Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Unges rolle i den grønne omstilling«

(sonderende udtalelse på anmodning af det svenske rådsformandskab)

(2023/C 184/03)

Ordfører:

Nicoletta MERLO

Anmodning fra det svenske rådsformandskab Brev af	14.11.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Kompetence	Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	8.3.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	22.3.2023
Plenarforsamling nr.	577
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	152/00/01

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU mener, at unge kan og skal spille en afgørende rolle i forbindelse med den grønne omstilling. Udvalget mener, at en ny forvaltningsmodel, der er mere inklusiv og i stand til at sikre aktiv inddragelse af unge i beslutningsprocesserne og overvinde de hindringer, der stadig findes, er af afgørende betydning.

1.2.

EØSU understreger betydningen af at sikre, at ungdomsorganisationerne spiller en ledende rolle i beslutningsprocessen og i udviklingen og formidlingen af projekter vedrørende bæredygtighed og miljø, herunder ved at garantere dem den nødvendige økonomiske støtte.

1.3.

EØSU mener, at det er afgørende konstant at overvåge virkningerne for de unge af offentlige investeringer, herunder dem der vedrører den grønne omstilling. Det gælder både de virkninger, som investeringerne har nu, og dem de vil få i fremtiden. Overvågningen kan ske gennem en økonomisk, politisk og social konsekvensanalyse af de politikker, der skal gennemføres, ved anvendelse af indikatorer før, under og efter deres godkendelse.

1.4.

EØSU opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger og mekanismer til at sikre, at der tages hensyn til ungdomsperspektivet på alle politikområder, og til at skabe et rum, der kan garantere unges aktive deltagelse gennem fuld vedtagelse af EU-ungdomstesten.

1.5.

EØSU finder det afgørende at knytte de initiativer og politikker, der vil blive vedtaget i forbindelse med det europæiske år for færdigheder, til temaet grøn omstilling, bæredygtig udvikling og de udfordringer, som unge står over for i en verden i hastig forandring.

1.6.

EØSU mener, det er vigtigt at kigge på uddannelsesområdet og overveje, hvordan man kan udvikle de færdigheder, der forventes af unge på dette område, gennem anvendelse af en tværgående tilgang, som kan give de unge teoretiske og praktiske færdigheder. Dette kan bl.a. også ske ved at lette overgangen fra skole til arbejdsliv og sikre bedre lærlingeuddannelser samt ved at inddrage arbejdsmarkedets parter. Uddannelsen i disse spørgsmål bør også gøres strukturel ved at udforme og udvikle den med afsæt i lokal- og regionalområderne og deres behov inden for en bredere ramme fastlagt på nationalt plan.

1.7.

EØSU mener, at det er nødvendigt at begynde at undervise i bæredygtigheds- og miljøbeskyttelsesspørgsmål fra en tidlig alder ved at indføre innovative uddannelsesværktøjer, der tager hensyn til miljøbeskyttelse, social og økonomisk udvikling og opfyldelsen af relaterede mål. Kvalitetsuddannelse for alle og anstændige arbejdsvilkår for undervisningspersonalet er afgørende for at sikre dette.

1.8.

EØSU understreger, at det er vigtigt, at skolerne engagerer sig i spørgsmål om grøn omstilling i samarbejde med lokale myndigheder og organisationer, der tilbyder aktiviteter uden for skolen, navnlig ungdomsorganisationer og det organiserede civilsamfund, hvilket vil skabe øget bevidsthed og deltagelse blandt almindelige borgere. I den forbindelse vurderer EØSU erfaringerne med Grønt Erasmus-projektet positivt og ser frem til dets gennemførelse.

1.9.

For at udstyre arbejdstagere, unge som ældre, med færdigheder, der sætter dem i stand til at forvalte den innovation, som den grønne omstilling medfører, er det efter EØSU's opfattelse vigtigt at investere i arbejdsbaseret læring og fremme uddannelse på arbejdspladsen og praktikophold af høj kvalitet samt lærlingeforløb, der formår at skabe et godt samspil mellem markedsbehovene og de unges individuelle færdigheder. Social dialog og overenskomstforhandlinger kan spille en grundlæggende rolle i den henseende.

1.10.

EØSU mener, at det er vigtigt at have helhedsorienterede uddannelsespolitikker, der integreres i industripolitikkerne, koordineres med andre udviklingsstrategier og planlægges nøje på regionalt og lokalt plan i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at sikre, at den grønne omstilling er en retfærdig omstilling, der ikke lader nogen i stikken.

1.11.

For at sikre en passende deltagelse af kvinder i sektorer, der er knyttet til den grønne omstilling, mener EØSU, at ligestilling mellem kønnene skal være en integreret del af den grønne omstilling. Medlemsstaterne bør investere flere ressourcer i erhvervsvejledning for unge i skolen og i at støtte dem på deres vej ind på arbejdsmarkedet gennem effektive offentlige arbejdsformidlinger med en fornuftig forbindelse til regionens erhvervsliv.

1.12.

Unge iværksættere kan spille en vigtig rolle i udviklingen af innovation, også inden for den grønne omstilling. EØSU mener, at disse unge bør opmuntres gennem særlig uddannelse og støtte til innovative projekter og ved at sikre dem tilstrækkelig økonomisk støtte.

1.13.

For at sikre, at den grønne omstilling også er en retfærdig omstilling, og for at undgå virksomhedslukninger med efterfølgende tab af arbejdspladser, mener EØSU, at det bør være en prioritet for medlemsstaterne at investere betydelige ressourcer, begyndende med midlerne i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, i at støtte virksomheder, der har behov for at omlægge deres aktiviteter, omfordele afskedigede arbejdstagere og støtte iværksættere — navnlig unge — der har til hensigt at investere i grønne virksomheder.

2.   Baggrund for udtalelsen

2.1.

Denne sonderende udtalelse er blevet udarbejdet på anmodning af det svenske rådsformandskab for at undersøge unges rolle i den grønne omstilling.

2.2.

»Grøn omstilling« henviser til omstillingen af EU's økonomi og samfund hen imod opfyldelsen af klima- og miljømålene, primært gennem politikker og investeringer, som er i overensstemmelse med den europæiske klimalov, der indeholder en forpligtelse til at opnå klimaneutralitet senest i 2050, den europæiske grønne pagt og Parisaftalen, og som sikrer, at omstillingen er retfærdig og inklusiv for alle.

2.3.

I lyset af disse store udfordringer er det vigtigt at bemærke, at den generation, der er mest lydhør og bevidst om behovet for at handle for at opnå miljøresultater, netop er de unge. Hvis der i dag er et anliggende, der er i stand til at forbinde unges lydhørhed og værdier med vor tids åbne spørgsmål — og som har et stort innovativt potentiale inden for produktions- og forbrugsmodeller — så er det nemlig miljø, sundhedsfremme og beskyttelse af klodens biodiversitet.

2.4.

I de seneste år har klimaindsatsen mobiliseret et stort antal unge i hele Europa, og der er opstået adskillige miljøbevægelser og sociale bevægelser på regionalt, nationalt og europæisk plan bestående af unge, der demonstrerer og kræver konkrete foranstaltninger fra regeringers og politiske beslutningstageres side for at beskytte miljøet og opnå klimaneutralitet.

2.5.

2022 blev udråbt til europæisk ungdomsår, ikke blot for at hylde og støtte unge, som er den generation, der er hårdest ramt af pandemien, ved at give dem nyt håb, styrke og tro på fremtiden, men også som en mulighed for at fremhæve, hvordan den grønne og den digitale omstilling giver nye perspektiver og muligheder.

3.   Inddragelse af unge i den grønne omstilling

3.1.

For at opnå en retfærdig grøn omstilling er det nødvendigt at gennemføre FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og dens 17 verdensmål gennem den europæiske grønne pagt, herunder ved at gennemføre en ny forvaltningsmodel, der er mere inklusiv og i stand til aktivt at inddrage unge i beslutningsprocesserne.

3.2.

De beslutninger, som de politiske ledere træffer i dag om klimaændringer og andre miljøspørgsmål, vil især få konsekvenser for nutidens unge og de kommende generationer. Unge har ret til at få indflydelse på de spørgsmål, der berører dem, sådan som det fremgår af 2030-dagsordenen, der anerkender unge som »afgørende forandringsagenter«, når det handler om FN's verdensmål.

3.3.

Selv om de unges rolle i opbygningen af en mere bæredygtig, inklusiv og grønnere verden i stigende grad anerkendes, og på trods af udnævnelsen af et år, der er helliget lige præcis dem, står det klart, at de unge i virkeligheden stadig finder det vanskeligt at deltage aktivt i beslutningstagende organer.

3.4.

I de senere år har vi trods en høj grad af ungdomsaktivisme i spørgsmålet om klimaændringer også været vidne til en stigende utilfredshed og tab af tillid blandt de unge, når det handler om de politiske institutioner, hvilket fører til et fald i deres aktive deltagelse i politiske partier og en faldende interesse blandt unge for at deltage i valg, både som vælgere og som kandidater. Dette er en trussel mod det demokratiske system og en hindring for udvikling af fremadskuende politikker, i første omgang de politikker, der er brug for til at tackle udfordringerne i forbindelse med klimaomstillingen, og som er i stand til at reagere på forskellige vigtige spørgsmål og behov. I den henseende mener EØSU, at fremme af unges deltagelse i politik og andre beslutningsprocesser bør være en prioritet, og at alle muligheder bør undersøges for at gøre dette muligt og effektivt på alle niveauer.

3.5.

Som udgangspunkt er det vigtigt at identificere og overvinde hindringer af social, økonomisk og kulturel art for unges fulde deltagelse, der også kan skyldes manglende viden eller vanskeligheder med at få adgang til oplysninger vedrørende unges deltagelse og repræsentationsmekanismer. Et andet aspekt, der bør fremhæves, vedrører de nye, ofte uformelle måder, hvorpå unge i dag engagerer sig og går i dialog, ofte ved hjælp af teknologi og sociale medier, hvilket der bør tages behørigt hensyn til, da disse medier er i stand til at mobilisere hele generationer af mennesker.

3.6.

Bæredygtighed er dybt forankret i unges syn på verden og deres beslutningsprocesser, men på meget pragmatisk vis. Ungdomsorganisationer, der i Europa repræsenterer millioner af unge og deres interesser og de spørgsmål, der ligger dem på sinde, kan derfor spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at den yngre generation ikke blot har en stemme i institutionerne og i civilsamfundet, men også har mulighed for at yde et meningsfuldt og kvalificeret bidrag til beslutningsprocessen på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan (1).

3.7.

Derfor understreger EØSU betydningen af at skabe muligheder for, at de mest repræsentative ungdomsorganisationer, i første omgang dem, der repræsenterer de mest sårbare unge og de unge, der bor i de mest perifere områder og landdistrikter, inddrages i politikudformningen og i udviklingen af idéer om bæredygtighedsspørgsmål.

3.8.

Ungdomsorganisationer kan udføre mange funktioner og spille en afgørende rolle i formidlingen og gennemførelsen af projekter vedrørende miljø og bæredygtighed. EØSU opfordrer derfor EU-institutionerne til at yde strukturel økonomisk støtte til disse organisationer gennem tilstrækkelige og målrettede ressourcer, således at ungdomsorganisationerne har de rette betingelser for at sikre og udvikle unges engagement i den grønne omstilling.

3.9.

Engagement alene er imidlertid ikke nok. I forbindelse med alle offentlige politikker skal der tages hensyn til den indvirkning, de vil få på de unge og på deres forventninger, herunder også de fremtidige generationer. Der skal derfor foretages en forudgående, løbende og efterfølgende evaluering af alle investeringer, herunder investeringer i forbindelse med den grønne omstilling, for med sikkerhed — ved hjælp af indikatorer — at fastslå, hvilke økonomiske, politiske og sociale konsekvenser disse vil få for de unge generationer.

3.10.

EØSU opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger og mekanismer for at sikre, at der tages hensyn til ungdomsperspektivet på alle politikområder, og til at skabe et rum for, at de kan yde et sammenhængende og kompetencebaseret bidrag til de udfordringer, de støder på, gennem fuld vedtagelse af EU's ungdomstest (2).

3.11.

Det, der er behov for, både af hensyn til kloden og til den videre udvikling af vores medlemsstater, er at styrke unges indflydelse på fire søjler: inddragelse i forandringsprocesserne, mulighed for at spille en aktiv rolle ved at udøve ansvar i forbindelse med individuelle og kollektive valg, forbedret kendskab til de forandringer, der finder sted, og de uundgåelige konsekvenser af den grønne og den digitale omstilling, samt udvikling af færdigheder for at kunne gribe ind på en kvalificeret måde.

4.   Den grønne omstilling inden for uddannelse og på arbejdsmarkedet

4.1.

2023 er blevet udråbt til det europæiske år for færdigheder. EØSU finder det afgørende at knytte de initiativer og politikker, der vil blive vedtaget i denne forbindelse, til temaet grøn omstilling, bæredygtig udvikling og de udfordringer, som unge står over for i en verden i hastig forandring.

4.2.

