(1)

Metan , der er hovedkomponenten i naturgas, er en stærk drivhusgas og tegner sig for ca. en tredjedel af den nuværende klimaopvarmning. Kun kuldioxid bidrager samlet set mere til klimaændringerne.

(1)

Metan er en stærk drivhusgas og tegner sig for ca. en tredjedel af den nuværende klimaopvarmning. Kun kuldioxid bidrager samlet set mere til klimaændringerne. Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) offentliggjorde i sin sjette vurderingsrapport den konklusion, at der er behov for store reduktioner i menneskeskabte metanemissioner senest i 2030 for ikke at overskride tærsklen på 1,5 grader celsius.

(2)

Selv om metan forbliver i atmosfæren i kortere tid (10-12 år) end kuldioxid (flere hundrede år), er dens drivhuseffekt på klimaet mere betydelig, og den bidrager til ozondannelse, som er et stærkt luftforurenende stof, der giver alvorlige sundhedsproblemer. Indholdet af metan i atmosfæren er steget kraftigt i løbet af de seneste ti år.

(2)

Selv om metan har en kortere gennemsnitlig atmosfærisk opholdstid (10-12 år) end kuldioxid (flere hundrede år), er dens drivhuseffekt på klimaet over 80 gange mere betydelig end kuldioxid (CO2) over en 20-årig periode  (1a). Indholdet af metan i atmosfæren er steget kraftigt i løbet af de seneste ti år.

(2a)

(3a)

Europa-Parlamentet opfordrer i sin beslutning af 21. oktober 2021 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner  (1a) Kommissionen til at analysere konsekvenserne for politikker og foranstaltninger af at anvende en 20-årig tidshorisont for det globale opvarmningspotentiale som et supplement til den 100-årige tidsramme, der i øjeblikket anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser fra De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Det bemærker endvidere, at større gennemsigtighed om metanemissionernes konsekvenser for den globale opvarmning på kort sigt vil bidrage til at præge Unionens klimapolitikker bedre, og understreger, at anvendelsen af en sådan supplerende måling på ingen måde bør bidrage til at forsinke de nødvendige foranstaltninger til også at reducere CO2-emissionerne drastisk og hurtigt.

(4)

Ifølge Unionens drivhusgasopgørelser skønnes energisektoren at være ansvarlig for 19 % af Unionens metanemissioner. Dette omfatter ikke metanemissioner, der er knyttet til Unionens forbrug af fossil energi, og som finder sted uden for Unionen.

(4)

Ifølge Unionens drivhusgasopgørelser skønnes 53 % af de menneskeskabte metanemissioner at komme fra landbruget, 26 % fra affald, og energisektoren skønnes at være ansvarlig for 19 % af Unionens metanemissioner. Dette omfatter ikke metanemissioner, der er knyttet til Unionens forbrug af fossil energi, og som finder sted uden for Unionen. Unionen er verdens største importør af fossile gasser, og Unionen er derfor en vigtig drivkraft for globale metanemissioner.

(5)

Den europæiske grønne pagt kombinerer et bredt udvalg af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050. I meddelelsen om den europæiske grønne pagt (14) anføres det, at den vil fremme dekarboniseringen af gassektoren, bl.a. ved at behandle spørgsmålet om energirelaterede metanemissioner. Kommissionen vedtog i oktober 2020 en EU-strategi om reduktion af metanemissioner (»metanstrategien«), hvori der træffes foranstaltninger til at reducere metanemissioner i  EU , herunder i energisektoren, og internationalt. I forordning (EU) 2021/1119 (15) (»den europæiske klimalov«) har Unionen i sin lovgivning forankret målet om klimaneutralitet i hele økonomien inden 2050 og også fastsat en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissioner internt (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030. For at opnå en sådan reduktion af drivhusgasemissioner bør metanemissionerne fra energisektoren falde med ca . 58 % inden 2030 i forhold til 2020 .

(5)

Den europæiske grønne pagt kombinerer et bredt udvalg af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050. I meddelelsen om den europæiske grønne pagt (14) anføres det, at den vil fremme dekarboniseringen af gassektoren, bl.a. ved at behandle spørgsmålet om energirelaterede metanemissioner. Kommissionen vedtog i oktober 2020 en EU-strategi om reduktion af metanemissioner (»metanstrategien«), hvori der træffes foranstaltninger til at reducere metanemissioner i  Unionen , herunder i energisektoren, og internationalt. I forordning (EU) 2021/1119 (15) (»den europæiske klimalov«) har Unionen i sin lovgivning forankret målet om klimaneutralitet i hele økonomien inden 2050 og også fastsat en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissioner internt (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030. Kommissionen anfører i sin ledsagende konsekvensanalyse til denne forordning, at 77 % af de samlede metanemissioner, der forventes over referencescenariet, kan reduceres inden 2030 til mindre end summen af de sociale og miljømæssige fordele  (15a). Dette vil bidrage positivt til at begrænse den globale opvarmning til 1,5  oC og gøre det muligt for Unionen effektivt at tage føringen med hensyn til at bekæmpe metanemissioner og styrke energisikkerheden .

(6)

Metanemissioner er omfattet af anvendelsesområdet for Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 som fastsat i den europæiske klimalov og i de bindende nationale emissionsreduktionsmål i henhold til forordning (EU) 2018/842 (16). Der findes imidlertid på nuværende tidspunkt ingen retlige rammer på EU-plan, der fastsætter specifikke foranstaltninger til reduktion af menneskeskabte metanemissioner i  energisektoren . Selv om direktiv 2010/75 (17) om industrielle emissioner omfatter metanemissioner fra raffinering af mineralolie og gas, omfatter det ikke andre aktiviteter i energisektoren.

(6)

Metanemissioner stammer fra en bred vifte af sektorer, herunder landbrug, affald, spildevand og energi. Metanemissioner er omfattet af anvendelsesområdet for Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 som fastsat i den europæiske klimalov og i de bindende nationale emissionsreduktionsmål i henhold til forordning (EU) 2018/842 (16). Der findes imidlertid på nuværende tidspunkt ingen retlige rammer på EU-plan, der fastsætter specifikke mål og foranstaltninger , der omfatter alle sektorer, til reduktion af menneskeskabte metanemissioner , hvilket vil føre til en betydelig reduktion af metanemissionerne i  Unionen senest i 2030 i overensstemmelse med Parisaftalen . Selv om direktiv 2010/75 (17) om industrielle emissioner omfatter metanemissioner fra raffinering af mineralolie og gas, omfatter det ikke andre aktiviteter i energisektoren.

(7)

Denne forordning bør i den forbindelse finde anvendelse på reduktion af metanemissioner inden for opstrømsefterforskning og produktion af olie og fossil gas, udvinding og forarbejdning af fossil gas, gastransmission, distribution, underjordisk lagring og LNG-terminaler samt drift af kulminer under jorden og i åbne brud samt lukkede og forladte underjordiske kulminer.

(7)

Denne forordning bør i den forbindelse finde anvendelse på reduktion af metanemissioner inden for opstrømsefterforskning og produktion af olie og fossil gas, udvinding og forarbejdning af fossil gas, gastransmission, distribution, underjordisk lagring og LNG-terminaler samt petrokemikalier, drift af kulminer under jorden og i åbne brud samt lukkede og forladte underjordiske kulminer.

(7a)

I betragtning af, at opstrømsefterforskning og produktion, udvinding og forarbejdning af olie og fossil gas også generer naphtha og flydende naturgas til brug i den petrokemiske sektor og resulterer i metanemissioner. Den petrokemiske sektor bør være underlagt overvågnings- og rapporteringsforanstaltninger, lækagedetektion og -reparation samt grænser for udluftning og afbrænding svarende til dem i energisektoren.

(8)

Regler for nøjagtig måling, rapportering og verifikation af metanemissioner i olie-, gas- og kulsektoren og for reduktion af disse emissioner, herunder ved lækagedetektions- og reparationsundersøgelser og ved restriktioner vedrørende udluftning og afbrænding, bør være omfattet af en passende EU-retlig ramme. En sådan ramme bør indeholde regler for at øge gennemsigtigheden med hensyn til import af fossil energi til Unionen og dermed skabe større incitament til at foranledige en bredere anvendelse af løsninger til reduktion af metan overalt i verden.

