52023BP1828

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52023BP1828 - EN

Document 52023BP1828

Help

Europa-Parlamentets beslutning (EU) 2023/1828 af 10. maj 2023 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion IV — Den Europæiske Unions Domstol

EUT L 242 af 29.9.2023, p. 100–109 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/res/2023/1828/oj

HTML

PDF

Official Journal

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/100

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1828

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion IV — Den Europæiske Unions Domstol

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion IV — Den Europæiske Unions Domstol,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Retsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0073/2023),

der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) er Den Europæiske Unions retslige institution, der har til opgave at sikre overholdelse af EU-retten ved at føre tilsyn med den ensartede fortolkning og anvendelse af traktaterne og sikre lovligheden af de foranstaltninger, der vedtages af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer;

B.	der henviser til, at EU-Domstolen bidrager til at bevare Unionens værdier og gennem sin retspraksis arbejder for opbygningen af Europa;

C.	der henviser til, at EU-Domstolen består af to retsinstanser: Domstolen og Retten;

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

bemærker, at EU-Domstolens budget falder ind under udgiftsområde 7, »Europæisk offentlig forvaltning« i den flerårige finansielle ramme (FFR), som i 2021 beløb sig til i alt 10,7 mia. EUR (svarende til 5,9 % af Unionens budgetudgifter); bemærker, at EU-Domstolens budget udgør ca. 4,1 % af Unionens samlede udgifter til administration;

bemærker, at Revisionsretten i årsberetningen for regnskabsåret 2021 øgede stikprøven af transaktioner under administration fra 48 i 2020 til 60 i 2021;

noterer sig, at Revisionsretten nævner, at det arbejde, der er udført over mange år, viser, at FFR-udgiftsområde 7 generelt vedrører udgifter med lav risiko; bemærker imidlertid, at årsberetningen om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 ikke indeholder nogen relevante oplysninger om EU-Domstolen, og anmoder Revisionsretten om i de næste årsberetninger at medtage omfattende data vedrørende opfyldelsen af alle de krav, der er nødvendige for en konsekvent dechargeprocedure;

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten i årsberetningen for regnskabsåret 2021 ikke pegede på nogen specifikke problemer vedrørende EU-Domstolen;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at det samlede budget for EU-Domstolen for 2021 var på ca. 444 mio. EUR, hvilket er en stigning fra 436 mio. EUR i 2020 og 429 mio. EUR i 2019;

bemærker den høje budgetgennemførelse i 2021 på 98,69 %, hvilket er i overensstemmelse med det foregående års budgetgennemførelse på 98,19 %; bemærker, at EU-Domstolen i løbet af 2021 foretog ti budgetoverførsler i henhold til finansforordningens artikel 29, som i alt udgjorde 17,9 mio. EUR eller 4 % af regnskabsårets bevillinger;

roser EU-Domstolen for at fortsætte den nedadgående tendens i den gennemsnitlige betalingstid, som var på 24,63 dage i 2021, hvilket svarer til en reduktion på ca. en dag i forhold til 2020; glæder sig over, at den gennemsnitlige betalingstid for fakturaer vedrørende ekstern oversættelse, som udgør 75 % af det samlede antal betalte fakturaer, og for hvilke kontraktfristen er 60 dage, var 27,48 dage, mens den gennemsnitlige frist for betaling af andre fakturaer, for hvilke den kontraktlige betalingsfrist er 30 dage, var 18,92 dage;

bemærker, at covid-19-pandemien i 2021 havde betydelig indvirkning på alle EU-Domstolens aktiviteter, såvel retslige som administrative, og at budgetforbruget på adskillige af Domstolens budgetposter blev påvirket af denne krise; bemærker, at nettovirkningen for visse budgetposter var en reduktion i anvendelsen af bevillinger, mens krisen nødvendiggjorde ekstra udgifter på andre budgetposter; bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen i 2021 gennemgik sin nød- og forretningskontinuitetsplan i den hensigt at drage fordel af erfaringerne fra covid-19-pandemien;

bemærker, at de ekstra udgifter, der var nødvendige som følge af covid-19-pandemien, i tal kan anslås til 1,7 mio. EUR (de ekstra udgifter omfattede indkøb af IT-udstyr og -tjenester som følge af den generaliserede brug af telearbejde for medarbejderne, som beløb sig til 0,9 mio. EUR, indkøb af desinfektionsmidler og personlige værnemidler til de af Domstolens medlemmer og ansatte, der var nødt til at være fysisk til stede i Domstolens bygninger, som beløb sig til 0,1 mio. EUR, samt forøgede varmeudgifter som følge af beslutningen om hyppigere udluftning i EU-Domstolens bygninger, som beløb sig til 0,3 mio. EUR; bemærker, at besparelserne anslås til 6 mio. EUR (på budgetposter vedrørende freelancetolkning anslås besparelserne til 1,1 mio. EUR, faglig uddannelse og tjenesterejser anslås til 1,1 mio. EUR, rengøring og vedligeholdelse af bygningerne anslås til 0,5 mio. EUR, inventar, kontorartikler og protokolrelaterede aktiviteter anslås til 0,5 mio. EUR, og besparelser i forbindelse med reduktion af løntilpasningen til 1,9 % anslås til 1,2 mio. EUR;

