52023BP1946

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52023BP1946 - EN

Document 52023BP1946

Help

Europa-Parlamentets beslutning (EU) 2023/1946 af 10. maj 2023 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2021: resultater, økonomisk forvaltning og kontrol

EUT L 242 af 29.9.2023, p. 480–490 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/res/2023/1946/oj

HTML

PDF

Official Journal

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/480

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1946

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2021: resultater, økonomisk forvaltning og kontrol

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 331),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (2), særlig artikel 68 og 70,

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (3), særlig artikel 105,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0144/2023),

der henviser til, at denne beslutning for hvert enkelt organ, der er omhandlet i artikel 70 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelserne i henhold til artikel 262 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og artikel 3 i bilag V til Parlamentets forretningsorden;

B.	der henviser til, at denne beslutning ligeledes for Euratoms Forsyningsagentur indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen i henhold til artikel 262 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og artikel 3 i bilag V til Parlamentets forretningsorden;

C.	der henviser til, at EU-agenturer bør fokusere på missioner med en klar europæisk merværdi, og at tilrettelæggelsen af sådanne missioner i EU-skatteydernes bedste interesse bør optimeres for at undgå overlapninger;

roser agenturerne for deres modstandsdygtighed og bestræbelser på at opretholde deres høje arbejdsstandarder og den høje kvalitet af deres output på trods af de begrænsninger, som det andet år i covid-19-pandemien medførte;

bemærker, at det kumulerede beløb for 2021-budgettet for de 33 decentrale EU-agenturer beløb sig til ca. 3 206 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket svarer til en stigning på ca. 5 % i forhold til 2020, og beløb sig til 3 090 mio. EUR i betalingsbevillinger, hvilket svarer til en stigning på 6,88 % i forhold til 2020; bemærker endvidere, at omkring 2 477 mio. EUR af de 3 090 mio. EUR i betalingsbevillinger blev finansieret over Unionens almindelige budget, hvilket udgjorde 77,27 % af agenturernes samlede finansiering i 2021 (sammenlignet med 72,83 % i 2020); anerkender endvidere, at omkring 728 mio. EUR blev finansieret af gebyrer og afgifter og af direkte bidrag fra deltagende lande (et fald på 12,15 % i forhold til 2020);

bemærker med bekymring, at nogle agenturers endelige budgetter har været fastfrosset i nominelle tal i seks år, og at budgettets reelle købekraft falder som følge af den akkumulerede inflation; bemærker, at fortsættelsen af denne tendens bringer agenturernes evne til at udføre deres funktioner på effektiv og rettidig vis i fare;

glæder sig over, at Revisionsretten i sin årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) konkluderer, at Revisionsrettens revision af agenturernes årsregnskaber for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, og af de indtægter, der ligger til grund for dem, samlet set bekræftede de positive resultater fra de foregående år; bemærker imidlertid, at der ifølge Revisionsretten er behov for visse forbedringer i forbindelse med de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne;

Væsentligste risici konstateret af Revisionsretten

bemærker, at Revisionsretten ifølge sin beretning vurderer, at den samlede risiko med hensyn til rigtigheden af agenturernes regnskaber, der er opstillet efter anvendelse af de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt, og som er baseret på internationale regnskabsstandarder, samlet set er lav ligesom i 2020;

understreger, at Revisionsretten ifølge sin beretning vurderer den samlede risiko vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, til at være lav i de fleste agenturer og til at være middelhøj i de agenturer, der er delvist selvfinansierede, og som er omfattet af specifikke forordninger om opkrævning af gebyrer og andre bidrag til indtægtssiden, som det var tilfældet i 2020;

bemærker, at Revisionsretten vurderer, at risikoen vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, samlet set er middelhøj, men kan variere fra lav til høj for specifikke budgetafsnit; bemærker, at Revisionsretten vurderer, at risikoen for afsnit I (Personaleudgifter) samlet set er lav, for afsnit II (Administrationsudgifter) vurderes risikoen som middelhøj, og for afsnit III (Aktionsudgifter) vurderes risikoen at være lav eller høj afhængigt af det pågældende agentur og arten af dets aktionsudgifter; påpeger, at Revisionsretten vurderer, at risikoen for så vidt angår afsnit III er den samme som under afsnit II, men eftersom der er langt større beløb på spil under afsnit III, vurderes virkningen at være højere;

bemærker, at Revisionsretten vurderer risikoen vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning som middelhøj, primært i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, som ikke sikrede, at der blev opnået den bedst mulige værdi for pengene;

bemærker, at Revisionsretten vurderer risikoen vedrørende budgetforvaltningen som lav, idet Revisionsrettens revision viste et højt niveau af fremførsler af forpligtede bevillinger, der dog ifølge Revisionsretten var begrundet i aktionernes flerårige karakter eller i årsager, som lå uden for agenturernes kontrol;

10.

noterer sig, at Revisionsretten anfører »andre risici« i relation til covid-19-pandemien, der har påvirket Revisionsrettens arbejde, da rejserestriktioner forhindrede den i at foretage kontrol på stedet, indhente originale dokumenter og foretage fysiske interview med ansatte hos de reviderede enheder; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten ikke desto mindre udførte sit arbejde gennem skrivebordsgennemgange og interview med de reviderede enheder på afstand; noterer sig Revisionsrettens vurdering af, at den dokumentation, som den indhentede hos sine reviderede enheder — til trods for, at manglende kontrol på stedet kan øge risikoen for, at fejl ikke opdages — stadig gjorde det muligt for Revisionsretten at færdiggøre sit arbejde og drage konklusioner af det;

