EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52022PC0296
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Council Regulation (EC) No 1217/2009 as regards conversion of the Farm Accountancy Data Network into a Farm Sustainability Data Network
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed
COM/2022/296 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.6.2022
COM(2022) 296 final
2022/0192(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed
{SWD(2022) 166 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Basisretsakten for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB) (Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009) skal ændres som anført i Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" og den tilhørende handlingsplan. Kommissionen meddelte heri, at den har til hensigt at omdanne Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB) til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed (Farm Sustainability Data Network (FSDN)).
Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring er en enestående kilde til mikroøkonomiske og regnskabsmæssige data, der hvert år indkommer fra mere end 80 000 bedrifter i Unionen. Med informationsnettet har siden 1965 været muligt at vurdere bedrifternes økonomiske og finansielle situation. Kommissionen leverer den harmoniserede metode og det fælles spørgeskema, og medlemsstaterne indsamler, kontrollerer og indsender dataene. Informationsnettet om landbrugsbedrifters bæredygtighed vil tilføje en miljømæssig og social dimension.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Data og oplysninger på bedriftsniveau skal være pålidelige og af høj kvalitet for at sætte politiske beslutningstagere, landbrugere og andre relevante interessenter i stand til at træffe passende evidensbaserede beslutninger.
INLB har været anset for et effektivt og hensigtsmæssigt redskab til indsamling af yderligere miljømæssige og sociale variabler på bedriftsniveau ud over de økonomiske og indtægtsrelaterede variabler, der i øjeblikket indsamles.
På EU-plan indsamles der visse data på bedriftsniveau, hvad angår indsatsbehovene for den fælles landbrugspolitik, f.eks.:
(1)Formålet med de integrerede landbrugsstatistikker 1 er at tilvejebringe sammenlignelige data om EU's landbrugsbedrifter. Der indsamles data fra alle landbrugsbedrifter hvert tiende år (tællingsdata) og via mellemliggende stikprøveundersøgelser hvert tredje eller fjerde år. Medlemsstaterne indsamler oplysninger fra de enkelte landbrugsbedrifter, og dataene indberettes til Eurostat. De indsamlede oplysninger omfatter: arealanvendelse, antallet af husdyr, udvikling af landdistrikter, forvaltning og forbrug af arbejdskraft i landbruget (herunder alder, køn og forhold til indehaveren af landbrugsbedriften). De aggregerede resultater fremlægges offentligt. Der er kun begrænset adgang til individuelle data på bedriftsniveau. De integrerede landbrugsstatistikker danner grundlag for ekstrapolering af data fra Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring.
(2)Den fælles landbrugspolitiks integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) 2 er oprettet med henblik på forvaltning og kontrol af betalinger til landbrugerne. Systemet anvendes for alle indkomststøtteordninger (såvel de obligatoriske som de frivillige) samt for visse former for støtte til udvikling af landdistrikterne, som ydes på basis af landbrugerens antal hektar eller dyr. IFKS-databasen omfatter bl.a. følgende oplysninger: identifikation af alle landbrugsarealer i Unionen (markidentifikationssystemet LPIS), en elektronisk database over dyr i lande i Unionen, hvor der anvendes dyrebaserede støtteordninger 3 .
(3)I Kommissionens kommende gennemførelsesforordning 4 fastsættes det, at visse individuelle data på bedriftsniveau indsamles på EU-plan med henblik på overvågningen og evalueringen af den fælles landbrugspolitik i tillæg til dataene i overvågnings- og evalueringsrammen for den fælles landbrugspolitik, som indsamles på nationalt og undertiden regionalt plan. Medlemsstaterne vil forsyne Kommissionen med visse data om støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik på en harmoniseret måde.
Alle ovennævnte databaser er oprettet med forskellige formål og indsamler ikke fuldstændig de samme data og oplysninger. Der er imidlertid potentiale for en sammenkobling af disse (og andre) databaser med FSDN-dataene. Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og den kommende database for overvågning og evaluering med individuelle data på bedriftsniveau indeholder en veletableret identificering af modtageren af landbrugsstøtte. I den afledte ret for FSDN vil der blive set på, hvorvidt det er muligt sammenkoble data om bedrifter med støttemodtagerens identifikationsnummer for at gøre det muligt at udveksle oplysninger mellem disse databaser — denne sammenkobling kan i praksis vise sig at være kompliceret at etablere, da støttemodtagers identifikationsnummer ikke altid svarer til en (enkelt) bedrift. Derfor planlægger FSDN at indføre et entydigt bedriftsidentifikationsnummer, som f.eks. vil kunne indføres inden for rammerne af de integrerede landbrugsstatistikker og bidrage til at sammenkoble data fra de integrerede landbrugsstatistikker og FSDN-data. Det vil være nødvendigt med tilpasninger (af enten retsakten, systemet eller indsamlingsmetoderne) i forbindelse med hver database med henblik på sammenkobling af databaser. Selv om der inden for rammerne af FSDN gives mulighed for interoperabilitet, skal andre databaser og systemer afspejle det.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Processen vedrørende ændring af direktiv 2009/128/EF 5 (direktivet om bæredygtig byudvikling) pågår i øjeblikket. Kommissionens forslag har bl.a. til formål at indføre elektronisk registrering af visse oplysninger om både anvendelse af pesticider og ikke-kemiske foranstaltninger til beskyttelse af afgrøder foretaget af professionelle brugere (herunder landbrugere). Hvis lovgivningen vedtages, vil disse data i fremtiden kunne danne grundlag for ekstrapolering af FSDN-data om pesticider. Forordningen om datastyring ( COM/2020/767 ) og den foreslåede dataretsakt (lovgivningsproceduren er i gang) kan åbne muligheder, der skal undersøges inden for rammerne af den foreslåede retsakt, navnlig med hensyn til de nye typer dataindsamlingsmetoder og nye datakilder i overensstemmelse med målet om at reducere omkostningerne for landbrugerne og medlemsstaterne.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Artikel 43, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab udgør retsgrundlaget for de bestemmelser, der er nødvendige for at nå målene for den fælles landbrugspolitik.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under Unionens enekompetence.
Informationsnettet om landbrugsbedrifters bæredygtighed (FSDN) vil på grundlag af det allerede etablerede INLB-informationsnet være et nyttigt og effektivt redskab, der sætter Unionen i stand til at bidrage til den fælles landbrugspolitiks mål og stille data om økonomiske, miljømæssige og sociale forhold og oplysninger indsamlet på bedriftsniveau til rådighed for medlemsstaterne og EU. I lighed med INLB vil FSDN skabe en fælles og harmoniseret undersøgelse for at indsamle data på bedriftsniveau og gøre data sammenlignelige på EU-plan.
Forslaget til denne forordning er udarbejdet med henblik på at støtte og begrænse indberetningsbyrden for både medlemsstaterne og landbrugerne og samtidig sikre kvaliteten og sammenligneligheden af FSDN-data på bedriftsniveau.