(8)

Regler for nøjagtig måling, rapportering og verifikation af metanemissioner i olie-, gas- og kulsektoren og for reduktion af disse emissioner, herunder ved lækagedetektions- og reparationsundersøgelser og ved restriktioner vedrørende udluftning og afbrænding, samtidig med at beskyttelsen af arbejdstagerne mod metanemissioner sikres, bør være omfattet af en passende EU-retlig ramme. Reglerne i denne forordning bør øge gennemsigtigheden med hensyn til import af fossil energi til Unionen og foranledige en bredere anvendelse af løsninger til reduktion af metanemissioner overalt i verden.

(9)

Overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning vil sandsynligvis kræve, at investeringer foretaget af operatører, som er omfattet af regulering, og omkostninger knyttet til sådanne investeringer bør tages i betragtning ved fastsættelse af tariffer med forbehold af effektivitetsprincipper.

(9)

Overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning vil sandsynligvis kræve, at investeringer foretaget af operatører, som er omfattet af regulering, og yderligere omkostninger knyttet til sådanne investeringer bør tages i betragtning ved fastsættelse af tariffer med forbehold af effektivitetsprincipper. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er foranstaltninger til reduktion af metanemissioner meget omkostningseffektive i olie- og gassektoren, navnlig i betragtning af de stigende markedspriser på gas, og de nødvendige investeringer til sådanne foranstaltninger vil være begrænsede med en kort tilbagebetalingsperiode  (1a) . De nødvendige omkostninger bør ikke medføre en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde for slutbrugerne og forbrugerne. Omkostninger forbundet med investeringer i foranstaltninger til reduktion af metanemissioner, hvis nettoomkostninger er over nul, bør derfor tages i betragtning ved fastsættelsen af tariffer. Sårbare husholdninger bør beskyttes mod uforholdsmæssigt store finansielle byrder som følge af denne forordning. Passende foranstaltninger, der træffes af operatører for at forebygge og minimere metanemissioner, bør bevirke, at de deraf følgende samfundsmæssige virkninger af emissionen er større end de samfundsmæssige virkninger af afbødningsforanstaltningen.

(10)

Hver medlemsstat bør udpege mindst én kompetent myndighed til at føre tilsyn med, at operatører reelt opfylder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og bør underrette Kommissionen om en sådan udpegelse og eventuelle ændringer heraf. De udpegede kompetente myndigheder bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre , at kravene i denne forordning overholdes . I betragtning af den grænseoverskridende karakter af metanemissioner og aktiviteter i energisektoren bør de kompetente myndigheder samarbejde med hinanden og med Kommissionen. I denne forbindelse bør Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder sammen danne et netværk af offentlige myndigheder for at anvende denne forordning til at skabe et tæt samarbejde med etablering af de nødvendige systemer til informationsudveksling, anvendelse af bedste praksis og afholdelse af høringer.

(10)

Hver medlemsstat bør udpege mindst én kompetent myndighed til at føre tilsyn med, at operatører reelt opfylder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og bør underrette Kommissionen om en sådan udpegelse og eventuelle ændringer heraf. De udpegede kompetente myndigheder bør udstyres med tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer af medlemsstaten og bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse af denne forordning . Den kompetente myndighed bør oprette et kontaktpunkt . I betragtning af den grænseoverskridende karakter af metanemissioner og aktiviteter i energisektoren bør de kompetente myndigheder samarbejde med hinanden og med Kommissionen. I denne forbindelse bør Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder sammen danne et netværk af offentlige myndigheder for at anvende denne forordning til at skabe et tæt samarbejde med etablering af de nødvendige systemer til informationsudveksling, anvendelse af bedste praksis og afholdelse af høringer.

(12)

For at sikre, at de kompetente myndigheder kan udføre deres opgaver, bør operatørerne bistå dem i alle henseender. Operatører bør desuden træffe alle de nødvendige foranstaltninger, som de kompetente myndigheder angiver, inden for den tidsramme, som de kompetente myndigheder fastlægger, eller enhver anden tidsramme, der aftales med de kompetente myndigheder.

(12)

For at sikre, at de kompetente myndigheder kan udføre deres opgaver, bør operatørerne bistå dem i alle henseender. Operatører bør desuden træffe alle de nødvendige foranstaltninger, som de kompetente myndigheder angiver, inden for den tidsramme, som de kompetente myndigheder fastlægger, eller enhver anden tidsramme, der aftales med de kompetente myndigheder. Medlemsstaterne bør regelmæssigt overvåge situationen i sektoren, så de kan opdage eventuelle forsinkelser i forbindelse med anvendelsen af denne forordning på grund af mangel på faglærte arbejdstagere og teknologier.

(12a)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006  (1a) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF  (1b) er emissioner til miljøet miljøoplysninger. Enhver begrundelse for afslag på anmodninger om adgang til oplysninger fra medlemsstaternes myndigheder eller Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer skal derfor fortolkes restriktivt under hensyntagen til den offentlige interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og til spørgsmålet om, hvorvidt de oplysninger, der anmodes om, vedrører emissioner til miljøet.

(13)

Den vigtigste mekanisme for de kompetente myndigheder bør være inspektioner, herunder gennemgang af dokumentation og optegnelser, emissionsmålinger og kontrol på stedet. Inspektioner bør finde sted med jævne mellemrum på grundlag af en vurdering af miljørisikoen fra de kompetente myndigheders side. Der bør desuden foretages inspektioner for at undersøge begrundede klager og tilfælde af manglende overholdelse og for at sikre, at reparationer eller udskiftninger af komponenter udføres i overensstemmelse med denne forordning. Hvis de kompetente myndigheder konstaterer, at der foreligger en alvorlig overtrædelse af kravene i denne forordning, bør de pålægge operatøren at udfærdige en meddelelse om udbedrende foranstaltninger. De kompetente myndigheder bør føre fortegnelser over inspektionerne, og de relevante oplysninger bør stilles til rådighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (19).

(13)

Den vigtigste mekanisme for de kompetente myndigheder bør være inspektioner, herunder gennemgang af dokumentation og optegnelser, emissionsmålinger og kontrol på stedet. Inspektioner bør finde sted med jævne mellemrum på grundlag af en vurdering af miljørisikoen fra de kompetente myndigheders side. Kontrolmekanismer, som myndighederne har til rådighed i forvejen, bør tages i betragtning. De kompetente myndigheder bør udpege eksempler på bedste praksis. Der bør desuden foretages inspektioner for at undersøge begrundede klager og tilfælde af manglende overholdelse og for at sikre, at reparationer eller udskiftninger af komponenter udføres i overensstemmelse med denne forordning. Hvis de kompetente myndigheder konstaterer, at der foreligger en overtrædelse af kravene i denne forordning, bør de pålægge operatøren at udfærdige en meddelelse om udbedrende foranstaltninger. De kompetente myndigheder bør føre fortegnelser over inspektionerne, og de relevante oplysninger bør stilles til rådighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (19).

(14)

Da nogle metanemissionskilder ligger tæt på byområder eller beboelsesområder, bør fysiske eller juridiske personer , der lider skade som følge af overtrædelser af denne forordning , kunne indgive behørigt begrundede klager til de kompetente myndigheder. Den klagende part bør holdes underrettet om proceduren og de afgørelser, der træffes, og bør modtage en endelig afgørelse inden for en rimelig tid efter klagens indgivelse.

(14)

Da nogle metanemissionskilder ligger tæt på byområder eller beboelsesområder, og da de påvirker sundhed, miljø og klima, bør fysiske eller juridiske personer kunne indgive behørigt begrundede klager til de kompetente myndigheder om mulige overtrædelser af denne forordning . I den sammenhæng bør det være muligt at indgive klager og have adgang til kompetente myndigheder og oplysninger gennem den europæiske e-justice-portal . Den klagende part bør holdes underrettet om proceduren og de afgørelser, der træffes, og bør modtage en endelig afgørelse inden for en rimelig tid efter klagens indgivelse.

