Indledning og retsgrundlag

Den 13. juni 2023 offentliggjorde Kommissionen et forslag til en forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (1) (herefter »forordningsforslaget«).

Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at afgive en initiativudtalelse om forordningsforslaget. ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), da forordningsforslaget indeholder bestemmelser, som påvirker 1) Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) grundlæggende opgave i forbindelse med at formulere og gennemføre Unionens pengepolitik i henhold til traktatens artikel 127, stk. 2, 2) ECB's opgaver i forbindelse med tilsyn med kreditinstitutter i overensstemmelse med traktatens artikel 127, stk. 6, og 3) ESCB's bidrag til den smidige gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende det finansielle systems stabilitet, som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 5.

I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

1.   Generelle bemærkninger

1.1.

ECB glæder sig over forordningsforslaget, hvorved der indføres en fælles reguleringstilgang for at forbedre tilstrækkeligheden, integriteten, gennemsigtigheden, ansvarligheden, god ledelse og uafhængigheden af ESG-vurderingsaktiviteter, hvilket bidrager til gennemsigtigheden og kvaliteten af ESG-vurderinger. ECB støtter kraftigt målet med forordningsforslaget om at bidrage til et velfungerende indre marked og samtidig opnå et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse samt forebygge grønvaskning og andre former for misinformation ved at indføre gennemsigtighedskrav i forbindelse med ESG-vurderinger og regler om ESG-vurderingsleverandørers organisation og adfærd (2).

1.2.

Forordningsforslaget er en integreret del af Kommissionens overordnede strategi for bæredygtig finansiering (3). For at opfylde de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt (4) og i Parisaftalen (5), og som er nedfældet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (»den europæiske klimalov«) (6), er det nødvendigt, at alle økonomiske interessenter bidrager (7), og at der foretages betydelige investeringer, hvoraf en væsentlig del skal komme fra den private sektor (8). Bæredygtig finansiering, og navnlig forordningsforslaget, kan spille en vigtig rolle i denne forbindelse ved at gøre det muligt for investorerne at identificere miljømæssigt bæredygtige investeringer og tilpasse deres porteføljer ud fra deres egne bæredygtighedspræferencer.

1.3.

Gennem ovennævnte kanaler forventes forordningsforslaget at bidrage til den videre udvikling af et integreret, dybt og likvidt EU-marked for grøn kapital og dermed fremme kapitalmarkedsunionen mere generelt (9). Opbygning af modne og integrerede EU-markeder for grøn kapital vil kræve en indsats for at styrke kapitalmarkederne, herunder større harmonisering af tilsyn og investorbeskyttelse. I den forbindelse glæder ECB sig over, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) vil få til opgave at føre tilsyn med ESG-vurderingsleverandører.

2.   Forordningsforslagets relevans for ECB’s og Eurosystemets mål og opgaver

Bæredygtighedsrelaterede spørgsmål, navnlig klimaændringer, kan påvirke den måde, hvorpå centralbankerne opfylder deres mandater (10), navnlig på grund af deres relevans for pengepolitikken, den finansielle stabilitet og tilsynet med kreditinstitutter.

2.1.   Relevans for pengepolitikken

2.1.1.

Klimaændringerne og omstillingen til en mere bæredygtig økonomi påvirker udsigterne for prisstabilitet, som er ESCB’s hovedmål, idet de påvirker makroøkonomiske indikatorer såsom inflation, produktion, beskæftigelse, renter, investeringer og produktivitet samt den finansielle stabilitet og transmissionen af pengepolitikken (11). Fysiske risici og omstillingsrisici i forbindelse med klimaændringer kan bl.a. påvirke værdiansættelsen af virksomhederne og deres kreditværdighed med afsmittende effekter på kreditinstitutter og det finansielle system (12). Metoderne til vurdering af omfanget af de klimarelaterede risici for bankerne og den finansielle stabilitet er ganske vist stadig under udvikling, men de foreliggende skøn tyder på, at virkningen af disse risici sandsynligvis vil være betydelig (13). Dette kan igen påvirke transmissionen af pengepolitikken, f.eks. gennem strandede aktiver og pludselige prisjusteringer af klimarelaterede finansielle risici. Med hensyn til banksektoren kan værdien af sikkerhedsstillelse desuden blive reduceret, og der kan opstå kredittab, hvilket kan forringe kreditinstitutternes og andre finansielle formidleres kapital- og likviditetspositioner og derved svække deres evne til at kanalisere midler til realøkonomien. Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System (NGFS) anbefaler derfor, at centralbankerne tager hensyn til klimaændringernes mulige indvirkning på økonomien. NGFS anfører, at disse virkninger kan være relevante for pengepolitikken, også selv om de først opstår på den anden side af pengepolitikkens konventionelt mellemlange tidshorisont (14).