10.

påpeger, at nettobesparelserne kan anslås til 4,3 mio. EUR, hvilket gjorde det muligt som led i opsamlingsoverførslen ved årets udgang at finansiere en forskudsbetaling vedrørende bygninger med henblik på at reducere EU-Domstolens fremtidige finansielle byrde;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

11.

forstår, at de foranstaltninger, der blev truffet i 2021 for at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien, gjorde det muligt for Domstolen at opretholde et højt performanceniveau ved at trække på de indhøstede erfaringer og bl.a. gøre brug af fjernarbejde, kommunikationsteknikker og et videokonferencesystem, der giver mulighed for retsmøder med fjerndeltagelse ved både Domstolen og Retten; glæder sig over, at EU-Domstolen blev tildelt Den Europæiske Ombudsmands pris for god forvaltning i kategorien ekspertise inden for innovation/omformning;

12.

bemærker, at der i 2021 var en stigning i det samlede antal sager, der blev indbragt for de to retsinstanser (1 720 i 2021 i forhold til 1 584 i 2020) samt i antallet af afsluttede sager (1 723 i 2021 i forhold til 1 540 i 2020); forstår, at stigningen primært vedrører Domstolen og hovedsagelig skyldes den betydelige stigning i antallet af anker af Rettens afgørelser, som er forbundet med stigningen i Rettens aktiviteter, og som er et resultat af den reform af Retten, der blev afsluttet i september 2021; bemærker, at 29 % af Rettens afgørelser ankes til Domstolen;

13.

bemærker, at der i 2021 var en stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (17,2 måneder i forhold til 15,4 måneder i 2020); bemærker, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Domstolen steg til 16,6 måneder i 2021 i forhold til 15,4 måneder i 2020, mens den ved Retten steg til 17,3 måneder i forhold til 15,4 måneder i 2020; er enig i, at stigningen i den samlede gennemsnitlige behandlingstid i det mindste delvist kan hænge sammen med de pandemirelaterede foranstaltninger, der blev truffet for at gøre det lettere for parterne at udøve deres rettigheder ved at give dem en ekstra måned til at fremlægge deres skriftlige indlæg, og med det forhold, at parterne ikke kunne rejse til EU-Domstolens sæde i Luxembourg, hvilket førte til, at sagsbehandlingens mundtlige del varede længere;

14.

bemærker, at antallet af verserende sager ved de to retsinstanser forblev stabilt i 2021 (2 541 sager — 1 428 ved Retten og 1 113 ved Domstolen — i forhold til 2 542 sager i alt i 2020);

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

15.

bemærker, at der i 2021 skete en betydelig delvis fornyelse af EU-Domstolen, idet der kom ni nye dommere ved Domstolen og fem nye dommere ved Retten;

16.

bemærker, at Retten siden juli 2022 har haft to dommere pr. medlemsstat, mens Domstolen stadig består af én dommer pr. medlemsstat; tilskynder EU-Domstolen til at fortsætte dens analyse af, hvordan arbejdsbyrden mellem de to retsinstanser kan afbalanceres igen;

17.

fastholder, at der skal gøres noget ved den manglende kønsbalance i dommerkollegiet; er klar over, at medlemmerne af Domstolen og Retten udnævnes efter fælles overenskomst af medlemsstaternes regeringer, og at EU-Domstolen ikke har nogen indflydelse på udvælgelsen af dommere eller generaladvokater, ligesom hverken Rådet eller Parlamentet spiller nogen rolle i den henseende; glæder sig over, at Rettens præsident efter opfordring fra Parlamentet den 26. marts 2021 sendte en skrivelse til formanden for konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om udløbet af embedsperioden for 26 dommere ved Retten for at understrege betydningen af at sikre en ligelig repræsentation af kvinder og mænd ved Retten og opfordre medlemsstaternes regeringer til at tage hensyn til dette mål, når de skulle udnævne kandidater til den delvise nybesættelse af dommerembederne, i overensstemmelse med betragtning 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 (1); opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer til at tage hensyn til behovet for kønsbalance, når de udnævner nye dommere;

18.

bemærker, at der ved udgangen af 2021 var 2 247 tjenestemænd og øvrige ansatte ved EU-Domstolen sammenlignet med 2 239 ved udgangen af 2020, og bemærker, at fordelingen på tværs af de administrative kategorier i 2021 er i overensstemmelse med tidligere år (59 % tjenestemænd, 33 % midlertidigt ansatte og 8 % kontraktansatte i 2021 i forhold til 60 % tjenestemænd, 32 % midlertidigt ansatte og 8 % kontraktansatte i 2020); bemærker den høje besættelsesgrad på 97 % i 2021; bemærker, at fordelingen af stillinger efter aktivitetssektor fortsat svarer til fordelingen i de foregående år med næsten 86 % af stillingerne øremærket til juridisk og sproglig virksomhed;

19.

bemærker, at repræsentationen af kvinder og mænd blandt medarbejderne og i ledende stillinger i 2021 svarede til det foregående år; bemærker, at 60 % af de ansatte (1 355 medarbejdere) var kvinder ved udgangen af 2021, og understreger, at EU-Domstolen lå over gennemsnittet for EU-institutionerne for så vidt angår repræsentation af kvinder i ansvarsfulde stillinger i administrationen (idet kvinder beklædte 54 % af administratorstillingerne og 40 % af mellem- og toplederstillingerne);

