EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52022PC0187
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Regulation (EU) 2018/1727 of the European Parliament and the Council, as regards the collection, preservation and analysis of evidence relating to genocide, crimes against humanity and war crimes at Eurojust
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 for så vidt angår indsamling, opbevaring og analyse af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Eurojust
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 for så vidt angår indsamling, opbevaring og analyse af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Eurojust
COM/2022/187 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.4.2022
COM(2022) 187 final
2022/0130(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 for så vidt angår indsamling, opbevaring og analyse af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Eurojust
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) koordinerer efterforskning og retsforfølgning af grov grænseoverskridende kriminalitet i og uden for Europa. Som Den Europæiske Unions knudepunkt for retligt samarbejde i straffesager støtter Eurojust de nationale efterforsknings- og retsforfølgningsmyndigheder i deres indsats mod grov kriminalitet af den art, som Eurojust har kompetence til beskæftige sig med i medfør af forordning (EU) 2018/1727 ("Eurojustforordningen"). Blandt andet er folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser (også samlet benævnt "folkeretlige kerneforbrydelser") forbrydelser, som Eurojust har kompetence til at beskæftige sig med.
Den 24. februar 2022 indledte Rusland en militær aggression mod Ukraine. Der er rimelig grund til at antage, at der er blevet begået og fortsat begås krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine. Den 2. marts 2022 meddelte anklageren ved Den Internationale Straffedomstol, at man har indledt en undersøgelse af situationen i Ukraine 1 . Anklagemyndigheden i flere medlemsstater og i Ukraine har også indledt en efterforskning af folkeretlige kerneforbrydelser, som støttes og koordineres af Eurojust. Eurojust har den fornødne ekspertise og erfaring til at støtte efterforskning og retsforfølgning af folkeretlige kerneforbrydelser, herunder ved at lette det arbejde, der udføres af de fælles efterforskningshold, såsom dem, der er oprettet af nogle medlemsstater og Ukraine i forbindelse med de aktuelle krigshandlinger. Eurojust samarbejder også med anklageren ved Den Internationale Straffedomstol.
De nationale myndigheder forsøger at skaffe dokumentation for de folkeretlige forbrydelser, der måtte være begået i Ukraine. På grund af de aktuelle krigshandlinger kan bevismateriale ikke opbevares sikkert i Ukraine, hvilket indebærer, at Unionen hurtigst muligt må stille et backup-/oplagringssted til rådighed. For at koordinere medlemsstaternes nuværende indsats for at indsamle bevismateriale er det derfor nødvendigt hurtigt at oprette et centralt system for opbevaring, hvori den dokumentation, der er tilvejebragt af EU-agenturer og -organer samt nationale og internationale myndigheder eller andre parter, såsom civilsamfundsorganisationer, kan lagres. Eurojustforordningen giver adgang til, at Eurojust kan støtte medlemsstaternes indsats for at efterforske og retsforfølge grov kriminalitet, men den giver ikke udtrykkeligt Eurojust mulighed for at indsamle, opbevare og analysere sådant bevismateriale til dette formål.
Eurojust har med henblik på udførelsen af sine opgaver oprettet et sagsforvaltningssystem, der indeholder ikke-personrelaterede oplysninger og de personoplysninger, der er omhandlet i bilag II til Eurojustforordningen. Sagsforvaltningssystemet har hovedsagelig til formål at støtte forvaltningen og koordineringen af efterforskning og retsforfølgning, som Eurojust yder bistand til. I Eurojustforordningen er oprettelsen af sagsforvaltningssystemet begrænset til oprettelse af midlertidige elektroniske sagsmapper, der har til formål at støtte opfølgningen på igangværende sager, og udarbejdelse af en fortegnelse 2 . Behandling af personoplysninger uden for sagsforvaltningssystemet er forbudt 3 . Når Eurojust koordinerer og støtter efterforskning og retsforfølgning, kan agenturet midlertidigt lagre og udveksle bevismateriale i overensstemmelse med reglerne i forordningen.
Kommissionen har allerede foreslået at forbedre Eurojusts sagsforvaltningssystems nuværende struktur for så vidt angår Eurojusts aktiviteter i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger. Den 1. december 2021 vedtog Kommissionen et forslag om at forbedre den måde, hvorpå Eurojusts europæiske terrorbekæmpelsesregister fungerer 4 . En modernisering af sagsforvaltningssystemet og digitalisering af informationsudvekslingen mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og Eurojust indgår i dette forslag.
De seneste begivenheder i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine har yderligere vist, at der er et akut behov for at udvikle Eurojusts eksisterende sagsforvaltningssystem. Opbygningen af Eurojusts nuværende databehandlingssystem gør det ikke muligt for Eurojust at indsamle, opbevare og analysere bevismateriale vedrørende folkeretlige kerneforbrydelser såsom dem, der sandsynligvis begås i Ukraine, på grund af hændelsernes omfang og den enorme mængde af materiale, der skal lagres for at kunne dokumentere sådanne forbrydelser.
Dette forslag har derfor til formål at gøre det muligt for Eurojust at indsamle, opbevare og analysere bevismateriale i forbindelse med folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og dermed forbundne strafbare handlinger og, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, at muliggøre udveksling heraf eller på anden måde stille materialet til rådighed for de kompetente retslige myndigheder, det være sig nationale eller internationale. Indsamling af bevismateriale er ikke ensbetydende med at give Eurojust en aktiv rolle som efterforskningsmyndighed, hvilket ligger uden for Eurojusts beføjelser, men har til formål at sikre, at Eurojust kan modtage og centralt lagre relevant dokumentation fra forskellige kilder. Eurojust kan derved støtte forberedelsen af sager i forbindelse med national og international efterforskning på en mere effektiv måde og yde yderligere støtte til de kompetente retsforfølgende myndigheder. I dette øjemed indeholder nærværende forslag bestemmelser om oprettelse af en automatiseret datahåndterings- og lagringsfacilitet uden for rammerne af sagsforvaltningssystemet. I betragtning af de involverede personoplysningers følsomme karakter skal behandlingen heraf, herunder indsamling, opbevaring, analyse og udveksling, overholde de højeste standarder for databeskyttelse og cybersikkerhed.
Afgørende beviser for folkeretlige kerneforbrydelser er normalt tilgængelige i form af bl.a. lydoptagelser, videoer og fotografier. Satellitbilleder kan også vise sig at være nyttige til at påvise, at der er begået sådanne forbrydelser. Dette forslag har derfor også til formål at udvide de kategorier af oplysninger, som Eurojust lovligt kan behandle, til også at omfatte video- og lydoptagelser samt satellitbilleder og eventuelle relevante fotografier. For at give de nationale og internationale retsmyndigheder mulighed for fuldt ud at drage fordel af den støtte, som Eurojust kan yde i forbindelse med den igangværende efterforskning af folkeretlige kerneforbrydelser i forbindelse med invasionen af Ukraine, er det nødvendigt hurtigst muligt at vedtage de ændringer af Eurojustforordningen, der er genstand for dette forslag.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget bidrager til at nå målet om at sikre EU-borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der træffes passende foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.
Forslaget blev udarbejdet i kølvandet på Ruslands aggression mod Ukraine, da det hurtigt blev klart, at Eurojusts nuværende retlige ramme ville kræve målrettede ændringer for at sætte Eurojust i stand til bedst muligt at opfylde målene om at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem nationale efterforsknings- og retsforfølgningsmyndigheder i forbindelse med folkeretlige kerneforbrydelser, der begås af konfliktens parter.
