EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.6.2022
COM(2022) 281 final
2022/0178(NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Kroatien
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52022PC0281
Proposal for a COUNCIL REGULATION amending Regulation (EC) No 974/98 as regards the introduction of the euro in Croatia
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Kroatien
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Kroatien
COM/2022/281 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.6.2022
COM(2022) 281 final
2022/0178(NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Kroatien
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
Den 1. juni 2022 offentliggjorde Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse i henhold til artikel 140, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten") om, at Kroatien opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og at Kroatiens dispensation ophæves med virkning fra den 1. januar 2023.
I tilfælde af en positiv afgørelse skal Rådet efterfølgende træffe de øvrige foranstaltninger, som er nødvendige for indførelsen af euroen i Kroatien.
I Rådets forordning (EF) nr. 974/98 om indførelse af euroen 1 fastsættes der regler for den første indførelse af euroen i den første bølge af medlemsstater i euroområdet og i Grækenland 2 . Forordningen er blevet ændret ved:
— forordning (EF) nr. 2169/2005 med henblik på fremtidige udvidelser af euroområdet
— forordning (EF) nr. 1647/2006 for at lade Slovenien være omfattet af euroforordningen (Slovenien indførte euroen pr. 1. januar 2007)
— forordning (EF) nr. 835/2007 for at lade Cypern være omfattet af euroforordningen (Cypern indførte euroen pr. 1. januar 2008)
— forordning (EF) nr. 836/2007 for at lade Malta være omfattet af euroforordningen (Malta indførte euroen pr. 1. januar 2008)
— forordning (EF) nr. 693/2008 for at lade Slovakiet være omfattet af euroforordningen (Slovakiet indførte euroen i januar 2009)
— forordning (EU) nr. 670/2010 for at lade Estland være omfattet af euroforordningen (Estland indførte euroen i januar 2011)
— forordning (EU) nr. 678/2013 for at lade Letland være omfattet af euroforordningen (Letland indførte euroen i januar 2014)
— forordning (EU) nr. 827/2014 for at lade Litauen være omfattet af euroforordningen (Litauen indførte euroen i januar 2015).
For at Kroatien også kan blive omfattet af forordning (EF) nr. 974/98, skal der indsættes en henvisning til denne medlemsstat i nævnte forordning. Dette forslag indeholder de nødvendige ændringer af forordningen.
I Kroatiens nationale plan for overgang til euroen fastsættes det, at "big bang"-scenariet bør finde anvendelse, dvs. at indførelsen af euroen som Kroatiens valuta og indførelsen af eurosedler og -mønter i Kroatien bør falde tidsmæssigt sammen.
2.RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Medlemsstaterne fører regelmæssigt drøftelser om forskellige emner vedrørende deres finanspolitiske udfordringer i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) og i Økofinrådet/Eurogruppen. Dette omfatter uformelle drøftelser om emner, der er af særlig relevans for forberedelsen af en eventuel indtræden i euroområdet (herunder valutakurspolitik). Der finder en dialog sted med forskerverdenen og andre interesserede grupper i forbindelse med konferencer/seminarer og på ad hoc-basis.
Den økonomiske udvikling i euroområdet og i medlemsstaterne vurderes ved hjælp af forskellige procedurer for finanspolitisk koordination og tilsyn (bl.a. traktatens artikel 121) samt i forbindelse med Kommissionens regelmæssige overvågning og analyse af den landespecifikke og områderelaterede udvikling (herunder prognoser, regelmæssige publikationsserier, input til EFC og Økofinrådet/Eurogruppen). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og i tråd med tidligere praksis er der ikke behov for en formel konsekvensanalyse.
3.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
3.1.Retsgrundlag
Retsgrundlaget for forslaget er traktatens artikel 140, stk. 3, der giver mulighed for at træffe de andre foranstaltninger, der er nødvendige for indførelse af euroen i en medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet i medfør af traktatens artikel 140, stk. 2.
Rådet træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, og den berørte medlemsstat på forslag af Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank.
3.2.Nærhed og proportionalitet
Forslaget hører under Unionens enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.
