(1)

I henhold til Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (22) (Parisaftalen), har det internationale samfund indgået en aftale om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Unionen og dens medlemsstater er parter i Parisaftalen og er stærkt engageret i dens gennemførelse ved at reducere drivhusgasemissionerne og øge kulstoffjernelsen.

(1)

I henhold til Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (22) (Parisaftalen), har det internationale samfund indgået en aftale om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Denne forpligtelse er blevet styrket med vedtagelsen inden for rammerne af UNFCCC af Glasgowklimaaftalen den 13. november 2021, hvor UNFCCC-partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, anerkender, at virkningerne af klimaændringerne vil være langt mindre ved en temperaturstigning på 1,5 C sammenlignet med en på 2 C, og er fast besluttet på at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 C. Unionen og dens medlemsstater er parter i Parisaftalen og er stærkt engageret i dens gennemførelse ved at reducere drivhusgasemissionerne og øge kulstoffjernelsen og den kulstofbindende dyrkning .

(2)

På globalt plan peger den seneste rapport (23) fra Det Internationale Panel om Klimaændringer (IPCC) i retning af en aftagende sandsynlighed for, at den globale opvarmning kan begrænses til 1,5 °C, medmindre det lykkes hurtigt og i mærkbar grad at reducere drivhusgasemissionerne i de kommende årtier. Det fremgår ligeledes klart af IPCC-rapporten, at anvendelsen af kuldioxidfjernelse for at opveje de restemissioner, der vanskeligt lader sig nedbringe, er uundgåelig, hvis nettonul-CO2-emissioner eller nettonul-drivhusgasemissioner skal opnås. Dette vil forudsætte udbredelse af stort anlagte bæredygtige aktiviteter til opsamling af CO2 fra atmosfæren og varig lagring heraf i geologiske deponier, i terrestriske og marine økosystemer eller i produkter. Indtil videre er Unionen med de nugældende politikker ikke på rette kurs til at levere den fornødne kulstoffjernelse: Kulstoffjernelsen i de terrestriske økosystemer har været aftagende i de seneste år, og i øjeblikket finder der ingen nævneværdig industriel kulstoffjernelse sted i Unionen.

2)

På globalt plan peger den seneste rapport (23) fra Det Internationale Panel om Klimaændringer (IPCC) i retning af en aftagende sandsynlighed for, at den globale opvarmning kan begrænses til 1,5 °C, medmindre det lykkes hurtigt og i mærkbar grad at reducere drivhusgasemissionerne i dette årti og i de kommende årtier. Det fremgår ligeledes klart af IPCC-rapporten, at "selv om opnåelse af kulstofneutralitet (CO2) eller nettonulemissioner af drivhusgasser kræver dybe og hurtige reduktioner af bruttoemissionerne, er anvendelsen af kuldioxidfjernelse for at opveje de restemissioner, der vanskeligt lader sig nedbringe, uundgåelig, hvis nettonul-CO2-emissioner eller nettonul-drivhusgasemissioner skal opnås. ", og at "CO2-fjernelse vil være nødvendig for at opnå negative nettoemissioner af CO2". Dette vil forudsætte udbredelse af stort anlagte sikre og bæredygtige aktiviteter til opsamling af CO2 fra atmosfæren og varig lagring heraf i geologiske deponier, i terrestriske og marine økosystemer eller i produkter. Indtil videre er Unionen med de nugældende politikker ikke på rette kurs til at levere den fornødne kulstoffjernelse: Kulstoffjernelsen i de terrestriske økosystemer har været aftagende i de seneste år, og i øjeblikket finder der ingen nævneværdig industriel kulstoffjernelse sted i Unionen.

(3)

Formålet med denne forordning er at opstille en frivillig EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse med henblik på at tilskynde til at udbrede kulstoffjernelse af høj kvalitet under fuld overholdelse af målene om biodiversitet og nulforurening. Den er et middel til at støtte opfyldelsen af Unionens mål i henhold til Parisaftalen, navnlig målet om kollektiv klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (24). Unionen har også givet tilsagn om at opnå negative emissioner efter 2050. Et vigtigt instrument til at øge kulstoffjernelsen i terrestriske økosystemer er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84125, som i øjeblikket foreligger til gennemgang. Formålet med denne gennemgang er at fastsætte et EU-mål for nettofjernelse på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter senest i 2030 og fordele de respektive mål på hver medlemsstat.  (25)

(3)

Formålet med denne forordning er at opstille en frivillig EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse , kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter med henblik på at tilskynde til at udbrede sikker og bæredygtig kulstoffjernelse af høj kvalitet, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter under fuld overholdelse af målene om biodiversitet og nulforurening. Den er et middel til at støtte opfyldelsen af Unionens mål i henhold til Parisaftalen, navnlig målet om kollektiv klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (24) , som et supplement til den uigenkaldelige og gradvise reduktion af menneskeskabte drivhusgasemissioner på tværs af alle sektorer for at opfylde de målsætninger og mål, der er fastsat i nævnte forordning, og målene i Parisaftalen. Unionen har også givet tilsagn om at opnå negative emissioner efter 2050. Et vigtigt instrument til at øge kulstoffjernelsen i terrestriske økosystemer er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (25), som i øjeblikket foreligger til gennemgang.

(4)

EU-certificeringsrammen vil støtte udviklingen af kulstoffjernelsesaktiviteter i Unionen, hvilket udmønter sig i en utvetydig nettofordel ved kulstoffjernelsen , samtidig med at der sættes en stopper for grønvask. Angående kulstofbindende dyrkning bør en sådan certificeringsramme også tilskynde til at udbrede kulstoffjernelsesaktiviteter , hvormed der opnås sidegevinster for biodiversiteten, og derved nås de naturgenopretningsmål, der er fastsat i EU-lovgivningen om naturgenopretning. EU-certificeringsrammen vil på afgørende vis bidrage til at opfylde Unionens mål om at modvirke klimaændringer som fastsat i internationale aftaler og i EU-lovgivningen.

(4)

EU-certificeringsrammen vil støtte udviklingen af kulstoffjernelsesaktiviteter samt aktiviteter med kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter i Unionen, hvilket udmønter sig i en utvetydig nettofordel, samtidig med at der sættes en stopper for grønvask. Angående kulstofbindende dyrkning bør en sådan certificeringsramme også tilskynde til at udbrede aktiviteter , hvormed der opnås sidegevinster for biodiversiteten, og derved nås de naturgenopretningsmål, der er fastsat i EU-lovgivningen om naturgenopretning. EU-certificeringsrammen vil på afgørende vis bidrage til at opfylde Unionens mål om at modvirke klimaændringer som fastsat i internationale aftaler og i EU-lovgivningen.

(4a)

Flere medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og andre tredjelande, der grænser op til Unionen, såsom Norge og Island, har et betydeligt potentiale for geologisk lagring af CO2. Hvis der er indgået en juridisk bindende aftale mellem Unionen og et EØS-medlem eller et andet tredjeland, der grænser op til Unionen, og det pågældende land anvender de samme retlige krav som dem, der er fastsat i direktiv 2009/31/EF, bør EU-certificeringsrammen også finde anvendelse på atmosfærisk eller biogent kulstof, der opfanges i Unionen, men som lagres geologisk i det pågældende EØS-medlem eller i det land, der grænser op til Unionen.

(4b)

EU-certificeringsrammen skal også tilskynde til forskning og innovation, samtidig med at den rolle, som Horisont Europa-missionerne og andre programmer inden for teknologier spiller med hensyn til kapacitet til kulstoffjernelse fremhæves, idet der tages hensyn til de eksisterende processer og den mulige udvikling med henblik på at lette adgangen til markedet for nye teknologier.

(4c)

I den forbindelse bør Kommissionen og medlemsstaterne indgå et tværfagligt samarbejde med inddragelse af nationale og regionale forskningsinstitutioner, videnskabsfolk, landbrugere og små og mellemstore virksomheder.

(5)

For at støtte operatører, der er villige til at gøre en yderligere indsats for at øge kulstoffjernelsen på en bæredygtig måde, bør der i EU-certificeringsrammen tages hensyn til de forskellige typer af kulstoffjernelsesaktiviteter , deres særtræk og de dermed forbundne miljøpåvirkninger. Denne forordning bør derfor indeholde klare definitioner af kulstoffjernelse, kulstoffjernelsesaktiviteter og andre elementer i EU-certificeringsrammen.

(5)

Aktiviteter vedrørende kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter har forskellige karakteristika med hensyn til lagringsprocessen, lagringsmediet og lagringens forventede varighed, som kan variere fra årtier til århundreder for visse kulstofbindende dyrkningsaktiviteter eller lagring i visse produkter, til permanent lagring i geologiske formationer, hvis stedet for geologisk lagring af CO2 udvælges og forvaltes hensigtsmæssigt. For at sikre rammens integritet og samtidig støtte operatører, der er villige til at gøre en yderligere indsats for at øge kulstofbinding eller biogene emissionsreduktioner på en bæredygtig måde, bør EU-certificeringsrammen klart sondre mellem de forskellige typer aktiviteter , deres særtræk og de dermed forbundne miljøpåvirkninger. Denne forordning bør derfor klart adskille definitionerne, kvalitetskriterierne og reglerne for anvendelse i forbindelse med aktiviteter vedrørende kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter i EU-certificeringsrammen.

(5a)

I henhold til Unionens certificeringsramme bør aktiviteter, der under normale omstændigheder og under anvendelse af passende forvaltningspraksis sikrer permanent lagring af atmosfærisk eller biogent kulstof i flere århundreder gennem geologisk lagring af CO2, såsom bioenergi med kulstofopsamling og -lagring og direkte luftopsamling og -lagring eller gennem permanent bundet kulstofmineralisering, betragtes som permanent kulstoffjernelse. Aktiviteter vedrørende arealforvaltning i de underkategorier af sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2018/841, eller som vedrører kystforvaltning, og som resulterer i kulstofbinding, eller aktiviteter, der resulterer i biogene emissionsreduktioner, såsom reduktion af metan fra foderændringer eller forvaltning af husdyrgødning eller reduktion af dinitrogenoxid som følge af gødningsreduktioner eller gødningsforvaltning i en periode på mindst fem år, betragtes som kulstofbindende dyrkningsaktiviteter. Visse kulstofbindende dyrkningsaktiviteter, navnlig genopretning af vådområder, kan føre til kulstofbinding, når tørvearealerne er fuldt genoprettet, samtidig med at kulstofemissionerne reduceres gennem velforvaltet genopretning og genopretning af vådområder i en indledende fase. Visse andre aktiviteter, f.eks. aktiviteter, der er baseret på anvendelsen af biokul, kan kategoriseres under forskellige typer aktiviteter afhængigt af de specifikke betingelser, hvorunder aktiviteterne finder sted. I lyset af usikkerheden i måle- og overvågningsmetoderne i forbindelse med mange potentielle anvendelser af kulstoflagring i produkter i de tidlige udviklingsfaser bør certificeringen af kulstoflagring i produkter i første omgang begrænses til høstede træprodukter eller byggematerialer til lagring af atmosfærisk og biogent kulstof, der er lagret i mindst fem årtier, og bør baseres på den rapport, som Kommissionen skal forelægge i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) 2018/841, samtidig med at de mulige fordele og afvejninger ved at medtage andre kulstoflagringsprodukter med lang levetid bør vurderes af Kommissionen som led i revisionen af denne forordning.