2.1.2.

Endvidere skal Eurosystemet, når det forfølger sit mål om at fastholde prisstabilitet og udføre sin opgave med at formulere og gennemføre Unionens monetære politik, overholde kravet i artikel 18.1, andet led, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) om at yde lån mod passende sikkerhed. Lignende overvejelser med henblik på risikostyring gælder for køb af fordringer og omsættelige instrumenter i henhold til ESCB-statuttens artikel 18.1, første led. I sine pengepolitiske operationer bør Eurosystemet derfor sigte mod at undgå tab og sikre en passende risikobeskyttelse af balancen, bl.a. gennem sin ramme for risikostyring. Eurosystemet er derfor nødt til at identificere, overvåge og begrænse de risici, herunder klimarelaterede finansielle risici, der er forbundet med den sikkerhed, som det accepterer i sine likviditetstilførende kreditoperationer, og dets beholdninger af aktiver købt i forbindelse med egentlige købs- eller salgsforretninger. Disse risici kan påvirke værdien af de aktiver, som centralbankerne accepterer som sikkerhed eller besidder i deres porteføljer til pengepolitiske formål. Desuden er behovet for at styre sådanne risici også relevant for Eurosystemets ikke-pengepolitiske portefølje.

2.1.3.

Eurosystemet skal desuden i henhold til artikel 127, stk. 1, og artikel 282, stk. 2, i TEUF, som afspejlet i ESCB-statuttens artikel 2, med forbehold af målsætningen om prisstabilitet, støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Disse mål omfatter et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den europæiske klimalov fastsætter et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 i bestræbelserne på at nå det langsigtede temperaturmål, der er fastsat i Parisaftalen. Da den europæiske klimalov påvirker alle tænkelige aspekter af den økonomiske politik i Unionen, udgør den en del af de generelle økonomiske politikker i Unionen, som ECB skal støtte.

2.1.4.

I lyset af ovenstående og som beskrevet i Styrelsesrådets gennemgang af den pengepolitiske strategi og den ledsagende klimarelaterede handlingsplan, der blev offentliggjort den 8. juli 2021 (15), vil ECB, når den tilpasser sine pengepolitiske instrumenter, vælge den sammensætning, der bedst understøtter den generelle økonomiske politik i Unionen, forudsat at to sammensætninger af det pågældende instrument er lige gavnlige og ikke påvirker prisstabiliteten negativt.

2.1.5.

I den forbindelse vil fastsættelsen af reguleringsmæssige standarder, der skal sikre gennemsigtige ESG-vurderinger af høj kvalitet, sandsynligvis fremskynde processen med at forbedre kvaliteten af miljøoplysninger og -data mere generelt. Denne udvikling vil igen styrke Eurosystemets evne til at indarbejde klimahensyn i formuleringen og gennemførelsen af pengepolitikken.

2.2.   Anvendelse af forordningsforslaget på centralbanker

2.2.1.

Det fremgår af 15. betragtning til forordningsforslaget, at ESG-vurderinger, der er udarbejdet af europæiske eller nationale myndigheder og centralbanker, bør undtages fra reglerne om ESG-vurderingsleverandører. I henhold til den materielle bestemmelse, som fastsætter undtagelsen, finder forordningsforslaget ikke anvendelse på ESG-vurderinger udarbejdet af centralbanker, der opfylder alle følgende betingelser: a) den vurderede enhed betaler ikke for dem, b) de offentliggøres ikke, c) de leveres i overensstemmelse med de principper, standarder og procedurer, der sikrer passende integritet og uafhængighed i vurderingsaktiviteterne som fastsat i forordningsforslaget, og d) de vedrører ikke finansielle instrumenter udstedt af de pågældende centralbankers medlemsstater (16).

2.2.2.