De vigtigste kriterier for FSDN-data (herunder data om økonomiske, miljømæssige og sociale forhold) er konsekvens og sammenlignelighed. Medlemsstaterne kan ikke opnå den nødvendige konsekvens og sammenlignelighed uden en tydelig europæisk ramme, dvs. EU-lovgivning, der fastsætter fælles definitioner, rapporteringsformater og kvalitetskrav.
Disse mål kan ikke opfyldes fuldt ud af medlemsstaterne hver for sig. Foranstaltningerne vil være mere effektive, hvis de træffes foranstaltninger på EU-plan på grundlag af en EU-retsakt, der sikrer sammenlignelighed af oplysninger og data på de områder af den fælles landbrugspolitik, der er omfattet af den foreslåede retsakt. Selve dataindsamlingen foretages imidlertid bedst af medlemsstaterne.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det vil sikre kvaliteten og sammenligneligheden af økonomiske, miljømæssige og sociale FSDN-data på bedriftsniveau, der indsamles og sammenstilles ved at anvende harmoniserede tilgange på tværs af medlemsstaterne. Det vil ligeledes sikre, at informationsnettet fortsat er relevant og tilpasset til den fælles landbrugspolitiks behov. Sammen med interoperabiliteten vil forordningen gøre indsamlingen og anvendelsen af data på bedriftsniveau mere omkostningseffektiv, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold i medlemsstaternes systemer.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er den foreslåede forordning begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå målet, og går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
•Valg af retsakt
Foreslået retsakt: Forordning.
I lyset af forslagets formål og indhold er en ændring af den eksisterende forordning det mest hensigtsmæssige instrument.
Vigtige EU-politikker som f.eks. den fælles landbrugspolitik beror på sammenlignelige, harmoniserede data af høj kvalitet på bedriftsniveau, som er tilgængelige på EU-niveau Dette kan bedst sikres ved forordninger, der finder umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne, og som ikke først skal indarbejdes i national lovgivning.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Da initiativet er af meget teknisk karakter, er der ikke foretaget en fuldstændig evaluering af INLB-systemet. Der findes imidlertid videnskabelige undersøgelser og forskningsprojekter 6 , som indeholder vurderinger af omkostningerne ved indsamlingen af INLB-data, idet der peges på god praksis i medlemsstaterne, samt vurderinger af omkostningerne ved at udvide INLB's anvendelsesområde til også at omfatte den miljømæssige og den sociale dimension.
•Høringer af interesserede parter
Omdannelsen til informationsnettet om landbrugsbedrifters bæredygtighed førte til forskellige høringsaktiviteter 7 , som var rettet mod de tre vigtigste identificerede interessentgrupper: 1) dataleverandører, 2) dataindsamlere og 3) databrugere 8 .
Efter forskellige høringer af relevante interessenter ser det generelt ud til, at alle interessentgrupper i vid udstrækning går ind for FSDN-initiativet og for at tilføje sociale og miljømæssige aspekter til de økonomiske data, der indsamles i INLB. Selv om der blev udtrykt stor støtte til indsamling af data på bedriftsniveau i FSDN til at vurdere landbrugets økonomiske bæredygtighed sammen med den miljømæssige og sociale bæredygtighed, mente nogle respondenter, at arbejdsindsatsen i forbindelse med dataindsamlingen skal deles mellem de forskellige brugere, og at den administrative byrde for dataleverandører og dataindsamlere bør begrænses. For at begrænse den administrative byrde for landbrugere og dataindsamlere har Kommissionen indført begrebet "indsamling af data én gang og anvendelse af data flere gange" for bedre dataudveksling mellem forvaltninger, statistikmyndigheder og private organer. Kommissionen sigter også mod at bidrage til startomkostningerne i forbindelse med medlemsstaternes justeringer af omdannelsen til FSDN.
Dataleverandører og dataindsamlere udtrykte bekymring, hvad angår privatlivets fred i forbindelse med de leverede data og landbrugernes eventuelle modvilje mod at dele sådanne oplysninger. Derfor har Kommissionen i sit lovgivningsforslag skærpet reglerne om beskyttelse af personoplysninger.
Dataindsamlerne gav udtryk for deres bekymring over landbrugernes eventuelle manglende vilje til at deltage i dataindsamlingen, at det ville være vanskeligt at finde nye bedrifter, og at de deltagende bedrifter ville springe fra. Kommissionen foreslår og tilskynder i sit FSDN-initiativ til at give tilbagemeldinger til landbrugerne (f.eks. gennem skræddersyet rådgivning, resultat-/benchmarkrapporter) og til at indføre en forpligtelse for landbrugerne til at besvare FSDN-undersøgelsen, som det er tilfældet med de statistiske undersøgelser.
De fleste dataleverandører anførte, at det at modtage økonomisk kompensation for at deltage i indsamling af FSDN-data kunne være udslagsgivende for dem. I sit initiativ foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne får mulighed for at fastsætte forskellige incitamenter for landbrugernes deltagelse i informationsnettet, herunder finansielle bidrag.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Ved udarbejdelsen af forslaget om FSDN blev INLB-komitéens medlemmer og de særlige arbejdsgrupper hørt.
•Konsekvensanalyse
9 Da der er tale om et initiativ af meget teknisk karakter, og der kun er begrænsede politiske valg for Kommissionen, blev en konsekvensanalyse ikke anset for nødvendig. I den konsekvensanalyse, der ledsagede lovgivningsforslagene om den fælles landbrugspolitik i 2018 vedrørende den fælles landbrugspolitik efter 2020, påpegedes behovet for at tilpasse og styrke eksisterende datakilder, så de bedre stemmer overens med den nye politik, samt behovet for at forbedre datakvaliteten, navnlig i forbindelse med indikatorer vedrørende miljøvenligt landbrug, biodiversitet og klima. I konsekvensanalysen blev det også foreslået at udvide INLB's anvendelsesområde for at sikre den bedst mulige repræsentation af markedsorienterede bedrifter. Den præciserede endvidere, at der kan være behov for en revision af variablerne i bedriftsskemaet (også under hensyntagen til anbefalingerne fra FLINT-projektet) og af den måde, hvorpå støttemodtagerne under den fælles landbrugspolitik deltager i INLB-dataindsamlingen.
•Målrettet regulering og forenkling
Hvad angår omdannelsen af INLB til FSDN, blev forenkling og byrdereduktion, sammen med bæredygtighed, betragtet som et centralt element i initiativet. Målet har været at indkredse de områder, hvor dataindsamlingsmetoderne kan forenkles og omkostningerne tilsvarende reduceres.
For det første må det erkendes, at dataindsamlingsmetoderne varierer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat, da de kan vælge den for dem mest hensigtsmæssige metode til indsamling af INLB-data på bedriftsniveau. Desuden er der ingen detaljeret oversigt over de enkelte medlemsstaters dataindsamlingsmetode(r) og ingen detaljeret oversigt over omkostninger og indberetningsbyrde. Derfor blev de seneste undersøgelser og projekter (oversigt herover anført nedenfor) samt relevante resultater af høringsaktiviteterne taget i betragtning med henblik på forenklingen og mindskelsen af indberetningsbyrden. På grundlag heraf foreslås der neden for en række trin for at forenkle og mindske indberetningsbyrden. Det vil dog i sidste ende være op til medlemsstaterne at vælge det eller de mest hensigtsmæssige skridt og dataindsamlingsmetode(r) til indsamling af yderligere miljømæssige og sociale variabler.