20.

bemærker med tilfredshed EU-Domstolens bestræbelser på at opnå geografisk balance ved at tilskynde personer fra underrepræsenterede medlemsstater til at indsende ansøgninger, ved at offentliggøre sine stillingsopslag på den interinstitutionelle portal og ved at arbejde tæt sammen med Kommissionens personaleudvælgelses- og rekrutteringstjeneste (EPSO) for at finde måder at forbedre rekrutteringen på; bemærker, at ubalancen stadig er betydelig, og tilskynder EU-Domstolen til at tilstræbe en mere ligelig repræsentation af medlemsstaterne blandt sine ansatte, navnlig fra de medlemsstater, der tiltrådte Unionen efter 2004;

21.

er opmærksom på de særlige forhold, der gør sig gældende for arbejdsmarkedet i Luxembourg, og glæder sig over den holistiske tilgang i udformningen af en ny strategi for personaleledelse, som omfatter alle faser af arbejdslivet: rekruttering, kompetenceudvikling, grund- og videreuddannelse, skyggepraktik og mentorordninger, en karrierevejledningstjeneste, som blev lanceret i 2021, og mobilitetsmuligheder frem til pensioneringsforberedelsen; mener, at ansættelse af engagerede og talentfulde medarbejdere forudsætter et stimulerende og dynamisk arbejdsmiljø, og værdsætter, at spørgsmål i forbindelse med mangfoldighed og inklusion integreres i alle de strategier, der anvendes i EU-Domstolens administration;

22.

bemærker med tilfredshed, at aktiviteterne i EU-Domstolens uddannelses- og udviklingsenhed, der står for enheden for lige muligheder og mangfoldighed, i 2021 omfattede specifikke initiativer vedrørende lige muligheder, mangfoldighed og inklusion, såsom deltagelse af repræsentanter for lige muligheder og mangfoldighed i de forskellige interinstitutionelle arbejdsgrupper på dette område og navnlig i EPSO's arbejdsgruppe om mangfoldighed i ansættelsesprocedurer, bevidstgørelsesaktiviteter for medarbejdere og ledere og omlægning af introduktionsprogrammet for nyankomne med henblik på at integrere aspekter af mangfoldigheds- og inklusionspolitikken;

23.

påpeger de høje forventninger til resultatet af arbejdet i den interinstitutionelle gruppe på højt plan (HLIG), der blev nedsat i 2020 for at se på løsninger, der kunne øge Luxembourgs tiltrækning for medarbejdere, og finde måder at fremme dens tiltrækningskraft på i sammenligning med andre byer, der huser hovedkvartererne for andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer; er klar over, at HLIG i juni 2021 vedtog en rapport, som pegede på foranstaltninger, der kunne træffes på de relevante områder; bemærker, at man blandt disse foranstaltninger overvejede at stille midlertidig indkvartering til rådighed; anmoder EU-Domstolen om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat for gennemføre dette forslag;

24.

er bekymret over stigningen i antallet af tilfælde af udbrændthed i 2021 (anslået 34 tilfælde) i forhold til 2020 (anslået 27 tilfælde); glæder sig over, at EU-Domstolen har anvendt flere ressourcer til at forebygge og følge op på tilfælde af udbrændthed ved at øge dens rådgivende psykologs timeantal, ansætte en fjerde sygeplejerske og en assistent med særligt ansvar for at udvikle og koordinere foranstaltninger til forbedring af de ansattes trivsel og ved at tilrettelægge en lang række kurser for ledere med henblik på at forbedre deres ledelseskompetencer og hjælpe dem med at fordele arbejdsbyrden retfærdigt og undgå forskelsbehandling; opfordrer endnu en gang EU-Domstolen til fortsat at overvåge indvirkningen af den stadig stigende arbejdsbyrde på de ansattes trivsel og tilskynder til, at der gøres brug af medarbejdertilfredshedsundersøgelser for at opnå en bedre forståelse af problemets oprindelse og af virkningen af de trufne foranstaltninger;

25.

roser EU-Domstolen for at have truffet konkrete foranstaltninger for at sikre personalets fysiske og mentale trivsel i betragtning af de særlige omstændigheder med fjernarbejde, der blev indført som følge af covid-19-pandemien i 2021; bemærker, at de fleksible arbejdsordninger, der findes i EU-Domstolen, omfatter deltidsarbejde, forældreorlov, familieorlov, flekstid og telearbejde, at sådanne muligheder er tilgængelige for alle personalekategorier i overensstemmelse med bestemmelserne i personalevedtægten, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og de gældende interne afgørelser, og at de ansatte på behørig vis får besked om relevante opdateringer via intranettet og et internt nyhedsbrev; fremhæver imidlertid den ubalance, der stadig eksisterer mellem brugerne af disse arbejdsordninger til de kvindelige ansattes fordel: ud af de 205 ansøgere om forældreorlov var 163 kvinder og kun 42 mænd, og ud af de 98 ansøgere om deltidsarbejde var 87 kvinder og kun 11 mænd; anmoder endnu engang EU-Domstolen om at engagere sig i en effektiv intern kommunikation med henblik på bedre at præcisere de muligheder, der er åbne for alle medarbejdere;