(15)

En solid kontrolramme kan forbedre troværdigheden af de rapporterede data. Detaljeringsgraden og den tekniske kompleksitet af metanemissionsmålinger gør det endvidere nødvendigt at foretage passende verifikation af data om metanemissioner, som rapporteres af operatører, herunder mineselskaber. Selv om det er muligt at foretage egenkontrol, giver det større uafhængighed og gennemsigtighed, hvis kontrollen foretages af tredjeparter. Det muliggør desuden et harmoniseret sæt af kompetencer og ekspertise, som ikke nødvendigvis er tilgængelig for alle offentlige organer. Verifikatorer bør godkendes af akkrediteringsorganer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (20). Uafhængige akkrediterede verifikatorer bør således sikre, at operatørernes, herunder mineselskabernes, emissionsrapporter er korrekte og i overensstemmelse med kravene i denne forordning. De bør gennemgå dataene i emissionsrapporterne for at vurdere deres pålidelighed, troværdighed og nøjagtighed i forhold til gratis og offentligt tilgængelige europæiske eller internationale standarder, der er udarbejdet af uafhængige organer og bragt i anvendelse af Kommissionen. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at indarbejde og fastsætte anvendelsen af sådanne europæiske eller internationale standarder. Verifikatorer er adskilt fra de kompetente myndigheder og bør være uafhængige af operatørerne og mineselskaberne, som bør yde dem al den bistand, der er nødvendig for at muliggøre eller lette udførelsen af verifikationsaktiviteterne, navnlig hvad angår adgangen til anlæggene og fremlæggelse af dokumentation eller optegnelser.

(15)

En solid kontrolramme kan forbedre troværdigheden af de rapporterede data. Detaljeringsgraden og den tekniske kompleksitet af metanemissionsmålinger gør det endvidere nødvendigt at foretage passende verifikation af data om metanemissioner, som rapporteres af operatører, herunder mineselskaber. Selv om det er muligt at foretage egenkontrol, giver det større uafhængighed og gennemsigtighed, hvis kontrollen foretages af tredjeparter. Det muliggør desuden et harmoniseret sæt af kompetencer og ekspertise, som ikke nødvendigvis er tilgængelig for alle offentlige organer. Verifikatorer bør godkendes af akkrediteringsorganer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (20). Uafhængige akkrediterede verifikatorer bør således sikre, at operatørernes, herunder mineselskabernes, emissionsrapporter er korrekte og i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Verifikationsaktiviteterne bør foretages i overensstemmelse med gældende europæiske eller internationale standarder og metoder og tage behørigt hensyn til karakteren af operatørens aktiviteter. Verifikatorerne bør gennemgå dataene i emissionsrapporterne for at vurdere deres pålidelighed, troværdighed og nøjagtighed i forhold til gratis og offentligt tilgængelige europæiske eller internationale standarder, der er udarbejdet af uafhængige organer og bragt i anvendelse af Kommissionen . For at sikre, at dataene er nøjagtige, bør verifikatorerne foretage anmeldte og uanmeldte stedskontroller . Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at indarbejde og fastsætte anvendelsen af sådanne europæiske eller internationale standarder. Verifikatorer er adskilt fra de kompetente myndigheder og bør være uafhængige af operatørerne og mineselskaberne, som bør yde dem al den bistand, der er nødvendig for at muliggøre eller lette udførelsen af verifikationsaktiviteterne, navnlig hvad angår adgangen til anlæggene og fremlæggelse af dokumentation eller optegnelser.

(16)

Oplysningerne i  de emissionsrapporter, der forelægges de kompetente myndigheder , bør forelægges Kommissionen med henblik på verifikation , en opgave som skal varetages af International Methane Emissions Observatory (IMEO), navnlig med hensyn til metoder til aggregering og analyse af data og verifikation af de metoder og statistiske processer, som virksomhederne anvender til at kvantificere de rapporterede emissionsdata. Referencekriterierne kan i  den henseende omfatte OGMP-standarder og vejledende dokumenter. De oplysninger, som IMEO fremlægger, bør stilles til rådighed for offentligheden, og Kommissionen bør anvende disse oplysninger til at afhjælpe eventuelle konstaterede mangler med hensyn til måling, rapportering og verifikation af data om metanemissioner.

(16)

Ved opfyldelsen af deres forpligtelser og udøvelsen af deres beføjelser i  henhold til denne forordning bør verifikatorer, de kompetente myndigheder og Kommissionen tage hensyn til de oplysninger , der stilles til rådighed internationalt, f.eks. af International Methane Emissions Observatory (IMEO), navnlig med hensyn til metoder til aggregering og analyse af data og verifikation af de metoder og statistiske processer, som operatører og mineselskaber anvender til kvantificere de rapporterede emissionsdata. Referencekriterierne kan i  de henseende omfatte rapporteringsrammen , skabelonerne og de vejledende dokumenter fra Oil and Gas Methane Partnership (OGMP)

(17)

IMEO blev oprettet i oktober 2020 af Unionen i partnerskab med De Forenede Nationers miljøprogram, koalitionen for klima og ren luft og Det Internationale Energiagentur og lanceret på G20-topmødet i oktober 2021. IMEO har fået til opgave at indsamle, afstemme, kontrollere og offentliggøre data om menneskeskabte metanemissioner på verdensplan. IMEO indgår i De Forenede Nationers miljøprogram, som har indgået et aftalememorandum med Den Europæiske Union. Dets rolle er afgørende for verifikationen af data om metanemissioner i energisektoren, og der bør etableres passende forbindelser med henblik på at gennemføre overdragelsen af verifikationsopgaver. Da IMEO ikke er et EU-organ og ikke er underlagt EU-retten, er det vigtigt at sørge for, at IMEO træffer passende foranstaltninger for at sikre, at der værnes om Unionens og dens medlemsstaters interesser .

(17)

IMEO blev oprettet i oktober 2020 af Unionen i partnerskab med De Forenede Nationers miljøprogram, koalitionen for klima og ren luft og Det Internationale Energiagentur og lanceret på G20-topmødet i oktober 2021. IMEO har fået til opgave at indsamle, afstemme, kontrollere og offentliggøre data om menneskeskabte metanemissioner på verdensplan. IMEO bør spille en rolle med hensyn til at identificere superudledere ved hjælp af et system for tidlig opdagelse og varsling .

(25)

Olie- og gasselskaberne bør med henblik på effektiv måling og rapportering pålægges at måle og rapportere metanemissioner efter kilde og stille aggregerede data til rådighed for medlemsstaterne, så medlemsstaterne kan forbedre nøjagtigheden af deres rapportering af emissionsopgørelser. Det er endvidere nødvendigt at foretage effektiv kontrol af virksomhedernes rapporterede data. Rapporteringen bør finde sted én gang om året for at minimere den administrative byrde for operatørerne.

(25)

Olie- og gasselskaberne bør med henblik på effektiv kvantificering og rapportering pålægges at kvantificere og rapportere metanemissioner efter kilde og stille aggregerede data til rådighed for medlemsstaterne, så medlemsstaterne kan forbedre nøjagtigheden af deres rapportering af emissionsopgørelser. Det er endvidere nødvendigt at foretage effektiv kontrol af virksomhedernes rapporterede data. Rapporteringen bør finde sted én gang om året for at minimere den administrative byrde for operatørerne.

(27)

OGMP 2.0 -rammen har fem rapporteringsniveauer. Rapporteringen på kildeniveau begynder på niveau 3, hvilket anses for at være sammenligneligt med UNFCCC's niveau 3. Det gør det muligt at anvende generiske emissionsfaktorer. Rapportering på OGMP 2.0 niveau 4 kræver, at der foretages direkte målinger af metanemissioner på kildeniveau. Det gør det muligt at anvende specifikke emissionsfaktorer. Rapportering af OGMP 2.0 niveau 5 kræver, at der tilføjes supplerende målinger på stedet. I henhold til OGMP 2.0-rammen skal virksomheder desuden rapportere direkte målinger af metanemissioner inden for tre år efter at have tilsluttet sig OGMP 2.0 for driftsaktiver og inden for fem år for andre aktiver. På grundlag af den tilgang, der valgtes i forbindelse med OGMP 2.0 med hensyn til rapportering på kildeniveau, og under hensyntagen til, at et stort antal EU-virksomheder allerede havde tilsluttet sig OGMP 2.0 i 2021, bør EU-operatører forpligtes til at levere direkte kildemålinger af deres emissioner inden for 24 måneder for driftsaktiver og inden for 36 måneder for andre aktiver. Ud over kvantificering af kildeniveauet giver kvantificering på stedet mulighed for at vurdere, kontrollere og afstemme skøn på kildeniveau, der er opsummeret for hver lokalitet, hvorved der skabes større tillid til de rapporterede emissioner. Som i OGMP 2.0 kræver denne forordning målinger på lokalitetsniveau for at afstemme målinger på kildeniveau.