Forslaget har karakter af en opfølgning på forslaget om ændring af Eurojustforordningen og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår digital udveksling af oplysninger i terrorsager, som blev vedtaget den 1. december 2021. Formålet med begge forslag er at sætte Eurojust i stand til at spille den stærkere rolle, som det er blevet tillagt i Eurojustforordningen, med hensyn til at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale myndigheder, der efterforsker og retsforfølger grov kriminalitet.
De to forslag supplerer hinanden, da de vedrører forskellige former for kriminalitet (folkeretlige kerneforbrydelser og terrorhandlinger) og indeholder forskellige ændringer af opbygningen af Eurojusts databehandlingssystem. Forslaget om et terrorbekæmpelsesregister har til formål at integrere et sådant register bedre i Eurojusts retlige og tekniske rammer, således at Eurojust kan afdække forbindelser mellem samtidig efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger. Formålet med dette forslag er at gøre det muligt for Eurojust at indsamle, opbevare, analysere og, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, udveksle bevismateriale om folkeretlige kerneforbrydelser ved at fastsætte bestemmelser om oprettelse af en automatiseret datahåndterings- og lagringsfacilitet uden for sagsforvaltningssystemet. Forhandlingerne og forslaget om et terrorbekæmpelsesregister skal bringes i overensstemmelse med nærværende forslag.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
EU's reaktion på Ruslands invasion af Ukraine har berørt flere EU-politikker. Unionen har f.eks. hurtigt vedtaget en omfattende og solid pakke af restriktive foranstaltninger. Den er ophørt med at behandle Rusland som mestbegunstigelsesland inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen og har bebudet en nødpakke på næsten 550 mio. EUR til håndtering af de humanitære konsekvenser af invasionen. Alle disse foranstaltninger og dette forslag har til formål at sikre, at Unionen råder over passende redskaber til under fuld overholdelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder at håndtere konsekvenserne af Ruslands militære aggression mod Ukraine (herunder strafferetligt ansvar for folkeretlige kerneforbrydelser begået som led i konflikten). Det endelige mål med alle disse foranstaltninger er at genoprette freden, hvis fremme er det første af EU's mål.
Forslaget er i overensstemmelse med Europols og Eurojusts komplementære roller. Europol støtter og styrker medlemsstaternes kompetente retshåndhævende myndigheders indsats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, mens Eurojust spiller en lignende rolle over for de retslige myndigheder. Europol har ligeledes oprettet projektet: "Analysis Project Core International Crimes". Med oprettelsen af dette analyseprojekt sigter Europol mod at støtte de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, andre parter og organisationer i forebyggelsen og bekæmpelsen af internationale forbrydelser såsom folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, f.eks. ved at analysere oplysninger og efterretninger vedrørende sådanne forbrydelser. Eurojust og Europol vil koordinere og udøve deres samarbejde inden for rammerne af deres respektive beføjelser, herunder ved at ajourføre den operationelle aftale, som de indgik i 2010, for at øge deres effektivitet i forbindelse med bekæmpelsen af de former for grov kriminalitet, som henhører under deres respektive kompetence, og for at undgå overlapning af arbejde og spild af ressourcer.
I forslaget tages der også hensyn til de gældende EU-retlige regler om databeskyttelse, idet disse regler overholdes fuldt ud.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 85 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Artikel 85 i TEUF er retsgrundlaget for Eurojustforordningen, som dette forslag har til formål at ændre. Artikel 85 TEUF foreskriver, at Eurojust skal reguleres ved en forordning, der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. I Eurojustforordningen er der fastsat regler for oprettelse og drift af Eurojusts sagsforvaltningssystem.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, i hvilken forbindelse dette forslag er udarbejdet, er et område med delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 2, i TEUF. I overensstemmelse med nærhedsprincippet i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) kan der således kun handles på EU-niveau, når målene ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre kan nås på EU-plan på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger.
Folkeretlige kerneforbrydelser, selv om de kun begås i ét land og uden for Unionen, har vidtrækkende konsekvenser for den europæiske og globale sikkerhed og stabilitet. I overensstemmelse med komplementaritetsprincippet kan Den Internationale Straffedomstol, når en stat ikke ønsker eller reelt er ude af stand til at efterforske eller retsforfølge sådanne forbrydelser, selv om den har de fornødne beføjelser hertil, efterforske og retsforfølge sådanne forbrydelser, forudsat at den selv har kompetence hertil.
En indsats på nationalt plan alene kan derfor ikke sikre en effektiv retsforfølgning af gerningsmændene til folkeretlige kerneforbrydelser. Medlemsstaterne skal samarbejde om at efterforske og retsforfølge sådanne forbrydelser og håndtere fælles udfordringer. Blandt disse udfordringer må udfordringerne i forbindelse med indsamling, opbevaring og analyse af bevismateriale i forbindelse med folkeretlige kerneforbrydelser anses for væsentlige, og det samme gælder udfordringerne i forbindelse med adgangen for nationale og internationale myndigheder, der kan efterforske og retsforfølge de pågældende forbrydelser, til sådant bevismateriale og udveksling heraf. Som EU's agentur for strafferetligt samarbejde er Eurojust et stærkt udtryk for medlemsstaternes bestræbelser på at retsforfølge personer, der gør sig skyldige i den slags afskyvækkende forbrydelser. Eurojust er det rette forum til at indsamle, opbevare og analysere sådant bevismateriale og, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, muliggøre udveksling heraf eller på anden måde stille det til rådighed for de kompetente nationale eller internationale retslige myndigheder, herunder Den Internationale Straffedomstol. Sådanne retslige myndigheder omfatter i overensstemmelse med Eurojustforordningen anklagemyndigheden i de enkelte medlemsstater.
Der er derfor et særligt behov for tiltag på EU-plan. Dette forslag indeholder foranstaltninger, der har en indbygget EU-dimension. Foranstaltningerne har til formål at forbedre Eurojusts evne til at handle og gøre det muligt for Eurojust at opfylde sit centrale mål om at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale efterforsknings- og retsforfølgningsmyndigheder i forbindelse med folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Dette mål kan kun nås på EU-plan i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
•Proportionalitetsprincippet
Ifølge proportionalitetsprincippet i artikel 5, stk. 4, i TEU er der behov for at afstemme arten og intensiteten af en given foranstaltning med det konstaterede problem. Alle de problemer, der behandles i dette forslag, kræver støtte på EU-plan til medlemsstaternes indsats for at håndtere disse problemer effektivt. Forslaget har til formål at sikre, at Eurojust ud over sine nuværende opgaver og beføjelser, og uden at det berører disse opgaver, også kan indsamle, opbevare og analysere bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser og, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, udveksle eller på anden måde stille materialet til rådighed for de kompetente nationale og internationale retslige myndigheder, herunder Den Internationale Straffedomstol. Det berører således ikke alle andre former for grov kriminalitet, som Eurojust har kompetence til at tage sig af i overensstemmelse med Eurojustforordningen. Uden de foreslåede ændringer vil Eurojust måske ikke være i stand til at udfylde sin centrale rolle med hensyn til at støtte og styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale myndigheder i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af folkeretlige kerneforbrydelser.