26.

bemærker, at arbejdsvilkårene i EU-Domstolen i 2021 under og efter covid-19-pandemien generelt blev opfattet positivt af personalet, og at EU-Domstolen i 2020 og 2021 gennemførte tre medarbejder- og lederundersøgelser og erkendte den interesse, der blev udtrykt for en permanent hjemmearbejdsordning, efter at de normale arbejdsmønstre var blevet genoptaget; glæder sig over de initiativer, der blev indført for at forbedre forholdene for ansatte, der fjernarbejder, såsom hjemmekontorpakken (bærbar computer, skærm, dockingstation, mus og tastatur, hovedtelefoner og ergonomisk stol) og den tekniske støtte og bistand, der omfatter videokonferencer, tilbud om uddannelse i fjernarbejdsmetoder og -strategier, formidling af god praksis og etablering af en telefontjeneste via EU-Domstolens sikre netværk, som har forhindret yderligere telekommunikationsudgifter for personalet;

27.

påskønner den opmærksomhed, der var på medarbejdernes mentale sundhed under nedlukningsperioden i 2021, de talrige meddelelser, der regelmæssigt blev sendt til medarbejderne, herunder rådgivning om, hvordan man kunne håndtere isolation, kontaktoplysninger og information om, hvordan man kunne søge om hjælp og støtte, praktiske oplysninger om lægekonsultationer, bedste praksis i forbindelse med telearbejde, informative videoer fra den rådgivende psykolog om, hvordan man under nedlukningen kunne skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, og muligheden for at få rådgivningssessioner med den rådgivende psykolog;

28.

konstaterer, at EU-Domstolen i 2021 rekrutterede 255 praktikanter, hvoraf 173 fik månedsløn; beklager, at procentdelen af lønnede praktikanter i 2021 (68 %) faldt i forhold til året før (72 % i 2020); glæder sig ikke desto mindre over den nylige vedtagelse den 29. november 2021 af en ændringsafgørelse om praktikophold, ifølge hvilken alle praktikanter skal aflønnes af EU-Domstolen — undtagen dem, der modtager betaling fra andre kilder — og ud over den faste rejsegodtgørelse også har ret til at modtage et månedligt tilskud svarende til det, der ydes af andre EU-institutioner; anerkender de fremskridt, som EU-Domstolen har gjort med hensyn til at reducere procentdelen af ulønnede praktikophold, og opfordrer EU-Domstolen til at sikre, at alle praktikanter modtager en anstændig løn svarende til den løn, der betales af andre EU-institutioner, med undtagelse af praktikanter, der modtager betaling fra andre kilder;

29.

tilskynder EU-Domstolen til at fortsætte sin politik, der har til formål at vejlede og inddrage lederne i beskyttelsen af de ansattes trivsel, og til fortsat at vurdere indvirkningen af den stadig stigende arbejdsbyrde på de ansattes trivsel med henblik på bedre at forstå årsagen til problemerne og lede efter mulige løsninger; glæder sig over den sociale dialog mellem administrationen og medarbejderrepræsentanterne og igangsættelsen af undersøgelser, der har til formål at indsamle medarbejdernes synspunkter om mange relevante emner såsom telearbejdsordningen og selvstændighed i arbejdet;

Etiske rammer og gennemsigtighed

30.

glæder sig over vedtagelsen af den nye adfærdskodeks for medlemmer af Domstolen og Retten, som trådte i kraft den 7. oktober 2021; bemærker med tilfredshed, at den sætter særligt fokus på medlemmernes interesseerklæringer, som desværre stadig er egenerklæringer, på den regelmæssige opdatering heraf, hver gang situationen ændrer sig (og mindst hvert tredje år), og på deres offentliggørelse på Curia-webstedet startende fra udgangen af 2021; understreger, at de nye bestemmelser specifikt er rettet mod forebyggelse af interessekonflikter, og er enigt med EU-Domstolen i, at den strenge fremgangsmåde er udformet med henblik på at styrke offentlighedens tillid til uafhængigheden af Unionens domstole;

31.

glæder sig over, at EU-Domstolens interne regler for medlemmernes rejser, tjenesterejser, biler og brug af chauffører, som tidligere var fastsat i forskellige supplerende afgørelser, blev konsolideret i én enkelt afgørelse, der blev vedtaget i marts 2021; mener, at dette vil gøre det muligt at forenkle gennemførelsen af reglerne og skabe en mere gennemsigtig ramme; glæder sig over offentliggørelsen ved udgangen af 2021 af medlemmernes CV'er med supplerende oplysninger om f.eks. æresposter eller titler samt medlemskaber af fonde;

32.

noterer sig, at der er opnået et tilfredsstillende gennemsigtighedsniveau som følge af den årlige offentliggørelse på Curia-webstedet siden 2018 af listerne over de eksterne aktiviteter, som udøves af både Domstolens og Rettens medlemmer; understreger, at medlemmerne forventes at hellige sig udførelsen af deres opgaver ved EU-Domstolen fuldt ud, og at de kun må udøve eksterne aktiviteter, der vedrører udøvelsen af deres pligter og er underlagt en forudgående tilladelse, som kun gives, når sådanne aktiviteter er forenelige med kravene i adfærdskodeksen og navnlig med forpligtelsen til at stå til rådighed for domstolsvirksomhed;

