer for klima-, energi- og miljøstøtte fra 2022 (»CEEAG«) (13) retningslinjer for, hvordan Kommissionen vil vurdere foreneligheden af miljøbeskyttelse, herunder klimabeskyttelse, og energistøtteforanstaltninger, der er omfattet af anmeldelsespligten i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF. Desuden erklærer den generelle gruppefritagelsesforordning, der for øjeblikket er under revision, bestemte kategorier af statsstøtte for forenelige med traktaten, forudsat at de opfylder klare betingelser, og fritager disse kategorier for kravet om forudgående anmeldelse til og godkendelse fra Kommissionen. Med hensyn til foranstaltninger, der bidrager til REPowerEU-målene, opfordres medlemsstaterne eksempelvis til at overveje bestemmelserne i afsnit 4 i den generelle gruppefritagelsesforordning om støtte til forskning, udvikling og innovation og afsnit 7 om støtte til miljøbeskyttelse.

De midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, som Kommissionen vedtog den 23. marts 2022 for at støtte EU's økonomi i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine, kan også være relevante for statsstøttevurderingen af genopretnings- og resiliensfacilitetens foranstaltninger i individuelle tilfælde, hvor støtten afhjælper de økonomiske virkninger af Ruslands aggression mod Ukraine. Kommissionen er i øjeblikket i færd med at vurdere mulige ajourføringer af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte og den generelle gruppefritagelsesforordning, f.eks. ved at udvide deres anvendelsesområde og hæve anmeldelsestærsklerne, hvilket bør lette godkendelsen af foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten/REPowerEU. Da et stort antal medlemsstater desuden har medtaget investeringer i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse i deres genopretnings- og resiliensplaner, vil godkendelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse blive yderligere strømlinet og forenklet. Dette er vigtigt for at sikre en rettidig gennemførelse af sådanne investeringer og deres afslutning inden den frist, der er fastsat i forordningen om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten, dvs. den 31. august 2026. En rettidig og vellykket gennemførelse af disse flagskibsprojekter vil være afgørende for genopretnings- og resiliensfacilitetens bidrag til den grønne og den digitale omstilling og for dens overordnede succes.

I henhold til vejledningen og skabelonen for genopretnings- og resiliensplanen for 2021 opfordres medlemsstaterne til i deres ændrede genopretnings- og resiliensplaner for hver ny eller revideret reform og investering at angive, om de mener, at foranstaltningen kræver en anmeldelse af statsstøtte, og i givet fald angive tidspunktet for den forudgående anmeldelse og for anmeldelsen. Hvis medlemsstaten finder, at foranstaltningen ikke kræver anmeldelse, bør den medtage en henvisning til den eksisterende beslutning om godkendelse af statsstøtte eller bestemmelser i den generelle gruppefritagelsesforordning eller andre gruppefritagelsesforordninger, der anses for at være gældende for foranstaltningen, med de underliggende begrundelser eller en beskrivelse af årsagerne til, at foranstaltningen ikke kan betragtes som statsstøtte. Når medlemsstaterne forudser tidsplanen for opfyldelsen af de relevante milepæle og mål, skal de sikre tilstrækkelig tid til, at Kommissionen kan cleare enhver statsstøtte, der måtte være til stede i de relevante investeringsforanstaltninger, og som kræver anmeldelse af statsstøtte. Kommissionen er rede til at give medlemsstaterne en foreløbig vejledning om, hvorvidt de enkelte investeringer, der er planlagt i deres ændrede genopretnings- og resiliensplaner, er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer for statsstøtte. Medlemsstaterne opfordres til at dele deres plan for (forudgående) anmeldelse med Kommissionen for at sikre tilstrækkelig foregribelse.

På grundlag af tidligere erfaringer med foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne og gennemgås ud fra et statsstøttesynspunkt, er tidlig kommunikation med Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med udarbejdelsen af genopretnings- og resiliensplaner afgørende for en hurtig statsstøttevurdering af de anmeldte foranstaltninger. Medlemsstaterne opfordres til at indlede drøftelser med Kommissionens tjenestegrene for fuldt ud at udnytte de muligheder, som de forskellige statsstøtteregler giver, med henblik på at udforme foranstaltninger i overensstemmelse med de gældende regler.

Støtte til nedbringelse af virksomhedernes daglige udgifter er kun tilladt i et begrænset omfang og på strenge betingelser. Medlemsstater, der overvejer en foranstaltning, der involverer denne type støtte, bør sikre, at den opfylder de gældende betingelser i de relevante rammebestemmelser for statsstøtte.

Selv om statsstøttereglerne kan udvikle sig indtil 2026, skal det erindres, at det relevante tidspunkt for vurderingen af en foranstaltning i henhold til statsstøttereglerne er det tidspunkt, hvor statsstøtten ydes, dvs. det tidspunkt, hvor støttemodtageren tillægges en retskraftig ret til at modtage støtten. Så længe de relevante rammebestemmelser for statsstøtte fastsætter et forenelighedsgrundlag for en foranstaltning på det pågældende tidspunkt, kan den gennemføres (statsstøtten kan udbetales, og investeringerne kan gennemføres), selv om statsstøttereglerne ændres derefter.