11.

glæder sig over, at Revisionsretten har erklæret, at agenturerne i de fleste tilfælde har truffet korrigerende foranstaltninger for at imødekomme tidligere års revisionsbemærkninger, og opfordrer de pågældende agenturer til at fortsætte deres bestræbelser på at følge op på de af Revisionsrettens bemærkninger, som er i gang med at blive gennemført (39), eller som er udestående (9), navnlig på områderne forvaltnings- og kontrolsystemer, offentlige udbud og budgetforvaltning;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

12.

understreger med tilfredshed, at der ifølge Revisionsrettens årsberetning blev afgivet en revisionserklæring uden forbehold om rigtigheden af regnskaberne for samtlige agenturer; bemærker desuden, at Revisionsretten for alle agenturer har afgivet en erklæring uden forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for regnskaberne; bemærker, at Revisionsretten har afgivet en erklæring uden forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne, for samtlige agenturer undtagen Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA); bemærker, at erklæringen med forbehold for eu-LISA skyldtes uregelmæssigheder ved seks betalinger foretaget i 2021 for i alt 18,11 mio. EUR i forbindelse med flere rammekontrakter, hvorved de nævnte betalinger udgør 6,20 % af de samlede betalingsbevillinger, der var til rådighed i 2021;

13.

bemærker, at Revisionsretten for så vidt angår regnskabernes rigtighed indsatte et punkt med »supplerende oplysninger« for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE); bemærker, at punktet med »supplerende oplysninger« for EMA's vedkommende vedrørte det igangværende punkt med hensyn til lejeaftalen for agenturets tidligere lokaler i London, der løber indtil 2039 uden mulighed for tidlig opsigelse, og eventuelle forpligtelser, som blev anslået til 383 mio. EUR pr. 31. december 2021; bemærker, at punktet med »supplerende oplysninger« for Frontex vedrørte den ukorrekte beregning af bidragene fra Schengenlande uden for Unionen, hvorved disse betalte 2,6 mio. EUR mindre til Frontex« budget i 2021, end de burde have gjort; bemærker, at punktet med »supplerende oplysninger« i EIGE's tilfælde vedrørte en eventualforpligtelse (22 000 EUR) i dets regnskab, som vil kunne opstå i forbindelse med en verserende retssag vedrørende vikaransatte;

14.

bemærker, at Revisionsretten for så vidt angår lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, indsatte et punkt med »supplerende oplysninger« for Frontex, som følge af at en budgetforpligtelse dateret den 21. december 2020 var blevet fremført til 2021 uden at være ledsaget af en retlig forpligtelse indgået inden udgangen af 2020; noterer sig, at Frontex i henhold til Revisionsrettens beretning adresserede denne uregelmæssighed ved hjælp af efterfølgende retlige forpligtelser i 2021;

15.

noterer sig, at Revisionsretten vedrørende bidragene fra associerede lande bemærkede, at forskellige metoder i aftalerne til beregning af bidrag indebærer en risiko for ukorrekt gennemførelse af disse bidragsaftaler; noterer sig Revisionsrettens opfordring til de berørte agenturer om at rådføre sig med Kommissionen med henblik på at vurdere, om de skal tilpasse sig til Kommissionens bidragsaftaler og metoder til beregning af bidragene fra associerede lande;

16.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning vedrørende uforholdsmæssigt store fremførsler og høje forekomster af for sene betalinger for ti agenturer, med svagheder (strukturelle problemer, svag budgetplanlægning eller mulig tilsidesættelse af budgetprincippet om etårighed) for navnlig tre agenturer: Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), eu-LISA og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA); insisterer på det kraftigste på, at budgetprincippet om etårighed overholdes; tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling om, at de pågældende agenturer bør forbedre deres budgetplanlægning og deres gennemførelsescyklusser yderligere for at undgå uforholdsmæssigt store forsinkelser i gennemførelsen af arbejdsprogrammer eller udbudsplaner;

17.

bemærker imidlertid, at det høje niveau af fremførsler i visse tilfælde også skyldes faktorer, der ligger uden for agenturernes kontrol, såsom arten af deres aktiviteter, der strækker sig over flerårige perioder, eller nødvendigheden af at falde tilbage på eksterne kontrahenter i perioder, der strækker sig ud over regnskabsåret, på grund af underbemanding;

18.

minder om vigtigheden af at etablere og opretholde en aktiv dialog mellem Kommissionen og agenturerne om tildelingen af passende ressourcer og udformningen af de respektive stillingsfortegnelser i overensstemmelse med Unionens politiske mål og ambitioner, der har været stigende i de senere år og har ført til nye og udvidede opgaver og mandater for flere agenturer;

Performance

19.

bemærker, at alle agenturer anvender forskellige systemer for centrale resultatindikatorer (KPI'er), planlagte output eller strategiske mål, der er fastsat som led i deres performancemåling; roser de agenturer, hvis gennemførelsesgrader for deres årlige arbejdsprogram i 2021 oversteg 95 %; opfordrer alle agenturer til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsesgraden for deres årlige arbejdsprogram i form af et konsolideret tal udtrykt i procent; glæder sig over de KPI'er, som blev opfyldt af agenturerne, og over at agenturerne har henledt opmærksomheden på foranstaltninger, der kan forbedre produktiviteten og effektiviteten af deres arbejde; henstiller imidlertid til agenturerne at notere sig de indikatorer, der endnu ikke er opnået, eller som halter bagefter;

