EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.6.2023

COM(2023) 272 final

2023/0172(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2023) 210 final} - {SWD(2023) 165 final} - {SWD(2023) 166 final}

BEGRUNDELSE

1.    BAGGRUND FOR FORSLAGET

•    Forslagets begrundelse og formål

Der er som følge af søtransportens historie og internationale karakter udviklet en særlig reguleringsstruktur. Sikkerhed til søs og beskyttelse af havmiljøet reguleres af De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), som Unionen også er kontraherende part i 2 . Konventionen, der også fastlægger en stats ansvar som flagstat, danner grundlag for udarbejdelsen af detaljerede internationale regler og standarder for konstruktion, udstyr, drift, forvaltning, vedligeholdelse, kvalificering, bemanding og afhændelse af skibe. Dette foregår på internationalt plan inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) 3 . 

Direktiv 2009/21/EF (i det følgende benævnt "direktivet") regulerer håndhævelsen af de regler, der gælder for flagstaterne på EU-plan. Ansvaret for overvågningen af, at skibe overholder bestemte IMO-konventioner 4 , ligger hos den stat, hvor skibet er registreret, og hvis nationalitet skibet har, dvs. flagstaten. Direktivet har to hovedmål, nemlig håndhævelse af sikkerhedsreglerne og forebyggelse af forurening samt sikring af, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser som flagstater. Direktivet har derfor til formål at sikre, at skibe, der sejler under EU-medlemsstaternes flag, opfylder samtlige krav til sikkerhed 5 og forureningsforebyggelse og er egnede til drift 6 . Direktivet har også til formål at sikre, at EU-medlemsstaterne råder over tilstrækkelige ressourcer til på korrekt, effektiv og konsekvent vis at opfylde deres forpligtelser som flagstater 7 . Dette er den første forsvarslinje inden for søfartssikkerhed.

Da flagstatens regler imidlertid kun finder anvendelse på fartøjer, der fører den pågældende stats flag, og da nogle flagstater ikke er villige eller i stand til at håndhæve de regler, der gælder for deres flåder, giver havnestatskontrol mulighed for at inspicere fremmede skibe, når de befinder sig i havn. Havnestatskontrol er en ordning for inspektion af fremmede skibe, der har anløbet en havn i en anden stat end flagstaten. Kontrollen udføres af havnestatskontrolmedarbejdere for at kontrollere, at skibsførerens, officerernes og besætningens kompetence, skibets tilstand og dets udstyr opfylder kravene i internationale konventioner og, hvis skibet befinder sig i Den Europæiske Union, at de overholder gældende EU-ret. Dette er den anden forsvarslinje inden for søfartssikkerhed.

Uanset disse to lag af forebyggende bestemmelser kan der stadig forekomme ulykker, og årsagerne hertil bør undersøges for at sikre løbende forbedringer og for at undgå, at der igen sker lignende ulykker. Direktiv 2009/18/EF 8 om undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren er derfor den tredje forsvarslinje.

Direktivet indeholder regler, der tager sigte på en vis harmonisering i tilfælde, hvor et skib skifter flag, og hvor et skib (der sejler under en EU-medlemsstats flag) er blevet tilbageholdt efter en havnestatskontrol. Det fastsætter også et krav om, at alle EU-medlemsstater skal gøres til genstand for en IMO-audit. Direktivet går også ud over, hvad der kræves på internationalt plan, idet det fastsætter krav om, at medlemsstaterne indfører og opretholder et internationalt certificeret kvalitetsstyringssystem for deres flagstatsrelaterede aktiviteter. Desuden indeholder det henvisninger til en præstationsmåling af den flåde, der sejler under EU-medlemsstaternes flag, i henhold til Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol.

Det er op til hver enkelt EU-medlemsstat som flagstat at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder inspektion og/eller syn om bord, for at fastslå, at skibet overholder alle internationale regler og bestemmelser samt regionale og/eller nationale regler og bestemmelser, alt efter hvad der er relevant, inden udstedelsen af de relevante skibscertifikater, eller få dem udstedt på deres vegne som bevis for skibets sikkerhed, og at skibet er egnet til søfart. Disse syn og certifikater betegnes derfor som lovfæstede 9 . Det påhviler rederen at stille skibet til rådighed for ethvert syn og enhver inspektion og ved at foretage alle nødvendige opgraderinger og reparationer at vedligeholde og ajourføre alle myndighedscertifikater, som er en forudsætning for, at skibet kan sejle 10 .

Den internationale ordning, som også er gennemført i gældende EU-ret om søfartssikkerhed, giver en flagstat mulighed for at uddelegere det tekniske arbejde til klassifikationsselskaber (ikke-statslige organisationer, der fastlægger og opretholder tekniske standarder for bygning og drift af skibe), således at de på vegne af flagstaten udfører disse lovpligtige syn, der er nødvendige for at kontrollere, om skibet er egnet til formålet. Når et klassifikationsselskab handler på denne måde, bliver det en anerkendt organisation for den pågældende flagstat (RO). Flagstaten kan også tillade, at den anerkendte organisation udsteder certifikater på sine vegne.    
Flagstatens ansvar kan imidlertid ikke uddelegeres. Der er ikke pligt til at anvende anerkendte organisationer. Det er et valg, som flagstaten træffer afhængigt af størrelsen og typen af dens flåde og dens egne ressourcer. I øjeblikket har næsten alle EU-medlemsstater i deres egenskab af flagstater valgt at anvende anerkendte organisationer til det forskellige tekniske arbejde. Dette er tilladt og reguleret i henhold til EU-retten 11 , og Kommissionen har opstillet en liste 12 over de klassifikationsselskaber, som medlemsstaterne kan vælge mellem.

Da flagstatens ansvar ikke kan uddelegeres, skal flagstaterne retligt og faktisk fortsætte med at inspicere fartøjer, der fører deres flag, og overvåge det lovbestemte arbejde, der udføres på deres vegne af de anerkendte organisationer. Medlemsstaterne udfører faktisk dette arbejde, men i varierende grad og har også skønsbeføjelser med hensyn til omfanget af flagstatsinspektionerne. Der udføres i alt væsentligt to hovedtyper flagstatskontrol om bord på et skib, der fører en EU-medlemsstats flag, nemlig (1) et lovpligtigt syn, der fører til udstedelsen af et myndighedscertifikat for skibet, og (2) en flagstatsinspektion, der betegnes som en supplerende inspektion, der ikke fører til udstedelsen af certifikater for skibet. Flagstatsinspektioner må kun udføres af flagstaten. Flagstatsinspektioner spiller derfor en afgørende rolle for sikringen af, at sikkerhedsaspekterne overholdes og overvåges. De kræver tekniske ressourcer med tilstrækkelig ekspertise og udgør en central opgave for alle søfartsadministrationer. Den underliggende internationale antagelse er, at alle flagstater har de nødvendige ressourcer og opfylder de krav, der gælder for dem. Dette skal sikre, at flagstater i hele verden på korrekt vis opfylder deres internationale forpligtelser og dermed sikrer lige vilkår. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet.

For at afhjælpe denne situation har IMO siden vedtagelsen af direktivet fra og med 2016 gjort "IMO Instruments Implementation Code" (koden for gennemførelse af IMO-instrumenter, dvs. III-koden) og IMO-auditten obligatorisk 13 for alle flagstater i verden, herunder EU-medlemsstaterne. III-koden og IMO-auditten har til formål at sikre, at staterne tager alle nødvendige skridt til at gennemføre og anvende konventionerne korrekt og har de ressourcer og beføjelser, der er nødvendige for som flagstater at påtage sig deres internationale forpligtelser og sikre, at skibe, der fører deres flag, overholder disse regler. I henhold til IMO's auditordning skal IMO-parterne gøres til genstand for en audit hvert 7. år. I forbindelse med en sådan audit kontrolleres det, at alle IMO-stater med et flagregister gennemfører III-koden og de relevante konventioner. IMO har imidlertid ingen håndhævelsesbeføjelser. EU-lovgivningen om sikkerhed til søs, der siden 1992 har hørt under søfartssikkerhedspolitikken, gennemfører de regler og bestemmelser, som IMO's flagstater, herunder alle EU-medlemsstater med en flåde, der fører deres flag, er blevet enige om, for at sikre, at reglerne kan håndhæves, og at der kan foretages kontrol af overholdelsen. I modsætning til, hvad der gør sig gældende på IMO-plan, kan der indledes overtrædelsesprocedurer på EU-plan, når en stat overtræder de regler, der gælder for den som flagstat.

Det er derfor nødvendigt at revidere direktivet og indarbejde de relevante dele af III-koden i EU-lovgivningen, således at de kan håndhæves i henhold til EU's retsorden.

I anerkendelse af betydningen af konventionen om søfarendes arbejdsforhold, som falder uden for anvendelsesområdet for IMO-auditten, da den henhører under Den Internationale Arbejdsorganisations ansvarsområde og kontrol, blev direktivet i 2013 suppleret med et særskilt direktiv for at sikre flagstaternes håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold, 2006 (MLC af 2006) 14 .

Siden direktivet blev vedtaget i 2009, er der desuden sket teknologiske fremskridt, navnlig på digitaliseringsområdet, som f.eks. elektronisk indberetning af skibsrelaterede certifikater og elektronisk rapportering efter skibsinspektioner. Der er taget visse initiativer til udveksling af sådanne oplysninger mellem EU-medlemsstaterne ved hjælp af relevante systemer, herunder Unionens maritime informationsudvekslingssystem 15 , der forvaltes af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), både med hensyn til udveksling af e-rapporter efter inspektioner af ro-ro-passagerskibe i fast rutefart 16 og med hensyn til visse detaljer i myndighedscertifikater, når de udstedes af en anerkendt organisation. Disse initiativer bør udnyttes og videreudvikles inden for rammerne af flagstatsdirektivet med henblik på at omfatte alle syn, inspektioner og audit af skibe, der fører en EU-medlemsstats flag. Det er også i denne sammenhæng, at der kan opnås effektivitetsgevinster og en reduktion af den administrative byrde, eftersom deling af sådanne oplysninger inden for ét system, der forvaltes af EMSA, giver mulighed for bedre forberedelse og en mere målrettet udvælgelse af de skibe, der skal inspiceres, og dermed mere målrettede inspektioner, hvilket gør dem mere effektive. Det er også i denne sammenhæng, at der kan opnås synergivirkninger med direktivet om havnestatskontrol.

Direktivet var genstand for en efterfølgende evaluering og kvalitetskontrol af søtransporten (sammen med andre EU-retsakter), som blev afsluttet i 2018. Kommissionen har også løbende overvåget direktivet, og i denne periode er der udpeget en række problematiske spørgsmål. Disse vedrører (1) den juridiske usikkerhed med hensyn til gennemførelsen af nye internationale regler på EU-plan og (2) manglen på en harmoniseret tilgang til inspektion, kontrol, overvågning og udveksling af oplysninger om fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag. Det blev også i forbindelse med evalueringen og kvalitetskontrollen understreget, at de nationale myndigheder bør have de nødvendige ressourcer og beføjelser til at påtage sig deres internationale forpligtelser som flagstater og sikre, at skibe, der fører deres flag, overholder reglerne.

–Ajourføring og tilpasning af direktivet til de internationale regler for at skabe bedre sammenhæng og juridisk klarhed, navnlig hvad angår III-koden.

–Sikring af dækkende inspektioner af skibe, der fører en EU-medlemsstats flag, og overvågning og tilsyn med anerkendte organisationer, der udfører opgaver på flagstatens vegne. Dette omfatter sikring af mere harmoniserede inspektionsniveauer og et konsekvent tilsyn med de anerkendte organisationer med inddragelse af alle medlemsstater i en tilsynsordning for hele EU.

–Større udbredelse af digitale løsninger, herunder rapportering, anvendelse og deling af elektroniske certifikater, der er interoperable med EMSA's databaser, og afvikling af besværlige papirbaserede certificeringssystemer for at opnå større effektivitet for både administrationer og skibe.

–Sikring af en harmoniseret tilgang med hensyn til forståelse, rapportering og måling af flagstaternes præstationer og opgaver. Dette indebærer et øget samarbejde mellem de relevante nationale myndigheder i et specifikt forum samt kapacitetsopbygnings- og efteruddannelsestiltag i flagstaterne. Det er desuden nødvendigt med en ajourføring og modernisering af præstationsmålingsordningen for at sikre en mere effektiv løbende forbedring.

•    Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget er en del af Kommissionens REFIT-program og lever op til dagsordenen for bedre regulering ved at sikre, at den gældende lovgivning er enkel og tydelig, ikke medfører en unødvendig byrde og holder trit med den politiske, samfundsmæssige og teknologiske udvikling, navnlig digitaliseringen. Der kan opnås forenkling ved at benytte e-certifikater og e-flagstatsrapportering, hvilket vil lette den administrative byrde. Deling af sådanne oplysninger inden for ét system, der forvaltes af EMSA, giver også mulighed for bedre forberedelse og en mere målrettet udvælgelse af de skibe, der skal inspiceres, og dermed mere målrettede inspektioner, hvilket gør dem mere effektive. Dette kan reducere den tid, der tilbringes om bord, og dermed den tid, skibet ikke sejler (forbedret turn-around tid), hvilket er til gavn for de operatører, der overholder reglerne. Dette ændringsforslag og forslagene til ændring af de øvrige direktiver om sikkerhed til søs er også en del af og har et betydeligt samspil med det bredere regelværk om sikkerhed til søs, der bl.a. omfatter EU-lovgivningen vedrørende anerkendte organisationer 19 , EU's trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten (SafeSeaNet) 20 , forordningen om oprettelse af EMSA 21 og direktivet om ro-ro-passagerskibe 22 .

2.    RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•    Retsgrundlag

•    Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Da Unionen i henhold til artikel 3, stk. 2, i TEUF har enekompetence for så vidt angår internationale retsakter vedrørende flagstaters overholdelse af reglerne for søfartssektoren, finder nærhedsprincippet hverken anvendelse på disse retsakter eller på EU-reglerne til gennemførelse heraf.

•    Proportionalitetsprincippet

Da der alene er tale om at foretage en række ændringer af direktiv 2009/21/EF, er et ændringsdirektiv den mest hensigtsmæssige retsakt.

3.    RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•    Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

I forbindelse med den efterfølgende evaluering, der blev foretaget i 2018 24 , og kvalitetskontrollen af søtransporten 25 blev det konkluderet, at merværdien af en indsats på EU-plan ligger i en harmoniseret gennemførelse og håndhævelse af internationale regler i og i henhold til EU-lovgivningen samt i at kræve og tilskynde til et samarbejde mellem medlemsstaterne. Evalueringen fremhævede flagstatsdirektivets bidrag til at sikre et højt og ensartet sikkerhedsniveau og lige vilkår mellem medlemsstaterne, hvilket igen har bidraget til at opnå en sikker og bæredygtig søtransport.

Desuden har Kommissionen aktivt fulgt op på tilfælde, hvor medlemsstaternes præstationer som flagstater ikke var i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i folkeretten og EU-retten. I disse tilfælde anmodede Kommissionen de berørte medlemsstater om at foretage en detaljeret analyse af de grundlæggende årsager til problemerne og om at vedtage en handlingsplan for at rette op på dem. Dette tilskyndede mange flagstater til at være mere opmærksomme på kvaliteten af deres flåde.

Det blev i kvalitetskontrollen af søfarten imidlertid fremhævet, at der er behov for en bredere afbalancering af EU's søfartssikkerhedspolitik. Dette betyder først og fremmest en styrkelse reglerne på EU-plan med henblik på at opretholde den "første forsvarslinje" og foranstaltninger vedrørende overholdelse og forebyggelse, der hører under flagstaterne. Det blev i evalueringen konkluderet, at de nuværende politikker fokuserer på medlemsstaterne som havne- og kyststater og i mindre grad som flagstater. Det blev i kvalitetskontrollen konkluderet, at det, der mangler i direktivet om krav til flagstater, er de relevante flagstatsrelaterede dele af den obligatoriske III-kode. Betydningen af at opretholde IMO-auditten blev også fremhævet. Samtidig blev der i forbindelse med kvalitetskontrollen udpeget flere områder, hvor flagstaternes overholdelse kunne forbedres.

•    Høringer af interessenter

–I perioden marts-april 2021 blev der gennemført fire screeninginterviews med repræsentanter for vigtige interessenter på EU-plan, navnlig for at støtte og præcisere den overordnede problemdefinition og potentielle politiske løsningsmodeller.

–I perioden april-september 2021 gennemførte den konsulent, der var ansvarlig for den eksterne undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen, 23 målrettede interviews med følgende kategorier af interessenter: nationale myndigheder (19), repræsentanter for industrien (3), eksperter (1).

–Den konsulent, der var ansvarlig for den eksterne undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen, tilrettelagde en målrettet undersøgelse, der blev gennemført i perioden december 2021-februar 2022, og som omfattede både nationale administrationer og forskellige interessentkategorier i sektoren. En yderligere målrettet anmodning om data og statistikker, navnlig for så vidt angår flagstatsinspektører og antallet af inspektioner, blev gennemført i september 2022.

–Den 21. oktober 2021 blev der afholdt en særlig workshop med deltagelse af flagstatsadministrationer (17) og repræsentanter for sektoren (8) — skibsejere, klassifikationsselskaber, havneorganisationer og arbejdstagerrepræsentanter — som omhandlede eventuelle ændringer af den måde, som flagstatens præstationer måles på (paradigmeskiftet i centrale præstationsindikatorer fra flåde til forvaltning).

–Der blev afholdt en afsluttende workshop den 20. januar 2022. Arrangementet var opdelt i to møder med forskellige interessentgrupper — et med EU-medlemsstaternes flagstatsmyndigheder (23 medlemsstater repræsenteret) og et med interessenter fra søfartssektoren. Workshoppen fokuserede specifikt på at indhente synspunkter om den endelige udgave af de politiske foranstaltninger og på vurderingen af de forskellige virkninger. Der blev afholdt yderligere høringsaktiviteter tilrettelagt af GD MOVE og den konsulent, der er ansvarlig for den eksterne undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen, ikke alene for at høre medlemsstaterne og de vigtigste interessenter, som fik mulighed for at give deres synspunkter til kende om de forskellige politiske foranstaltninger, men også for at validere de nye og endelige resultater af støtteundersøgelsen med hensyn til kvantificering af virkningerne. Disse aktiviteter fandt sted i forbindelse med et uformelt møde mellem direktørerne for EU-/EØS-staternes søfartsmyndigheder (den 30. november 2021) og møder i Unionens Udvalg for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (den 17. maj 2021, den 11. november 2021 og den 31. maj 2022). Alle bekræftede behovet for at tilpasse sig IMO-reglerne (III-koden).

–Der fandt på deres anmodning bilaterale drøftelser sted med både medlemsstaterne og søfartssektoren i efteråret 2022 (august-oktober). De gav udtryk for generel støtte til forslaget, primært med fokus på digitaliseringsaspekterne og behovet for at medtage dette aspekt i den foretrukne politiske løsningsmodel. Nogle gav udtryk for bekymring for så vidt angår forslaget om at flytte lovbestemte syn tilbage til flagstaterne (af hensyn til de sikkerhedsmæssige konsekvenser heraf).

–De oplysninger, der blev indsamlet fra interessenterne, var afgørende for, at Kommissionen kunne forbedre udformningen af de politiske løsningsmodeller og vurdere deres økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, sammenligne dem og afgøre, hvilken løsningsmodel der sandsynligvis vil kunne maksimere forholdet mellem fordele og omkostninger for samfundet og bidrage fuldt ud til at sikre en afpasset, men mere effektiv og virkningsfuld flagstatskontrol. Høringerne støttede også Kommissionen i at overveje en fornuftig tilgang, der sikrer størst mulig sikkerhed, men giver mindst mulig risiko for, at skibe, der fører EU-medlemsstaternes flag, stilles ringere i konkurrencen, da der ellers er risiko for, at skibe udflager for i stedet at sejle under et tredjelandsflag. Resultaterne af disse processer supplerede den skrivebordsundersøgelse, der blev udført i forbindelse med den eksterne støtteundersøgelse.

— Alle flagstatsadministrationer og interessenter i sektoren går ind for en klar, sammenhængende og fornuftig retlig ramme, der omfatter de internationale regler, dvs. III-koden og IMO-auditten. Den foretrukne løsningsmodel støttes af de nationale administrationer, da den sikrer en høj grad af intern og ekstern sammenhæng. Denne løsningsmodel anses for at være fornuftig og afpasset efter den store variation i EU-medlemsstaternes flådestørrelse og -type. Flagstatsadministrationerne går ind for digitalisering af bl.a. e-flagstatsinspektionsrapporter og elektroniske certifikater, og for at dele disse med andre EU-medlemsstater og med havnestatskontrolmyndighederne. Interessenterne i sektoren mener, at en sådan digitalisering er en fordel. EU-medlemsstaterne støtter fuldt ud yderligere harmonisering af inspektioner og tilsyn med anerkendte organisationer samt kapacitetsopbygning og efteruddannelse. De medlemsstater, der har de største flåder (målt i antal skibe), støtter også den fornuftige tilgang i den foretrukne løsningsmodel frem for den anden, da den anses for at være mindre forstyrrende og for at sikre konkurrenceevnen for den flåde, der sejler under EU-medlemsstaternes flag, og dermed dens pålidelighed og modstandsdygtighed.

