EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022PC0037

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om makrofinansiel bistand til Ukraine

COM/2022/37 final

Bruxelles, den 1.2.2022

COM(2022) 37 final

2022/0026(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om makrofinansiel bistand til Ukraine

{SWD(2022) 25 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Ukraine har siden 2014 udviklet et stærkt partnerskab med Den Europæiske Union, der går videre end blot bilateralt samarbejde og udvikler sig i retning af en gradvis politisk associering og økonomisk integration. Associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, som trådte i kraft den 1. september 2017 og omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde, er det vigtigste redskab til at bringe Ukraine og EU tættere på hinanden. Ud over at fremme dybere politiske bånd, stærkere økonomiske forbindelser og respekt for fælles værdier har aftalen skabt en solid ramme for en ambitiøs reformdagsorden med fokus på bekæmpelse af korruption, et uafhængigt retssystem, retsstatsprincippet og et bedre erhvervsklima. EU har vedvarende støttet disse reformer, som er afgørende for at tiltrække investeringer, øge produktiviteten og hæve levestandarden på mellemlang sigt. EU har — blandt andre instrumenter — støttet Ukraine gennem fem på hinanden følgende makrofinansielle bistandstransaktioner, som beløb sig til i alt 5 mia. EUR i lån i perioden 2014-2021.

Uanset den strategiske langsigtede politiske orientering og viljen til at gennemføre reformer står Ukraine dog fortsat over for betydelige udfordringer. Siden udbruddet af covid-19-pandemien har mere end 3,8 mio. smittede resulteret i næsten 100 000 dødsfald. Genoprettelsen af den økonomiske vækst i 2021 var langsom, primært drevet af detail- og byggesektoren, og udsigterne er forbundet med betydelige risici. Inflationen steg og nåede op på 10 % ved udgangen af 2021. De voksende geopolitiske spændinger ved landets grænse til Rusland har haft betydelige afledte virkninger for tilliden, navnlig hos udenlandske investorer. Den nationale valuta har mistet 9 % af sin værdi i forhold til dollaren siden midten af november 2021, til trods for at Ukraines centralbank har grebet ind for ca. 1,6 mia. USD i samme periode, hvorved beholdningen af officielle reserver er nedbragt med 5,5 %.

I den forbindelse steg obligationsrenterne på ukrainske euroobligationer til et ekstremt højt niveau i midten af januar 2022. Privat finansiering af Ukraines underliggende betalingsbalanceunderskud er således ikke længere muligt på holdbare vilkår. På grundlag af de seneste fremskrivninger fra Den Internationale Valutafond i den første gennemgang af programmet, som blev afsluttet den 8. november og godkendt den 22. november 2021, vil den manglende adgang til kapitalmarkederne indebære en stigning i landets finansieringsbehov på mindst 2,5 mia. USD i 2022. Desuden har de eskalerende geopolitiske spændinger en skadelig indvirkning på Ukraines allerede usikre økonomiske og finansielle stabilitet. Vedvarende sikkerhedstrusler har allerede udløst en betydelig udstrømning af kapital. Den negative indvirkning på fremtidige investeringer, hvor Ukraine allerede halter bagefter sammenlignelige lande i regionen, mindsker yderligere landets modstandsdygtighed over for både økonomiske og politiske chok. Desuden lægger de mange trusler, som Ukraine i øjeblikket står over for, et stort pres på de statslige institutioner for at beskytte borgerne, hvilket skaber betydelige yderligere risici for landets generelle stabilitet og samfundet som helhed.

På baggrund af den mistede adgang til de internationale kapitalmarkeder som følge af den øgede geopolitiske usikkerhed og virkningen heraf på den økonomiske situation i Ukraine forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om at yde en ny makrofinansiel bistand på 1,2 mia. EUR i form af lån til fremme af stabiliteten i Ukraine.