1. Undersøgelsen "Cost of and good practices for INLB Data collection" (Omkostninger ved og god praksis for indsamling af INLB-data) blev gennemført og offentliggjort i 2015 10 . Hovedformålet med denne undersøgelse var at undersøge metoder og omkostninger i medlemsstaterne til indsamling af INLB-data under hensyntagen til anvendelsen af data til gavn for de deltagende landbrugere og for en bedre politikudformning. Resultaterne af denne undersøgelse bekræfter, at der ikke findes nogen ensartet metode til indsamling af INLB-data; Medlemsstaterne vælger selv, hvordan de indsamler dataene. Som følge heraf varierer omkostningerne til indsamling af INLB-data meget fra medlemsstat til medlemsstat 11 . I undersøgelsen nævnes tre hovedfaktorer for omkostningsforskelle:
1) Omfanget og størrelsen af INLB-stikprøven (f.eks. indsamler Malta data fra 536 landbrugsbedrifter, Polen derimod fra 12 100 bedrifter)
2) De forskellige metoder, der anvendes til indsamling af INLB-data (f.eks. direkte indsamlet gemmen INLB-forbindelsesorganet eller via private regnskabsselskaber, med hvem der er indgået kontrakt), og
3) Eksterne faktorer såsom forskellige lønniveauer i medlemsstaterne og forskellige gennemsnitlige bedriftsstørrelser inden for INLB's observationsområde.
Valget af dataindsamlingsmetode kan i det mindste til en vis grad opveje højere omkostninger, der også skyldes højere lønniveauer og større bedrifter. Den mest effektive form for dataindsamling med hensyn til offentlige omkostninger er fra eksisterende regnskaber (som er udarbejdet til private omkostninger). Samtidig synes denne metode at være den mindst fleksible. Hvis der ikke foreligger data om miljømæssige og sociale forhold i de eksisterende regnskaber, kan det være nødvendigt at justere eller ændre den dataindsamlingsmetode, der anvendes for FSDN. Endelig påpeges det i undersøgelsen, at tilføjelsen eller fjernelsen af en yderligere variabel ikke har en stor indvirkning på de enkelte variablers andel af de samlede omkostninger til dataindsamling. Når systemrammen er på plads, er der ved de årlige omkostninger for det meste tale om faste omkostninger (i forbindelse med etablering og gennemførelse af undersøgelser, herunder menneskelige ressourcer, uddannelse, IT-system), og specifikke variable omkostninger (f.eks. ajourføring af instrukser, tilføjelse af specifik kode) er lave.
2. Inden for rammerne af FLINT 12 -forskningsprojektet blev der fastlagt indikatorer på bedriftsniveau for at forbedre evalueringen af politikvalget af (blandt andet) krydsoverensstemmelse, bæredygtighed og innovation i den fælles landbrugspolitik. I et pilotnetværk i flere europæiske lande blev indsamlingen af relevante faktorer for disse indikatorer knyttet til INLB. Gennem resultaterne for dette projekt blev det 1) bekræftet, at det INLB-baserede system er et effektivt og egnet redskab til indsamling af yderligere data om miljømæssige og sociale forhold på bedriftsniveau, 2) tilvejebragt et solidt videnskabeligt evidensgrundlag med lister over mulige nye variabler og eksempler på, hvordan data for disse nye variabler indsamles. Der blev også identificeret vanskeligheder ved gennemførelsen 13 og analytiske fordele 14 .
3. Ved undersøgelsen af omkostningerne ved at udvide INLB til FSDN 15 er der tale om en ajourføring af to tidligere beskrevne undersøgelser. Undersøgelsen indeholder en analyse af yderligere omkostninger ved at tilføje "FLINT-data 16 " til det nuværende INLB-datasæt. Der anslås heri, at de gennemsnitlige EU-omkostninger til indsamling af INLB-data beløber sig til 750 EUR pr. bedriftsskema, mens omkostningerne ved at udvide til FSDN (ved at tilføje alle FLINT-data) vil øge omkostningerne til 1 040 EUR pr. bedriftsskema, dvs. en stigning på ca. 40 %. Undersøgelsen bekræftede resultaterne af undersøgelsen fra 2015, hvori der var store forskelle mellem landene med hensyn til de nuværende omkostninger til indsamling af INLB-data samt i de forventede ekstraomkostninger i forbindelse med omdannelsen til FSDN. Undersøgelsen bekræftede også, at visse medlemsstater allerede har indsamlet visse variabler om bæredygtighed, der er planlagt for FSDN, mens andre ikke har og derfor kan stå over for højere omkostninger i starten. De samlede udgifter til dataindsamling er således ikke direkte sammenlignelige mellem medlemsstaterne. De anslåede ændringer i omkostningerne varierer i sidste ende meget, fra lande som Irland (+ 10 %) og Nederlandene (+ 11 %) til Frankrig (+ 124 %) og Malta (+ 225 %) 17 . Det skal dog tilføjes, at der ved denne omkostningsberegning tages højde for tilføjelsen af alle de 70 variabler, der er angivet i FLINT-projektet, mens den foreslåede omdannelse til FSDN ikke har til formål at tilføje så mange som 70 nye variabler, og tilføjelsen af variabler vil ske progressivt med tiden. For det første vil udvidelsen til FSDN ske gradvist. For det andet vil der i forbindelse med udvidelsen ifølge det oprindelige skøn blive taget højde for et interval fra 5 til 25 nye variabler, som skal vurderes yderligere med den igangværende analyse af det pilotprojekt, der er beskrevet i punkt 4 nedenfor, og også i betragtning af udviklingen i den retlige ramme efter fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien. Desuden tages der i undersøgelsen ikke hensyn til fordelene ved forenklingsprocessen samt de indbyrdes sammenkoblinger og datadeling med andre databaser. Som følge heraf forventes omkostningerne ved udvidelsen til FSDN at være betydeligt lavere end i ovennævnte undersøgelse.
4. Et igangværende pilotprojekt 18 vil gennemføre analyser og give detaljerede oplysninger om bæredygtighedsvariabler og deres datakilder for hver medlemsstat. Som allerede anført beslutter hver medlemsstat selv, hvilken metoder der anvendes til dataindsamlingen. Derfor vil der inden for rammerne af dette pilotprojekt blive givet en vurdering af de(n) dataindsamlingsmetode(r), der anvendes til indsamling af data om bæredygtighed for hver medlemsstat, og vise, hvordan de er (eller kan blive) knyttet til INLB-dataindsamlingssystemet. I resultatet vil situationen i hver medlemsstat blive beskrevet, ligesom der vil blive givet et rimeligt skøn over den administrative byrde og de omkostninger, der er forbundet med deres dataindsamling 19 . Disse resultater vil derefter indgå direkte i arbejdet med FSDN's afledte ret.
