EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.2.2022
COM(2022) 39 final
2022/0027(CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår forlængelse af anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Formålet med det aktuelle forslag til direktiv om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF a f 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter "momsdirektivet") er at forlænge: 1) medlemsstaternes mulighed for at anvende ordningen for omvendt betalingspligt for at bekæmpe eksisterende svig i forbindelse med levering af varer og ydelser som anført i momsdirektivets artikel 199a, stk. 1, og 2) muligheden for at anvende den hurtige reaktionsmekanisme, der er fastsat i momsdirektivets artikel 199b, til bekæmpelse af svig via anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt i meget specifikke tilfælde.
I henhold til artikel 193 i momsdirektivet er det som hovedregel den afgiftspligtige person, som foretager en levering af varer eller ydelser, der er momsbetalingspligtig. Som en undtagelse giver ordningen for omvendt betalingspligt mulighed for at udpege modtageren af leveringen som den person, der er betalingspligtig for momsen. Under denne ordning for omvendt betalingspligt opkræves momsen ikke af leverandøren, men af kunden (en afgiftspligtig person) i sin momsangivelse. Denne moms fradrages derefter i den samme momsangivelse, og for så vidt som denne person har fuld fradragsret, er resultatet nul.
Ordningen for omvendt betalingspligt anvendes til at bekæmpe svig, og især svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet (MTIC-svig). Denne form for svig opstår, når en erhvervsdrivende erhverver varer, der transporteres eller forsendes fra en anden medlemsstat, hvor leveringen er momsfritaget, og videresælger dem til kunden med moms på fakturaen. Efter at have modtaget momsbeløbet fra kunden forsvinder disse erhvervsdrivende uden at betale den skyldige moms til skattemyndighederne. Samtidig kan den kunde, der handler i god tro, via sin momsangivelse normalt fratrække den moms, han har betalt til leverandøren. Under ordningen for omvendt betalingspligt betales der derfor ikke moms til leverandøren.
Det er frivilligt for medlemsstaterne at anvende ordningen for omvendt betalingspligt, der er baseret på momsdirektivets artikel 199a. Den giver dem mulighed for at bekæmpe denne form for svig inden for de foruddefinerede følsomme områder, hvor den typisk forekommer på deres område. Når leverandørerne er forpligtede til at anvende omvendt betalingspligt for indenlandske leveringer, kan de ikke opkræve moms på deres fakturaer. De modtager dermed ikke momsbeløbet fra deres kunder, og derfor kan disse erhvervsdrivende ikke forsvinde med den moms, de har modtaget. Den hurtige reaktionsmekanisme i artikel 199b er en særlig foranstaltning, der i særligt hastende tilfælde giver medlemsstaterne mulighed for hurtigt at indføre en midlertidig ordning for omvendt betalingspligt på leveringer af varer og tjenesteydelser i sektorer, hvor der pludselig er opstået grov svig, og på leveringer, som ikke er anført i momsdirektivets 199a. Denne procedure er ekstraordinær og ekstremt hurtig, da Kommissionen skal reagere inden for en måned, enten med en negativ udtalelse eller ved skriftligt at bekræfte over for den pågældende medlemsstat, at den ikke gør indsigelse mod foranstaltningen. Medlemsstaten kan vedtage den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme fra datoen for modtagelsen af den pågældende bekræftelse. Ved hjælp af denne mekanisme kan medlemsstaterne slå bro over den periode, der kræves for at opnå en "normal" undtagelse i henhold til momsdirektivets artikel 395, og som kan tage op til seks måneder. En sådan undtagelse kræver et forslag fra Kommissionen og enstemmig vedtagelse i Rådet.
Momsdirektivets artikel 199a blev indført for perioden fra 2010 til den 30. juni 2015 og blev første gang forlænget med ændringer indtil den 31. december 2018. Momsdirektivets artikel 199b blev indført for perioden fra 2013 til den 31. december 2018. Både momsdirektivets artikel 199a og 199b blev efterfølgende forlænget indtil den 30. juni 2022 for at falde sammen med den oprindeligt fastsatte dato for ikrafttrædelsen af det endelige momssystem (se nærmere nedenfor).
På det tidspunkt, hvor anvendelsesperioden for momsdirektivets artikel 199a og 199b ville blive forlænget indtil den 30. juni 2022, fremlagde Kommissionen en rapport om virkningerne af ordningerne i disse artikler og konkluderede på grundlag af bidrag fra skattemyndigheder og interesserede parter i erhvervslivet, at foranstaltningerne i disse artikler var nyttige i bekæmpelsen af svig.