I forbindelse med klima- og miljøkrisen bør uddannelse i bæredygtighed blive en prioritet for skolerne. Undervisere spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at eleverne har klimafærdigheder og den nødvendige viden for at kunne tage del i den grønne økonomi. Der er mange tilgange, som lærere og skoler kan benytte sig af med henblik på at undersøge disse spørgsmål sammen med eleverne, men dette kræver også uddannelse af høj kvalitet for alle og anstændige arbejdsvilkår for underviserne. EØSU mener, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan for at kunne støtte projekter og initiativer til fremme og gennemførelse af undervisning og læring inden for miljø og bæredygtighed.

4.3.

Den grønne omstilling og strategierne for bæredygtig udvikling vedrører alle sektorer. Det er derfor nødvendigt at kigge på uddannelsesområdet og overveje, hvordan man kan udvikle de færdigheder, der forventes af unge på dette område, gennem anvendelse af en tværgående tilgang, som kan give de unge teoretiske og praktiske færdigheder. Dette kan bl.a. også ske ved at lette overgangen fra skole til arbejdsliv og sikre bedre lærlingeuddannelser. Uddannelse i disse emner bør også gøres strukturel ved at udforme og udvikle den med afsæt i lokal- og regionalområderne og deres behov inden for en bredere ramme fastlagt på nationalt plan og med henblik på livslang læring.

4.4.

Undervisning af børn i bæredygtigheds- og miljøbeskyttelsesspørgsmål bør starte i en tidlig alder, allerede i børnehaven, og fortsætte med særlige programmer i løbet af hele skoletiden. Det er derfor vigtigt, at lærerne også får særlig uddannelse, og at de er sikret muligheder for løbende at opdatere deres færdigheder.

4.5.

Indførelse af grønne og kulturelle omstillingsforløb inden for uddannelsesprocesserne indebærer en bekræftelse af den pædagogiske rolle, der spilles af skolen, som har til opgave at støtte samfundsforløb, der kan lære eleverne om, hvordan det er muligt at leve i verden på en ny og bæredygtig måde. Eleverne bliver således drivkraften bag en ændring, som leder dem i retning af en ny samfundsmodel, der sætter miljøet i centrum og giver dem mulighed for at eksperimentere og formidle en ny livsstil i balance med naturen.

4.6.

Den nuværende situation, som konstant og hurtigt ændrer sig, kræver innovation af uddannelsesmiljøer ved at skabe et nyt økologisk alfabet i overensstemmelse med målene i 2030-dagsordenen og centreret omkring metoderne til gennemførelse af den cirkulære økonomi og de værktøjer, der tilbydes af livscyklus-tankegangen (3), som tager hensyn til miljøbeskyttelse, social og økonomisk udvikling og opfyldelsen af dertil knyttede mål.

4.7.

EØSU understreger, at alle skal besidde den nødvendige viden for at tackle klimaændringer, navnlig når det gælder alle de forskellige aspekter af bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, ansvarlige fødevarevalg, reduktion af madspild samt anvendelse af bæredygtig energi. Uddannelsen af unge bør støttes gennem livslang læring for forældrene og uddannelse af borgerne (4).

4.8.

Den økologiske omstillings succes vil derfor afhænge af skolernes evne til at samarbejde med lokale myndigheder og organisationer, der tilbyder aktiviteter uden for skolen, navnlig ungdomsorganisationer og det organiserede civilsamfund, hvilket vil skabe øget bevidsthed og deltagelse, herunder blandt almindelige borgere. I den forbindelse vurderer EØSU erfaringerne med Grønt Erasmus-projektet positivt og ser frem til dets gennemførelse.

4.9.

Bevidsthed, viden og positivt lederskab inden for miljøbeskyttelse er endnu stærkere blandt den yngre generation, dvs. Generation Z eller »Gen Z« (unge under 25 år) og dem med mere uddannelse og stærkere kulturelle værktøjer. Det betyder, at bevidsthed og kvalificeret information nødvendigvis vil vokse og konsolideres, men også at de positive reaktioner, der kræves, kan styrkes ved at forbedre de unges uddannelse og styrke deres menneskelige kapital på det sociale og økonomiske område. Til gengæld bremser de lave uddannelseskvalifikationer og vanskelighederne ved at komme ind på arbejdsmarkedet ikke blot bidraget til landets aktuelle vækst, men svækker også de unges rolle som aktive deltagere i nye vækstprocesser, der er mere i overensstemmelse med udfordringerne i den tid, de lever i.

4.10.