FSDN-forslaget har til formål at reducere omkostningerne og den administrative byrde for landbrugerne og medlemsstaterne på lang sigt. På grundlag af de fremkomne resultater og analyserne tages der hensyn til følgende elementer i forslaget:
(1)Der bygges på et solidt fundament. Indsamlingen af data om bæredygtighed, uanset om det sker inden for eller uden for rammerne af INLB, vil medføre omkostninger. Anvendelse af det allerede veletablerede INLB-system og dets informationsnet er et mere omkostningseffektivt valg, når det gælder indsamling af yderligere data om miljømæssige og sociale forhold på bedriftsniveau til at vurdere EU-landbrugspolitikken, i stedet for at oprette en ny særskilt og yderligere database. INLB-dataene om økonomiske forhold er et krav i henhold til EU-landbrugspolitikken. Derfor vil der fortsat være omkostninger og administrative byrder forbundet med at opretholde og forbedre INLB. Desuden er der en risiko for at et rent økonomisk INLB ville have mindre betydning.
(2)Ændringer over tid. Omdannelsen til FSDN er en proces, som kommer til at tage tid. Selv om det anslås, at 2025 er det første år med indsamling af nye data, vil antallet af nye variabler i første omgang blive begrænset. Ifølge det oprindelige skøn vil antallet af nye variabler ligge et sted mellem 5 og 25.
(3)Interoperabilitet hjælper. FSDN vil tilskynde til videreanvendelse af allerede tilgængelige data i andre databaser og kilder (f.eks. sammenkoblinger til IFKS og andre relevante databaser i de nationale statistiske kontorer). På længere sigt vil dette mindske omkostningerne ved indsamling af data for medlemsstaterne og samtidig mindske landbrugernes indberetningsbyrde (dvs. indsamling af bedriftsdata én gang og anvendelse af dem flere gange).
(4)Anvendelse af moderne og digitale dataindsamlingsmetoder. FSDN vil fremme brugen af alternative, moderne og digitale værktøjer til indsamling af data. Af gennemgangen i forbindelse med forenklingen og moderniseringen af INLB er det fremgået, at omkostningerne og indberetningsbyrden på visse områder kan reduceres ved hjælp af moderne værktøjer (f.eks. i forbindelse med geolokalisering). Desuden kan fjernindsamling af data (f.eks. ved brug af satellitter, sensorer til måling) og sammenkædning af dem med andre tilgængelige administrative data reducere omkostningerne og den byrden for såvel medlemsstaterne som landbrugerne (f.eks. gennem omkostningsbesparelse, da der vil være mindre behov for kontakt med landbrugerne, genanvendelse af allerede tilgængelig information). Når den afledte ret revideres, vil der blive udførte yderligere detaljerede arbejde.
(5)Valg af årlig eller periodisk indsamling. Inden for rammerne af FSDN-initiativet vil der blive skelnet mellem en årlig og en periodisk dataindsamling (med nogle års mellemrum), da der muligvis er visse variabler, det ikke er nødvendigt at indsamle hvert år. Derfor vil der med denne tillgang bliver sparet nogle omkostninger, og det forventes, at en længere tidsperiode for de periodiske indsamlinger vil bidrage til en bedre planlægning af disse dataindsamlinger.
(6)Finansiel støtte til medlemsstaterne og landbrugerne. Der bidrages allerede fra EU-budgettet til indsamlingen af INLB-data gennem Unionens faste godtgørelse. Hvad angår FSDN, er det for at hjælpe medlemsstaterne med at dække startomkostningerne ved omdannelsen meningen, at EU-budgettet bidrager finansielt til etableringen og moderniseringen af medlemsstaternes systemer. Med henblik på at tilskynde landbrugerne til at deltage i informationsnettet vil medlemsstaterne desuden få lov til at betale landbrugerne for leveringen af data. Samtidig vil FSDN afspejle de statistiske regler, hvor en landbruger er forpligtet til at besvare en undersøgelse.
Sammenfattende viser ovennævnte vurdering, at omdannelsen til FSDN vil medføre yderligere omkostninger og en vis byrde 20 , hovedsagelig for medlemsstaterne, på kort sigt. Disse knytter sig hovedsagelig til den indledende fase af omdannelsesprocessen, hvor der i nogle medlemsstater kan være behov for visse ændringer af dataindsamlingsmetoderne og/eller IT-tilpasninger. På længere sigt vurderes det imidlertid, at omkostningerne og byrden vil falde for såvel medlemsstaterne som landbrugerne.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget styrker beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med skærpelsen af reglerne om beskyttelse af personoplysninger og forbedrer dermed overholdelsen af artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
I artikel 19 i forordning (EF) nr. 1217/2009 anføres det, at EU-budgettet dækker Kommissionens IT-omkostninger samt det årlige bidrag (Unionens faste godtgørelse), der dækker en del af omkostningerne ved medlemsstaternes dataindsamling. Det bemærkes, at Unionens faste godtgørelse er steget en anelse i løbet af de seneste 12 år 21 . Denne stigning dækker imidlertid ikke fuldstændig inflationen i nævnte periode. Det blev desuden vurderet, at EU's bidrag kun dækker op til 30 % af medlemsstaternes dataindsamlingsomkostninger 22 .
Hvad angår EU-budgettet, har FSDN-forslaget til formål at udvide og ændre det nuværende anvendelsesområde gennem følgende:
(1)Særskilte budgetter for regelmæssige og særlige undersøgelser,
(2)Mulighed for at finansiere oprettelsen og moderniseringen af medlemsstaternes FSDN-dataindsamlingssystemer og justeringerne af deres IT-systemer
(3)Tilskyndelse til landbrugsbedrifternes deltagelse ved at give medlemsstaterne mulighed for en anden fordeling af gebyrer i forhold til bedriftens standardproduktionsværdi
(4)Mulighed for medlemsstaterne for at fastsætte incitamenter for landbrugernes deltagelse i informationsnettet ved f.eks. at yde et finansielt bidrag til landbrugerne.
I alt beløber EU-midlerne for 2022 til INLB sig til 16,7 mio. EUR. FSDN-budgettet forventes at blive forhøjet for at dække omkostningerne ved ovennævnte udvidelser af anvendelsesområdet. Da det endelige beløb imidlertid i vid udstrækning afhænger af udformningen og detaljerne i den afledte ret, er det ikke muligt at fastsætte det nøjagtige beløb på nuværende tidspunkt.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Den foreslåede forordning forventes at blive vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet så hurtigt som muligt, og Kommissionen forventes at vedtage gennemførelsesforanstaltningerne kort tid efter. Forordningen vil finde direkte anvendelse i alle medlemsstater, uden at der er behov for en gennemførelsesplan.
Medlemsstaterne skal indberette data til Kommissionen fra 2026 (for regnskabsåret 2025).
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Den foreslåede ændring finder anvendelse på artikel 1, 2, 3, 4, 5, 5a, 5b, 6, 7, 8, 16, 17, 19 og 19a i forordning (EU) nr. 1217/2009 med henblik på at omdanne INLB til FSDN ved at udvide dataindsamlingen til ud over den økonomiske dimension også at omfatte den miljømæssige dimension og den sociale dimension, ved at forenkle og modernisere det nuværende datasæt: ved at tilskynde landbrugerne til at deltage i informationsnettet, og ved at hjælpe medlemsstaterne med dataindsamlingsprocessen (f.eks. sammenkobling med andre relevante databaser og ved at bidrage til omdannelsesprocessen).