(5b)

Certificeringsrammen for kulstoffjernelse bør også give den nødvendige fleksibilitet til at tage hensyn til særlige regionale, tekniske, strukturelle og geofysiske forhold og tage hensyn til de mange forskellige produktionsbetingelser i medlemsstaterne og deres regioner.

(6)

I denne forordning bør der fastsættes krav, hvis opfyldelse bør gøre kulstoffjernelse berettiget til certificering i henhold til EU-certificeringsrammen. Til dette formål bør kulstoffjernelse kvantificeres på en nøjagtig og robust måde , og den bør kun opnås via de kulstoffjernelsesaktiviteter , der skaber en nettofordel ved kulstoffjernelse , overholder additionalitetsprincippet, tilsigter at sikre langsigtet kulstoflagring og har en neutral indvirkning på eller indebærer sidegevinster for bæredygtighedsmålene. Desuden bør kulstoffjernelse underkastes en uafhængig tredjepartsaudit af hensyn til certificeringsprocessens troværdighed og pålidelighed. Der er indført obligatoriske EU-regler for prissætning af CO2, som er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (26), og som regulerer behandlingen af emissioner fra aktiviteter, der er omfattet af nævnte direktiv. Denne forordning bør ikke berøre direktiv 2003/87/EF, undtagen hvad angår certificering af fjernelse af emissioner fra bæredygtig biomasse, som har en nulsats i overensstemmelse med direktivets bilag IV.

(6)

I denne forordning bør der fastsættes krav, hvis opfyldelse bør gøre kulstoffjernelse , kulstofbindende dyrkning eller kulstoflagring i produkter berettiget til certificering i henhold til EU-certificeringsrammen. Til dette formål bør kulstoffjernelse , kulstofbindende dyrkning, emissionsreduktioner fra kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter opfylde kriterierne for udstedelse og anvendelse; kvantificeres på en nøjagtig og robust måde og de bør kun genereres af aktiviteter , der skaber en nettofordel, overholder additionalitetsprincippet, sikrer permanent eller langsigtet kulstofbindende dyrkning og /eller reduktion af drivhusgasemissioner og overholder overvågnings- og ansvarskravene og som minimum har en neutral indvirkning på eller indebærer sidegevinster for bæredygtighedsmålene i overensstemmelse med kravene i denne forordning . Desuden bør aktiviteterne være underlagt uafhængig tredjepartsaudit for at sikre certificeringsprocessens troværdighed og pålidelighed , og oplysningerne vedrørende certifikaterne og certificeringsprocessen bør være offentligt tilgængelige via et EU-register . Der er indført obligatoriske EU-regler for prissætning af CO2, som er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (26), og som regulerer behandlingen af emissioner fra aktiviteter, der er omfattet af nævnte direktiv. Denne forordning bør ikke berøre direktiv 2003/87/EF, undtagen hvad angår certificering af fjernelse af emissioner fra bæredygtig biomasse, som har en nulsats i overensstemmelse med direktivets bilag IV.

(7)

En kulstoffjernelsesaktivitet bør udmønte sig i en nettofordel ved kulstoffjernelsen, hvorved det påvises, at den har en gunstig klimapåvirkning. Fordelen ved nettokulstoffjernelsen bør beregnes efter de følgende to trin. For det første bør operatørerne kvantificere mængden af yderligere kulstoffjernelse, som en kulstoffjernelsesaktivitet har skabt i forhold til et referencescenarie. Et standardiseret referencescenarie , der afspejler standardpræstationerne for sammenlignelige aktiviteter under lignende sociale, økonomiske, miljømæssige og teknologiske forhold samt geografisk beliggenhed, bør foretrækkes, fordi det sikrer objektivitet, minimerer overholdelses- og andre forvaltningsomkostninger foruden den positive anerkendelse af indsatsen blandt "first movers", som allerede har deltaget i kulstoffjernelsesaktiviteter. I forbindelse med kulstofbindende dyrkning bør anvendelsen af tilgængelige digitale teknologier, herunder elektroniske databaser og geografiske informationssystemer, telemåling, kunstig intelligens og maskinlæring samt elektroniske kort fremmes for at mindske omkostningerne ved at fastlægge referencescenarier og overvåge kulstoffjernelsesaktiviteter . Er det imidlertid ikke muligt at fastsætte et sådant standardiseret referencescenarie, kan der anvendes et projektspecifikt referencescenarie baseret på operatørens individuelle præstationer. Referencescenarierne bør ajourføres regelmæssigt for at afspejle den sociale, økonomiske, miljømæssige og teknologiske udvikling og for at tilskynde til at øge ambitionsniveauet fremover i overensstemmelse med Parisaftalen.

(7)

En aktivitet bør udmønte sig i en nettofordel ved kulstoffjernelsen, hvorved det påvises, at den har en gunstig klimapåvirkning. Beregningen af nettofordelen bør differentieres for permanent kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning, kulstofbindende dyrkning med reduktion af kulstof-, kvælstof- eller metanemissioner og kulstoflagring i produkter for at tage hensyn til deres grundlæggende forskellige karakteristika og bør beregnes efter følgende to trin. For det første bør operatørerne i givet fald kvantificere mængden af yderligere kulstoffjernelse i forbindelse med kulstoffjernelsesaktiviteter, mængden af yderligere kulstofbinding i forbindelse med kulstofbindende dyrkningsaktiviteter eller kulstoflagring i produktaktiviteter, eller mængden af yderligere biogene emissionsreduktioner i forbindelse med emissionsreduktioner fra kulstofbindende dyrkning , som en kulstoffjernelsesaktivitet har skabt i forhold til et referencescenarie. Et standardiseret referencescenarie bør være repræsentativt for præstationerne ved almindelig gængs praksis for sammenlignelige aktiviteter under lignende sociale, økonomiske, miljømæssige og teknologiske forhold samt geografisk beliggenhed, og bør foretrækkes, fordi det sikrer objektivitet, minimerer overholdelses- og andre forvaltningsomkostninger foruden den positive anerkendelse af indsatsen blandt "first movers", som allerede har deltaget i kulstoffjernelsesaktiviteter. For at sikre rammens klimaintegritet bør det standardiserede referencescenarie i tilfælde af permanent kulstoffjernelse være repræsentativt for det aktuelle tekniske niveau af sammenlignelige aktiviteter, og i tilfælde af kulstofbindende dyrkningsaktiviteter bør beregningen af et standardiseret referencescenarie udelukke eksisterende aktiviteter, for hvilke det er konstateret, i tilfælde af kulstofbindende dyrkning, at de ikke repræsenterer reelle kulstofbindinger og i stedet resulterer i nettodrivhusgasemissioner, og i tilfælde af emissionsreduktioner fra kulstofbindende dyrkning, at de ikke repræsenterer reelle reduktioner og i stedet resulterer i flere snarere end færre emissioner. I forbindelse med kulstofbindende dyrkning bør anvendelsen af tilgængelige digitale teknologier, herunder elektroniske databaser og geografiske informationssystemer, telemåling, innovative markbaserede kulstofkvantificeringssystemer, kunstig intelligens og maskinlæring samt elektroniske kort fremmes for at mindske omkostningerne ved at fastlægge referencescenarier og overvågningsaktiviteter . Er det imidlertid ikke muligt at fastsætte et sådant standardiseret referencescenarie, kan der anvendes et projektspecifikt referencescenarie baseret på operatørens individuelle præstationer. Referencescenarierne bør revideres regelmæssigt af Kommissionen og ajourføres mindst hvert femte år for at afspejle den sociale, økonomiske, miljømæssige og teknologiske udvikling og for at tilskynde til at øge ambitionsniveauet fremover i overensstemmelse med Parisaftalen. For at sikre et stabilt drifts- og investeringsmiljø for operatører bør referencescenariet dog, når en aktivitet er påbegyndt, forblive konstant for operatøren for den pågældende aktivitet i hele overvågningsperioden og bør først revideres og ajourføres efter fornyet certificering.

(8)

Det andet trin i kvantificeringen af fordelen ved nettokulstoffjernelsen bør bestå i at fratrække enhver stigning i drivhusgasemissionerne, som opstår ved gennemførelsen af kulstoffjernelsesaktiviteten. Som relevante drivhusgasemissioner bør der tages hensyn til dels direkte emissioner såsom emissioner fra en øget anvendelse af gødningsstoffer, brændsler eller energi og dels indirekte emissioner, f.eks. grundet ændringer i arealanvendelsen, med deraf følgende risici for fødevaresikkerheden som følge af fortrængning af landbrugsproduktionen. En reduktion af drivhusgasemissionerne i kraft af gennemførelsen af kulstoffjernelsesaktiviteten bør ikke tages i betragtning ved kvantificeringen af fordelen ved nettokulstoffjernelsen, men bør betragtes som en sidegevinst i forhold til bæredygtighedsmålet om modvirkning af klimaændringer; angives disse på certifikaterne, kan reduktionen af drivhusgasemissioner (i lighed med de øvrige sidegevinster for bæredygtighedsområdet) øge værdien af den certificerede kulstoffjernelse.

(8)

Det andet trin i kvantificeringen af fordelen bør bestå i at fratrække enhver stigning i drivhusgasemissionerne, som opstår ved gennemførelsen af kulstoffjernelsesaktiviteten i hele livscyklussen . Som relevante drivhusgasemissioner bør der tages hensyn til dels direkte emissioner såsom emissioner fra en øget anvendelse af gødningsstoffer, kemikalier, brændsler eller energi og dels indirekte emissioner såsom emissioner fra transport , materialeinput, fortrængningseffekter som følge af konkurrerende efterspørgsel efter energi eller overskudsvarme eller direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen, med deraf følgende risici for fødevaresikkerheden som følge af fortrængning af landbrugsproduktionen , og bør omfatte både virkningerne i og uden for Unionen .