20.

noterer sig alle agenturernes resultater og succeser i 2021, covid-19-pandemiens andet år, med særlige udfordringer for de agenturer, der beskæftiger sig med retlige og indre anliggender, transport og sundhed;

21.

understreger den værdifulde rolle, som EU-agenturerne spiller med hensyn til at hjælpe EU-institutionerne med at udforme og gennemføre politikker, navnlig ved at udføre specifikke tekniske, videnskabelige, operationelle og forvaltningsmæssige opgaver; påskønner den ekspertise og det arbejde af høj kvalitet, som udføres af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, som er de agenturer, der arbejder inden for områderne beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion; gentager i denne forbindelse behovet for at udstyre agenturerne på et niveau, der svarer til de tildelte opgaver, med et tilstrækkeligt antal medarbejdere, der arbejder under stabile ansættelsesforhold, og med tilstrækkelige materielle ressourcer; gentager derfor behovet for at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at gøre det muligt for dem at fortsætte gennemførelsen af deres arbejdsprogrammer med en meget høj gennemførelsesrate for aktiviteter; fremhæver vigtigheden og merværdien af hvert enkelt agentur inden for deres respektive ekspertiseområder samt deres autonomi; gentager, at der også er behov for en social dialog af høj kvalitet, for at agenturerne kan være velfungerende;

22.

minder om, at den årlige drøftelse i EMPL-udvalget vedrørende de årlige arbejdsprogrammer og agenturernes flerårige strategier er afgørende for at sikre, at programmerne og strategierne afspejler de faktiske politiske prioriteringer, navnlig inden for rammerne af gennemførelsen af de principper, som er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og opfyldelsen af Portomålene;

23.

gentager den vigtige rolle, som EU's agenturer for retlige og indre anliggender (RIA) spiller, da de er uundværlige for gennemførelsen af Unionens politikker, og den vigtige støtte, de sikrer til Unionens institutioner og organer og til medlemsstaterne inden for sektorerne grundlæggende rettigheder, sikkerhed og retfærdighed ved at udføre operative, analytiske, forvaltningsmæssige og overvågningsmæssige opgaver; gentager derfor, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til RIA-agenturerne; bemærker, at alle agenturer bør udøve deres mandater effektivt;

24.

minder om, at agenturerne er de bedst kvalificerede til at vurdere anvendelsen af ressourcer, og at de spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte de rette bæredygtige projekter i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt; opfordrer Kommissionen til at sikre finansiering til støtte for EU-agenturernes bestræbelser på at sikre den sociale dialog; bemærker, at EU-agenturerne spiller en altafgørende rolle med hensyn til at sikre den sociale dialog med EU-institutionerne;

25.

opfordrer agenturerne til fortsat at udvikle synergier (på områder som menneskelige ressourcer, udbud, digitalisering, bygningsforvaltning, IT-tjenester og cybersikkerhed) samt samarbejde og udveksling af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på effektivitetsforbedringer, navnlig i lyset af inflationspresset; opfordrer agenturerne til fortsat at rapportere til dechargemyndigheden om gennemførelsen af deres strategi for effektivitetsgevinster og til at ajourføre denne strategi, når det er nødvendigt;

26.

opfordrer Kommissionen til at øge anvendelsen af tværgående evalueringer af agenturerne i forbindelse med Kommissionens kvalitetskontroller af de forskellige politikområder; bemærker, at Kommissionen bør anvende evalueringsresultater til at identificere synergier og mulige ændringer, herunder fusioner og, hvor det er relevant, til at udarbejde lovgivningsforslag som reaktion på skiftende behov;

27.

bemærker med tilfredshed det fortsatte gode samarbejde mellem agenturerne inden for GD EMPL's ansvarsområde, som regelmæssigt udveksler oplysninger i planlægningsfasen af deres arbejdsprogrammer og orienterer hinanden om udviklingen og resultaterne;

28.

noterer sig med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning afsløringerne fra to agenturer (Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA)) af den indvirkning, som angrebskrigen mod Ukraine har haft på deres virksomhed; noterer sig i den forbindelse den øgede efterspørgsel efter bistand fra medlemsstater, der modtager flygtninge fra Ukraine, og den omstændighed, at Galileo-satellitter ikke længere kunne opsendes med russiske Sojuz-løfteraketter; bemærker i den forbindelse undertegnelsen af rammeaftalen om finansielt partnerskab mellem EUSPA og Den Europæiske Rumorganisation og det intensiverede samarbejde mellem de to agenturer, der gør det muligt for Unionen at bidrage som leverandør af sikkerhed i rummet og opnå strategisk autonomi;

Personalepolitik

29.

bemærker, at de 33 decentrale agenturer i 2021 oplyste, at de i alt beskæftiger 9 631 ansatte, herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte, kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter (sammenlignet med 9 001 i 2020), hvilket udgør en stigning på 7,00 % i forhold til 2020; bemærker, at en del af stigningen — 0,93 % — skyldes medregningen for første gang af de 84 ansatte i den nye Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, som blev finansielt uafhængig i 2021;

30.

bemærker, at der blev registreret tilfælde af udbrændthed (i alt 23 tilfælde) i fem agenturer, og at nogle af de ansatte i 13 agenturer havde overarbejde i 2021; bemærker navnlig, at et stort antal ansatte havde overarbejde i EUAA (78 ud af 423 ansatte), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (117 ud af 516 ansatte), Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) (78 ud af 110 ansatte), Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) (88 ud af 273 ansatte), eu-LISA (229 ud af 310 ansatte) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) (583 ud af 979);