2022/0192 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 23 ,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 24 ,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Udviklingen af Unionens landbrugssektor og af den fælles landbrugspolitik kræver objektive og relevante oplysninger om resultaterne og bæredygtigheden for Unionens landbrugsbedrifter. Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB) blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 25 .
(2)I Kommissionens konsekvensanalyse fra 2018, der ledsagede lovgivningsforslag om den fælles landbrugspolitik efter 2020 26 , blev der peget på behovet for at forbedre indsamlingen af data på bedriftsniveau.
(3)I Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" ("fra jord til bord-strategien") meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at omdanne Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring (INLB) til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed (Farm Sustainability Data Network (FSDN)) med henblik på at indsamle data om bæredygtighed på bedriftsniveau. Omdannelsen vil også bidrage til en forbedring af rådgivningstjenesterne for landbrugerne og benchmarkingen af bedrifternes resultater.
(4)Landbrugsbedrifternes bæredygtighed vurderes inden for rammerne af FN's mål for bæredygtig udvikling ud fra tre hovedaspekter: det økonomiske, det miljømæssige og det sociale aspekt. Der indsamles i øjeblikket primært data for at vurdere landbrugsbedrifternes økonomiske aspekter, men der er behov for at vurdere bedriftens overordnede bæredygtighed, herunder miljødata vedrørende jord, luft, vand og biodiversitet samt data, der vedrører landbrugets sociale dimension. Omdannelsen til FSDN vil gøre det muligt at benchmarke bedrifternes resultater i forhold til regionale, nationale og sektorspecifikke gennemsnit. Hvad angår regnskabsmæssige data, er landbrugsbedrifternes regnskaber den vigtigste kilde for enhver konstatering af landbrugsbedrifters indkomst og til undersøgelse af deres driftsøkonomiske forhold. De indsamlede oplysninger kan også anvendes til at yde individuel rådgivning og tilbagemelding til landbrugere med det formål at forbedre landbrugsbedrifternes bæredygtighed.
(5)Disse mål kan kun nås ved hjælp af et EU-dækkende informationsnet om indsamling af data om landbrugsbedrifters bæredygtighed (herefter benævnt "informationsnettet"), som baseres på de dataindsamlere, der findes i hver medlemsstat, og som de berørte parter anses for troværdige. Medlemsstaterne eller de ansvarlige nationale myndigheder bør bestræbe sig på så vidt som muligt at modernisere dataindsamlingsmetoderne. For at mindske indberetningsbyrden for landbrugerne og dataindsamlerne med henblik på at undgå overlapning af dataanmodninger og for at udvide FSDN-datasættet bør princippet om at indsamle data én gang og genanvende dem flere gange anvendes. Der vil blive taget hensyn til direktivet om åbne data 27 . Brugen af digitale løsninger bør fremmes, herunder genanvendelse af data og datadeling med andre kilder. Det bør fastsættes, at det system, der udelukkende er baseret på landbrugsregnskabskontorer, kan udvides med henblik på indsamling af miljømæssige og sociale variabler, og at indsamlingen af data kan baseres på både regelmæssige og særlige undersøgelser afhængigt af informationsbehovene.
(6)For så vidt angår det undersøgelsesområde, der er fastsat i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1217/2009, opretholdes hovedkriterierne for de regnskabsmæssige datas repræsentativitet og udvælgelseskriterierne for regelmæssige undersøgelser, samtidig med at der tilføjes yderligere oplysninger om de øvrige aspekter af bæredygtighed, og der tages hensyn til, at den deraf følgende undersøgelse muligvis ikke er repræsentativ med hensyn til miljømæssige eller sociale variabler. Afhængigt af behovet for at indsamle oplysninger kan der tilrettelægges særlige undersøgelser med forskellige udvælgelseskriterier og -hyppighed, herunder ad hoc-undersøgelser eller periodiske undersøgelser (med nogle års mellemrum).
(7)Når medlemsstaterne indberetter data for den regnskabsførende bedrift på EU-plan, bør de angive et bedriftsidentifikationsnummer, der gør det muligt at identificere den enkelte bedrift og dermed sikre udveksling af data på EU-plan. En sådan udveksling af oplysninger har til formål at øge kapaciteten til at analysere bæredygtighedsspørgsmål.
(8)Hvis Kommissionen eller forbindelsesorganerne udveksler personoplysninger, er det yderst vigtigt at garantere databeskyttelsen og give landbrugerne, både fysiske og juridiske personer, sikkerhed for, at deres data og alle andre personlige oplysninger, der er indhentet i medfør af denne forordning, anonymiseres eller pseudonymiseres for at undgå, at de identificeres.
(9)Oplysningerne bør indsamles på medlemsstatsniveau og bør pseudonymiseres med identifikationsnummeret. Kun data, der er pseudonymiseret, bør overføres til Kommissionen. Det bør fastsættes, at adgang til disse data kun kan gives til de kompetente myndigheder i særlige tilfælde og i overensstemmelse med folkeretten, EU-retten og national ret. De procedurer, der skal følges, og de betingelser, der skal opfyldes for at få adgang til data i overensstemmelse med nødvendigheds- og proportionalitetskravene, bør fastlægges i folkeretten, EU-retten, navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og national ret.
(10)Der bør træffes alle nødvendige foranstaltninger for at undgå afanonymisering og afpseudonymisering, men det kan forekomme, at data eventuelt videregives på grund af yderligere forskning og videregivelse af oplysninger uden for Kommissionens kontrol. I sådanne tilfælde bør data betragtes som personoplysninger, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 28 og (EU) 2018/1725 29 bør finde anvendelse. Der indsamles data om landbrugsbedrifter, uafhængigt af om de ejes af fysiske eller juridiske personer. Derfor bør databeskyttelsesgarantierne udvides til også at omfatte juridiske personer. Desuden bør principperne i forordning (EF) nr. 223/2009 30 overholdes, da der er tale om udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker.
(11)For at sikre databeskyttelsen bør der fastsættes nærmere regler for dataforvaltning. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der supplerer de ikkevæsentlige elementer i forordning (EF) nr. 1217/2009, med henblik på deri at medtage reglerne om dataforvaltningsprocessen, navnlig bedriftsidentifikationsnummeret, datalagring, datakvalitet og -validering, anvendelse af data, adgang til og overførsel af primære data, behandling af primære data, kombination af data med andre datakilder, procedure til sikring af tilgængeligheden af detaljerede og aggregerede data, kompatible datalagrings- og udvekslingssystemer, behandling af afslag på levering af data, forpligtelser for slutbrugere af videnskabelige data og andre interesseparter.
(12)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1217/2009 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om den specifikke forvaltning af regelmæssige og særlige undersøgelser samt vedrørende specifikke databeskyttelsesregler.