•    Indhentning og brug af ekspertbistand

Denne gennemgang bygger primært på de data, der blev indsamlet i forbindelse med den efterfølgende evaluering i 2018 og den tidligere nævnte kvalitetskontrol af søtransporten.

Udover de data, der er indsamlet, og den høring, der blev gennemført inden for disse rammerne, var der i forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag behov for bistand fra tekniske og juridiske eksperter for at få input til den konkrete formulering af de tekniske definitioner og opnå en tydelig juridisk affattelse. Ekspertbistanden blev indhentet i Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA). Der er rapporteret herom i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager forslaget.

•    Konsekvensanalyse

Forslaget er baseret på resultaterne af en konsekvensanalyse, som igen er baseret på en støtteundersøgelse foretaget af en ekstern konsulent med særlig viden på dette område.

I konsekvensanalysen gennemgås fire forskellige politiske løsningsmodeller for en revision af direktivet, baseret på følgende vejledende principper:

(1)Behovet for indarbejdelse af og tilpasning til de internationale regler og procedurer, der er udarbejdet efter vedtagelsen af direktivet i 2009 og godkendt af EU-medlemsstaterne.

(2)Sikre et samarbejde, løbende forbedringer og præstationer på grundlag af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af direktivet.

(3)Øge digitaliseringen for at give mulighed for bedre og mere målrettede flagstatsinspektioner og overvågning af anerkendte organisationer. Direktivet skal også lette anvendelsen af elektroniske certifikater;

(4)Sikring af en effektiv og harmoniseret tilgang til kapacitetsopbygning, inspektion og overvågning af flåden under EU-flag med henblik på at sikre, at EU-medlemsstaternes flagstatsadministrationer har den tekniske og operationelle kapacitet til at opfylde de forpligtelser, der påhviler dem.

Alle løsningsmodeller indeholder forslag til løsninger på de udpegede problemer, men er forskellige med hensyn til ambitionsniveauet og graden af harmonisering og kontrol med henblik på overholdelse, idet medlemsstaterne har visse skønsbeføjelser med hensyn til inspektion og overvågning af den flåde, der fører deres flag. I alle løsningsmodellerne er der planlagt ændringer af direktivet ved at indarbejde de nu obligatoriske relevante flagstatsdele af III-koden og opretholde IMO-auditten som obligatorisk.

Løsningsmodel 1 indeholder desuden forslag til foranstaltninger, der forhindrer, at teknisk personale, der ikke udelukkende arbejder for den kompetente myndighed, kan udføre nogen form for arbejde for flagstatens administration. Administrationerne vil skulle sørge for ressourcer til rekruttering, ansættelse og fastholdelse af relevant teknisk personale til at udføre flagstatsinspektioner og overvågning af anerkendte organisationer.

Løsningsmodel 2 forhindrer ikke anvendelsen af teknisk personale, der ikke udelukkende arbejder for den kompetente myndighed, men omfatter specifikke regler for, når og i forbindelse med hvilken type syn og under hvilke særlige omstændigheder sådant personale kan anvendes. Med denne løsningsmodel indføres der specifikke krav vedrørende inspektioner, der står mål med flådens størrelse og type, for at sikre, at alle EU-flagstatsadministrationer beholder det centrale tekniske personale i administrationen. Der vil blive nedsat en flagstatsekspertgruppe. Der vil blive indført krav om digitalisering i forbindelse med udveksling af skibsrelaterede oplysninger såsom elektroniske flagstatsinspektionsrapporter og e-certifikater. Endelig vil denne løsningsmodel også behandle spørgsmålet om fælles kapacitetsopbygning og harmoniseret efteruddannelse (oplæring) for flagstatsinspektører.

Løsningsmodel 3 forhindrer også anvendelsen af teknisk personale, der ikke udelukkende arbejder for den kompetente myndighed, og kræver desuden, at medlemsstaternes flagstatsadministrationer har kapaciteten til at udføre det lovpligtige arbejde og udstede de myndighedscertifikater, der er knyttet til den internationale kode for sikker drift af skibe. Eventuelle efterfølgende audit kan udføres af anerkendte organisationer. Endelig vil løsningsmodel 4 også kræve, at medlemsstaternes flagstatsforvaltninger har kapacitet til at udføre det lovpligtige syn og udstede de dertil knyttede myndighedscertifikater vedrørende "højrisikoskibe", inden de får tilladelse til at sejle under en medlemsstats flag. Denne løsningsmodel forbyder derfor også anvendelsen af teknisk personale, der ikke udelukkende arbejder for den kompetente myndighed.

Alle foranstaltninger på EU-plan skal afvejes i forhold til den indvirkning, de kan have på den flåde, der sejler under EU-medlemsstaters flag, og dermed den strategisk modstandsdygtighed og indvirkning på handelen til/fra EU som helhed (udflagning til ikke-EU-flag skal undgås). Det konkluderes i konsekvensanalysen, at den foretrukne løsning er løsningsmodel 2.

Konsekvensanalysen blev forelagt Udvalget for Forskriftskontrol til godkendelse i januar 2023. Udvalget afgav en positiv udtalelse med forbehold. Disse bemærkninger blev behandlet i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dette lovgivningsforslag.

•    Målrettet regulering og forenkling

•    Grundlæggende rettigheder

4.    VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.    ANDRE FORHOLD

•    Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Gennemførelsen vil blive overvåget af Kommissionen med bistand fra EMSA. EMSA aflægger desuden besøg i medlemsstaterne for at kontrollere indsatsen i praksis som led i den støtte, agenturet yder Kommissionen 26 . Medlemsstaterne skal fortsat råde et kvalitetsstyringssystem for at certificere, at deres organisation, politikker, processer, ressourcer og dokumentation er passende med henblik på at opfylde deres forpligtelser. Systemet skal certificeres og efterfølgende gøres til genstand for en audit med jævne mellemrum. Medlemsstaterne skal dele resultaterne af de audit, der udføres af IMO og det akkrediterede organ, med Kommissionen og/eller EMSA, således at de nationale flagstatsmyndigheder kan opretholde certificeringen af deres kvalitetsstyringssystem. Den reviderede præstationsordning vil sammen med inspektionsrapporterne og e-certifikaterne, der er uploadet til databasen, gøre det muligt at foretage målrettet overvågning.

•    Forklarende dokumenter (for direktiver)

•    Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2023/0172 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 27 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 28 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Sikkerheden for søfarten i Unionen og for de borgere, der benytter den, samt beskyttelsen af miljøet bør være sikret til enhver tid.

(2)Ifølge bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention fra 1982 (UNCLOS) og de konventioner, som IMO er depositar for, er de stater, der er parter i disse konventioner, ansvarlige for at vedtage regler og bestemmelser og for at træffe alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for, at disse konventioner får deres fulde virkning, således at det sikres, at et skib, for så vidt angår sikkerheden for menneskeliv på søen og beskyttelse af havmiljøet, er egnet til den brug, det er bestemt til.

(3)For at sikre, at IMO-konventionerne er virkningsfulde i Unionen, eftersom alle medlemsstaterne skal være parter i IMO-konventionerne og opfylde forpligtelserne i disse konventioner, hvad angår skibe, der fører deres flag, bør de obligatoriske bestemmelser i disse konventioner indarbejdes i EU-lovgivningen. Med henblik herpå skal medlemsstaterne opfylde deres forpligtelser som flagstater reelt og konsekvent i overensstemmelse med IMO-resolution A.1070(28) (vedtaget den 4. december 2013) om koden for gennemførelse af IMO-instrumenter (III-koden), der indeholder de obligatoriske bestemmelser, som flagstaterne skal gennemføre.

(4) Eftersom IMO-resolution A.948(23) er ophævet ved IMO-resolution A.1156(32), bør medlemsstaterne, hvad angår skibe, der fører deres flag, anvende harmoniserede krav til flagstaternes certificering og syn, jf. de relevante procedurer og retningslinjer, der er vedlagt som bilag til IMO-forsamlingens resolution A.1156(32) om retningslinjer for syn i henhold til det harmoniserede system for syn og certificering.

(5)På internationalt plan er undersøgelsen af ulykker til søs en del af flagstatens ansvar, mens sådanne undersøgelser på EU-plan foretages af en uafhængig instans i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF 29 . Nærværende direktiv bør ikke berøre direktiv 2009/18/EF.

(6)Der bør tages hensyn til visse gennemførelsesretsakter, der er vedtaget efter ikrafttrædelsen af direktiv 2009/21/EF, og som allerede delvis gennemfører visse aspekter vedrørende uddelegering af beføjelser til anerkendte organisationer.

(7)Medlemsstaternes søfartsadministrationer bør med henblik på at opfylde deres flagstatsforpligtelser råde over tilstrækkelige ressourcer, herunder teknisk beslutningskapacitet, der svarer til størrelsen og typen af deres flåde og er baseret på de relevante IMO-krav. For at forbedre den overordnede kvalitative præstation for skibe, der fører en medlemsstats flag, er det også nødvendigt med en harmonisering med henblik på en streng og grundig overvågning, herunder udarbejdelsen af regler og konstruktionsundersøgelser, af de anerkendte organisationer, der udfører flagstatsopgaver på medlemsstaternes vegne.

(8)Der bør ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger fastsættes minimumskriterier og inspektionsmål for disse ressourcer på grundlag af medlemsstaternes praktiske erfaringer, herunder om anvendelsen af inspektører, der ikke udelukkende arbejder for den kompetente myndighed.

(9)Flagstatssynsansvarliges og flagstatsinspektørers deltagelse i et harmoniseret efteruddannelseskursus i kapacitetsopbygning bør sikre lige vilkår for søfartsadministrationerne og bidrage til den kvalitative præstation for skibe, der fører en medlemsstats flag.

(10)Medlemsstaterne bør anvende Unionens maritime informationsudvekslingssystem (SafeSeaNet) og de tjenester, der er oprettet ved direktiv 2002/59/EF 30 , med henblik på såvel overvågning af skibe, der sejler under medlemsstaternes flag, som farvandsovervågning og situationsbevidsthed til søs.

(11)Oprettelse og udvikling af en database, der indeholder væsentlige oplysninger i et elektronisk format om skibe, der fører medlemsstaternes flag, bør bidrage til at fremme udvekslingen af oplysninger, gøre en højkvalitetsflådes præstationer mere gennemsigtige og muliggøre øget overvågning af flagstatens forpligtelser for at sikre lige vilkår mellem søfartsadministrationerne.