Den planlagte ekstraordinære makrofinansielle bistand, der skal yde hurtig støtte i en akut krisesituation og styrke landets modstandsdygtighed, vil have en varighed på 12 måneder og omfatte to udbetalinger. Under forudsætning af at de politiske forudsætninger er opfyldt, og at IMF-programmet gennemføres på tilfredsstillende vis, vil den første tranche blive frigivet hurtigt efter godkendelsen af dette forslag, når aftalememorandummet vedrørende de specifikke strukturpolitiske foranstaltninger, der indgås mellem Europa-Kommissionen på vegne af EU og Ukraine, er trådt i kraft. Udbetalingen af den anden tranche vil være knyttet til en fortsat tilfredsstillende gennemførelse af både IMF-programmet og de politiske foranstaltninger, der er vedtaget i aftalememorandummet. Det aftalememorandum, der vil ligge til grund for denne ekstraordinære makrofinansielle bistandstransaktion, vil formodentlig fokusere på et begrænset antal gennemførlige kortsigtede politiske tiltag på de mest presserende områder, f.eks. styrkelse af den økonomiske modstandsdygtighed og stabilitet, forvaltning og retsstatsprincippet samt energi. Et efterfølgende mere langsigtet aftalememorandum kunne fokusere på mere end blot den umiddelbare krisesituation og indeholde et bredere sæt reformprioriteter. Gennemførelsen af det foreslåede tiltag forventes at gå hånd i hånd med støtten gennem budgettransaktioner, som finansieres over instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI). Den bebudede yderligere tildeling på 120 mio. EUR i NDICI-tilskud vil spille en vigtig rolle med hensyn til en yderligere styrkelse af Ukraines bestræbelser på at opbygge staten og øge modstandsdygtigheden. EU vil desuden arbejde tæt sammen med Ukraine med henblik på at følge op på landets anmodning om efterfølgende regelmæssige makrofinansielle bistandstransaktioner, når situationen er blevet mere stabil.

Som nærmere beskrevet i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dette forslag, finder Kommissionen, bl.a. på grundlag af EU-Udenrigstjenestens vurdering af den politiske situation, at de politiske og økonomiske forudsætninger for den foreslåede makrofinansielle bistandstransaktion er opfyldt.

Generel baggrund

Risiciene i forbindelse med de nuværende geopolitiske spændinger og de sikkerhedsmæssige uroligheder ved grænsen har været tiltagende siden midten af november. De har i betydelig grad påvirket investortilliden, hvilket også fremgår af den støtte kapitaludstrømning og presset på den officielle valutareserve. Gryvnaen er blevet svækket til trods for den ukrainske centralbanks regelmæssige indgreb for at støtte den nationale valuta, og dette har sammen med statens mistede adgang til kapitalmarkederne betydeligt øget risiciene for Ukraines makroøkonomiske udsigter. Efter en recession på kun 4 % i 2020, som var mindre end ventet, faldt bruttonationalproduktet med 2,2 % i første kvartal 2021 i forhold til første kvartal året før. Stigningen på 5,7 % i andet kvartal i forhold til samme kvartal året før var skuffende i betragtning af omfanget af den tidligere nedgang, og væksten aftog efterfølgende til kun 2,7 % i tredje kvartal. Den svage vækst skyldes både den aktuelt vanskelige situation som følge af pandemien (hvor antallet af covid-19-tilfælde er stigende, og vaccinationsraten lå forholdsvis lavt på 33 % i januar 2022) og konsekvenserne for tilliden af de tiltagende spændinger og strukturelle faktorer, som hæmmer udviklingen, såsom en kronisk lav investeringsrate. Blandt de største strukturelle hindringer for investering kan nævnes den stadig udbredte korruption og den mangelfulde reform af forvaltningen af det tætte net af statsejede virksomheder – begge prioriteter for den fremtidige politiske indsats.