(13)På grund af det udvidede anvendelsesområde for FSDN skal budgetreglerne tilpasses, herunder med henblik på en differentieret forvaltning vedrørende regelmæssige og særlige undersøgelser. Unionens budget bør finansiere oprettelsen og moderniseringen af medlemsstaternes systemer for at bringe dem i overensstemmelse med det reviderede anvendelsesområde for og forvaltningen af FSDN. Medlemsstaterne kan fastsætte en tildeling, der er relateret til værdien af landbrugsbedriftens standard output. Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte incitamenter for landbrugerne til at deltage i informationsnettet, herunder i form af finansielle bidrag, tilbagemeldinger om bedrifternes resultater med fokus på forbedring af bæredygtige landbrugsmetoder eller målrettet rådgivning baseret på oplysninger fra FSDN.
(14)I betragtning af at nogle medlemsstater har problemer med at få landbrugerne til at deltage i informationsnettet, har nogle af dem allerede medtaget INLB-systemet i de nationale statistikker, hvorved landbrugerne forpligtes til at fremlægge de ønskede oplysninger. De landbrugere, der udvælges som regnskabsførende bedrifter, skal fremlægge dataene; det bør være muligt for medlemsstaterne at vedtage nationale regler for at håndtere tilfælde, hvor regnskabsførende bedrifter ikke opfylder en sådan forpligtelse.
(15)Navnet på Komitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring bør ændres for at afspejle ændringerne i den gældende forordning. Den nuværende komité bør dog fortsat bestå med de samme funktioner og tilpasse sig informationsnettets anvendelsesområde.
16) Forordning (EF) nr. 1217/2009 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1217/2009 foretages følgende ændringer:
1) Titlen på forordningen affattes således:
"Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 af 30. november 2009 om oprettelse af et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed i Unionen"
2) Titlen på kapitel I affattes således:
"OPRETTELSE AF ET EU-INFORMATIONSNET OM LANDBRUGSBEDRIFTERS BÆREDYGTIGHED"
3) Artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
1. Der oprettes et EU-informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed ("FSDN" eller "informationsnettet") med henblik på at indsamle data om økonomiske, miljømæssige og sociale forhold på bedriftsniveau.
2. De data, der indhentes i medfør af denne forordning, skal bidrage til vurderingen af EU-landbrugets bæredygtighed.
3. FSDN-data gøres offentligt tilgængelige på en måde, der er i overensstemmelse med artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og forordning (EU) 2016/679* og (EU) 2018/1725**.
4. Behandlingen, forvaltningen og anvendelsen af data, der indsamles i medfør af denne forordning, skal, hvor det er relevant, være i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, (EU) 2018/1725 og (EF) nr. 223/2009***."
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164)."
4) Artikel 2 affattes således:
"Artikel 2
Ved anvendelsen af denne forordning forstås ved:
a) "landbruger": den fysiske person, som forestår den løbende og daglige ledelse af en landbrugsbedrift
b) "bedrift": en landbrugsvirksomhed som almindeligvis anvendt i forbindelse med EU-undersøgelser og -tællinger i landbruget
c) "bedriftsgruppe": en gruppe landbrugsbedrifter, der tilhører samme klasse med hensyn til driftsform og økonomisk bedriftsstørrelse som fastsat i EU-klassifikationen af landbrugsbedrifter, jf. definitionen i artikel 5b
d) "bedriftsskema": det spørgeskema, der udfyldes med data om en landbrugsbedrift i henhold til den fælles FSDN-metodologi
e) "regnskabsførende bedrift": enhver landbrugsbedrift, der indgiver et bedriftsskema med henblik på informationsnettet
f) "område i informationsnettet om landbrugsbedrifters bæredygtighed" eller "FSDN-område": en medlemsstats område eller en del af et sådant område, som er afgrænset med henblik på udvælgelse af regnskabsførende bedrifter
g) "FSDN-data": data om økonomiske, miljømæssige og sociale forhold indsamlet på bedriftsniveau, der stammer fra regnskaber og/eller andre datakilder og systematisk og regelmæssigt indsamles
h) "standard output": bruttoproduktionens standardværdi
i) "personoplysninger": personoplysninger som defineret i forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725, idet beskyttelsen dog udvides til at omfatte legitime interesser for landbrugere, der er juridiske personer
j) "bedriftsidentifikationsnummer": det entydige identifikationsnummer for en individuel bedrift, der anvendes ved behandlingen af oplysninger i henhold til denne forordning
k) "behandling af oplysninger": enhver aktivitet eller række af aktiviteter, der udføres på oplysninger om personer i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1725
l) "primære data": data om enkeltbedrifter, fysiske eller juridiske personer eller enkeltprøver
m) "metadata": data, der giver kvalitative og kvantitative oplysninger om de indsamlede primære data
n) "anonymiserede data": data, der bygger på primære data i en form, hvor det ikke er muligt direkte eller indirekte at identificere fysiske eller juridiske personer
o) "pseudonymiserede data": personoplysninger, der ikke længere kan henføres til en bestemt registreret uden brug af supplerende oplysninger, forudsat at sådanne supplerende oplysninger opbevares separat og er underlagt tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at personoplysningerne ikke henføres til en identificeret eller identificerbar fysisk eller juridisk person
p) "aggregerede data": resultatet af en opsummering af primære data eller detaildata med henblik på specifikke analyseformål."
5) Følgende artikel indsættes:
"Artikel 2a
En fortegnelse over FSDN-områder findes i bilag I."
6) I artikel 3 ændres "INLB" til "FSDN".
7) Overskriften på kapitel II affattes således:
"DATA FOR KONSTATERING AF LANDBRUGSBEDRIFTERS INDKOMSTER OG INDSAMLING AF ANDRE OPLYSNINGER OM BÆREDYGTIGHED"
8) Artikel 4 affattes således:
"Artikel 4
1. Dette kapitel finder anvendelse på indsamling af regnskabsmæssige data og andre data om bæredygtighed. FSDN-data indsamles ved hjælp af regelmæssige og særlige undersøgelser.
2. Den kompetente myndighed for FSDN kan anvende andre datakilder til at indsamle og genanvende data til brug for FSDN-undersøgelserne.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19a med henblik på at supplere nærværende forordning med reglerne om dataforvaltningsprocessen, navnlig bedriftsidentifikationsnummeret, datalagring, datakvalitet og -validering, anvendelse af data, adgang til og overførsel af primære data, behandling af primære data, kombination af data med andre datakilder, proceduren til sikring af tilgængeligheden af detaljerede og aggregerede data, kompatible datalagrings- og udvekslingssystemer, behandling af afslag på levering af data, forpligtelser for slutbrugere af videnskabelige data og andre interesseparter.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse og ajourføring af form og indhold af fælles regelmæssige og særlige undersøgelser samt metoder og krav til genanvendelsen og delingen af data. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19b, stk. 2."
9) Artikel 5 affattes således:
"Artikel 5
1. Undersøgelsesområdet omfatter landbrugsbedrifter, hvis økonomiske størrelse er over eller lig med en grænse udtrykt i euro, svarende til en af undergrænserne for de økonomiske størrelsesklasser i EU- klassifikationen over landbrugsbedrifter som fastlagt i artikel 5b.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19a med henblik på at supplere denne forordning med reglerne om fastsættelse af den grænse, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit.