31.

bemærker, at alle agenturer har truffet foranstaltninger til at forbedre personalets trivsel på arbejdspladsen og balancen mellem arbejdsliv og privatliv; bemærker, at antallet og effekten af sådanne foranstaltninger varierer betragteligt fra agentur til agentur, og at der ikke synes at være nogen fælles referenceramme på tværs af agenturer; bemærker, at der med undtagelse af enkelte agenturer generelt ikke er truffet foranstaltninger til integration af personer med handicap;

32.

bemærker med bekymring, at personaleudskiftningsraten i 2021 var på over 5 % i 16 ud af 33 agenturer; roser agenturerne (f.eks. Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)) for de målrettede foranstaltninger, de har truffet for at forebygge en høj personaleudskiftning; fremhæver vigtigheden af, at alle agenturer gennemfører sådanne foranstaltninger;

33.

gentager sin bekymring over, at Revisionsretten har konstateret en tilbagevendende mangel i forbindelse med anvendelsen af eksternt personale og vikarer, som gør sig gældende for adskillige agenturer; opfordrer til, at der ses på agenturers afhængighed af ekstern rekruttering og til, at gældende arbejdsret overholdes; er bekymret over manglen på en passende indplacering af stillinger, der indebærer forvaltning af udbudsprocedurer; noterer sig Domstolens dom af 11. november 2021 i sag C-948/19 (4), i henhold til hvilken vikaransatte i Unionens agenturer anses for at høre ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF (5); opfordrer agenturerne til i videst muligt omfang at anvende fastansat personale og Kommissionen til at sikre passende bevillinger til menneskelige ressourcer til dette formål;

34.

opfordrer EU-agenturernes netværk (EUAN) til at udvikle en generel politik for at prioritere fastansatte medarbejdere frem for eksterne konsulenter med henblik på at sikre arbejdsvilkår af høj kvalitet og for at forhindre tab af viden og erfaring;

35.

noterer sig med bekymring bemærkningerne i Revisionsrettens beretning om de svagheder i ansættelsesprocedurerne, der blev konstateret i otte agenturer i 2021; minder om, at proceduremæssige mangler i ansættelsesprocedurerne undergraver principperne om gennemsigtighed og ligebehandling; anmoder de berørte agenturer om at forbedre deres interne ansættelsesprocedurer på flere punkter, navnlig med hensyn til evalueringsprocesser og stillingsopslag;

36.

noterer sig en forbedret kønsbalance i 2021 i forhold til 2020 i den øverste ledelse med 68 % mænd og 32 % kvinder (i 2020 henholdsvis 74,6 % og 25,4 %) og for personalet samlet set med 50,26 % mænd og 49,73 % kvinder (i 2020 henholdsvis 52,7 % og 47,3 %); bemærker endvidere, at den kønsbalance, der blev rapporteret for agenturernes bestyrelser, var på 62 % mænd og 38 % kvinder, hvilket også er en forbedring i forhold til det foregående år; opfordrer agenturerne til at arbejde på at forbedre kønsfordelingen i den øverste ledelse yderligere; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre en ligelig kønsfordeling, når de indstiller og udnævner medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen; minder om agenturernes ambition om at tilpasse sig til Kommissionen og opnå en kønsfordeling på 50 % på alle forvaltningsniveauer inden udgangen af 2024;

37.

beklager, at den flerårige strategi for 2021-2027 for EUAN ikke omhandler ligestilling mellem kønnene; opfordrer EUAN til at integrere ligestilling mellem kønnene i sine strategier;

38.

gentager sin bekymring over, at visse agenturer (f.eks. Cedefop, EU-OSHA, Eurofound) har store bestyrelser, hvilket gør det vanskeligt at træffe beslutninger og medfører betydelige administrative omkostninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at komme med et passende forslag i denne henseende;

39.

bemærker, at EUAN i 2021 nedsatte en arbejdsgruppe (WGDI), der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende mangfoldighed og inklusion i alle agenturer; bemærker, at WGDI har udarbejdet og godkendt et charter om mangfoldighed og inklusion, som indeholdt fem forpligtelser, herunder at sikre mangfoldighed og inklusion gennem hele karriereforløbet fra rekruttering til forfremmelse og mobilitet og at nå et mål om, at 40 % af mellemlederstillingerne i alle agenturer skulle være besat af det underrepræsenterede køn; opfordrer alle agenturer til at vedtage og gennemføre dette charter; glæder sig over WGDI's yderligere foranstaltninger, såsom lanceringen af en undersøgelse om mangfoldighed og inklusion blandt agenturernes personale, etableringen af kontakter og samarbejdsaftaler med Kommissionen og Europa-Parlamentet med henblik på udveksling af bedste praksis og innovative idéer og udviklingen af en handlingsplan for 2022, hvori der foreslås agenturerne 29 tiltag til fremme af de principper om mangfoldighed og ikkeforskelsbehandling, som er fastsat i Unionens personalevedtægt, på en harmoniseret måde i hele netværket; opfordrer EUAN til fortsat at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

40.

bemærker, at den geografiske balance blandt personalet i de decentraliserede EU-agenturer ligger en smule tættere på medlemsstaternes befolkning som procentdel af EU-27 end den geografiske balance blandt Kommissionens personale; beklager, at seks medlemsstater er underrepræsenterede, atten medlemsstater er overrepræsenterede, og at der er en tilnærmelsesvis balance for tre medlemsstater; mener, at agenturerne i fællesskab bør arbejde hen imod et mål om at forbedre den geografiske balance generelt; opfordrer i denne forbindelse EUAN til at koordinere indsatsen på tværs af agenturerne for at fremlægge en plan og træffe de nødvendige horisontale foranstaltninger, der gør det muligt at nå dette mål;

41.

minder om vigtigheden af at udvikle en langsigtet HR-politik om balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder for karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at have en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt fremme af ligebehandling af disse og af deres muligheder;

42.

bemærker, at alle agenturer for alle deres ansatte har indført en politik og foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af chikane, og at nogle af agenturerne har indført særlige tiltag (f.eks. uddannelseskurser, oplysnings- eller coachingarrangementer) for ledere og mellemledere; bemærker endvidere, at agenturerne rapporterede, at de havde 24 igangværende eller afsluttede sager om chikane i 2021; bemærker, at man i nogle agenturer (f.eks. EUAA) søger støtte fra eksterne advokatfirmaer med speciale i Unionens tjenestemandsret (EU-personalevedtægten) til procedurer vedrørende personalet (f.eks. sager om chikane), også i tilfælde, hvor agenturerne har egne juridiske tjenester; opfordrer agenturerne til, hvis det er relevant, at rapportere til dechargemyndigheden om alle personalerelaterede sager, hvortil man i årene 2017-2022 modtog støtte fra sådanne virksomheder;

43.

noterer sig Domstolens dom af 11. november 2021 vedrørende anvendelsen af vikarer, der behandler en række spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af direktiv 2008/104/EF om vikaransatte i Unionens agenturer; opfordrer de agenturer, der anvender vikaransatte, til at intensivere deres bestræbelser på at reducere antallet af vikaransatte, der erstatter personale;

Udbud

44.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede 34 svagheder i offentlige udbud i 2021 (sammenlignet med 18 i 2020), og at antallet af berørte agenturer er tiltagende med 19 berørte agenturer i 2021 (sammenlignet med ni i 2020); bemærker endvidere, at sådanne svagheder fortsat er den største kilde til regelstridige betalinger som følge af uregelmæssige udbudsprocedurer indberettet enten i 2021 eller i de foregående år; tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling om, at de berørte agenturer ved gennemførelsen af rammeaftaler kun bør anvende specifikke kontrakter til at indkøbe varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den relevante rammeaftale; tilslutter sig endvidere Revisionsrettens anbefaling om, at de berørte agenturer bør forbedre deres procedurer for offentlige udbud yderligere og sikre fuld overensstemmelse med de gældende regler;

45.

bifalder EU-agenturernes øgede brug af e-udbudsværktøjer og den vigtige rolle, de har spillet med hensyn til at sikre forretningskontinuitet i forbindelse med udbud under telearbejdsvilkår; bemærker, at de mest almindelige e-PRIOR-moduler, der anvendes af agenturerne, er e-tendering, e-submission og e-invoicing, og at flere agenturer indførte værktøjet til forvaltning af offentlige udbud i løbet af 2021; roser de agenturer (Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)), der rapporterer, at de har digitaliseret deres udbudsprocedurer fuldstændigt;

46.

minder om vigtigheden af, at alle udbudsprocedurer sikrer en fair konkurrence mellem tilbudsgiverne og sikrer indkøb af varer og tjenesteydelser til den bedst mulige pris, samtidig med at principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes; opfordrer alle agenturer til at indføre de IT-værktøjer til e-udbud, som Kommissionen har udviklet, og opfordrer sidstnævnte til at præcisere og ajourføre procedurerne og modellerne i retningslinjerne for offentlige indkøb;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

47.

bemærker, at alle agenturer med en enkelt undtagelse har indført en politik for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter; insisterer på, at det er nødvendigt at indføre eller regelmæssigt ajourføre systematiske regelsæt om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter og »svingdørssituationer« samt ulovlig lobbyvirksomhed og strategier til bekæmpelse af bedrageri; opfordrer endvidere alle agenturer til at udvikle en intern strategi for bekæmpelse af korruption; opfordrer agenturerne til fortsat at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

48.

opfordrer agenturerne til, hvis det er relevant, at deltage i den nyligt indgåede interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister over interesserepræsentanter, som Kommissionen, Rådet og Parlamentet har underskrevet; bemærker, at nogle agenturer (f.eks. Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (CEPOL), CdT) på grund af arten af deres aktiviteter ikke har møder med lobbyister;

49.

bemærker, at alle agenturer anmoder deres bestyrelsesmedlemmer og øverste ledelse om interesseerklæringer og offentliggør disse på deres websted;

50.

bemærker, at de fleste agenturer på deres websted offentliggør CV'er for eller en kort baggrundsbeskrivelse af deres bestyrelsesmedlemmer, ledende personale, eksterne eksperter og interne eksperter; bemærker, at CV'er er ufuldstændige eller mangler på de respektive websteder for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) (interne eksperter), Frontex, Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) og ESMA (både interne og eksterne eksperter), Cedefop (nogle af dets bestyrelsesmedlemmer og suppleanter) og EU-OSHA (bestyrelsesmedlemmer og suppleanter); minder agenturerne om, at det er vigtigt at øge gennemsigtigheden med hensyn til deres bestyrelsesmedlemmers, ledende personales og eksterne og interne eksperters baggrunde; opfordrer EUAN til at koordinere indsatsen blandt dets medlemsagenturer for på deres websteder at offentliggøre CV'er for de pågældende medlemmer, ansatte og eksperter, der som minimum bør omfatte erhvervserfaring og uddannelse;