(12)Væsentlige oplysninger, herunder elektroniske rapporter og skibscertifikater, der udarbejdes eller udstedes efter en flagstatsinspektion, bør være tilgængelige for alle berørte myndigheder og Kommissionen med henblik på overvågning og en mere effektiv udførelse af enhver form for inspektion.

(13)Den obligatoriske auditordning, der gælder for IMO's medlemsstater, følger standardtilgangen til kvalitetsstyring med henblik på at konstatere, i hvilket omfang medlemsstaterne gennemfører og håndhæver flagstatens forpligtelser og ansvar som fastsat i de obligatoriske IMO-konventioner, som de er part i, for dermed at sikre en konsekvent og effektiv gennemførelse af gældende IMO-instrumenter og bistå medlemsstaterne med kapacitetsopbygning. Medlemsstaterne bør derfor fortsat dokumentere, at de overholder de obligatoriske IMO-instrumenter som krævet i resolution A.1067(28) om rammerne og procedurerne for IMO-medlemsstaternes auditordning, der blev vedtaget af IMO-forsamlingen den 4. december 2013.

(14)Kommissionen bør med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 31 , indbydes og inddrages som observatør af den medlemsstat, der i sin egenskab af flagstat er genstand for en audit, med henblik på at sikre sammenhæng mellem IMO-auditten og Kommissionens vurderinger, der foretages af EMSA via dets besøgs- og inspektionsordning på vegne af Kommissionen for at kontrollere gennemførelsen af EU-lovgivningen om sikkerhed til søs.

(15)For yderligere at forbedre kvaliteten af skibe, der sejler under medlemsstaternes flag, og sikre lige vilkår mellem søfartsadministrationerne bør det præciseres, at kvalitetscertificeringen af de administrative procedurer, der indgår i kvalitetsstyringssystemet i overensstemmelse med ISO-standarder eller tilsvarende, skal dække alle registre, uanset om de er nationale (primære registre) eller internationale (sekundære eller oversøiske), der hører under medlemsstatens ansvar som flagstat. Desuden bør der ske en præcisering af alle tilknyttede aktiviteter, herunder ansvarsområder, bemyndigelse, det indbyrdes forhold samt rapporterings- og kommunikationsmidler for så vidt angår alt flagstatspersonale, der udfører eller deltager i syn eller inspektioner, og for så vidt angår andet personale, der bistår ved udførelsen af inspektioner, og som ikke udelukkende er ansat af medlemsstatens kompetente myndighed, men som kan udføre visse inspektioner, bortset fra lovpligtige syn. For at sikre uafhængighed bør det dokumenteres, at der ikke er nogen interessekonflikt for det involverede personale.

(16)En evaluering og revision af præstationsordningen for flagstater, der baseres på fælles, gennemsigtige, pålidelige og objektive centrale præstationskriterier og bygger på tilsvarende eksisterende ordninger, burde støtte alle medlemsstater i deres kontinuerlige bestræbelser på overholdelse og forbedring.

(17)For at drøfte flagstatsanliggender, herunder tekniske spørgsmål, og lette udvekslingen af ekspertise og oplysninger bør der nedsættes en gruppe på højt plan om flagstatsanliggender bestående af medlemsstaternes nationale myndigheder, flagstatseksperter og -inspektører samt, hvis det er relevant, eksperter fra den private sektor.

(18)Der bør indføres et elektronisk rapporteringsværktøj med henblik på yderligere at fremme en konsekvent indsamling af relevante statistikker, maritime data og oplysninger fra medlemsstaterne.

(19)For at give mulighed for en ajourføring af bestemmelserne i dette direktiv, således at medlemsstaterne kan opfylde deres forpligtelser i henhold til folkeretten i overensstemmelse med direktivet, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ajourføring af bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 32 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(20)De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, bør vedtages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 33 . For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2009/21/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastsætte ensartede foranstaltninger vedrørende mindstekrav til passende ressourcer, der svarer til flådens størrelse og type, og fastsætte en fælles harmoniseret ordning for måling af flagstatens præstationer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(21)Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) bør yde den nødvendige støtte til at sikre gennemførelsen af direktiv 2009/21/EF.

(22)I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(23)Direktiv 2009/21/EF bør derfor ændres —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2009/21/EF

I direktiv 2009/21/EF foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 3 ændres således:

(a)Litra e) affattes således:

"e) "IMO-audit": en audit, der udføres efter bestemmelserne i resolution A.1067(28) ("Framework and Procedures for the IMO Member States Audit") i den gældende affattelse, der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO)".

(b)Følgende litraer tilføjes:

"f)"Konventioner": de konventioner med protokoller og ændringer dertil og tilhørende koder af bindende karakter, i den gældende affattelse, der er defineret i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF 34 , med undtagelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold, 2006 (MLC 2006)

g)"III-koden": del 1 og 2 i resolution A.1070(28) ("IMO Instruments Implementation Code") som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), med undtagelse af punkt 16.1, 18.1, 19, 29, 30, 31 og 32 i del 2

h)"flagstatssynsansvarlig": en offentligt ansat, der er behørigt bemyndiget af og udelukkende arbejder for en medlemsstats kompetente myndighed med henblik på at udføre syn og audit i forbindelse med myndighedscertifikater, og som opfylder kravet om uafhængighed i artikel 8, stk. 1

i)"flagstatsinspektør": en offentligt ansat, der udelukkende arbejder for og er behørigt bemyndiget af en medlemsstats kompetente myndighed til at udføre supplerende flagstatsinspektioner, og som opfylder kravet om uafhængighed i artikel 8, stk. 1 og minimumskriterierne i bilag XI til direktiv 2009/16/EF

j)"andet personale, der bistår ved udførelsen af inspektioner": en person, der ikke udelukkende er ansat af, men indgår i et kontraktligt forhold med medlemsstatens kompetente myndighed, og som er behørigt bemyndiget af denne og må udføre visse inspektioner, bortset fra lovpligtige syn, som specificeret af den kompetente myndighed, og som opfylder de kriterier vedrørende kommunikation, kvalifikationer og uafhængighed, der er fastsat i artikel 8, stk. 1

k)"supplerende flagstatsinspektion": en inspektion om bord, der ikke fører til certificering

j) "HSSC": resolution A.1156(32) ("Survey Guidelines under the Harmonised System of Survey and Certification (HSSC)", 2021, i den gældende affattelse som vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO)".

(2)Artikel 4, stk. 1, affattes således:

"1. Inden den pågældende medlemsstat giver tilladelse til drift af et skib, som har fået ret til at føre dens flag, træffer den de foranstaltninger, den finder relevante, for at sikre, at det pågældende skib opfylder de gældende internationale regler og forskrifter. Den undersøger navnlig skibets sikkerhedshistorie ved hjælp af inspektionsrapporterne og certifikaterne i den database, der er omhandlet i artikel 6a. Den rådfører sig om nødvendigt med den tidligere flagstat for at få fastslået, hvorvidt udestående fejl og mangler eller sikkerhedsspørgsmål, som sidstnævnte har konstateret, fortsat ikke er afhjulpet."

(3)Følgende indsættes som artikel 4a-4c:

"Artikel 4a

Sikkerheden på skibe, der fører en medlemsstats flag

1.    Med hensyn til international skibsfart anvender medlemsstaterne fuldt ud de obligatoriske flagstatsrelaterede bestemmelser, der er fastsat i IMO-konventionerne, i overensstemmelse med betingelserne og for de skibe, der er omhandlet deri, og anvender III-koden i bilaget til dette direktiv, med undtagelse af punkt 16.1, 18.1, 19, 29, 30, 31 og 32 i del 2.

2.    Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at skibe, der har ret til at føre deres flag, overholder internationale regler og standarder. Disse foranstaltninger omfatter følgende:

(a)forbud mod, at skibe afsejler, før de opfylder de internationale regler og standarder

(b)sikring af, at skibe, der har ret til at føre deres flag, er blevet synet i overensstemmelse med retningslinjerne for syn i henhold til det harmoniserede system for syn og certificering (HSSC), og

(c)udførelse af supplerende flagstatsinspektioner af skibe for at kontrollere, at skibets faktiske tilstand er i overensstemmelse med de certifikater, det medfører.

3.Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle fejl og mangler, der er bekræftet eller konstateret ved en inspektion, der er udført i henhold til stk. 2, litra c), udbedres.

4.Når en inspektion er afsluttet, udarbejder flagstatsinspektøren en rapport på grundlag af bilag IX til direktiv 2009/16/EF."

"Artikel 4b

Krav til sikkerhed og forebyggelse af forurening

1. Hver medlemsstat sikrer, at dens administration råder over passende ressourcer, der svarer til størrelsen og typen af dens flåde, navnlig med henblik på at opfylde forpligtelserne i artikel 4a og nærværende artikels stk. 2 og 3.

2. Hver medlemsstat sikrer, at der føres tilsyn med de aktiviteter, der udføres af flagstatssynsansvarlige, flagstatsinspektører og anerkendte organisationer, og deltager i den EU-ordning for tilsyn med anerkendte organisationer, der oprettes af gruppen på højt plan om flagstatsanliggender som omhandlet i artikel 9a, stk. 1.

3. Hver medlemsstat opbygger eller opretholder en kapacitet til konstruktionsundersøgelse og teknisk beslutningstagning, der svarer til størrelsen og typen af dens flåde.

4. For at sikre en harmonisering af de supplerende flagstatsinspektioner, der er omhandlet i artikel 4a, stk. 2, litra c), vedtager Kommissionen efter høring af gruppen på højt plan om flagstatsanliggender som omhandlet i artikel 9a, stk. 1, gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge ensartede foranstaltninger vedrørende minimumskravene til gennemførelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 10, stk. 2."

"Artikel 4c

Fælles kapacitetsopbygning for flagstatens personale

1. Medlemsstaterne sikrer, at personale, der har ansvaret for at udføre, eller som udfører syn, inspektioner og audit af skibe og rederier, er omfattet af den harmoniserede ordning, jf. stk. 2.

2. Kommissionen, der indhenter rådgivning fra gruppen på højt plan om flagstatsanliggender som omhandlet i artikel 9a, stk. 1, opretter en fælles ordning for kapacitetsopbygning (efteruddannelse på nationalt plan) for medlemsstaternes flagstatssynsansvarlige og flagstatsinspektører og holder den ajour under hensyntagen til nye teknologier og nye eller yderligere forpligtelser, der følger af de relevante internationale instrumenter."

(4)Artikel 5 ændres således:

(a)Det eneste stykke nummereres som stk. 1.

(b)Følgende tilføjes som stk. 2:

35 "2. Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører et passende kontrol- og overvågningsprogram, der, hvor det er relevant, gør brug af Unionens maritime informationsudvekslingssystem ("SafeSeaNet"), der er omhandlet i artikel 22a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF og bilag III dertil, med henblik på at sikre en rettidig reaktion på de situationer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, samt sikkerhedshændelser og formodet forurening."

