52023AE2810

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52023AE2810 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52023AE2810

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om beretning fra Kommissionen — Beretning om konkurrencepolitikken 2022 (COM(2023) 184 final)

EESC 2023/02810

EUT C, C/2024/880, 6.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/880/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/880/oj

HTML

PDF - authentic OJ

e-signature

How to verify the authenticity of the Official Journal

Tidende
Den Europæiske Unions

Serie C

C/2024/880

6.2.2024

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om beretning fra Kommissionen — Beretning om konkurrencepolitikken 2022

(COM(2023) 184 final)

(C/2024/880)

Ordfører:

Paulo BARROS VALE

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 2.6.2023
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	3.10.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	25.10.2023
Plenarforsamling nr.	582
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	161/0/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) lykønsker Kommissionen med offentliggørelsen af beretningen om konkurrencepolitikken 2022, som giver et omfattende og ajourført overblik over konkurrencerelaterede aktiviteter i Den Europæiske Union (EU). Beretningen viser Kommissionens fortsatte engagement i at fremme en fair og effektiv konkurrence til gavn for forbrugere og virksomheder og beskriver en udvikling, der er i tråd med den mere ambitiøse vision, som EØSU tidligere har efterlyst.

1.2.

EØSU understreger behovet for, at Kommissionen gennem de forskellige generaldirektorater med ansvar på dette område udvider sin indsats på konkurrenceområdet til at omfatte forhold, der har deres oprindelse uden for EU. Gennem en lang række mekanismer påvirker disse forhold en fair og sund konkurrence i forhold til europæiske virksomheder og overholdelsen af de regler, de er underlagt. Kommissionens indsats vedrørende udenlandske subsidier er et første skridt og hilses velkommen af EØSU, men dette må udvides til andre områder for reelt at sikre lige vilkår i betragtning af de nuværende ulemper, som europæiske virksomheder står over for sammenlignet med andre internationale aktører, som ikke er underlagt de samme principper, regler, sociale og miljømæssige garantier osv.

1.3.

I de seneste tre år har Kommissionen indført midlertidige rammebestemmelser for at sætte medlemsstaterne i stand til at støtte virksomheder på baggrund af coronaviruspandemien og krigen i Ukraine. Selv om dette har afbødet de økonomiske konsekvenser for EU's virksomheder, har det også medført konkurrenceforvridning og påvirket samhandelen mellem medlemsstaterne negativt. Ifølge Kommissionens egen analyse i beretningen om konkurrencepolitikken 2022 (s. 4) er det tydeligt, at medlemsstater med større finanspolitisk kapacitet kan yde mere støtte til deres indenlandske virksomheder end medlemsstater med begrænsede ressourcer. EØSU mener, at virksomheder, der er hjemmehørende i medlemsstater med større finanspolitisk kapacitet, vil have en fordel i det indre marked i forhold til EU-virksomheder, der er beliggende i andre medlemsstater. Derfor opfordrer udvalget indtrængende Kommissionen til at afbøde konsekvenserne af de midlertidige rammebestemmelser og genoprette konkurrencen og samtidig gøre det muligt at investere betydelige EU-midler, navnlig i den grønne og den digitale omstilling.

1.4.

EØSU anbefaler, at Kommissionen vurderer de konkurrenceforvridninger, der er opstået som følge af anvendelsen af de midlertidige covid-19-rammebestemmelser for statsstøtte og andre EU-midler. Kommissionen bør indtrængende opfordre medlemsstaterne til at rette op på de fejl, forhastede foranstaltninger og den ulige behandling, der har fundet sted. Selv om disse tiltag gav mening under en hidtil uset krise, kan og bør de nu korrigeres for at genoprette de lige konkurrencevilkår — og dermed konkurrencen — for virksomheder, der driver forretning på det samme marked, men som blev behandlet forskelligt i denne periode. Der var tilfælde, hvor medlemsstaterne på grundlag af Kommissionens meddelelse om Ændring af de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud (1) iværksatte udbud, hvor de anvendte (lovligheden er tvivlsom) »først til mølle«-princippet. Dette betød, at nogle virksomheder, der afgav bud senere, udelukkende fordi deres projekter var mere komplekse og tidskrævende at udvikle, endte med at få mindre støtte end dem, der havde projekter, der var enklere og hurtigere at udvikle, selv om de alle var en del af det samme offentlige udbud.