Dette forslag indebærer minimale ændringer af Eurojustforordningen, idet hverken forordningens struktur eller Eurojusts funktion ændres. Eurojusts nuværende beføjelser og opgaver berøres ikke. Med de foreslåede ændringer styrkes Eurojusts rolle, således som den er fastsat i forordningen, og der tages hensyn til følsomheden af de oplysninger, der skal behandles, og behovet for at sikre deres beskyttelse. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går forslaget derfor ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
•Valg af retsakt
Ved forslaget ændres Eurojustforordningen. Artikel 85 TEUF er retsgrundlaget for Eurojustforordningen, og ifølge bestemmelsen skal Eurojust reguleres ved en forordning, der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen havde til hensigt at udarbejde dette forslag hurtigst muligt efter flere udvekslinger – på bilateralt niveau eller på kollektive møder – med Eurojust og de nationale myndigheder, der beskæftiger med efterforskning af folkeretlige kerneforbrydelser, samt med civilsamfundsorganisationer og andre EU-organer. De påpegede alle behovet for central lagring af bevismateriale og henledte Kommissionens opmærksomhed på begrænsningerne i Eurojusts sagsforvaltningssystem og disses indvirkning på Eurojusts evne til at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem nationale efterforsknings- og retsforfølgningsmyndigheder i forbindelse med folkeretlige kerneforbrydelser, herunder de forbrydelser, der måtte blive begået i forbindelse med de aktuelle krigshandlinger i Ukraine.
Der blev desuden gennemført en omfattende høring i 2021 som led i udarbejdelsen af forslaget om digital udveksling af oplysninger i terrorsager 5 , hvilket bekræftede behovet for at forbedre Eurojusts sagsforvaltningssystem.
På datoen for offentliggørelsen af dette forslag har Eurojust deltaget i alle seks møder i Kommissionens Freeze og Seize Task Force, der blev oprettet i begyndelsen af marts 2022 for at sikre samordning af medlemsstaternes indsats i forbindelse med håndhævelse af Unionens restriktive foranstaltninger over for bestemte russiske og hviderussiske personer og virksomheder og for at undersøge det mulige samspil mellem restriktive foranstaltninger og strafferetlige foranstaltninger.
Kommissionen deltog i de to ekstraordinære møder i folkedrabsnetværket – hvis sekretariat er hos Eurojust – om situationen i Ukraine (den 11. marts 2022 og den 5. april 2022), hvor der også blev gjort opmærksom på behovet for central opbevaring af bevismateriale, herunder af anklageren ved Den Internationale Straffedomstol. De samme spørgsmål blev også rejst på flere møder i Eurojusts kollegium og bestyrelse.
•Konsekvensanalyse
I betragtning af den ekstraordinære hastende karakter kunne der ikke gennemføres en konsekvensanalyse, og forpligtelsen hertil blev ophævet. Når det er sagt, har forslaget kun til formål yderligere at forbedre Eurojusts kapacitet til at opfylde de mål, der er fastsat i Eurojustforordningen, ved at etablere en ajourført teknisk løsning i Eurojust til støtte for medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Forslaget ændrer ikke de vigtigste principper, der ligger til grund for Eurojusts funktion, og den eksisterende retlige ramme for retligt samarbejde i straffesager og begrænser heller ikke på nogen måde Eurojusts eksisterende beføjelser og opgaver. De forventede virkninger af de foreslåede ændringer er meget begrænsede, da Eurojust kun tilføres én specifik yderligere opgave. Det giver mulighed for en begrænset funktionalitet i den eksisterende overordnede opbygning af Eurojust og vedrører kun én ud af de 30 former for grov kriminalitet, som Eurojust har kompetence til at beskæftige sig med. Der vil blive foretaget en vurdering af sammenhængen mellem Eurojusts og Europols komplementære roller i henhold til den gældende Eurojustforordning. Kommissionen vil foretage en uafhængig evaluering af gennemførelsen af Eurojustforordningen og Eurojusts virke senest den 13. december 2024, jf. Eurojustforordningens artikel 69, stk. 1.
•Grundlæggende rettigheder
Da behandlingen af personoplysninger er et vigtigt led i retshåndhævelsen og Eurojusts støtteaktiviteter, fremhæves behovet for at sikre fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, således som disse rettigheder er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"), navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger 6 og retten til respekt for privatlivet 7 . Dette er særlig vigtigt, da forslaget omfatter behandling af operationelle personoplysninger vedrørende strafferetlig efterforskning og retsforfølgning.
I forslaget præciseres det, at de eksisterende bestemmelser i Eurojustforordningen, hvorved Eurojusts strenge databeskyttelsesordning er etableret, finder anvendelse på den automatiske datahåndterings- og lagringsfacilitet, hvor bevismateriale vedrørende folkeretlige kerneforbrydelser vil blive analyseret og opbevaret, med undtagelse af de regler, der er direkte knyttet til den tekniske udformning af sagsforvaltningssystemet, dvs. midlertidige elektroniske sagsmapper og fortegnelser. De omfatter i overensstemmelse med Eurojustforordningens artikel 26, stk. 2, også bestemmelserne om databeskyttelse i forordning (EU) 2018/1725.
Forslaget indeholder ligeledes et krav om, at Eurojust først skal høre Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), efter at Eurojust har modtaget en anmeldelse fra databeskyttelsesrådgiveren, der som minimum omfatter en generel beskrivelse af de planlagte behandlingsoperationer, en vurdering af risiciene for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, de påtænkte foranstaltninger til afhjælpning af disse risici, garantier og sikkerhedsforanstaltninger og mekanismer til sikring af beskyttelsen af personoplysninger og til påvisning af overholdelse af Eurojustforordningen under hensyntagen til de registreredes og andre berørte personers rettigheder og beskyttelsesværdige interesser. EDPS vil blive hørt.
Det fastslås i forslaget, at den automatiserede datahåndterings- og lagringsfacilitet skal opfylde de højeste standarder for cybersikkerhed.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette forslag vil få virkninger for Eurojusts budget og dets personalebehov. Det fremgår af den finansieringsoversigt, der er knyttet til forslaget, at der skønnes at være behov for yderligere 15,705 mio. EUR i perioden 2022-2027, for at Eurojust kan udføre de opgaver, der er omhandlet i dette forslag. Dette omfatter udgifter til oprettelse og forvaltning af den automatiske datahåndterings- og lagringsfacilitet (ca. 500 000 EUR om året) og til det personale, der er nødvendige for at kunne at betjene den.
Det anslås, at der vil være behov for yderligere 16 stillinger, herunder eksperter i retligt samarbejde, juristlingvister, analytikere, juridiske eksperter, IKT-sikkerhedsmedarbejdere, forbindelsesofficerer med henblik på samarbejdet med Den Internationale Straffedomstol og civilsamfundsorganisationer samt administrative medarbejdere. På grund af sagens hastende karakter bør disse stillinger besættes så hurtigt som muligt.
5.ANDRE FORHOLD
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Indsamling, opbevaring og analyse af dokumentation for, at der er begået folkeretlige kerneforbrydelser, udføres normalt af en lang række forskellige interessenter, som det i øjeblikket er tilfældet i forbindelse med de aktuelle krigshandlinger i Ukraine: nationale myndigheder, EU-organer, herunder RIA-agenturer, missioner inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, internationale organisationer og private enheder, herunder ikkestatslige organisationer og civilsamfundsorganisationer.