(9)

En kulstoffjernelsesaktivitet tilvejebringer en nettofordel ved kulstoffjernelsen, hvis kulstoffjernelsen ud over referencescenariet overstiger enhver forøgelse af drivhusgasemissionerne som følge af, at kulstoffjernelsesaktiviteten gennemføres. I forbindelse med aktiviteter, der beskæftiger sig med permanent kulstoflagring ved at injicere kulstof i underjordiske lagre, bør mængden af permanent lagret kulstof bl.a. overstige de energirelaterede drivhusgasemissioner fra den industrielle proces. Angående kulstofbindende dyrkning bør det kulstof, der opsamles ved skovrejsning, eller det kulstof, der bindes i jorden ved genopretning af vådområder, overstige emissionerne fra de maskiner, der anvendes til at udføre kulstoffjernelsesaktiviteten , eller de indirekte emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen, der kan forårsages af kulstoflækage.

(9)

En aktivitet tilvejebringer en nettofordel , hvis henholdsvis kulstoffjernelsen, kulstofbindingen eller emissionsreduktioner ud over referencescenariet overstiger enhver forøgelse af drivhusgasemissionerne som følge af, at aktiviteten gennemføres. I forbindelse med aktiviteter, der beskæftiger sig med permanent kulstoflagring ved at injicere kulstof i underjordiske lagre, bør mængden af permanent lagret kulstof bl.a. overstige de energirelaterede drivhusgasemissioner fra den industrielle proces under opsamling, transport og lagring samt fortrængningseffekterne som følge af konkurrerende efterspørgsel efter energi eller spildvarme . Angående kulstofbindende dyrkning bør det kulstof, der opsamles og bindes ved skovrejsning, eller det kulstof, der bindes i jorden ved genopretning af vådområder, overstige emissionerne fra de maskiner, der anvendes til at udføre aktiviteten , eller de indirekte emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen, der kan forårsages af kulstoflækage. I tilfælde af emissionsreduktioner fra kulstofbindende dyrkning bør de kulstofemissioner, der reduceres ved genopretning af vådområder, opveje emissionerne fra de maskiner, der anvendes til at udføre aktiviteten, eller de indirekte emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen, som kan skyldes kulstoflækage.

(10)

Kulstoffjernelse bør kvantificeres på en relevant, nøjagtig, fyldestgørende, konsekvent og sammenlignelig måde. Usikkerheder i kvantificeringen bør angives og bogføres på behørig vis for at begrænse risikoen for at overvurdere den mængde kuldioxid, der fjernes fra atmosfæren. Kulstoffjernelse , der opnås i kraft af kulstofbindende dyrkning, bør kvantificeres med en høj grad af nøjagtighed for at sikre den højeste kvalitet og minimere usikkerhedsmomenter. For at tilskynde til synergivirkninger mellem Unionens klima- og biodiversitetsmål er det desuden nødvendigt at øge overvågningen af arealer og dermed bidrage til at beskytte og øge modstandsdygtigheden af naturbaseret kulstoffjernelse i hele Unionen. Satellitovervågning og overvågning på stedet og rapportering af emissioner og kulstoffjernelse skal nøje afspejle disse tilgange og gøre bedst mulig brug af avancerede teknologier, der står til rådighed inden for EU-programmer såsom Copernicus, idet der gøres fuld brug af allerede eksisterende redskaber, og der sikres overensstemmelse med de nationale drivhusgasopgørelser.

(10)

Aktiviteter bør kvantificeres på en relevant, nøjagtig, fyldestgørende, konsekvent , sammenlignelig og gennemsigtig måde. Usikkerheder i kvantificeringen bør angives på behørig vis som en del af certificeringsmetoderne på en konservativ måde, der står i et rimeligt forhold til usikkerhedsniveauet, og i overensstemmelse med anerkendte statistiske metoder og med den seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation for at begrænse risikoen for at overvurdere den mængde kuldioxid, der fjernes fra atmosfæren. Kulstofbinding og emissionsreduktioner , der opnås i kraft af kulstofbindende dyrkning, bør kvantificeres med en høj grad af nøjagtighed for at sikre den højeste kvalitet og minimere usikkerhedsmomenter baseret på anvendelsen af niveau 3-metoder i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser . For at tilskynde til synergivirkninger mellem Unionens klima- og biodiversitetsmål er det desuden nødvendigt at øge overvågningen af arealer og dermed bidrage til at beskytte og øge modstandsdygtigheden af naturbaserede dræn i hele Unionen. Satellitovervågning og overvågning på stedet og rapportering af emissioner og kulstoffjernelse skal nøje afspejle disse tilgange og gøre bedst mulig brug af avancerede teknologier, der står til rådighed inden for EU-programmer såsom Copernicus, idet der gøres fuld brug af allerede eksisterende redskaber, og der sikres overensstemmelse med de nationale drivhusgasopgørelser.

(11)

For at sikre, at EU-certificeringsrammen kanaliserer incitamenter i retning af former for kulstoffjernelse , der er mere vidtgående end standardpraksis, bør kulstoffjernelsesaktiviteterne overholde additionalitetsprincippet. Disse aktiviteter bør derfor række ud over lovfæstede krav, dvs. at operatørerne forventes at udføre aktiviteter, de ikke allerede har fået pålagt i henhold til gældende ret. Desuden bør kulstoffjernelsesaktiviteter iværksættes på grund af den tilskyndelsesvirkning, som tilvejebringes via certificeringen. Dette gør sig gældende, hvis det incitament, der skabes af de potentielle indtægter fra certificeringen, ændrer operatørernes adfærd på en sådan måde, at de deltager i den supplerende kulstoffjernelsesaktivitet for at opnå yderligere kulstoffjernelse .

(11)

For at sikre, at EU-certificeringsrammen kanaliserer incitamenter i retning af aktiviteter , der er mere vidtgående end standardpraksis, bør aktiviteterne overholde additionalitetsprincippet. Disse aktiviteter bør derfor række ud over lovfæstede krav på den enkelte operatørs niveau , dvs. at operatørerne forventes at udføre aktiviteter, de ikke allerede har fået pålagt i henhold til gældende ret. I tilfælde af kulstofbindende dyrkning omfatter sådanne lovbestemte krav relevante lovgivningsbestemte forvaltningskrav og standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til afsnit III, kapitel I, afdeling 2, i forordning (EU) 2021/2115, og relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, dyrevelfærd samt andre relevante lovkrav fastsat i EU-retten og national ret, der finder anvendelse på operatørens niveau. Desuden bør aktiviteterne iværksættes på grund af den tilskyndelsesvirkning, som tilvejebringes via certificeringen , og som gør aktiviteten økonomisk attraktiv . Dette gør sig gældende, hvis det incitament, der skabes af de potentielle indtægter fra certificeringen, ændrer operatørernes adfærd på en sådan måde, at de deltager i den supplerende aktivitet for at opnå yderligere nettofordele .

(12)

Et standardiseret referencescenarie bør afspejle de lovbestemte og markedsmæssige betingelser, på hvilke kulstoffjernelsesaktiviteten finder sted. Er kulstoffjernelsesaktiviteten pålagt operatørerne ved gældende ret, eller er der ikke behov for nogen tilskyndelse for at iværksætte aktiviteten, vil bidraget herfra normalt være afspejlet i referencescenariet. Derfor bør en kulstoffjernelsesaktivitet , hvormed der opnås kulstoffjernelse ud over et sådant referencescenarie , antages at være af supplerende art . Anvendelsen af et standardiseret referencescenarie forventes derfor at gøre det enklere for operatørerne at påvise en aktivitets additionalitet. Dette forventes derfor at mindske den administrative byrde ved certificeringsprocessen, hvilket er særligt vigtigt for mindre arealforvaltere.

(12)

Et standardiseret referencescenarie bør afspejle de lovbestemte og markedsmæssige betingelser, på hvilke aktiviteten finder sted. Er aktiviteten pålagt operatørerne ved gældende ret, vil bidraget herfra normalt være afspejlet i referencescenariet. Derfor bør en aktivitet , hvormed der opnås nettofordele ud over et sådant referencescenarie formodes at være et supplement til de lovbestemte krav . Anvendelsen af et standardiseret referencescenarie forventes derfor at gøre det enklere for operatørerne at påvise en aktivitets reguleringsmæssige additionalitet. Dette forventes derfor at mindske den administrative byrde ved certificeringsprocessen, hvilket er særligt vigtigt for mindre arealforvaltere.

(13)

Der findes en risiko for, at atmosfærisk og biogent kulstof, der opsamles og lagres gennem en kulstoffjernelsesaktivitet , frigives til atmosfæren (genudslip) på grund af naturlige eller menneskeskabte årsager. Operatørerne bør derfor træffe alle relevante forebyggende foranstaltninger for at afbøde disse risici og behørigt overvåge, at kulstof vedvarende lagres i løbet af den overvågningsperiode, som er fastsat for den relevante kulstoffjernelsesaktivitet. Gyldigheden af den certificerede kulstoffjernelse bør afhænge af lagringens forventede varighed og de forskellige risici for genudslip, der knytter sig til den pågældende kulstoffjernelsesaktivitet . Aktiviteter, hvormed der lagres kulstof i geologiske formationer, giver tilstrækkelig sikkerhed for lagringen af kulstoffet på meget lang sigt dvs. i flere århundreder, og disse kan betragtes som en permanent lagring af kulstof. Kulstofbindende dyrkning eller kulstoflagring i produkter er i højere grad udsat for en risiko for tilsigtet eller utilsigtet udledning af kulstof i atmosfæren. For at tage højde for denne risiko er gyldigheden af den certificerede kulstoffjernelse , der opnås i kraft af kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter, underlagt en udløbsdato svarende til udløbet af den relevante overvågningsperiode . Derefter bør kulstoffet antages at ville blive frigivet til atmosfæren, medmindre den økonomiske operatør gennem uafbrudte overvågningsaktiviteter dokumenterer, at kulstoflagringen opretholdes.

(13)

Der findes en risiko for, at atmosfærisk og biogent kulstof, der opsamles og lagres gennem en aktivitet , frigives til atmosfæren (genudslip) på grund af naturlige årsager, herunder ekstreme vejrforhold og force majeure-hændelser eller menneskeskabte årsager. Operatørerne bør derfor træffe alle relevante forebyggende foranstaltninger for at afbøde disse risici og behørigt overvåge, at kulstof vedvarende lagres i løbet af den overvågningsperiode, som er fastsat for den relevante kulstoffjernelsesaktivitet. Gyldigheden af certifikatet bør afhænge af lagringens eller de biogene emissionsreduktioners forventede varighed og de forskellige risici for genudslip, der knytter sig til den pågældende aktivitet . Aktiviteter, hvormed der lagres kulstof i geologiske formationer, giver tilstrækkelig sikkerhed for lagringen af kulstoffet på meget lang sigt dvs. i flere århundreder, og disse kan betragtes som en permanent lagring af kulstof. Overvågningsperioden og kravene til den certificerede lagring, der er skabt ved permanent kulstoffjernelse, bør derfor være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13, 17 og 18 i direktiv 2009/31/EF. Kulstofbindende dyrkning eller kulstoflagring i produkter er i højere grad udsat for en risiko for tilsigtet eller utilsigtet udledning af kulstof i atmosfæren. For at tage højde for denne risiko bør overvågningsperioden for den certificerede binding eller emissionsreduktion , der opnås i kraft af kulstofbindende dyrkning , som minimum dække hele den periode, hvor resultaterne af aktiviteten forventes at blive opretholdt som fastsat i den gældende certificeringsmetode, og overvågningsperioden for den certificerede binding, der skabes af kulstoflagring i produkter, bør dække hele produktets levetid, herunder indtil produktet er udtjent . I tilfælde af kulstofbindende dyrkning bør operatøren eller operatørsammenslutningen imidlertid for at undgå en unødig administrativ byrde for individuelle operatører kunne vælge at udpege en juridisk person eller en relevant myndighed såsom betalingsorganet som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116  (1a) i forbindelse med kulstofbindende dyrkningsaktiviteter , der er registreret i markidentifikationssystem, til at være ansvarlig for overvågningen , forudsat at alle krav i denne forordning er opfyldt .

(14)

Ud over de foranstaltninger, der træffes for at minimere risikoen for at udlede kulstof i atmosfæren i løbet af overvågningsperioden, bør der indføres egnede erstatningsansvarsordninger for at gribe ind over for tilfælde af genudslip . Sådanne ordninger kan f.eks. omfatte diskontering af kulstoffjernelsesenheder, kollektive buffere eller konti for kulstoffjernelsesenheder og forudgående forsikringsordninger. Eftersom der allerede er fastsat erstatningsansvarsordninger for geologisk lagring og CO2-udsivning , og relevante afhjælpende foranstaltninger allerede er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og 2009/31/EF  (27), bør disse erstatningsansvarsordninger og afhjælpende foranstaltninger finde anvendelse for at undgå dobbeltregulering .

(14)

Ud over de foranstaltninger, der træffes for at minimere risikoen for at udlede kulstof i atmosfæren i løbet af overvågningsperioden, bør der indføres egnede erstatningsansvarsordninger , og der bør udpeges en ansvarlig fysisk eller juridisk person til at være ansvarlig for at håndtere tilfælde af genudslip. For at undgå dobbeltregulering for permanente kulstoffjernelsesaktiviteter bør ansvarsmekanismen være i overensstemmelse med den ansvarsmekanisme, der er fastsat i direktiv 2009/31/EF, mens ansvarsmekanismen for aktiviteter vedrørende kulstofbindende dyrkning bør fastsættes og godkendes som en del af den gældende certificeringsmetode og sikre, at tilsvarende kulstofbinding skabes som kompensation for genudslippet. Sådanne ordninger kan f.eks. omfatte diskontering af kulstoffjernelsesenheder, kollektive buffere eller konti for kulstoffjernelsesenheder , en procentdel af kreditter, der skal indgå i en pulje, der forvaltes af certificeringsordningen i tilfælde af kulstofbindende dyrkningsaktiviteter , og forudgående forsikringsordninger . For at sikre, at ansvarsmekanismerne fortsat er egnede til formålet, bør certificeringsordningerne løbende overvåge og sikre, at ansvarsmekanismerne er tilgængelige og parate i hele en aktivitets overvågningsperiode.  (27)

(14a)

For at tage højde for risikoen for genudslip og sikre rammens klimaintegritet bør de certificerede enheder suspenderes i registret, indtil der er taget hånd om genudslippet gennem ansvarsmekanismen. Hvis et genudslip ikke er blevet håndteret gennem ansvarsmekanismen inden for en rimelig frist, bør certifikatets gyldighed udløbe, og de tilsvarende enheder bør annulleres fra registret, og operatøren eller operatørsammenslutningen bør pålægges en korrigerende sanktion, der afspejler CO2-omkostningerne ved den mængde kulstof, der er udledt til atmosfæren. For aktiviteter vedrørende kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter bør gyldigheden af de certificerede enheder være underlagt en udløbsdato, der svarer til udgangen af den relevante overvågningsperiode. Derefter, eller hvis overvågningen afbrydes inden overvågningsperiodens udløb, bør nettofordelen ved aktiviteten antages at blive frigivet til atmosfæren, og de tilsvarende enheder bør annulleres i registret, medmindre den økonomiske aktør dokumenterer opretholdelsen af kulstoflagringen gennem uafbrudte overvågningsaktiviteter.

(15)

Kulstoffjernelsesaktiviteter har et stort potentiale til at skabe win-win-løsninger for bæredygtighed, selv om en afvejning af modstående hensyn ikke kan udelukkes. Der bør derfor fastsættes mindstekrav til bæredygtighed for at sikre, at kulstoffjernelsesaktiviteterne enten ikke påvirker eller også skaber sidegevinster for bæredygtighedsmålene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi og forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Disse bæredygtighedskrav bør, hvis det er relevant, og idet der tages hensyn til lokale forhold , bygge på de tekniske screeningskriterier for ikkevæsentlig skade i forbindelse med skovbrugsaktiviteter og underjordisk permanent geologisk lagring af CO2, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 (28), og på bæredygtighedskriterierne for råmaterialer til biomasse fra skove og landbrug, der er fastsat i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (29). Typer af praksis, f.eks. skove dyrket i monokultur, der skader biodiversiteten, bør ikke kunne komme i betragtning til at blive certificeret.

(15)

Kulstoffjernelsesaktiviteter , kulstofbindende dyrkningsaktiviteter og kulstoflagring i produkter har et stort potentiale til at skabe win-win-løsninger for bæredygtighed, selv om en afvejning af modstående hensyn ikke kan udelukkes. Der bør derfor fastsættes mindstekrav til bæredygtighed for at sikre, at kulstoffjernelsesaktiviteterne som minimum enten ikke påvirker eller også skaber sidegevinster for bæredygtighedsmålene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi og forebyggelse og bekæmpelse af forurening , for at sikre, at aktiviteter med kulstofbindende dyrkning som minimum skaber sidegevinster for bæredygtighedsmålet om beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer og som minimum har en neutral indvirkning på bæredygtighedsmålene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse eller forbedring af vandkvaliteten og de marine ressourcer, omstillingen til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og forebyggelse af jordbundsforringelse, genopretning af jordbunden, forbedring af jordens frugtbarhed og af næringsstofforvaltning og jordbiota og for at sikre, at aktiviteter med kulstoflagring i produkter skaber sidegevinster for mindst én og som minimum har en neutral indvirkning på resten af bæredygtighedsmålene for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse eller forbedring af vandkvalitet og marine ressourcer, overgangen til en cirkulær økonomi, forebyggelse og kontrol af forurening og forebyggelse af jordbundsforringelse, genopretning af jordbunden, forbedring af jordens frugtbarhed og af næringsstofforvaltning og jordbiota . Disse bæredygtighedskrav bør, hvis det er relevant, tage hensyn til virkningerne både i og uden for Unionen samt lokale forhold og være i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier for princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" i forbindelse med skovbrugsaktiviteter og underjordisk permanent geologisk lagring af CO2, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 (28), og bør fremme bæredygtighedskriterierne for råmaterialer til biomasse fra skove og landbrug i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne og kriterierne for drivhusgasbesparelser for biomasse , der er fastsat i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (29). Typer af praksis, f.eks. skove dyrket i monokultur, der skader biodiversiteten, bør ikke kunne komme i betragtning til at blive certificeret.

(15a)

Aktiviteter med kulstofbindende dyrkning bør desuden ikke have en negativ indvirkning på Unionens fødevaresikkerhed og bør ikke føre til land grabbing eller jordspekulation. Sådanne aktiviteter bør respektere de rettigheder for lokalsamfund og oprindelige folk, som de påvirker, både i og uden for Unionen, samt balancen mellem den miljømæssige, økonomiske og sociale indvirkning på lokalsamfund og mindre arealforvaltere.

(16)

Landbrugsmetoder, der fjerner CO2 fra atmosfæren, bidrager til at opfylde målet om klimaneutralitet og bør belønnes, enten via den fælles landbrugspolitik eller andre offentlige eller private initiativer. I denne forordning bør der specifikt tages hensyn til landbrugspraksis som omhandlet i meddelelsen om bæredygtige kulstofkredsløb  (30).

(16)

Landbrugsmetoder, der fjerner CO2 fra atmosfæren, bidrager til at opfylde målet om klimaneutralitet og bør belønnes, enten via den fælles landbrugspolitik eller andre offentlige eller private initiativer. Kommissionen bør efter høring af platformen og senest 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden offentliggøre retningslinjer for at informere potentielle operatører eller operatørsammenslutninger inden for kulstofbindende dyrkning om de kulstofbindende dyrkningsaktiviteter, der skal prioriteres i forbindelse med udarbejdelsen af certificeringsmetoderne.

(17)

Operatører eller operatørsammenslutninger kan rapportere sidegevinster, der bidrager til at opfylde bæredygtighedsmålene ud over mindstekravene til bæredygtighed. Til dette formål bør deres rapportering følge de certificeringsmetoder, som er målrettet de forskellige kulstoffjernelsesaktiviteter , og som Kommissionen har udviklet. Certificeringsmetoderne bør så vidt muligt tilskynde til, at der skabes sidegevinster for biodiversiteten ud over minimumskravene til bæredygtighed. Disse supplerende sidegevinster vil øge den certificerede kulstoffjernelses økonomiske værdi og give operatørerne højere indtægter. I lyset af disse overvejelser bør Kommissionen prioritere udviklingen af certificeringsmetoder , som er målrettet aktiviteter inden for kulstofbindende dyrkning , og som indebærer betydelige sidegevinster for biodiversiteten .

(17)

Operatører eller operatørsammenslutninger kan rapportere sidegevinster, der bidrager til at opfylde bæredygtighedsmålene ud over mindstekravene til bæredygtighed , og certifikater bør tydeligt angive de positive sidegevinster, som en aktivitet genererer, hvor det er relevant . Til dette formål bør deres rapportering følge de certificeringsmetoder, som er målrettet de forskellige aktiviteter , og som Kommissionen har udviklet. Certificeringsmetoderne bør så vidt muligt tilskynde til, at der skabes sidegevinster for biodiversiteten ud over minimumskravene til bæredygtighed , og i forbindelse med aktiviteter med kulstofbindende dyrkning give mulighed for at generere en præmie for sådanne sidegevinster . Disse supplerende sidegevinster vil øge de certificerede aktiviteters økonomiske værdi og give operatørerne højere indtægter. I lyset af disse overvejelser bør Kommissionen prioritere udviklingen af skræddersyede certificeringsmetoder for de typer aktiviteter , der er mest modne , og som har potentiale til at skabe de største nettofordele og potentiale til at give de største sidegevinster . I forbindelse med aktiviteter med kulstofbindende dyrkning bør en sådan prioritering desuden tage hensyn til, om aktiviteterne bidrager til bæredygtig forvaltning af landbrugsjord og skove.

