52022PC0349

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.7.2022

COM(2022) 349 final

2022/0219(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

EU's geopolitiske kontekst har allerede igennem adskillige år været præget af en ustabil situation i Europas naboregioner og et komplekst og udfordrende miljø. Dette har ændret sig drastisk som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Tilbagekomsten af territoriale konflikter og højintensiv krigsførelse på europæisk jord nødvendiggør, at medlemsstaterne genovervejer deres forsvarsplaner og -kapaciteter.

EU's stats- og regeringschefer forpligtede sig på mødet i Versailles den 11. marts 2022 til at "styrke de europæiske forsvarskapaciteter" i lyset af Ruslands militære aggression mod Ukraine. Versailles-erklæringen fastslår navnlig, at medlemsstaterne bør øge forsvarsudgifterne intensivere samarbejdet gennem fælles projekter afhjælpe mangler og opfylde kapacitetsmålene fremme innovation, herunder gennem civile/militære synergier og styrke og udvikle EU's forsvarsindustri, herunder forsvarsindustriens SMV'er. Rådet opfordrede også "Kommissionen til i samordning med Det Europæiske Forsvarsagentur at fremlægge en analyse af investeringsunderskuddene på forsvarsområdet senest i midten af maj og til at foreslå ethvert yderligere nødvendigt initiativ til at styrke den europæiske forsvarsindustrielle og -teknologiske base".

Som svar på denne opfordring forelagde Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant den 18. maj 2022 en fælles meddelelse om analyse af investeringsunderskuddene på forsvarsområdet og vejen frem ("den fælles meddelelse"). Den belyste tre hovedtyper af mangler: finansielle mangler, mangler inden for forsvarsindustrien og kapacitetsmangler. I den fælles meddelelse bemærkes det, at medlemsstaternes seneste budgetstigninger kommer efter flere års kraftige nedskæringer og markante underinvesteringer. Sådanne underinvesteringer i forsvarsudgifterne har ført til mangler inden for forsvarsindustrien og kapacitetsmangler i EU og har resulteret i de nuværende lave lagerbeholdninger af forsvarsmateriel. Vores leverancer af forsvarsmateriel til Ukraine kombineret med det faktum, at størrelsen på lagerbeholdningerne er indrettet efter forholdene i fredstid, har affødt en akut og kritisk mangel på militærudstyr.

I den fælles meddelelse påpeges det, at medlemsstaterne er nødt til hurtigst muligt at genoprette forsvarsberedskabet i lyset af sikkerhedssituationen og de leverancer, der allerede er foretaget til Ukraine. Navnlig vil en genopbygning af materiellagrene også gøre det muligt for medlemsstaterne at yde yderligere bistand til Ukraine.

I den fælles meddelelse opfordres medlemsstaterne til at benytte lejligheden til at samarbejde, når de skal genopbygge deres lagre og øge mængden af forsvarsmateriel. Dette vil give mere valuta for pengene, øge interoperabiliteten og modvirke, at EU's mest udsatte medlemsstater havner i en umulig situation med hensyn til at erhverve det fornødne materiel, på grund af modstridende krav til forsvarsindustrien, som ikke kan reagere på en sådan stigning i efterspørgslen på kort sigt.

Uden samordning og samarbejde risikerer medlemsstaternes øgede investeringer på forsvarsområdet at forværre fragmenteringen af den europæiske forsvarssektor, begrænse potentialet for samarbejde gennem hele udstyrets levetid, intensivere den eksterne afhængighed og hæmme interoperabiliteten. De valg, der træffes med hensyn til kortfristede indkøb, vil have en mere langsigtet indvirkning på markedsstyrken for den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) og på mulighederne i de kommende årtier.

I betragtning af behovet for rettidigt og målrettet at støtte medlemsstaterne i at styrke deres forsvarskapacitet i denne akutte situation foreslog Europa-Kommissionen at tilskynde til fælles indkøb via EU-budgettet gennem et særligt kortfristet instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb ("instrumentet").

Den finansielle EU-støtte, der ydes gennem instrumentet, bør stimulere medlemsstaterne til fælles indkøb af forsvarsmateriel og gavne EDTIB og samtidig sikre manøvremulighed, forsyningssikkerhed og øget interoperabilitet for medlemsstaternes væbnede styrker.

Et sådant instrument bør oprettes for at tilskynde de medlemsstater, der er villige til benytte fælles indkøb, til at afhjælpe disse mangler. Instrumentet bør være et særligt redskab, der er udformet til at imødegå de negative virkninger og konsekvenser i Unionen som følge af krigen i Ukraine.

Instrumentet kommer som opfølgning på oprettelsen af en taskforce for fælles indkøb af forsvarsmateriel, som skal støtte koordineringen af deres indkøbsbehov på helt kort sigt som reaktion på den nye sikkerhedssituation. Efter oprettelsen af instrumentet vil Kommissionen foreslå en forordning om et europæisk program for forsvarsinvesteringer (EDIP). EDIP-forordningen kan tjene som anker for fremtidige fælles udviklings- og indkøbsprojekter af stor fælles interesse for medlemsstaternes og Unionens sikkerhed og i forlængelse af logikken bag det kortfristede instrument for en eventuel dertil knyttet finansiel intervention fra Unionen til styrkelse af den europæiske forsvarsindustrielle base, navnlig for projekter, som ingen enkelt medlemsstat kan udvikle eller indkøbe alene.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Instrumentet er i overensstemmelse med Den Europæiske Forsvarsfond, som det supplerer, og med hvilken det deler retsgrundlag. Mens Forsvarsfonden tilskynder til samarbejde mellem retlige instanser om forsknings- og udviklingsprojekter på forsvarsområdet, vil instrumentet støtte samarbejdet med fælles indkøb af forsvarsmateriel. Instrumentet anlægger desuden Den Europæiske Forsvarsfonds tilgang, når det drejer sig om at forbyde støtte til varer eller tjenesteydelser, som er ulovlige i henhold til gældende folkeret, eller til dødbringende automatvåben uden mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutninger angående måludvælgelse og affyringstidspunkt, når der udføres angreb på mennesker.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Instrumentet vil supplere eksisterende samarbejdsbaserede forsvarsinitiativer på EU-plan, som f.eks. det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), og vil skabe synergier med gennemførelsen af det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar og andre EU-programmer såsom Den Europæiske Forsvarsfond.