2.    Beskrivelse af ændringerne

I henhold til vejledningen og skabelonen for genopretnings- og resiliensplanen for 2021 bør dette afsnit struktureres efter komponent. Afsnittet bør kun medtages for de komponenter, for hvilke der foretages ændringer. Det bør ikke indeholde gentagelser af oplysninger fra andre afsnit, men angive, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til den tidligere vedtagne genopretnings- og resiliensplan (med præcise henvisninger til de relevante afsnit og foranstaltninger). Medlemsstaterne kan anvende de eksisterende komponenter til at tilføje nogle få reformer og investeringer inden for samme emne (f.eks. kan en ny bygningsrenoveringsforanstaltning føjes til en eksisterende komponent vedrørende energirenovering). Medlemsstaterne kan også tilføje helt nye komponenter i tilfælde af nye investeringer og reformer med forskellige prioriteter.

Beskrivelse af reformer og investeringer

For hver komponent, hvor der er ændringer i de underliggende foranstaltninger, bør medlemsstaterne angive, hvilke investeringer eller reformer der »tilføjes«, »fjernes« eller »ændres« sammenlignet med de tidligere genopretnings- og resiliensplaner.

Anvendelse af finansielle instrumenter og budgetgarantier

Foranstaltninger i form af finansielle instrumenter og budgetgarantier kan være en attraktiv løsning til at gennemføre de investeringer, der er planlagt i genopretnings- og resiliensplanerne, af flere årsager:

—	Finansielle instrumenter kan omfatte tilbagebetaling af den hovedstol, som modtagerne har modtaget, til medlemsstaten, hvilket begrænser skabelsen af offentlig gæld på lang sigt.

—	De skal gøre det muligt at genbruge strømmene, herunder tilbagebetaling af hovedstolen, hvor det er relevant (f.eks. for lånefonde og egenkapitalordninger), til de samme politiske mål, herunder efter 2026, og/eller at tilbagebetale lånene fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.

—	De kan tjene til at finansiere mange små investeringer inden for en sammenhængende ramme, f.eks. offentlige garantier og gunstige lån til energieffektivitet i bygninger, og gøre det lettere at nå ud til potentielle støttemodtagere gennem decentraliserede partnerstrukturer.

—	De kan bidrage til at udnytte yderligere finansielle ressourcer eller saminvesteringer, navnlig fra private virksomheder og private finansielle institutioner.

Ved at lære af erfaringerne fra de eksisterende genopretnings- og resiliensplaner kan medlemsstaterne overveje følgende type finansielle instrumenter:

—	garantiinstrumenter og præferencelån for at mindske omkostningerne ved lånt kapital til energieffektivitetsrenoveringsordninger

—	offentlig-private aftaler om investeringer i vedvarende energikilder

—	refinansiering af energitjenesteselskaber for at skabe energieffektivitetsforbedringer i fremstillingsprocesser, erhvervsbygninger og ejendomme med flere lejligheder

—	egenkapitalinvesteringer i virksomheder eller i aktiefonde, der støtter den grønne omstilling (14).

Bilag I indeholder yderligere oplysninger om anvendelsen af finansielle instrumenter under genopretnings- og resiliensfaciliteten og muligheden for at bidrage til InvestEU-garantien gennem et medlemsstatssegment baseret på erfaringerne fra udarbejdelsen og gennemførelsen af de oprindelige genopretnings- og resiliensplaner.

Den grønne og den digitale dimension

Medlemsstaterne bør forklare, i hvilket omfang deres ændrede genopretnings- og resiliensplaner vil bidrage til den grønne omstilling og til at mindske EU's energiafhængighed samt til en fremtidssikret digital omstilling og et robust digitalt indre marked eller tackle de dermed forbundne udfordringer. Dette kan omfatte forsknings- og innovationsforanstaltninger med en relevant tidsplan. Begge omstillinger skal betragtes som gensidigt forstærkende i overensstemmelse med konceptet med dobbelt omstilling, og Kommissionen vil se på dem under ét.

Den grønne dimension af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen vil fortsat blive vurderet ud fra både en kvalitativ tilgang (forbindelsen mellem disse foranstaltninger og energi-, klima- og miljøudfordringerne i hver enkelt medlemsstat) og en kvantitativ tilgang (det samlede bidrag til klimamålene i den ændrede genopretnings- og resiliensplan — herunder REPowerEU-kapitlet — samt REPowerEU-kapitlet særskilt skal begge udgøre mindst 37 % af planens samlede tildeling).

Medlemsstaterne opfordres til at forklare, hvordan deres ændrede genopretnings- og resiliensplan vil bidrage til at nå EU's klimamål, der er fastsat i klimaloven, og tage hensyn til de klimamål, der blev aftalt på politisk plan i december 2022, og de andre dele af den Fit for 55-pakke, der blev foreslået i juli og december 2021. Fit for 55-pakken indeholder lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal gøre klima-, energi-, arealanvendelses- samt transport- og beskatningspolitikkerne egnet til at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 og opnå klimaneutralitet, som er nedfældet i den europæiske klimalov.

