Ordfører:

Thomas KATTNIG

Anmodning om udtalelse	Det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, 10.7.2023
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	19.12.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.1.2024
Plenarforsamling nr.	584
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	190/1/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU er af den opfattelse, at energiinfrastruktur i form af infrastruktur til transport og distribution af energi ikke kan sidestilles med nogen anden vare og i stedet bør klassificeres som en tjenesteydelse af almen interesse for økonomien og befolkningen.

1.2.

Den seneste udvikling på elmarkedet understreger, hvor vigtigt det er at skabe en ny og bedre balance mellem offentlige og private enheders tilstedeværelse på elmarkedet. Det er EØSU's overbevisning, at der især bør være fokus på at definere udbygningen af nettene, herunder grænseoverskridende sammenkoblinger, både onshore og offshore, som kritisk infrastruktur af væsentlig almen interesse, at gøre klimabeskyttelse til et mål for reguleringen og generelt sikre en bedre synkronisering mellem planlægningen af vedvarende energi og elnettet. Der er akut behov for særlige bestemmelser i EU-lovgivningen.

1.3.

EØSU støtter i høj grad bestræbelserne på at øge energisammenkoblingerne mellem medlemsstaterne, både onshore og offshore, på en måde, som er i overensstemmelse med EU's klimamål, og som mindsker eksisterende og forhindrer fremtidig kulstofafhængighed (»carbon lock-in«). Udvalget støtter ligeledes foranstaltninger til at sikre harmoniseret handel.

1.4.

EØSU anbefaler at øge investeringerne i oprettelse af øget energinetkapacitet, både internt i medlemsstaterne og på tværs af grænserne. Det gælder navnlig investeringer i omlægning af gasnettilslutninger (f.eks. udfasning af lavtemperaturvarme og indfasning af vedvarende gasser, primært til industrianlæg). For en decentraliseret energiproduktion og omstilling til brintdrevne industriprocesser kræves der den rette infrastruktur i rette tid og på rette sted med tanke på energiomstillingen og de dermed forbundne strukturforandringer.

1.5.

I erkendelse af den stigende efterspørgsel understreger EØSU betydningen af omfattende investeringer i elnettene for at stimulere den europæiske økonomi og skabe (grønne) job af høj kvalitet.

1.6.

EØSU gentager sin efterlysning af en »gylden regel« for at sikre investeringer i generel infrastruktur. Samtidig kan og skal offentlige investeringer tiltrække private investeringer på grund af de positive effekter på arbejdsmarkedet og den økonomiske trivsel.

1.7.

EØSU gentager, at det er bydende nødvendigt med massive investeringer i en mere intelligent og fleksibel energiinfrastruktur i hele EU. Samtidig opnår nogle virksomheder i energisektoren betydelige fortjenester, som ikke i øjeblikket udmøntes i netinvesteringer på et liberaliseret marked. Selvom medlemsstaterne har midlertidige muligheder for at forvalte ekstraordinære indtægter (1), er fremtiden for disse foranstaltninger usikker, da de skal evalueres i midten af 2024. Desuden skaber de nuværende foranstaltninger ikke en stabil finansiel forbindelse fra den private sektor til de nødvendige netinvesteringer (som det også fremgår af EU's nethandlingsplan (2)).

1.8.

Der er behov for flere bindende foranstaltninger for såvel transmissionssystemoperatører (TSO'er) som distributionssystemoperatør (DSO'er), og også for at inkludere energiproducenter i netstabiliseringsforanstaltninger, for at koordinere deres tiltag bedre og gøre det muligt for nettet at drage fordel af digitaliseringen. Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) bør derfor udstyres med kompetencer, der sætter det i stand til at fremskynde foranstaltningerne med henblik på at sikre, at dette kommer EU som helhed til gavn.

1.9.

Energiinfrastruktur som f.eks. store energianlæg kræver særlig opmærksomhed for så vidt angår sikkerhedsforanstaltninger. Beskyttelse af kritisk infrastruktur er vigtig for at sikre forsyningen — og navnlig i lyset af den seneste geopolitiske udvikling bør (cyber-)sikkerhedsspørgsmålet prioriteres endnu højere end hidtil.

1.10.