Instrumentet vil blive gennemført i fuld overensstemmelse med EU's kapacitetsudviklingsplan (CDP), som fastlægger forsvarskapacitetsprioriteterne på EU-plan, og med EU's samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD), som bl.a. identificerer nye muligheder for forsvarssamarbejde. I denne forbindelse kan der ligeledes tages hensyn til relevante aktiviteter, der udføres af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) og andre partnere, når de tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser og ikke udelukker en medlemsstat fra at deltage.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget har til formål at fremme EDTIB's konkurrenceevne ved at støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for fælles indkøb på forsvarsområdet og er baseret på artikel 173 i TEUF (støtte til den europæiske industris konkurrenceevne).

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Dette kan forklares ved flere faktorer:

–større kompleksitet og administrativ byrde forbundet med samarbejde

–uens nationale behov

–forskellige tidsplaner for offentlige indkøb og manglende budgetsynkronisering

–overvejelser vedrørende informationssikkerhed

–politiske hensyn til den nationale forsvarsindustri

–mangel på national ekspertise i udbudsagenturer.

Ifølge EDA's forsvarsdata for 2020 investerede EU's medlemsstater blot 4,1 mia. EUR i samarbejdsbaseret indkøb af forsvarsmateriel (11 % af deres samlede udgifter), hvilket er 13 % mindre end i 2019.

Dette er langt under det benchmark på 35 %, som medlemsstaterne ellers har forpligtet sig til. Fragmenteringen på efterspørgselssiden af forsvarsmarkedet har affødt en række problemer og ineffektivitet — også på udbudssiden — samtidig med at vedligeholdelsesomkostningerne for en lang række forskellige systemer er steget.

Hvis denne udvikling ikke bliver afhjulpet, vil den fortsætte med i betydelig grad at underminere EDTIB's konkurrenceevne og risikerer at påvirke dens markedsudsigter i det kommende årti.

Samtidig er den nuværende situation på markedet for forsvarsmateriel præget af en øget sikkerhedstrussel og den realistiske udsigt til en højintensiv konflikt, hvorfor medlemsstaterne prompte har forhøjet deres forsvarsbudgetter og sigter mod at foretage ens indkøb af udstyr. Dette resulterer i en efterspørgsel, der overstiger EDTIB's produktionskapacitet, som i øjeblikket er indrettet efter forholdene i fredstid.

Fragmentering af bestillingerne (dvs. bestillinger, som medlemsstaterne afgiver hver for sig) vil resultere i mere begrænsede markedsudsigter for forsvarsindustriens virksomheder og vil nødvendigvis føre til en øget fragmentering af udbuddet, hvilket i betydelig grad vil skade sektorens økonomiske effektivitet og forringe EDTIB's konkurrenceevne.

Det er derfor nødvendigt at tilskynde til fælles indkøb, og det vil være fordelagtigt at sikre, at de nationale væbnede styrker opnår bedre betingelser og leveringstider ved at samarbejde i erhvervelsesfasen, mens forsvarsindustrien hurtigere kan tilpasse sig de nuværende markedsstrukturelle forandringer. Hertil kommer, at samarbejde om erhvervelse vil medføre lavere omkostninger til benyttelse, vedligeholdelse og tilbagetrækning af systemerne (disse omkostninger anslås til 55 % af de samlede omkostninger til udstyr).

Den nuværende situation kræver derfor en politisk indgriben på EU-plan for at uddybe samarbejdet ved at tilskynde til finansielt samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med indkøb af forsvarsmateriel. En sådan indgriben er til gavn for EU-borgernes sikkerhed og for EDTIB.

•Proportionalitetsprincippet

Den foreslåede politiske tilgang står i et rimeligt forhold til omfanget og alvoren af de konstaterede problemer, dvs. behovet for at fremskynde forsvarsindustriens tilpasning til strukturforandringer og fremme et gunstigt miljø for samarbejde mellem virksomheder inden for et system med åbne og konkurrenceprægede markeder ved at tilskynde til samarbejde og samordning medlemsstaterne imellem. Den forbliver inden for grænserne for Unionens interventionsmuligheder i henhold til traktaterne.

Initiativet er begrænset til de mål, som medlemsstaterne ikke selv kan opfylde på tilfredsstillende vis, og hvor EU kan forventes at gøre det bedre.

•Valg af retsakt

Kommissionen fremsætter et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning med henblik på at etablere instrumentet. Dette er den mest hensigtsmæssige retsaktstype, fordi kun en forordning med dens umiddelbart gældende bestemmelser kan sikre den nødvendige grad af ensartethed, der er nødvendig for oprettelse og drift af et EU-instrument, som har til formål at fremme og styrke en erhvervssektor i hele Europa.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Der findes ingen tidligere lovgivning, som dækker eller vedrører netop denne foranstaltning. Hidtil har der ikke været andre EU-lovgivningsinitiativer på forsvarsområdet med det formål at styrke EDTIB's konkurrenceevne, navnlig ved på en samarbejdsbaseret måde at fremskynde forsvarsindustriens tilpasning til strukturforandringer, herunder en forøgelse af dens produktionskapacitet. Der har heller ikke været nogen andre EU-lovgivningsinitiativer på forsvarsområdet med det formål at fremme samarbejdet mellem de deltagende medlemsstater i forbindelse med indkøb af forsvarsmateriel. Derfor foreligger der ikke nogen efterfølgende evaluering eller kvalitetskontrol af eventuel gældende lovgivning om dette lovgivningsinitiativ.

•Konsekvensanalyse

Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af 30.-31. maj 2022 Rådet til hurtigst muligt at analysere det kortsigtede instrument. Kommissionen forelægger derfor forslaget til forordning om oprettelse af instrumentet uden at medtage en konsekvensanalyse, for at medlovgiverne skal kunne modtage det så tidligt som muligt.

•Målrettet regulering og forenkling

Instrumentet forventes ikke at øge den administrative byrde.

Den foreslåede resultatbaserede tilgang, som bygger på konditionaliteten mellem udbetalinger og konsortiets opnåelse af delmål og mål, er også et element i den forenklede gennemførelse af instrumentet.

•Grundlæggende rettigheder

En forbedring af EU-borgernes sikkerhed kan være med til at beskytte deres grundlæggende rettigheder.

Desuden er foranstaltninger vedrørende fælles indkøb af varer eller tjenesteydelser på forsvarsområdet, som er ulovlige i henhold til gældende folkeret, ikke berettigede til støtte fra instrumentet.