Den digitale dimension af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen vil også fortsat blive vurderet ud fra både en kvalitativ og en kvantitativ tilgang. Den 9. marts 2021 fremlagde Europa-Kommissionen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti«, som er struktureret omkring fire hovedpunkter: færdigheder, sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer, digital omstilling af virksomheder og digitalisering af offentlige tjenester. I meddelelsen fastlægges ambitiøse mål på EU-plan for hvert af disse punkter med en tidshorisont frem til 2030. Dette blev efterfulgt af et forslag til afgørelse om et politikprogram for 2030, »Vejen mod det digitale årti«, som trådte i kraft den 9. januar 2023. Programmet vil etablere en forvaltningsstruktur, hvor medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder på en struktureret måde for at nå målene, og vil lette gennemførelsen af multinationale projekter. Medlemsstaterne opfordres til at angive, hvordan eventuelle yderligere eller ændrede foranstaltninger til håndtering af den digitale omstilling eller de dermed forbundne udfordringer vil bidrage til de fire hovedpunkter og til at nå 2030-målene.

Hvad angår den kvantitative metode skal det samlede bidrag fra den ændrede genopretnings- og resiliensplan til digitale mål udgøre mindst 20 % af planens samlede tildeling, eksklusive foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet.

Klimasporing og digital tagging

Klimamålet på 37 % og det digitale mål på 20 %, der er fastsat i artikel 19, stk. 3, litra e) og f), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, er fortsat obligatoriske i tilfælde af ændringer af genopretnings- og resiliensplanen, uanset årsagerne til disse ændringer (undtagen omkostningerne til foranstaltninger, der er medtaget i REPowerEU-kapitlet med hensyn til digitalt mærke. Foranstaltninger i REPowerEU-kapitlerne tages ikke i betragtning ved beregningen af det digitale mål). Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne tager hensyn til genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, når de foretager revisioner af deres genopretnings- og resiliensplaner, også når det reviderede finansielle bidrag er steget eller reduceret.

Medlemsstaterne bør derfor for hver ny eller ændret foranstaltning redegøre for bidraget til klimamålene og de digitale mål i overensstemmelse med retningslinjerne for genopretnings- og resiliensplanen for 2021. En ny vurdering af mærkningen for at verificere den fortsatte opfyldelse af de to mål vil være nødvendig, hvis de samlede anslåede omkostninger til genopretnings- og resiliensplanen eller omkostningerne ved foranstaltninger med et klimamærke eller digitalt mærke ændres. Der skal også foretages en mærkningsvurdering i tilfælde af ændringer af en eksisterende foranstaltnings oprindelige anvendelsesområde, art eller udformning.

Det er vigtigt at bemærke, at begge mål beregnes for den ændrede genopretnings- og resiliensplan som helhed bestående af både den tidligere vedtagne genopretnings- og resiliensplan og tillægget, eksklusive omkostningerne til foranstaltninger i REPowerEU-kapitlet med hensyn til digitalt mærke. Klimabidragene og de digitale bidrag vil blive genberegnet for den ændrede genopretnings- og resiliensplan under hensyntagen til ændringerne af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen og de ovennævnte ændrede samlede anslåede omkostninger. Klimabidraget vil blive sammenlignet med den samlede tildeling i genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet. Klimamålet vil også blive beregnet særskilt for REPowerEU-kapitlet. Det digitale bidrag vil blive sammenlignet med den samlede tildeling i genopretnings- og resiliensplanen, eksklusive beløbene til reformer og investeringer i REPowerEU-kapitlet.

På grundlag af erfaringerne med de 27 vedtagne planer er der for foranstaltninger, der dækker flere områder som f.eks. horisontale foranstaltninger, behov for at anvende klimasporing og digital tagging, hvor det er relevant, på delforanstaltningsniveau (en særskilt del af en foranstaltning vedrørende et specifikt interventionsområde) ved hjælp af forskellige interventionsområder (i henhold til bilag VI og VII til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten).

Det er desuden værd at minde om, at artikel 19, stk. 3, litra e) og f), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og bilag VI og VII fastsætter gældende koefficienter til beregning af støtte til klimamålene og de digitale mål. I henhold til disse bestemmelser kan koefficienterne for støtte til klimamålene forhøjes (op til et samlet beløb på 3 % for klimamærkning), forudsat at de ledsages af foranstaltninger, der øger deres indvirkning. Medlemsstaterne bør i tilstrækkelig grad begrunde anvendelsen af sådanne bestemmelser, hvor det er relevant.

Medlemsstaterne bør beskrive den specifikke tilgang, de foreslår til mærkning af sådanne foranstaltninger. Kommissionen kan hjælpe medlemsstaterne med at finde eksempler på, hvordan lignende foranstaltninger er blevet mærket i de genopretnings- og resiliensplaner, som Rådet tidligere har vedtaget.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

Den tekniske vejledning om anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade (EUT C 58 af 18.2.2021, s. 1.), der fastsætter de vejledende principper og retningslinjer for anvendelsen af DNSH-princippet i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil fortsat finde fuld anvendelse under hensyntagen til dens særlige karakteristika. Den indeholder også en tjekliste, der skal følges i DNSH-selvevalueringen, som skal indgå i den ændrede genopretnings- og resiliensplan for hver foranstaltning. I dette afsnit opsummeres vejledningens centrale elementer, og der redegøres for deres anvendelse i forbindelse med nye eller reviderede foranstaltninger. Den indeholder også yderligere præciseringer på grundlag af erfaringerne med de tidligere vedtagne genopretnings- og resiliensplaner.