(18)

Der bør udvikles udførlige certificeringsmetoder for de forskellige kulstoffjernelsesaktiviteter for på en standardiseret, verificerbar og sammenlignelig måde at anvende de kvalitetskriterier, der er fastsat i denne forordning. Disse metoder bør sikre en robust og gennemsigtig certificering af den nettofordel ved kulstoffjernelse , der opnås i kraft af kulstoffjernelsesaktiviteten , og samtidig modvirke uforholdsmæssigt store administrative byrder for operatører eller operatørsammenslutninger, navnlig for små landbrugere og skovbrugere. Til dette formål bør Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter, hvori der fastsættes udførlige certificeringsmetoder for de forskellige kulstoffjernelsesaktiviteter. Disse metoder bør udvikles i tæt samråd med ekspertgruppen om kulstoffjernelse og alle andre interesserede aktører. De vil skulle bygge på den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation , eksisterende offentlige og private ordninger og metoder til certificering af kulstoffjernelse, og de vil skulle tage hensyn til alle relevante standarder og regler, der er vedtaget på nationalt niveau og EU-niveau .

(18)

Der bør udvikles udførlige certificeringsmetoder for de forskellige aktiviteter for på en standardiseret, verificerbar og sammenlignelig måde at anvende de kvalitetskriterier, der er fastsat i denne forordning. Disse metoder bør sikre en robust og gennemsigtig certificering af nettofordelen ved aktiviteten, være lette at anvende og være udviklet på en måde , der letter kontrollen af deres overholdelse , og undgå at skabe en uforholdsmæssig stor administrativ og finansiel byrde for operatører eller operatørsammenslutninger, navnlig for små landbrugere og skovbrugere og for små og mellemstore virksomheder, uden at det går ud over kvaliteten af kulstoffjernelsen eller sidegevinsterne . Til dette formål bør Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter, hvori der fastsættes udførlige certificeringsmetoder for de forskellige kulstoffjernelsesaktiviteter. Disse metoder bør udvikles i tæt samråd med platformen for aktiviteter med kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter og alle andre interesserede aktører. De vil skulle bygge på en grundig konsekvensanalyse baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation og en offentlig høringsperiode på mindst fire uger og bygge på eksisterende offentlige og private ordninger og metoder til certificering af kulstoffjernelse, hvor disse opfylder kravene og kriterierne i denne forordning, og tage hensyn til alle relevante standarder og regler, der er vedtaget på nationalt niveau , EU-niveau og internationalt niveau .

(19)

For at sikre en troværdig og pålidelig certificeringsproces bør kulstoffjernelsesaktiviteter underkastes en uafhængig tredjepartsaudit. Navnlig bør kulstoffjernelsesaktiviteter underkastes en indledende certificeringsaudit forud for gennemførelsen for at verificere, at de opfylder kvalitetskriterierne i denne forordning, herunder en korrekt kvantificering af den forventede nettofordel ved kulstoffjernelsen. Kulstoffjernelsesaktiviteterne bør også underkastes periodiske fornyede certificeringsaudit for at verificere , at den opnåede kulstoffjernelse overholder reglerne . Med dette for øje bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, de tekniske detaljer og det minimum af oplysninger, der skal indgå i beskrivelsen af kulstoffjernelsesaktiviteten og i auditrapporten om certificering eller fornyet certificering.

(19)

For at sikre en troværdig og pålidelig certificeringsproces bør aktiviteter underkastes en uafhængig tredjepartsaudit. Navnlig bør alle aktiviteter underkastes en indledende certificeringsaudit forud for gennemførelsen for at verificere, at de opfylder kvalitetskriterierne i denne forordning, herunder en korrekt kvantificering af den forventede nettofordel ved kulstoffjernelsen. Alle aktiviteter bør underkastes en indledende certificeringsaudit mindst hvert femte år for aktiviteter med kulstofbindende dyrkning og mindst hvert 10. år for andre aktiviteter efter en risikobaseret tilgang forud for gennemførelsen for at verificere overensstemmelsen af den genererede kulstoffjernelse , den kulstofbindende dyrkning, reduktionerne af emissioner fra kulstofbindende dyrkning og af kulstoflagringen i produkter . Med dette for øje bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, de tekniske detaljer og det minimum af oplysninger, der skal indgå i beskrivelsen af aktiviteten og i auditrapporten om certificering eller fornyet certificering.

(20)

Det er afgørende for en omkostningseffektiv gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger og for at sikre arealforvalternes engagement i kulstofbindende dyrkning, at de gives bedre viden, redskaber og metoder af hensyn til en bedre vurdering og optimering af kulstoffjernelse. Dette er særlig relevant for Unionens små landbrugere eller skovbrugere, som ofte mangler den knowhow og ekspertise, der er nødvendig for at gennemføre kulstoffjernelsesaktiviteter og opfylde de pålagte kvalitetskriterier og tilhørende certificeringsmetoder. Producentorganisationerne bør derfor pålægges at lette tilvejebringelsen af relevante rådgivningstjenester gennem teknisk rådgivning til deres medlemmer. Den fælles landbrugspolitik og national statsstøtte kan yde finansiel støtte med henblik på at tilvejebringe rådgivningstjenester, videnudveksling, oplæring, oplysningskampagner eller interaktive innovationsprojekter med deltagelse af landbrugere og skovbrugere.

(20)

Det er afgørende for en omkostningseffektiv gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger og for at sikre arealforvalternes engagement i kulstofbindende dyrkning, at de gives bedre viden, redskaber og metoder af hensyn til en bedre vurdering og optimering af kulstoffjernelse. Dette er særlig relevant for Unionens små landbrugere eller skovbrugere, som ofte mangler den knowhow og ekspertise, der er nødvendig for at gennemføre kulstofbindende dyrkning og opfylde de pålagte kvalitetskriterier og tilhørende certificeringsmetoder. Producentorganisationerne bør derfor pålægges at lette tilvejebringelsen af relevante rådgivningstjenester gennem teknisk rådgivning til deres medlemmer , og, hvor det er relevant, støtte dem med vejledning og ressourcer . Den fælles landbrugspolitik og national statsstøtte samt andre finansielle instrumenter kan yde finansiel støtte med henblik på at tilvejebringe rådgivningstjenester, videnudveksling, oplæring, oplysningskampagner eller interaktive innovationsprojekter med deltagelse af landbrugere og skovbrugere. I tilfælde af leje eller forpagtning bør ordningen give passende økonomiske fordele eller belønninger til forvalteren af den jord, der udfører arbejdet.

(20a)

Alle optag, bindinger og biogene emissionsreduktioner, der genereres i henhold til denne forordning, bør bidrage til at nå Unionens nationalt bestemte bidrag (NDC'er) eller klimamål og -målsætninger. For at undgå dobbelttælling bør en certificeret enhed imidlertid ikke på noget tidspunkt anvendes eller påberåbes af mere end én fysisk eller juridisk person, såsom virksomheder eller andre offentlige myndigheder end en medlemsstat, såsom byråd eller andre kommuner, og bør ikke på noget tidspunkt medregnes i mere end én medlemsstats drivhusgasopgørelser .

(20b)

De eksisterende rådgivningstjenester inden for land- og skovbrug, f.eks. det landbrugsfaglige viden- og innovationssystem (AKIS), bør også bidrage til den bredere viden og information for at støtte bæredygtig praksis, der øger kulstofbinding og samtidig fremmer biodiversitet og naturgenopretning, og sikre let adgang til disse oplysninger, herunder med anvendelse af digitale løsninger, hvor det er relevant. AKIS bør også oprette en digital platform for videndeling, der yder teknisk rådgivning til arealforvaltere og giver feedback til medlemsstaterne.

(20c)

Kommissionen bør også støtte kapacitetsopbygning i medlemsstaterne gennem passende investeringer i uddannelsesprogrammer, herunder til potentielle offentlige og private interessenter og deres arbejdsstyrke. En sådan støtte skal også tage hensyn til de forskellige realiteter i medlemsstaterne og regionerne, også ved at kortlægge de bedst egnede aktiviteter med hensyn til de forskellige særlige forhold.

(21)

Certifikaterne for kulstoffjernelse bør understøtte forskellige slutanvendelser såsom udarbejdelse af nationale og virksomheders drivhusgasopgørelser, herunder med hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (31), dokumentation for klimarelaterede og andre miljørelaterede virksomhedsanprisninger (herunder vedrørende biodiversitet) eller udveksling af verificerede kulstoffjernelsesenheder gennem frivillige CO2-kompensationsmarkeder. Til dette formål bør certifikatet indeholde nøjagtige og gennemsigtige oplysninger om kulstoffjernelsesaktiviteten , herunder den samlede kulstoffjernelse og fordelen ved nettokulstoffjernelsen , der opfylder kvalitetskriterierne i denne forordning. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på yderligere at præcisere eller ændre bilag II, som indeholder en liste over det minimum af oplysninger, som certifikaterne skal indeholde.

(21)

De forskellige slutanvendelser af certificerede enheder, såsom udarbejdelse af nationale og virksomheders drivhusgasopgørelser, herunder med hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (31), dokumentation for klimarelaterede og andre miljørelaterede virksomhedsanprisninger (herunder vedrørende biodiversitet) eller udveksling af verificerede enheder gennem frivillige CO2-kompensationsmarkeder , bør reguleres med denne forordning. Anvendelsen af enheder, der er certificeret i henhold til denne forordning, af en virksomhed til frivillig kompensation, modregning eller reduktion i virksomhedens rapportering af drivhusgasopgørelser, bør være den samme som den, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU).../... [Empowering Consumers for the Green Transition], som forbyder anvendelse af certificerede enheder til på grundlag af kompensation for drivhusgasemissioner at gøre gældende, at et produkt eller en virksomhed har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner. Med henblik på eventuel fremtidig anvendelse af certificerede enheder med henblik på overholdelse af Unionens og den nationale klimaramme bør Kommissionen desuden senest den... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vurdere og, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag om fastsættelse af EU-mål for permanent kulstoffjernelse og for landbaseret binding og bør i overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF senest den 31. juli 2026 vurdere, hvordan der kan tages hensyn til permanent kulstoflagring, og hvordan disse negative emissioner kan være omfattet af emissionshandel, og, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag i denne henseende. Til dette formål bør kulstoffjernelsesenheder, bundne enheder fra kulstofbindende dyrkning, emissionsreduktionsenheder fra kulstofbindende dyrkning og enheder fra kulstoflagring i produkter forblive adskilt fra hinanden, og certifikatet bør indeholde nøjagtige og gennemsigtige oplysninger om aktiviteten , herunder typen af aktivitet, lagringsmediet og resultaternes forventede varighed, den samlede kulstoffjernelse , kulstofbinding eller biogene emissionsreduktioner, alt efter hvad der er relevant, nettofordelen, den detaljerede ansvarsmekanisme og den ansvarlige juridiske eller fysiske person, dokumentation for, at aktiviteten opfylder bæredygtighedsmålene, og mængden af certificerede enheder , der opfylder kvalitetskriterierne i denne forordning. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på yderligere at præcisere eller ændre bilag II, som indeholder en liste over det minimum af oplysninger, som certifikaterne skal indeholde.