ECB glæder sig over, at centralbanker undtages fra forordningsforslagets anvendelsesområde, da dette kan støtte Eurosystemets indsats for at indarbejde klimahensyn i gennemførelsen af dets pengepolitik og navnlig i rammerne for sikkerhedsstillelse ved likviditetstilførende kreditoperationer (17). Dette er særlig relevant på nuværende tidspunkt, hvor tilgængeligheden, gennemsigtigheden og kvaliteten af ESG-vurderinger, der udarbejdes af kommercielle ESG-vurderingsleverandører, endnu ikke er tilstrækkelig til, at de kan bruges af centralbankerne. Derfor er det – i det mindste midlertidigt – nødvendigt, at centralbankerne har mulighed for at udarbejde og anvende deres egne vurderingsmetoder i forbindelse med visse aspekter af ESG-faktorer, navnlig klimahensyn, der er skræddersyet til og passende for Eurosystemets behov i forbindelse med opfyldelsen af dets pengepolitiske mål.

2.2.3.

Sådanne metoder kan være relevante for Eurosystemets likviditetstilførende kreditoperationer. Som nævnt ovenfor er disse operationer en integreret del af Eurosystemets pengepolitiske ramme og skal sikres ved »passende sikkerhed« i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 18.1 for at beskytte Eurosystemet mod finansielle tab i forbindelse med modpartsrisiko (18). Desuden fastlægger ECB i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 18.2 generelle principper for markedsoperationer og långivning, der udføres af ECB eller af de nationale centralbanker, herunder for offentliggørelse af de betingelser, hvorunder de er rede til at indgå i sådanne transaktioner. Disse betingelser omfatter offentlige regler om visse risikokontrolforanstaltninger, som belånbare aktiver, der mobiliseres som sikkerhed, er underlagt (19). På samme måde opføres alle omsættelige belånbare aktiver i Eurosystemets database over belånbare aktiver, og denne offentliggøres på ECB’s websted og opdateres dagligt af ECB med henblik på at skabe gennemsigtighed for de pengepolitiske modparter og sikre rammens operationelle effektivitet.

2.2.4.

Efter gennemgangen af ECB’s pengepolitiske strategi og den ledsagende klimarelaterede handlingsplan, der blev offentliggjort den 8. juli 2021 (20), bebudede ECB en række foranstaltninger med henblik på at tilgodese klimahensyn i sin ramme for sikkerhedsstillelse ved likviditetstilførende kreditoperationer. Disse foranstaltninger omfatter at begrænse andelen af aktiver udstedt af enheder med et stort CO2-aftryk, der kan stilles som sikkerhed af individuelle modparter, og at knytte belånbarheden af sikkerhedsstillelse sammen med et kriterium om, at udstederne af mobiliserede aktiver skal overholde bestemmelserne i EU-retten om bæredygtig finansiering (21).

2.2.5.

Disse foranstaltninger vil blive gennemført for at opfylde Eurosystemets primære mål om at fastholde prisstabilitet og, uden at berøre målsætningen om prisstabilitet, støtte den generelle økonomiske politik i Unionen. ECB forstår, at formålet med forordningsforslaget er at indføre krav til ESG-vurderingsleverandører, der opererer på et kommercielt grundlag, og at det ikke er hensigten, at det skal finde anvendelse på de pengepolitiske gennemførelsesforanstaltninger, som træffes af Eurosystemets centralbanker. Dette fremgår af den brede undtagelse for centralbanker, der er nævnt i 15. betragtning til forordningsforslaget, og den omstændighed, at forordningsforslaget definerer ESG-vurderingsleverandører som en juridisk person, hvis aktivitet omfatter udbud og formidling af ESG-vurderinger eller -scorer på et professionelt grundlag (22). Alt efter hvordan de udformes, er der dog, når Eurosystemet offentliggør resultatet af anvendelsen af sin metode til at identificere udstedere eller aktiver, der bliver genstand for sådanne foranstaltninger, en risiko for, at denne offentliggørelse kan opfattes som værende omfattet af den brede definition af »ESG-vurderinger«, der er fastsat i forordningsforslaget (23). I den forbindelse bemærker ECB, at undtagelsen for ESG-vurderinger, der udarbejdes af centralbanker, i sin nuværende udformning utilsigtet synes at have et unødvendigt snævert anvendelsesområde, hvilket er i strid med udøvelsen af Eurosystemets kompetencer i henhold til traktaterne.

2.2.6.