I lyset af den stigende pengemængde og den stigende inflation hævede den ukrainske centralbank den toneangivende rente med 400 basispoint til 10 % mellem juni 2021 og januar 2022. Efter en betydelig afdæmpning i inflationen i første halvdel af 2020 var den begyndt at stige igen i november 2020. Den gennemsnitlige stigning i priserne på forbrugsgoder nåede op på 11 % i september 2021, før den faldt en smule til 10 % i december. Til gengæld stiger priserne på kapitalgoder fortsat, og prisinflationen nåede op på spektakulære 62,2 % i december 2021. Selv om den ukrainske centralbank mener, at inflationen har nået sit højeste niveau, kan der ventes yderligere pengepolitiske stramninger i løbet af 2022, navnlig for at bringe inflationen inden for målet på 4-6 %. I den nuværende situation med gradvis global stramning af finansieringsvilkårene er Ukraine – som er et vækstmarked – også eksponeret for yderligere skrøbelighed som følge af en revurdering af de globale risici.

På baggrund af en tilbagevenden til vækst og højere skatteindtægter anslås det offentlige underskud i 2021 at udgøre 3,1 % af bruttonationalproduktet, hvilket er 200 basispoint lavere end oprindeligt ventet. De offentlige indtægter steg med 24 % i 2021, hvilket er 2,8 procentpoint mere end planlagt, mens udgifterne steg med 11 %, hvilket er 1,5 procentpoint mindre end planlagt. De offentlige finanser udviklede sig således positivt sidste år. Budgetunderskuddet for 2022 anslås i øjeblikket at udgøre 3,5 % af bruttonationalproduktet, men der er stadig stor usikkerhed om dets reelle omfang, og det kan vise sig at blive langt større og vil navnlig afhænge af, hvordan den internationale geopolitiske situation udvikler sig.

Efter genoptagelsen af den økonomiske vækst vendte det betydelige overskud på betalingsbalancens løbende poster i 2020 – som afspejlede efterspørgselspresset – til et underskud i 2021. Efter at have udvist et overskud på 5,3 mia. USD i 2020 ændrede stillingen på de løbende poster sig til et underskud på 830 mio. USD, svarende til 0,5 % af bruttonationalproduktet, i perioden januar til august 2021. I samme periode steg eksporten og importen af varer med henholdsvis 36 % og 30 % i forhold til samme periode sidste år, hvilket resulterede i et handelsunderskud på 3 mia. USD. På tjenestebalancen blev der registreret en stigning i eksporten og importen på henholdsvis 12 % og 21 %, hvilket svarer til et overskud på 2,3 mia. USD. Der var et betydeligt underskud på 3 mia. USD på kontoen for allokering af primær indkomst sammenlignet med et overskud på 3,2 mia. USD i perioden januar til august 2020, selv om indbetalingerne steg med 18 % til 8,9 mia. USD. Der skete også en markant bedring af beholdningen af udenlandske direkte investeringer i første halvdel af 2021, navnlig som følge af reinvesteret indtjening.