51.

tilslutter sig med bekymring Revisionsrettens konstatering af, at agenturerne er særligt udsatte for risikoen for »svingdørssituationer« på grund af deres afhængighed af midlertidigt ansatte, som resulterer i en høj personaleudskiftning, og på grund af deres ledelsesmodel med bestyrelser, hvis medlemmer ofte sidder i relativt kort tid; anerkender, at betydelige lovgivningsmæssige beføjelser eller forbindelser til industrien for nogle agenturer øger risikoen yderligere; glæder sig i den forbindelse over Revisionsrettens revision af et horisontalt emne vedrørende interessekonflikter og potentielle »svingdørssituationer« i omkring 40 agenturer; bemærker, at Revisionsretten i forbindelse med denne revision undersøgte tilfælde fra årene 2019-2021, hvor nuværende eller tidligere ledende ansatte i agenturerne tiltrådte en stilling efter at have forladt et agentur eller udførte en lønnet ekstern aktivitet, mens de arbejdede for et agentur; bemærker endvidere, at Revisionsretten også undersøgte lignende sager, der berørte medlemmer og tidligere medlemmer af agenturernes bestyrelser;

52.

bemærker med bekymring, at kun 20 af de 40 agenturer, som Revisionsretten undersøgte, havde gjort sig overvejelser over potentielle svingdørssager i forhold til deres ledende medarbejdere; noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at agenturerne generelt opfyldte de gældende retlige krav; bemærker imidlertid med bekymring, at Revisionsretten i seks agenturer (ACER, EASA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), ENISA, Europol og EUSPA) konstaterede adskillige proceduremæssige overtrædelser af deres retlige forpligtelser til f.eks. at offentliggøre en liste over de vurderede sager, høre Det Fælles Udvalg eller træffe en formel afgørelse inden for 30 arbejdsdage; opfordrer agenturerne til at styrke deres interne procedurer og kontroller vedrørende potentielle »svingdørssituationer« for at sikre fuld overholdelse af de gældende regler i Unionens vedtægt for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab;

53.

beklager dybt den ineffektive og utilstrækkelige overvågning af, om nuværende og tidligere personale i agenturerne overholder kravene og restriktionerne med hensyn til »svingdøre«; bemærker med bekymring, at uanmeldte »svingdørssager« og brud på de restriktioner, som afgående medarbejdere pålægges med hensyn til deres nye job, kan gå upåagtede hen, hvilket kan føre til urimelige fordele for visse enheder i den private sektor med hensyn til insiderinformation eller lobbyvirksomhed; anerkender, at disse svagheder og risici skyldes de begrænsede forpligtelser, der er fastsat i Unionens retlige ramme i så henseende; roser BEREC-kontoret, EBA og ESMA for at have indført procedurer for overvågning af overholdelsen af de gældende regler med hensyn til »svingdøre«;

54.

anerkender, at reglerne om håndtering af potentielle »svingdørssituationer« og den dermed forbundne risiko for interessekonflikter ikke finder anvendelse på medlemmerne af agenturernes bestyrelser, videnskabelige udvalg, ekspertgrupper og andre lignende organer; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at kun fire agenturer i den reviderede periode (2019-2021) vurderede sager vedrørende medlemmer af deres bestyrelser, som tiltrådte en ny stilling eller påbegyndte en ekstern aktivitet; beklager, at kun 25 (dvs. 3,8 %) ud af 659 tilfælde, hvor medlemmer af agenturernes bestyrelser udtrådte, blev vurderet; roser EBA, EIOPA, Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), EMA, ESMA, Europol og FRA for, at de på trods af det eksisterende juridiske tomrum har indført særlige bestemmelser med hensyn til risikoen for »svingdørssituationer« i forhold til medlemmer af deres bestyrelser;

55.

opfordrer EUAN til at koordinere indsatsen for i alle dets medlemsagenturer at indføre: i) en adfærdskodeks og et regelsæt for medlemmerne af deres bestyrelser med principper, procedurer og specifikke mekanismer til håndtering af interessekonflikter og »svingdørssituationer« i forhold til disse, ii) procedurer for overvågning af nuværende og tidligere medarbejderes (herunder ledende medarbejderes) overholdelse af de gældende afgørelser med hensyn til »svingdøre« og restriktioner med hensyn hertil; opfordrer endvidere EUAN til at koordinere indsatsen for gennemførelse i alle dets medlemsagenturer af samtlige de henstillinger, som Den Europæiske Ombudsmand fremsatte i sin inspektionsrapport af 28. februar 2019 (sag SI/2/2-17/NF), med henblik på at håndhæve det etårige forbud mod lobby- og fortalervirksomhed for højtstående EU-tjenestemænd, der er udtrådt af tjenesten, og til hvert år at offentliggøre oplysninger om de sager, der er blevet vurderet i den forbindelse; anerkender imidlertid, at disse henstillinger ikke er bindende, og opfordrer Kommissionen til at lukke dette hul; opfordrer endvidere EUAN til fortsat at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

56.