Hvordan bør DNSH-princippet anvendes i forbindelse med revisioner af genopretnings- og resiliensplanerne?

Medlemsstaterne skal foretage en selvevaluering i forbindelse med DNSH-princippet for hver ny eller ændret foranstaltning, der indgår i den ændrede genopretnings- og resiliensplan, undtagen i de tilfælde, hvor DNSH-princippet ikke finder anvendelse (se også afsnit 2.1 og bilag I til vejledningen om princippet om ikke at gøre væsentlig skade). Medlemsstaterne opfordres også til som led i DNSH-selvevalueringen, når det er relevant og muligt, at fremlægge en kvantitativ vurdering af reformens eller investeringens indvirkning på miljøet. Følgende tværgående overvejelser bør tages i betragtning (se også bilaget med yderligere oplysninger om, hvordan DNSH-princippet kan overholdes):

—

Nyligt tilgængelige alternativer med lavere indvirkning: Principperne i afsnit 2.4, herunder fodnote 25 i den tekniske vejledning om princippet om ikke at gøre væsentlig skade, finder fortsat anvendelse ved vurderingen af nye eller reviderede foranstaltninger. DNSH-vurderingen for disse foranstaltninger bør afspejle de oplysninger om alternativer med lavere indvirkning, der er tilgængelige på tidspunktet for forelæggelsen af den ændrede genopretnings- og resiliensplan.

—

Ingen forøgelse af miljøpåvirkningen i forhold til den oprindelige foranstaltning: I tilfælde af en ændring af en eksisterende foranstaltning bør ændringen ikke øge dens relative miljøvirkning i forhold til virkningen af den oprindelige foranstaltning. Dette bør dokumenteres af medlemsstaten. Når der er tale om en øget virkning, bør medlemsstaten påvise, at foranstaltningen stadig er i overensstemmelse med DNSH-princippet på trods af dens større miljøpåvirkning.

Hvordan bør medlemsstaterne i deres genopretnings- og resiliensplaner vise, at foranstaltningerne er i overensstemmelse med DNSH-princippet?

I tilfælde af ændringer kan der overvejes to hovedscenarioer med forskellig indvirkning på vurderingsprocessen i forbindelse med DNSH-princippet:

—

Indførelse af en ny foranstaltning: Hvis en medlemsstat vælger at tilføje en ny foranstaltning til sin genopretnings- og resiliensplan, bør den samme procedure som for den oprindelige indgivelse af genopretnings- og resiliensplanen følges. Medlemsstaten bør udfylde tjeklisten i bilag I til den tekniske vejledning om princippet om ikke at gøre væsentlig skade til støtte for deres analyse af, hvorvidt og i hvilket omfang den nye foranstaltning påvirker miljømålene.

—

Ændring af en eksisterende foranstaltning: Medlemsstaterne kan ønske at ændre udformningen, arten eller omfanget af en eksisterende foranstaltning. Medlemsstaterne bør indsende den tilsvarende DNSH-vurdering og om nødvendigt ændre den for at afspejle ændringerne i foranstaltningen. Medlemsstaten bør angive henvisningen til det afsnit i den tidligere vedtagne genopretnings- og resiliensplan, hvori den oprindelige DNSH-vurdering indgår.

3.    Milepæle, mål og tidsplan

Når medlemsstaterne ændrer deres genopretnings- og resiliensplaner, bør de sikre, at hver ny eller ændret foranstaltning, der støttes under genopretnings- og resiliensfaciliteten, ledsages af et tilsvarende sæt milepæle og mål. Når medlemsstaterne fastlægger nye milepæle og mål, eller når de foreslår ændringer af eksisterende milepæle og mål, bør de følge de principper, der er skitseret i retningslinjerne for genopretnings- og resiliensplanen for 2021, herunder med hensyn til deres specificitet og robusthed.

Medlemsstatens forslag om nye eller ændrede milepæle eller mål følger nøje af medtagelsen af nye eller ændrede foranstaltninger i den ændrede genopretnings- og resiliensplan.

Da medlemsstaterne tilskyndes til at deltage i grænseoverskridende eller multinationale projekter til støtte for REPowerEU-målene, bør der udvises særlig omhu for at sikre en forsvarlig udformning af relaterede milepæle og mål. På den ene side bør disse være klart fordelt mellem de forskellige medlemsstater, der deltager i sådanne projekter, for at undgå overlapninger og forsinkelser i vurderingen og gennemførelsen. En vellykket gennemførelse af én genopretnings- og resiliensplan bør være uafhængig af en anden medlemsstats. På den anden side bør milepælene og målene udformes på en velkoordineret måde for at sikre, at den uundgåelige indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne vurderes korrekt, og at der fastsættes forsigtige gennemførelsesfrister. Kommissionen er parat til at bistå grupper af medlemsstater, der er involveret i grænseoverskridende eller multinationale projekter, for at sikre, at deres milepæle og mål er udformet på passende vis.