(5)Artikel 6 affattes således:

"Artikel 6

Elektroniske oplysninger og udveksling

1.Medlemsstaterne sikrer, at mindst følgende oplysninger om skibe, der fører deres flag, opbevares og gøres tilgængelige i et elektronisk format, der er kompatibelt og interoperabelt med Unionens maritime sikkerhedsdatabaser:

(a)skibets kendetegn (navn, IMO-nummer, mv.)

(b)myndighedscertifikaterne (fuldstændige, foreløbige eller midlertidige), herunder datoer for syn, eventuelle yderligere og supplerende syn og audit

(c)navnet på de anerkendte organisationer, der har deltaget i certificering og klassificering af skibet

(d)navnet på den kompetente myndighed, der har foretaget inspektion af skibet i henhold til bestemmelserne om havnestatskontrol, og datoerne for disse inspektioner

(e)resultatet af inspektioner som led i havnestatskontrol (fejl og mangler: ja eller nej, tilbageholdelse: ja eller nej

(f)navnet på skibe, der er ophørt med at føre den pågældende medlemsstats flag i de foregående 12 måneder

(g)rapport(er), der er udarbejdet efter et flagstatssyn eller en flagstatsinspektion, der er foretaget i henhold til artikel 4a, stk. 2, litra b) eller c).

2. Oplysningerne sendes til den inspektionsdatabase, der er fastsat bestemmelser om i artikel 6a. Der sendes også en kopi af inspektionsrapporten til skibsføreren."

(6)Følgende indsættes som artikel 6a:

"Artikel 6a

Inspektionsdatabase

1. Kommissionen opretter, vedligeholder og ajourfører en inspektionsdatabase, der indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6. Alle medlemsstater forbindes til denne database. Inspektionsdatabasen skal være baseret på den inspektionsdatabase, der er omhandlet i artikel 24 i direktiv 2009/16/EF, og skal have samme funktionaliteter som sidstnævnte database.

2. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne vedrørende inspektioner, der gennemføres i overensstemmelse med dette direktiv, herunder oplysninger om fejl og mangler, overføres til inspektionsdatabasen uden ophold, så snart den eller de rapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 4a, stk. 4, er afsluttet.

3. Kommissionen sikrer, at inspektionsdatabasen gør det muligt at hente alle relevante oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv på grundlag af de inspektionsdata, som medlemsstaterne indberetter.

36 4. Medlemsstaterne skal have adgang til alle de oplysninger, der er registreret i den inspektionsdatabase, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og til den inspektionsordning, der er omhandlet i direktiv 2009/16/EF. Intet i dette direktiv er til hinder for, at sådanne oplysninger udveksles mellem de relevante kompetente myndigheder i og mellem medlemsstaterne, med Kommissionen eller med Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002.

5. Medlemsstaterne sikrer, at de myndighedscertifikater, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), overføres elektronisk til den inspektionsdatabase, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, ved hjælp af de funktionelle og tekniske specifikationer for en harmoniseret elektronisk meldegrænseflade, der er fastsat bestemmelser om i artikel 24a i direktiv 2009/16/EF."

(7)Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

Overvågning af medlemsstaternes overholdelse og præstationer

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at blive omfattet af en IMO-audit af deres administration mindst en gang hvert syvende år og offentliggør resultatet af auditten samt eventuelle afhjælpende foranstaltninger i databasen for Global Integrated Shipping Information System (GISIS), som er oprettet af IMO. Medlemsstaterne stiller desuden de samme oplysninger til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om fortrolighed.

2. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen med bistand fra EMSA kan deltage i IMO-auditprocessen som observatør, og at enhver auditrapport og oplysninger om efterfølgende foranstaltninger, der er truffet, omgående stilles til rådighed for Kommissionen.

37 3. For at sikre en effektiv gennemførelse af dette direktiv, for at overvåge flagstatsoverholdelsen generelt og overvåge, hvordan EU-ordningen for tilsyn med anerkendte organisationer fungerer, indsamler Kommissionen de nødvendige oplysninger og aflægger besøg i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel xx i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) xx/xx [EMSA-forordningen - skal vedtages]."

(8)Artikel 8 ændres således:

(a)Stk. 1 affattes således:

"Hver medlemsstat indfører og vedligeholder et kvalitetsstyringssystem, der omfatter alle registre under dens myndighed for alle flagstatsrelaterede aktiviteter, der udøves af dens administration. Et sådant kvalitetsstyringssystem skal være certificeret i overensstemmelse med gældende internationale kvalitetsstandarder.

Kvalitetsstyringssystemet skal definere ansvarsområder, bemyndigelse og det indbyrdes forhold mellem alt flagstatspersonale, herunder andet personale, der bistår ved udførelsen af inspektioner, som leder, udfører og kontrollerer arbejde, der har relation til og indvirker på sikkerhed og forebyggelse af forurening. Dette ansvar skal dokumenteres med angivelse af typen og omfanget af det inspektionsarbejde, der kan udføres af andet personale, der bistår ved udførelsen af inspektioner, og det skal også præciseres, hvordan dette personale skal kommunikere og rapportere.

Hver medlemsstat sikrer, at andet personale, der bistår ved udførelsen af inspektioner, har den nødvendige uddannelse og efteruddannelse og bliver overvåget svarende til de opgaver, de er bemyndiget til at udføre.

Alt personale, der udfører et syn eller en inspektion, skal underskrive en erklæring om, at der ikke foreligger interessekonflikter, der attesterer deres uafhængighed i forhold til det arbejde, der skal udføres, og som opbevares af medlemsstatens ansvarlige myndighed."

(b)Følgende stykker tilføjes:

"2a. Medlemsstaterne evaluerer hvert år deres præstationer og udpeger områder, hvor der kan foretages forbedringer, på grundlag af resultaterne af de aktiviteter, der udføres inden for rammerne af kvalitetsstyringssystemet som omhandlet i denne artikels stk. 1, og flagstatens præstationer, jf. nærværende artikels stk. 2b samt artikel 7.

2b. For at sikre en fælles harmoniseret præstationsordning med henblik på stk. 2a vedtager Kommissionen efter høring af den gruppe på højt plan om flagstatsanliggender, der er omhandlet i artikel 9a, stk. 1, gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge de nærmere bestemmelser for en revideret præstationsordning, jf. nærværende artikels stk. 2. Gennemførelsesretsakterne vedtages i henhold til artikel 10, stk. 2.

Der skal ved evalueringen af flagstaternes præstationer bl.a. tages hensyn til resultaterne af flagstatsinspektioner, tilbageholdelsesprocenten ved havnestatskontrol, ulykkesstatistikker, kommunikations- og informationsprocedurer, statistikker over årlige tab (dog ikke konstruktivt totaltab) samt eventuelle andre egnede præstationsindikatorer, med henblik på at konstatere, om personalet, ressourcerne og de administrative procedurer er tilstrækkelige med henblik på opfyldelse af flagstaternes forpligtelser.

2c. Kommissionen offentliggør og ajourfører oplysninger om flagstaternes præstationer på et offentligt websted."

(9)Artikel 9 udgår.

(10)Følgende nye artikler indsættes:

"Artikel 9a

Gruppe på højt plan om flagstatsanliggender

1. Kommissionen nedsætter en gruppe på højt plan om flagstatsanliggender, som skal drøfte flagstatsspørgsmål og lette udvekslingen af erfaringer mellem medlemsstaternes nationale myndigheder og flagstatseksperter og -inspektører, herunder eventuelt fra den private sektor.

Gruppen på Højt Plan vedrørende Flagstatsanliggender sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne og for Kommissionen bistået af EMSA.

Den vedtager selv sin forretningsorden.

2. Gruppen på Højt Plan vedrørende Flagstatsanliggender har bl.a. til opgave at:

(a)fremsætte henstillinger om en fælles tilgang til flagstatsinspektioner, procedurer og retningslinjer for kontrol med skibe

(b)bistå Kommissionen med at udarbejde et fælles rapporteringsformat, herunder en tidsplan for flagstatsinspektioner/overvågning af anerkendte organisationer

(c)bistå Kommissionen med at udvikle den tekniske metode til fastlæggelse af, hvad der udgør passende ressourcer, der svarer til flådens størrelse og type, jf. artikel 4b

(d)bistå Kommissionen med at udpege eventuelle foranstaltninger med henblik på at forbedre den kapacitetsopbygning, der er omhandlet i artikel 4c, navnlig med hensyn til at holde viden om ændringer i konventioner og som følge af nye teknologier ajour

(e)udarbejde og gennemføre EU-ordningen for tilsyn med og overvågning af anerkendte organisationer som omhandlet i artikel 7

(f)yde vejledning i, hvordan oplysningerne i Unionens relevante maritime databaser kan anvendes til at forberede flagstatsinspektioner/overvågning af anerkendte organisationer med henblik på større effektivitet i forbindelse med anvendelsen/sammenlægningen af ressourcer til overvågning af anerkendte organisationer, f.eks. opdeling på fokusområder

(g)bistå Kommissionen med den tekniske udvikling af de præstationskriterier, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2b

(h)bistå Kommissionen med at udarbejde vejledning, modeller og lignende med henblik på de rapporteringsforpligtelser, der er omhandlet i artikel 9b

(i)bistå med analyse af flagstatens præstationer, audit af kvalitetsstyringssystemer og IMO-audit i form af sammenligning af resultater og opfølgende foranstaltninger for at fastlægge bedste praksis

(j)bistå Kommissionen med at udpege eventuelle foranstaltninger med henblik på at fastlægge:

i)harmoniserede procedurer for anvendelsen af undtagelser og ækvivalente bestemmelser i henhold til IMO-konventionerne

ii)harmoniserede fortolkninger af spørgsmål i konventionerne, der er overladt til administrationernes skøn

iii)ensartede fortolkninger af bestemmelserne i konventionerne."

"Artikel 9b

Oplysninger og data

Kommissionen opretter et elektronisk rapporteringsværktøj til indsamling af oplysninger og data fra medlemsstaterne vedrørende dette direktiv. Medlemsstaterne underretter regelmæssigt og mindst en gang om året Kommissionen om:

(a)forvaltningen af kravene til sikkerhed og forebyggelse af forurening

i) størrelsen, angivet i bruttotonnage, og alderen af deres flåde af konventionelle skibe 

ii)antallet af flagstatsinspektører/flagstatssynsansvarlige/auditorer og andet personale, der bistår ved udførelsen af inspektioner 

iii)antallet af flagstatssyn, -inspektioner og -audit, som de har udført som flagstater

iv)antallet af skibe, der skifter til eller fra en medlemsstats flag, angivet efter skibstype og oprindelses- eller bestemmelsesland

(b)kvalitetsstyring og audit

i)planlagte eller bekræftede datoer for IMO-audit 

ii)planlagte eller bekræftede datoer for audit af kvalitetsstyringssystemet samt omfanget af kvalitetsstyringssystemets certificering

(c)delegering af beføjelser

i)anerkendte organisationer, delegerede opgaver og certifikater udstedt på medlemsstatens vegne."