bemærker, at de fleste agenturer rapporterede, at de ikke havde undersøgt og/eller afsluttet sager om interessekonflikter i 2021; beklager dybt, at der for flere agenturers vedkommende blev rapporteret om adskillige tilfælde af potentielle interessekonflikter med hensyn til f.eks. udvælgelsespaneler, eksterne eksperter, ansættelsesprocedurer, udbuds- og tilskudsprocedurer og tidligere vikaransatte (Cedefop: 1 tilfælde, EFSA: 13 tilfælde, EIT: 1 tilfælde, Eurofound: 1 tilfælde, Europol: 2 tilfælde); noterer sig svarene fra de berørte agenturer med hensyn til opfølgningen på de nævnte rapporterede tilfælde;

57.

bemærker, at samtlige agenturer har indført en whistleblowerpolitik, og at nogle af dem (EMA, eu-LISA) ajourførte den i 2021; opfordrer Cepol til at etablere særlige, sikre indberetningskanaler i overensstemmelse med de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (6) om whistleblowing; bemærker, at der i 2021 blev rapporteret om whistleblowersager i EBA (1 afsluttet sag) i Frontex (3 sager: 1 sag afsluttet og anmeldt til OLAF og 2 verserende sager) og i EUSPA (1 verserende sag); bemærker endvidere, at EMA ikke rapporterede om nogen interne whistleblowersager, men at der imidlertid blev indberettet 29 eksterne whistleblowersager, hvoraf 23 var afsluttet og 6 stadig verserer; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i denne forbindelse; opfordrer alle agenturer til regelmæssigt at tilbyde samtlige ansatte genopfriskningskurser om whistleblowerpolitik, medtage emnet i introduktionsprogrammerne for nyansatte og offentliggøre oplysninger om whistleblowing på agenturernes intranetsider;

Intern kontrol

58.

noterer sig med bekymring Revisionsrettens resultater med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer, hvor der i 2021 blev konstateret svagheder med hensyn til potentielle interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

59.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der for så vidt angår de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) er fastsat bestemmelser i deres oprettelsesforordninger til sikring af, at medlemmer af deres tilsynsråd agerer uafhængigt og objektivt i Unionens interesse; bemærker endvidere, at Revisionsretten i flere særberetninger i foregående år har berettet om ledelsesmæssige problemer i ESA'erne og har anbefalet Kommissionen, at den burde overveje at foreslå ændringer i ESA'ernes ledelsesstruktur, som ville gøre det muligt for dem at anvende deres beføjelser mere effektivt, selv om den lovgivende myndighed i 2019 ikke accepterede Kommissionens forslag til en revideret ledelsesstruktur; bemærker endvidere, at Kommissionen i juli 2021 fremlagde et forslag om oprettelse af en ny EU-myndighed til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AMLA), hvorom der aktuelt forhandles;

60.

bemærker, at alle agenturer ved udgangen af 2021 rapporterede, at de havde gennemført den reviderede COSO-baserede interne kontrolramme og foretaget den årlige vurdering af den interne kontrolramme; opfordrer alle agenturer til som minimum at fremlægge resultaterne af vurderingen på komponentniveau, men tilskynder agenturerne til at aflægge rapport på et mere detaljeret niveau, f.eks. i henhold til princippet om intern kontrol;

61.

bemærker, at det fremgår af Revisionsrettens beretning for så vidt angår opfølgningen på tidligere års bemærkninger, at 67 bemærkninger blev afsluttet i 2021, og at 48 bemærkninger stadig var ved at blive gennemført eller var udestående; opfordrer agenturerne til omhyggeligt at gennemføre bemærkningerne og yderligere forbedre deres interne kontrolrammer; bemærker, at ni agenturer meddelte, at de havde igangværende OLAF-sager;

62.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at agenturerne fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste kravet om en effektiv forvaltning og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

63.

roser, at alle agenturer i vekslende grad har indført foranstaltninger med henblik på at mindske deres miljøpåvirkning og yde et positivt bidrag til bæredygtig udvikling og klimaneutralitet; bemærker, at sådanne foranstaltninger f.eks. vedrører personalets bæredygtige mobilitet, anvendelse af grønnere faciliteter, affaldshåndtering, reduktion af forbruget af papir og hjælpematerialer, forbedret energiudnyttelse osv.; anerkender imidlertid, at det i nogle agenturer (f.eks. Cepol) er nødvendigt at gøre meget mere med hensyn til miljømæssig bæredygtighed; opfordrer alle agenturer til hurtigst muligt at overgå til grøn elektricitet, så vidt muligt fra 100 % vedvarende energikilder, og til, hvor det er muligt, at installere solpaneler på taget af deres bygninger;

64.

bemærker, at seks agenturer er certificeret i henhold til EMAS (ordning for miljøledelse og miljørevision), at 19 agenturer ikke er EMAS-certificeret, og at EMAS-certificeringsprocessen for syv agenturers vedkommende pågår; bemærker, at de fleste agenturer ikke har gennemført grønne offentlige indkøb eller er i færd med gradvist at indføre grønne (klare og verificerbare) miljøkriterier i deres offentlige indkøbsprocedurer; opfordrer alle agenturer til at fremskynde vedtagelsen og gennemførelsen af grønne offentlige indkøb fuldt ud; opfordrer agenturerne til fortsat at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

65.

opfordrer alle agenturer til at vedtage flerårige grønne handlingsplaner, der omfatter forpligtelser vedrørende mindskede CO2-emissioner; opfordrer endvidere alle agenturer til at offentliggøre årlige miljørapporter, hvor deres miljøpræstationer og CO2-fodaftryk vurderes ved hjælp af relevante centrale resultatindikatorer;

66.