Gennemførelsesperioden for visse nationale investeringer, der forfølger REPowerEU-målene, kan strække sig ud over 2026. I sådanne tilfælde bør de relaterede milepæle og mål i REPowerEU-kapitlet udformes på en sådan måde, at de kun omfatter foranstaltninger, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten i facilitetens levetid, mens foranstaltningernes udformning klart bør identificere, hvilke gennemførelsestrin der vil blive støttet af nationale midler eller andre EU-midler efter 2026.

Hvis en medlemsstat foreslår at ændre sin genopretnings- og resiliensplan på grundlag af artikel 21, kan ændringer af eksisterende milepæle og mål kun foretages, i det omfang disse er knyttet til de objektive omstændigheder, der er fremsat for at begrunde ændringen. Som forklaret i del 1 i denne vejledning bør der være en årsagssammenhæng mellem de objektive omstændigheder og de foreslåede ændringer.

Skrivefejl, der opdages i Rådets gennemførelsesafgørelse, kan på et hvilket som helst tidspunkt under gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne meldes til Kommissionen og Rådet. De vil blive taget i betragtning i Kommissionens forslag til en ny/revideret gennemførelsesafgørelse fra Rådet eller i en særlig berigtigelse.

4.    Finansiering og omkostninger

Nye foranstaltninger: Medlemsstaterne angiver de anslåede samlede omkostninger ved de nye reformer og investeringer, der foreslås i et tillæg. Denne forpligtelse vedrører også reformer og investeringer, der indgår i REPowerEU-kapitlerne.

Reviderede foranstaltninger: For hver revideret foranstaltning, hvor ændringerne påvirker omkostningsoverslagene, skal medlemsstaten fremlægge ajourførte omkostningsoverslag. Hvis ændringen kun vedrører foranstaltningens omfang, bør revisionen af de anslåede omkostninger ske på et proportionalt grundlag.

Metode: Ved udarbejdelsen af disse omkostningsoverslag bør medlemsstaterne følge de specifikke instrukser i retningslinjerne for genopretnings- og resiliensplanen for 2021. Som hovedregel forventes medlemsstaterne ikke at fremlægge reviderede omkostningsoverslag for foranstaltninger, der hverken er nye eller ændrede. Medlemsstaterne kan foretage en validering af omkostningsoverslag gennem et uafhængigt offentligt organ, hvilket kan bidrage til at styrke troværdigheden af skønnene.

5.    Komplementaritet og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne

Overensstemmelse med andre initiativer

I henhold til artikel 17 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal alle genopretnings- og resiliensplaner, herunder tillæggene, være i overensstemmelse med de relevante landespecifikke henstillinger samt med oplysningerne i de nationale reformprogrammer, nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf i henhold til forordning (EU) 2018/1999, territoriale planer for retfærdig omstilling i henhold til forordningen om Fonden for Retfærdig Omstilling, planer for gennemførelse af ungdomsgarantien, partnerskabsaftaler og operationelle programmer.

—	For overensstemmelse med de relevante landespecifikke henstillinger og nationale reformprogrammer henvises til afsnit i denne vejledning om det europæiske semester.

—	Tillæggene skal også være i overensstemmelse med de aktiviteter i retning af en klimaneutral økonomi, der vil være blevet udformet i de territoriale planer for retfærdig omstilling.

—

Endelig skal tillæggene være i overensstemmelse med de partnerskabsaftaler og operationelle programmer, der vil være blevet vedtaget i henhold til forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 siden vedtagelsen af de oprindelige genopretnings- og resiliensplaner. Eftersom alle medlemsstater har vedtaget deres partnerskabsaftaler og næsten alle samhørighedspolitikkens programmer, bør medlemsstaterne forklare, hvordan nye eller ændrede foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen supplerer gennemførelsen af programmerne under forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 (15).

Komplementaritet i finansieringen og undgåelse af dobbeltfinansiering

Medlemsstaterne bør i deres ændrede genopretnings- og resiliensplan angive, om de metoder, der er indført for at sikre komplementaritet i finansieringen og overholdelse af artikel 9 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, har ændret sig. I denne henseende finder retningslinjerne for genopretnings- og resiliensplanen for 2021 fortsat fuld anvendelse.

Gennemførelse

Gennemførelsesrammen blev vurderet som en del af de oprindelige genopretnings- og resiliensplaner, og antagelsen er, at medlemsstaterne fortsat vil anvende de samme ordninger til gennemførelse af deres ændrede genopretnings- og resiliensplaner. Der bør dog redegøres for eventuelle foreslåede ændringer af gennemførelsesrammen.