I denne forbindelse bør Eurojust kunne centralisere den dokumentation, der er til rådighed for offentlige myndigheder, samtidig med at de højeste sikkerheds- og sporbarhedsstandarder anvendes. Sådanne oplysninger og (fysisk og elektronisk) dokumentation kan anvendes både til straffesager ved nationale domstole og til retsforfølgning ved Den Internationale Straffedomstol eller enhver anden domstol eller ethvert andet organ, der er oprettet til dette formål. Forslaget har imidlertid ikke til formål at indføre nogen forpligtelse for de nationale myndigheder til at udveksle sådanne oplysninger og sådan dokumentation.
Artikel 1, stk. 1, indebærer en udtrykkelig udvidelse af Eurojusts operationelle funktioner med hensyn til indsamling, analyse, opbevaring og deling af bevismateriale til støtte for efterforskning og retsforfølgning af folkeretlige kerneforbrydelser, navnlig folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og dermed forbundne strafbare handlinger, jf. Eurojustforordningens artikel 3, stk. 4. En af Eurojusts vigtigste operationelle opgaver er den analytiske støtte, som organet yder, og den støtte vil blive yderligere styrket med dette forslag. Eurojust kan støtte medlemsstaternes kompetente myndigheder i deres arbejde med at analysere bevismateriale, navnlig med hensyn til vurderingen af ægtheden og pålideligheden af materiale vedrørende forhold, der er genstand for en igangværende efterforskning og retsforfølgning, herunder efterforskning/retsforfølgning, som Eurojust støtter, for at sikre, at sådant bevismateriale efterfølgende kan anerkendes ved nationale eller internationale domstole eller tilsvarende organer. Ifølge Eurojustforordningen kan Eurojust allerede videregive bevismateriale til nationale kompetente myndigheder og internationale organisationer i overensstemmelse med bestemmelserne om Eurojusts databeskyttelse og midlertidigt opbevare sådant bevismateriale til støtte for national efterforskning og retsforfølgning. I artikel 1, stk. 1, præciseres det, at de gældende regler også finder anvendelse på bevismateriale, der samles, lagres og analyseres i den automatiske datahåndterings- og lagringsfacilitet uden for sagsforvaltningssystemet.
Da Eurojusts nuværende sagsforvaltningssystem ikke har teknisk kapacitet til at centralisere bevismateriale om folkeretlige kerneforbrydelser på en effektiv og sikker måde, har artikel 1, stk. 2, til formål at tilføre Eurojust de operationelle redskaber til at udføre sine støtte- og koordineringsopgaver i relation til disse forbrydelser, indtil det nye sagsforvaltningssystem er oprettet og fungerer optimalt. Dette vil gøre det muligt for Eurojust at udføre ovennævnte opgaver allerede på forhånd, herunder med hensyn til de folkeretlige kerneforbrydelser, der sandsynligvis begås i Ukraine. Der tages i bestemmelsen hensyn til følsomheden af de oplysninger, der skal behandles, og behovet for at beskytte dem.
Afgørende beviser for folkeretlige kerneforbrydelser er normalt tilgængelige i form af lydoptagelser og videoer. Satellitbilleder kan også vise sig at være nyttige til at påvise, at der er begået sådanne forbrydelser. Det forekommer derfor nødvendigt at udvide de kategorier af oplysninger, som Eurojust lovligt kan behandle, og at ændre bilag II til Eurojustforordningen i overensstemmelse hermed (jf. artikel 1, stk. 3).
2022/0130 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 for så vidt angår indsamling, opbevaring og analyse af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Eurojust
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 85,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Eurojust blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 8 , hvori organets opgaver, beføjelser og funktioner er fastlagt.
(2)Eurojust har kompetence med hensyn til de former for grov kriminalitet, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2018/1727, herunder folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Det fremgår af artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1727, at Eurojusts kompetence ligeledes omfatter andre strafbare handlinger, der begås i forbindelse med de forbrydelser, der er opført i bilag I til nævnte forordning.
(3)Den 24. februar 2022 indledte Rusland en militær aggression mod Ukraine. Der er rimelig grund til at antage, at der er begået og fortsat begås forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Ukraine i forbindelse med de aktuelle krigshandlinger.
(4)I betragtning af situationens alvor bør Unionen hurtigst muligt træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de, der har begået sådanne forbrydelser i Ukraine, drages til ansvar.
(5)Anklagemyndigheden i flere medlemsstater og i Ukraine har indledt en efterforskning af hændelserne i Ukraine, og hvor det er relevant, med støtte fra Eurojust. Eurojust indgik en samarbejdsaftale med Ukraine den 27. juni 2016. I overensstemmelse med denne aftale udstationeres en ukrainsk forbindelsesanklager ved Eurojust for at lette samarbejdet mellem Eurojust og Ukraine.
(6)Som fastsat i Romstatutten 9 har Den Internationale Straffedomstol kompetence til at behandle sager vedrørende personer, der er ansvarlige for de alvorligste forbrydelser af international betydning, som omhandlet i Romstatutten. Den Internationale Straffedomstols kompetence supplerer de nationale strafferetters kompetence. Den Internationale Straffedomstol har meddelt, at man har indledt en undersøgelse af situationen i Ukraine.
(7)På grund af anvendelsen af princippet om universel kompetence i flere medlemsstater og den supplerende karakter af Den Internationale Straffedomstols ditto er koordinering og udveksling af bevismateriale mellem efterforsknings- og retsforfølgningsmyndigheder i forskellige stater samt med Den Internationale Straffedomstol eller andre retter, domstole eller organer, der er oprettet med henblik herpå, vigtigt for at sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser og relaterede forbrydelser, herunder dem, der måtte blive begået i Ukraine i forbindelse med de aktuelle krigshandlinger.
(8)For at sikre, at bevismateriale og bedste praksis vedrørende retsforfølgning af personer, der begår folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser deles med nationale og internationale retsmyndigheder, bør Eurojust styrke sit samarbejde med strafferetter, domstole og organer, der er oprettet med henblik på at behandle krænkelser af folkeretten. Eurojust bør i dette øjemed etablere et tæt samarbejde med Den Internationale Straffedomstol og enhver anden ret eller domstol eller ethvert andet organ, der har til formål at retsforfølge gerningsmændene til forbrydelser, der bringer den internationale fred og sikkerhed i fare. Eurojust bør derfor også lette efterkommelsen af anmodninger om retligt samarbejde fra Den Internationale Straffedomstol eller særlige straffedomstole, -retter eller -organer vedrørende bevismateriale i forbindelse med folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og dermed forbundne strafbare handlinger.
(9)Dokumentation for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser kan ikke opbevares sikkert på det område, hvor krigshandlingerne finder sted, som det er tilfældet med bevismateriale vedrørende de aktuelle krigshandlinger i Ukraine. Det er derfor nødvendigt med en central opbevaring. Det kan også være nødvendigt, at dokumentation, der er tilvejebragt af EU-agenturer og -organer samt internationale myndigheder eller andre parter såsom civilsamfundsorganisationer, opbevares et centralt sted, således at den er tilgængelig for de kompetente retslige myndigheder.
(10)Eurojust har den fornødne ekspertise og erfaring til at kunne støtte efterforskning og retsforfølgning af grænseoverskridende kriminalitet, herunder folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og dermed forbundne strafbare handlinger. Dette omfatter sikring, analyse og opbevaring af bevismateriale med henblik på at garantere, at det er pålideligt, således at det kan lægges til grund for straffesager ved de relevante domstole.