(27)

Den seneste OGMP 2.0 -ramme har fem rapporteringsniveauer. Rapporteringen på kildeniveau begynder på niveau 3, hvilket anses for at være sammenligneligt med UNFCCC's niveau 3. Det gør det muligt at anvende generiske emissionsfaktorer. Rapportering på OGMP 2.0 niveau 4 kræver, at der foretages direkte målinger af metanemissioner på kildeniveau. Det gør det muligt at anvende specifikke emissionsfaktorer. Rapportering af OGMP 2.0 niveau 5 kræver, at der tilføjes supplerende målinger på stedet. I henhold til OGMP 2.0-rammen skal virksomheder desuden rapportere direkte målinger af metanemissioner inden for tre år efter at have tilsluttet sig OGMP 2.0 for driftsaktiver og inden for fem år for andre aktiver. På grundlag af den tilgang, der valgtes i forbindelse med OGMP 2.0 med hensyn til rapportering på kildeniveau, og under hensyntagen til, at et stort antal EU-virksomheder allerede havde tilsluttet sig OGMP 2.0 i 2021, bør EU-operatører forpligtes til at levere direkte kildemålinger af deres emissioner inden for 12 måneder for driftsaktiver og inden for 24 måneder for andre aktiver. Ud over kvantificering af kildeniveauet giver kvantificering på stedet mulighed for at vurdere, kontrollere og afstemme skøn på kildeniveau, der er opsummeret for hver lokalitet, hvorved der skabes større tillid til de rapporterede emissioner. Som i OGMP 2.0 kræver denne forordning målinger på lokalitetsniveau for at afstemme kvantificeringer på kildeniveau.

(30)

Selv om udluftning af metan normalt er tilsigtet som følge af processer eller aktiviteter og anordninger, der er konstrueret til dette formål , kan det også være utilsigtet, som f.eks. ved funktionsfejl .

(30)

Afbrænding og udluftning af metan er tilsigtet som følge af processer eller aktiviteter og anordninger, der er konstrueret til dette formål.

(31a)

De virksomheder, der er medlemmer af Oil and Gas Climate Initiative (OGCI), herunder mange med hovedkvarter i Europa, har forpligtet sig til at sænke metanintensiteten til 0,2  % senest i 2025 og er begyndt at iværksætte modvirkningstiltag. OGCI's medlemsvirksomheder nåede allerede i 2020 deres oprindelige 2025-niveau for opstrømsmetanintensitet og nåede et niveau på 0,17  % i 2021. Adskillige store europæiske producenter oplyser, at de har opnået en metanemissionsintensitet for start- og midtfasen af deres produktionskæde, der ligger et godt stykke under dette niveau. Kommissionen bør derfor undersøge muligheden for at indføre en ambitiøs præstationsstandard for opstrømsmetanemissioner på 0,2  % eller derunder og udarbejde en målemetode og bestemmelser til at gennemføre en passende præstationsstandard.

(32)

Mere specifikt reduceres metanemissioner fra lækager oftest ved hjælp af undersøgelser af lækagedetektion og reparation (LDAR), der udføres for at identificere lækager og efterfølgende reparere disse . Operatører bør derfor som minimum gennemføre regelmæssige LDAR-undersøgelser, herunder undersøgelser af komponenter, der afgiver metan, for at finde ud af , om der forekommer utilsigtet udluftning af metan .

(32)

Mere specifikt reduceres metanemissioner fra lækager oftest ved hjælp af undersøgelser af lækagedetektion og reparation (LDAR), der udføres for at identificere og efterfølgende reparere lækager eller udskifte lækagekomponenter . Operatører bør derfor som minimum gennemføre regelmæssige LDAR-undersøgelser, herunder undersøgelser af komponenter, der afgiver metan, for at kontrollere , om der er funktionsfejl i udstyret .

(33)

Der bør i den forbindelse indføres en harmoniseret tilgang for at sikre lige vilkår for alle operatører i Unionen. Denne tilgang bør omfatte minimumskrav til LDAR-undersøgelser og samtidig give medlemsstaterne og operatørerne tilstrækkelig fleksibilitet. Dette er afgørende for at muliggøre innovation og udvikling af nye LDAR-teknologier og -metoder og dermed forhindre fastlåsning til en bestemt teknologi til skade for miljøbeskyttelsen. Der fremkommer fortsat nye teknologier og detektionsmetoder, og medlemsstaterne bør tilskynde til innovation i denne sektor, så de mest nøjagtige og omkostningseffektive metoder kan tages i brug.

(33)

Der bør i den forbindelse indføres en harmoniseret tilgang for at sikre lige vilkår for alle operatører i Unionen. Denne tilgang bør omfatte minimumskrav til LDAR-undersøgelser og samtidig give medlemsstaterne og operatørerne tilstrækkelig fleksibilitet. Dette er afgørende for at muliggøre innovation og udvikling af nye komponenter, LDAR-teknologier og -metoder og dermed forhindre fastlåsning til en bestemt teknologi til skade for miljøbeskyttelsen. Der fremkommer fortsat nye teknologier og detektionsmetoder, og medlemsstaterne bør tilskynde til innovation i denne sektor, så de mest lækagefri, nøjagtige og omkostningseffektive komponenter, LDAR-teknologier og metoder kan tages i brug.

(33a)

En harmoniseret tilgang drager fordel af standardiserede specifikationer, der tager sigte på at identificere eller opdage metanudslip ved hjælp af forskellige instrumenter og teknologier, og som kan baseres på eller fastsættes ved hjælp af europæiske standarder eller, hvis der ikke foreligger sådanne standarder, internationale standarder. Foreligger der ikke egnede europæiske standarder, bør Kommissionen overveje at anmode de relevante europæiske standardiseringsorganisationer om at vedtage sådanne standarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte sådanne specifikationer.

(34)

Forpligtelserne i forbindelse med LDAR-undersøgelser bør omfatte en række eksempler på god praksis. LDAR-undersøgelserne bør først og fremmest have til formål at finde og begrænse lækager i stedet for at kvantificere dem, og områder med større risiko for lækager bør kontrolleres hyppigere . Undersøgelsernes hyppighed bør ikke kun bestemmes ud fra behovet for at reparere komponenter med metanudslip over tærsklen for metanemission, men også ud fra driftsmæssige overvejelser, hvor der tages hensyn til sikkerhedsrisici. Hvis der konstateres en højere risiko for sikkerheden eller en højere risiko for metantab, bør de kompetente myndigheder derfor have mulighed for at anbefale, at de relevante komponenter undersøges hyppigere. Alle lækager bør uanset størrelsen registreres og overvåges , da små lækager kan udvikle sig til større lækager. Efter lækagereparationer bør det kontrolleres, at de har været effektive. For at gøre det muligt senere at anvende mere avancerede teknologier til detektion af metanemissioner bør det angives, ved eller over hvilket metantab det er berettiget af foretage reparation , samtidig med at operatørerne selv får mulighed for at vælge detektionsudstyr. Hvor det er relevant, kan der anvendes løbende overvågning inden for rammerne af denne forordning.

(34)

Forpligtelserne i forbindelse med LDAR-undersøgelser bør omfatte en række eksempler på god praksis. LDAR-undersøgelserne bør først og fremmest have til formål at finde og hurtigst muligt fjerne lækager ved at reparere eller udskifte den lækkende komponent i stedet for at kvantificere dem . Hyppigheden af undersøgelser bør styres af behovet for at reparere eller udskifte komponenter med en mere lækagetæt teknologi. Alle lækager bør uanset størrelsen repareres , da små lækager kan udvikle sig til større lækager. Efter lækagereparationer bør det kontrolleres, at de har været effektive. For at gøre det muligt senere at anvende mere avancerede komponenter eller teknologier til detektion af metanemissioner bør minimumskrav for udstyret og den metode , der anvendes til at detektere lækage , angives på grundlag af deres dokumenterede effektivitet .

(34a)

Mange af nutidens lækager skyldes gamle teknologier og dårlig vedligeholdelse. Disse teknologier bør hurtigst muligt udskiftes med nye innovative løsninger. Lækagedetektions- og reparationsprogrammet bør derfor skitsere, hvordan operatøren har til hensigt at kortlægge komponenter med høj risiko for metanlækager, og beskrive, hvordan operatøren agter at erstatte alle disse komponenter med nye innovative teknologier, der sikrer langsigtet beskyttelse mod fremtidige lækager.