Der er ingen omstilling uden færdigheder. Det er afgørende at udstyre arbejdstagere, unge som ældre, med færdigheder til at forvalte den innovation, som den grønne omstilling medfører, og som uundgåeligt har — og vil få — en betydelig indvirkning på arbejdsmarkedet. EØSU mener, at det er vigtigt at investere i arbejdsbaseret læring. Arbejdsbaseret læring, dvs. et sæt uddannelses- og læringspraksisser, der finder sted i arbejdssammenhænge, navnlig i form af lærlingeforløb, er et afgørende aktiv for (gen)erhvervelse af færdigheder, både tekniske og tværgående. Uddannelse på arbejdspladsen, praktikophold og lærlingeforløb er tre former, som på deres egen og forskellige måde bidrager til at skabe en god dialog mellem markedets behov og unges individuelle færdigheder. Arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle med hensyn til at opnå dette gennem social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger.

4.11.

Den grønne omstilling skal være en retfærdig omstilling, der sikrer omskoling og opkvalificering af arbejdstagere og kvalitetsjob for alle for at sikre, at ingen lades i stikken. Derfor mener EØSU, at det er vigtigt, at uddannelsespolitikkerne er helhedsorienterede, integrerede med industripolitikker, koordineret med andre udviklingsstrategier og planlægges nøje på regionalt og lokalt plan i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

4.12.

Der er i øjeblikket tydelige tegn på en manglende helhedsorienteret tilgang og på ringe udbredelse af grønne færdigheder og som følge heraf af grønne job, navnlig blandt dem med lavere uddannelses- og kvalifikationsniveauer. Det risikerer at føre til et nyt skel mellem dem, der besidder grønne færdigheder og dermed nyder godt af fremragende beskæftigelsesegnethed i de scenarier, der åbnes af den grønne omstilling, og dem, der i stedet er udelukket fra disse uddannelsesprocesser, har begrænsede færdigheder og ofte er involveret i operationelle opgaver, der risikerer at forsvinde på grund af den kombinerede virkning af den grønne omstilling og industriel automatisering.

4.13.

Ligestilling mellem kønnene skal også være en integreret del af strategierne for grøn økonomi. Unge kvinder er underrepræsenteret inden for teknologiske og videnskabelige områder, fordi de ofte ikke vil vælge en specialiseret uddannelse i disse sektorer på grund af kønsstereotyper, ifølge hvilke visse job er forbeholdt mænd. For at sikre en passende deltagelse af kvinder i sektorer, der lige nu og i nær fremtid vil gennemgå en stor udvikling som følge af den grønne omstilling, er det vigtigt at komme disse stereotyper til livs, og her kan erhvervsvejledning i skolerne spille en afgørende rolle. EØSU mener, at medlemsstaterne bør investere flere ressourcer i at tilbyde unge erhvervsvejledning i skolen og i at støtte dem på deres vej ind på arbejdsmarkedet gennem effektive offentlige arbejdsformidlinger med en fornuftig forbindelse til regionens erhvervsliv.

4.14.

Udviklingen af innovation er afgørende for en vellykket grøn omstilling. Når det handler om at nå målene, er det derfor afgørende i innovationsprocessen at opmuntre unge mennesker med iværksætterånd gennem specifik uddannelse, støtte til innovative projekter og sikring af tilstrækkelig økonomisk støtte.

4.15.

Den grønne omstilling i Den Europæiske Union vil kunne skabe 1 mio. nye job frem mod 2030, men ifølge en konsekvensanalyse (5) fra EU's miljøagentur vil den også kunne føre til, at mellem 500 000 og 2 mio. mennesker bliver arbejdsløse. EØSU mener, at det bør være en prioritet for medlemsstaterne at investere betydelige ressourcer, begyndende med midlerne i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, i at støtte virksomheder, der har behov for at omlægge deres aktiviteter, omfordele afskedigede arbejdstagere og støtte iværksættere — navnlig unge — der har til hensigt at investere i grønne virksomheder.

---

(1)  EØSU's udtalelse om Struktureret inddragelse af de unge i EU's beslutningsproces vedrørende klima og bæredygtighed (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 44).

(2)  EØSU's udtalelse om EU's ungdomstest (EUT C 486 af 21.12.2022, s. 46).

(3)  https://www.lifecycleinitiative.org/starting-life-cycle-thinking/what-is-life-cycle-thinking/.

(4)  EØSU's udtalelse om Styrkelse af unges muligheder for at opnå bæredygtig udvikling gennem uddannelse (EUT C 100 af 16.3.2023, s. 38).

(5)  https://www.eea.europa.eu/policy-documents/swd-2020-176-final-part.