(11)Ved at indsamle, opbevare og analysere bevismateriale vedrørende folkeretlige kerneforbrydelser samt, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, muliggøre udveksling heraf kan Eurojust støtte sagsforberedelsen i forbindelse med nationale og internationale efterforskninger og yde yderligere støtte til de kompetente nationale og internationale myndigheder. En sådan dokumentation kan have særlig betydning i relation til troværdigheden af vidneudsagn.
(12)Der bør oprettes en ny midlertidig lagringsfacilitet, der giver mulighed for en sådan lagring, analyse og opbevaring. Da behovet for at opbevare sådant bevismateriale haster, er det nødvendigt, at Eurojust lagrer det i en automatiseret datahåndterings- og lagringsfacilitet uden for sagsforvaltningssystemet, indtil det nye sagsforvaltningssystem er fuldt funktionsdygtigt. De almindelige regler i det særskilte kapitel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 om behandling af operationelle personoplysninger bør finde anvendelse, uden at det berører de specifikke regler om databeskyttelse i forordning (EU) 2018/1727. Den automatiserede datahåndterings- og lagringsfacilitet bør integreres i det nye sagsforvaltningssystem, som forventes oprettet i kraft af forslaget til forordning om digital udveksling af oplysninger i terrorsager 10 .
(13)De kompetente retslige myndigheders lagring, analyse og opbevaring af bevismateriale i forbindelse med folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og dermed forbundne strafbare handlinger i den automatiserede datahåndterings- og lagringsfacilitet samt deres tilgængelighed, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, bør overholde de højeste standarder for cybersikkerhed og databeskyttelse i overensstemmelse med artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(14)Satellitbilleder, fotografier, videoer og lydoptagelser kan være nyttige til at påvise folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og dermed forbundne strafbare handlinger. Eurojust bør derfor kunne behandle og lagre sådanne oplysninger i forbindelse med dette formål.
(15)Eurojust og Europol bør arbejde tæt sammen inden for rammerne af deres respektive beføjelser, navnlig med hensyn til behandling og analyse af oplysninger i forbindelse med Europols eksisterende og særlige system (det såkaldte analyseprojekt) om internationale forbrydelser, for at støtte de kompetente myndigheder i efterforskningen og retsforfølgningen af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og dermed forbundne strafbare handlinger. Eurojust kan derfor henvise til Europoloplysninger, som det har modtaget under udførelsen af sine opgaver i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra j), i forordning (EU) 2018/1727. Samarbejdet bør omfatte en regelmæssig fælles evaluering af operationelle og tekniske spørgsmål.
(16)[I medfør af artikel 1, 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.] ELLER [I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]
(17)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
(18)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den XX/XX/20XX —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) 2018/1727
I forordning (EU) 2018/1727 foretages følgende ændringer:
1)I artikel 4, stk. 1, indsættes følgende som litra j):
"j) støtter medlemsstaternes indsats for at bekæmpe folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og dermed forbundne strafbare handlinger, herunder ved at indsamle, opbevare og analysere bevismateriale vedrørende disse strafbare handlinger, samt, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, muliggøre udveksling heraf eller på anden måde stille det direkte til rådighed for de kompetente nationale og internationale retslige myndigheder, navnlig Den Internationale Straffedomstol"
2)I artikel 80 tilføjes følgende som stk. 8:
"8. Uanset artikel 23, stk. 6, kan Eurojust behandle operationelle personoplysninger med henblik på udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra j), i en automatisk datahåndterings- og lagringsfacilitet uden for sagsforvaltningssystemet. Den automatiserede datahåndterings- og lagringsfacilitet skal opfylde de højeste standarder for cybersikkerhed. Driften af den automatiske datahåndterings- og lagringsfacilitet kræver forudgående høring af EDPS. EDPS afgiver sin udtalelse senest to måneder efter modtagelsen af en anmeldelse fra databeskyttelsesrådgiveren.
Anmeldelsen fra databeskyttelsesrådgiveren skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a) en generel beskrivelse af den planlagte databehandling
b) en vurdering af risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder
c) de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at imødegå disse risici
d) garantier, sikkerhedsforanstaltninger og mekanismer, som kan sikre beskyttelse af personoplysninger og påvise overholdelse af denne forordning, under hensyntagen til de registreredes og andre berørte personers rettigheder og beskyttelsesværdige interesser.
Databeskyttelsesbestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på behandlingen af oplysninger i den automatiske datahåndterings- og lagringsfacilitet, for så vidt de ikke direkte vedrører den tekniske opbygning af sagsforvaltningssystemet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 23, stk. 1. Retten til aktindsigt og fristerne for opbevaring af de oplysninger, der lagres i den automatiske datahåndterings- og lagringsfacilitet, skal være knyttet til adgangen til de midlertidige elektroniske sagsmapper, til brug for hvilke oplysningerne er lagret.
Undtagelsen i dette stykke ophører på det tidspunkt, hvor det nye sagsforvaltningssystem er på plads. Kommissionen fastsætter den dato, hvor det nye sagsforvaltningssystem er på plads, ved en afgørelse, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende."
3)Bilag II ændres således:
a)Punkt 1, litra n), affattes således:
"n) DNA-profiler, der er fastlagt på grundlag af den ikkekodende del af DNA, fotografier og fingeraftryk og, i forbindelse med de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra j), video- og lydoptagelser."
b)Punkt 2, litra f), affattes således:
"f) beskrivelse af de overtrædelser, der vedrører de pågældende personer, den dato og det sted, hvor overtrædelserne blev begået, en strafferetlig beskrivelse af dem og, i forbindelse med de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra j), oplysninger om kriminel adfærd, herunder lydoptagelser, videoer, satellitbilleder og fotografier, og status over efterforskningen".
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Ursula VON DER LEYEN Ursula VON DER LEYEN
FINANSIERINGSOVERSIGT (AGENTURER)
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME16
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse16
1.2.Berørt(e) politikområde(r)16
1.3.Forslaget vedrører16
1.4.Mål16
1.4.1.Generelt/generelle mål16
1.4.2.Specifikt/specifikke mål17
1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)17
1.4.4.Resultatindikatorer17
1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet17
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet17
1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis 17
1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art18
1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter19
1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling19
1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger20
1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)20
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER21
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering21
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)21
2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi21
2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem22
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)22
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder22
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER23
3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 23
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne24
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne25
3.2.2.Anslåede virkninger for [organet]s bevillinger26
3.2.3.Anslåede virkninger for [organet]s menneskelige ressourcer27
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme32
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen32
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne33
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/1727 for så vidt angår indsamling, opbevaring og analyse af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)
1.2.Berørt(e) politikområde(r)
Politikområde: Retlige anliggender og grundlæggende rettigheder
Aktivitet: Investering i mennesker, social samhørighed og værdier
071007: Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)
1.3.Forslaget vedrører
☑ en ny foranstaltning
◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 11
◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.4.Mål
1.4.1.Generelt/generelle mål
Eurojust blev oprettet som et mellemstatsligt organ til at koordinere efterforskningen og retsforfølgningen af grov grænseoverskridende kriminalitet i og uden for Europa ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA. Lissabontraktaten har afskaffet søjlestrukturen i Den Europæiske Union og bragt området med frihed, sikkerhed og retfærdighed på linje med gældende EU-ret. Med forordning (EU) 2018/1727 ("Eurojustforordningen"), som blev vedtaget i henhold til artikel 85 i TEUF, blev der oprettet en ny retlig ramme for et nyt EU-agentur for strafferetligt samarbejde (Eurojust).