På grund af vedvarende gassers betydning for dekarboniseringen af industrien og energiproduktionen er det vigtigt at etablere transport- og lagerinfrastruktur, og der skal udvikles fleksibilitetsmuligheder (f.eks. el til gas).

2.   Baggrund

2.1.

Det belgiske rådsformandskab har anmodet EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse indeholdende forslag til planlægning af grænseoverskridende energiinfrastruktur. En sådan planlægning er nødvendig for at gøre et hvilket som helst bæredygtigt energisystem omkostningseffektivt, både med hensyn til udvikling, integration og transport af elektricitet fra vedvarende energikilder og import og transport af brint, helst fra vedvarende energikilder. Behovet for fysisk infrastruktur går hånd i hånd med spørgsmålet om, hvordan integreret planlægning, tilsyn og finansiering skal styres. Der bør også tages hensyn til de udfordringer, der opstår som følge af de forskellige sociale og økonomiske dimensioner.

2.2.

EØSU har i den seneste tid set nærmere på de udfordringer, som energimarkedet står over for, og har vedtaget en række udtalelser om emnet. Nogle af disse henvises der til i denne udtalelse (3).

2.3.

Elkunderne oplever stadig høje omkostninger, mens dem, der får den største bid af overskuddet fra elproduktionen, er energiproducenterne, ikke TSO'er og DSO'er og bestemt ikke kunderne, som tidligere har forfinansieret et stort antal anlæg til grøn energi (f.eks. faste afregningstariffer for vedvarende energi). Det er derfor bydende nødvendigt, at net, og navnlig samkøringslinjer, fungerer effektivt for at sikre, at grænseoverskridende handel med energi gavner slutbrugerne ved at mindske prisforskellene mellem medlemsstaterne.

2.4.

På trods af Kommissionens indledende kritik i den fase, hvor prisen toppede, blev det eksisterende prissystem baseret på rangfølge i sidste ende opretholdt på elbørserne. Dagspriser på omkring 900 EUR pr. MWh førte imidlertid til massive forstyrrelser på energimarkederne og skabte bl.a. kortsigtede vanskeligheder for store energileverandører og frem for alt for deres slutkunder.

2.5.

De nationale produktionsmuligheder varierer meget, og da energikrisen toppede, havde dette også forskellige konsekvenser for elkunderne. En veludviklet grænseoverskridende handel med elektricitet har potentiale til at sikre produktion og distribution af energi på en måde, der optimerer omkostningerne. Dette skal dog ske på en gennemsigtig måde og i overensstemmelse med offentlighedens interesse.

2.6.

Udvidelsen og omstillingen af nettet halter bagefter, bl.a. på grund af utilstrækkelige incitamenter til digitalisering. De eksisterende net er ikke længere egnede til at overføre og distribuere energi fra flygtige kilder i de nuværende mængder. For at forhindre netfejl i det digitaliserede energisystem og med henblik på at skabe fysiske rammer, der er befordrende for yderligere udrulning af vedvarende energi, haster det med at foretage foregribende investeringer i omstilling af energisystemet og udvikling og udvidelse af nettet.

2.7.

En geografisk uensartet udbredelse af vedvarende kraftværker fører til kompenserende foranstaltninger inden for netområderne i medlemsstaterne. Disse kompenserende foranstaltninger skal leveres af transmissionsnettet, men dette fører til gengæld til manglende kapacitet i dette net til den internationale handel med elektricitet.

2.8.

Nye forsyningskilder såsom LNG fra USA og Qatar skal sikre naturgasforsyningen i de kommende år. I betragtning af de høje priser på LNG og dennes miljøpåvirkning kan dette imidlertid kun være en overgangsløsning. Dette er vigtigt i lyset af EØSU's opfordring (4) til mindre strategisk afhængighed af upålidelige tredjelande.

2.9.

Traditionelle gastransportruter fra nord (Nordstream) og øst (Yamal og Transgas) er ved at miste betydning, hvilket gør det nødvendigt med nye forbindelser gennem såvel nye som eksisterende rørledninger i Europa for at øge transportkapaciteten fra syd og vest. Samtidig har de østlige medlemsstater mulighed for at anvende den eksisterende rørledningsinfrastruktur til at fremme produktionen af vedvarende gasser. Dette kan sikre lokal selvforsyning og give eksportmuligheder til Centraleuropa.