(35)

Udluftning er udledning af uforbrændt metan til atmosfæren , enten forsætligt fra processer, aktiviteter eller anordninger, der er beregnet til at gøre det , eller utilsigtet i tilfælde af funktionsfejl . Udluftning bør forbydes i lyset af den kraftige udledning af drivhusgasser, som det forårsager, undtagen i nødstilfælde, ved funktionsfejl eller i forbindelse med særlige hændelser, hvor en vis udluftning er uundgåelig.

(35)

Udluftning er udledning af uforbrændt metan til atmosfæren forsætligt fra processer, aktiviteter eller anordninger, der er beregnet til at gøre det. Udluftning bør forbydes i lyset af den kraftige udledning af drivhusgasser, som det forårsager, undtagen i nødstilfælde, ved funktionsfejl eller i forbindelse med særlige hændelser, hvor en vis udluftning er uundgåelig. For at sikre, at operatører ikke anvender udstyr, der er konstrueret til udluftning, bør der vedtages teknologistandarder, som giver mulighed for anvendelse af alternativer, der ikke udleder emissioner.

(36)

Afbrænding er kontrolleret forbrænding af metan med henblik på bortskaffelse i en anordning, der er bygget til dette formål. Når afbrændingen foretages under den normale produktion af olie eller fossil gas og som følge af utilstrækkelige faciliteter eller mangel på en egnet geologi til at reinjicere metan, anvende metan på stedet eller udbyde metan til salg på et marked, betragtes den som rutinemæssig afbrænding. Rutinemæssig afbrænding bør forbydes. Afbrænding bør kun tillades, hvis det er det eneste alternativ til udluftning, og når udluftning ikke er forbudt. Udluftning er mere skadelig for miljøet end afbrænding, da den frigjorte gas typisk har et højt indhold af metan, mens afbrænding oxiderer metan, så det bliver til kuldioxid.

(36)

Afbrænding er kontrolleret forbrænding af metan med henblik på bortskaffelse i en anordning, der er bygget til dette formål. Når afbrændingen foretages under den normale produktion af olie eller fossil gas og som følge af utilstrækkelige faciliteter eller mangel på en egnet geologi til at reinjicere metan, anvende metan på stedet eller udbyde metan til salg på et marked, betragtes den som rutinemæssig afbrænding. Rutinemæssig afbrænding bør forbydes. Afbrænding bør kun tillades, hvis det er det eneste alternativ til udluftning, og når udluftning ikke er forbudt. Derfor bør afbrænding altid foretrækkes frem for udluftning, hvis der ikke er andre muligheder. Ifølge IEA  (1a) blev 143 mia. m3 fossil gas imidlertid afbrændt i 2021, hvilket stort set svarer til den samlede mængde naturgas, der blev importeret til Tyskland, Frankrig og Nederlandene. Dette resulterede i direkte frigivelse af 270 mio. t CO2 og næsten 8 mio. ton metan (240 mio. ton CO2-ækvivalenter). Udluftning er mere skadelig for miljøet end afbrænding, da den frigjorte gas typisk har et højt indhold af metan, mens afbrænding oxiderer metan, så det bliver til kuldioxid. Ifølge IEA vil en reduktion af afbrænding, udluftning og metanlækager give gasmarkederne mere øjeblikkelig lindring end investering i nye forsyninger. IEA  (1b) anslog, at næsten 210 mia. kubikmeter naturgas vil kunne stilles til rådighed for gasmarkederne gennem en global indsats for at eliminere afbrænding uden for nødsituationer og reducere metanemissioner fra olie- og gasaktiviteter.

(37)

Anvendelse af afbrænding som alternativ til udluftning kræver, at afbrændingsudstyret kan forbrænde metan på effektiv vis. Der bør derfor også indføres krav om forbrændingseffektivitet i de tilfælde, hvor afbrænding er tilladt. Der bør endvidere stilles krav om anvendelse af pilotbrændere, som giver mere en pålidelig antænding, da de ikke påvirkes af vind.

(37)

Anvendelse af afbrænding som alternativ til udluftning kræver, at afbrændingsudstyret kan forbrænde metan på effektiv vis. Der bør derfor også indføres krav om forbrændingseffektivitet i de tilfælde, hvor afbrænding er tilladt. Der bør endvidere stilles krav om anvendelse af automatisk tænding eller kontinuerlige pilotbrændere, som giver mere en pålidelig antænding, da de ikke påvirkes af vind.

(40)

Metanemissioner fra inaktive olie- og gasbrønde udgør en risiko for folkesundheden, sikkerheden og miljøet. Overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne bør derfor fortsat finde anvendelse, og disse brønde og tilhørende lokaliteter bør regenereres og retableres. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne spille en fremtrædende rolle, navnlig med hensyn til at udarbejde opgørelser og afhjælpningsplaner.

(40)

Metanemissioner fra inaktive olie- og gasbrønde udgør en risiko for folkesundheden, sikkerheden og miljøet. Overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne bør derfor fortsat finde anvendelse, og disse brønde og tilhørende lokaliteter bør regenereres og retableres. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne spille en fremtrædende rolle, navnlig med hensyn til at udarbejde opgørelser og afhjælpningsplaner inden for klare tidsfrister .

(44)

Når produktionen er standset, og en mine lukkes eller forlades, frigiver den fortsat metan (abandoned mine methane, AMM). Disse emissioner forekommer typisk på bestemte steder, såsom ventilationsskakter eller trykaflastningsventiler. AMM-emissionerne vil sandsynligvis stige i Unionen, i takt med at klimaambitionsniveauet øges, og energiproduktionen omlægges til mindre kulstofintensive energikilder. Det anslås, at selv ti år efter, at minedriften er ophørt, udledes der fortsat metan fra ikke-oversvømmede miner på helt op til ca. 40 % af de emissioner, der blev registreret på nedlukningstidspunktet25. Behandlingen af AMM er desuden fortsat fragmenteret på grund af forskellige ejerskabs- og udnyttelsesrettigheder i  EU . Medlemsstaterne bør derfor udarbejde opgørelser over lukkede og nedlagte kulaktiver, og der bør stilles krav om, at enten de eller den udpegede ansvarlige part skal installere udstyr til måling af metanemissioner.

(44)

Når produktionen er standset, og en mine lukkes eller forlades, frigiver den fortsat metan (abandoned mine methane, AMM). Disse emissioner forekommer typisk på bestemte steder, såsom ventilationsskakter eller trykaflastningsventiler. AMM-emissionerne vil sandsynligvis stige i Unionen, i takt med at klimaambitionsniveauet øges, og energiproduktionen omlægges til mindre kulstofintensive energikilder. Det anslås, at selv ti år efter, at minedriften er ophørt, udledes der fortsat metan fra ikke-oversvømmede miner på helt op til ca. 40 % af de emissioner, der blev registreret på nedlukningstidspunktet25. Behandlingen af AMM er desuden fortsat fragmenteret på grund af forskellige ejerskabs- og udnyttelsesrettigheder i  Unionen . Medlemsstaterne bør derfor udarbejde opgørelser over lukkede og nedlagte kulaktiver, og der bør stilles krav om, at enten de eller den udpegede ansvarlige part skal installere udstyr til måling af metanemissioner. Eksempler på bedste praksis bør påpeges og integreres i eventuelle retningslinjer for behandling af AMM.

(48)

Underjordiske miner er enten termiske kulminer eller kokskulminer. Termisk kul anvendes primært som energikilde, og kokskul anvendes som brændsel og som reaktant i fremstillingen af stål. Både kokskul og termiske kulminer bør være underlagt måling, rapportering og verifikation af metanemissioner.

(48)

Underjordiske miner er enten termiske kulminer eller kokskulminer. Termisk kul anvendes primært som energikilde, og kokskul anvendes som brændsel og som reaktant i fremstillingen af stål. Både kokskul og termiske kulminer bør være underlagt måling, rapportering og verifikation af metanemissioner samt afbødningsforanstaltninger forbundet hermed .

(49)

I forbindelse med drift af underjordiske kulminer bør metanemissioner reduceres gennem udfasning af udluftning og afbrænding. Omend lukkede eller forladte underjordiske kulminer kan oversvømmes for at forhindre metanemission, gøres dette ikke systematisk, og der er miljømæssige risici forbundet hermed. Udluftning og afbrænding i disse miner bør også udfases. Da geologiske begrænsninger og miljøhensyn forhindrer en universel tilgang til at afbøde metanemissioner fra forladte underjordiske kulminer (31), bør medlemsstaterne udarbejde deres egen afhjælpningsplan under hensyntagen til disse begrænsninger og den tekniske gennemførlighed af at afbøde metanemissioner fra forladte miner.