Den officielle valutareserve var forholdsvis stabil gennem hele pandemien i 2020 og nåede endda et rekordhøjt niveau på 31,6 mia. USD i august 2021, inklusive IMF's ekstra tildeling af særlige trækningsrettigheder svarende til 2,73 mia. USD. Til trods for et mindre fald i september 2021 fortsatte reserven med at stige og lå tæt på 31 mia. USD i december sidste år, hvilket er 6 % højere end i det foregående år. Som følge af den seneste udvikling i investortilliden og centralbankens indgreb på valutamarkedet for mere end 700 mio. USD i begyndelsen af 2022 forventes den officielle reserve dog at være aftaget.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Afgørelse (EU) 2020/701 om makrofinansiel bistand til Ukraine (som del af EU's makrofinansielle bistandspakke til udvidelses- og naboskabspartnerlande i forbindelse med covid-19-pandemien) for et beløb på 1,2 mia. EUR i lån blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 25. maj 2020. Denne bistand blev udbetalt i sin helhed i 2020-2021.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Den foreslåede makrofinansielle bistand er i overensstemmelse med målene i den europæiske naboskabspolitik. Den bidrager til at støtte Den Europæiske Unions målsætninger om økonomisk stabilitet og udvikling i Ukraine og mere generelt modstandsdygtighed i det østlige naboskabsområde. Ved at støtte myndighedernes indsats for at skabe en stabil makroøkonomisk ramme og gennemføre ambitiøse strukturreformer øger den foreslåede transaktion merværdien af EU's samlede engagement i Ukraine og forbedrer effektiviteten af andre former for finansiel bistand, som EU yder landet, herunder budgetstøtte og tilskud, som er til rådighed gennem eksterne finansielle instrumenter under den nuværende flerårige finansielle ramme 2021-2027. Den foreslåede ekstraordinære makroøkonomiske bistand indgår i en EU-pakke, der også indeholder et gavebistandselement bestående i en yderligere tildeling på 120 mio. EUR under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og er således en integrerende del af den overordnede internationale støtte til Ukraine. Den makrofinansielle bistand vil vedblive med at supplere bistanden fra andre multilaterale og bilaterale donorer.

Denne indsats skal ses i forhold til de vigtige økonomiske bånd, der er mellem Ukraine og EU. Den 1. september 2017 trådte associeringsaftalen mellem EU og Ukraine i kraft. Bestemmelserne vedrørende det vidtgående og brede frihandelsområde er blevet midlertidigt anvendt siden den 1. januar 2016, hvor EU og Ukraine begyndte at åbne deres vare- og tjenestemarkeder for hinanden. EU er Ukraines største handelspartner og tegnede sig for 38,1 % (i løbende priser) af Ukraines samlede udenrigshandel i 2020. EU-landene har støt tegnet sig for en tredjedel af Ukraines vare- og tjenesteeksport. Importen fra EU-landene har været tiltagende og udgjorde 43,3 % af al import i 2020.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 212 i TEUF.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Nærhedsprincippet er overholdt, eftersom målsætningerne om at genskabe makroøkonomisk stabilitet på kort sigt i Ukraine ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne på egen hånd og bedre kan nås af Den Europæiske Union. De vigtigste årsager er budgetbegrænsningerne på nationalt plan og behovet for en stærk koordinering mellem donorerne for at maksimere bistandens omfang og virkning.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet: Det er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå målsætningerne om at styrke makroøkonomisk stabilitet på kort sigt, og går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

På grundlag af IMF's prognoser i forbindelse med den nuværende stand by-aftale har Kommissionen fastslået, at beløbet for den foreslåede nye makrofinansielle bistand vil svare til tæt ved halvdelen af det anslåede resterende finansieringsgab for 2022, idet den bemærker, at dette finansieringsgab blev beregnet før den seneste eskalering af krisen. Denne andel er i overensstemmelse med almindelig praksis for byrdefordeling i forbindelse med makrofinansielle bistandstransaktioner (for et land med en associeringsaftale er 60 % den øvre grænse ifølge Økofinrådets konklusioner af 8. oktober 2002), når der tages hensyn til tilsagn om bistand til Ukraine fra andre bilaterale og multilaterale donorer.

Valg af retsakt

Projektfinansiering eller teknisk bistand vil ikke være egnet eller tilstrækkeligt til at opfylde de makroøkonomiske mål. Den største merværdi ved makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter er, at den vil lette det eksterne finansieringspres og bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, bl.a. ved at fremme en holdbar betalingsbalance- og budgetsituation, samt en passende ramme for strukturreformer. Ved at bidrage til indførelsen af en passende overordnet politisk ramme kan den makrofinansielle bistand øge effektiviteten af de aktioner, der finansieres i Ukraine under andre finansielle EU-instrumenter med et mere snævert sigte.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Høringer af interesserede parter

Den makrofinansielle bistand ydes som en integrerende del af den internationale støtte til økonomisk stabilisering i Ukraine. Under udarbejdelsen af dette forslag om makrofinansiel bistand har Kommissionens tjenestegrene konsulteret IMF og Verdensbanken, som allerede har iværksat større finansieringsprogrammer. Den har desuden været i løbende kontakt med de ukrainske myndigheder.