(11)Artikel 10 affattes således:

"Artikel 10

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse."

(12)Følgende indsættes som artikel 10a:

"Artikel 10a

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10b vedrørende ændringer af bilag 1 for at tage hensyn til nye flagstatsrelaterede bestemmelser og forpligtelser, der er udarbejdet på internationalt plan, navnlig i IMO.

Ændringer af IMO-konventionerne og IMO's Instruments Implementation Code (III-koden) kan i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2099/2002 udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde."

(13)Følgende indsættes som artikel 10b:

"Artikel 10b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den [xx] 202X. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.Den i artikel 10a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

(14)Teksten i bilaget til dette direktiv indsættes som bilag til direktiv 2009/21/EF.

Artikel 2

Gennemførelse

1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [OP: indsæt venligst datoen: et år efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT (AGENTURER)

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget vedrører 

◻ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 38  

☑ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning ◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltninger 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål 

1.4.2.Specifikt/specifikke mål 

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.4.Resultatindikatorer 

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻    Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

☑ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ [ikke relevant]

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 39   

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen via

–◻    gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

◻ organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt.

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 

i mio. EUR (tre decimaler)

 
Budgetvirkningerne ud over den nuværende FFR er en vejledende oversigt, der ikke foregriber den fremtidige FFR-aftale.  

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

Budgetvirkningerne ud over den nuværende FFR er en vejledende oversigt, der ikke foregriber den fremtidige FFR-aftale.

3.2.2.Anslåede virkninger for EMSA's bevillinger 

–☑    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Beløbene afspejler, hvor det er relevant, summen af Unionens bidrag til agenturet og agenturets øvrige indtægter (gebyrer og afgifter).

3.2.3.Anslåede virkninger for EMSA's menneskelige ressourcer 

3.2.3,1.Resumé

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler) Beløbene afspejler, hvor det er relevant, summen af Unionens bidrag til agenturet og agenturets øvrige indtægter (gebyrer og afgifter).

Budgetvirkningerne ud over den nuværende FFR er en vejledende oversigt, der ikke foregriber den fremtidige FFR-aftale.

Personalebehov (i årsværk):

Budgetvirkningerne ud over den nuværende FFR er en vejledende oversigt, der ikke foregriber den fremtidige FFR-aftale.

EMSA vil begynde at forberede ansættelsen, så snart forslaget er vedtaget. Omkostningerne anslås ud fra den antagelse, at de to fuldtidsækvivalenter ansættes pr. 1. juli 2025. Der er derfor kun behov for 50 % af HR-udgifterne i det første år.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

–☑    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele enheder (eller højst med en decimal)

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

–☑    Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

–☑    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

–◻    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 48 .

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–☑    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Det angives, hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1)    EUT L 131 af 28.5.2009, s. 132.

(2)    UNCLOS blev undertegnet i 1982. Den Europæiske Union ratificerede UNCLOS i 1984. https://www.un.org/Depts/los/convention_agreements/texts/unclos/UNCLOS-TOC.htm

(3)    Selv om jurisdiktionen og håndhævelsen om bord hører henunder flagstatens ansvar, er det Den Internationale Søfartsorganisation (www.imo.org), der forestår udarbejdelsen af regler og bestemmelser på internationalt plan. IMO er en særorganisation under FN. Alle EU-medlemsstaterne er medlemmer af IMO. Den Europæiske Union er ikke medlem, men Kommissionen har ligesom mange andre observatørstatus i sin egenskab af mellemstatslig organisation (IGO).

(4)    De internationale regler omfatter f.eks. den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS 74), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL 73/78), den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW), den internationale konvention om lastelinjer, 1966, konventionen om internationale søvejsregler af 1972 (COLREG 72) osv. Reglerne vedrørende arbejds- og levevilkårene om bord på skibe er fastsat af et andet FN-agentur, nemlig Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO).

(5)    Når der henvises til "sikkerhed", omfatter dette søfartssikkerhed generelt, søfartssikring og forureningsforebyggelse.

(6)    Dvs. være i besiddelse af alle relevante certifikater udstedt af flagstaten for den pågældende skibstype, inden driften påbegyndes.

(7)    Et fartøjs "flagstat" er den jurisdiktion, i henhold til hvis lovgivning fartøjet er registreret, dvs. at det er fartøjets nationalitet. I henhold til UNCLOS må et skib kun føre én stats flag og er underlagt denne flagstats enekompetence, idet flagstaten er ansvarlig for skibets ageren og overholdelse af sikkerheds- og miljøbeskyttelseskravene.

(8)    EUT L 131 af 28.5.2009, s. 114.

(9)    Som krævet i henhold til det harmoniserede system for syn og certificering (HSSC, IMO-resolution A.1140(31) af 2019).

(10)    Det er kun med sådanne lovpligtige sikkerhedscertifikater, at skibet kan forsikres, og uden forsikring må skibet normalt ikke sejle.

(11)    Forordning (EF) nr. 391/2009 og direktiv 2009/15/EF.

(12)    EUT C 466 af 7.12.2022, s. 24.

(13)    IMO har imidlertid ingen håndhævelsesbeføjelser.

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvar for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold, 2006 (EUT L 329 af 10.12.2013, s. 1).

(15)    Fastsat i direktiv 2002/59/EF.

(16)    Direktiv (EU) 2017/2110 af 15. november 2017 om en inspektionsordning med henblik på sikker drift af ro-ro-passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i rutefart og om ændring af direktiv 2009/16/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/35/EF (EUT L 315 af 30.11.2017).

(17)    EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57.

(18)    EUT L 131 af 28.5.2009, s. 114.

(19)    Forordning (EF) nr. 391/2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 11) og direktiv 2009/15/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 47).

(20)    Direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10).

(21)    EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1.

(22)    Direktiv (EU) 2017/2110 om en inspektionsordning med henblik på sikker drift af ro-ro-passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i rutefart (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 61).

(23)    Spørgsmålet henhører formelt og juridisk under Unionens enekompetence som anerkendt i Rådets afgørelse 2013/268/EU om fastlæggelse af den holdning, som medlemsstaterne skulle følge i IMO på det tidspunkt (i 2013) for at nå til enighed om III-koden og IMO-auditten.

(24)    SWD (2018) 232 final

(25)    SWD (2018) 228 final

(26)    EMSA foretager sådanne besøg som led i sine kerneopgaver i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed. Der forventes derfor ingen yderligere omkostninger.

(27)    EUT C af , s. .

(28)    EUT C af , s. .

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 114).

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10).

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).

(32)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(34)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57).

(35)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10).

(36)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) xx/xx ...[EMSA-forordningen].

(38)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) eller b).

(39)    Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx

(40)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(41)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(42)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(43)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(44)    Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikt/specifikke mål".

(45)    KA = kontraktansatte, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, V = vikarer, JMD = juniormedarbejdere i delegationerne.

(46)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(47)    Primært for EU's samhørighedsfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF).

(48)    Jf. artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.

(49)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.6.2023

COM(2023) 272 final

BILAG

til

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2009/21/EF om opfyldelse af kravene til flagstater

{SEC(2023) 210 final} - {SWD(2023) 165 final} - {SWD(2023) 166 final}

BILAG

"BILAG

Resolution A.1070(28)

(vedtaget den 4. december 2013)

KODEN FOR GENNEMFØRELSE AF IMO-INSTRUMENTER (III-KODEN)

DEL 1 - FÆLLES OMRÅDER

Formål

1.Formålet med denne kode er at højne sikkerheden til søs, forbedre beskyttelsen af havmiljøet og støtte staterne i gennemførelsen af organisationens instrumenter.

2.De forskellige stater vil anskue denne kode i lyset af deres egen situation og bør kun være forpligtet til at gennemføre de instrumenter, som de er kontraherende stat eller part i. Nogle stater spiller som følge af deres geografiske beliggenhed og andre forhold en større rolle som flagstat end som havnestat eller kyststat, mens andre spiller en større rolle kyststat eller havnestat end som flagstat.

Strategi

3.    For at opfylde formålet med denne kode anbefales det, at en stat:

.1 udarbejder en overordnet strategi for at sikre, at dens internationale forpligtelser og ansvar som flag-, havne- og kyststat opfyldes

.2 fastlægger en metode til overvågning og vurdering af, om strategien sikrer en effektiv gennemførelse og håndhævelse af de relevante internationale obligatoriske instrumenter, og

.3 løbende reviderer strategien for at opnå, opretholde og forbedre den overordnede organisatoriske præstation og kapacitet som flag-, havne- og kyststat.

Generelt

4.I henhold til de almindelige bestemmelser i traktatretten og IMO-konventionerne bør staterne være ansvarlige for at offentliggøre love og bestemmelser og for at træffe alle øvrige foranstaltninger, der er nødvendig for, at disse instrumenter får deres fulde virkning med henblik på at garantere sikkerheden for menneskeliv på søen og beskytte havmiljøet.

5.Staterne bør, når de træffer foranstaltninger til at forebygge, begrænse og bekæmpe forurening af havmiljøet, handle således, at der hverken direkte eller indirekte overføres skade eller fare fra et område til et andet, eller at en type af forurening omdannes til en anden.

Anvendelsesområde

6.Koden har til formål at behandle de aspekter, der er nødvendige for, at en kontraherende stat eller part kan give fuld virkning til bestemmelserne i de gældende internationale instrumenter, som den er kontraherende stat eller part i, og som vedrører:

.1 sikkerhed for menneskeliv på søen

.2 forebyggelse af forurening fra skibe

.3 standarder for uddannelse, sønæring og vagthold for søfarende

.4 lastelinjer

.5 tonnagemåling af skibe og

.6 bestemmelser om forebyggelse af kollisioner til søs.

7.Følgende områder bør overvejes og behandles i forbindelse med udarbejdelsen af politikker, lovgivning, tilknyttede regler, bestemmelser og administrative procedurer for statens gennemførelse og håndhævelse af dette ansvar og disse forpligtelser:

.1 jurisdiktion

.2 organisation og myndighed

.3 love, regler og bestemmelser

.4 bekendtgørelse af de gældende internationale obligatoriske instrumenter, regler og bestemmelser

.5 håndhævelsesordninger

.6 funktioner vedrørende kontrol, syn, inspektion, audit, verifikation, godkendelse og certificering

.7 udvælgelse, anerkendelse, autorisation, delegering af beføjelser til og overvågning af anerkendte organisationer, alt efter hvad der er relevant, og udpegede synsansvarlige

.8 undersøgelser, der skal indberettes til organisationen, og

.9 rapportering til organisationen og andre administrationer.