1.5.

EØSU glæder sig over ikrafttrædelsen af forordningen om digitale markeder, der har til formål at gøre disse markeder mere retfærdige ved at bekæmpe urimelig praksis fra gatekeepernes side. Dette er et vendepunkt, når det drejer sig om at håndtere de digitale markeder, hvilket er en udfordring, som Kommissionen bør reagere på med de materielle og menneskelige ressourcer og den ekspertise, der kræves af et sådant innovativt marked.

1.6.

EØSU glæder sig over de investeringer, der er foretaget for at modernisere arbejdsmetoderne, hvilket EØSU tidligere har opfordret til. Et generaldirektorat, der er bedre udstyret med tekniske og menneskelige ressourcer, der er mere digitalt avanceret og papirfrit, og som skaber færre reguleringsmæssige byrder for de involverede, vil gøre det muligt at reagere mere effektivt på udfordringerne på et marked i konstant forandring, som kræver rettidige, sikre og lettilgængelige svar til interessenterne. EØSU håber, at Kommissionen med denne investering vil kunne intensivere sin indsats i form af yderligere proaktive initiativer til at undersøge og støtte kritiske sektorer ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt og fortsætte med at reagere hurtigt i form af reaktive undersøgelser baseret på klagesager.

1.7.

EØSU glæder sig over vedtagelsen af retningslinjer for anvendelsen af konkurrencelovgivningen på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden ansatte, som fastslår, at konkurrencelovgivningen ikke forhindrer disse arbejdstagere i at deltage i kollektive forhandlinger med henblik på at skabe lige arbejdsvilkår for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Disse retningslinjer bidrager til Europas sociale værdier, hvilket Kommissionen bør være opmærksom på, og EØSU opfordrer til, at denne problemstilling overvåges nøje.

1.8.

EØSU roser Kommissionens antitrustinitiativer og de resultater, der er opnået i 2022. En streng håndhævelse af reglerne på disse områder fremmer konkurrencen og beskytter forbrugerne og stimulerer samtidig innovationen i virksomheder, der får lettere ved at komme ind på markedet.

1.9.

EØSU efterlyser vedvarende støtte til og overvågning af flere forskellige markeder som led i antitrustpolitikken. Af hensyn til alle parter, både økonomiske aktører og forbrugere, bør alle markeder være åbne og konkurrencebaserede, hvilket i en inflationsperiode som den, vi er vidne til i øjeblikket, er vigtigt, så forsyningskæderne kan fungere ordentligt. Kommissionen kan og bør gribe ind, både i forbindelse med transaktioner på europæisk plan og i form af støtte og vejledning til de nationale konkurrencemyndigheder.

1.10.

EØSU fremhæver betydningen af at sikre fair konkurrence i alle sektorer, navnlig dem med direkte indvirkning på forbrugernes velfærd og SMV'ernes levedygtighed. Misbrug af dominerende stilling og urimelig handelspraksis kan påvirke tusindvis af små virksomheder negativt (navnlig i de mest følsomme sektorer, som allerede er blevet udpeget i tidligere EØSU-udtalelser). SMV'erne skal styrkes, da de er afgørende for lokaludvikling og lokal velfærd, skaber arbejdspladser, betaler skat til lokalsamfundet og styrker regionerne. EØSU opfordrer også til, at der iværksættes økonomisk effektive instrumenter såsom fair skatteregler medlemsstaterne imellem. På dette område kan og bør Kommissionen spille en mere aktiv rolle, enten direkte inden for rammerne af sine beføjelser eller indirekte i samspil med de nationale konkurrencemyndigheder.

1.11.

EØSU opfordrer til en fortsat indsats for at fremme sund konkurrence på det indre marked gennem en løbende dialog mellem de forskellige institutioner og ved at styrke EU's konkurrencenetværk i et samarbejde, der forbedrer det indre markeds funktion.

1.12.