Indhentning og brug af ekspertbistand

I tråd med finansforordningens krav og pakken vedrørende makrofinansiel bistand i forbindelse med covid-19 har Kommissionens tjenestegrene foretaget en operationel vurdering af Ukraines finansielle og administrative kredsløb for at fastslå, om de indførte procedurer for forvaltning af programbistand, herunder makrofinansiel bistand, tilvejebringer en tilstrækkelig garanti. Denne operationelle vurdering byggede på konklusionerne fra den operationelle vurdering fra 2018, der kan anses for at være nogenlunde tidssvarende, og den grundige analyse foretaget i rapporten om vurderingen af offentlige udgifter og finansiel ansvarlighed fra 2019. Det konkluderes i vurderingen, at de finansielle kredsløb og procedurer i Ukraine bygger på solide principper og derfor anses for at være velegnede i forbindelse med den makrofinansielle bistand. Udviklingen på dette område vil fortsat blive fulgt nøje blandt andet via de regelmæssige statusrapporter om reformer af forvaltningen af offentlige finanser, som udarbejdes af EU's delegation i Kiev.

Konsekvensanalyse

EU's makrofinansielle bistand er et ekstraordinært nødinstrument til at håndtere alvorlige betalingsbalanceproblemer i tredjelande. Dette forslag om makrofinansiel bistand er derfor ikke underlagt et krav om gennemførelse af en konsekvensanalyse efter Kommissionens retningslinjer for bedre regulering (SWD(2015) 111 final), da det ud fra et politisk perspektiv er bydende nødvendigt at skride hastigt til værks i en situation, som kræver en hurtig reaktion.

Mere generelt bygger Kommissionens forslag om makrofinansiel bistand på erfaringer fra efterfølgende evalueringer foretaget i forbindelse med tidligere aktioner i EU's naboområde. Den nye makrofinansielle bistand og det økonomiske tilpasnings- og reformprogram, der er knyttet til den, vil bidrage til at lette Ukraines finansieringsbehov på kort sigt. De tilhørende politiske foranstaltninger, som tager sigte på at styrke betalingsbalancen og den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt, vil styrke modstandsdygtigheden og bidrage til en mere bæredygtig vækstmodel og således supplere det nuværende IMF-program. De politiske betingelser bør tage udgangspunkt i de resultater, der er opnået med de fem makrofinansielle bistandsprogrammer siden 2015, herunder den seneste ekstraordinære makrofinansielle bistand i forbindelse med covid-19. Disse betingelser kunne i princippet omfatte reformer til styrkelse af bekæmpelsen af korruption, retssystemets uafhængighed, forvaltningen af statsejede virksomheder og energisektoren.

Grundlæggende rettigheder

Lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, er berettigede til makrofinansiel bistand. Det er en forudsætning for at yde makrofinansielle bistand, at det bistandsberettigede land respekterer effektive, demokratiske mekanismer – herunder et parlamentarisk flerpartisystem – og retsstatsprincippet, samt sikrer respekt for menneskerettighederne.

Det fornyede engagement med hensyn til reformer og den stærke politiske vilje, som de ukrainske myndigheder udviser, og som navnlig kan ses af den vellykkede gennemførelse af de strukturpolitiske betingelser, der var knyttet til det seneste og femte makrofinansielle bistandsprogram i forbindelse med covid-19, på områder som retsvæsen, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption, er et klart positivt tegn. Myndighederne er forpligtet til at udføre disse reformer på en transparent måde og i overensstemmelse med EU's standarder. Med henblik herpå anses de politiske forudsætninger for en makrofinansiel bistandstransaktion for at være opfyldt.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den foreslåede makrofinansielle bistandstransaktion på 1,2 mia. EUR til Ukraine forventes at blive udbetalt i to lige store rater i en periode på 12 måneder. Midlerne vil komme fra lån på kapitalmarkedet, som genudlånes til Ukraine. Lånet vil være omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil. Den nødvendige hensættelse (9 % af lånebeløbet) vil komme fra instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) svarende til et samlet beløb på 108 mio. EUR (budgetpost 14 02 01 70 NDICI – Et globalt Europa – tilførsler til den fælles hensættelsesfond).