Hvis medlemsstaterne hidtil har haft problemer med gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner (f.eks. i forbindelse med manglende administrativ kapacitet, et uudviklet IT-system eller et utilstrækkeligt mandat til de ansvarlige myndigheder), opfordres de til proaktivt at genoverveje deres eksisterende ordninger for at gøre dem mere effektive. Medlemsstaterne opfordres også til at drøfte de hidtidige erfaringer med Kommissionen for at afgøre, om eventuelle ændringer af gennemførelsesrammen kan bidrage til at forbedre gennemførelsen af reformer og investeringer.

Hvis en medlemsstat ændrer sin genopretnings- og resiliensplan for at drage fordel af et større finansielt bidrag eller et lån, bør den påvise, at de myndigheder, der er ansvarlige for at koordinere og gennemføre planen, har tilstrækkelig administrativ kapacitet og et passende mandat. Mere generelt bør medlemsstaterne sikre, at de har tilstrækkelig administrativ kapacitet til at gennemføre investeringer i genopretnings- og resiliensplanen, og de bør som sådan have mulighed for i omkostningsberegningen for deres respektive investeringer eller reformer at medtage begrænsede administrative omkostninger af midlertidig karakter, så længe sådanne omkostninger er forbundet med gennemførelsen af den pågældende specifikke investering eller reform.

Medlemsstaterne kan også gøre brug af instrumentet for teknisk støtte (TSI) til gennemførelse af investeringer og reformer i REPowerEU-kapitlet som forklaret i retningslinjerne for genopretnings- og resiliensplanen fra 2021. Medlemsstaterne opfordres til at tilkendegive ethvert ønske om at anvende artikel 7, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten som led i den specifikke reform eller investering, som den tekniske støtte vedrører. Hvis medlemsstaten har anmodet om eller har til hensigt at anmode om horisontal støtte i henhold til TSI'en i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, f.eks. vedrørende kommunikationsforanstaltninger, opfordres den til at angive dette i dette afsnit.

Høringsproces

Medlemsstaterne bør fremlægge et sammendrag af den høringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med deres nationale retlige rammer, og som fører til forelæggelsen af den ændrede genopretnings- og resiliensplan/det ændrede tillæg. Høringsprocessen bør stå i et rimeligt forhold til omfanget af de ændringer, der indføres i genopretnings- og resiliensplanerne. For eksempel vil ændringer for at afspejle en lettere ændret finansiel tildeling ikke kræve den samme type høringsproces som ændringer, der anmoder om et betydeligt lånebeløb. Da omfanget af høringer i forbindelse med udarbejdelsen af de oprindelige genopretnings- og resiliensplaner varierede, navnlig i betragtning af covid-19-krisen, opfordres medlemsstaterne til generelt at styrke denne proces, hvis de ændrer deres genopretnings- og resiliensplaner. De bør sikre, at interessenter, herunder lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, ikkestatslige organisationer og, hvor det er relevant, interessenter fra landbrugssektoren inddrages i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af eventuelle nye eller reviderede foranstaltninger i overensstemmelse med deres nationale retlige rammer på en rettidig og meningsfuld måde.

Med henblik på gennemførelsen af relevante foranstaltninger kan det være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne medtager betingelser knyttet til regionale eller lokale hensyn i milepæle eller mål, der har en geografisk dimension (f.eks. ved at tilføje særlige betingelser i forbindelse med høring af lokale og regionale myndigheder). De kan også omfatte lignende betingelser for høring af arbejdsmarkedets parter og, hvor det er relevant, interessenter fra landbrugssektoren i forbindelse med gennemførelsen af relevante reformer eller investeringer.

Desuden vil det europæiske semester være en vigtig ramme for drøftelse af fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne med interessenter i overensstemmelse med de enkelte medlemsstaters praksis og traditioner. Desuden kan medlemsstaterne også bruge deres nationale reformprogrammer til at beskrive de høringer, der hidtil er gennemført, og skitsere de planlagte høringer i fremtiden. Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne vil kun lykkes med et stærkt regionalt og lokalt ejerskab samt støtte fra arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

De normale høringskrav, herunder behovet for at give et resumé, der beskriver, hvordan interessenternes input er blevet afspejlet, vil også gælde ved udarbejdelsen af REPowerEU-kapitlet. Medlemsstaterne bør i deres resuméer angive, hvordan resultatet af høringen er afspejlet i deres REPowerEU-kapitler. Der bør være en beskrivelse af høringsprocessen, herunder dens vigtigste karakteristika, typer af interessenter og de vigtigste input, der er modtaget. Der bør derefter være en beskrivelse af, hvordan udformningen af REPowerEU-foranstaltningerne har taget hensyn til den modtagne feedback, og en angivelse af, hvordan der fortsat vil blive taget hensyn hertil under gennemførelsen.

Det vil være vigtigt med en bred høring, der især omfatter interessenter med relevant ekspertise i REPowerEU-spørgsmål. Varigheden af høringsprocessen bør stå i et rimeligt forhold til, hvor meget det haster med at indsende REPowerEU-kapitler.

Det vil ikke være nødvendigt at gennemføre yderligere offentlige høringer i tilfælde, hvor medlemsstaternes opskaleringsforanstaltninger og foranstaltningernes indhold forbliver de samme, eller når de flytter eksisterende foranstaltninger til REPowerEU-kapitlet på grund af deres reducerede maksimale finansielle bidrag.