For det første synes betingelsen for undtagelsen, hvorefter centralbankernes »ESG-vurderinger«»ikke offentliggøres« (24), at hæmme Eurosystemets mulighed for via sin offentligt tilgængelige database over belånbare aktiver at meddele Eurosystemets pengepolitiske modparter de betingelser, hvorunder Eurosystemet er rede til at indgå i likviditetstilførende kreditoperationer i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 18.2. Dette hæmmer i sidste ende også Eurosystemets mulighed for at gennemføre pengepolitiske operationer på en gennemsigtig og effektiv måde.

2.2.7.

For det andet bemærker ECB, at Eurosystemets klimarelaterede foranstaltninger kan og vil blive udformet og leveret på en måde, der er forenelig med den overordnede ånd i de principper, standarder og procedurer, der sikrer passende integritet og uafhængighed i vurderingsaktiviteterne (25), som fastsat i forordningsforslaget (26). ECB bemærker imidlertid, at flere af bestemmelserne i forordningsforslaget (27) kun er relevante og hensigtsmæssige for så vidt angår ESG-vurderingsleverandører, der opererer på et kommercielt grundlag. Betingelsen for undtagelsen i forordningsforslaget, hvorefter det kræves, at centralbankernes »ESG-vurderinger«»leveres i overensstemmelse med principper, standarder og procedurer, der sikrer passende integritet og uafhængighed i vurderingsaktiviteterne« (28), er således ikke hensigtsmæssig eller relevant for centralbanker, der varetager deres lovbestemte opgaver.

2.2.8.

Hvis Eurosystemet ikke kan gøre brug af undtagelsen af ovennævnte årsager, kan det betyde, at en del af formuleringen og gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitik, navnlig den del af Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse, der tager sigte på at tilgodese klimahensyn, kan være underlagt ESMA’s godkendelse og tilsyn. Da Eurosystemets sikrede udlån og køb er centrale instrumenter til gennemførelse af pengepolitikken, vil en sådan konsekvens ikke være forenelig med princippet om centralbankernes uafhængighed i henhold til artikel 130 i TEUF og ESCB-statuttens artikel 7 eller med Eurosystemets kompetence til at føre Unionens monetære politik (29).

2.2.9.

ECB bemærker desuden, at en sådan konsekvens ikke vil bidrage til at nå målene med forordningsforslaget om at højne forbruger- og investorbeskyttelsen og forebygge grønvaskning og andre former for misinformation. I modsætning til ESG-vurderinger udarbejdet af ESG-vurderingsleverandører, der opererer på et kommercielt grundlag, er Eurosystemets foranstaltninger udformet med henblik på at opfylde Eurosystemets traktatfæstede mål ved at sikre prisstabilitet gennem den måde, som pengepolitikken gennemføres på, dvs. ved at yde lån mod passende sikkerhed, beskytte sin balance og støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen. På grund af denne væsentlige forskel mellem vurderinger af klimapræstationer udarbejdet af centralbanker og ESG-vurderinger udstedt af kommercielle ESG-vurderingsleverandører, mener ECB, at ESCB-centralbankerne bør undtages på samme måde, som ESG-vurderinger udarbejdet af alle andre offentlige myndigheder i Unionen eller medlemsstaterne er undtaget i henhold til forordningsforslaget (30) – som allerede afspejlet i 15. betragtning til forordningsforslaget. Der synes navnlig ikke at være nogen grund til at behandle »ESG-vurderinger«, der er udarbejdet af centralbanker, anderledes end ESG-vurderinger, der er udarbejdet af offentlige myndigheder i Unionen eller medlemsstaterne, eller til at behandle medlemmerne af ESCB mindre gunstigt end regulerede finansielle virksomheder i Unionen, der anvender ESG-vurderinger til interne formål (31), som begge er fuldt ud og betingelsesløst undtaget fra anvendelsen af forordningsforslaget. ECB henstiller, at forordningsforslaget ændres i overensstemmelse hermed.

2.3.   Relevans for den finansielle stabilitet

2.3.1.

ECB støtter forordningsforslagets formål om at styrke pålideligheden og sammenligneligheden af ESG-vurderinger. En styrkelse af pålideligheden og sammenligneligheden af ESG-vurderinger vil være afgørende for at fremme en effektiv fastsættelse af markedsprisen i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi og dermed støtte den finansielle stabilitet af de grunde, der er beskrevet nedenfor. Det vil også forbedre ECB’s muligheder for at overvåge og afhjælpe klimaændringernes indvirkning på den finansielle stabilitet.

2.3.2.