Forslaget går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde dets formål, og er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
3.3.Valg af retsakt
En forordning er det eneste retlige instrument, der kan anvendes til at ændre Rådets forordning (EF) nr. 974/98 om indførelse af euroen.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen konsekvenser for Unionens budget.
5.BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE ARTIKLER
5.1.Artikel 1
I henhold til artikel 1, litra a), og artikel 1a i forordning (EF) nr. 974/98 fremgår de deltagende medlemsstater og datoen for indførelse af euroen, datoen for indførelse af eurosedler og ‑mønter samt i givet fald "udfasningsperioden" af bilaget til forordningen.
I henhold til artikel 1, litra i), i forordning (EF) nr. 974/98 finder en "udfasningsperiode" kun anvendelse på de medlemsstater, hvor datoen for indførelse af euroen og datoen for overgangen til eurosedler og -mønter er den samme. Dette var ikke tilfældet for de elleve medlemsstater, der indførte euroen pr. 1. januar 1999, og heller ikke for Grækenland, som indførte euroen pr. 1. januar 2001.
I Slovenien, Cypern, Malta, Slovakiet, Estland, Letland og Litauen var datoen for indførelse af euroen og datoen for overgangen til eurosedler og –mønter den samme (1. januar 2007 for Slovenien, 1. januar 2008 for Cypern og Malta, 1. januar 2009 for Slovakiet, 1. januar 2011 for Estland, 1. januar 2014 for Letland og 1. januar 2015 for Litauen), men disse lande har valgt ikke at have en "udfasningsperiode".
Ligeledes Kroatien har i sin nationale plan for overgang til euro fastsat samme dato for indførelsen af euroen og for indførelsen af eurosedler og -mønter (1. januar 2023) og valgt ikke at have en "udfasningsperiode".
Ved denne artikel føjes Kroatien og følgende relevante data for denne medlemsstat til tabellen i bilaget til forordning (EF) nr. 974/98 i den protokollære rækkefølge.
Medlemsstat |
Dato for indførelse af euroen |
Dato for indførelse af eurosedler og -mønter |
Medlemsstat med "udfasningsperiode" |
"Kroatien |
1. januar 2023 |
1. januar 2023 |
Nej" |
5.2.Artikel 2
Ved denne artikel fastsættes forordningens ikrafttrædelsesdato til den 1. januar 2023, så den får virkning samtidig med Rådets øvrige retsakter vedrørende Kroatiens indførelse af euroen, dvs. på datoen for ophævelsen af Kroatiens dispensation og for ikrafttrædelsen af omregningskursen for den kroatiske kuna.
2022/0178 (NLE)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Kroatien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 140, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98( 3 ) træder euroen i stedet for valutaerne i de medlemsstater, der opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af euroen på det tidspunkt, hvor Fællesskabet indledte tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union.
(2)I henhold til artikel 5 i tiltrædelsesakten af 2012 er Kroatien en medlemsstat med dispensation som defineret i artikel 139, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten").
(3)I henhold til Rådets afgørelse 2022/…/EU af … … 2022 om Kroatiens indførelse af euroen den 1. januar 2023( 4 ) opfylder Kroatien de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og dispensationen til fordel for Kroatien ophæves med virkning fra den 1. januar 2023.
(4)Indførelsen af euroen i Kroatien er betinget af, at de gældende bestemmelser om indførelse af euroen i forordning (EF) nr. 974/98 udvides til at gælde for Kroatien.
(5)Kroatiens nationale plan for overgang til euroen fastsætter, at eurosedler og –mønter bør blive lovligt betalingsmiddel i denne medlemsstat på datoen for indførelse af euroen som dens valuta. Som følge heraf er datoen for indførelse af euroen og datoen for indførelse af eurosedler og –mønter den 1. januar 2023. Ingen "udfasningsperiode" bør finde anvendelse.
(6)Forordning (EF) nr. 974/98 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 974/98 ændres ved, at følgende række indsættes i tabellen mellem oplysningerne for Frankrig og Irland:
"Kroatien |
1. januar 2023 |
1. januar 2023 |
Nej" |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2023.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand