Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren som omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2019/33

(2023/C 51/06)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

»Savennières«

PDO-FR-A0158-AM02

Meddelelsesdato: 14.11.2022

BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN VEDTAGNE ÆNDRING

1.   Officiel geografisk kode

Kommunerne i det geografiske område og området i umiddelbar nærhed er blevet ajourført med den officielle geografiske kode.

Dette har ingen indvirkning på det afgrænsede geografiske områdes perimeter.

Punkt 6 og 9 i enhedsdokumentet ændres.

2.   Beplantningstæthed

Minimumsafstanden mellem vinstokkene ændres fra 1 m til 0,90 m.

Formålet med denne ændring er at øge beplantningstætheden for vinstokkene uden at ændre afstanden mellem rækkerne.

Der er også tilføjet en særlig bestemmelse for vinstokke på skråninger med en hældning over 10 %, for hvilke der gælder en minimumsafstand mellem vinstokkene på 0,80 m.

Formålet med denne tilføjelse er at tage hensyn til det særlige tilfælde med vinstokke, der er plantet på markante skråninger, som forårsager særlige forhold for beplantningen (beplantning parallelt med skråningen snarere end vinkelret herpå).

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

3.   Beskæring

Beskæringsreglerne er blevet harmoniseret for så vidt angår betegnelserne i Anjou Saumur-området i Val de Loire.

Formålet med denne harmonisering er at forbedre de erhvervsdrivendes viden og forenkle kontrollen. Med denne ændring indføres en tilpasningsevne for vinavlere i forbindelse med frostepisoder, som forekommer stadig senere.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

4.   Høst

Det er blevet præciseret, at druerne høstes manuelt.

Punkt 5 i enhedsdokumentet ændres.

5.   Mærkning

Der er foretaget en præcisering af de lovgivningsmæssige rammer for valgfrie angivelser.

Punkt 9 i enhedsdokumentet ændres.

6.   Overgangsforanstaltninger

De udløbne overgangsforanstaltninger slettes.

Disse ændringer medfører ikke nogen ændring af enhedsdokumentet.

7.   Redaktionelle ændringer

Der er foretaget en række redaktionelle tilpasninger af produktspecifikationen.

Disse ændringer medfører ikke nogen ændring af enhedsdokumentet.

8.   Henvisning til kontrolstrukturen

Affattelsen af henvisningen til kontrolinstansen er blevet ændret for at harmonisere den med andre produktspecifikationer. Denne ændring er alene redaktionel.

Enhedsdokumentet berøres ikke af denne ændring.

ENHEDSDOKUMENT

1.   Produktets betegnelse

Savennières

2.   Type geografisk betegnelse

BOB — Beskyttet oprindelsesbetegnelse

3.   Kategorier af vinavlsprodukter

1.

Vin

4.   Beskrivelse af vinen/vinene

1.   Produktegenskaber

KORT TEKSTBESKRIVELSE

Vinene er milde, tørre, halvtørre, halvsøde eller søde hvidvine med følgende vigtigste analytiske kendetegn: — De tørre vine har et naturligt alkoholindhold på mindst 11,5 % vol. — De andre vine har et naturligt alkoholindhold på mindst 12,5 % vol. — De tørre vine har efter gæringen et gæringsdygtigt sukkerindhold (glukose + fruktose) på højst 4 g/l eller 8 g/l, når det totale syreindhold udtrykt i g vinsyre pr. liter er mindst 2 g højere pr. liter end indholdet af gæringsdygtigt sukker. — Efter berigelsen må de tørre vine ikke have et totalt alkoholindhold på over 13 % vol. Indholdet af flygtig syre, af totalt syreindhold og det totale indhold af svovldioxid svarer til det, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne.