For det første er sammenligneligheden af ESG-vurderinger på tværs af et stigende antal leverandører i øjeblikket begrænset. Dette skyldes flere faktorer, herunder metodemæssige forskelle, på baggrund af et betydeligt voksende marked for bæredygtige finansieringsinstrumenter. ESG-vurderinger kan have en meningsfuld indvirkning på beholdninger af aktiver og på afkastet af aktiver, fordi de kan påvirke investorernes valg direkte. Den nuværende mangel på gennemsigtighed forhindrer sammenlignelighed og er en hindring for de finansielle markedsdeltageres konsekvente anvendelse af ESG-data. Dette lægger igen hindringer i vejen for, at ESG-vurderingerne kan give investorerne tydelige signaler om en effektiv kapitalallokering, hvilket er afgørende for, at kapitalmarkederne skal kunne bidrage til finansieringen af den grønne omstilling. På denne baggrund glæder ECB sig over, at ESG-vurderingsleverandørerne i henhold til forordningsforslaget skal yderligere redegøre for den metode, der ligger til grund for de ESG-vurderinger, de udsteder. ECB anerkender dog, at der, selv om der med forordningsforslaget tages et skridt i den rigtige retning, fortsat vil være forskellige metodemæssige fremgangsmåder, og at der også fremover vil være en spredning i ESG-vurderingsscorerne. Dette afspejler både de forskellige metoder på tværs af forskellige leverandører og til dels også den omstændighed, at aggregeringen af de forskellige E, S- og G-komponenter fortsat vil variere betydeligt. ECB foreslår derfor, at forbedringer af sammenligneligheden overvåges. Hvis fremskridtene viser sig at være utilfredsstillende, kan det være nødvendigt at træffe yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger.

2.3.3.

For det andet kan risikoen for grønvaskning af ESG-vurderinger undergrave forbrugernes tillid til bæredygtige finansieringsprodukter, hvilket potentielt kan forårsage udstrømning i hele sektoren, mindske investeringerne i bæredygtighed og forsinke omstillingsindsatsen og dermed bidrage til en fortsat opbygning af klimarisici, der påvirker hele systemet.

2.3.4.

ECB glæder sig også over forordningsforslagets krav om, at ESG-vurderingsleverandørerne yderligere skal præcisere formålet og målene med de ESG-vurderinger, de udsteder (32). Der findes i øjeblikket forskellige tilgange på markedet med hensyn til de mål og den metode til vurdering af væsentlighed, der ligger til grund for ESG-vurderingerne. Nogle ESG-vurderinger har til formål at kvantificere en enheds faktiske ESG-præstationer (dvs. virkningens væsentlighed) med henblik på at danne grundlag for forskellige typer bæredygtighedsorienterede investeringsstrategier. Mange andre ESG-vurderinger har imidlertid til formål at måle ESG-faktorernes potentielle indvirkning på investeringens risikojusterede afkast uden en direkte tilknytning til de underliggende reelle aktiviteters faktiske bæredygtighed (dvs. finansiel væsentlighed). ECB mener, at den omstændighed, at der er en række forskellige metoder, som på én og samme tid tjener forskellige investeringsstrategier, bidrager til forvirring med hensyn til, hvad formålet med ESG-vurderingerne er, i hvor høj grad de måler de faktiske bæredygtighedspræstationer, og i sidste ende deres evne til at påvirke de faktiske bæredygtighedsresultater i realøkonomien. Dette kan være en kilde til grønvaskning, i det omfang ESG-vurderinger måske ikke svarer til offentlighedens forventninger til de finansierede investeringers reelle bæredygtighedsvirkninger. Samtidig kan den finansielle stabilitet også blive påvirket negativt, hvis ESG-vurderinger anvendes uretmæssigt som direkte mål for finansiel kreditværdighed. På denne baggrund anbefaler ECB, at der i forordningsforslaget indføres en bestemmelse, hvorefter ESG-vurderingsleverandører har pligt til klart at informere, f.eks. gennem en udtrykkelig ansvarsfraskrivelse, at ESG-vurderinger – selv dem, der først og fremmest er beregnet som risikomål – ikke er direkte mål for kreditrisiko. Dette vil gøre det lettere at skelne ESG-vurderinger fra traditionelle markedskreditvurderinger og dermed undgå forvirring med hensyn til deres formål.

2.3.5.