2.10.

Potentialet i havvindmølleparker har nået et omfang med hensyn til potentiel energiproduktion på visse tidspunkter, hvor en fleksibilitetsmulighed er nyttig. En dynamisk produktion af elektricitet eller brint (f.eks. ved hjælp af elektrolyse på stedet) baseret på TSO'ernes krav er nyttig for at undgå kapacitetsbegrænsninger og sikre økonomisk gennemførlighed. Ud over TSO'ernes krav kan en integration af energimarkedsbaseret lagerkapacitet være nyttig med henblik på at stabilisere eventuel turbulens i den fremtidige gasforsyning.

2.11.

Energiinfrastruktur (f.eks. store vindmølleparker, solcelleparker og transmissionssystemer) bør i endnu højere grad end nu ses som en del af den kritiske infrastruktur og kræver særlig opmærksomhed med hensyn til (cyber-)sikkerhedsforanstaltninger — navnlig i lyset af den seneste geopolitiske udvikling.

2.12.

Produktionen af biomethan er meget bekostelig, men kan yde et vigtigt bidrag til den nuværende forsyning. I forbindelse med REPowerEU foreslås det, at produktionen af biomethan øges til 35 mia. m3 inden 2030. Biomethan giver mulighed for at anvende eksisterende infrastruktur og dermed reducere omkostningerne ved omdannelse af rørledninger og kompressorstationer, mens brint indebærer høje konverteringsomkostninger og derfor i højere grad bør begrænses til lokale anvendelsesformål.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Energiinfrastruktur i form af f.eks. infrastruktur til transport og distribution kan ikke behandles som enhver anden vare. Den er en hjørnesten i vores økonomiske og sociale system og spiller dermed en central rolle i leveringen af offentlige tjenester. Energiforsyningen klassificeres derfor som en tjenesteydelse af almen interesse for økonomien og befolkningen. Samtidig er udvidelsen af eltransmissionsnettene mellem medlemsstaterne afgørende for at sikre en miljøvenlig, prismæssigt overkommelig og pålidelig energiforsyning og for at sikre borgerne deres ret til energi som forbrugere. En fællesskabsbaseret og solidarisk forsyningssikkerhed på EU-niveau kræver en veludviklet infrastruktur, hvor der lægges særlig vægt på dette. Strukturel overbelastning i og mellem medlemsstaterne giver imidlertid regelmæssigt anledning til forstyrrelser, der medfører høje udgifter til håndtering af denne overbelastning. Dette problem skal løses så hurtigt som muligt.

3.2.

Den seneste udvikling på elmarkedet understreger, hvor vigtigt det er at finde en ny og passende balance mellem offentlige og private enheders tilstedeværelse på elmarkedet. Udvalget har undersøgt dette spørgsmål grundigt i tidligere udtalelser (5). Det er EØSU's overbevisning, at der især bør være fokus på at definere udbygningen af nettene som værende af væsentlig almen interesse, gøre klimabeskyttelse til et mål for reguleringen og generelt sikre en bedre synkronisering mellem planlægningen af vedvarende energi og elnettet. Der er akut behov for særlige bestemmelser i EU-lovgivningen.

3.3.

EØSU påpeger endnu en gang, at der er et klart behov for at investere massivt i energiinfrastruktur i hele EU og gøre energisystemet mere intelligent og fleksibelt. Systemet er når alt kommer til alt overbelastet på grund af mangler, herunder et ufleksibelt transmissions- og distributionsnet som følge af utilstrækkelige investeringer i energiinfrastruktur. Nogle energileverandører har opnået betydelige fortjenester på grund af markedssituationen, men der er ikke investeret tilstrækkeligt i intelligente net til at gennemføre energiomstillingen. Disse fortjenester udmøntes ikke i netinvesteringer på et liberaliseret marked, hvor transmissionen og produktionen af energi er adskilt. Netinvesteringer, der trækker på energiselskabernes kapital (til en vis grad under overholdelse af energimarkedsreglerne), bør derfor anvendes til at udvikle infrastrukturen. Overordnet set skal der skabes de nødvendige betingelser (netudvidelse, lagerkapacitet osv.) for at sikre, at den producerede energi også kan anvendes. På den måde tilskyndes medlemsstater med overskydende potentiale for elproduktion til at udvikle sig på en måde, der rækker ud over opfyldelsen af deres egne energibehov.