(49)

I forbindelse med drift af underjordiske kulminer bør metanemissioner reduceres gennem udfasning af udluftning og afbrænding med en effektivitet på under 99 % . Omend lukkede eller forladte underjordiske kulminer kan oversvømmes for at forhindre metanemission, gøres dette ikke systematisk, og der er miljømæssige risici forbundet hermed. Udluftning og afbrænding med en effektivitet på under 99 % i disse miner bør også udfases. Da geologiske begrænsninger og miljøhensyn forhindrer en universel tilgang til at afbøde metanemissioner fra forladte underjordiske kulminer (31), bør medlemsstaterne udarbejde deres egen afhjælpningsplan under hensyntagen til disse begrænsninger og den tekniske gennemførlighed af at afbøde metanemissioner fra forladte miner.

(49a)

Unionen bør for at reducere metanemissionerne fra driften af kulminer støtte incitamentsordninger til reduktion af metanemissioner. Disse ordninger kan navnlig tilskynde til investeringer i metanopsamling og -injektion til nettet og bidrage til at reducere metanemissioner fra ventilationsskakter og afbrænding. Unionen bør handle beslutsomt for at mobilisere Unionens finansielle ressourcer til investeringer i metanreduktionsteknologier i alle operationelle og forladte miner. Hvor EU-støtten ikke er tilstrækkelig til dette formål, bør der tilskyndes til specifikke gebyr- og afgiftssystemer, der er klart strukturerede for at lette investeringer i metanreduktioner, herunder som en del af statsstøtteprogrammer, der sigter mod nedlæggelse af kulproduktionskapacitet.

(51)

Unionen er afhængig af import for 70 % af sit forbrug af stenkul, 97 % af sit olieforbrug og 90 % af sit forbrug af fossil gas. Omfanget , oprindelsen og arten af metanemissioner knyttet til fossil energi , som forbruges i Unionen, men som finder sted i tredjelande , kendes ikke præcist .

(51)

Unionen er afhængig af import for 70 % af sit forbrug af stenkul, 97 % af sit olieforbrug og 90 % af sit forbrug af fossil gas. IEA anslår, at metanemissionerne i forbindelse med importeret olie og gas til Unionen i 2020 udgjorde ca. 9 000 kiloton metan  (1a) . Dette kan sammenlignes med 1 033 kiloton metanemissioner fra olie og gas, der skønnes at være forekommet i 2019 i Unionen (1b) . Mens den andel af de samlede menneskeskabte metanemissioner, der udledes i Europa, anslås til omkring 6 %  (1c), øger forbruget og importafhængigheden af fossile brændstoffer , der produceres uden for Unionen, dermed de betydelige metanemissioner , der opstår som følge af forbruget inden for Unionen .

(52)

De globale opvarmningseffekter forårsaget af metanemissioner er grænseoverskridende. Selv om nogle lande, der producerer fossil energi, er begyndt at handle på hjemmemarkedet for at reducere metanemissioner fra deres energisektorer, er mange eksportører ikke underlagt nogen bestemmelser på deres respektive hjemmemarkeder. Sådanne operatører har brug for klare incitamenter til at gøre noget ved deres metanemissioner, og der bør derfor stilles gennemsigtige oplysninger om metanemissioner til rådighed for markederne .

(52)

De globale opvarmningseffekter forårsaget af metanemissioner er grænseoverskridende. Selv om nogle lande, der producerer fossil energi, er begyndt at handle på hjemmemarkedet for at reducere metanemissioner fra deres energisektorer, er mange eksportører ikke underlagt nogen bestemmelser på deres respektive hjemmemarkeder. Sådanne operatører har brug for klare incitamenter til at gøre noget ved deres metanemissioner, og det er derfor nødvendigt, at denne forordning omfatter hele forsyningskæden .

(54)

Som bebudet i meddelelsen om EU's metanstrategi (34) er Unionen fast besluttet på at samarbejde med sine energipartnere og andre vigtige lande, der importerer fossil energi, om at bekæmpe metanemissioner på globalt plan. Energidiplomati vedrørende metanemissioner har allerede givet vigtige resultater. I september 2021 bekendtgjorde Unionen og USA det globale metantilsagn, som er et politisk tilsagn om at reducere de globale metanemissioner med 30 % inden 2030 (i forhold til 2020), der blev lanceret på FN's klimakonference (COP 26) i november 2021 i Glasgow. Over hundrede lande har tilsluttet sig, hvilket svarer til næsten halvdelen af de globale menneskeskabte metanemissioner. Det globale metantilsagn omfatter en forpligtelse til i stigende grad at anvende de bedste tilgængelige opgørelsesmetoder til at kvantificere metanemissioner med særlig fokus på højemissionskilder .

(54)

Som bebudet i meddelelsen om EU's metanstrategi (34) er Unionen fast besluttet på at samarbejde med sine energipartnere og andre vigtige lande, der importerer fossil energi, om at bekæmpe metanemissioner på globalt plan. Energidiplomati vedrørende metanemissioner har allerede givet vigtige resultater. I september 2021 bekendtgjorde Unionen og USA det globale metantilsagn, som er et politisk tilsagn om at træffe frivillige foranstaltninger til at bidrage til en samlet indsats for at reducere de globale metanemissioner med 30 % inden 2030 (i forhold til 2020), der blev lanceret på FN's klimakonference (COP 26) i november 2021 i Glasgow. Over hundrede lande har tilsluttet sig, hvilket svarer til næsten halvdelen af de globale menneskeskabte metanemissioner. Det globale metantilsagn omfatter en forpligtelse til i stigende grad at anvende de bedste tilgængelige opgørelsesmetoder til at kvantificere metanemissioner.

(57)

Samtidig med at Unionen fortsætter sit vellykkede diplomatiske arbejde for at opfylde sådanne globale forpligtelser, tilskynder den til i betydelig grad at reducere metanemissioner på verdensplan og navnlig i de lande, der leverer fossil energi til Unionen.

(57)

Samtidig med at Unionen fortsætter sit diplomatiske arbejde for at opfylde globale forpligtelser for betydelige metanreduktioner , bør den yderligere fremme alle bestræbelser på i betydelig grad at reducere metanemissioner på verdensplan og navnlig i de lande, der leverer fossil energi til Unionen ved at regulere importen .

(58)

Importører af fossil energi til Unionen bør derfor forpligtes til at give medlemsstaterne oplysninger om foranstaltninger, som eksportører gennemfører i forbindelse med måling, rapportering og begrænsning af metanemissioner, navnlig anvendelsen af lovgivningsmæssige eller frivillige foranstaltninger til at begrænse deres metanemissioner, herunder foranstaltninger såsom lækagedetektions- og reparationsundersøgelser eller foranstaltninger til at kontrollere og begrænse udluftning og afbrænding af metan. De måle- og rapporteringsniveauer, der er fastsat i de oplysningskrav, der gælder for importører, svarer til dem, der kræves af EU-operatører i denne forordning, jf. betragtning 24-26 og 46. Oplysningerne om foranstaltninger til begrænsning af metanemissioner er ikke mere belastende end dem, som EU-operatører skal udlevere.

(58)

Importører af fossil energi til Unionen bør derfor underkastes regler , der svarer til dem, der gælder for producenter i  Unionen , om overvågning, rapportering og verifikation, lækagedetektion og -reparation og begrænsninger for udluftning og afbrænding .

(58a)

Hvis en importør dokumenterer gennemførelsen af foranstaltninger i hele forsyningskæden, der med hensyn til effektivitet anses for at være sammenlignelig med kravene i denne forordning, eller giver oprindelses- og transportgarantier i lande, der anses for at have reguleringsmæssig ækvivalens, bør denne importør være berettiget til dispensation som vurderet og indrømmet af Kommissionen med henblik på at sikre, at en sådan dispensation er forenelig med handelsretten.