Kontrol og revision

Interne kontrolsystemer er afgørende for at sikre, at genopretnings- og resiliensplanerne er i fuld overensstemmelse med artikel 22 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. I denne forbindelse og i lyset af de ændringer, der følger af revisionen af en genopretnings- og resiliensplan, er det vigtigt, at medlemsstaterne præcist begrunder, hvordan de indførte kontrolstrukturer stadig er hensigtsmæssige, og i givet fald hvordan de vil blive styrket for at sikre passende ressourcer og strukturer. De centrale krav til medlemsstatens kontrolsystemer er anført i bilag I til den finansierings- og låneaftale, der er indgået mellem Kommissionen og medlemsstaten. Hvis den ændrede genopretnings- og resiliensplan indeholder nye eller reviderede foranstaltninger, bør medlemsstaten navnlig forklare og påvise, at kontrolstrukturerne stadig er tilstrækkelige, eller, hvor det er relevant, hvordan deres kapacitet, herunder personale og processer, vil blive øget proportionalt med forøgelsen af genopretnings- og resiliensplanens størrelse.

Når tillægget ikke i væsentlig grad øger det finansielle bidrag, men stadig ændrer sig i forhold til den oprindelige genopretnings- og resiliensplan, anmodes medlemsstaterne om at fremlægge en ajourført redegørelse for kontrolordningerne og -systemerne, herunder datalagringssystemet for data om slutmodtagere.

Kommunikation

Medlemsstaterne bør fortsætte med at gennemføre deres kommunikationsstrategi og ajourføre den, hvis det er nødvendigt at medtage de nyligt tilføjede reformer og investeringer, for at sikre offentlighedens kendskab til EU-finansieringen i overensstemmelse med artikel 34 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og artikel 10 i finansieringsaftalerne. Når medlemsstaterne indsender ændrede genopretnings- og resiliensplaner, opfordres de til at beskrive de foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre disse forpligtelser, for at lette Kommissionens overvågning af overholdelsen af de nævnte bestemmelser.

Kommunikationskampagner bør fokusere på at øge bevidstheden om centrale reformer og investeringer som led i en europæisk reaktion, navnlig i forbindelse med REPowerEU, og forbedre kendskabet til genopretnings- og resiliensplanerne og deres formål for den brede offentlighed. Medlemsstaterne opfordres til at fokusere deres kommunikationsaktiviteter inden for genopretnings- og resiliensfaciliteten på følgende områder:

—	forklare og minde om målene for genopretnings- og resiliensplanen og dens fordele for medlemsstaten

—	illustrere, hvorfor reformer og investeringer er til gavn for samfundet, Europas genopretning, den grønne og den digitale omstilling samt energisikkerheden, med praktisk dokumentation

—	sikre, at den politiske godkendelse på højt plan af genopretnings- og resiliensplanen er tilstrækkelig synlig

—	kommunikere om skelsættende projekter og overdrage gennemførelsen heraf til genopretnings- og resiliensfaciliteten

—	tilskynde potentielle støttemodtagere til at ansøge om finansiering inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen

—	fremvise generelle fremskridt med gennemførelsen af både reformer og investeringer, navnlig i forbindelse med REPowerEU, herunder i regelmæssige udvekslinger med arbejdsmarkedets parter, berørte lokalsamfund og civilsamfundet som helhed.

Kommissionen er også tilgængelig via EU-netværket Inform for at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre deres nationale kommunikationsstrategier, herunder i forbindelse med deres ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

Gennemsigtighed med hensyn til endelige modtagere

Gennemsigtigheden i anvendelsen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er blevet øget gennem indføjelsen af en ny gennemsigtighedsforpligtelse i REPowerEU-forordningen. Medlemsstaterne vil skulle oprette en offentligt tilgængelig og brugervenlig portal, hvor de offentliggør data om de 100 endelige modtagere, der modtager de største finansieringsbeløb til gennemførelse af foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Endelige modtagere bør forstås som den sidste enhed, der modtager midler, og som ikke er en kontrahent eller underleverandør. Dette adskiller sig fra de støttemodtagere, som under facilitetens direkte forvaltning er medlemsstaterne.

Disse data bør omfatte den endelige modtagers juridiske navn, herunder for- og efternavn, hvis den endelige modtager er en fysisk person, størrelsen af de modtagne midler samt den eller de tilknyttede foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som finansieringen er modtaget til. Med henblik på at fastlægge de 100 største modtagere bør der kun tages hensyn til midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, da nogle investeringer også delvis kan finansieres gennem anden offentlig finansiering.

For at sikre proportionalitet og respekt for privatlivets fred, når endelige modtagere er fysiske personer, bør personoplysninger slettes to år efter udgangen af det regnskabsår, hvor den sidste finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten blev udbetalt til den pågældende endelige modtager. Tilsvarende er nogle få undtagelser fra offentliggørelsen af data, jf. finansforordningens artikel 38, stk. 3, blevet gjort gældende for genopretnings- og resiliensfaciliteten. Det drejer sig om følgende tilfælde:

—	uddannelsesstøtte udbetalt til fysiske personer og enhver anden direkte støtte, der udbetales til fysiske personer med særligt stort behov, såsom arbejdsløse og flygtninge (artikel 191, stk. 4, litra b), i finansforordningen).