Generelle analytiske egenskaber
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	11
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtig syre (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

2.   Beskrivelse

KORT SKRIFTLIG BESKRIVELSE

Vinene er hvide og som oftest tørre. De kan dog undertiden indeholde gæringsdygtigt sukker. Farven varierer fra lysegul til gylden. Aromaen er normalt kendetegnet ved blomsteragtige dufte eller aromatiske noter (akacie, lind osv.) blandet med frugtagtige noter af pærer, ferskner, kvæder, grillede mandler, tørrede druer og honning med et anstrøg af mineralske aromaer. Vinen har en fyldig smag med en kompleks aroma. Den endelige smag er en blanding af friskhed og mineralske aromaer med et anstrøg af bitterhed, der skaber harmoni og balance. Denne vin kan med stor fordel lagres på flaske i flere år. Vin med gæringsdygtigt sukker er særlig egnet til lagring.

5.   Vinfremstillingspraksis

5.1.   Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1.   

 

Specifik ønologisk fremgangsmåde

Anvendelse af træflis er ikke tilladt. Efter berigelsen må vinene ikke have et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 13 %. Enhver berigelse af de andre vine er forbudt. Ud over ovennævnte bestemmelser skal de ønologiske fremgangsmåder, som anvendes ved fremstillingen af disse vine, opfylde bestemmelserne i EU-lovgivningen og den franske landbrugs — og fiskerilov (»code rural et de la pêche maritime«).

Vinen lagres som minimum indtil den 15. marts året efter høsten.

2.   Beplantningstæthed – afstand

Dyrkningspraksis

Beplantningstætheden på vinmarkerne er mindst 4 000 vinstokke pr. hektar. På disse vinmarker må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 2,50 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 0,90 meter. For vindyrkningsparceller med en afstand mellem vinstokkene i en planterække på under 0,90 meter, men på mindst 0,80 meter, hvis hældning er over 10 %, er det ved høsten muligt at anvende den kontrollerede oprindelsesbetegnelse. Vinparceller med en beplantningstæthed på under 4 000 stokke pr. ha og over eller lig med 3 300 stokke pr. ha har ret til at bære den kontrollerede oprindelsesbetegnelse på høst deraf, hvis bestemmelserne vedrørende reglerne for beskæring og løvværkets højde som fastsat i produktspecifikationen overholdes. På disse vinparceller må afstanden mellem rækkerne ikke overstige 3 meter, og afstanden mellem vinstokkene i en planterække må ikke være under 1 meter.

3.   Regler for beskæring og espalier

Dyrkningspraksis

Vinstokkene beskæres med lang eller blandet sporebeskæring med højst 12 skud pr. vinstok.

Vinstokkene kan beskæres med to yderligere skud pr. vinstok, såfremt årets antal af frugtbærende grene pr. vinstok på det fænologiske stadium svarende til 11-12 blade (adskilte blomsterknopper) er højst 12.

Løvværkets højde på espalieret er mindst lig med 0,6 gange afstanden mellem rækkerne, idet denne højde måles mellem løvværkets nederste grænse, som skal være mindst 0,4 meter over jorden, og den øverste beskæringsgrænse, som er mindst 0,2 meter over den øverste espaliertråd.

For vindyrkningsparceller med en beplantningstæthed på under 4 000 vinstokke pr. hektar, men på mindst 3 300 vinstokke pr. hektar, gælder endvidere følgende regler for espalieropbinding: Espalierpælene skal være mindst 1,9 meter høje målt fra jorden. Espalieret skal have fire rækker tråde. Den øverste tråd skal mindst være 1,85 meter over jorden.

4.   Kunstvanding

Dyrkningspraksis

Kunstvanding er ikke tilladt.

5.   Høst

Dyrkningspraksis

Druerne høstes manuelt ved udvælgelse af klaser på vinstokken. Det er forbudt at anvende vinhøstmaskiner.

5.2.   Maksimale udbytter

1.	Tør og halvtør vin 50 hl. pr. ha.

2.	Anden vin 35 hl. pr. ha.

6.   Afgrænset geografisk område

Alle etaper af produktionen finder sted i det geografiske område, der omfatter følgende kommuner i departementet Maine-et-Loire i henhold til den officielle geografiske kode 2021: Bouchemaine, La Possonnière og Savennières.

7.   Druesorter til vinfremstilling

Chenin B

8.   Beskrivelse af tilknytningen

8.1.   