Kommissionen vedtager på grundlag af data fra medlemsstaterne gennemførelsesretsakter om fastsættelse af den i første afsnit omhandlede grænse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19b, stk. 2.
2. Som regnskabsførende bedrifter kommer de landbrugsbedrifter i betragtning, der
a) er omfattet af det undersøgelsesområde, der er nævnt i stk. 1
b) er repræsentative for undersøgelsesområdet, sammen med de øvrige bedrifter, inden for hvert FSDN-område.
3. En landbrugsbedrift, der kommer i betragtning som regnskabsførende bedrift i planen for udvælgelse af regnskabsførende bedrifter, skal fremlægge de krævede oplysninger.
4. Medlemsstaterne kan vedtage nationale regler for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overholdelse af stk. 3."
10) Artikel 5a ændres således:
a) Stk. 1, første afsnit, affattes således:
"Hver medlemsstat udarbejder en plan for udvælgelsen af regnskabsførende bedrifter, der sikrer, at der opnås et repræsentativt udvalg af undersøgelsesområdet, som omfatter både regelmæssige, og, hvis det er relevant, særlige undersøgelser."
b) I stk. 2 og 3 ændres "INLB" til "FSDN".
11) Artikel 5b, stk. 1, affattes således:
"1. Landbrugsbedrifter klassificeres på en ensartet måde i henhold til EU-klassifikationen af landbrugsbedrifter, såsom deres driftsform, deres økonomiske størrelse og omfanget af andre erhvervsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning dertil.
EU-klassifikationen af landbrugsbedrifter anvendes navnlig med henblik på fremlæggelsen efter driftsform og økonomisk størrelse af de data, der er indsamlet gennem Unionens undersøgelser af landbrugsbedrifters struktur og FSDN."
12) I artikel 6 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
"1. Hver medlemsstat nedsætter et nationalt udvalg for informationsnettet (i det følgende benævnt "det nationale udvalg")."
b) I stk. 4 ændres "INLB" til "FSDN"
13) Artikel 7, stk. 1, affattes således:
"1. Hver medlemsstat udpeger et forbindelsesorgan, der har til opgave:
a) at informere det nationale udvalg, de regionale udvalg og dataindsamlerne såsom regnskabskontorerne om de gældende reguleringsmæssige rammer og at sikre korrekt gennemførelse heraf
b) at udarbejde planen for udvælgelse af regnskabsførende bedrifter, at forelægge den for det nationale udvalg til godkendelse og herefter at fremsende den til Kommissionen
c) at udarbejde
i) listen over regnskabsførende bedrifter
ii) hvis det er relevant, listen over de dataindsamlere, der har påtaget sig og er i stand til at udfylde bedriftsskemaerne
d) at udfærdige de bedriftsskemaer, som dataindsamlerne har fremsendt, herunder fra data indsamlet fra andre datakilder
e) at kontrollere, at bedriftsskemaerne er korrekt udfyldt
f) at videresende de behørigt udfyldte bedriftsskemaer til Kommissionen i det ønskede format og inden for den fastsatte frist
g) at tilsende det nationale udvalg, de regionale udvalg og dataindsamlerne de anmodninger om oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, og at videresende Kommissionen svarene herpå
h) at stille de opnåede resultater til rådighed for rådgivning og tilbagemelding til landbrugerne om deres resultater i henseende til bæredygtighed."
14) Artikel 8 affattes således:
"Artikel 8
1. For hver regnskabsførende bedrift udfærdiges der et selvstændigt bedriftsskema, og bedriften identificeres ved hjælp af et bedriftsidentifikationsnummer.
2. Det behørigt udfyldte bedriftsskema skal indeholde de data, som gør det muligt:
a) at karakterisere den regnskabsførende bedrift ved hjælp af dens vigtigste produktionsfaktorer
b) at vurdere den regnskabsførende bedrifts forskellige former for indkomst
c) at vurdere bedriftens økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed
d) at kontrollere oplysningernes rigtighed ved kontrol på stedet.
3. Dataene på bedriftsskemaet skal vedrøre en enkelt landbrugsbedrift og et enkelt indberetningsår på 12 på hinanden følgende måneder og udelukkende vedrøre den pågældende landbrugsbedrift. Disse data skal vedrøre landbrugsaktiviteter på selve bedriften og andre erhvervsmæssige aktiviteter i direkte tilknytning til bedriften.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19a med henblik på at supplere denne forordning med reglerne om fastlæggelse af de vigtigste grupper af data, der skal indsamles, og de generelle regler for indsamling af data.
5. For at sikre, at de data, der indsamles ved hjælp af bedriftsskemaerne, er sammenlignelige, uanset hvilke regnskabsførende bedrifter der undersøges, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger formen og layoutet af bedriftsskemaet og metoderne til og fristerne for fremsendelse af data til Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19b, stk. 2."
15) Artikel 16 affattes således:
"Artikel 16
1. Det er ikke tilladt at anvende nogen af de individuelle oplysninger og andre oplysninger, der er opnået ved gennemførelsen af denne forordning, til skattemæssige formål.
2. Anonymiserede eller pseudonymiserede individuelle data kan deles af Kommissionen eller af forbindelsesorganer til de formål, der er fastsat i artikel 1, forudsat at identifikation af fysiske eller juridiske personer undgås."
16) Artikel 17, stk. 1, affattes således:
"1. Det nationale udvalg, de regionale udvalg, forbindelsesorganet og dataindsamlerne skal hver især meddele Kommissionen alle oplysninger, som denne måtte anmode om vedrørende udførelsen af deres opgaver, i forbindelse med denne forordning.
Disse anmodninger om oplysninger rettet til det nationale udvalg, de regionale udvalg eller til dataindsamlerne og de pågældende besvarelser fremsendes skriftligt gennem forbindelsesorganet.
17) Artikel 19 affattes således:
"Artikel 19
1. De bevillinger, der skal opføres på Unionens almindelige budget i den afdeling, der vedrører Kommissionen, dækker:
a) for regelmæssige undersøgelser: en fast godtgørelse, som skal betales til medlemsstaterne for indlevering af behørigt udfyldte bedriftsskemaer inden for den fastsatte frist op til det højeste antal regnskabsførende bedrifter som fastsat i overensstemmelse med artikel 5a, stk. 2. Udgør det samlede antal behørigt udfyldte og indleverede bedriftsskemaer for så vidt angår et FSDN-område eller en medlemsstat mindre end 80 % af antallet af regnskabsførende bedrifter som fastsat for det pågældende FSDN-område eller den pågældende medlemsstat, anvendes en godtgørelse svarende til 50 % af den faste godtgørelse for hvert bedriftsskema fra det pågældende FSDN-område eller den pågældende medlemsstat
b) for særlige undersøgelser: en fast godtgørelse, som skal betales til medlemsstaterne for indlevering af behørigt udfyldte bedriftsskemaer inden for den fastsatte frist op til det højeste antal regnskabsførende bedrifter som fastsat i overensstemmelse med artikel 5a, stk. 2. Udgør det samlede antal behørigt udfyldte og indleverede bedriftsskemaer for så vidt angår et FSDN-område eller en medlemsstat mindre end 80 % af antallet af regnskabsførende bedrifter som fastsat for det pågældende FSDN-område eller den pågældende medlemsstat, anvendes en godtgørelse svarende til 50 % af den faste godtgørelse for hvert bedriftsskema fra det pågældende FSDN-område eller den pågældende medlemsstat
c) alle omkostninger ved de datasystemer, som Kommissionen kører med henblik på drift og udvikling af informationsnettet, modtagelse, kontrol, behandling, interoperabilitet og analyse af de regnskabsdata, som medlemsstaterne har indgivet. Disse omkostninger inkluderer eventuelt omkostninger ved formidling af resultaterne af disse aktiviteter såvel som omkostningerne ved undersøgelser og udvikling af andre aspekter ved informationsnettet.