Den skattekonkurrence, der følger af de enkelte medlemsstaters indrømmelse af skattefordele, er en udfordring, som Kommissionen ikke har beføjelse til at reagere på som følge af traktatens begrænsninger. EØSU opfordrer, for så vidt som det er muligt, Kommissionen til at fastholde sit fokus på at forhindre konkurrenceforvridning som følge af skattefordele, enten gennem anvendelse af statsstøttereglerne eller ved at øge bevidstheden om eller offentliggøre retningslinjer for god praksis på dette område.

1.13.

EØSU opfordrer Kommissionen til at anvende statsstøttereglerne til at støtte den grønne og den digitale omstilling. Selv om statsstøtte kan spille en vigtig rolle i denne omstilling, skal EU ved midlertidig lempelse af EU's statsstøtteregler finde den rette balance for at undgå et støttekapløb og bevare lige konkurrencevilkår inden for det indre marked. Desuden bør tildelingen af statsstøtte først og fremmest bygge på aftaler indeholdende strenge målsætninger, hvilket betyder, at eventuel støtte på grundlag af klare regler kan kræves tilbagebetalt, hvis målene ikke nås. EØSU opfordrer imidlertid til, at der ikke ydes statsstøtte til virksomheder, hvor det juridisk kan bevises, at de ikke overholder de eksisterende miljøregler, hvad enten det er i forbindelse med deres aktiviteter på EU's område eller i andre dele af verden.

2. Baggrund

2.1.

Hvert år udarbejder Kommissionen en beretning om konkurrencepolitikken, som beskriver den vigtigste politiske udvikling samt de lovgivningsmæssige initiativer og de resultater, der er opnået gennem foranstaltninger på konkurrenceområdet.

2.2.

2022 var særlig udfordrende, idet Europa blev ramt af en ny krise i stedet for den forventede økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien. Konsekvenserne af krigen mellem Rusland og Ukraine har fået Kommissionen til at træffe en række foranstaltninger, der skal sikre økonomisk og finansiel stabilitet, garantere sikkerheden i forsyningskæderne og tackle inflationen, som har nået et meget højt niveau.

2.3.

Som følge af en aftagende covid-19-pandemi blev de midlertidige covid-19-rammebestemmelser for statsstøtte udfaset, idet Kommissionen besluttede ikke at forlænge denne midlertidige ramme efter den 30. juni 2022 med undtagelse af foranstaltninger til støtte for investeringer og virksomheders solvens, som fortsat vil være gældende indtil udgangen af december 2023.

2.4.

For at imødegå konsekvenserne af krigen mellem Rusland og Ukraine vedtog Kommissionen midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte for at støtte virksomheder, der er hårdt ramt af denne konflikts afsmittende virkninger.

2.5.

Som reaktion på energikrisen vedtog Kommissionen i maj REPowerEU-planen for at tackle de høje energipriser og mindske Europas energiafhængighed. I juli ændrede den de midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte for at lette indførelsen af gunstige ordninger for dekarbonisering af industrien og overgangen til vedvarende energi. På energiområdet blev sektorspecifikke ordninger i Danmark, Belgien og Finland accepteret på grund af behovet for solvensstøtte i energisektoren. I december blev rekapitaliseringen af to tyske virksomheder godkendt.

2.6.

Dette blev efterfulgt af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der skal fremme samhørigheden, afbøde virkningerne af pandemien og forberede Europa på den grønne og den digitale omstilling. De fleste foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten betragtes ikke som statsstøtte, og når det er tilfældet, kan hovedparten gennemføres direkte af medlemsstaten i henhold til en gruppefritagelsesforordning eller en de minimis-forordning.

2.7.

I 2022 fortsatte Kommissionen med at lancere en række lovgivningsinitiativer, der skal sikre, at konkurrencereglerne er formålstjenlige og fremtidssikrede. Det er især værd at lægge mærke til offentliggørelsen af forordningen om digitale markeder, der har til formål at gøre den digitale sektor mere retfærdig og konkurrencedygtig for virksomheder og forbrugere. Denne forordning forbyder illoyal konkurrence og fastsætter en række kriterier for udpegning af markedsgatekeepere, der kan have en negativ indvirkning på dette marked.

2.8.