3.4.

EØSU anbefaler, at der i forbindelse med styring og forvaltning i højere grad tages hensyn til synergier med andre energipolitikker såsom EU's nye industristrategi.

3.5.

Ekspansionstempoet varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat og koordineres ikke med netinfrastrukturen. Dette er f.eks. tilfældet i Tyskland, hvor udvidelsen af vindkraft mod nord og manglende kapacitet i syd risikerer at opdele landet i to priszoner. Strukturel overbelastning af nettet og et behov for at håndtere kapacitetsbegrænsninger (belastningsomfordeling) bør undgås ved at udvikle transmissionssystemer så hurtigt som muligt, på en målrettet måde og med en velkoordineret tilgang på nationalt og europæisk plan. Dette er særlig vigtigt, da kravene til transmissionsnettene vil blive øget yderligere som følge af forpligtelsen til at stille op til 70 % af den grænseoverskridende transmissionskapacitet til rådighed for grænseoverskridende handel fra 2025 og fremefter (6).

3.6.

EØSU anbefaler at øge investeringerne i øget energinetkapacitet og navnlig til omlægning af gasnettilslutninger. For en decentraliseret energiproduktion og omstilling til brintdrevne industriprocesser kræves der den rette infrastruktur i rette tid og på rette sted med tanke på energiomstillingen og de dermed forbundne strukturforandringer.

3.7.

En fælles indsats i form af f.eks. samarbejde mellem intelligente byer og lokalsamfund kan give de bedste og billigste løsninger, som en region har brug for. Investeringer i infrastruktur til vedvarende energi (f.eks. solcellesystemer) i fjerntliggende områder kan bidrage til at mindske konkurrencen mellem energirelateret og landbrugsmæssig anvendelse af jord i betragtning af omkostningerne ved netadgang og -drift i yderområder. Den lokale efterspørgsel, som er afgørende for, om der er en massiv belastning på højere netniveauer (f.eks. høj produktion af solenergi i sommermånederne), bør foregribes og styres.

3.8.

EØSU mener, at der i princippet bør skelnes mellem producent-forbrugere og forbrugere ved fastsættelsen af nettariffer. Der bør således fastsættes forskellige nettariffer for at afspejle elkundernes individuelle muligheder. De, der kan være fleksible, bør være det. Samtidig må de, der ikke kan, ikke lide nogen skade som følge af »ufleksibel« adfærd. Som anført i TEN/798 bør der være særlig opmærksomhed omkring sårbare grupper. Generelt bakker udvalget helhjertet op om prisrelaterede foranstaltninger til gavn for slutkunderne og med henblik på beskyttelse af sårbare husholdninger.

3.9.

EØSU påpeger, at når man tidligere har fejlet med hensyn til at styrke de laveste netniveauer, har det ført til overbelastning og forsinkelser i udviklingen af vedvarende energi. Med den kraftige stigning i antallet af solcelleanlæg til brug i husholdninger og til erhvervsmæssig brug samt i antallet af store udendørs solcelleanlæg er denne situation nu ganske tydelig.

3.10.

Visse TSO'er (7) antager, at der om få år vil være tilsluttet mange store batterier til elnettet, og dette vil ikke blot få store konsekvenser for udbygningen af grundbelastningskraftværker, men vil også give anledning til krav om, at de nationale og grænseoverskridende elnet udformes på den bedst mulige måde.

3.11.

Intelligente eller digitaliserede net, navnlig distributionsnet, er afgørende for, at elkunderne har mulighed for at deltage i nye former for fælles energiforsyning såsom VE-fællesskaber. For at oprette sådanne er det nødvendigt at fjerne både tekniske og administrative hindringer.

3.12.

EØSU gentager sin opfordring fra TEN/798 til, at der indføres effektive incitamenter for at investere i digitalisering af elnettene. Parallelt hermed er det nødvendigt at udvikle fleksibilitetsmarkeder for at gøre fleksibelt forbrug, produktion og producent-forbrug baseret på digitale teknologier attraktivt.