(22)

For at sikre en nøjagtig, robust og gennemsigtig verifikation bør certificeringsorganer med ansvar for at certificere kulstoffjernelsesaktiviteter have de nødvendige kompetencer og færdigheder, og de bør akkrediteres af nationale akkrediteringsmyndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (32). For at undgå eventuelle interessekonflikter bør certificeringsorganerne også være helt uafhængige af den operatør, der udfører den kulstoffjernelsesaktivitet , som er omfattet af certificeringen. Medlemsstaterne bør derudover bidrage til at sikre den korrekte gennemførelse af certificeringsprocessen ved at føre tilsyn med aktiviteterne i certificeringsorganer, som de nationale akkrediteringsmyndigheder har akkrediteret, og ved at informere certificeringsordningerne om relevante konstateringer af manglende overholdelse.

(22)

For at sikre en nøjagtig, robust og gennemsigtig verifikation bør certificeringsorganer med ansvar for at certificere aktiviteter have de nødvendige kompetencer og færdigheder, og de bør akkrediteres af nationale akkrediteringsmyndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (32). For at undgå eventuelle interessekonflikter bør certificeringsorganerne også være helt juridisk og økonomisk uafhængige af den operatør, der udfører den aktivitet , som er omfattet af certificeringen. Medlemsstaterne og i givet fald de regionale myndigheder bør derudover bidrage til at sikre den korrekte gennemførelse af certificeringsprocessen ved at føre tilsyn med aktiviteterne i certificeringsorganer, som de nationale akkrediteringsmyndigheder har akkrediteret, og ved at informere certificeringsordningerne om relevante konstateringer af manglende overholdelse.

(23)

Operatører bør anvende certificeringsordninger til at påvise overholdelsen af denne forordning. Certificeringsordningerne bør derfor fungere på grundlag af pålidelige og gennemsigtige regler og procedurer, og de bør sikre nøjagtigheden, pålideligheden, integriteten og uafviseligheden af oprindelsen og beskytte mod svig med de oplysninger og data, der forelægges af operatører. De bør også sikre, at der holdes korrekt regnskab med de verificerede kulstoffjernelsesenheder , navnlig ved at undgå dobbelttælling. Til dette formål bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, herunder hensigtsmæssige standarder for pålidelighed, gennemsigtighed, regnskabsføring og uafhængig revision, der skal anvendes af certificeringsordninger for at sikre den nødvendige retssikkerhed med hensyn til de regler, der gælder for operatører og certificeringsordninger. For at sikre en omkostningseffektiv certificeringsproces bør disse tekniske harmoniserede certificeringsregler også have til formål at mindske unødvendige administrative byrder for operatører eller operatørsammenslutninger, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), herunder små landbrugere og skovbrugere.

(23)

Operatører bør anvende certificeringsordninger til at påvise overholdelsen af denne forordning. Certificeringsordningerne bør derfor fungere på grundlag af pålidelige og gennemsigtige regler og procedurer, og de bør sikre nøjagtigheden, pålideligheden, integriteten og uafviseligheden af oprindelsen og beskytte mod svig med de oplysninger og data, der forelægges af operatører. De bør også sikre, at der holdes korrekt regnskab med den verificerede enhed, der genereres af en certificeret aktivitet , navnlig ved at undgå dobbelttælling. Til dette formål bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, herunder hensigtsmæssige standarder for pålidelighed, gennemsigtighed, regnskabsføring og uafhængig revision, der skal anvendes af certificeringsordninger for at sikre den nødvendige retssikkerhed med hensyn til de regler, der gælder for operatører og certificeringsordninger. For at sikre en omkostningseffektiv certificeringsproces bør disse tekniske harmoniserede certificeringsregler også have til formål at mindske unødvendige administrative byrder for operatører eller operatørsammenslutninger, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), herunder små landbrugere og skovbrugere.

(24)

For at sikre en pålidelig og harmoniseret kontrol af certificeringen bør Kommissionen kunne vedtage afgørelser om anerkendelse af certificeringsordninger, der opfylder kravene i denne forordning, bl.a. med hensyn til teknisk kompetence, pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig revision. Sådanne afgørelser om anerkendelse bør være tidsbegrænsede. Til dette formål bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om indholdet af og processerne for Unionens anerkendelse af certificeringsordninger.

(24)

For at sikre en pålidelig og harmoniseret kontrol af certificeringen bør Kommissionen kunne vedtage afgørelser om anerkendelse af certificeringsordninger, der opfylder kravene i denne forordning, bl.a. med hensyn til teknisk kompetence, pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig revision. Sådanne afgørelser om anerkendelse bør være tidsbegrænsede og bør gøres offentligt tilgængelige . Til dette formål bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om indholdet af og processerne for Unionens anerkendelse af certificeringsordninger.

(26)

Som led i certificeringsordningerne bør der oprettes og vedligeholdes interoperable offentlige registre for at sikre gennemsigtighed og fuld sporbarhed af certifikater for kulstoffjernelse og for at undgå risikoen for svig og dobbelttælling. Svig kan forekomme, hvis mere end ét certifikat udstedes for den samme kulstoffjernelsesaktivitet , fordi aktiviteten er blevet registreret under to forskellige certificeringsordninger eller er blevet registreret to gange under samme ordning. Der kan også forekomme svig , når samme certifikat anvendes flere gange til at fremsætte den samme fordring med baggrund i en kulstoffjernelsesaktivitet eller en kulstoffjernelsesenhed . I registrene bør man opbevare de dokumenter, der hidrører fra certificeringsprocessen for kulstoffjernelse , herunder resuméer af certificeringsaudit og auditrapporter om fornyet certificering, certifikater og ajourførte certifikater , og de bør gøres offentligt tilgængelige i elektronisk form . I registrene bør der også føres regnskab over de certificerede kulstoffjernelsesenheder , der opfylder Unionens kvalitetskriterier . For at sikre lige vilkår i det indre marked bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestemmelser , hvori der fastsættes standarder og tekniske regler for disse registres funktion og interoperabilitet .

(26)

Kommissionen bør oprette og vedligeholde et interoperabelt offentligt EU-register for at sikre gennemsigtighed , pålidelighed og fuld sporbarhed af certifikater for kulstoffjernelse og for at undgå risikoen for svig og dobbelttælling. Svig kan forekomme, hvis mere end ét certifikat udstedes for den samme aktivitet , fordi aktiviteten er blevet registreret under to forskellige certificeringsordninger eller er blevet registreret to gange under samme ordning. Svig kan også forekomme, når det samme certifikat anvendes flere gange til at fremsætte den samme fordring med baggrund i en aktivitet eller enhed . Det bør være nemt at navigere og søge i alle oplysninger i EU-registret. Certificeringsordninger bør give Kommissionen alle de oplysninger, der skal opbevares og gøres offentligt tilgængelige i elektronisk form i EU-registret. Sådanne oplysninger bør omfatte de dokumenter, der hidrører fra certificeringsprocessen, herunder certificeringsaudit og auditrapporter om fornyet certificering, certifikater og ajourførte certifikater og oplysningerne deri, en certificeret enheds aktuelle status, f.eks. om den er aktiv, trukket tilbage/ i brug eller udløbet, transaktionsjournalen og, hvis det er relevant, den nuværende indehaver og det formål, som certifikatet opbevares til, og den pris, der betales til operatøren- Forud for oprettelsen af det offentlige EU-register bør der under certificeringsordninger, som Kommissionen har anerkendt, sikres lagring og opbevaring af alle de oplysninger , der senere skal lagres og offentliggøres i EU-registret . For at sikre lige vilkår i det indre marked bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestemmelser om EU-registrets struktur, format og tekniske detaljer samt regler og procedurer for certificeringsordninger med henblik på at stille oplysningerne til rådighed for EU-registret .

(27)

Certificeringsordningerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at dokumentere, at kvalitetskriterierne for kulstoffjernelse opfyldes. Derfor bør Kommissionen pålægge certificeringsordninger at aflægge rapport om deres aktiviteter regelmæssigt. Sådanne rapporter bør offentliggøres i deres helhed eller , hvis det er relevant, i aggregeret form for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen de fornødne oplysninger til at kunne rapportere om certificeringsordningernes funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt forelægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis. For at gøre rapporteringen sammenlignelig og konsekvent bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastsættes tekniske detaljer vedrørende indholdet og formatet af de rapporter, som certificeringsordningerne udarbejder.

(27)

Certificeringsordningerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at dokumentere, at kvalitetskriterierne for kulstoffjernelse opfyldes. Derfor bør Kommissionen pålægge certificeringsordninger at aflægge rapport om deres aktiviteter regelmæssigt. Sådanne rapporter bør offentliggøres i deres helhed , eller hvis det er nødvendigt for at bevare fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret , uden disse kommercielt følsomme oplysninger, for at øge gennemsigtighed over for offentligheden, tillid, sporbarhed og kontrol og for at forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen de fornødne oplysninger til at kunne rapportere om certificeringsordningernes funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt forelægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis. For at gøre rapporteringen sammenlignelig og konsekvent bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastsættes tekniske detaljer vedrørende indholdet og formatet af de rapporter, som certificeringsordningerne udarbejder.