 

a)   Beskrivelse af naturlige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Det geografiske område er beliggende ved Loireflodens højre bred ca. 15 km fra Angers. Området er kendetegnet ved en række syd-/sydøstvendte skråninger, der strækker sig mellem 500 meter til 1 500 meter ud fra Loirefloden og ca. 6 km langs Loirefloden. I den nordlige del af det geografiske område anvendes den udstrakte, koldere og vindudsatte højslette primært til kvægavl og korndyrkning.

Det geologiske substrat består af skifer— og sandstensformationer fra Øvre Devon til Nedre Devon, lokalt af vulkanske årer (rhyolit og spilit). På toppen af højsletten er flyvesand fra kvartærtiden blevet aflejret i lag af forskellig tykkelse. Den skråtstillede moderklippe ligger som oftest meget tæt under overfladen.

Det geografiske område omfatter tre kommuner: Bouchemaine, La Possonnière og Savennières.

Klimaet er kystklima. Bjergmassivet Mauges, som er beliggende vest for vinmarkerne, giver et mere varieret kystklima, da det har en føhneffekt. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde er 650 mm, området er beskyttet mod de fugtige vinde, og nedbørsmængden er over 800 mm i bjergmassivets bakkeland. Denne nedbørsforskel er endnu mere markant i vinstokkens vækstcyklus, navnlig fra juni måned og indtil høsten. De gennemsnitlige årlige temperaturer er relativt høje (ca. 12 °C). Loirefloden er afgørende for temperaturreguleringen på den nærliggende skråning med dominerende vinde og opretholder således høje nattemperaturer. Den spiller også en vigtig rolle i høstperioden ved at fremme dannelsen af morgendis, som er afgørende for udviklingen af ædel råddenskab.

b)   Beskrivelse af menneskelige faktorer, der bidrager til tilknytningen

Dyrkningen af vinstokke, der oprindelig var begrænset til parceller, som lå tæt på de store klostre i Angers, bredte sig i det fjerde århundrede til parceller omkring hele Angers og derefter til skråningerne i Pruniers og Bouchemaine. Ca. i år 1130 beplanter munkene i Saint-Nicolas d'Angers en fremspringende skråning over Loirefloden, deraf navnet »La Roche aux Moines«. I 1140 opfører benediktinernonnerne klosteret »Le Prieuré«. Bygningen er på daværende tidspunkt omringet af meget store vinmarker. Fra dette tidspunkt bliver »Savennières«-vinen populær blandt adelen, og navnlig i det 15. århundrede bliver den værdsat af »den gode konge René« (René I d'Anjou). Kongen, der gør stop i kommunen, smager en vin fra en parcel vest for landsbyen, og betegner den som en »gulddråbe«. Denne parcel har siden været kendt som »Clos de la Goutte d'Or«.

Vinmarkerne udvikler sig især i det 17. og 18. århundrede. Bidet og Duhamel de Monceau skriver i »Traité sur la nature et la culture de la vigne« fra 1749: »De forskellige vindyrkningsarealer i Anjou ligger på de mange skråninger langs begge bredder af Loirefloden. Disse skråninger ligger i en afstand af en halv mil eller en kvart mil fra hinanden fra Angers til Bretagne (7-8 mil). Det er klippestykker, der tidligere var fuldstændigt golde og besået med buskads, krat og gamle træer, hvilket betød, at området var fuldstændig utilgængeligt og uigennemtrængeligt og således blev et levested for alle former for vilde eller giftige dyr. Jorden, der er meget vanskelig at opdyrke, er nu perfekt kultiveret og helt tilplantet med vinstokke frem til det sted, hvor skråningen begynder at flade ud og vende sig mod nord, som har en udstrækning på en kvart mil eller en halv mil. Skråningerne på Loireflodens højre bred, som strækker sig til Nantes, er sydvendte, og vinen er derfor bedre og kraftigere end vinen fra venstre bred«. Skråningerne og jordarealerne omkring byen Savennières er dækket af vinstokke, og hvert hus på landet har flere vinbede. Lige før revolutionen blev vinmarkerne på skråningerne beskrevet i klageregistret udarbejdet af stænderforsamlingerne. »Savennières«: 2 460 indbyggere, 1/3 af arealet er vinmarker med fremragende druesorter (…). Jeg har ikke set et sogn, der er pålagt flere skatter end Savennières," skriver Dertrou, rådmand.