Derudover er foranstaltninger med henblik på fælles indkøb af dødbringende automatvåben uden mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutninger angående måludvælgelse og affyringstidspunkt, når der udføres angreb på mennesker, heller ikke berettigede til støtte fra instrumentet.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Finansieringsrammen for gennemførelsen af instrumentet for perioden fra den XX 2022 til den 31. december 2024 udgør 500 mio. EUR i løbende priser.

Indvirkningen på den flerårige finansielle ramme med hensyn til budgetbehov og menneskelige ressourcer er nærmere beskrevet i den finansieringsoversigt, der er vedlagt forslaget.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen bør regelmæssigt overvåge sine foranstaltninger, følge de fremskridt, der gøres med hensyn til at levere de forventede resultater, og undersøge synergier med andre supplerende EU-programmer. Kommissionen bør udarbejde en evalueringsrapport om instrumentet og forelægge den for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport vil navnlig vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de mål, der er opstillet i forslaget.

2022/0219 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 1 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)EU's stats- og regeringschefer forpligtede sig på mødet i Versailles den 11. marts til at "styrke de europæiske forsvarskapaciteter" i lyset af den russiske militære aggression mod Ukraine. De blev enige om at øge forsvarsudgifterne, intensivere samarbejdet gennem fælles projekter og fælles indkøb af forsvarskapaciteter, afhjælpe mangler, fremme innovation og styrke og udvikle EU's forsvarsindustri.

(2)Den Russiske Føderations uberettigede invasion af Ukraine den 24. februar 2022 og den igangværende væbnede konflikt i Ukraine har gjort det klart, at det er afgørende at handle nu for at afhjælpe de eksisterende mangler. Dette har ført til tilbagekomsten af højintensiv krigsførelse og territoriale konflikter i Europa, hvilket kræver en betydelig forøgelse af medlemsstaternes kapacitet til at afhjælpe de mest akutte og kritiske mangler, navnlig dem, der er blevet forværret af leveringen af forsvarsmateriel til Ukraine.

(3)Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant forelagde den 18. maj 2022 en fælles meddelelse om "analyse af investeringsunderskuddene på forsvarsområdet og vejen frem". I meddelelsen fremhæves det, at der i EU findes finansielle mangler, mangler inden for forsvarsindustrien og kapacitetsmangler på forsvarsområdet.

(4)Et særligt kortsigtet instrument, der er udformet i en ånd af solidaritet, blev angivet som redskab til at tilskynde medlemsstaterne til på frivillig basis at gennemføre fælles indkøb på en samarbejdsbaseret måde for at afhjælpe de mest akutte og kritiske mangler, navnlig dem, der er opstået som følge af den aktuelle russiske aggression.

(5)Et sådant nyt instrument vil bidrage til at styrke fælles indkøb af forsvarsmateriel og gennem den tilhørende EU-finansiering at styrke EU's forsvarsindustrielle kapaciteter.

(6)En styrkelse af den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base bør derfor stå i centrum for disse bestræbelser. Der er fortsat vanskeligheder og mangler, og den europæiske forsvarsindustrielle base er fortsat yderst fragmenteret og mangler tilstrækkelig samarbejdsindsats og interoperable produkter.

(7)Den nuværende situation på markedet for forsvarsmateriel er præget af en øget sikkerhedstrussel og den realistiske udsigt til en højintensiv konflikt, hvorfor medlemsstaterne prompte har forhøjet deres forsvarsbudgetter og sigter mod at foretage ens indkøb. Dette gør, at efterspørgslen overstiger produktionskapaciteten for den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base, som i øjeblikket er indrettet efter forholdene i fredstid.

(8)Der kan således forventes en kraftig prisinflation samt længere forsinkelser i leveringstiden, hvilket potentielt vil kunne skade Unionens og medlemsstaternes sikkerhed. Forsvarsindustrien bliver nødt til at sikre den produktionskapacitet, der er nødvendig for at ekspedere bestillinger, samt at sikre kritiske råmaterialer og delkomponenter. I den forbindelse kan producenterne måske vælge at prioritere større bestillinger, hvilket potentielt vil efterlade de mest sårbare lande i en endnu mere udsat situation, fordi de ikke har den kritiske størrelse og de finansielle midler, der kræves for at kunne afgive en større bestilling.

(9)Der bør desuden gøres en indsats for at sikre, at de øgede udgifter resulterer i et væsentlig styrkelse af den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base. Uden samordning og samarbejde vil de øgede nationale investeringer sandsynligvis forværre fragmenteringen af den europæiske forsvarsindustri.

(10)I lyset af ovennævnte udfordringer og de dermed forbundne strukturforandringer i EU's forsvarsindustri forekommer det nødvendigt at fremskynde tilpasningen af den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base, forbedre dens konkurrenceevne og effektivitet og derved bidrage til at styrke og reformere medlemsstaternes forsvarsindustrielle kapaciteter. Afhjælpningen af forsvarsindustriens mangler bør omfatte en hurtig håndtering af de mest presserende mangler.

(11)Der bør navnlig tilskyndes til fælles investeringer i og indkøb af forsvarsmateriel, idet sådanne samarbejdsforanstaltning vil sikre, at de nødvendige ændringer i EU's forsvarsindustrielle base sker på en samarbejdsbaseret måde, for at undgå yderligere fragmentering af forsvarsindustrien.

(12)I dette øjemed bør der oprettes et kortsigtet instrument med sigte på at øge medlemsstaternes samarbejde i fasen for indkøb af forsvarsmateriel ("instrumentet"). Dette vil tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre samarbejdsforanstaltninger og navnlig, når de foretager indkøb for at afhjælpe de konstaterede mangler, at gøre dette i fællesskab, for derigennem at øge interoperabiliteten og styrke og reformere deres forsvarsindustrielle kapaciteter.

(13)Det kortsigtede instrument burde opveje den kompleksitet og de risici, der er forbundet med sådanne fælles foranstaltninger, og samtidig give mulighed for stordriftsfordele i de foranstaltninger, som medlemsstaterne iværksætter for at styrke og modernisere den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base, og derved øge Unionens kapacitetsmæssige modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed. Tilskyndelse til fælles indkøb vil ligeledes føre til lavere omkostninger til benyttelse, vedligeholdelse og tilbagetrækning af systemerne.