bemærker, at 2021 var et vigtigt år for de fleste agenturer for så vidt angår forskellige tiltag med henblik på at styrke agenturernes cybersikkerhed og beskytte de digitale registre, som de er i besiddelse af; beklager imidlertid, at disse tiltag ikke er harmoniseret på tværs af agenturerne; glæder sig over visse agenturer, der på proaktiv vis har forberedt ajourføringen af deres sikkerhedspolitik for informationssystemerne i lyset af de to kommende EU-forordninger om cybersikkerhed og informationssikkerhed i Unionens institutioner og organer; opfordrer alle agenturer til at følge trop i denne henseende; opfordrer agenturerne til at arbejde tæt sammen med ENISA; bemærker EU-OSHA's initiativ til koordinering af gennemførelsen af en fælles løsning med henblik på at levere cybersikkerhedstjenester til mindre agenturer; bemærker, at nogle agenturer (BEREC, Cepol) endnu ikke har vedtaget en cybersikkerhedspolitik, og opfordrer dem indtrængende hertil; opfordrer agenturerne til regelmæssigt at tilbyde opdaterede cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer for hele deres personale;

67.

minder om vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturerne for så vidt angår intern drift og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurer; glæder sig over, at de fleste agenturer i 2021 gjorde yderligere fremskridt med hensyn til digitalisering og optimering af deres arbejdsgange og procedurer, navnlig inden for HR, finansielle procedurer og udbudsprocedurer; tilskynder alle agenturer til at vedtage og indføre softwaren Advanced Qualified Signature og Qualified Electronic Signature med henblik på at opnå godkendelser og underskrifter fra både interne og eksterne modparter i udbuds- og kontraktdokumenter;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

68.

anerkender, at 2021 var et år med fornyede udfordringer, der krævede tilpasning, innovation, modstandsdygtighed og fleksibilitet under indtryk af den fortsatte covid-19-pandemi og ny politisk og økonomisk ustabilitet;

69.

bemærker, at telearbejde var afgørende for agenturernes forretningskontinuitet i 2021 og fungerede med succes på grund af agenturernes investeringer i udstyr til audio- og videokonferencer og andet onlineværktøj; bemærker på baggrund af agenturernes svar, at telearbejde og hybridarbejde har haft en neutral eller positiv indvirkning på næsten alle agenturers resultater, og at nogle agenturer mener, at telearbejde spiller en væsentlig rolle med hensyn til at tiltrække og fastholde talent; tilskynder agenturerne til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende fjern- og hybridarbejdsmetoder i praksis for bedre at kunne tilrettelægge møder og opgaver, der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde; bemærker endvidere, at flere agenturer gennemførte undersøgelser blandt deres medarbejdere for at vurdere virkningen af telearbejde, og at resultaterne pegede på en generelt positiv erfaring og en (opfattet) øget effektivitet, men at der blev konstateret nogle udfordringer, herunder hvad angår forbindelserne til personer fra andre teams og en eventuelt svækket tilhørsfølelse; opfordrer alle agenturer til at vedtage og gennemføre Kommissionens afgørelse om arbejdstid og hybridarbejde;

Øvrige bemærkninger

70.

glæder sig over de skridt, som agenturerne har taget for at fremlægge og offentliggøre resultaterne af deres arbejde gennem forskellige kanaler, herunder deres websteder og sociale medier; opfordrer agenturet til at intensivere sin indsats med hensyn til at formidle relevante oplysninger om dets performance til unionsborgerne og offentligheden i et klart og tilgængeligt sprog for at sikre større gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed ved at udnytte medierne og de sociale medier bedre; forventer, at agenturerne aflægger rapport til dechargemyndigheden i denne henseende;

71.

minder om, at Revisionsretten i 2020 afprøvede automatiserede revisionsprocedurer i forbindelse med revisionen af flere forvaltningsorganers regnskaber; bemærker, at Revisionsretten i 2021 udvidede anvendelsen af sådanne procedurer til alle agenturer, men at Revisionsretten — for så vidt angår decentrale agenturer — anvender ti procedurer, der alene vedrører lønninger; bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning de gode resultater, der er opnået ved anvendelsen af automatiserede procedurer; beklager, at mangler i brugen af standardiserede IT-værktøjer (inden for e-indkøb og finansiering, regnskabsføring og rapportering) udgør alvorlige hindringer for, at Revisionsretten kan udvide anvendelsen af digital revisionsteknologi til andre områder og til samtlige agenturer; bifalder ikke desto mindre Revisionsrettens plan om at udvide disse teknikker til at omfatte revision af agenturernes offentlige indkøb i 2022;

72.

mener, at EUAN skal gøre mere for at blive et virkeligt koordinationscenter for agenturerne og bidrage til øget samarbejde og udveksling af god praksis mellem disse med henblik på bl.a. at nedbringe deres driftsomkostninger; opfordrer agenturerne til at nå til enighed om at tildele EUAN en ekstra deltidsstilling (0,5 fuldtidsækvivalenter) fra deres organisationsplaner; opfordrer EUAN til at forelægge dechargemyndigheden en ajourført liste med kontaktpunkter i alle agenturer;

73.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til de agenturer, der er underlagt denne dechargeprocedure, og til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 412 af 27.10.2022, s. 12.

(2) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(3) EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1.

(4) Domstolens dom af 11. november 2021 i sag C-948/19, UAB »Manpower Lit« mod E.S. m.fl., ECLI:EU:C:2021:906.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

Top