33.

beklager, at den nye adfærdskodeks for ansatte, som forventedes afsluttet ved udgangen af 2021, stadig er ved at blive behandlet, og opfordrer derfor EU-Domstolen til at færdiggøre vedtagelsesproceduren hurtigst muligt; fremhæver betydningen af at give de ansatte en opdateret og sammenhængende referenceramme for mange følsomme emner såsom svingdørsproblematikker, eksterne aktiviteter og erhvervsaktiviteter efter udtræden af tjenesten og anmoder endnu engang om, at dechargemyndigheden holdes behørigt underrettet om det endelige indhold af og vedtagelsen af den nye adfærdskodeks for ansatte;

34.

bemærker, at EU-Domstolen i øjeblikket primært sikrer overholdelsen af etiske regler blandt ansatte gennem en obligatorisk uddannelsespakke for nytilkomne, som også er tilgængelig for mangeårige ansatte, og gennem uddannelsen i intern kontrol og finanser (der blev i 2021 arrangeret i alt 14 kurser); bemærker igen det begrænsede antal medarbejdere, der deltager i disse kurser (99 medarbejdere ud af et samlet antal på over 2 000); opfordrer EU-Domstolen til yderligere at tilskynde de ansatte til at deltage i uddannelseskurser om etiske spørgsmål, til at gennemføre personaleundersøgelser for at få vished om, hvordan den nuværende etiske ramme opfattes, og til at øge inddragelsen af de ansatte; glæder sig over, at der er udstedt ad hoc-retningslinjer for brugen af elektronisk kommunikation, som omfatter overvejelser vedrørende retten til at være offline og vedrørende beskyttelsen af personoplysninger, og som fastsætter regler for brug, opbevaring og arkivering;

35.

bemærker, at 96 ansatte ansøgte om tilladelse til at udøve erhvervsvirksomhed efter at have forladt EU-Domstolen, og at alle ansøgninger blev godkendt, at der ikke blev konstateret nogen overtrædelse af karensperioden, at de specifikke regler i adfærdskodeksen for referendarer om fortrolighed og interessekonflikter finder anvendelse på tidligere ansatte, der forlader deres stilling, og at to erklæringer om ekstern aktivitet under orlov af personlige årsager blev gennemgået og godkendt;

36.

bemærker, at EU-Domstolen har ajourført sin strategi til bekæmpelse af svig som en integreret del af sin risikostyringspolitik, og at risikoregistret er etableret i overensstemmelse hermed og inkluderer risici forbundet med den følsomme karakter af EU-Domstolens aktiviteter, såsom uretmæssig videregivelse af oplysninger;

37.

opfordrer til, at der sættes en stopper for brugen af eksterne virksomheder, som ifølge Yale Universitys vurdering (2) fortsat opererer i Rusland;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

38.

glæder sig over EU-Domstolens bestræbelser på at fremskynde og udvide digitaliseringen af sine aktiviteter og procedurer, såvel på retslige som på administrative områder; forstår, at målet er at styrke leveringen af direkte støtte til retslige aktiviteter og dermed tackle den hidtil uset høje arbejdsbyrde, navnlig i Domstolen;

39.

glæder sig over de fremskridt, der blev gjort i 2021 med hensyn til udviklingen af det integrerede sagsstyringssystem (SIGA), og de muligheder, dette giver for øget optimering og automatisering af de forskellige faser i sagsbehandlingen;

40.

bemærker det høje niveau af cyberangreb i 2021 sammenlignet med tidligere år og sætter pris på, at alle angreb blev håndteret uden nævneværdige konsekvenser; roser det forhold, at EU-Domstolen som en del af CERT-EU's styringsråd og som medlem af det interinstitutionelle udvalg for digital omstilling (ICDT) spiller en aktiv rolle med hensyn til at støtte initiativer til styrkelse af cybersikkerheden på tværs af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer; er klar over, at EU-Domstolen har fornyet sit program for bevidsthed om cybersikkerhed, at den har udviklet et obligatorisk e-uddannelsesforløb i cybersikkerhed for sine ansatte, og at den har gennemført en undersøgelse om »nultillid« som led i det flerårige program for digital omstilling, samtidig med at den i 2021 påbegyndte arbejdet med den detaljerede udformning af det nye netværk, der indbefatter en »nultillidsarkitektur«; tilskynder desuden EU-Domstolen til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar;

41.

bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen fortrinsvis anvender internt hostede systemer baseret på open source-teknologi til at håndtere og behandle følsomt retsligt indhold, og at den, når der anvendes cloud-løsninger, udformer særlige tekniske foranstaltninger og forhandler kontrakter med stærke databeskyttelses- og sikkerhedskrav, om nødvendigt med tilladelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS); forstår, at denne tilgang gør det muligt for EU-Domstolen at bevare kontrollen over sine tekniske systemer, at beskytte ejerskabet af datalagring og datastrømme og at undgå, at driften bliver kritisk afhængig af nogen eksterne systemer, herunder andre institutioners; bemærker, at ejerskabet styrkes gennem den politik, der er indført for adgangsrettigheder, ved at udnævne tjenestemænd som serviceledere med ansvar for EU-Domstolens infrastruktur, ved at sikre konstant overvågning af operationerne og ved at adskille opgaverne for udviklingsgrupperne og eksterne konsulenter og kontrahenter;