(14)Dette instrument vil bygge på og tage hensyn til det arbejde, der udføres af taskforcen for fælles indkøb af forsvarsmateriel, som blev oprettet af Kommissionen og den højtstående repræsentant/agenturets chef, i overensstemmelse med den fælles meddelelse "Analyse af investeringsunderskuddene på forsvarsområdet og vejen frem" for at samordne behovet for indkøb af forsvarsmateriel på helt kort sigt og inddrage medlemsstaterne og EU's producenter af forsvarsmateriel for at støtte fælles indkøb med henblik på at genopbygge lagre, navnlig i lyset af den støtte, der ydes til Ukraine.

(15)Instrumentet er i overensstemmelse med eksisterende samarbejdsbaserede EU-initiativer på forsvarsområdet såsom i Den Europæiske Forsvarsfond og det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og skaber synergier med andre EU-programmer. Instrumentet er i fuld overensstemmelse med ambitionerne i det strategiske kompas.

(16)Da instrumentet har til formål at øge konkurrenceevnen og effektiviteten i EU's forsvarsindustri for at kunne drage fordel af instrumentet, vil det være nødvendigt at indgå fælles indkøbskontrakter med retlige enheder, der er etableret i Unionen eller i associerede lande, og som ikke kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande eller enheder fra ikkeassocierede tredjelande. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som værende muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes vitale sikkerheds- og forsvarsinteresser skal infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer tilhørende de kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, og som anvendes med henblik på det fælles indkøb, desuden være beliggende på en medlemsstats eller et associeret tredjelands område.

(17)Det bør under visse omstændigheder være muligt at fravige princippet om, at kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, som støttes af instrumentet, ikke kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande eller enheder fra ikkeassocierede tredjelande. I den forbindelse kan en retlig enhed, der er etableret i Unionen eller i et associeret tredjeland, og som kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, deltage som kontrahent og underkontrahent, der er involveret i fælles udbud, såfremt den pågældende retlige enhed opfylder strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser, som fastsat inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), bl.a. med hensyn til styrkelse af den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base.

(18)I tillæg hertil skal fælles udbudsprocedurer og kontrakter også indeholde et krav om, at forsvarsmateriel ikke er underlagt kontrol eller begrænsninger med hensyn til dets anvendelse af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland.

(19)Tilskud under instrumentet kan tage form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, baseret på opnåelse af resultater ved henvisning til arbejdspakker, delmål eller mål for den fælles udbudsprocedure med henblik på at skabe den nødvendige tilskyndelsesvirkning.

(20)Hvis EU-tilskuddet har form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, bør Kommissionen i arbejdsprogrammet fastsætte finansieringsbetingelserne for hver foranstaltning, navnlig a) en beskrivelse af en foranstaltning, der indebærer samarbejde om fælles indkøb med henblik på at dække de mest akutte og kritiske kapacitetsbehov, b) delmål for gennemførelsen af foranstaltningen, c) det omtrentlige forventede omfang af de fælles indkøb og d) det maksimale EU-bidrag, der er til rådighed.

(21)For at skabe tilskyndelsesvirkningen kan størrelsen på Unionens bidrag differentieres på grundlag af faktorer som a) kompleksiteten af det fælles indkøb, for hvilke en del af udbudskontraktens forventede størrelse kan tjene som en foreløbig indikator på baggrund af tidligere erfaringer fra lignende foranstaltninger, b) samarbejdets art, f.eks. i form af fælles benyttelse, oplagring, ejerskab eller vedligeholdelse, som sandsynligvis vil give stærkere interoperabilitet og sende signaler til industrien om langsigtede investeringer, og c) antallet af deltagende medlemsstater eller associerede lande eller inddragelse af yderligere medlemsstater eller associerede lande i eksisterende samarbejdsforanstaltninger.

(22)Medlemsstaterne bør udpege en offentlig indkøber til at forestå de fælles indkøb på deres vegne. Den offentlige indkøber bør være en ordregivende myndighed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret tredjeland, f.eks. EU-organer eller internationale organisationer såsom Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde (OCCAR).

(23)I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes et tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Det finansielle bidrag bør dog ikke dække en periode, der ligger forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå afbrydelser af EU-støtten, som kan være til skade for Unionens interesser, bør det være muligt i finansieringsafgørelsen at fastsætte finansielle bidrag til foranstaltninger, der dækker en periode fra den 24. februar 2022, selv hvis de er blevet påbegyndt, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

Forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ("finansforordningen") finder anvendelse på dette program. Heri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder regler for tilskud.

(25)Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for fonden, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter 2 (interinstitutionel aftale af 16. december 2020), for Europa-Parlamentet og for Rådet under den årlige budgetprocedure.

(26)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 3 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 4 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 5 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 6 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 7 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(27)I henhold til artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU 8 kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for instrumentet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(28)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Genstand

Ved denne forordning oprettes instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb ("instrumentet").

Artikel 2
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"fælles indkøb": et samarbejdsbaseret offentligt udbud, der gennemføres i fællesskab af mindst tre medlemsstater

2)"kontrol udøvet af et ikkeassocieret tredjeland eller af en enhed i et ikkeassocieret tredjeland": evnen til at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed enten direkte eller indirekte gennem en eller flere retlige enheder

3)"ledelsesstruktur": et organ i en retlig enhed, der er udpeget i overensstemmelse med national ret, og i givet fald rapporterer til den administrerende direktør, og som har beføjelse til at fastlægge den retlige enheds strategi, mål og generelle kurs og fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning

4)"enhed i et ikkeassocieret tredjeland": en retlig enhed, der er etableret i et ikkeassocieret tredjeland, eller en retlig enhed, der etableret i Unionen eller i et associeret land, men som har sine ledelsesstrukturer i et ikkeassocieret tredjeland.

5)"offentlig indkøber": en ordregivende myndighed (eksempelvis et EU-organ eller en internationale organisation), der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, og som af mindst tre medlemsstater er udpeget til at forestå fælles indkøb på deres vegne

6)"tredjeland": et land, der ikke er medlem af Unionen.

Artikel 3
Målsætninger

1.Instrumentet har følgende målsætninger:

a)at fremme konkurrenceevnen og effektiviteten i den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) for at skabe en mere modstandsdygtig Union, navnlig ved på en samarbejdsbaseret måde at fremskynde forsvarsindustriens tilpasning til strukturforandringer, bl.a. gennem forøgelse af dens produktionskapacitet

b)at befordre samarbejde om indkøb af forsvarsmateriel mellem de deltagende medlemsstater og derigennem bidrage til solidaritet, interoperabilitet, modvirkning af fortrængningseffekter og fragmentering og mere effektiv udnyttelse af offentlige udgifter.