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Den Europæiske Union stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Ukraine på i alt 1,2 mia. EUR i form af mellem- til langfristede lån. Denne bistand vil bidrage til at dække Ukraines finansieringsbehov for resten af 2022. Bistanden skal efter planen udbetales i to lige store rater. Frigivelsen af den første tranche vil ske hurtigt efter vedtagelsen af dette forslag og ikrafttrædelsen af det tilknyttede aftalememorandum. Udbetalingen af den anden tranche er betinget af en vellykket og rettidig gennemførelse af strukturpolitiske foranstaltninger, som de ukrainske vil forpligte sig til.

Bistanden vil blive forvaltet af Kommissionen. Der vil gælde specifikke bestemmelser om forebyggelse af svig og andre uregelmæssigheder i overensstemmelse med finansforordningen.

Kommissionen og de ukrainske myndigheder vil vedtage et aftalememorandum, der fastlægger de strukturelle reformforanstaltninger, der vil være knyttet til den foreslåede makrofinansielle bistandstransaktion, herunder tidsplan og sekvensering. Hertil kommer, at udbetalingerne, som det normalt er tilfældet med makrofinansiel bistand, bl.a. vil være betinget af en fortsat vellykket gennemførelse af et IMF-program og fremskridt med gennemførelsen af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine og det vidtgående og brede frihandelsområde. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med myndighederne for at overvåge fremgang i de politiske tiltag og forudsætningerne som anført ovenfor.

2022/0026 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om makrofinansiel bistand til Ukraine

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Forbindelserne mellem Den Europæiske Union ("Unionen") og Ukraine udvikles fortsat inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab. En associeringsaftale mellem Unionen og Ukraine, som omfatter et vidtgående og omfattende frihandelsområde (DCFTA), trådte i kraft den 1. september 2017.

(2)Siden foråret 2014 har Ukraine være i gang med et ambitiøst reformprogram med det formål at stabilisere landets økonomi og forbedre borgernes indkomstmuligheder. Korruptionsbekæmpelse samt reformer af forfatningen, valgsystemet og retsvæsenet er blandt de vigtigste prioriteter på dagsordenen. Gennemførelsen af disse reformer er blevet understøttet af fem på hinanden følgende makrofinansielle bistandsprogrammer, hvorunder Ukraine har modtaget bistand i form af lån for i alt 5 mia. EUR. Ved den seneste transaktion (den makrofinansielle bistandstransaktion i forbindelse med covid-19 1 ), som blev gennemført i september 2021, blev der ydet 1,2 mia. EUR i lån.

(3)Ukraines økonomi er blevet påvirket af recessionen i 2020 som følge af covid-19-pandemien og den langvarige sikkerhedstrussel ved grænsen til Rusland. Denne løbende opbygning af usikkerhed har for nylig ført til et tab af tillid, som påvirker de økonomiske udsigter i negativ retning, samt til mistet adgang til de internationale kapitalmarkeder siden midten af januar 2022. Den kraftige forværring af finansieringsvilkårene bidrager til et stort og stigende finansieringsgab over for udlandet og skaber store hindringer for investeringer, hvilket svækker landets modstandsdygtighed over for fremtidige økonomiske og politiske chok.

(4)Den ukrainske regering har udvist et stærkt engagement i yderligere reformer, som i den aktuelle situation har et korsigtet fokus på centrale politikområder såsom økonomisk modstandsdygtighed og stabilitet, forvaltning og retsstatsprincippet og energi.