For at løse problemet med MTIC-svig på en mere struktureret måde fremsatte Kommissionen et forslag om indførelse af det såkaldte endelige momssystem, der er et enklere system for varehandel inden for Unionen, som er sikret mod svig. Disse ordninger, som Kommissionen foreslog skulle træde i kraft den 1. juli 2022, er en grundlæggende reaktion på MTIC-svig.
Status for de igangværende forhandlinger i Rådet viser imidlertid, at det endelige momssystem ikke vil kunne træde i kraft den 1. juli 2022. De foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der er indeholdt i de nævnte artikler, bør derfor forlænges i endnu en begrænset periode, således at forhandlingerne om det endelig system kan videreføres, uden at de eksisterende redskaber til bekæmpelse af momssvig bringes i fare.
Hvis anvendelsesperioden for artikel 199a og 199b forlænges, kan der også udvikles yderligere redskaber til bekæmpelse af skatteunddragelse. Til dette formål og i overensstemmelse med skattepakken er Kommissionen ved at udarbejde et forslag med henblik på at modernisere de nuværende momsregler under hensyntagen til de muligheder, som de digitale teknologier giver. Under overskriften "moms i den digitale tidsalder" vil Kommissionen vurdere momsindberetningsforpligtelserne, herunder eventuelt om transaktionsbaseret indberetning og et forbedret e-faktureringssystem. Dette bør give skattemyndighederne hurtigere og mere detaljerede oplysninger om individuelle transaktioner og dermed mindske risikoen for svig. På grundlag af denne lovgivningsmæssige udvikling bør behovet for en yderligere udvidelse af artikel 199a og 199b revurderes i fremtiden.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Det nuværende forslag forlænger de foranstaltninger, der er fastsat i momsdirektivets artikel 199a og 199b, i en begrænset periode, mens der er forhandlinger i gang i Rådet om forslaget til et endeligt momssystem, der omfatter ændringer af momsdirektivets artikel 199a og 199b med henblik på at tilpasse dem til den måde, hvorpå det endelige system fungerer. Eftersom det endelige momssystem vedrører varer, vil artikel 199a og 199b være begrænset til ydelser.
Forlængelsen er også i overensstemmelse med tidsplanen for Kommissionens forberedelser til nye indberetningsregler som en foranstaltning til bekæmpelse af svig, hvilket kan føre til, at det ikke længere er nødvendigt at anvende ordningen for omvendt betalingspligt. Imidlertid vil der være behov for at give de afgiftspligtige personer en periode til at tilpasse sig de nye indberetningsregler, selv hvis de skulle blive vedtaget om ganske kort tid, og en forlængelse indtil udgangen af 2025 forekommer derfor at være passende.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Momsdirektivets artikel 199a omfatter under ordningen for omvendt betalingspligt bl.a. EU's handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EU's emissionshandelssystem (ETS)). For at støtte målene i den grønne pagt, navnlig hvad angår reduktionen af drivhusgasemissionerne med 55 % senest i 2030, er det afgørende, at ETS beskyttes yderligere mod svig (karruselsvig) for at undgå, at systemets troværdighed undermineres ud over de økonomiske tab.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Direktivet ændrer momsdirektivet på grundlag af artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Da forslaget forlænger anvendelsen af visse bestemmelser i direktivet, er en ændring af momsdirektivet nødvendig.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I overensstemmelse med nærhedsprincippet (artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union) kan der kun handles på EU-plan, hvis de påtænkte mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og bedre kan gennemføres på EU-plan på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger.
Målet om at bekæmpe svig ved hjælp af anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt og muligheden for at anvende den hurtige reaktionsmekanisme til at bekæmpe pludselig opstået, grov svig kan bedres nås på EU-plan og har sit specifikke retsgrundlag i momsdirektivet. Derfor kræver en forlængelse af disse foranstaltninger en ændring af momsdirektivet.
•Proportionalitetsprincippet
På grund de forlængede foranstaltningers fakultative og midlertidige karakter står forslaget i rimeligt forhold til det tilstræbte formål, som er at bekæmpe svig i forbindelse med visse leveringer af varer og tjenesteydelser og at hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe pludselig opstået, grov momssvig.