Som Den Europæiske Unions knudepunkt for retligt samarbejde i straffesager støtter Eurojust de nationale efterforsknings- og retsforfølgningsmyndigheder i deres indsats mod grov kriminalitet af den art, som Eurojust har kompetence til beskæftige sig med i medfør af Eurojustforordningen. Blandt andet er folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser (også samlet benævnt "folkeretlige kerneforbrydelser") forbrydelser, som Eurojust har kompetence til at beskæftige sig med.
De seneste begivenheder i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine har vist, at der er et akut behov for at give Eurojust mulighed for at indsamle, opbevare og analysere bevismateriale i forbindelse med folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og dermed forbundne strafbare handlinger og for at stille det til rådighed for de kompetente myndigheder, det være sig nationale eller internationale.
På den baggrund er det overordnede formål med dette forslag at gøre det muligt for Eurojust at udføre denne yderligere opgave ved at oprette en midlertidig automatiseret datahåndterings- og lagringsfacilitet uden for sagsforvaltningssystemet.
1.4.2.Specifikt/specifikke mål
De specifikke mål er afledt af det generelle mål, der er skitseret ovenfor:
Specifikt mål nr. 1: At sætte Eurojust i stand til at indsamle, opbevare og analysere bevismateriale i forbindelse med folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og dermed forbundne strafbare handlinger samt, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, at muliggøre udveksling eller på anden måde stille materialet til rådighed for de kompetente nationale og internationale myndigheder.
1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
Hensigten med initiativet er at gøre det retligt og teknisk muligt for Eurojust at indsamle, opbevare, analysere og, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, udveksle bevismateriale om folkeretlige kerneforbrydelser ved at fastsætte bestemmelser om oprettelse af en automatiseret datahåndterings- og lagringsfacilitet uden for sagsforvaltningssystemet.
1.4.4.Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
–Mængden af oplysninger fra enkeltpersoner, medlemsstater, tredjelande, NGO'er og andre relevante aktører.
–Antal rejste sager baseret på bevismateriale lagret i systemet.
–Omfanget af oplysninger sendt fra Eurojust til medlemsstaterne.
–Antal verserende sager, som Eurojust har støttet.
1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
Gennemførelsen af lovgivningsinitiativet kræver tekniske og proceduremæssige foranstaltninger på EU-plan, som bør begynde, når den reviderede lovgivning træder i kraft.
De vigtigste krav, efter at ændringerne træder i kraft, er som følger:
–Eurojust skal gennemføre det nye system, der gør det muligt at opbevare og forvalte det indsamlede bevismateriale.
–Eurojust skal modtage dokumentation fra de relevante interessenter (dvs. medlemsstater, enkeltpersoner, tredjelande, NGO'er osv.).
–Eurojust skal give medlemsstaterne adgang til at anvende dette bevismateriale i efterforskningen og retsforfølgningen af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og dermed forbundne strafbare handlinger.
På grund af det akutte behov for at sikre, at Eurojust kan udføre disse opgaver allerede med hensyn til de folkeretlige kerneforbrydelser, der måtte blive begået i forbindelse med de aktuelle krigshandlinger i Ukraine, vil Eurojust implementere databasen i 2022 og påbegynde indsamlingen og forvaltningen af bevismateriale allerede i 2022.
1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
Den 24. februar 2022 indledte Rusland en militær invasion af Ukraine. Der er rimelig grund til at antage, at der er blevet begået og fortsat begås krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine. Den 2. marts 2022 meddelte anklageren ved Den Internationale Straffedomstol, at der var indledt en efterforskning af situationen i Ukraine. Anklagemyndigheden i flere medlemsstater og i Ukraine har også indledt efterforskning af folkeretlige kerneforbrydelser, hvoraf noget af den støttes og koordineres af Eurojust. Eurojust har ekspertise og erfaring til at støtte efterforskning og retsforfølgning af folkeretlige kerneforbrydelser, herunder ved at lette de fælles efterforskningsholds indsats, såsom dem, der er oprettet af nogle medlemsstater og Ukraine i forbindelse med de nuværende krigshandlinger.
De nationale myndigheder forsøger at skaffe dokumentation for de alvorlige folkeretlige kerneforbrydelser, der måtte være begået i Ukraine. På grund af de aktuelle krigshandlinger kan bevismateriale ikke opbevares sikkert i Ukraine. Det er nødvendigt at oprette et centralt system til lagring, hvor den dokumentation, der er tilvejebragt af EU-agenturer og -organer samt nationale og internationale myndigheder eller andre parter, såsom civilsamfundsorganisationer, kan opbevares. Selv om Eurojustforordningen giver adgang til, at Eurojust kan støtte medlemsstaternes indsats for at efterforske og retsforfølge grov kriminalitet, giver den ikke udtrykkeligt Eurojust mulighed for at indsamle, opbevare og analysere sådant bevismateriale til brug for dette formål.
Kommissionen har udarbejdet dette forslag efter flere udvekslinger – på bilateralt niveau eller på kollektive møder – med Eurojust og nationale myndigheder, der er beskæftiget med efterforskning af folkeretlige kerneforbrydelser, samt med civilsamfundsorganisationer og andre EU-organer såsom Den Europæiske Unions rådgivende mission for Ukraine. De påpegede alle behovet for central lagring af bevismateriale og henledte Kommissionens opmærksomhed på begrænsningerne i Eurojusts sagsforvaltningssystem og deres indvirkning på Eurojusts mulighed for at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem nationale efterforsknings- og retsforfølgningsmyndigheder i forbindelse med folkeretlige kerneforbrydelser, herunder de forbrydelser, der måtte blive begået i forbindelse med de nuværende krigshandlinger i Ukraine.
Dette forslag er nødvendigt for at kunne oprette en automatiseret datahåndterings- og lagringsfacilitet i EU med henblik på at indsamle, opbevare og analysere bevismateriale på en korrekt og lovlig måde, der gør det muligt for de nationale myndigheder at retsforfølge personer, der begår folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og dermed forbundne strafbare handlinger.
1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Forslaget bygger på behovet for at koordinere den retlige reaktion på de folkeretlige kerneforbrydelser og undgå enhver form for straffrihed for gerningsmændene til disse forbrydelser. Europa står over for et foranderligt sikkerhedslandskab. Internationale kriser har altid haft indvirkning på den europæiske levevis og på borgernes grundlæggende rettigheder. Forbrydelser såsom folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser indgår i en kategori af meget alvorlige forbrydelser, og gerningsmændene til disse forbrydelser bør ikke lades ustraffet.
Retsvæsenet er baseret på retsstatsprincippet, og der er ikke få tilfælde, hvor gerningsmanden til en forbrydelse er undsluppet retsforfølgning på grund af en retsstridig procedure for tilvejebringelse eller forvaltning af bevismateriale.
Dette forslag har til formål at fastlægge en klar retlig ramme for at komme en sådan straffrihed til livs.
1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
Styrkelsen af det strafferetlige samarbejde er et vigtigt led i skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Denne hastende løsning er nødvendig for at give Eurojust mulighed for at udføre ovennævnte nye opgaver allerede i forbindelse med de nuværende ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med de aktuelle krigshandlinger i Ukraine. Når forslaget om ændring af Eurojustforordningen for så vidt angår udveksling af oplysninger om terrorsager er blevet vedtaget, kan den nye automatiske datahåndterings- og lagringsfacilitet indgå i det nye sagsforvaltningssystem.
