EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52023DC0686

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions rapport om den supplerende periode for opfyldelse af forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen (jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF samt beslutning 13/CMP.1 fra konferencen af parter i Kyotoprotokollen)

COM/2023/686 final

Bruxelles, den 31.10.2023

COM(2023) 686 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Den Europæiske Unions rapport om den supplerende periode for opfyldelse af forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen (jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF samt beslutning 13/CMP.1 fra konferencen af parter i Kyotoprotokollen)

{SWD(2023) 348 final}


Rapport om den supplerende periode for opfyldelse af forpligtelser under Kyotoprotokollen

Denne rapport og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene udgør Den Europæiske Unions rapport om den supplerende periode for opfyldelse af forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Kyotoprotokollen") for Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode (2013-2020) (i det følgende benævnt "true-up-perioden"), jf. artikel 22 i forordning (EU) nr. 525/2013 1 , i overensstemmelse med de relevante beslutninger fra partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen 2 . 

De fremsendes til sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) senest den 24. oktober 2023.

Oplysningerne i rapporten vil gøre det lettere at vurdere, om Den Europæiske Union (EU) opfylder sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, i Kyotoprotokollen for den anden forpligtelsesperiode. Denne vurdering vil blive baseret på en sammenligning af antallet af gyldige enheder for den anden forpligtelsesperiode, der er trukket tilbage ved udgangen af "true-up"-perioden, med de samlede emissioner for den anden forpligtelsesperiode. Den supplerende periode for opfyldelse af forpligtelser udløb den 9. september 2023.

EU, dets medlemsstater og Island er blevet enige om i fællesskab at opfylde deres kvantitative emissionsbegrænsnings- og reduktionsforpligtelser i henhold til artikel 3 i Kyotoprotokollen for Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode i overensstemmelse med bestemmelserne i protokollens artikel 4 3 . EU, dets medlemsstater og Island blev enige om en kvantitativ emissionsreduktionsforpligtelse, der begrænser deres gennemsnitlige årlige drivhusgasemissioner i den anden forpligtelsesperiode til 80 % af summen af deres emissioner i basisåret, hvilket afspejles i Dohaændringen.

I Rådets afgørelse (EU) 2015/1339 4 fastsættes vilkårene for aftalen om fælles opfyldelse samt de respektive emissionsniveauer for hver af aftalens parter. Emissionsniveauerne fastsætter de mængder, som medlemsstaterne og Island er tildelt i anden forpligtelsesperiode. Emissionsniveauerne er fastsat på grundlag af gældende EU-lovgivning for perioden 2013-2020 i overensstemmelse med "klima- og energipakken" 5 .

Den fælles tildelte mængde for EU, dets medlemsstater og Island for Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode er lig med den procentdel, der er anført for Unionen, dens medlemsstater og Island i tredje kolonne i bilag B til Kyotoprotokollen som erstattet ved Dohaændringen (80 %), af emissionerne i basisåret ganget med otte.

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i Kyotoprotokollen berører Det Forenede Kongeriges udtræden af EU den 1. februar 2020 ikke forpligtelserne i den anden forpligtelsesperiode.

Den fælles tildelte mængde, der fremkommer ved denne beregning, er 37 604 433 280 ton CO2-ækvivalenter 6 . EU's tildelte mængde fastsættes i overensstemmelse med betingelserne i aftalen om fælles opfyldelse og svarer til 15 813 089 338 ton CO2-ækvivalenter 7 . Medlemsstaternes og Islands aggregerede tildelte mængder er på 21 791 343 942 ton CO2-ækvivalenter.

Tilbagetrækning af Kyotoenheder

Kyotoprotokollen blev ratificeret af EU, på daværende tidspunkt Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, den 31. maj 2002. På klimakonferencen i Doha i december 2012 vedtog alle parter i Kyotoprotokollen Dohaændringen, hvorved der blev indført en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020 ("Dohaændringen"). Unionen, dens medlemsstater og Island har meddelt vilkårene i aftalen om i fællesskab at opfylde EU's, dets medlemsstaters og Islands forpligtelser i henhold til artikel 3 i Kyotoprotokollen i den anden forpligtelsesperiode i overensstemmelse med bestemmelserne i protokollens artikel 4 8 .  På tidspunktet for aftalens indgåelse var følgende 28 lande medlemsstater: Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Den samlede kumulerede mængde ton CO2-ækvivalenter, der skal trækkes tilbage under den fælles opfyldelse, beregnes som summen af mængden af ton CO2-ækvivalenter på tilbagetrækningskontiene i EU's, de 27 medlemsstaters, Det Forenede Kongeriges og Islands registre og udgør 33 731 035 055 ton CO2-ækvivalenter.

Overførsel af Kyotoenheder

Da der i henhold til Kyotoprotokollen ikke er fastsat nogen tredje forpligtelsesperiode, vil EU ikke anmode om overførsel af enheder.

Den samlede mængde enheder i medlemsstater med konti, som medlemsstaterne har anmodet om at overføre, vil blive indberettet i medlemsstaternes rapporter om den supplerende periode for opfyldelse af forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen.

(1)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).

(2)

Beslutning 5/CMP.1, 13/CMP.1, 15/CMP.1, 22/CMP.1, 27/CMP.1, 1/CMP.8, 1/CMP.17, 3/CMP.11 og 4/CMP.11.

(3)

FCCC/KP/CMP/2012/13/Add.1

(4)

   Rådets afgørelse (EU) 2015/1339 af 13. juli 2015 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Dohaændringen til Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (EUT L 207 af 4.8.2015, s. 1).

(5)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009).

(6)

  FCCC/IRR/2016/EU  

(7)

  FCCC/IRR/2016/EU

(8)

FCCC/KP/CMP/2012/13/Add.1

Top