2.Målsætningerne skal søges opfyldt med fokus på at styrke og udvikle Unionens forsvarsindustrielle base, så de navnlig kan dække de mest akutte og kritiske behov for forsvarsmateriel, navnlig dem, der er blevet konstateret eller forværret af reaktionen på den russiske aggression mod Ukraine, under hensyntagen til arbejdet i taskforcen for fælles indkøb af forsvarsmateriel.

Artikel 4
Finansieringsramme

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af instrumentet for perioden fra denne forordnings ikrafttræden til den 31. december 2024 udgør 500 mio. EUR i løbende priser.

2.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af instrumentet, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

3.Midler, der er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, kan på deres anmodning overføres til instrumentet på de betingelser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ("finansforordningen"). Disse midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.

4.Budgetforpligtelser for aktiviteter, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

Artikel 5
Tredjelande, der er associeret med instrumentet

Instrumentet er åbent for deltagelse af medlemsstater og medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("associerede lande"), i overensstemmelse med betingelserne i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Artikel 6
Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.Instrumentet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

2.EU-finansieringen skal tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at opfylde de mål, der er omhandlet i artikel 3. Det finansielle bidrag fastsættes under hensyntagen til den samarbejdsbaserede karakter af de fælles indkøb plus et passende beløb, som skal skabe den tilskyndelsesvirkning, der er nødvendig for at befordre samarbejdet.

3.Hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af en foranstaltning, kan de finansielle bidrag dække en periode, der ligger forud for datoen for anmodningen om finansiel støtte til den pågældende foranstaltning, forudsat at den ikke er påbegyndt tidligere end den 24. februar 2022.

4.Tilskud, der gennemføres ved direkte forvaltning, tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

Artikel 7
Støtteberettigede foranstaltninger

1.Kun foranstaltninger, der opfylder samtlige følgende kriterier, er støtteberettigede:

a)foranstaltningerne omfatter samarbejde om fælles indkøb af det mest akutte og kritiske forsvarsmateriel mellem støtteberettigede enheder, som opfylder de mål, der er omhandlet i artikel 3

b)foranstaltningerne skal indebære et nyt samarbejde eller en udvidelse af eksisterende samarbejde til at omfatte yderligere medlemsstater eller associerede lande

c)aktionerne gennemføres af et konsortium bestående af mindst tre medlemsstater

d)foranstaltningerne skal opfylde de yderligere betingelser, der er fastsat i artikel 8.

2.Følgende foranstaltninger er ikke støtteberettigede:

a)foranstaltninger, der indebærer fælles indkøb af varer eller tjenesteydelser, som er ulovlige i henhold til gældende folkeret

b)foranstaltninger, der indebærer fælles indkøb af dødbringende automatvåben uden mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutninger angående måludvælgelse og affyringstidspunkt, når der udføres angreb på mennesker.

Artikel 8
Yderligere finansieringsbetingelser

1.Medlemsstaterne eller de associerede tredjelande udpeger en offentlig indkøber til at agere på deres vegne med henblik på det fælles indkøb. Den offentlige indkøber forestår udbudsprocedurerne og indgår de deraf følgende aftaler med kontrahenterne på vegne af de deltagende medlemsstater.

2.De i stk. 1 omhandlede udbudsprocedurer baseres på en aftale, der indgås mellem de deltagende medlemsstater og den offentlige indkøber på de betingelser, der er fastsat i det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 11.

3.Fælles udbudsprocedurer og ‑kontrakter skal omfatte deltagelseskrav for kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb som omhandlet i stk. 4-10.

4.Kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, skal være etableret i og have deres ledelsesstrukturer i Unionen. De må ikke være underlagt kontrol af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland.

5.Uanset stk. 4 kan en retlig enhed, der er etableret i Unionen eller i et associeret tredjeland, og som kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, kun deltage som kontrahent og underkontrahent, der er involveret i fælles indkøb, hvis den stiller garantier, der er godkendt af den medlemsstat eller det associerede tredjeland, hvor kontrahenten er etableret.

6.De deltagende medlemsstater fremsender en meddelelse fra den offentlige indkøber til Kommissionen vedrørende de garantier, der er stillet af en kontrahent eller underkontrahent, som er involveret i fælles indkøb, og som er etableret i Unionen eller et associeret tredjeland og kontrolleres af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland. Garantierne og de dertil knyttede bestemmelser i udbudskontrakten stilles til rådighed for Kommissionen efter anmodning. Garantierne skal give sikkerhed for, at kontrahentens eller underkontrahentens involvering i det fælles indkøb ikke vil være i strid med Unionens eller dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser som fastsat som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU eller målene i artikel 3.

7.Garantierne skal navnlig dokumentere, at der med henblik på fælles udbud er indført foranstaltninger for at sikre:

a)at kontrollen med den kontrahent eller underkontrahent, der er involveret i fælles indkøb, ikke udøves på en måde, der begrænser eller indskrænker dennes mulighed for at ekspedere bestillingen og levere resultater, og

b)at et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland forhindres adgang til følsomme oplysninger, og de ansatte eller andre personer, der er involveret i fælles indkøb, har en national sikkerhedsgodkendelse udstedt af en medlemsstat.

8.Infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer tilhørende de kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, og som anvendes med henblik på det fælles indkøb, skal være beliggende på en medlemsstats eller et associeret tredjelands område. Hvis der ikke umiddelbart findes konkurrencedygtige alternativer i Unionen eller i et associeret tredjeland, kan de kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, anvende deres aktiver, infrastruktur, faciliteter og ressourcer, der befinder sig på eller opbevares uden for medlemsstaternes eller de associerede landes område, forudsat at en sådan anvendelse ikke er i strid med Unionens og medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser og er i overensstemmelse med målene i artikel 3.

9.Fælles udbudsprocedurer og kontrakter skal også indeholde et krav om, at forsvarsmateriellet ikke er underlagt begrænsninger af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland.

10.I denne artikel forstås ved "underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb":

a)underkontrahenter med et direkte kontraktforhold til en kontrahent

b)andre underkontrahenter, som har fået tildelt mindst 10 % af arbejdets andel

c)underkontrahenter, der kan kræve adgang til klassificerede oplysninger for at gennemføre det fælles indkøb.