(59)

Medlemsstaterne bør stille disse oplysninger til rådighed for Kommissionen. På grundlag af disse oplysninger bør Unionen oprette og forvalte en gennemsigtighedsdatabase for import af fossil energi til Unionen med angivelse af, om de eksporterende virksomheder har tilsluttet sig OGMP for olie- og gasselskaber, og, i det omfang den er oprettet, en tilsvarende, internationalt anerkendt eller EU-anerkendt standard for kulselskaber. Sådanne oplysninger bør vise, i hvor høj grad virksomheder i eksportlandene har forpligtet sig til at måle, rapportere og få verificeret deres metanemissioner i henhold til niveau 3-metoderne i UNFCCC-rapporteringen. En sådan gennemsigtighedsdatabase vil tjene som informationskilde for importører, der skal træffe beslutninger om køb af fossil energi til Unionen, og for andre interessenter og offentligheden. Gennemsigtighedsdatabasen bør også afspejle den indsats , som virksomheder i Unionen og virksomheder, der eksporterer fossil energi til Unionen, gør for at måle, rapportere og reducere deres metanemissioner. Den bør desuden indeholde oplysninger om målings- og rapporteringsforanstaltninger samt lovgivningsmæssige afbødningsforanstaltninger i de lande, hvor der produceres fossil energi.

(59)

Medlemsstaterne bør stille disse oplysninger til rådighed for Kommissionen. På grundlag af disse oplysninger bør Unionen oprette og forvalte en gennemsigtighedsdatabase for import af fossil energi til Unionen med angivelse af, om de eksporterende virksomheder har tilsluttet sig OGMP for olie- og gasselskaber, og, i det omfang den er oprettet, en tilsvarende, internationalt anerkendt eller EU-anerkendt standard for kulselskaber. Sådanne oplysninger bør vise, i hvor høj grad virksomheder i eksportlandene har forpligtet sig til at måle, rapportere og få verificeret deres metanemissioner i henhold til niveau 3-metoderne i UNFCCC-rapporteringen. En sådan gennemsigtighedsdatabase vil tjene som informationskilde for importører, der skal træffe beslutninger om køb af fossil energi til Unionen, og for andre interessenter og offentligheden. Gennemsigtighedsdatabasen bør også afspejle de foranstaltninger , som virksomheder i Unionen og virksomheder, der eksporterer fossil energi til Unionen, gør for at måle, rapportere og reducere deres metanemissioner. Den bør desuden indeholde oplysninger om målings- og rapporteringsforanstaltninger samt lovgivningsmæssige afbødningsforanstaltninger i de lande, hvor der produceres fossil energi.

(61)

Samlet set bør de foranstaltninger, der henvises til i betragtning 58-60, øge gennemsigtigheden for køberne , så de kan træffe informerede købsbeslutninger, og forbedre muligheden for en bredere anvendelse af metanreducerende løsninger i hele verden . De bør endvidere giver internationale virksomheder yderligere incitament til at tilslutte sig internationale standarder for måling og rapportering af metanemissioner, såsom OGMP, eller til at vedtage effektive målings-, rapporterings- og afbødningsforanstaltninger. Disse foranstaltninger danner grundlag for en trinvis metode til at benytte en strengere tilgang for importrelaterede foranstaltninger. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at ændre eller supplere importørernes rapporteringskrav. Kommissionen bør desuden evaluere gennemførelsen af disse foranstaltninger og, hvis den finder det hensigtsmæssigt, fremlægge forslag til revision med henblik på at indføre strengere foranstaltninger over for importører og sikre en sammenlignelig grad af effektivitet for de foranstaltninger, der anvendes i tredjelande til at overvåge, rapportere, kontrollere og begrænse metanemissioner . Der bør ved evalueringen tages hensyn til IMEO's arbejde, herunder metanforsyningsindekset, gennemsigtighedsdatabasen og det globale overvågningsværktøj for metan. Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at indføre strengere foranstaltninger for import, er det særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder høring af relevante tredjelande.

(61)

Samlet set bør de foranstaltninger, der henvises til i betragtning 58-60, øge gennemsigtigheden for køberne og lette undersøgelsen af fuld overholdelse af EU-lovgivningen om import . De bør endvidere giver internationale virksomheder yderligere incitament til at tilslutte sig internationale standarder for måling og rapportering af metanemissioner, såsom OGMP, eller til at vedtage effektive målings-, rapporterings- og afbødningsforanstaltninger. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at ændre eller supplere importørernes rapporteringskrav. Kommissionen bør desuden evaluere gennemførelsen af disse foranstaltninger og, hvis den finder det hensigtsmæssigt, fremlægge forslag til revision med henblik på at indføre strengere foranstaltninger over for importører. Der bør ved evalueringen tages hensyn til IMEO's arbejde, herunder metanforsyningsindekset, gennemsigtighedsdatabasen og det globale overvågningsværktøj for metan. Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at indføre strengere foranstaltninger for import, er det særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder høring af relevante tredjelande.

b)

gastransmission, distribution, underjordiske lagrings- og LNG-terminaler , der drives med fossil metan og/eller vedvarende metan (biometan eller syntetisk metan)

b)

gastransmission, distribution (undtagen målesystemer ved endelige forbrugssteder) , underjordiske lagring og terminaler til flydende gas , der drives med fossil metan og/eller vedvarende metan (biometan eller syntetisk metan)

ca)

petrokemikalier.

1)

alle direkte emissioner fra alle komponenter, der er potentielle kilder til metanemissioner, enten som følge af tilsigtet eller utilsigtet udluftning, ufuldstændig forbrænding i flammetårne eller fra andre komponenter og utilsigtede udslip »transmissionssystemoperatør«:

1)

alle direkte emissioner fra alle komponenter, der er potentielle kilder til metanemissioner, enten som følge af udluftning, ufuldstændig forbrænding i flammetårne eller fra andre komponenter og udslip

1a)

1b)

7)

en juridisk person, som er forskellig fra de kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 4 i denne forordning, og som udfører verifikationsaktiviteter og er akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 eller en fysisk person, der på anden måde er godkendt, jf. dog artikel 5, stk. 2, i nævnte forordning, på det tidspunkt, hvor der udstedes en verifikationserklæring »kilde«:

7)

en juridisk person, som udfører verifikationsaktiviteter og er akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 eller en fysisk person, der på anden måde er godkendt, jf. dog artikel 5, stk. 2, i nævnte forordning, på det tidspunkt, hvor der udstedes en verifikationserklæring

9a)

9b)

10)

en koefficient, der kvantificerer emissioner eller optag af en gas pr. aktivitetsenhed, og som ofte er baseret på en stikprøve af måledata, beregnet som gennemsnit med henblik på udarbejdelse af en repræsentativ emissionsrate for et givet aktivitetsniveau under bestemte driftsforhold

10)

en koefficient, der kvantificerer emissioner af en gas pr. aktivitetsenhed, og som ofte er baseret på en stikprøve af måledata, beregnet som gennemsnit med henblik på udarbejdelse af en repræsentativ emissionsrate for et givet aktivitetsniveau under bestemte driftsforhold

12)

»specifik emissionsfaktor«: en emissionsfaktor, der afledes af direkte målinger

12)

»specifik emissionsfaktor«: en emissionsfaktor for en type emissionskilde , der afledes af direkte målinger

13)

»direkte måling«: direkte kvantificering af metanemissionen på kildeniveau med en metanmåler

13)

»direkte måling«: måling af metanemissionen på kildeniveau med en metanmåler , der muliggør denne måling

13a)

14)

»metanemissioner på anlægsniveau«: alle emissionskilder i et aktiv

14)

»metanemissioner på anlægsniveau«: alle emissionskilder i et helt anlæg

15)

»måling på anlægsniveau«: en top-down-måling, typisk med anvendelse af sensorer, der er monteret på en mobil platform, såsom køretøjer, droner, luftfartøjer, både og satellitter eller andet for at opnå et fuldstændigt overblik over emissioner på et helt anlæg

15)

»måling på anlægsniveau«: en top-down-måling, typisk med anvendelse af sensorer, der er monteret på en mobil platform, såsom køretøjer, droner, luftfartøjer, både , satellitter, anvendelse af fastmonterede sensorer såsom kontinuerlige sensornetværk, eller andet for at opnå et fuldstændigt overblik over emissioner på et helt anlæg

17)

»lækagedetektions- og reparationsundersøgelse«: en undersøgelse med henblik på at identificere kilder til metanemissioner, herunder lækager og utilsigtet udluftning

17)

»lækagedetektions- og reparationsundersøgelse«: en undersøgelse med et instrument eller anden avanceret teknologi med en minimumsdetektionsgrænse og konfidensgrænse for at identificere og opdage kilder til metanemissionslækager og andre utilsigtede metanemissioner og for at reparere eller erstatte utætte komponenter

18)