42.

glæder sig over, at det overvejes at anvende mere neutrale dokument- og dataudvekslingsformater for at fremme »ikkeproprietære« kontorværktøjer og øge gennemsigtigheden; bemærker, at det centrale register over behandlingsaktiviteter har været online siden januar 2021 og er direkte tilgængeligt for offentligheden;

43.

minder om, at EU-Domstolen som led i sin deltagelse i alle undergrupper i det interinstitutionelle udvalg for digital omstilling (ICDT) overtog formandskabet for gruppen for nye teknologier i 2021; forstår, at hovedformålet med denne gruppe, der blev oprettet i oktober 2020, er at holde sig ajour med den teknologiske udvikling og inden for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer at fremme en fælles tilgang til denne udvikling inden for områderne kunstig intelligens, blockchainteknologi, robotteknologi og kvantedatabehandling; er klar over, at der er ved at blive udarbejdet et fælles interinstitutionelt program med en oversigt over investeringer, tilgængelige kompetencer, allerede udviklede produkter og muligheder for genbrug og fremtidige samarbejdsområder, og at det bør omfatte uddannelse i nye færdigheder, en fælles arkitektur til støtte for fremtidigt samarbejde og oprettelse af et interinstitutionelt innovationscenter;

44.

følger op på tidligere beslutninger om anvendelse af kunstig intelligens (AI) i retssystemer og opfordrer EU-Domstolen til at sikre maksimal respekt for menneskerettighederne; forstår, at hovedformålet med at anvende kunstig intelligens-værktøjer er at analysere tekster med henblik på automatisk at udtrække oplysninger og fremskynde udførelsen af visse opgaver; noterer sig, at EU-Domstolen i overensstemmelse med det europæiske etiske charter om anvendelse af kunstig intelligens i retssystemer og deres miljø har forpligtet sig til at tage hensyn til principperne om respekt for grundlæggende rettigheder, ikkeforskelsbehandling, sikkerhed, gennemsigtighed, neutralitet og intellektuel integritet samt brugerkontrol; minder om, at de opgaver, der udføres ved hjælp af kunstig intelligens, under alle omstændigheder altid bør overvåges og løses af en menneskelig operatør og udformes på en sådan måde, at de har en indbygget etik (»ethical-by-design«) og respekterer menneskerettighederne (»human-rights-by-design«); anmoder endnu engang om at blive informeret om den mulige anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med udførelsen af EU-Domstolens aktiviteter;

45.

bemærker, at den undersøgelse, som EDPS indledte i 2020 om EU-Domstolens brug af tredjeparters webtjenester (såsom YouTube, Twitter, LinkedIn, Google Play og Apple) og forpligtelsen til at stille de centrale punkter af en aftale om fælles dataansvarlige til rådighed, endnu ikke er afsluttet; bemærker endvidere, at EDPS også indledte en undersøgelse af EU-Domstolens brug af cloudtjenester leveret af Amazon Web Services og Microsoft i henhold til Cloud II-indkøbskontrakter, og at der endnu ikke er truffet en afgørelse; glæder sig over de opfølgende foranstaltninger, som EU-domstolen har truffet for at tilpasse sig EDPS' henstillinger;

Bygninger og sikkerhed

46.

glæder sig over den detaljerede rapport til budgetmyndigheden om EU-Domstolens bygningsinvesteringsplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 266; bemærker, at EU-Domstolen siden juni 2021 har haft en kontrakt om udarbejdelse af en fortegnelse over sine arkitektoniske aktiver og systematisk inspektion heraf, til hvilken der blev bevilget 140 000 EUR i 2021 og 230 000 EUR i 2022;

47.

bemærker, at EU-Domstolen i 2021 fortsatte formandskabet for den interinstitutionelle sikkerhedsgruppe, der blev nedsat i 2014 på EU-Domstolens initiativ med henblik på at harmonisere tilgange, udveksle bedste praksis, samarbejde i tilfælde af en konkret trussel og koordinere fastlæggelsen af procedurer for adgangskontrol til bygninger;

48.

er klar over, at EU-Domstolen siden oktober 2019 har huset EPSO's kontor i Luxembourg i sit bygningskompleks og forsynet det med de mødelokaler, der er nødvendige for at organisere assessmentcentre for kandidater til stillinger i Luxembourg, navnlig inden for oversættelse;

49.

bemærker, at den interinstitutionelle arbejdsgruppe om bygningskoordinering i Luxembourg (GICIL) har fortsat sit arbejde på et mere sporadisk grundlag for at fremme harmoniseringen af praksis i de EU-institutioner, der er etableret i Luxembourg; bemærker, at GICIL fremmer udveksling af god praksis inden for bygningsforvaltning og fremmer interinstitutionelt samarbejde inden for gas- og elforsyning samt teknisk bistand i byggesektoren, hvilket skaber stordriftsfordele; bemærker, at der inden for gruppens rammer blev afholdt en workshop den 11. juni 2021, der handlede om nye koncepter for organiseringen af arbejdspladser efter pandemien;