—	kontrakter med meget lav værdi, der tildeles eksperter, som udvælges på grundlag af deres faglige kapacitet (artikel 237, stk. 2, i finansforordningen), samt kontrakter med meget lav værdi på under 15 000 EUR (det beløb, der er omhandlet i punkt 14.4 i bilag I til finansforordningen).

—	finansiel støtte ydet gennem finansielle instrumenter på under 500 000 EUR

—	hvor en sådan offentliggørelse risikerer at udgøre en trussel mod de pågældende personers eller enheders rettigheder og frihedsrettigheder som beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder eller at skade modtagernes kommercielle interesser.

I betragtning af de involverede beløb under genopretnings- og resiliensfaciliteten er det usandsynligt, at undtagelserne i de første tre afsnit vil finde anvendelse på de 100 største modtagere. Den fjerde undtagelse forventes heller ikke at finde bred anvendelse. Da offentliggørelsen af data kun vedrører store modtagere, hvoraf de fleste forventes at være juridiske enheder, bør ethvert hensyn til privatlivets fred vedrørende fysiske personer afvejes mod behovet for gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af EU-midler. Det skal endvidere bemærkes, at henvisningen til finansforordningens artikel 38, stk. 3, vil afspejle enhver fremtidig ændring af denne bestemmelse.

Ud over disse data, der offentliggøres på medlemsstaternes portaler, vil Kommissionen centralisere disse data sammen med links til medlemsstaternes portaler på resultattavlen for genopretning og resiliens. Sådanne data skal ajourføres to gange om året, og Kommissionen vil søge at tilpasse tidsplanen for ajourføringerne til den eksisterende halvårlige rapportering i april og oktober. Den første indsamling af oplysninger vil finde sted sideløbende med den halvårlige rapportering i april 2023. Kommissionen vil også offentliggøre et interaktivt kort, der viser de forskellige foranstaltninger og deres placering i medlemsstaterne.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(2)  En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder (COM(2023) 62 af 1.2.2023) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX:52023DC0062.

(3)  https://commission.europa.eu/system/files/2021-01/document_travail_service_part1_v2_en.pdf

(4)  I overensstemmelse med artikel 26a, stk. 1, i forordningen om fælles bestemmelser kan medlemsstater, der indsender et REPowerEU-kapitel, anmode om, at op til 7,5 % af deres oprindelige nationale tildeling under EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden indgår i prioriteter, der bidrager til REPowerEU-målene, jf. artikel 21c i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, forudsat at en sådan støtte bidrager til den pågældende fonds specifikke målsætninger som fastsat i de fondsspecifikke forordninger. De 7,5 % af den nationale tildeling i henhold til forordningen om fælles bestemmelser, der anvendes til investeringer, der bidrager til REPowerEU-målene, er imidlertid ikke en del af REPowerEU-kapitlerne eller genopretnings- og resiliensplanerne.

(*1)  Baseret på tildelinger til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond Plus efter overførsler foretaget i forbindelse med vedtagelsen af partnerskabsaftalerne.

(5)  2019 BNI pr. skæringsdato maj 2020 ifølge betragtning [48] i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og bilag 1.

(6)  Kommissionens note til Rådet og Europa-Parlamentet af 30. juni 2022»RRF: Ajourføring af det maksimale finansielle bidrag«.

(7)  Disse eksempler er udelukkende til illustration og foregriber på ingen måde Kommissionens vurdering af den begrundelse, som medlemsstaten har fremført.

(8)  Ved vedvarende brint forstås brint produceret af vedvarende energi i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat for vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i direktiv (EU) 2018/2001 og tilknyttede gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

(9)  For fossilfri brint henvises til de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte til støtte for økonomien efter Ruslands aggression mod Ukraine (2022/C 426/01) som referencepunkt. I henhold til målet om produktion og udbredelse af vedvarende og fossilfri brint kan brint produceret ved gaspyrolyse eller dampmethan reformeres med CO2-opsamling og -lagring ikke støttes.

(10)  Yderligere eksempler på foranstaltninger findes i »Håndtering af stigende energipriser«: en værktøjskasse for handling og støtte" (COM(2021) 660 final).

(11)  For så vidt angår støtte til anlæg, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, finder kriterierne i DNSH-bilagene og bilagene til gennemførelsesafgørelserne fra Rådet anvendelse.

(12)  Som led i det almindelige europæiske semester fremsætter Kommissionen normalt landespecifikke henstillinger i slutningen af maj/begyndelsen af juni, som godkendes af Det Europæiske Råd og vedtages endeligt af Rådet i begyndelsen af juli.

(13)  SEC(2022) 70 final - SWD(2022) 19 final - SWD(2022) 20 final.

(14)  Især for SMV'er.

(15)  Der henvises til del 1 om de nærmere bestemmelser for anmodning om overførsler mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og fondene under samhørighedspolitikken.