3.13.

Der er behov for flere bindende foranstaltninger for TSO'er, DSO'er og energiproducenter for at koordinere deres tiltag bedre og gøre det muligt for nettet at drage fordel af digitaliseringen. I stedet for blot overvågning og frivilligt samarbejde, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende udveksling, er der behov for flere obligatoriske foranstaltninger. ACER bør derfor udstyres med kompetencer, der sætter det i stand til at fremskynde foranstaltningerne til gavn for hele EU.

3.14.

Energiforhandlere anvender elnetinfrastruktur til at udføre transittransaktioner mellem og på tværs af nationale grænser uden transitafgift for brug af infrastrukturen og ofte med begrænsede fordele for slutkunderne. Udvalget efterlyser koordinerede udviklingsplaner fra medlemsstaternes side og en solidarisk finansiering af udbygningen af net, herunder etablering af forbindelser mellem havne og jernbaner, som det allerede er tilfældet for grænseoverskridende transport (8).

3.15.

I forbindelse med intelligente net bør der også lægges særlig vægt på fleksibilitet i elnettet. Den aktive timing af belastninger reducerer presset på elnettene og mindsker dermed behovet for udvidelse af de enkelte netområder. Dette fører til umiddelbare omkostningsbesparelser, fordi man undgår at udvide nettet i visse delområder.

3.16.

For at elmarkedet kan fungere effektivt og fleksibelt, ikke kun på høj- og mellemspændingsniveau, er der behov for fleksibilitet i stor målestok i form af f.eks. større lagerkapacitet. For at øge styrken i hele elinfrastrukturen er det desuden ønskeligt at samle små fleksibilitetsmuligheder, som producent-forbrugere tilbyder på lavspændingsniveau, f.eks. husholdninger med eget solcelleanlæg, en mindre lagerfacilitet og en varmepumpe.

3.17.

EØSU mener, at omkostningsfordelene ved produktionsteknologier til rimelige priser med konkurrencedygtige produktionsomkostninger skal overføres direkte og driftssikkert til slutkunderne. For at sikre dette skal energiforhandlere overføre dem til deres kunder på en driftssikker måde og med mindst mulig forsinkelse. Fleksible takster med fastlagte prislofter og månedlige regninger giver mulighed for at reagere rettidigt på prisudviklingen og give slutkunderne et stærkt incitament til at handle på en måde, der gavner systemet. For at sikre en basal energiforsyning, der er til at betale, skal det grundlæggende energiforbrug samtidig være garanteret til regulerede priser for sårbare husholdninger og virksomheder.

3.18.

Den videre udvikling af grænseoverskridende handel, netspørgsmål og frem for alt solcelleanlæg til selvforsyning har meget forskellige virkninger for elkunderne. Selv om producent-forbrugere aktivt kan undgå at bidrage til solidaritetsomkostninger såsom netfinansiering, står forbrugerne over for stadigt stigende omkostninger (9). Det er derfor afgørende at udvikle en europæisk løsning for et solidarisk elmarked med en solidarisk prissætning.

3.19.

EØSU mener, at individuelle foranstaltninger såsom elprissubsidier for industrien er kontraproduktive. Sådanne isolerede ikkestrukturelle foranstaltninger forvrider elektricitetsmarkederne og påvirker den grænseoverskridende handel med energi direkte.

3.20.

EØSU erkender, at der er behov for en massiv stigning i investeringerne i elnet i betragtning af den stigende efterspørgsel på alle niveauer. Alene investeringerne i transmissionsnet er nødt til at stige med mindst 2 mia. EUR om året (10). I distributionsnettene vil der sandsynligvis være behov for lignende investeringer for at kunne integrere højtydende applikationer såsom varmepumper, elbiler og solcellesystemer på en driftsikker måde. Dette giver mulighed for at skabe merværdi for den europæiske økonomi og bevare og skabe (grønne) job af høj kvalitet.

3.21.