Artikel 9
Støtteberettigede enheder

Forudsat at de opfylder de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i finansforordningens artikel 197, er følgende enheder berettiget til finansiering:

a)offentlige ordregivende myndigheder eller ordregivere som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 9 og 2014/25/EU 10

b)offentlige myndigheder i associerede tredjelande.

Artikel 10
Tildelingskriterier

Kommissionen evaluerer de indkomne forslag på grundlag af følgende tildelingskriterier:

1.foranstaltningens bidrag til at styrke og udvikle Unionens forsvarsindustrielle base, så den navnlig kan dække de mest akutte og kritiske behov for forsvarsmateriel, jf. artikel 3, bl.a. med hensyn til udbudsprocedurer og leveringstider, genopfyldning af lagre, tilgængelighed og forsyning

2.foranstaltningens bidrag til EDTIB's konkurrenceevne og tilpasning, bl.a. gennem den planlagte forøgelse af dens produktionskapacitet, reservation af produktionskapacitet, omskoling og opkvalificering samt generel modernisering

3.foranstaltningens bidrag til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne eller de associerede lande samt produkternes interoperabilitet

4.antallet af medlemsstater eller associerede lande, der deltager i det fælles indkøb

5.den anslåede størrelse af det fælles indkøb og eventuelle erklæringer fra deltagerne om, at de i fællesskab vil benytte, oplagre, eje eller vedligeholde det indkøbte forsvarsmateriel

6.katalysatoreffekten fra Unionens finansielle støtte gennem påvisning af, hvordan Unionens bidrag kan klare hindringer for fælles indkøb

7.kvaliteten og effektiviteten af planerne for gennemførelse af foranstaltningen.

Artikel 11
Arbejdsprogram

1.Instrumentet gennemføres via et arbejdsprogram, jf. finansforordningens artikel 110.

2.Kommissionen indfører ved hjælp af en gennemførelsesretsakt det i stk. 1 omhandlede arbejdsprogram. Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 14, stk. 3.

3.Arbejdsprogrammet fastsætter den finansielle mindstestørrelse af de fælles indkøbsforanstaltninger og fastsætter det vejledende beløb for finansiel støtte til foranstaltninger, der gennemføres af minimumsantallet af medlemsstater, jf. artikel 7, stk. 1, litra c), samt incitamenter til indkøb af højere værdi og inddragelse af yderligere medlemsstater eller associerede lande.

4.I arbejdsprogrammet fastsættes finansieringsprioriteterne i overensstemmelse med de behov, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2.

Artikel 12
Overvågning og rapportering

1.Kommissionen udarbejder senest den 31. december 2024 en evalueringsrapport om instrumentet og forelægge den for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal evaluere virkningen og effektiviteten af de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til instrumentet.

2.Rapporten baseres på høringer af medlemsstaterne og de vigtigste interessenter og vurderer navnlig fremskridtene i retning af opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 3.

Artikel 13
Information, kommunikation og offentlig omtale

1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende instrumentet og dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til instrumentet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

Artikel 14
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Det Europæiske Forsvarsagentur indbydes til at give sine synspunkter og sin ekspertise til udvalget som observatør. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil indbydes også til at bistå udvalget.

3.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 15
Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb.

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

☑ en ny foranstaltning

en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 11

en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

Instrumentet har følgende målsætninger:

Se vedlagte forslag til retsakt.

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Ikke relevant

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Forventede resultater:

Instrumentet vil bidrage til at styrke og udvikle Unionens forsvarsindustrielle base, så den kan afhjælpe manglerne inden for forsvarsindustrien på de mest akutte og kritiske behov for forsvarsmateriel, navnlig dem, der er blevet konstateret eller forværret af reaktionen på den russiske aggression mod Ukraine.

EU's finansielle bidrag bør bidrage til at realisere en række fælles indkøbsforanstaltningner, som ellers ikke ville blive indledt i betragtning af de risici og den kompleksitet, der er forbundet med fælles indkøb af forsvarsmateriel.

Dette øgede samarbejde forventes at give mere valuta for pengene, øge interoperabiliteten og modvirke, at EU's mest udsatte medlemsstater havner i en umulig situation med hensyn til at erhverve det fornødne materiel, på grund af modstridende krav til forsvarsindustrien, som ikke er indrettet på en sådan stigning i efterspørgslen.

Forventede virkninger:

Et EU-bidrag på 500 mio. EUR vil give medlemsstaterne et passende incitament til at tilskynde dem til at foretage indkøb i fællesskab. Fælles EU-indkøb bør fremover være normen snarere undtagelsen. Desuden vil instrumentet fremme en fleksibel og konkurrencedygtig EDTIB. På længere sigt forventes det, at yderligere investeringer i EDTIB vil give fordele med hensyn til jobskabelse og færdigheder og øge forsyningssikkerheden.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Under hensyntagen til den korte gennemførelsesperiode vil resultaterne og virkningerne af instrumentet blive vurderet gennem en retrospektiv evaluering ved udgangen af programmets gennemførelse.

Kommissionen vil sikre, at de nødvendige indikatorer, der anvendes til overvågning af programgennemførelsen bliver iværksat af den enhed, der har ansvaret for gennemførelsen af programmet. Dette vil omfatte:

— antal gennemførte fælles indkøbsforanstaltninger

— samlet værdi af de gennemførte fælles indkøbsforanstaltninger

— antal medlemsstater, der er involveret som konsortiemedlemmer

— det forhold, at medlemsstaterne har åbnet de eksisterende samarbejdsaktiviteter for nye medlemmer.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Forordningen vil blive gennemført ved direkte forvaltning. Kommissionen skal have ansat de relevante eksperter for effektivt at kunne overvåge gennemførelsen.

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

Selv om samarbejdet indebærer flere åbenlyse fordele (øget interoperabilitet og lavere enheds- og vedligeholdelsesomkostninger), indkøber EU's medlemsstater fortsat overvejende forsvarssystemer i national regi. Dette har ført til et kraftigt fragmenteret marked med nationale industrisiloer og en tilsvarende mangfoldighed af forsvarssystemer af samme art, som ofte ikke er indbyrdes interoperable. Samtidig er den nuværende situation på markedet for forsvarsmateriel præget af en øget sikkerhedstrussel og den realistiske udsigt til en højintensiv konflikt, hvorfor medlemsstaterne prompte har forhøjet deres forsvarsbudgetter og sigter mod at foretage ens indkøb af udstyr. Dette resulterer i en efterspørgsel, der overstiger EDTIB's produktionskapacitet, som i øjeblikket er indrettet efter forholdene i fredstid.