Miljø og bæredygtighed

50.

glæder sig over EU-Domstolens vedtagelse af en miljøpolitik, som er offentligt tilgængelig på dens websted, og støtter EU-Domstolens registrering i EMAS-systemet (siden 2016) og dens deltagelse i en række interinstitutionelle miljøudvalg, hvor der udveksles god praksis på miljøområdet og ydes bidrag til at udarbejde fælles miljøstrategier for at reducere CO2-emissioner og opnå finansielle synergier, nemlig GIME (Groupe Interinstitutionnel de Management Environmental, der samler EMAS-koordinatorer fra en række EU-institutioner, der ikke udelukkende har sæde i Luxembourg) og ECOnet (interinstitutionelt miljønetværk bestående af EMAS-koordinatorer fra forskellige EU-institutioner i Luxembourg, som samarbejder med kollegiet af generalsekretærer og administrationschefer i Luxembourg — CaLux) samt den interinstitutionelle arbejdsgruppe om grønne offentlige indkøb, der opererer i sektoren for grønne indkøb;

51.

bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen i 2021 opnåede en betydelig reduktion af el-, vand- og papirforbruget, af kantine- og kontoraffald og af drivhusgasemissioner; bemærker, at de fotovoltaiske paneler, som blev installeret over et samlet areal på 3 447 m2, producerede 381 586 kWh og dermed bidrog til at sikre en bæredygtig energiforsyning; bemærker endvidere, at der i løbet af 2021 blev installeret 32 drikkevandsfontæner, som blev taget i brug i 2022 i overensstemmelse med sundhedsanbefalingerne fra de rådgivende læger, hvilket reducerede forbruget af engangsplastflasker;

52.

er klar over, at den meget kraftige reduktion af CO2-emissionerne (et fald fra 32 747 ton CO2-ækvivalenter i 2010 til 11 181 ton CO2-ækvivalenter i 2020) også kan forklares ved bygningernes lave belægningsgrad og det reducerede antal rejser som følge af covid 19-pandemien; tilskynder EU-Domstolen til yderligere at begrænse sit papirforbrug og stræbe efter at nå målet om at blive en papirløs institution;

53.

forstår, at EU-Domstolen i overensstemmelse med EMAS-programmet for 2022 vil medtage fornyede miljømål for at reducere sit miljøaftryk yderligere; glæder sig over de mange initiativer, som EU-Domstolen har iværksat for at støtte bæredygtig mobilitet for sine ansatte og øge bevidstheden om dette spørgsmål, herunder at den fremmer brugen af hybridbiler og elbiler for sine medlemmer og tilbyder tilskud til årlig offentlig transport på tværs af grænserne og et gratis abonnement på den selvbetjeningscykeltjeneste, som byen Luxembourg har oprettet;

Interinstitutionelt samarbejde

54.

glæder sig over EU-Domstolens tilsagn om at finde koordinerede tilgange til at imødegå de mange udfordringer, som covid-19-pandemien førte med sig; bemærker, at krisestyringsstrategien blev drøftet på møderne i Kollegiet af Fællesskabets Administrationschefer for Den Europæiske Unions institutioner og organer under forsæde af Domstolens justitssekretær og på møderne i CaLux med deltagelse af repræsentanter for de nationale luxembourgske myndigheder;

55.

noterer sig EU-Domstolens mange serviceleveranceaftaler med Kommissionen (med Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO) og Publikationskontoret), med CERT-EU (inden for cybersikkerhed) og med Parlamentet og Rådet (for at dele den finansielle byrde i forbindelse med tjenesten for fjerntestværktøjet inden for rammerne af den interinstitutionelle akkreditering af freelancetolke) samt den årlige finansieringsaftale med oversættelsestjenesterne i de andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer om at finansiere en række IT-værktøjer; er klar over, at samarbejdet på oversættelses- og tolkeområdet fortsatte inden for rammerne af Det Interinstitutionelle Udvalg for Oversættelse og Tolkning og i dets Eksekutivkomité for Tolkning og Eksekutivkomité for Oversættelse;

56.

bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen også samarbejder med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), EDPS og Den Europæiske Ombudsmand, og at den aktivt deler viden med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), herunder et uddannelsestilbud til de europæiske delegerede anklagere for at gøre dem fortrolige med EU-Domstolens aktiviteter i overensstemmelse med det aftalememorandum, der forhandles om i øjeblikket, som har til formål at opbygge et stærkere samarbejde mellem EU-Domstolen og EPPO;

57.

glæder sig over videreførelsen af de aktiviteter, der udføres af Den Europæiske Unions retlige netværk, som har bidraget til at fremme og lette samarbejdet mellem EU-Domstolen og de nationale domstole, navnlig inden for juridisk forskning, flersproget terminologi og teknologisk innovation;

Kommunikation

58.

opfordrer endnu engang EU-Domstolen til at intensivere sin kommunikationsindsats for at styrke båndene til borgerne ved at støtte øget gennemsigtighed i sine operationer, øge brugen af digitale teknologier og ved at følge en kommunikationsstrategi, der gør det muligt at få en korrekt opfattelse og forståelse af EU-Domstolens rolle og af måden, hvorpå den passer ind i Unionens vision;