Indledende foranstaltninger

8.Når et nyt eller ændret instrument, der er vedtaget af organisationen, træder i kraft for en stat, bør denne stats regering være i stand til at gennemføre og håndhæve dets bestemmelser ved en passende national lovgivning og stille den fornødne infrastruktur til rådighed til gennemførelsen og håndhævelsen. Det betyder, at statens regering bør:

.1 kunne indføre lovgivning, som i administrative, tekniske og sociale anliggender giver reel jurisdiktion og kontrol over for skibe, der fører statens flag, og især tilvejebringe retsgrundlag for de generelle krav til skibsregistre, inspektion af skibe, lovgivning om sikkerhed og forureningsforebyggelse for sådanne skibe og udstedelse af dertil knyttede regler

.2 have retsgrundlag for håndhævelse af de nationale love og bestemmelser, herunder undersøgelses- og sanktionsprocedurer, og

.3 råde over tilstrækkeligt personale med søfartsekspertise til at bistå med indførelsen af den nødvendige nationale lovgivning og opfylde alle statens forpligtelser, herunder den rapportering, der kræves i henhold til de respektive konventioner.

Meddelelse af oplysninger

9.Staten bør underrette alle berørte parter om sin strategi, jf. punkt 3, herunder oplysninger om den nationale lovgivning.

Registre

10.Der bør oprettes og vedligeholdes registre til dokumentation af, at kravene er opfyldt, og at staten reelt udøver sin funktion. Registre bør altid være læselige, umiddelbart kunne identificeres og kunne genfindes. Der bør fastsættes en dokumenteret procedure for definering af, hvilke kontroller der er behov for ved identifikation, lagring, beskyttelse, genfinding, opbevaringstid og sløjfning af registre.

Forbedring

11.Staterne bør løbende forbedre de foranstaltninger, de har truffet til gennemførelse af de konventioner og protokoller, som de har accepteret. Forbedringerne bør opnås ved, at den nationale lovgivning anvendes og håndhæves konsekvent og effektivt, og at der føres kontrol med overholdelsen.

12.Staten bør fremme en kultur, der giver de bedste forudsætninger for at gøre sikkerheden til søs og miljøbeskyttelsen mere effektiv, hvilket bl.a. kan omfatte:

.1 løbende uddannelsesprogrammer vedrørende sikkerhed og forureningsforebyggelse

.2 regionale og nationale øvelser i sikkerhed og forureningsforebyggelse, som involverer et bredt spektrum af søfartsrelaterede nationale, regionale og internationale organisationer, rederier og søfarende, og

.3 anvendelse af belønnings- og incitamentsordninger for rederier og søfarende i forbindelse med forbedring af sikkerheden og forureningsforebyggelse.

13.Endvidere bør staten tage skridt til at påvise og fjerne årsagerne til manglende overensstemmelse, så gentagelser undgås, f.eks. ved at:

.1 gennemgå og analysere tilfælde af manglende overensstemmelse

.2 træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger og

.3 tage de korrigerende foranstaltninger, der er truffet, op til revision.

14.Staten bør se på, hvad der skal gøres for at fjerne mulige årsager til manglende overensstemmelse, så gentagelser undgås.

DEL 2 - FLAGSTATER

15.For reelt at opfylde deres ansvar og forpligtelser bør flagstater:

.1 ved udstedelse af national lovgivning og retningslinjer føre en politik, der bidrager til gennemførelse og håndhævelse af kravene i alle de konventioner og protokoller om sikkerhed og forebyggelse af forurening, som de er part i, og

.2 fordele ansvaret i deres administrationer for at ajourføre og revidere den vedtagne politik på de relevante områder, hvis det er nødvendigt.

16.En flagstat bør tilvejebringe ressourcer og råde over procedurer til administrering af et sikkerheds- og miljøbeskyttelsesprogram, der som minimum består af følgende:

.1 administrative instrukser til gennemførelse af gældende internationale regler og bestemmelser og udarbejdelse og formidling af eventuelt påkrævede nationale fortolkningsbestemmelser, herunder certifikater, der er udstedt af et klassifikationsselskab, der er anerkendt af flagstaten i overensstemmelse med SOLAS' regel XI-1/1, og som kræves af flagstaten med henblik på at dokumentere overholdelse af strukturelle, mekaniske, elektriske og/eller andre krav i en international konvention, som flagstaten er part i, eller et krav i flagstatens nationale lovgivning

.2 overholdelse af kravene i de gældende internationale instrumenter ved hjælp af et audit- og inspektionsprogram, der er uafhængigt både af de forvaltningsorganer, der udsteder de krævede certifikater og relevante dokumenter, eller/og af de enheder, der af flagstaten er bemyndiget til at udstede de krævede certifikater og relevante dokumenter

.3 overholdelse af kravene vedrørende internationale standarder for uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold. Dette omfatter bl.a.:

.1 uddannelse, bedømmelse af kvalifikationer og udstedelse af kvalifikationsbeviser til søfarende

.2 beviser og påtegninger, der på korrekt vis afspejler de søfarendes kompetencer dels ved hjælp af den korrekte terminologi, dels med udtryk, der er identiske med dem, der benyttes i de dokumenter om sikker bemanding, der er udstedt til skibet

.3 gennemførelse af en uvildig undersøgelse af anmeldte fejl og mangler, der er opstået, fordi indehavere af beviser eller påtegninger, der er udstedt af den pågældende stat, har handlet eller undladt at handle, hvilket kan udgøre en direkte trussel for sikkerheden for liv og ejendom til søs eller for havmiljøet

.4 ordninger for inddragelse, suspension eller annullering af beviser eller påtegninger, der er udstedt af staten, når det er berettiget, og når det er nødvendigt for at forhindre svig

.5 administrative systemer, herunder for uddannelses-, bedømmelses- og bevisudstedelsesvirksomhed, der finder sted inden for en anden stats rammer, der er af en sådan beskaffenhed, at flagstaten påtager sig ansvaret for at garantere kompetencen hos skibsførere, officerer og andre søfarende om bord på skibe, der har ret til at føre dens flag

.4 undersøgelse af ulykker og korrekt og hurtigt håndtering af sager vedrørende skibe, der er påpeget fejl og mangler ved, og

.5 udvikling, dokumentation og fremlæggelse af vejledning vedrørende de krav i de relevante internationale instrumenter, som administrationen er tilfreds med.

17.    En flagstat bør sikre, at skibe, der har ret til at føre dens flag, er tilstrækkeligt og effektivt bemandet under hensyntagen til de relevante gældende foranstaltninger, som f.eks. de principper for sikker bemanding, der er vedtaget af organisationen.

Delegering af beføjelser

18.En flagstat, der udelukkende for skibe, der har ret til at føre dens flag, bemyndiger en anerkendt organisation til på dens vegne at udføre syn, inspektioner og audit, udstede certifikater og dokumenter, mærke skibe og udføre andet lovpligtigt arbejde som krævet i henhold til organisationens konventioner eller i henhold til dens nationale lovgivning, bør sørge for, at sådanne bemyndigelser er i overensstemmelse med de gældende krav i de internationale obligatoriske instrumenter med henblik på:

.1 at forvisse sig om, at den anerkendte organisation har tilstrækkelige tekniske ressourcer samt ledelses- og forskningsressourcer til at udføre de opgaver, den får pålagt, i overensstemmelse med de krævede standarder, der er fastsat i organisationens relevante instrumenter for anerkendte organisationer, der handler på administrationens vegne

.2 at der som grundlag for bemyndigelsen foreligger en formel skriftlig aftale mellem administrationen og den anerkendte organisation, der som minimum indeholder de dele, der er fastsat i organisationens relevante instrumenter, eller tilsvarende retligt bindende ordninger, og som kan være baseret på modellen til aftale om autorisation af anerkendte organisationer, der handler på administrationens vegne

.3 at udstede præcise instrukser for, hvad den anerkendte organisation skal foretage sig, hvis det konstateres, at et skib er uegnet til at afsejle uden fare for skibet eller de ombordværende personer, eller at det frembyder en urimelig risiko for skade på havmiljøet

.4 at give den anerkendte organisation rådighed over alle relevante bestemmelser i national ret og fortolkninger heraf, der gennemfører konventionerne, og kun for så vidt angår skibe, der har ret til at føre dens flag, præcisere, om yderligere standarder fastsat af administrationen på nogen måde går videre end konventionskravene, og

.5 at kræve, at den anerkendte organisation fører et register, som administrationen kan få data fra til hjælp ved fortolkning af kravene i de gældende internationale instrumenter.

19.Ingen flagstat bør give sine anerkendte organisationer mandat til på andre skibe end dem, der har ret til at føre dens flag, at stille krav vedrørende deres klassifikationsregler, krav, procedurer eller gennemførelse af andre lovbestemte certificeringsprocesser ud over konventionskravene og organisationens obligatoriske instrumenter.

20.Flagstaten bør oprette eller med tilstrækkelige ressourcer medvirke i et tilsynsprogram for overvågning og kommunikation med den eller de anerkendte organisationer, således at opfyldelsen af dens internationale forpligtelser sikres ved:

.1 at den udøver sin beføjelse til at gennemføre supplerende syn for at sikre, at skibe, der har ret til at føre dens flag, rent faktisk opfylder kravene i de gældende internationale instrumenter

.2 at den udfører supplerende syn efter behov for at sikre, at skibe, der har ret til at føre dens flag, opfylder de nationale krav, der supplerer de obligatoriske internationale obligatoriske krav, og

.3 at den stiller personale til rådighed, som nøje kender flagstatens og de anerkendte organisationers regler og bestemmelser og er til rådighed til at føre effektivt tilsyn med de anerkendte organisationer.

21.En flagstat, der giver en eller flere synsansvarlige bemyndigelse til at udføre syn, audit og inspektioner på dens vegne, bør sørge for, at bemyndigelsen er i overensstemmelse med retningslinjerne i punkt 18, særlig underpunkt .3 og .4.