»udluftning«: udledning af uforbrændt metan til atmosfæren, enten forsætligt fra processer, aktiviteter eller udstyr, der er beregnet til at gøre det , eller utilsigtet i tilfælde af funktionsfejl eller geologisk aktivitet

18)

»udluftning«: udledning af uforbrændt metan til atmosfæren, forsætligt fra processer, aktiviteter eller udstyr, der er beregnet til at gøre det

22)

afbrænding under den sædvanlige produktion af olie eller fossil gas og som følge af utilstrækkelige faciliteter eller en egnet geologi til at reinjicere metan, anvende metan på stedet eller udbyde metan til salg på et marked »flammetårn«:

22)

afbrænding under den sædvanlige produktion af olie eller fossil gas og som følge af utilstrækkelige faciliteter eller en egnet geologi til at reinjicere metan, anvende metan på stedet , forarbejde metan eller udbyde metan til salg på et marked , og fraregnet afbrænding som følge af et uheld

24)

en olie- eller gasbrønd eller et brøndanlæg, hvor aktiviteter knyttet til efterforskning eller produktion har været ophørt i mindst ét år

24)

en olie- eller gasbrønd eller et brøndanlæg, onshore eller offshore, hvor aktiviteter knyttet til efterforskning eller produktion har været ophørt i mindst ét år . Det omfatter ikke permanent lukkede og forladte brønde

24a)

39a)

41)

en fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som i forbindelse med en handelsaktivitet bringer fossil energi fra et tredjeland i  omsætning på EU-markedet.

41)

en fysisk eller juridisk person, som i forbindelse med en handelsaktivitet bringer gas, olie eller kul fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet, herunder enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som er udpeget til at udføre de handlinger og formaliteter, der kræves i  henhold til artikel 27

a)

for at undersøge begrundede klager som omhandlet i artikel 7 og tilfælde af manglende overholdelse hurtigst muligt efter den dato, hvor de kompetente myndigheder får kendskab til sådanne klager eller manglende overholdelse

a)

for at undersøge begrundede klager som omhandlet i artikel 7 og tilfælde af manglende overholdelse hurtigst muligt efter den dato, hvor de kompetente myndigheder får kendskab til sådanne klager eller manglende overholdelse , og senest seks måneder efter denne dato

d)

eventuelle kvalitetskontrol- eller kvalitetssikringssystemer, som operatøren eller mineselskabet benytter.

d)

eventuelle kvalitetskontrol- eller kvalitetssikringssystemer, som operatøren , mineselskabet eller importører, eller importører, for så vidt som disse importører er forpligtet i henhold til artikel 27, benytter.

e)

rapportering af resultater vedrørende væsentlige uoverensstemmelser mellem datakilder.

e)

rapportering af resultater vedrørende væsentlige uoverensstemmelser mellem datakilder , hvilket bidrager til at opbygge mere robuste videnskabelige metoder .

ea)

indberetning af superemissionskilder, der identificeres igennem et system for tidlig detektion og varsling

a)

for driftsaktiviteter senest den … [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], og

b)

for ikke-driftsaktiver senest den … [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], forudsat at disse aktiver ikke er indberettet af en operatør i henhold til forpligtelsen i litra a).

a)

for driftsaktiviteter senest den … [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og senest den 31. maj hvert år herefter, og

b)

for ikke-driftsaktiver senest den … [42 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og senest den 31. maj hvert år derefter, forudsat at disse ikke er blevet indberettet af en operatør i henhold til litra a).

c)

detaljerede oplysninger om de kvantificeringsmetoder, der er anvendt til at måle metanemissioner

c)

detaljerede oplysninger om kvantificeringsmetoderne

a)

Hvis målingen på anlægsniveau er højere end opgørelsen på kildeniveau i statistisk signifikant grad, skal operatøren fremlægge dokumentation i rapporten for at afstemme opgørelsen på kildeniveau med målinger på anlægsniveau og opdatere sin opgørelse på kildeniveau for at afspejle målinger på højere anlægsniveau.

b)

Hvis målingen på anlægsniveau statistisk set er væsentlig lavere end registreringen på kildeniveau, gennemgår operatøren minimumsdetektionsgrænsen for måleanordningerne på anlægsniveau for at bekræfte, at den er tilstrækkelig lav til at kunne registrere de forventede emissionsniveauer fra den enkelte komponent. Hvis minimumsdetektionsgrænsen ikke er tilstrækkelig lav, gentager operatøren målingen med anordninger, hvor minimumsdetektionsgrænsen er tilstrækkelig lav, inden for det samme kalenderår og sammenligner dette resultat med opgørelsen på kildeniveau. Hvis minimumsdetektionsgrænsen anses for at være tilstrækkelig, medtager driftslederen dokumentation i rapporten, som indeholder årsagerne til afvigelsen.

a)

en gang hver anden måned for alle komponenter på jorden, der anvender detektorer med den minimumsdetektionsgrænse, der er omhandlet i stk. 3, litra a)

b)

en gang hver fjerde måned for alle komponenter på jorden, der anvender detektorer med den minimumsdetektionsgrænse, der er omhandlet i stk. 3, litra b)

c)

en gang hver femte måned eller med de frekvensniveauer, der er fastsat i bilag I, del 1, for alle underjordiske komponenter, der anvender detektorer med den minimumsdetektionsgrænse, der er omhandlet i stk. 3, litra c).

a)

17 g/time metan ved standardtemperatur og -tryk. Undersøgelsen foretages for hver enkelt potentiel emissionskilde

b)

50 ppm volumen metan eller 1 gram pr. time. Undersøgelsen foretages ved kontakt med hver enkelt potentiel emissionskilde for komponenter på jorden

c)

500 ppm eller 5 gram metan pr. time for underjordiske komponenter

a)

sikkerheden for personale og mennesker i umiddelbar nærhed af den påviste lækage

b)

eventuelle negative miljøvirkninger af at træffe foranstaltninger, hvis det kan påvises, at disse virkninger vil opveje de miljømæssige fordele ved at træffe foranstaltninger, f.eks. hvis en reparation kan føre til et højere samlet niveau af metanemissioner, end det ville være tilfældet uden reparationen

c)

tilgængelighed af en komponent, herunder eventuelle adgangstilladelser og hvor

d)

manglende tilgængelighed af reservedele, der er nødvendige for at reparere den eller de komponenter, som er nødvendige for udskiftningen.

a)

i tilfælde af en nødsituation eller en funktionsfejl og

a)

i tilfælde af en nødsituation eller en funktionsfejl

b)

hvis det er uundgåeligt og strengt nødvendigt af hensyn til drift, reparation, vedligeholdelse eller prøvning af komponenter eller udstyr, og under forudsætning af, at rapporteringsforpligtelserne i artikel 16 overholdes.

a)

under normal drift af visse komponenter, forudsat at udstyret opfylder alle de specificerede udstyrsstandarder, og det vedligeholdes korrekt og inspiceres regelmæssigt for at minimere metantab

a)

under normal drift af pneumatiske enheder og pumper, tørgastætninger, kompressorer, atmosfæriske tryklagertanke eller andre komponenter, der er beregnet til udluftning, forudsat at udstyret opfylder alle de specificerede udstyrsstandarder, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 5b, og vedligeholdes korrekt og inspiceres regelmæssigt for at minimere metantab

c)

under måling eller prøveudtagning af en lagertank eller anden lavtryksbeholder

c)

under måling eller prøveudtagning af en lagertank eller anden lavtryksbeholder , forudsat at tanken eller beholderen overholder de standarder, der er fastsat i henhold til stk. 5b

d)

under udtagning af væsker fra en lagertank eller anden lavtryksbeholder til et transportkøretøj i overensstemmelse med gældende standarder

d)

under udtagning af væsker fra en lagertank eller anden lavtryksbeholder til et transportkøretøj i overensstemmelse med gældende standarder , forudsat at tanken eller beholderen overholder de standarder, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 5b

e)

under reparation og vedligeholdelse , herunder udblæsning og trykaflastning af udstyr for at udføre reparation og vedligeholdelse

e)

under reparation , vedligeholdelse, afprøvningsprocedurer og dekommissionering , herunder udblæsning og trykaflastning af udstyr for at udføre reparation og vedligeholdelse

a)

forårsaget af en nødsituation eller en funktionsfejl

a)

forårsaget af en nødsituation, en funktionsfejl eller

c)

metanemissioner, der finder sted under aktiviteter efter minedriften.

c)

metanemissioner, der finder sted under aktiviteter efter minedriften og inden for minens område .