Endelig, selv om dette går ud over anvendelsesområdet for forordningsforslaget, henstiller ECB, at der træffes yderligere og mere konkrete foranstaltninger for at sikre, at kreditvurderingsbureauer systematisk og på passende vis afspejler risiciene i forbindelse med klimaændringer, som led i et bredere ESG-hensyn, i deres metoder og offentliggør, hvilken relevans og væsentlighed klimarisiciene har for kreditvurderingerne. Kreditvurderingsbureauer bør gøre det klart, om og hvordan sådanne vurderinger danner grundlag for deres vurdering af en given enheds kreditværdighed, for at sikre, at markedet anvender dem på en hensigtsmæssig måde, og at de er sammenlignelige på tværs af forskellige udstedere.

2.4.   Relevans for tilsynet med kreditinstitutter

2.4.1.

Signifikante institutter, som ECB fører direkte tilsyn med, forventes at styre og offentliggøre klima- og miljørisici med forsigtighed (33). De forventes navnlig at vurdere klima- og miljørelaterede risici – som drivkræfter bag de eksisterende risikokategorier – når de formulerer og gennemfører deres forretningsstrategi, samt i deres ledelse og risikostyring. I den forbindelse har ECB bemærket, at nogle kreditinstitutter bl.a. anvender eksterne ESG-vurderinger til at overvåge klimarelaterede risici (34).

2.4.2.

ECB mener, det er afgørende at indføre omfattende standarder for offentliggørelse af ESG-vurderingernes karakteristika, deres metoder og deres datakilder gennem forordningsforslaget for at fremme anvendelsen af ESG-vurderinger som en inputfaktor i kreditinstitutternes overvågningsprocesser. Kreditinstitutter skal som potentielle brugere af ESG-vurderinger kunne vurdere formålet med en ESG-vurdering, den nøjagtige specifikation af de forhold, der er omfattet af en ESG-rating med hensyn til E-, S- eller G-faktorer, og de enkelte faktorers respektive bidrag til de aggregerede vurderinger. Dette er nødvendigt for at mindske de risici, der kan opstå, når kreditinstitutter baserer sig på aggregerede ESG-vurderinger, f.eks. hvis en vurderet enheds dårlige resultater med hensyn til miljøfaktorer kan maskeres af gode resultater med hensyn til sociale og ledelsesmæssige faktorer. Gennemsigtighed er afgørende for at sikre, at kreditinstitutter ikke mekanisk anvender ESG-vurderinger som udtryk for kreditrisiko, men i stedet kan hente relevante oplysninger fra sådanne vurderinger med henblik på deres egen risikovurdering. Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk i EUR-Lex.

---

(1)  COM(2023) 314 final.

(2)  Jf. forordningsforslagets artikel 1.

(3)  Meddelelse fra Kommissionen, Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi (COM(2021) 390 final).

(4)  Kommissionen offentliggjorde sin meddelelse om »Den europæiske grønne pagt« den 11. december 2019, se COM(2019) 640 final.

(5)  Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(7)  Meddelelse fra Kommissionen, Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi (COM(2021) 390 final).

(8)  Jf. også forordningsforslagets begrundelse.

(9)  Jf. »Towards a green capital markets union for Europe«, tale af Christine Lagarde, formand for ECB, på Kommissionens konference på højt plan om et forslag til et direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, Frankfurt am Main, 6. maj 2021, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(10)  Jf. punkt 2.4 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2021/12 af 19. marts 2021 om Magyar Nemzeti Banks mandat og opgaver hvad angår miljømæssig bæredygtighed, og punkt 2 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2021/27 af 7. september 2021 om et forslag til et direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014 for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (EUT C 446 af 3.11.2021, s. 2). Alle ECB's udtalelser er tilgængelige i EUR-Lex.

(11)  Jf. pressemeddelelsen »ECB præsenterer handlingsplan til inddragelse af klimahensyn i den pengepolitiske strategi« af 8. juli 2021, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(12)  Jf. »Climate-related risks to financial stability«, særafsnittet i ECB Financial Stability Review fra maj 2021, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(13)  Jf. punkt 2.4 i udtalelse CON/2021/12, punkt 2.2 i Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2021/22 af 11. juni 2021 om reguleringen af løbetidsmismatch vedrørende forint i kreditinstitutter i Ungarn, og Isabel Schnabel, »Never waste a crisis: COVID-19, climate change and monetary policy«, virtuel rundbordsdiskussion om »Sustainable Crisis Responses in Europe«, INSPIRE Research Network, 17. juli 2020, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(14)  Jf. punkt 2.4 i udtalelse CON/2021/12 og side 3 i »Climate change and monetary policy: initial takeaways«, juni 2020, som findes på Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial Systems websted www.ngfs.net

(15)  Findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(16)  Jf. forordningsforslagets artikel 2, stk. 2, litra i).