8.2.   

 

I det 19. århundrede blev vindyrkningen fuldstændig omlagt på grund af de betydelige fremskridt inden for ønologi og plantebeskyttelse under ledelse af ejendomsbesiddere som Guillory, der var stærkt optaget af at fremstille kvalitetsvine og beskytte »Savennières«-vinenes omdømme. Der blev eksperimenteret en del, både med afprøvning af andre druesorter, navnlig Verdelho fra Madeira, der ifølge professor Maisonneuve blev dyrket på »Coulée de Serrant« på et areal på ca. 60 fod, og med anlæg af jordvolde eller forsøg med opbinding. Sorten Chenin B er imidlertid fortsat den foretrukne druesort på vinmarkerne. Jules Guyot beskriver under et besøg i 1865 klart den udbredte praksis, herunder den korte sporebeskæring og indledningen af høsten, når »en stor del af druerne er blevet bløde ...«. "

Den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Savennières« blev anerkendt i dekretet af 8. december 1952, der hovedsagelig vedrører vin med gæringsdygtigt sukker. I dette dekret har definitionen af tørre vine under påvirkning af de skiftende formænd for »syndicat de défense«, herunder Michèle Bassin de Jessey, udviklet sig, således at der nu er mulighed for at fremstille vin med gæringsdygtigt sukker, der dermed afspejler vinavlernes praksis og de særlige miljøforhold.

I 2009 dyrkes vinmarkerne af 34 producenter.

2.   Oplysninger om produktets kvalitet og egenskaber

Vinene er hvide og som oftest tørre. De kan dog undertiden indeholde gæringsdygtigt sukker. Farven varierer fra lysegul til gylden.

Aromaen er normalt kendetegnet ved blomsteragtige dufte eller aromatiske noter (akacie, lind osv.) blandet med frugtagtige noter af pærer, ferskner, kvæder, grillede mandler, tørrede druer og honning med et anstrøg af mineralske aromaer.

Vinen har en fyldig smag med en kompleks aroma. Den endelige smag er en blanding af friskhed og mineralske aromaer med et anstrøg af bitterhed, der skaber harmoni og balance.

Denne vin kan med stor fordel lagres på flaske i flere år. Vin med gæringsdygtigt sukker er særlig egnet til lagring.

3.   Årsagssammenhæng

Det afgrænsede parcelområde for høst af vindruerne omfatter de parceller, der er beliggende på de beskyttede skråninger, som får middagssol, og overfladejorden består af det palæozoiske massivs skifer— og sandstensformationer eller jordbund bestående af flyvesand, der ikke er særlig dyb. Disse jordarealer, som er meget lidt frugtbare og meget stenede, har en god afvandingskapacitet og en ringe vandreserve.

Disse vindyrkningsforhold kræver en optimal forvaltning af vinstokken og dens produktionskapacitet, der har resulteret i strenge regler for dyrkning og beskæring og høst ved udvælgelse af klaser, herunder med henblik på fremstilling af tørre vine.

Med udgangspunkt i deres knowhow foretrækker producenterne sorten Chenin B, en hårdfør sort, der under disse forhold udvikler sin enestående kvalitet og fylde. De har tilpasset sig dens karakteristika og rigdom ved at diversificere de tekniske metoder. Afhængigt af placeringen, dyrkningen af vinstokkene og vejrforholdene for årgangen har de fremstillede vine traditionelt mere eller mindre gæringsdygtigt sukker. Når vejrforholdene ved afslutningen af høsten er gunstige takket være Loireflodens varmeregulerende rolle og de vinde, der kanaliseres af floden, som automatisk bidrager til tørringen af druerne, eller takket være morgendisen, fremstilles halvsøde vine (»moelleux«) eller søde vine (»doux«) af druer, der er høstet efter koncentration ved tørring på måtter eller angreb af ædel råddenskab (Botrytis cinerea).