2. Udgifter til oprettelse og drift af det nationale udvalg, de regionale udvalg og forbindelsesorganerne opføres ikke på Unionens almindelige budget.
3. Unionen kan også yde finansielle bidrag fra Unionens almindelige budget til medlemsstaterne til dækning af gennemførelsesomkostningerne i forbindelse med denne forordning, når oprettelsen af systemet til indsamling af yderligere miljømæssige og sociale variabler, herunder uddannelse og interoperabilitet mellem dataindsamlingssystemer, nødvendiggør betydelige tilpasninger af en medlemsstats nationale INLB-dataindsamlingssystem.
4. Den faste godtgørelse, der skal betales til medlemsstaterne, kan helt eller delvis betales til landbrugerne for deres deltagelse i FSDN-undersøgelser. Medlemsstaterne kan fastsætte en specifik fordelingsnøgle, hvor en del af eller det samlede beløb, der udbetales til de deltagende landbrugere, er en funktion af værdien af bedriftens standard output.
5. Medlemsstaterne kan fastlægge og skabe incitamenter for landbrugerne til at deltage i FSDN-undersøgelser.
6. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter til fastlæggelse af de detaljerede procedurer vedrørende den faste godtgørelse, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), og de tilpasninger af dataindsamlingssystemet, der er nævnt i stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19b, stk. 2."
18) Artikel 19a ændres således:
a) Stk. 2 affattes således:
"2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 1, artikel 5a, stk. 1, artikel 5b, stk. 2 og 3, og artikel 8, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode."
b) Stk. 3, affattes således:
"3. Den i artikel 3, artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 1, artikel 5a, stk. 1, artikel 5b, stk. 2 og 3, og artikel 8, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft."
c) Stk. 5 affattes således:
"5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 1, artikel 5a, stk. 1, artikel 5b, stk. 2 og 3, og artikel 8, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. "
19) I artikel 19b:
Stk. 1 affattes således:
"1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt "Komitéen for Informationsnettet om Landbrugsbedrifters Bæredygtighed". Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 31 .
20) Bilag I erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.6.2022
COM(2022) 296 final
BILAG
til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed
{SWD(2022) 166 final}
BILAG
"BILAG I
Fortegnelse over de i artikel 2a omhandlede FSDN-områder
Belgien
1. Vlaanderen
2. Bruxelles — Brussel
3. Wallonie
Bulgarien
1. Северозападен (Severozapaden)
2. Северен централен (Severen tsentralen)
3. Североизточен (Severoiztochen)
4. Югозападен (Yugozapaden)
5. Южен централен (Yuzhen tsentralen)
6. Югоизточен (Yugoiztochen)
Tjekkiet
Udgør ét område
Danmark
Udgør ét område
Tyskland
1. Schleswig-Holstein/Hamburg
2. Niedersachsen
3. Bremen
4. Nordrhein-Westfalen
5. Hessen
6. Rheinland-Pfalz
7. Baden-Württemberg
8. Bayern
9. Saarland
10. Berlin
11. Brandenburg
12. Mecklenburg-Vorpommern
13. Sachsen
14. Sachsen-Anhalt
15. Thüringen
Estland
Udgør ét område
Irland
Udgør ét område
Grækenland
1. Μακεδονία — Θράκη
2. Ήπειρος — Πελοπόννησος — Νήσοι Ιονίου
3. Θεσσαλία
4. Στερεά Ελλάς — Νήσοι Αιγαίου — Κρήτη
Spanien
1. Galicia
2. Asturias
3. Cantabria
4. País Vasco
5. Navarra
6. La Rioja
7. Aragón
8. Cataluña
9. Baleares
10. Castilla-León
11. Madrid
12. Castilla-La Mancha
13. Comunidad Valenciana
14. Murcia
15. Extremadura
16. Andalucía
17. Canarias
Frankrig
1. Île de France
2. Champagne-Ardenne
3. Picardie
4. Haute-Normandie
5. Centre
6. Basse-Normandie
7. Bourgogne
8. Nord-Pas de Calais
9. Lorraine
10. Alsace
11. Franche-Comté
12. Pays de la Loire
13. Bretagne
14. Poitou-Charentes
15. Aquitaine
16. Midi-Pyrénées
17. Limousin
18. Rhône-Alpes
19. Auvergne
20. Languedoc-Roussillon
21. Provence-Alpes-Côte d'Azur
22. Corse
23. Guadeloupe
24. Martinique
25. La Réunion
Kroatien
1. Kontinentalna Hrvatska
2. Jadranska Hrvatska
Italien
1. Piemonte
2. Valle d'Aosta
3. Lombardia
4. Alto Adige
5. Trentino
6. Veneto
7. Friuli — Venezia Giulia
8. Liguria
9. Emilia — Romagna
10. Toscana
11. Umbria
12. Marche
13. Lazio
14. Abruzzo
15. Molise
16. Campania
17. Puglia
18. Basilicata
19. Calabria
20. Sicilia
21. Sardegna
Cypern
Udgør ét område
Letland
Udgør ét område
Litauen
Udgør ét område
Luxembourg
Udgør ét område
Ungarn
1. Észak-Magyarország
2. Dunántúl
3. Alföld
Malta
Udgør ét område
Nederlandene
Udgør ét område
Østrig
Udgør ét område
Polen
1. Pomorze og Mazury
2. Wielkopolska og Śląsk
3. Mazowsze og Podlasie
4. Małopolska og Pogórze
Portugal
1. Norte e Centro
2. Ribatejo-Oeste
3. Alentego e Algarve
4. Açores e Madeira
Rumænien
1. Nord-Est
2. Sud-Est
3. Sud-Muntenia
4. Sud-Vest-Oltenia
5. Vest
6. Nord-Vest
7. Centru
8. București-Ilfov
Slovenien
Udgør ét område
Slovakiet
Udgør ét område
Finland
1. Etelä-Suomi
2. Sisä-Suomi
3. Pohjanmaa
4. Pohjois-Suomi
Sverige
1. Lavlandet i Syd- og Midtsverige
2. Områder med skov og blandede skov- og landbrug i Syd- og Midtsverige
3. Områder i Nordsverige"