Der kan således forventes en kraftig prisinflation samt længere forsinkelser i leveringstiden, hvilket potentielt vil kunne skade EU-borgernes sikkerhed. Forsvarsindustrien bliver nødt til at sikre den produktionskapacitet, der er nødvendig for at ekspedere bestillinger, samt at sikre kritiske råmaterialer og delkomponenter. I den forbindelse kan producenter af forsvarsmateriel måske vælge at prioritere større bestillinger, hvilket potentielt vil efterlade de mest sårbare lande i en endnu mere udsat situation, idet de mangler den kritiske størrelse og de finansielle midler, der kræves for at kunne afgive en større bestilling. Det er derfor nødvendigt at tilskynde til fælles indkøb, og det vil være fordelagtigt at sikre, at de nationale væbnede styrker opnår bedre betingelser og leveringstider ved at samarbejde i erhvervelsesfasen, mens forsvarsindustrien hurtigere kan tilpasse sig de nuværende markedsstrukturelle forandringer. Hertil kommer, at samarbejde om erhvervelse vil medføre lavere omkostninger til benyttelse, vedligeholdelse og tilbagetrækning af systemerne (disse omkostninger anslås til 55 % af de samlede omkostninger til udstyr).

Den nuværende situation kræver derfor en politisk indgriben på EU-plan for at uddybe det eksisterende samarbejde ved at tilskynde til finansielt samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med indkøb af forsvarsmateriel. En sådan indgriben er til gavn for EU-borgernes sikkerhed og for EDTIB.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Ikke relevant

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Instrumentet vil supplere eksisterende EU-programmer såsom programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri og Den Europæiske Forsvarsfond samt EU's forsvarsinitiativer såsom det permanente strukturerede samarbejde (PESCO). Det vil også skabe synergier med gennemførelsen af det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar og andre EU-programmer.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Ikke relevant

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

☑ Begrænset varighed

–☑ gældende fra 2022 til 31/12/2024

–☑ Finansielle virkninger fra 2022 til 2024 for forpligtelsesbevillinger og fra 2023 til 2027 for betalingsbevillinger.

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 12

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻ i forvaltningsorganerne

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Instrumentet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

I overensstemmelse med artikel 13 i instrumentet udarbejder Kommissionen senest den 31. december 2024 en evalueringsrapport om instrumentet og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal indeholde en evaluering af virkningen og effektiviteten af foranstaltningerne i henhold til instrumentet.

Med henblik herpå vil Kommissionen indføre de nødvendige overvågningsordninger for at sikre, at de relevante data indsamles pålideligt og gnidningsløst.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Kommissionen vil have det overordnede ansvar for gennemførelsen af instrumentet. Kommissionen har navnlig til hensigt at gennemføre instrumentet ved direkte forvaltning. Ved direkte forvaltning præciseres ansvarsområderne (de anvisningsberettigedes gennemførelse), afkortes leveringskæden (kortere tid til tilskud og tid til betaling), undgås interessekonflikter og reduceres gennemførelsesomkostningerne (ingen forvaltningsgebyrer for en bemyndiget enhed). Kommissionen bør fastlægge finansieringsprioriteterne og -betingelserne i kun ét flerårigt arbejdsprogram. Fastlæggelsen af prioriteter bør understøttes af arbejdet i taskforcen for fælles indkøb af forsvarsmateriel. Der bør nedsættes et programudvalg bestående af medlemsstaterne, og Det Europæiske Forsvarsagentur opfordres til at forelægge udvalget sine synspunkter og sin ekspertise som observatør, og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør indbydes til at bistå i udvalget. Kommissionen vedtager det flerårige arbejdsprogram efter udtalelse fra udvalget efter undersøgelsesproceduren.

Finansieringen under instrumentet vil hovedsagelig tage form af tilskud. Det finansielle bidrag fastsættes under hensyntagen til, at de fælles indkøb har karakter af samarbejde, plus et yderligere beløb for at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne om indgåelse af aftaler. Kommissionen kan anvende finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, til at mindske den administrative byrde for støttemodtagerne og fokusere på at opnå de ønskede mål og dermed øge EU-støttens effektivitet og virkningsfuldhed.

Betalingsbetingelserne vil fortsat være de samme som dem, der gælder for EDIDP og Forsvarsfonden, dvs. tre betalinger for hvert tilskud (herunder mindst én forfinansiering). Betalingsoverslaget vil blive udarbejdet på grundlag af støttemodtagerens forslag for at gøre det muligt for modtageren at forvalte udbuddet effektivt og undgå likviditetsproblemer. Kommissionen beholder myndighedsbeføjelserne, når den godkender en betaling, og har navnlig juridisk ret til at reducere betalingen, hvis betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt (f.eks. hvis delmålene ikke er opnået eller resultaterne ikke er klare til tiden).

Den kontrolstrategi, der skal fastlægges i tilskudsaftalen, vil tage udgangspunkt i de beskedne erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med Forsvarsfonden og dens forgængere, programmerne EDIDP og PADR, hvor der blev ydet tilskud gennem forenklede omkostningsløsninger (faste beløb). Kommissionen har navnlig til hensigt at anvende finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, hvor tilskudsbeløbet fastsættes på forhånd på grundlag af opfyldelsen af visse betingelser (herunder omkostningernes støtteberettigelse) og udbetales på grundlag af projektresultater (rapporter), som viser, at de forventede resultater, der er defineret i tilskudsaftalen (tekniske bilag), er opfyldt.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Instrumentet har til formål at støtte samarbejde om indkøb af det mest akutte og kritiske forsvarsmateriel. De største risici, der er identificeret, er følgende: Risici knyttet til tidsplanen: Planlægningsproblemer, forsinkelser i gennemførelsen. Forvaltningsrisiko: Manglende samarbejde mellem medlemsstaterne og/eller den nationale forsvarsindustri, hvilket kan føre til forsinkelser og ineffektiv gennemførelse. Finansiel risiko: Omkostningsstyring, lav absorption (forsinkelser) osv. Tekniske risici: Vanskeligheder i forbindelse med den særlige udvikling. Tekniske problemer. Lavere præstationsniveau. Kommissionen vil derfor gennemføre instrumentet ved direkte forvaltning på grundlag af den ekspertise, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af Den Europæiske Forsvarsfond, udarbejde og vedtage kun ét flerårigt arbejdsprogram, afkorte den tid, det tager at yde tilskud, og anvende finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Programmets budget vil være under direkte forvaltning. På baggrund af Kommissionens erfaringer med forvaltning af tilskud anslås Kommissionens samlede kontrolomkostninger for instrumentet at ville udgøre under 1 % af de dertil knyttede forvaltede midler.