59.

bemærker, at budgettet for offentlige kommunikations- og PR-aktiviteter i 2021 var på 510 500 EUR, hvilket omfattede produktion af interne og eksterne publikationer (f.eks. årsberetninger), videomateriale, reklamemateriale til besøgende, medieovervågning og specifikt materiale til jurister eller presse og medier;

60.

bemærker, at der i 2021 blev anvendt videokonferencer til 131 retsmøder ved Retten og Domstolen, og at der på Curia-webstedet på Curia-webstedet blev offentliggjort 231 pressemeddelelser i i alt 3 206 forskellige sprogudgaver, at der blev sendt 601 nyhedsbreve (hver uge eller hver fjortende dag) til medier og retsvæsenets aktører for at give dem førstehåndsinformation, øge kendskabet til vigtige sager og forklare de trufne afgørelser, og at der blev udsendt 630 korte informationsbulletiner om sager, der ikke var omfattet af pressemeddelelser;

61.

bemærker, at Curia-webstedet havde 6,1 millioner besøgende og 25,3 millioner sidevisninger i 2021; fremhæver e-Curias tiltagende rolle som et kommunikationsknudepunkt mellem Domstolen og Retten på den ene side og parterne og deres repræsentanter på den anden side; tilskynder til yderligere udvikling af e-Curia-funktionaliteterne;

62.

påpeger, at næsten 90 % af alle procesdokumenter, der blev indgivet til Domstolen og Retten i 2021, blev indgivet via e-Curia; fremhæver, at e-Curia blev brugt i forbindelse med 85 % af sagerne ved Domstolen og 93 % af sagerne ved Retten (sammenlignet med henholdsvis 79 % og 95 % i 2020); understreger, at antallet af konti, der er oprettet ved de to retsinstanser, er steget yderligere fra 7 378 ved udgangen af 2020 til 8 212 konti et år senere; bemærker, at der ved udgangen af 2019 kun var oprettet 45 konti — et antal, der steg til 121 ved udgangen af 2020 og yderligere til 223 pr. 31. december 2021, hvilket tyder på, at brugerne har udbredt tillid til e-Curias anvendelighed og pålidelighed; glæder sig over, at indførelsen af e-Curia i 2011 har haft en betydelig indvirkning på udgifterne til postforsendelser, som er faldet med ca. 85 % i perioden 2011-2021;

63.

bemærker EU-Domstolens øgede tilstedeværelse og det voksende antal følgere på de store platforme og sociale netværk (Twitter og LinkedIn, men også på Mastodon-platformen) og udarbejdelsen af skræddersyet kommunikation til retsvæsenets aktører via faktablade og månedlige oversigter over verserende sager;

64.

glæder sig over, at EU-Domstolen deltager aktivt i EU Voice-projektet, som EDPS har iværksat for at interagere med offentligheden, og som har til hensigt at fremme brugen af decentraliserede, gratis og open source sociale netværk som et alternativ til netværk beskyttet af intellektuel ejendomsret;

65.

opfordrer endnu engang EU-Domstolen til at øge gennemsigtigheden ved at tage innovative løsninger i brug i sin kommunikation med offentligheden; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med streaming af domsafsigelser og retsmøder, som på grundlag af det tekniske arbejde, der blev udført i 2021, gik ind i en pilotfase i begyndelsen af 2022, hvilket har ført til, at retsmøderne i Domstolens Store Afdeling er blevet streamet siden april 2022;

66.

roser EU-Domstolens engagement i flersprogethed og er enigt i, at kommunikationen med alle sagsparter og alle borgere bør foregå på deres eget sprog, idet det både er et spørgsmål om at værne om Unionens kulturelle og sproglige mangfoldighed og om effektiviteten, tilgængeligheden og legitimiteten af Unionens retssystem;

67.

fremhæver betydningen af EU-Domstolens arbejde i tilfælde, hvor der rejses tvivl om selve idéen om det europæiske projekt og dets underliggende værdier og principper; understreger betydningen af EU-Domstolens afgørelser, navnlig med henvisning til overholdelsen af retsstatsprincippet; er opmærksom på de vidtrækkende konsekvenser af dens afgørelser;

68.

glæder sig over EU-Domstolens initiativ med at tilbyde de europæiske borgere et virtuelt besøgsprogram; bemærker, at pilotprojektet i øjeblikket er blevet udvidet til at omfatte alle gymnasieelever i Unionen og i fremtiden sigter mod at diversificere ved at udvikle programmer, der er rettet mod andre typer af målgrupper; glæder sig over, at EU-Domstolens databeskyttelsesrådgiver var involveret fra begyndelsen af pilotfasen;

69.

støtter civilsamfundets (3) opfordring til, at EU-Domstolens retsmøder bliver streamet på dens websted, som det allerede er praksis ved flere nationale og internationale domstole såsom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (EUT L 341 af 24.12.2015, s. 14).

(2) https://som.yale.edu/story/2022/over-1000-companies-have-curtailed-operations-russia-some-remain

(3) https://www.thegoodlobby.eu/a-letter-to-the-president-of-the-court-of-justice-of-the-european-union-to-live-stream-hearings/

Top