Producenterne har også hurtigt indført teknikker, der gør det muligt at udvinde de bedste druer ved at tilpasse deres vinfremstillingsmetoder. Det blev almindeligt at lagre vinen på fade i en periode efter gæringen for at få en vin med komplekse aromaer. For at nå dette mål skal vinen som minimum lagres indtil den 15. marts året efter høsten som fastsat i produktspecifikationen.

Kombinationen af et helt særligt naturligt miljø, en sort, der er fuldt ud tilpasset dette miljø, og producenter, der ved, hvordan man udnytter hele dette potentiale, gør det muligt at opnå originale og særprægede vine med et historisk omdømme. André Jullien tøvede i sin »Topographie de tous les vignobles connus« fra 1816 ikke med at klassificere dem i den første kategori og anerkendte dermed deres originalitet, kvalitet og omdømme.

Vindistriktet »Savennières«, der er et symbol på »douceur angevin« (Anjous milde klima), blev opført på UNESCO's verdensarvliste i 2001.

9.   Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)

API

Retlig ramme

EU-lovgivningen

Type supplerende betingelse

Undtagelse vedrørende produktionen i det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen

Det område i umiddelbar nærhed, som er defineret i undtagelsen vedrørende fremstilling, forarbejdning og lagring af vin, består i henhold til den officielle geokode fra 2021 af følgende kommuners område i departementet Maine-et-Loire: Angers, Beaulieu-sur-Layon, Bellevigne-en-Layon Blaison-Saint-Sulpice, Brissac Loire Aubance (området for de delegerede kommuner Alleuds, Brissac-Quincé, Charcé-Saint-Ellier-sur-Aubance, Luigné, Saint-Rémy-la-Varenne, Saint-Saturnin-sur-Loire, Saulgé-l’Hôpital og Vauchrétien), Chalonnes-sur-Loire, Chaudefonds-sur-Layon, Chemillé-en-Anjou (området for de delegerede kommuner Chanzeaux og Valanjou), Denée, Doué-en-Anjou (området for den delegerede kommune Brigné), Les Garennes sur Loire, Mauges-sur-Loire (området for den delegerede kommune Saint-Laurent-de-la-Plaine), Mozé-sur-Louet, Mûrs-Erigné, Rochefort-sur-Loire, Sainte-Gemmes-sur-Loire, Saint-Melaine-sur-Aubance, Soulaines-sur-Aubance, Terranjou og Val-du-Layon.

Mærkning

Retsgrundlag

National lovgivning

Type supplerende betingelse

Supplerende bestemmelser om mærkningen

Beskrivelse af betingelsen

De valgfrie angivelser, hvis anvendelse i henhold til EU-lovgivningen kan reguleres af medlemsstaterne, må hverken i højden eller bredden være større end det dobbelte af størrelsen af de skrifttegn, som udgør navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse kan suppleres af den geografiske betegnelse »Val de Loire« i henhold til de i produktspecifikationen fastsatte bestemmelser. Bogstaverne i den geografiske betegnelse »Val de Loire« må hverken i højde eller bredde være mere end to tredjedele af bogstaverne i navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Vinene skal præsenteres på handelsdokumenterne, oprindelsesbeviserne og mærkningen med benævnelserne »demi-sec« (halvtør), »moelleux« (halvsød) eller »doux« (sød), afhængigt af det gæringsdygtige sukkerindhold (glukose og fruktose) i vinen som defineret i fællesskabsbestemmelserne. På etiketten skal disse benævnelser anbringes i samme synsfelt som betegnelsen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

På etiketten for vine med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er det tilladt at angive navnet på en mindre geografisk enhed under forudsætning af at: — det drejer sig om en navngiven matrikelregistreret lokalitet — navnet fremgår af høstanmeldelsen. Størrelsen på skrifttegnene for den registrerede stedbetegnelse må hverken i højden eller bredden være større end halvdelen af størrelsen af de skrifttegn, som udgør betegnelsen for den kontrollerede oprindelsesbetegnelse.

Link til produktspecifikationen

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-7cc8c3cc-9ee0-4faf-aca5-058e37d4206d

---

(1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.