Med hensyn til den eller de forventede fejlprocenter er det målet at holde fejlprocenten under tærsklen på 2 %. Kommissionen mener, at gennemførelsen af programmet under direkte forvaltning med uddannet personale (erfarne medarbejdere, eventuelt rekrutteret fra medlemsstaternes forsvarsministerier) og velbemandede teams, der arbejder under delegerede anvisningsberettigede, følger klare regler og gør passende brug af outputbaserede instrumenter (f.eks. finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger), vil holde fejlprocenten under væsentlighedstærsklen på 2 %.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har beføjelse til at undersøge operationer, der støttes under dette initiativ. Aftaler i medfør af denne forordning, herunder aftaler med internationale organisationer, skal indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol, der gennemføres af Kommissionen eller af en bemyndiget repræsentant for denne, samt om revision, der gennemføres af Den Europæiske Revisionsret, Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) eller OLAF, om nødvendigt ved aflæggelse af kontrolbesøg. Kommissionens tjenestemænd, som har den fornødne sikkerhedsgodkendelse, kan ligeledes aflægge kontrolbesøg.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

·Eksisterende budgetposter (se tabellen under afsnit 3.2)

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer

OB/IOB 13

fra EFTA-lande 14

fra kandidatlande 15

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[XX.YY.YY.YY]

OB/IOB

JA/NEJ

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB	fra EFTA-lande	fra kandidatlande	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
5	13,0106	IOB	JA	NEJ	NEJ	NEJ
5	13,06	Opdelte	JA	NEJ	NEJ	NEJ

3.2.Kilder til finansiering af forslaget

3.2.1.Kilde til finansiering af bevillinger under forslaget

Bidrag fra margener og særlige instrumenter i FFR	2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	I alt
Margener under udgiftsområde 5		83,700	44,900	32,100	1			160,700
Særlige instrumenter i FFR			111,400	227,900				339,300
I alt		83,700	156,300	260,000				500,000

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme					05		Sikkerhed og forsvar — klynge 13 Forsvar
			2021	2022		2023		2024	2025	2026	2027	Efter 2027	I ALT
13.0601 aktionsbevillinger til forsvarsmateriel under STI	Forpligtelser	(1)		83,700		156,300		260,000					500,000
	Betalinger	(2)				72,000		174,000	104,000	72,000	78,000		500,000
13,016 — udgifter til støttefunktioner	Forpligtelser = Betalinger	(3)				p.m.		p.m.					0
Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT — Udgiftsområde 5	Forpligtelser	=1+3		83,700		156,300		260,000					500,000
	Betalinger	=2+3		0		72,000		174,000	104,000	72,000	78,000		500,000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

"Administrationsudgifter"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	Efter 2027	I ALT
Menneskelige ressourcer			0,961	1,831	1,831	1,517	1,517	1,187		8,844
Andre administrationsudgifter			0,047	0,279	0,279	0,067	0,057	0,057		0,786
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)		1,008	2,110	2,110	1,584	1,574	1,244		9,630

i mio. EUR (tre decimaler)

		2021		2022	2023	2024	2025	2026	2027	Efter 2027	I ALT
Bevillinger I ALT under samtlige UDGIFTSOMRÅDER i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser		84,708		158,410	262,110	1,584	1,574	1,244		509,630
	Betalinger		1,008		74,110	176,110	105,584	73,574	79,244	0	509,630

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Regnskabsår	2021	2022		2023		2024		2025		2026		2027		I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer			0,961		1,831		1,831		1,517		1,517		1,187		8,844
Andre administrationsudgifter			0,047		0,279		0,279		0,067		0,057		0,057		0,786
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme			1,008		2,110		2,110		1,584		1,574		1,244		9,630
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter (tidligere BA-poster)
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

I ALT

1,008

2,110

1,584

1,574

1,244

9,630

Administrationsbevillingerne vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen af aktionen, og/eller ved omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Regnskabsår		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) for DG DEFIS
Hovedsædet og Kommissionens repræsentationskontorer			5	10	10	8	8	7
Delegationer
Forskning
• Eksternt personale (i årsværk) - KA, LA, UNE, V og JED for DG DEFIS Udgiftsområde 7
Finansieret over UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	- i hovedsædet		2	3	3	3	3	1
	- i delegationerne
Finansieret over bevillingsrammen for programmet	- i hovedsædet
	- i delegationerne
Forskning
Andet (angives nærmere)
I ALT			7	13	13	11	11	8

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte	Der vil være behov for 5 årsværk (5 AD) til at optimere instrumentet i 2022 og påbegynde de første aktiviteter, 10 årsværk (7 AD og 3 AST) til gennemførelse af aktiviteterne, reduceret til 7 årsværk (5 AD og 2 AST) i 2027 til at sikre vedtagelsen af arbejdsprogrammet, forvaltning af evalueringen og den operationelle overvågning af projekternes gennemførelse.
Eksternt personale	2 årsværk til at påbegynde aktiviteterne (2 UNE), øget til 3 årsværk (1 KA og 2 UNE), reduceret til 1 årsværk i 2027 (1 KA) til at sikre den operationelle og retlige overvågning af projekternes gennemførelsen.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

–◻ kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–☑ kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

Margen under udgiftsområde 5. Se afsnit 3.2. for nærmere detaljer.

–◻ kræver en revision af FFR

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.

3.2.6.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

–☑ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	2023	2024	2025	2026	2027	I alt

Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–☑ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 16
		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6.)
Artikel …

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

[…]

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

[…]

(1) EUT C af , s. .

(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(4) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(5) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 15,11 af 15.11.1996, s. 2).

(6) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(8) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (associeringsafgørelse) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(11) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(12) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx

(13) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(14) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(15) Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(16) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

Choose the experimental features you want to try