Håndhævelse

22.En flagstat bør træffe alle foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at skibe, der har ret til at føre dens flag, og enheder og personer under dens jurisdiktion overholder internationale regler og standarder, således at dens internationale forpligtelser opfyldes. Sådanne foranstaltninger bør bl.a. omfatte:

.1 forbud mod, at skibe, der har ret til at føre dens flag, afsejler, før de opfylder kravene i internationale regler og standarder

.2 periodisk inspektion af skibe, der har ret til at føre dens flag, for at kontrollere, at skibets faktiske tilstand og dets besætning er i overensstemmelse med de certifikater, som skibet medfører

.3 den synsansvarliges sikring under den periodiske inspektion som omhandlet i underpunkt .2 af, at de søfarende, der er påmønstre skibet, er fortrolige med:

.1 deres opgaver og

.2 skibets indretning, installationer, udstyr og procedurer

.4 sikring af, at skibets besætningsmedlemmer sammen effektivt kan koordinere deres indsats i en nødsituation og ved varetagelsen af funktioner, som er afgørende for sikkerheden eller for forebyggelse eller begrænsning af forurening

.5 fastsættelse af sanktioner i nationale love og bestemmelser, som er tilstrækkeligt strenge til at forhindre, at skibe, der har ret til at føre dens flag, overtræder internationale regler og standarder

.6 retsforfølgning – efter en forudgående undersøgelse – af skibe, der har ret til at føre dens flag, hvis de har overtrådt internationale regler eller standarder, uanset hvor overtrædelsen har fundet sted

.7 fastsættelse af sanktioner i nationale love og bestemmelser, som er tilstrækkeligt strenge til at afskrække personer, der er indehavere af kvalifikationsbeviser eller påtegninger, der er udstedt under dens myndighed, fra at overtræde internationale regler og standarder, og

.8 retsforfølgning – efter en forudgående undersøgelse – af personer, der er indehavere af kvalifikationsbeviser eller påtegninger, hvis de har overtrådt internationale regler eller standarder, uanset hvor overtrædelsen har fundet sted.

23.En flagstat bør udarbejde og indføre et kontrol- og overvågningsprogram, således at der kan:

.1 foretages hurtig og grundig undersøgelse af ulykker med rapportering til organisationen, hvis det er relevant

.2 indsamles statistiske data, således at problemområder kan udpeges ved hjælp af trendanalyser, og

.3 reageres hurtigt på fejl og mangler og formodede forureningshændelser, som er anmeldt af havne- eller kyststater.

24.Endvidere bør flagstaten:

.1 ved hjælp af national lovgivning sikre, at gældende internationale instrumenter overholdes

.2 have et passende antal kvalificerede ansatte til at gennemføre og håndhæve den nationale lovgivning, der er nævnt i punkt 15.1, herunder personale til at foretage undersøgelser og syn

.3 have et tilstrækkeligt antal kvalificerede flagstatsansatte til at undersøge hændelser, hvor skibe, der har ret til at føre dens flag, er tilbageholdt af en havnestat

.4 have et tilstrækkeligt antal kvalificerede flagstatsansatte til at undersøge hændelser, hvor en havnestat rejser tvivl om, hvorvidt det kvalifikationsbevis, den påtegning eller den kompetence, som en person er i besiddelse af, er gyldig, når beviset eller påtegningen er udstedt under flagstatens myndighed, og

.5 sikre uddannelse af flagstatssynsansvarlige og undersøgelsesmedarbejdere og tilsyn med deres aktiviteter.

25.Når en flagstat underrettes om, at et skib, der har ret til at føre dens flag, tilbageholdes af en havnestat, bør flagstaten påse, at der træffes passende korrigerende foranstaltninger med henblik på omgående at bringe skibet i overensstemmelse med gældende internationale instrumenter.

26.En flagstat eller en anerkendt organisation, der handler på dens vegne, bør først udstede eller påtegne et skibs internationale certifikater, når den har konstateret, at skibet opfylder alle gældende krav.

27.En flagstat bør først udstede eller påtegne en persons internationale kvalifikationsbevis, når den har konstateret, at den pågældende opfylder alle gældende krav.

Flagstatssynsansvarlige

28.Flagstaten bør definere og dokumentere ansvarsområder, bemyndigelse og det indbyrdes forhold mellem alt personale, der leder, udfører og kontrollerer arbejde, der vedrører og indvirker på sikkerhed og forebyggelse af forurening.

29.Personale, der har ansvaret for eller gennemfører syn, inspektioner og audit af skibe og rederier, der er omfattet af de relevante internationale obligatoriske instrumenter, bør som minimum:

.1 have passende kvalifikationer fra en søfarts- eller navigationsskole og relevant sejlererfaring som skibsofficer, der har eller har haft et gyldigt kvalifikationsbevis på ledelsesniveau og har vedligeholdt deres tekniske viden om skibe og skibsdrift, siden de erhvervede deres bevis, eller

.2 have en universitetseksamen eller en tilsvarende uddannelse inden for et relevant teknisk eller naturvidenskabeligt område, som er godkendt af flagstaten, eller

.3 være akkrediteret som synsansvarlig gennem et formaliseret uddannelsesprogram, der fører til samme standard for den synsansvarliges erfaring og kompetence som den, der kræves i henhold til punkt 29.1, 29.2 og 32.

30.Personale, der har kvalifikationer som omhandlet i punkt 29.1, bør have arbejdet til søs i mindst tre år som skibsofficer eller som officer i maskinafsnittet.

31.Personale, der har kvalifikationer som omhandlet i punkt 29.2, bør have haft relevant arbejde i mindst tre år.

32.Derudover bør sådant personale have gennemgået dokumenterede uddannelsesprogrammer og dermed erhvervet det praktiske og teoretiske kendskab til skibe, skibsdrift og bestemmelserne i de relevante nationale og internationale instrumenter, der er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver som flagstatssynsansvarlige.

33.Andet personale, der bistår ved udførelsen af sådant arbejde, bør uddannes, oplæres og overvåges i et omfang, der svarer til de opgaver, de er bemyndiget til at udføre.

34.Det anbefales, at tidligere relevant erfaring på området anses for at være en fordel. Hvis der mangler tidligere erfaring, bør administrationen sørge for den nødvendige praktikuddannelse.

35.Flagstaten bør indføre et dokumenteret system for kvalificering af personalet og løbende ajourføring af deres viden, svarende til de opgaver, de er bemyndiget til at udføre.

36.Kvalifikationerne bør afhængigt af de funktioner, der skal varetages, omfatte følgende:

.1 viden om gældende internationale og nationale regler og bestemmelser for skibe, rederier, deres besætning og last samt skibsdrift

.2 viden om de procedurer, der skal følges ved syn, certificering og kontrol og i forbindelse med undersøgelses- og tilsynsfunktioner

.3 kendskab til de mål, som de internationale og nationale instrumenter og dertil knyttede programmer vedrørende sikkerhed til søs og beskyttelse af havmiljøet tager sigte på

.4 kendskab til interne og eksterne procedurer om bord såvel som i land

.5 den professionelle kompetence, der er nødvendig for at udføre de givne opgaver effektivt

.6 fuld opmærksomhed på sikkerheden under alle forhold, også vedkommendes egen sikkerhed og

.7 uddannelse i eller erfaring med de forskellige opgaver, der skal udføres, og helst også med de funktioner, der skal vurderes.

37.Flagstaten bør udstede identitetskort til synsansvarlige, som de kan have på sig, når de udfører deres opgaver.

Flagstatsundersøgelser

38.Undersøgelser af sikkerheden til søs bør foretages af upartiske og objektive undersøgelsesmedarbejdere, der er behørigt kvalificerede og har kendskab til spørgsmål vedrørende ulykken. Med forbehold af en eventuel aftale om, hvilken eller hvilke stater der skal være søfartssikkerhedsundersøgelsesstat, bør flagstaten stille kvalificerede undersøgelsesmedarbejdere til rådighed til dette formål, uanset hvor ulykken eller hændelsen finder sted.

39.Det anbefales, at flagstaten sikrer, at de enkelte undersøgelsesmedarbejdere har praktisk kendskab til og erfaringer med de emneområder, der indgår i deres normale opgaver. Derudover anbefales det, at flagstaten for at bistå de enkelte undersøgelsesmedarbejdere i udførelsen opgaver, der ligger uden for deres normale pligter, sørger for, at disse medarbejdere har umiddelbar adgang til fagkundskab inden for følgende områder:

.1 navigation og søvejsregler

.2 flagstatsregler om kvalifikationsbeviser

.3 årsager til havforurening

.4 afhøringsteknik

.5 indsamling af bevismateriale og

.6 vurdering af virkningerne af den menneskelige faktor.

40.Det anbefales, at ulykker med personskade, der kræver tre dages sygefravær eller mere, og alle dødsfald, der sker som følge af arbejdsulykker og ulykker med flagstatens skibe, undersøges, og at undersøgelsesresultaterne offentliggøres.

41.Skibsulykker bør undersøges og rapporteres i overensstemmelse med de relevante internationale instrumenter under hensyntagen til Casualty Investigation Code (koden for undersøgelse af ulykker), eventuelt ændret, og de retningslinjer, der er udarbejdet af organisationen. Undersøgelsesrapporten bør sendes til organisationen sammen med flagstatens bemærkninger, jf. førnævnte retningslinjer.

Evaluering og revision

42.En flagstat bør regelmæssigt evaluere sine præstationer hvad angår gennemførelsen af de administrative processer, procedurer og ressourcer, der er nødvendige for, at den kan opfylde sine forpligtelser i henhold til de internationale instrumenter, som den er part i.

43.Der bør ved evalueringen af flagstaternes præstationer bl.a. tages hensyn til tilbageholdelsesprocenten ved havnestatskontrol, resultaterne af flagstatsinspektioner, ulykkesstatistikker, kommunikations- og informationsprocedurer, statistikker over årlige tab (ekskl. tilfælde af konstruktivt totaltab) samt andre egnede præstationsindikatorer, så det kan konstateres, om flagstaternes personale, ressourcer og administrative procedurer er tilstrækkelige til, at de kan opfylde deres flagstatsforpligtelser.

44.Områder, der anbefales til regelmæssig revision, kan bl.a. omfatte:

.1 tab i flåden og ulykkesprocenter, således at der kan påvises tendenser over udvalgte tidsrum

.2 antallet af bekræftede tilbageholdelser af skibe i forhold til flådens størrelse

.3 antallet af bekræftede tilfælde af inkompetence eller forseelser, begået af personer, der er i besiddelse af kvalifikationsbeviser eller påtegninger, der er udstedt under flagstatens myndighed

.4 reaktioner på havnestaters anmeldelse af fejl og mangler og deres indgreb

.5 undersøgelser af meget alvorlige og alvorlige ulykker og indhøstede erfaringer

.6 de tekniske og øvrige ressourcer, der har været afsat

.7 resultaterne af inspektioner, syn og kontrol af skibene i flåden

.8 undersøgelse af arbejdsulykker

.9 antallet af hændelser og overtrædelser i forhold til de gældende internationale regler om forebyggelse af havforurening og

.10 antallet af suspensioner og tilbagetrækninger af certifikater, påtegninger, godkendelser og lignende."

·