Resumé
|
Konsekvensanalyse af "Ny EU-ordning til undgåelse af dobbeltbeskatning og forebyggelse af skattemisbrug på området for kildeskatteprocedurer"
|
A. Behov for handling
|
Hvad er problemet, og hvorfor er det et problem på EU-plan?
|
I forbindelse med grænseoverskridende investeringer indeholder mange EU-lande kildeskat, når der udbetales udbytte eller renter til en ikkehjemmehørende investor. Denne skat opkræves dog normalt til en sats, der er højere end den nedsatte sats, som den ikkehjemmehørende investor har ret til i henhold til den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst eller national lovgivning.
For at undgå dobbeltbeskatning vil ikkehjemmehørende investorer normalt skulle indgive en anmodning om tilbagebetaling af den overskydende skat, der er indeholdt i EU-landet, som betalingen stammer fra ("kildelandet").
De nuværende procedurer for tilbagebetaling af kildeskat på udbytte- og rentebetalinger til ikkehjemmehørende investorer er:
·ineffektive (og medfører byrdefulde og langvarige tilbagebetalingsprocedurer)
·i høj risiko for at blive misbrugt skattemæssigt (og medfører indtægtstab for medlemsstaterne).
Disse problemer udfolder sig i en kontekst med forskellige niveauer af digitalisering i EU-landene og et fragmenteret kludetæppe af nationale kildeskatteprocedurer.
Det konstaterede problem skyldes også, at skattemyndighederne ikke har adgang til fyldestgørende oplysninger. Dette er nødvendigt, for at de kan vurdere og anvende en korrekt kildeskattesats og identificere misbrug.
Den nuværende situation hindrer grænseoverskridende investeringer inden for EU og ind i EU og skaber derfor et mindre konkurrencepræget marked, hvilket hæmmer kapitalmarkedsunionens rette virkemåde.
Risikoen for misbrug af procedurerne mindsker i sidste ende også skatteindtægterne og retfærdigheden.
|
Hvilke resultater skal der opnås?
|
De generelle mål med initiativet er at sikre en retfærdig beskatning og at styrke kapitalmarkedsunionen ved at:
·lette grænseoverskridende investeringer og
·forebygge skattemisbrug.
Initiativet har følgende specifikke mål:
·effektivisere procedurerne for kildebeskatning og
·udstyre medlemsstaterne med passende midler til at bekæmpe skattesvig.
Disse målsætninger er lige vigtige.
|
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan (nærhedsprincippet)?
|
I betragtning af den nuværende fragmentering i EU er der behov for standardiserede procedurer for kildebeskatning for at sikre et velfungerende indre marked. For at få mest muligt ud af kapitalmarkedsunionen skal porteføljeinvestorerne have adgang til mere ensartede kildeskatteregler i EU i stedet for at skulle opfylde flere forskellige regelsæt i hvert EU-land.
Problemet gør sig kun gældende i grænseoverskridende situationer, og derfor forekommer handling på EU-plan at være den mest effektive måde til at opnå hurtigere kildeskatteprocedurer og bekæmpe skattemisbrug.
Eftersom Kommissionen initiativer til at vedtage blød lovgivning på området (f.eks. henstillingen fra 2009 om procedurer for kildeskattelettelser og adfærdskodeksen om kildebeskatning fra 2017) ikke har givet de ønskede resultater, er der nu behov for et EU-forslag med bindende virkning for at nå målene.
|
B. Løsninger
|
Hvilke løsninger er der overvejet for at nå målene? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvis ikke, hvorfor ikke?
|
Målene kan nås med 3 løsningsmodeller:
-Løsningsmodel 1 — En fælles digital attest for skattemæssigt hjemsted (eTRC) + standardiseret indberetning Dette består i
oindførelse af en standardiseret EU-dækkende eTRC – denne digitale attest (med et fælles indhold og format) udstedes/kontrolleres elektronisk og næsten i realtid i alle EU-medlemsstaterne.
oindførelse af en fælles indberetningsstandard – en EU-dækkende indberetningsstandard vil øge gennemsigtigheden, da alle finansielle formidlere i hele den finansielle kæde vil indberette et fast defineret sæt oplysninger til kilde-EU-medlemsstaten. Denne fremgangsmåde vil blive ledsaget af standardiserede procedurer for kundelegitimation, ansvarsregler og formularer for tilbagebetaling, der automatisk skal indgives på vegne af kunderne/skatteyderne.