(28)

For at gøre det muligt for operatører at anvende de kvalitetskriterier, der er fastsat ved denne forordning, på en standardiseret og omkostningseffektiv måde, samtidig med at der tages hensyn til de særlige karakteristika ved forskellige kulstoffjernelsesaktiviteter , bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge udførlige certificeringsmetoder for forskellige typer kulstoffjernelsesaktiviteter . Kommissionen bør også kunne ændre bilag II, som indeholder en liste over det minimum af oplysninger, som certifikaterne skal indeholde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(28)

For at gøre det muligt for operatører at anvende de kvalitetskriterier, der er fastsat ved denne forordning, på en standardiseret og omkostningseffektiv måde, samtidig med at der tages hensyn til de særlige karakteristika ved forskellige aktiviteter , bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge udførlige certificeringsmetoder for forskellige typer aktiviteter . Kommissionen bør også kunne ændre bilag II, som indeholder en liste over det minimum af oplysninger, som certifikaterne skal indeholde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau og gennem offentlige høringer, for alle udkast til delegerede retsakter i en periode på mindst fire uger , og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(30)

Kommissionen bør gennemgå gennemførelsen af denne forordning 3 år efter dens ikrafttræden og derefter senest seks måneder efter den globale statusopgørelse, der er aftalt i henhold til artikel 14 i Parisaftalen. I disse gennemgange bør der tages hensyn til den relevante udvikling af EU-lovgivningen, teknologiske og videnskabelige fremskridt, markedsudviklingen inden for kulstoffjernelse og fødevaresikkerhed, herunder fødevaretilgængelighed og prisoverkommelighed, og de bør bygge på resultaterne af den globale statusopgørelse, jf. Parisaftalen.

(30)

Kommissionen bør gennemgå gennemførelsen af denne forordning 3 år efter dens ikrafttræden og derefter senest seks måneder efter den globale statusopgørelse, der er aftalt i henhold til artikel 14 i Parisaftalen. I disse gennemgange bør der tages hensyn til den relevante udvikling af EU-lovgivningen, teknologiske og videnskabelige fremskridt, markedsudviklingen inden for kulstoffjernelse , kulstofbindende dyrkning og kulstoflagring i produkter og fødevaresikkerhed, herunder fødevaretilgængelighed og prisoverkommelighed, og de bør bygge på resultaterne af den globale statusopgørelse, jf. Parisaftalen.

(31)

Målene for denne forordning, nemlig at fremme udbredelsen af kulstoffjernelse af høj kvalitet og samtidig minimere risikoen for grønvask, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men disse mål kan på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

(31)

Målene for denne forordning, nemlig at fremme udbredelsen af kulstoffjernelse og kulstofbindende dyrkning af høj kvalitet og samtidig minimere risikoen for grønvask, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men disse mål kan på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

kvalitetskriterier for kulstoffjernelsesaktiviteter , der finder sted i Unionen

a)

kvalitetskriterier for aktiviteter , der finder sted i Unionen

b)

regler for verifikation og certificering af kulstoffjernelse

b)

regler for verifikation og certificering af aktiviteter

ca)

regler for udstedelse og anvendelse af certificerede enheder.

a)

"kulstoffjernelse": enten lagring af atmosfærisk eller biogent kulstof i geologiske kulstofpuljer , biogene kulstofpuljer, langtidsholdbare produkter og materialer samt havmiljøet eller nedbragt frigivelse af kulstof fra en biogen kulstofpulje til atmosfæren

a)

"kulstoffjernelse": permanent lagring af atmosfærisk eller biogent kulstof i flere århundreder , som ikke er kombineret med forbedret kulbrinte-genopretning

aa)

"reduktion af emissioner fra kulstofbindende dyrkning": en aktivitet, der består af en eller flere metoder eller processer med kulstofbindende dyrkning, der udføres af en operatør, som resulterer i en reduktion af kulstoffrigivelsen fra en biogen kulstofpulje, reduktion af udledning af dinitrogenoxid fra landbrugsjord eller forvaltning af husdyrgødning eller reduktion af metanudledning fra tarmgæring eller gødningsforvaltning til atmosfæren gennem en aktivitet med kulstofbindende dyrkning

b)

"kulstoffjernelsesaktivitet": en operatør udfører en eller flere praksisser eller processer, der resulterer i permanent kulstoflagring, forbedrer kulstofopsamling i en biogen kulstofpulje, nedbringer frigivelsen af kulstof fra en biogen kulstofpulje til atmosfæren eller lagrer atmosfærisk eller biogent kulstof i langtidsholdbare produkter eller materialer

c)

"biogen kulstofpulje": overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, førne, dødt ved og organisk kulstof i jorden som fastsat i del B, litra a) -e ), i bilag I til forordning (EU) 2018/841

c)

"biogen kulstofpulje": levende biomasse, førne, dødt ved , dødt organisk materiale, mineraljord og organisk jord som fastsat i del B, litra a) -f ), i bilag I til forordning (EU) 2018/841

d)

"operatør": enhver juridisk eller fysisk person, som driver eller kontrollerer en kulstoffjernelsesaktivitet , eller som har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift af aktiviteten

d)

"operatør": enhver juridisk eller fysisk person, som driver eller kontrollerer en aktivitet, herunder offentlige enheder og offentlige myndigheder , eller som har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift af aktiviteten; i forbindelse med en aktivitet med kulstofbindende dyrkning er en operatør en landbruger som defineret i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2115 eller en skovejer eller -forvalter som defineret i national ret eller en offentlig enhed eller offentlig myndighed

e)

"operatørsammenslutning": en juridisk enhed, som repræsenterer mere end én operatør, og som er ansvarlig for at sikre, at disse operatører overholder denne forordning

e)

"operatørsammenslutning": en juridisk enhed, som repræsenterer mere end én operatør, og som er ansvarlig for at sikre, at disse operatører overholder denne forordning; i forbindelse med en aktivitet med kulstofbindende dyrkning: "operatørsammenslutning": et kooperativ eller en juridisk enhed, der repræsenterer mere end én landbruger, skovejer eller -forvalter eller offentlige enheder eller offentlige myndigheder eller producentorganisationer eller producentsammenslutninger

f)

"overvågningsperiode": en periode, hvis varighed fastsættes i overensstemmelse med den type kulstoffjernelsesaktivitet , hvori operatøren overvåger kulstoflagringen

f)

"overvågningsperiode": en periode, hvis varighed fastsættes for hver type aktivitet i overensstemmelse med artikel 6 , hvori operatøren eller operatørsammenslutningen overvåger kulstoflagringen , og hvor operatøren forbliver ansvarlig

g)

"permanent kulstoflagring": en kulstoffjernelsesaktivitet , der under normale omstændigheder og under anvendelse af en hensigtsmæssig forvaltningspraksis lagrer atmosfærisk eller biogent kulstof i flere århundreder , herunder bioenergibaseret CCS og direkte luftopsamling og lagring af kulstof

g)

"permanent kulstoflagring": en aktivitet, der består af en eller flere praksisser eller processer, der udføres af en operatør , der under normale omstændigheder og under anvendelse af en hensigtsmæssig forvaltningspraksis lagrer atmosfærisk eller biogent kulstof i flere århundreder gennem geologisk lagring af CO2 eller permanent bundet kulstofmineralisering

h)

"kulstofbindende dyrkning": kulstoffjernelsesaktivitet relateret til arealforvaltning, som fører til øget kulstofbinding i levende biomasse , dødt organisk materiale og i jordbunden ved at øge kulstofopsamlingen og/eller reducere frigivelsen af kulstof til atmosfæren

h)

"kulstofbindende dyrkning": en aktivitet relateret til arealforvaltning, kystzoneforvaltning eller husdyrhold , som fører til kulstofbindende dyrkning eller emissionsreduktioner fra kulstofbindende dyrkning i en periode på mindst fem år

ha)

"opsamling ved kulstofbindende dyrkning": en aktivitet i tilknytning til arealforvaltning i underkategorierne arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2018/841, som ændret ved forordning (EU) 2023/839, eller i tilknytning til kystforvaltning, bestående af en eller flere praksisser eller processer vedrørende kulstofbindende dyrkning, der udføres af en operatør, og som resulterer i en stigning i atmosfærisk eller biogent kulstof, der lagres i biogene kulstofpuljer, ved at øge kulstofopsamlingen som defineret pr. aktivitet i certificeringsmetoden

i)

"kulstoflagring i produkter": en kulstoffjernelsesaktivitet , hvorved atmosfærisk og biogent kulstof lagres i langtidsholdbare produkter eller materialer

i)

"kulstoflagring i produkter": en aktivitet, der består af en eller flere praksisser eller processer , der udføres af en operatør, og som sikrer langsigtet lagring af atmosfærisk og biogent kulstof i langtidsholdbare høstede træprodukter eller byggematerialer i mindst fem årtier på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens andre miljømål, samt forordning (EU) 2018/841 og IPCC-retningslinjerne som vedtaget af UNFCCC-partskonferencen eller den Partskonferencen, der Tjener som Møde for Parterne i Parisaftalen

ia)

"geologisk lagring af CO2": geologisk lagring som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2009/31/EF

n)

"certifikat": en overensstemmelseserklæring udstedt af certificeringsorganet, hvori det certificeres, at kulstoffjernelsesaktiviteten er i overensstemmelse med denne forordning

n)

"certifikat": en overensstemmelseserklæring udstedt af certificeringsorganet, hvori det certificeres, at aktiviteten er i overensstemmelse med denne forordning

(o)

"kulstoffjernelsesenhed": et ton certificeret nettofordel ved kulstoffjernelse, der opnås i kraft af en kulstoffjernelsesaktivitet og registreres i henhold til en certificeringsordning.

o)

"kulstoffjernelsesenhed": et ton certificeret nettofordel ved kulstoffjernelse, der opnås i kraft af kulstoffjernelse og registreres i henhold til en certificeringsordning.

oa)

"genudslip": frivillig eller ufrivillig frigivelse af kulstof tilbage til atmosfæren; i forbindelse med geologisk lagring af CO2 har "genudslip" samme betydning som udsivning som defineret i artikel 3, stk. 5, i direktiv 2009/31/EF eller under CO2-transport

ob)

"bundet enhed fra kulstofbindende dyrkning": et nettoton certificeret bundet kulstof, der er genereret af kulstofbindende dyrkning

oc)

"enhed ved kulstoflagringsprodukter": et ton certificeret nettokulstofproduktbinding, der genereres ved kulstoflagring i produkter og registreres af en certificeringsordning

od)

"emissionsreduktionsenhed fra kulstofbindende dyrkning": et ton certificeret nettoreduktion af kulstof fra kulstofbindende dyrkning, nettoreduktion af kvælstof fra kulstofbindende dyrkning eller nettoreduktion af metan fra kulstofbindende dyrkning, der genereres ved reduktion af emissioner fra kulstofbindende dyrkning og registreres af en certificeringsordning, og som adskilles og identificeres enten som en "emissionsreduktionsenhed fra kulstofbindende dyrkning — kulstof", "emissionsreduktionsenhed fra kulstofbindende dyrkning — kvælstof" eller "emissionsreduktionsenhed fra kulstofbindende dyrkning — metan"

a)

den opnås ved en kulstoffjernelsesaktivitet, der opfylder kvalitetskriterierne i artikel 4-7

a)

den opfylder kvalitetskriterierne i artikel 4-7

aa)

den overholder de regler om anvendelse af enheder, der er fastsat i artikel 3a

c)