Desuden blev forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, offentliggjort, hvilket giver Kommissionen beføjelse til at undersøge og eventuelt korrigere disse fordrejninger ved at træffe afhjælpende foranstaltninger eller acceptere tilsagn om at fjerne konkurrenceforvridning. Forpligtelsen til underretning, når visse tærskler overskrides, vil være obligatorisk fra oktober 2023.

2.9.

Kommissionen har ajourført reglerne om antitrust og fusioner samt statsstøttereglerne og retningslinjerne herfor for at gøre dem egnede til at tackle nye udfordringer, og den fortsatte sine bestræbelser på at modernisere arbejdsmetoderne i Generaldirektoratet for Konkurrence.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU mener, at beretningen om konkurrencepolitikken 2022 er et omfattende og velstruktureret dokument, der giver et klart overblik over de vigtigste resultater, udfordringer og fremtidige prioriteter inden for konkurrencepolitikken i EU.

3.2.

EØSU glæder sig over, at der lægges vægt på en streng håndhævelse af EU's konkurrenceregler og samarbejde mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder. Et sådant samarbejde er afgørende for at sikre en konsekvent og effektiv tilgang i hele det indre marked.

3.3.

Krigen i Ukraine har i høj grad påvirket det europæiske marked, forhøjet energipriserne og afbrudt forsyningskæderne. EØSU støtter vedtagelsen af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte for at afhjælpe markedsforstyrrelser. Udvalget henleder imidlertid opmærksomheden på risikoen for, at dette kan føre til konkurrenceforvridning. Der skal træffes strukturelle foranstaltninger, der kan beskytte EU mod sådanne risici og gøre økonomien mere modstandsdygtig og mindre afhængig af tredjeparter.

3.4.

EU bør investere kraftigt i REPowerEU-foranstaltninger for at mindske energiafhængigheden og gøre økonomien mindre sårbar over for udsving på det globale energimarked, der i alvorlig grad påvirker virksomheder og husholdninger.

3.5.

2022 var udfordrende med hensyn til inflation, og virkningerne heraf blev forsøgt afbødet ved hjælp af midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte. EØSU understreger betydningen af sund konkurrence i inflationsperioder. Konkurrence kan bidrage til at dæmme op for inflationen ved at lægge et nedadrettet pres på fortjenstmargenerne. En konkurrencedygtig økonomi reagerer hurtigere på forandringer.

3.6.

Ud over konkurrencen i den private sektor er det også vigtigt at fremme konkurrencen inden for offentlige udbud ved at bekæmpe ulovlig samordning i forbindelse med offentlige udbud, der forvrider markedet.

3.7.

EØSU glæder sig over udfasningen af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte i forbindelse med covid-19, idet folkesundhedskrisen nu er aftaget. Udvalget advarer imidlertid om, at EU især bør tage ved lære af erfaringerne fra 2020, hvor der blev konstateret alvorlige problemer i forsyningskæden for lægemidler og medicinsk udstyr. Med en stor fælles indsats, der involverer både private og offentlige menneskelige og finansielle ressourcer, er det lykkedes EU at etablere forskellige strukturer, der har sikret forsyningen af disse produkter. Disse strukturer bør opretholdes på niveauer, der kan modstå afbrydelser i forsyningskæden fra de asiatiske markeder, hvorfra disse produkter tidligere hovedsagelig er blevet indkøbt.

3.8.

Vedtagelsen af midlertidige rammebestemmelser, der har gjort det muligt for medlemsstaterne at støtte deres erhvervssektorer i de seneste tre år, er, som Kommissionen også selv erkender, en kilde til konkurrenceforvridning i varierende grad alt afhængigt af medlemsstatens kapacitet. EØSU er bekymret for de konkurrencemæssige konsekvenser og efterlyser initiativer, der kan afbøde de situationer, der måtte opstå.

3.9.

Med hensyn til covid-19-foranstaltningerne opfordrer EØSU også til, at der tages højde for de konkurrenceforvridninger, der kan være forårsaget af tildeling af statsstøtte og andre tilskud under krisen, hvor tiltagene skulle iværksættes hurtigt uden tid til de sædvanlige overvejelser, der gøres i normale tider. Der bør nu rettes op på de uretfærdigheder, der utilsigtet er blevet begået.

3.10.

EØSU glæder sig over ikrafttrædelsen af forordningen om digitale markeder og understreger betydningen af, der er en mekanisme til forudgående håndhævelse af en række forpligtelser og forbud mod konkurrenceforvridende praksis. På et stadig mere globalt og digitalt marked opfordrer EØSU til, at denne praksis kombineres effektivt med efterfølgende anvendelse af konkurrencereglerne. Væksten i onlinehandel såsom salg via onlinemarkedspladser kan fremme vertikale aftaler, der begrænser konkurrencen.

3.11.

EØSU glæder sig over vedtagelsen af forordningen om udenlandske subsidier, der forvrider det indre marked, og håber, at dens gennemførelse fra og med juli 2023 vil kunne mindske de konkurrencemæssige risici, der opstår som følge af en praksis, der giver visse virksomheder en fordel. Det er en ambitiøs forordning, men virksomheder, der modtager støtte på en skjult måde, kan fortsat undslippe kontrol.

3.12.

EØSU efterlyser effektive foranstaltninger og overvågning, der kan genoprette fair konkurrence i alle sektorer som led i antitrustpolitikken. Der kan opstå urimelige fordele som følge af misbrug af dominerende stilling, urimelig handelspraksis og kreative og internationale skattestrategier, som SMV'er ikke har de menneskelige ressourcer til og økonomiske muligheder for at håndtere. Samtidig er det nødvendigt at styrke SMV'erne (især i de mest følsomme sektorer, som allerede er blevet udpeget i tidligere EØSU-udtalelser), eftersom de spiller en særlig rolle for lokaludvikling og lokal velfærd ved at skabe arbejdspladser, betale skat til lokalsamfundet og styrke regionerne. Da små og mellemstore virksomheder normalt har svært ved at konkurrere på et sådant grundlag, bør EU's konkurrenceregler omfatte stærke og koordinerede foranstaltninger såsom støtte til regional produktion og iværksættelse af økonomisk effektive instrumenter, herunder fair skatteregler medlemsstaterne imellem. I en inflationsperiode som den, vi er vidne til i øjeblikket, er dette så meget desto vigtigere. På dette vigtige område kan og bør Kommissionen gribe hurtigt ind over for transaktioner på europæisk plan ved at yde støtte og vejledning til de nationale konkurrencemyndigheder.

3.13.

EØSU støtter de skridt, der er taget for at lette den grønne og den digitale omstilling. Kommissionen bør støtte investeringer med dette mål for øje og samtidig holde nøje øje med foranstaltningernes effektivitet og markedernes funktion. De bør fortsat være konkurrencedygtige til gavn for virksomheder og husholdninger. Udfordringerne i forbindelse med klima- og miljøbeskyttelse og energiomstillingen kræver, at de lovgivningsmæssige rammer bringes i overensstemmelse med disse mål, og udvalget glæder sig derfor over vedtagelsen af særlige foranstaltninger, der skal fremskynde denne omstilling i overensstemmelse med konkurrencereglerne, samtidig med at det indre markeds integritet bevares.

3.14.

EØSU understreger betydningen af retfærdige markedsvilkår for sociale virksomheder og den almennyttige sektor — væsentlige tjenesteydelser af almen interesse. Social- og sundhedstjenester, der leveres af private eller sociale virksomheder som en del af medlemsstaternes social- og sundhedssystemer, kræver passende generelle undtagelser fra statsstøttereglerne.

4. Særlige bemærkninger/særlige anbefalinger

4.1.

EØSU støtter vedtagelsen af midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte, men gentager sin opfordring til, at disse ordninger overvåges nøje for at undgå konkurrenceforvridning. EØSU anbefaler, at Kommissionen undersøger virkningerne af de midlertidige rammer, der allerede er bragt til ophør, med henblik på at lære af dem og forbedre sådanne rammers funktion i tilfælde af fremtidige kriser.

4.2.

Kommissionen har iværksat en række lovgivningsinitiativer på konkurrenceområdet, herunder forordningen om digitale markeder. EØSU understreger, at både Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder bør have undersøgelses- og bevisindsamlingsbeføjelser, der respekterer europæisk og national lovgivning, så de kan gribe ind på et meget innovativt marked i konstant forandring og dermed beskytte både markedet og forbrugerne.

4.3.

EØSU støtter vedtagelsen af forordningen om udenlandske subsidier, der forvrider det indre marked, da alle virksomheder, der driver forretning på EU-markedet, bør følge de samme regler. EØSU opfordrer til fortsat dialog og samarbejde med tredjelande og til, at andre mekanismer, der kan beskytte det indre marked mod skjulte subsidier, vurderes og udvikles. EU kunne overveje at begrænse visse virksomheders deltagelse i offentlige udbud, hvis det er sandsynligt, at dette vil medføre illoyal konkurrence. Dette kan gøres ved at indføre forpligtelser til at overholde etiske og arbejdsretlige regler. En anden begrænsning kunne være at indføre sanktioner baseret på afstanden til leveringsstedet for at bidrage til at reducere CO2-fodaftrykket.

4.4.

EØSU glæder sig over offentliggørelsen af nye vertikale retningslinjer for at støtte virksomheder i vurderingen af deres forsynings- og distributionsaftalers forenelighed med reglerne samt iværksættelsen af en høring af interessenter om udkastet til reviderede horisontale gruppefritagelsesforordninger om forsknings- og udviklingsaftaler. Reglerne om vertikale og horisontale samarbejdsaftaler bør udvikle sig i takt med markedet og bane vejen for, at potentielle gevinster kan nå ud til forbrugerne, samtidig med at de bidrager til den digitale og den grønne omstilling.

4.5.

EØSU støtter vedtagelsen af retningslinjer for anvendelsen af konkurrencelovgivningen på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden ansatte, der præciserer, at konkurrencereglerne ikke forhindrer selvstændige erhvervsdrivende i at deltage i kollektive overenskomstforhandlinger med henblik på at sidestille deres arbejdsvilkår med arbejdstageres.

4.6.

EØSU mener, at udkastet til den reviderede meddelelse om markedsafgrænsning, som har til formål at ajourføre meddelelsen fra 1997, er relevant. Da markedsafgrænsning er det redskab, som Kommissionen anvender til at kortlægge og fastlægge grænserne for konkurrencen mellem virksomheder, er det nødvendigt at ajourføre og tilpasse begrebet til et marked, der har udviklet sig i meget betydeligt omfang. EØSU støtter, at markedsafgrænsningen inddrager aspekter, der rækker langt ud over prisen, såsom bæredygtighed og innovation eller endda sikkerhed i forsyningskæderne.

4.7.

Når det gælder virksomhedsfusioner, foreslår EØSU, at tærsklerne for anmeldelse af fusioner ikke blot omfatter omsætning, men også risikoen for en forringelse af servicekvaliteten eller forbrugersikkerheden.

4.8.

EØSU anser det for vigtigt, at statsstøttereglerne fremmer målene om dekarbonisering og den grønne og den digitale omstilling. Udfordringerne i forbindelse med klima- og miljøbeskyttelse og energiomstillingen kræver, at de lovgivningsmæssige rammer bringes i overensstemmelse med disse mål, og EØSU glæder sig derfor over vedtagelsen af særlige foranstaltninger, der skal fremskynde denne omstilling i overensstemmelse med konkurrencereglerne, samtidig med at det indre markeds integritet bevares.

4.9.

EØSU roser Kommissionen for dens indsats inden for kartelregler og fusionskontrol. Udvalget lykønsker Kommissionen med Rettens dom, der bekræftede Kommissionens afgørelse om, at Google havde pålagt producenter af Android-enheder og mobilnetoperatører ulovlige restriktioner. EØSU opfordrer også Kommissionen til fortsat at forfølge dette mål på trods af de ugunstige afgørelser i Qualcomm- og Intel-sagerne og til at tage ved lære af de fejl, der er begået, for bedre at kunne forsvare andre sager i fremtiden.

Bruxelles, den 25. oktober 2023.

Oliver RÖPKE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 112 I af 4.4.2020, s. 1.

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/880/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)

Top

Choose the experimental features you want to try