•Valg af retsakt
Forslaget er et direktiv om ændring af momsdirektivet.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Kommissionen fremlagde på tidspunktet for forlængelsen en rapport om, hvordan ordningen for omvendt betalingspligt fungerede, og hvilke virkninger den havde haft i forbindelse med momsdirektivets artikel 199a og 199b, og konkluderede, at foranstaltningerne i disse artikler var nyttige i bekæmpelsen af svig.
Denne tilbundsgående analyse blev gennemført for nylig, og siden da er momsdirektivet ikke blevet ændret for så vidt angår de retlige betingelser eller praktiske forhold for anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt. Momsdirektivet er derudover ikke blevet ændret væsentligt for at løse problemet med MTIC-svig på en mere struktureret måde. Endelig har Kommissionens tjenestegrene ingen oplysninger om nye sektorer, som ville være sårbare over for MTIC-svig, og for hvilke ordningen for omvendt betalingspligt ville være det rette redskab. Det er derfor rimeligt at konkludere, at ovennævnte konklusioner stadig er gyldige.
•Høringer af interesserede parter
I forbindelse med ovennævnte rapport blev medlemsstaterne opfordret til at fremlægge deres erfaringer og vurdering af foranstaltningerne. De interesserede parter blev hørt gennem Ekspertgruppen vedrørende Moms.
Medlemsstaterne anser generelt ordningen for omvendt betalingspligt i momsdirektivets artikel 199a for et effektivt og nyttigt redskab til bekæmpelse af momssvig. Omfanget af svig er faldet betydeligt eller helt forsvundet i bestemte sektorer som følge af indførelsen af ordningen for omvendt betalingspligt. Denne holdning udtrykkes også i svarene fra de hørte interesserede parter i erhvervslivet, som anser ordningen for omvendt betalingspligt for at være en effektiv midlertidig foranstaltning til bekæmpelse af svig.
Med hensyn til den hurtige reaktionsmekanisme i momsdirektivets artikel 199b, mener de fleste medlemsstater, at den, selv om den aldrig er blevet anvendt i praksis, fortsat udgør et nyttigt redskab og en forebyggende foranstaltning mod ekstraordinære tilfælde af pludseligt momssvig.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Ekspertgruppen vedrørende Moms er blevet hørt om, hvordan foranstaltningen i momsdirektivets artikel 199a fungerer, og hvilke virkninger den har, som led i ovennævnte rapport. Tilbagemeldingen viser, at ordningen for omvendt betalingspligt for bestemte leveringer anses for et effektivt midlertidigt redskab til bekæmpelse af svig.
Den fakultative ordning for omvendt betalingspligt er overordnet set blevet vurderet i tidligere undersøgelser. Der er foretaget en vurdering af en generel ordning for omvendt betalingspligt (også i forhold til sektorspecifik omvendt betalingspligt) på det indre marked i den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget om den midlertidige anvendelse af en generel ordning for omvendt betalingspligt.
•Konsekvensanalyse
Initiativet forlænger foranstaltningerne i momsdirektivets artikel 199a og 199b i endnu en begrænset periode for at bistå medlemsstaterne i bekæmpelsen af momssvig, mens de i Rådet drøfter en mere omfattende reform af momssystemet.
I betragtning af Kommissionens igangværende arbejde med det endelige momssystem og en modernisering af indberetningspligten og den forventede virkning heraf på bekæmpelsen af svig vil det ikke være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at reevaluere eller ændre foranstaltningerne, da enhver konklusion vil være midlertidig og vil skulle genvurderes i lyset af disse eventuelle nye regler.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen negative virkninger for Unionens budget.
5.ANDRE FORHOLD
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Hvad angår den fakultative ordning for omvendt betalingspligt i momsdirektivets artikel 199a, foreslås to ændringer.
For det første forlænges anvendelsesperioden indtil udgangen af 2025. Dette synes at være en rimelig periode, der gør det muligt for Rådet at fortsætte forhandlingerne om det endelige momssystem. Hvis det endelige momssystem ikke træder i kraft før denne dato, kan ordningen i momsdirektivets artikel 199a ophøre i 2025 på grund af udløbsklausulen. Hvis det endelige momssystem træder i kraft før 2025, vil artikel 199a og 199b blive ændret og dermed erstattet de nuværende regler, der er ved at blive forlænget.