-Løsningsmodel 2 — En ordning for lempelse ved kilden Denne mulighed omfatter løsningsmodel 1 plus indførelsen af en ordning for lempelse ved kilden, som giver mulighed for anvendelsen af lavere satser i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster eller nationale regler, og som anvendes direkte på tidspunktet for udbetalingen af udbyttet/renterne. Med løsningsmodel 2 vil skattemyndighederne overvåge den skyldige skat, efter at udbytte-/rentebetalingen har fundet sted.
-Løsningsmodel 3 — En ordning for hurtig tilbagebetaling inden for en fastsat tidsramme og/eller lempelse ved kilden Denne løsningsmodel omfatter løsningsmodel 1 med et ekstra krav om, at medlemsstater, der anvender en tilbagebetalingsordning, skal sikre, at tilbagebetalingen håndteres inden for en på forhånd fastsat frist, en såkaldt ordning for hurtig tilbagebetaling. Medlemsstaterne kan indføre eller fortsat anvende en ordning med lempelse ved kilden.
Den foretrukne løsningsmodel er løsningsmodel 3, fordi:
·den yderst effektivt håndterer de problemer, der er identificeret i EU med hensyn til hastighed, enklere processer og mere digitaliserede procedurer.
·den er sikrere, at den giver EU-landene mulighed for fortsat at have kontrol over anmodningerne om tilbagebetaling.
·den skaber en fremgangsmåde, der bør være politisk gennemførlig i alle EU-landene.
|
Hvad er de forskellige interessenters synspunkter? Hvem støtter hvilken løsning?
|
Der er bred enighed blandt interessenterne om de vanskeligheder, der opstår som følge af de mange forskellige kildebeskatningsprocedurer i de forskellige EU-lande, og om behovet for at gribe ind på EU-plan for at håndtere denne fragmenterede og ineffektive situation.
Der er dog forskelle mellem de vigtigste interessentgrupper med hensyn til mulighederne for at gøre dette:
Investorerne og de finansielle formidlere mente klart, at skattelempelse ved kilden ville give de bedste resultater såsom tidlig lempelse for investorer og en begrænset byrde for formidlerne. De erkendte også, at et kildeskattesystem sandsynligvis vil skulle suppleres med tilbagebetalingssystemer for kildeskat som en backup. De støttede derfor et initiativ, der også havde til formål at standardisere de nuværende processer og formularer for tilbagebetaling af kildeskat.
Medlemsstaterne udtrykte støtte til indførelsen af en fælles digital attest for skattemæssigt hjemsted i hele EU. For så vidt angår indberetningsforpligtelsen og en standardiseret procedure:
a) De medlemsstater, hvor den indenlandske sats for ikkehjemmehørende investorer er lavere eller den samme som satsen efter en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil ikke blive direkte påvirket af en standardisering af kildeskatteprocedurer eller indberetning. Nogle af disse medlemsstater udtrykte støtte til handling på EU-plan, da det vil forbedre deres investorers stilling.
b) De medlemsstater, hvor den indenlandske kildeskattesats er højere end den respektive sats i henhold til en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, var generelt enige om at øge gennemsigtigheden og standardisere kildeskatteprocedurerne, idet de understregede betydningen af at finde en balance mellem at gøre disse procedurer effektive og opretholde kontrollen med processerne for at forhindre skattemisbrug.
|
C. Den foretrukne løsnings virkninger
|
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (Løsningsmodel 3 – Lempelse ved kilden eller hurtig tilbagebetaling)?
|
-Investorerne vil i mindre grad gå glip af muligheden for tilbagebetaling af kildeskat og drage fordel af lavere administrationsomkostninger og lavere omkostninger med hensyn til mistede muligheder. Disse besparelser anslås at beløbe sig til 5,17 mia. EUR om året for investorer, herunder 409 mio. EUR i årlige besparelser som følge af mindre papirarbejde.