I Kommissionens meddelelse om strategien for EU's sikkerhedsunion, der blev offentliggjort i juli 2020, understregedes forbindelsen mellem intern og ekstern sikkerhed og betydningen af samarbejde for at beskytte borgernes rettigheder effektivt. Dette forslag er et klart eksempel på, hvordan en forvaltnings- og lagringsfacilitet er nødvendig for at beskytte en af de vigtigste borgerrettigheder, nemlig retten til livet.
1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling
Siden Eurojustforordningen trådte i kraft, er tendensen gået i retning af en vækst i agenturets datastrømme og i efterspørgslen efter dets tjenester.
Kommissionen er klar over Eurojusts finansielle begrænsninger og de ressourcemæssige konsekvenser af denne hastende anmodning som følge af Ruslands aggression mod Ukraine.
Ved dette forslag indsættes der bestemmelser om nye begrænsede opgaver i Eurojustforordningen, der har til formål at gøre Eurojust klar til den digitale tidsalder og give Eurojust mulighed for at udfylde sin stærkere rolle inden for rammerne af Eurojustforordningen med hensyn til at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem nationale myndigheder, der efterforsker og retsforfølger grov kriminalitet, herunder krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Det vil ikke være muligt at gennemføre dette forslag uden at tilføre Eurojust de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer.
Udgifterne skønnes til at beløbe sig til 15,705 mio. EUR, som vil blive finansieret via margenen under udgiftsområde 2b i FFR.
1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
◻ Begrænset varighed
–◻ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–◻Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
☑ Ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 12
◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen via
–◻forvaltningsorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
☑ de organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71
◻ offentligretlige organer
◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
Bemærkninger
Beløbene til finansielle og menneskelige ressourcer omfatter det forventede samlede beløb til den tekniske gennemførelse af den automatiserede datahåndterings- og lagringsfacilitet og de driftsomkostninger, der er forbundet med nogle af de sager, der kan knyttes hertil.
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Det er vigtigt at overvåge og evaluere gennemførelsen af digitaliseringen af agenturets dataudveksling for at sikre Eurojusts effektivitet. Overvågningen af og rapporteringen om forslaget vil følge principperne i Eurojustforordningen 13 og være i overensstemmelse med den fælles tilgang til decentraliserede agenturer 14 .
Ud over de horisontale forvaltningsregler, der gælder for agenturer, skal Eurojust navnlig hvert år sende Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet et samlet programmeringsdokument med flerårige og årlige arbejdsprogrammer og ressourceprogrammering. Det samlede programmeringsdokument indeholder målsætninger, forventede resultater og resultatindikatorer med henblik på at overvåge opfyldelsen af målsætningerne og resultaterne.
Eurojust rapporterer også om sit arbejde i en detaljeret årsberetning. Eurojust sender denne årsberetning til Europa-Parlamentet, Rådet og de nationale parlamenter. Eurojust underretter desuden Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om de samarbejdsordninger, der er indgået med andre parter.
Senest den 13. december 2024 og hvert femte år herefter bestiller Kommissionen en ekstern uafhængig evaluering af gennemførelsen af forordningen og af Eurojusts virke for at evaluere gennemførelsen og virkningen af forordningen og Eurojusts effektivitet og produktivitet, jf. Eurojustforordningens artikel 69, stk. 1.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
I betragtning af at forslaget har indvirkning på EU's årlige bidrag til Eurojust, vil EU-budgettet blive gennemført ved indirekte forvaltning.
I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning gennemføres Eurojusts budget under overholdelse af en effektiv og produktiv intern kontrol.
Hvad angår efterfølgende kontrol, er Eurojust som et decentraliseret agentur navnlig underlagt:
–intern revision foretaget af Kommissionens Interne Revisionstjeneste
–Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger med en erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
–årlig decharge meddelt af Europa-Parlamentet
–eventuelle undersøgelser foretaget af OLAF for navnlig at sikre, at de ressourcer, der er afsat til agenturerne, anvendes korrekt
–endelig sørger Den Europæiske Ombudsmand for endnu et lag af kontrol og ansvarlighed i Eurojust.
2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Der er på nuværende tidspunkt ikke konstateret nogen særlige risici, hvad angår forvaltnings- og kontrolsystemer. Eurojust er underlagt administrativ kontrol, herunder budgetkontrol, intern revision, Den Europæiske Revisionsrets årsberetninger og den årlige decharge for gennemførelsen af EU-budgettet som beskrevet ovenfor.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Forholdet mellem "kontrolomkostningerne og betalingen af de forvaltede midler" indberettes af Kommissionen. I GD JUST's årlige aktivitetsrapport fra 2021 angives dette forhold at være 0,53 % med hensyn til indirekte forvaltede bemyndigede enheder og decentrale agenturer, herunder Eurojust.
Den Europæiske Revisionsret bekræftede lovligheden og den formelle rigtighed af Eurojusts årsregnskab for 2020, hvilket indebærer en fejlprocent på under 2 %. Der er intet, der tyder på, at fejlprocenten vil stige i de kommende år.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.
Foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet er bl.a. beskrevet i artikel 75 i Eurojustforordningen. Eurojust deltager navnlig i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs aktiviteter til forebyggelse af svig og underretter straks Kommissionen om tilfælde af formodet svig og andre finansielle uregelmæssigheder.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet
·Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens
|
Bidrag |
|||
|
Nummer
|
OB/IOB 15 |
fra EFTA-lande 16 |
fra kandidatlande 17 |
fra tredjelande |
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) |
|
|
2b |
071007 |
OB/IOB |
NEJ |
NEJ |
JA |
NEJ |
·Nye budgetposter, som der anmodes om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens
|
Bidrag |
|||
|
Nummer
|
OB/IOB |
fra EFTA-lande |
fra kandidatlande |
fra tredjelande |
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) |
|
|
[XX.YY.YY.YY] |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
JA/NEJ |
||
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Nummer |
Udgiftsområde 2b — Investering i mennesker, social samhørighed og værdier |
|
Eurojust |
År
|
År
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT |
|||
|
Budgetafsnit 1 Personaleudgifter |
Forpligtelser |
1. |
1,081 |
2,204 |
2,248 |
2,293 |
2,339 |
2,386 |
12,551 |
|
|
Betalinger |
2. |
1,081 |
2,204 |
2,248 |
2,293 |
2,339 |
2,386 |
12,551 |
||
|
Budgetafsnit 2 Infrastruktur- og driftsudgifter |
Forpligtelser |
(1a) |
||||||||
|
Betalinger |
(2a) |
|||||||||
|
Budgetafsnit 3 Driftsudgifter |
Forpligtelser |
(3a) |
0,500 |
0,510 |
0,520 |
0,530 |
0,541 |
0,552 |
3,154 |
|
|
Betalinger |
(3b) |
0,500 |
0,510 |
0,520 |
0,530 |
0,541 |
0,552 |
3,154 |
||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
=1+1a+3 |
1,581 |
2,714 |
2,769 |
2,824 |
2,880 |
2,938 |
15,705 |
|
|
Betalinger |
=2+2a +3b |
1,581 |
2,714 |
2,769 |
2,824 |
2,880 |
2,938 |
15,705 |
||
|
|
7 |
"Administrationsudgifter" |