På samme måde er denne forlængelse også knyttet til udarbejdelsen og vedtagelsen af et forslag fra Kommissionen vedrørende moms i den digitale tidsalder, for hvilket der ikke på nuværende tidspunkt kan fastsættes en ikrafttrædelsesdato. Selve forslaget forventes vedtaget af Kommissionen i 2022. Udgangen af 2025 er derfor også i denne sammenhæng en rimelig periode, inden for hvilken Rådet kan vedtage forslaget.
Såfremt hverken det endelige system eller reglerne om moms i den digitale tidsalder er på plads ved udgangen af 2025, vil det blive overvejet at forlænge momsdirektivets artikel 199a og 199b yderligere.
For det andet foretages der en mindre teknisk ændring med hensyn til at fjerne forældede indberetningsforpligtelser, som Kommissionens ovennævnte rapport var baseret på.
For så vidt angår den hurtige reaktionsmekanisme i momsdirektivets artikel 199b forlænges anvendelsesperioden også til udgangen af 2025.
2022/0027 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår forlængelse af anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113, og
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Svig med merværdiafgift (moms) fører til betydelige budgettab og påvirker det indre markeds funktion.
(2)I henhold til artikel 199a i Rådets direktiv 2006/112/EF kan medlemsstaterne på frivillig basis anvende ordningen for omvendt betalingspligt i forbindelse med betaling af moms på leveringer af foruddefinerede varer eller ydelser, der kan være udsat for svig og især svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet (MTIC-svig). Den hurtige reaktionsmekanisme er en særlig foranstaltning omhandlet i nævnte direktivs artikel 199b, som på visse strenge betingelser giver medlemsstaterne mulighed for at anvende en hurtigere procedure til at indføre omvendt betalingspligt, hvilket fører til en mere passende og effektiv reaktion på pludselig opstået, grov svig. Begge artikler udløber den 30. juni 2022.
(3)Kommissionen vedtog to lovgivningsforslag om indførelse af det endelige momssystem, som skulle udgøre en samlet reaktion på MTIC-svig. Disse forslag, der oprindeligt forventedes at træde i kraft den 1. juli 2022, forhandles stadig i Rådet, og det forventes, at de ikke vil blive vedtaget før og derfor ikke vil træde i kraft på denne dato.
(4)Efter skattepakken og under overskriften moms i den digitale tidsalder arbejder Kommissionen også på et forslag til modernisering af indberetningsreglerne, der er et system, som, eventuelt i realtid, vil give skattemyndighederne detaljerede oplysninger om individuelle transaktioner, og som kan gøre anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt forældet.
(5)I 2018 aflagde Kommissionen rapport om sine konklusioner vedrørende virkningerne af ordningerne i artikel 199a og 199b i direktiv 2006/112/EF om bekæmpelse af svig. Ifølge rapporten anser medlemsstaterne og de interesserede parter generelt ordningen for omvendt betalingspligt i nævnte direktivs artikel 199a for et effektivt midlertidigt redskab til bekæmpelse af momssvig. Endvidere anser medlemsstaterne ifølge rapporten den hurtige reaktionsmekanisme for et nyttigt redskab og en forebyggende foranstaltning mod ekstraordinære tilfælde af momssvig. Siden da er de retlige betingelser eller praktiske forhold for anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt inden for EU's momssystem ikke blevet ændret. Momsdirektivet er heller ikke blevet ændret væsentligt for at løse problemet med MTIC-svig på en mere struktureret måde. Det er derfor rimeligt at antage, at disse konklusioner og betragtninger i det store og hele stadig er gældende.
(6)Ud fra ovenstående lader det til, at foranstaltningerne i artikel 199a og 199b i direktiv 2006/112/EF har været nyttige som midlertidige og målrettede foranstaltninger. Deres udløb ville fratage medlemsstaterne et effektivt redskab til bekæmpelse af svig, og disse foranstaltninger bør derfor forlænges i endnu en begrænset periode for at gøre det muligt at føre forhandlinger i Rådet om det endelige momssystem og gøre det muligt at fortsætte udarbejdelsen af de moderniserede indberetningsregler, der skal vedtages i mellemtiden.
(7)Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:
(1)I artikel 199a foretages følgende ændringer:
(a)I stk. 1 affattes indledningen således:
"Indtil den 31. december 2025 kan medlemsstaterne fastsætte, at den afgiftspligtige person er modtageren i følgende transaktioner:"
(b)Stk. 3, 4 og 5 udgår.
(2)Artikel 199b, stk. 6, affattes således:
"6 Den særlige foranstaltning inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme, jf. stk. 1, finder anvendelse indtil den 31. december 2025."
Artikel 2
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].