GHGstigning er stigningen i direkte og indirekte drivhusgasemissioner, bortset fra emissioner fra biogene kulstofpuljer i forbindelse med kulstofbindende dyrkning , som følger af kulstoffjernelsesaktivitetens gennemførelse .

c)

GHGassocieret er stigningen i direkte og indirekte drivhusgasemissioner i hele aktivitetens livscyklus , som følger af kulstoffjernelsesaktivitetens gennemførelse, beregnet i overensstemmelse med protokollerne i IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006. Dette omfatter bl.a. emissioner som følge af energiforbrug, transport, materialeinput, fortrængningseffekter som følge af konkurrerende efterspørgsel efter energi eller spildvarme og direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen og omfatter både virkninger i og uden for Unionen. Certificeringen af en kulstoffjernelsesaktivitet baseret på lagring af CO2 fra bæredygtig biomasse må ikke føre til en forøgelse af anlæggets kapacitet ud over, hvad der er nødvendigt for kulstofopsamling og -lagring.

a)

CSreferecenscenarie er kulstofbindingen under referencescenariet

b)

CSi alt er den samlede kulstofbinding i forbindelse med aktiviteten med kulstofbindende dyrkning

c)

GHGassocieret er de direkte og indirekte drivhusgasemissioner i hele aktivitetens livscyklus, som skyldes gennemførelsen af aktiviteten med kulstofbindende dyrkning. Dette omfatter bl.a. emissioner som følge af energiforbrug, transport, materialeinput og direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen og omfatter både virkninger i og uden for Unionen.

a)

RCreferecenscenarie er kulstofbindingen under referencescenariet

b)

RCi alt er den samlede reduktion af kulstofemissioner, der er opnået gennem gennemførelsen af aktiviteten vedrørende kulstofbindende dyrkning

c)

GHGassocieret er de direkte og indirekte drivhusgasemissioner i hele aktivitetens livscyklus, som skyldes gennemførelsen af aktiviteten med kulstofbindende dyrkning. Dette omfatter bl.a. emissioner som følge af energiforbrug, transport, materialeinput og direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen og omfatter både virkninger i og uden for Unionen

d)

N2Oreferencescanrie er N2O-emissionerne under referencescenariet som følge af anvendelsen af gødning eller husdyrgødning

e)

N2Oi alt er den samlede reduktion af N2O-emissioner som følge af brug af gødning eller forvaltning af husdyrgødning, som direkte kan henføres til aktiviteten

f)

CH4referencescenarie er CH4-emissionerne under referencescenariet som følge af tarmgæring eller forvaltning af husdyrgødning

g)

CH4i alt er den samlede reduktion af CH4-emissioner som følge af tarmgæring eller forvaltning af husdyrgødning, som direkte kan henføres til aktiviteten.

a)

CPSreferencescenarie er det kulstof, der bindes i et produkt under referencescenariet

b)

CPSi alt er det samlede kulstof, der er bundet i produktet i aktiviteten

c)

GHGassociated er stigningen i direkte og indirekte drivhusgasemissioner i hele aktivitetens livscyklus, som skyldes gennemførelsen af kulstoffjernelsesaktiviteten. Dette omfatter bl.a. emissioner som følge af energiforbrug, transport, materialeinput, fortrængningseffekter som følge af konkurrerende efterspørgsel efter energi eller spildvarme og direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen og omfatter både virkninger i og uden for Unionen.

a)

den rækker ud over EU-lovkravene og de nationale lovkrav

a)

den rækker ud over EU-lovkravene og de nationale lovkrav på den enkelte operatørs niveau

b)

den finder sted på grund af certificeringens tilskyndelsesvirkning.

b)

certificeringens tilskyndelsesvirkning er nødvendig, for at aktiviteten kan blive økonomisk attraktiv.

a)

de overvåger og afbøder enhver risiko for frigivelse af det lagrede kulstof i overvågningsperioden

b)

de skal være omfattet af passende erstatningsansvarsordninger med henblik på at imødegå enhver frigivelse af det lagrede kulstof i overvågningsperioden.

a)

for kulstoffjernelsesaktiviteter skal overvågningsperioden og kravene være i overensstemmelse med artikel 13, 17 og 18 i direktiv 2009/31/EF

b)

for aktiviteter med kulstofbindende dyrkning skal overvågningsperioden og kravene som minimum dække hele den periode, hvor resultaterne af aktiviteten forventes at blive opretholdt som fastsat i den gældende certificeringsmetode

c)

for så vidt angår aktiviteter med kulstoflagring i produkter skal overvågningsperioden dække hele produktets levetid til og med produktets udløb.

a)

for kulstoffjernelsesaktiviteter skal erstatningsansvarsmekanismen være i overensstemmelse med den erstatningsansvarsmekanisme, der er omhandlet i direktiv 2009/31/EF

b)

for aktiviteter med kulstofbindende dyrkning skal ansvarsmekanismen fastsættes og godkendes som en del af den gældende certificeringsmetode og sikre, at tilsvarende kulstofbinding genereres som kompensation for genudslippet

c)

for aktiviteter med kulstoflagring i produkter skal ansvarsmekanismen fastsættes og godkendes som en del af den gældende certificeringsmetode og sikre, at der genereres tilsvarende kulstoflagring som kompensation for genudslippet.

a)

afbødning af klimaændringer ud over fordelen ved nettokulstoffjernelse, jf. artikel 4, stk. 1

a)

afbødning af klimaændringer ud over den nettofordel, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1

aa)

undgåelse af risikoen for kulstoflækage i tredjelande

b)

tilpasning til klimaændringer

b)

tilpasning til klimaændringer

c)

bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

c)

bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

d)

omstilling til en cirkulær økonomi,

d)

omstilling til en cirkulær økonomi, herunder effektiv anvendelse af biobaserede materialer fra bæredygtige kilder

e)

forebyggelse og bekæmpelse af forurening

e)

forebyggelse og bekæmpelse af forurening

f)

beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

f)

beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

a)

afbødning af klimaændringer ud over nettofordelen ved kulstofbindende dyrkning, jf. artikel 4, stk. 2

b)

tilpasning til klimaændringer

c)

bæredygtig udnyttelse og beskyttelse eller forbedring af vandkvaliteten og de marine ressourcer

d)

omstilling til en cirkulær økonomi, herunder effektiv anvendelse af biobaserede materialer fra bæredygtige kilder

e)

forebyggelse og bekæmpelse af forurening

ea)

forebyggelse af jordforringelse, jordgenoprettelse, forbedring af jordfrugtbarhed og af næringsstofforvaltning og jordbiota

f)

beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

a)

afbødning af klimaændringer ud over nettofordelen ved kulstofbindende dyrkning, jf. artikel 4, stk. 1a)

b)

tilpasning til klimaændringer

c)

bæredygtig udnyttelse og beskyttelse eller forbedring af vandkvaliteten og de marine ressourcer

d)

omstilling til en cirkulær økonomi, herunder effektiv anvendelse af biobaserede materialer fra bæredygtige kilder

e)

forebyggelse og bekæmpelse af forurening

ea)

forebyggelse af jordforringelse, jordgenoprettelse, forbedring af jordfrugtbarhed og af næringsstofforvaltning og jordbiota

f)

beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

a)

målene om at sikre kulstoffjernelsens holdbarhed over tid og anerkende beskyttelsen og genopretningen af økosystemer

a)

målene om at sikre aktiviteternes holdbarhed over tid og anerkende beskyttelsen og genopretningen af økosystemer

aa)

certificeringsmetoderne baseres på den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation og forsigtighedsprincippet, der er nedfældet i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

ab)

resultatet af den offentlige høring og platformens rådgivning

ac)

eksisterende standarder og bedste praksis i certificeringsmetoderne, når de opfylder kravene og kriterierne i denne forordning

b)

målet om at minimere den administrative byrde for operatører, navnlig for små operatører, der beskæftiger sig med kulstofbindende dyrkning

b)

målet om at minimere den administrative og finansielle byrde og holde certificeringsproceduren så enkel som muligt for operatører, navnlig for små operatører, der beskæftiger sig med kulstofbindende dyrkning , og for små og mellemstore virksomheder, uden at det går ud over kvaliteten af kulstoffjernelsen eller sidegevinsterne

ba)

certificeringsmetoderne skal være lette at anvende og fastlagt på en måde, der letter verifikationen af deres overholdelse

a)

repræsentanter for:

i)

Det Europæiske Miljøagentur

ii)

det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer, der er nedsat i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009  (1a)

b)

eksperter, der repræsenterer relevante private interessenter, herunder landbrugere og skovejere eller -forvaltere, og erhvervssektorer, der repræsenterer relevante industrier, og som beskæftiger sig med de områder, der er omfattet af denne forordning

ba)

repræsentanter for certificeringsordninger

c)

eksperter, der repræsenterer civilsamfundet med ekspertise på de områder, der er omfattet af denne forordning

d)

eksperter, der udnævnes personligt, og som har dokumenteret viden og erfaring på de områder, der er omfattet af denne forordning

e)

eksperter, der repræsenterer den akademiske verden, herunder universiteter, forskningsinstitutter og andre videnskabelige organisationer.

a)

rådgive Kommissionen om de tekniske certificeringsmetoder, der er omhandlet i artikel 8, herunder om de mindstekrav til bæredygtighed, der er omhandlet i artikel 7, samt om det mulige behov for at ajourføre disse certificeringsmetoder

b)

analysere virkningen af de tekniske certificeringsmetoder med hensyn til de potentielle omkostninger og fordele ved deres anvendelse

c)

bistå Kommissionen med at analysere anmodninger fra interessenter om at udvikle eller revidere tekniske certificeringsmetoder for en given aktivitet

d)

overvåge og regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen om tendenser på EU- og medlemsstatsplan med hensyn til kulstoffjernelse og kulstofbindende dyrkning

e)

rådgive Kommissionen om det mulige behov for at udvikle yderligere foranstaltninger til forbedring af datatilgængelighed og -kvalitet

f)

rådgive Kommissionen om anvendeligheden af de tekniske certificeringsmetoder under hensyntagen til behovet for at undgå unødige administrative byrder

g)

rådgive Kommissionen om et eventuelt behov for at ændre denne forordning

h)

rådgive Kommissionen om minimumsoplysningerne i de certifikater, der er omhandlet i artikel 9, samt om reglerne og procedurerne i forbindelse med revisioner og certificeringsordninger samt om det mulige behov for at ajourføre disse regler og procedurer.

b)

være uafhængige af operatører og operatørsammenslutninger og udføre de aktiviteter, der kræves i henhold til denne forordning, i almenhedens interesse.

b)

være juridisk og finansielt uafhængige af operatører og operatørsammenslutninger og udføre de aktiviteter, der kræves i henhold til denne forordning, i almenhedens interesse.