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
|
År
|
År
|
År
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
|||||
|
GD: <…….> |
||||||||||
|
• Menneskelige ressourcer |
||||||||||
|
• Andre administrationsudgifter |
||||||||||
|
I ALT GD <…….> |
Bevillinger |
|||||||||
|
Bevillinger I ALT
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt) |
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
|
År
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT |
|||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
1,581 |
2,714 |
2,769 |
2,824 |
2,880 |
2,938 |
15,705 |
|
|
Betalinger |
1,581 |
2,714 |
2,769 |
2,824 |
2,880 |
2,938 |
15,705 |
||
3.2.2.Anslåede virkninger for [organet]s bevillinger
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
Angiv mål og resultater ⇩ |
År
|
År
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT |
|||||||||||
|
Type 18 |
Gnsntl. omkostninger |
Nr. |
Omkostninger |
Nr. |
Omkostninger |
Nr. |
Omkostninger |
Nr. |
Omkostninger |
Nr. |
Omkostninger |
Nr. |
Omkostninger |
Nr. i alt |
Omkostninger i alt |
|||
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1 19 … At sætte Eurojust i stand til at lagre, analysere og opbevare bevismateriale i forbindelse med folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og dermed forbundne strafbare handlinger |
||||||||||||||||||
|
- Resultat |
Lagring, analyse og opbevaring af bevismateriale |
1,581 |
2,714 |
2,769 |
2,824 |
2,880 |
2,938 |
15,705 |
||||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1 |
||||||||||||||||||
|
OMKOSTNINGER I ALT |
1,581 |
2,714 |
2,769 |
2,824 |
2,880 |
2,938 |
15,705 |
|||||||||||
3.2.3.Anslåede virkninger for [organet]s menneskelige ressourcer
3.2.3.1.Resumé
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
|
År
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT |
|
Midlertidigt ansatte (AD) |
0,785 |
1,601 |
1,633 |
1,666 |
1,699 |
1,733 |
9,119 |
|
Midlertidigt ansatte (AST) |
0,079 |
0,160 |
0,163 |
0,167 |
0,170 |
0,173 |
0,912 |
|
Kontraktansatte |
0,085 |
0,173 |
0,177 |
0,180 |
0,184 |
0,188 |
0,987 |
|
Udstationerede nationale eksperter |
0,132 |
0,269 |
0,275 |
0,280 |
0,286 |
0,291 |
1,533 |
|
I ALT |
1,081 |
2,204 |
2,248 |
2,293 |
2,339 |
2,386 |
12,551 |
Personalebehov (i årsværk):
|
År
|
År
|
År
|
År
|
År
|
År
|
I ALT |
|
Midlertidigt ansatte (AD) |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
10 |
|
Midlertidigt ansatte (AST) |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
Kontraktansatte |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
|
Udstationerede nationale eksperter |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
|
I ALT |
16 |
16 |
16 |
16 |
16 |
16 |
16 |
Der er planlagt ansættelsesdatoer i midten af 2022. Der er ikke lagt nogen antagelser til grund for justeringskoefficienten for Nederlandene og kun en potentiel forhøjelse på 2 % for lønindekseringen.
Nærmere oplysninger om personaleforøgelsen:
|
Specifik målsætning |
Yderligere personale |
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1 At sætte Eurojust i stand til at lagre, analysere og opbevare bevismateriale i forbindelse med folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og dermed forbundne strafbare handlinger |
3 * Eksperter i retligt samarbejde er nødvendige for at sikre anklagemyndighedens baggrund og direkte indsigt i de (t) relevante retssystem (er) og standarder for antagelighed af beviser. Anslået behov i FTE'er — yderligere FTE'er, der skal ansættes pr. år (ikke kumulativt): 2022: +3 |
|
3 * juristlingvister er nødvendige for at sikre relevant sproglig ekspertise til støtte for oversættelse og dataanalyse. Anslået behov i FTE'er — yderligere FTE'er, der skal ansættes pr. år (ikke kumulativt): 2022: +3 |
|
|
3 * analytikere er nødvendige til at forvalte den store datamængde, der forventes, for at understøtte datamining og strukturering af oplysninger fra vidner og ofre. Anslået behov i FTE'er — yderligere FTE'er, der skal ansættes pr. år (ikke kumulativt): 2022: +3 |
|
|
2 * juridiske eksperter er nødvendige for at sikre ekspertise med hensyn til folkeretlige kerneforbrydelser og inddrivelse af aktiver. Anslået behov i FTE'er — yderligere FTE'er, der skal ansættes pr. år (ikke kumulativt): 2022: +2 |
|
|
2 * IKT-sikkerhedsmedarbejdere er nødvendige for at styre og afbøde risikoen for cyberangreb. Anslået behov i FTE'er — yderligere FTE'er, der skal ansættes pr. år (ikke kumulativt): 2022: +2 |
|
|
1 * En ICC-forbindelsesofficer er nødvendig for at koordinere forbindelserne og indsatsen med ICC Anslået behov i FTE'er — yderligere FTE'er, der skal ansættes pr. år (ikke kumulativt): 2022: +1 1 * En forbindelsesofficer er nødvendig for at koordinere forbindelserne og indsatsen med civilsamfundsorganisationerne (CSO'erne) Anslået behov i FTE'er — yderligere FTE'er, der skal ansættes pr. år (ikke kumulativt): 2022: +1 |
|
|
1 * En administrativ støttemedarbejder er nødvendig til at forvalte alle administrative støtteopgaver. Anslået behov i FTE'er — yderligere FTE'er, der skal ansættes pr. år (ikke kumulativt): 2022: +1 |
3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat
–☑ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i hele enheder (eller højst med en decimal)
|
År
|
År
|
År n+2 |
År n+3 |
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6) |
|||||
|
·Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
|||||||||
|
20 01 02 01 og 20 01 02 02 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) |
|||||||||
|
20 01 02 03 (i delegationerne) |
|||||||||
|
01 01 01 01 (indirekte forskning) |
|||||||||
|
10 01 05 01 (direkte forskning) |
|||||||||
|
• Eksternt personale (i årsværk) FTE) 20 |
|||||||||
|
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) |
|||||||||
|
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne) |
|||||||||
|
Budgetpost(er) (angiv nærmere) 21 |
- i hovedsædet
22
|
||||||||
|
- i delegationerne |
|||||||||
|
01 01 01 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning) |
|||||||||
|
10 01 05 02 (KA, UNE, V — direkte forskning) |
|||||||||
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) |
|||||||||
|
I ALT |
|||||||||
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte |
|
|
Eksternt personale |
Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–◻Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–☑Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
Forslaget kræver anvendelse af den uudnyttede margen under udgiftsområde 2b i FFR som følger: om budgetpost 07.1007 — Eurojust — i 2022: 1,581 mio. EUR i 2023: 2,714 mio. EUR i 2024: 2,769 mio. EUR i 2025: 2,824 mio. EUR i 2026: 2,880 mio. EUR og i 2027: 2,938 mio. EUR.
–◻Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 23 .
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.
3.2.5.Bidrag fra tredjemand
–☑ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.
–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
|
År
|
År
|
År
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6) |
I alt |
|||
|
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen |
||||||||
|
Samfinansierede bevillinger I ALT |
||||||||
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–☑ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for andre indtægter
angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet |
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår |
Forslagets/initiativets virkninger 24 |
||||||
|
År
|
År
|
År
|
År
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6) |
||||
|
Artikel … |
||||||||
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Det angives, hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