(17)  Jf. ECB's pressemeddelelse »ECB tager yderligere skridt til at indarbejde klimahensyn i sine pengepolitiske operationer« af 4. juli 2022, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(18)  Jf. 18. betragtning til Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2014/60) (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3).

(19)  Jf. navnlig retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) og Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/65 af 18. november 2015 om haircuts anvendt i forbindelse med gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2015/35) (EUT L 14 af 21.1.2016, s. 30).

(20)  Findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(21)  Jf. ECB's pressemeddelelse »ECB tager yderligere skridt til at indarbejde klimahensyn i sine pengepolitiske operationer« af 4. juli 2022, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(22)  Jf. forordningsforslagets artikel 3, stk. 4.

(23)  I forordningsforslagets artikel 3, stk. 1, defineres »ESG-vurdering« som "en udtalelse, en score eller en kombination af begge vedrørende en enheds, et finansielt instruments, et finansielt produkts eller en virksomheds ESG-profil eller karakteristika eller eksponering for ESG-risici eller indvirkningen på mennesker, samfundet og miljøet, som er baseret på en fastlagt metode og et defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, og som leveres til tredjeparter, uanset om en sådan ESG-vurdering udtrykkeligt betegnes som »vurdering« eller »ESG-score«.

(24)  Jf. forordningsforslagets artikel 2, stk. 2, litra i), nr. b).

(25)  Jf. forordningsforslagets artikel 2, stk. 2, litra i), nr. c).

(26)  Jf. f.eks. artikel 130 i TEUF, og ESCB-statuttens artikel 7 (uafhængighed), artikel 36 (personale) og 37 (tavshedspligt). Jf. også Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2021/2253 af 2. november 2021 om fastsættelse af principperne for Eurosystemets etiske ramme (ECB/2021/49) (EUT L 454 af 17.12.2021, s. 7), og ECB's etiske grundlag (EUT C 204 af 20.6.2015, s. 3), navnlig Del 0 af ECB's personaleregler om det etiske grundlag (EUT C 375 af 6.11.2020, s. 25).

(27)  Se f.eks. følgende bestemmelser i forordningsforslaget: Artikel 15, som forbyder ESG-vurderingsleverandører at udøve andre aktiviteter (såsom konsulentvirksomhed over for investorer eller virksomheder, udstedelse og salg af kreditvurderinger, investeringsaktiviteter, revisionsaktiviteter), artikel 23, stk. 3, som vedrører ESMA's tilsyn med, at der ikke foreligger en interesserisiko hos en ESG-vurderingsleverandør på grund af ejerskabsstrukturen, de kontrollerende interesser eller aktiviteterne hos den pågældende ESG-vurderingsleverandør, og artikel 25, som vedrører de gebyrer, som ESG-vurderingsleverandørerne opkræver hos deres kunder.

(28)  Jf. forordningsforslagets artikel 2, stk. 2, litra i), nr. c).

(29)  Jf. artikel 127, stk. 1 og 2, og artikel 282 i TEUF.

(30)  Jf. forordningsforslagets artikel 2, stk. 2, litra g).

(31)  Forordningsforslagets artikel 2, stk. 2, litra b), fastsætter en undtagelse for »ESG-vurderinger udarbejdet af regulerede finansielle virksomheder i Unionen, der anvendes til interne formål eller til intern levering af finansielle tjenesteydelser og produkter«.

(32)  Jf. 11. betragtning til og artikel 21 i forordningsforslaget. Navnlig kræves det i bilag III, punkt 1), litra d), at ESG-vurderingsleverandører oplyser om formålet med vurderingerne, idet det tydeligt angives, om vurderingen omfatter risici, virkninger eller andre dimensioner.

(33)  Jf. ECB Banktilsyn, »Guide on climate-related and environmental risk«, november 2020, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu

(34)  Jf. ECB Banktilsyn, »Walking the talk – Banks gearing up to management risks from climate change and environmental degradation«, november 2022, som findes på ECB's websted www.ecb.europa.eu