-Skatteforvaltningerne – på længere sigt vil der muligvis være behov for færre ressourcer til at behandle procedurer for tilbagebetaling af kildeskat, og der vil således kunne omfordeles flere ressourcer til håndtering af mere risikoprægede tilfælde. Den største fordel for skatteforvaltningerne er imidlertid, at de får adgang til passende oplysninger, så de hurtigere kan gennemføre procedurerne for kildebeskatning og bekæmpe skattemisbrug.
-De finansielle formidlere – digitalisering og standardisering på EU-plan vil give betydelige besparelser (anslås til omkring 13,5 mio. EUR om året). Stigningen i investeringer bør komme de finansielle formidlere til gode og bør øge deres muligheder for at øge deres omsætning.
-Makroøkonomiske virkninger – der ventes en stigning på 0,025 % af BNP. Denne løsningsmodel vil også have positiv indvirkning på andre makroøkonomiske indikatorer såsom kapital, lønninger og beskæftigelse.
|
Hvilke ulemper er der ved den foretrukne løsning (Løsningsmodel 3 – Lempelse ved kilden eller hurtig tilbagebetaling)?
|
-Investorerne – investorerne ventes ikke at få yderligere omkostninger, da de allerede skal indgive dokumenter med henblik på tilbagebetaling af kildeskat.
-Skatteforvaltningerne – de største omkostninger er knyttet til processerne for udstedelse/kontrol af eTRC, som anslås til mellem 4,9 og 54 mio. EUR i udviklingsomkostninger og mellem 0,97 og 10,8 mio. EUR i tilbagevendende omkostninger.; samt til forbedrede indberetningssystemer, som anslås til 18,2 mio. EUR i gennemførelsesomkostninger og 3.5 mio. EUR i tilbagevendende årlige omkostninger.
-Finansielle formidlere – omkostningerne ved indførelsen af mekanismen til opfyldelse af kravene under løsningsmodel 3 beløber sig til 75,9 mio. EUR i gennemførelsesomkostninger og 13 mio. EUR i tilbagevendende omkostninger.
-Makroøkonomiske virkninger – eftersom der vil være færre tilfælde af dobbeltbeskatning, vil medlemsstaterne opleve et fald i skatteindtægterne på ca. 2,2 mia. EUR (dette kan opvejes af forebyggelses af svig)
|
Hvordan påvirker den foretrukne løsning SMV'er og konkurrenceevnen?
|
Virkningerne for SMV'erne er muligvis begrænsede, da initiativet primært er rettet mod porteføljeinvestorer, som normalt investerer i børsnoterede selskaber.
SMV'er kan dog også agere som investorer i værdipapirer (som porteføljeinvestorer eller som investeringsinstrumenter)). I disse tilfælde vil de drage fordel af dette forslag i form af bedre adgang til reducerede kildeskattesatser og dermed mindre dobbeltbeskatning. De vil således få bedre likviditet som følge af hurtigere tilbagebetaling, hvilket er en fordel for SMV'er.
|
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
|
Ingen andre væsentlige virkninger. Initiativet forventes imidlertid at få begrænsede positive sociale virkninger, da det vil sikre en mere retfærdig beskatning samt en begrænset positiv miljøpåvirkning i betragtning af den forventede reduktion i papirbaserede tilbagebetalingsprocesser. Det nuværende initiativ er derfor i overensstemmelse med opfyldelsen af målet om klimaneutralitet som krævet i den europæiske klimalov.
|
Proportionalitet?
|
Den foretrukne løsningsmodel opfylder initiativets målsætninger på en rimelig måde, da den ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene, og begrænser anvendelsesområdet til de aspekter, som EU-landende ikke kan nå på egen hånd (EU-dækkende eTRC, standardindberetning, standardiserede due diligence- og ansvarsfordelingsregler og standardiserede procedurer i hele EU).
|
D. Opfølgning
|
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
|
Kommissionen vil undersøge og evaluere anvendelsen af dette direktiv hvert femte år, efter at det er trådt i kraft. Den vil fremlægge en rapport med evalueringen af direktivet for Europa-Parlamentet og Rådet.
|