Dekarbonisering af gasforsyningen kræver investeringsprogrammer på mindst 4 mia. EUR om året (11) for at udvikle anlæg til produktion af vedvarende gas og vigtige rørledningsforbindelser. I forbindelse med rørledningsprojekter skal der sørges for at bringe produktionssteder og forbrugscentre så tæt som muligt på hinanden for at undgå unødvendig udbygning af rørledningerne. Samtidig skal der tages højde for forskelle mellem medlemsstaternes potentiale for energiproduktion som følge af deres forskellige geografiske forhold.

3.22.

Der er allerede forberedelser i gang med henblik på transport af brint i EU ved at omdanne eksisterende naturgasrørledninger og anvende nybyggede brintrørledninger. Det er nødvendigt at medtænke energieffektivitet i infrastrukturplanlægningen og være opmærksom på transportafstandene mellem udbud og efterspørgsel. Dette medfører betydelige omkostninger og afspejles i gaskundernes netgebyrer. EØSU efterlyser derfor et bredt finansieringsgrundlag i lighed med elsektoren, som ikke kun er baseret på netgebyrer eller -tariffer, men også på andre kilder (f.eks. ETS-indtægter, indtægter fra særlige afgifter, REPowerEU, genopretnings- og resiliensfaciliteten, samhørighedsfonde osv.). I modsat fald vil konsekvensen være meget højere omkostninger for slutkunderne og dermed en lavere grad af offentlig tilslutning til den langsigtede udvikling af vedvarende energi (12).

3.23.

Det er indlysende, at vedvarende gasser (f.eks. brint og biomethan) har stor betydning for dekarboniseringen af industrien og energiproduktionen. Der skal derfor anlægges transport- og lagerinfrastruktur, og der skal udvikles fleksibilitetsmuligheder (f.eks. el til gas).

3.24.

EØSU gentager sin efterlysning (13) af en »gylden regel« for at sikre investeringer i generel infrastruktur. Samtidig kan og skal offentlige investeringer tiltrække private investeringer på grund af de positive effekter på arbejdsmarkedet og den økonomiske trivsel.

3.25.

For at sikre en retfærdig omstilling skal alle interessenter (husholdninger, landbrug og virksomheder) bidrage til omkostningerne ved omstillingen på en måde, der afspejler den faktiske anvendelse. Generelt skal alle foranstaltninger tage hensyn til den sociale dimension for ikke at sætte den offentlige opbakning over styr og for at muliggøre en positiv udvikling i den regionale økonomi, herunder nye arbejdspladser (14).

---

(1)  Forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (EUT L 261 I af 7.10.2022, s. 1).

(2)  Kommissionens meddelelse med titlen »Grids, the missing link — An EU Action Plan for Grids« (foreligger d.d. ikke på dansk).

(3)  Se bl.a. EUT C 293 af 18.8.2023, s. 127, EUT C 184 af 25.5.2023, s. 93, EUT C 293 af 18.8.2023, s. 112, EUT C 75 af 28.2.2023, s. 102, EUT C 323 af 26.8.2022, s. 123 og EUT C 486 af 21.12.2022, s. 185.

(4)  Jf. bl.a. EUT C 275 af 18.7.2022, s. 80.

(5)  Jf. f.eks. EUT C 486 af 21.12.2022, s. 67.

(6)  I overensstemmelse med artikel 16, stk. 8, i forordningen om det indre marked for elektricitet.

(7)  https://www.volkskrant.nl/economie/is-de-energietransitie-gebaat-bij-co2-arme-nucleaire-centrales~bf2710e5/.

(8)  Jf. EUT C 290 af 29.7.2022, s. 120, punkt 1.5.

(9)  Jf. EUT C 184 af 25.5.2023, s. 93, punkt 3.12.

(10)  TYNDP 2022 Scenario Report, Version. April 2022.

(11)  ENTSO-G Ten Year Network Development Plan 2022.

(12)  Jf. bl.a. EUT C 75 af 28.2.2023, s. 102, punkt 1.2 og EUT C 184 af 25.5.2023, s. 93, punkt 3.9.

(13)  Jf. bl.a. EUT C 349 af 29.9.2023, s. 87, EUT C 184 af 25.5.2023, s. 93, EUT C 75 af 28.2.2023, s. 102, EUT C 275 af 18.7.2022, s. 50.

(14)   EUT C 367 af 10.10.2018, s. 1.