(5)Myndighederne har udvist fornyet reformvilje og stærk politisk vilje og har således intensiveret reformgennemførelsen siden sommeren 2021, hvilket har sat Ukraine i stand til at fuldføre den makrofinansielle bistandstransaktion i forbindelse med covid-19, idet alle de reformtiltag, der blev aftalt med Unionen i aftalememorandummet, er blevet gennemført.

(6)For at skabe større fleksibilitet i forbindelse med politiske tiltag under covid-19-krisen godkendte Den Internationale Valutafond ("IMF") i juni 2020 en 18-måneders stand by-aftale med Ukraine på et beløb svarende til 5 mia. USD. De aftalte poliske tiltag fokuserer på fire prioriteter: i) afbødning af de økonomiske konsekvenser af krisen, bl.a. ved at støtte husholdninger og virksomheder; ii) sikring af centralbankens fortsatte uafhængighed og en fleksibel valutakurs; iii) sikring af den finansielle stabilitet, samtidig med at omkostningerne i forbindelse med bankafviklinger dækkes; og iv) gå videre med vigtige forvaltningsmæssige og korruptionsbekæmpende foranstaltninger for at bevare og forstærke de opnåede gevinster. Som følge af en ujævn gennemførelse blev den første programgennemgang (hvori der også blev givet grønt lys til en udvidelse af programmet indtil udgangen af juni 2022) først afsluttet i november 2021. Dermed udgør de samlede udbetalinger under det nuværende IMF-program indtil videre et beløb svarende til 2,8 mia. USD. Der er planlagt to yderligere gennemgange inden udgangen af andet kvartal 2022.

(7)I lyset af de store budgetmæssige risici i en situation med langsom genopretning efter covid-19-krisen og en kraftigt stigende inflation anmodede Ukraine den 16. november 2021 Unionen om et nyt langfristet makrofinansielt bistandsprogram på op til 2,5 mia. EUR. Denne ekstraordinære nødtransaktion er imidlertid især en reaktion på den kraftige og uventede stigning i landets eksterne finansieringsbehov, som skyldes, at landet de facto har mistet adgang til de finansielle markeder og de underliggende umiddelbare udfordringer.

(8)Eftersom Ukraine er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(9)Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre betalingsbalancen på kort sigt og den økonomiske modstandsdygtighed på mellemlang sigt.

(10)Eftersom den mistede markedsadgang og kapitaludstrømningen har skabt et stort resterende eksternt finansieringsgab på Ukraines betalingsbalance, som overstiger de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses den ekstraordinære makrofinansielle bistand, som hurtigt skal ydes til Ukraine, under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være en hensigtsmæssig kortsigtet respons på de betydelige risici, landet står over for. Unionens makrofinansielle bistand vil bidrage til den økonomiske stabilisering og tager sigte på at styrke landets umiddelbare modstandsdygtighed, ligesom den hvor det er muligt på nuværende tidspunkt skal hjælpe med at styrke Ukraines strukturreformdagsorden ved at supplere de midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle aftale.

(11)Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i Ukraine og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling.

(12)Unionens makrofinansielle støtte forventes at gå hånd i hånd med gennemførelsen af udbetalingerne af budgetstøtte under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 2 .

(13)Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en kvantitativ vurdering af Ukraines resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, det har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere programmerne og midlerne fra IMF og Verdensbanken. Ved fastsættelsen af bistandsbeløbet tages der også højde for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Ukraine og merværdien af Unionens samlede engagement.

(14)Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger og andre af Unionens relevante politikker.

(15)Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Ukraine. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(16)Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Ukraines tilslutning til værdier, som landet har til fælles med Unionen, herunder demokrati, retsstat, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(17)Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Ukraine respekterer effektive, demokratiske mekanismer – herunder et parlamentarisk flerpartisystem – samt retsstatsprincippet og sikrer respekt for menneskerettighederne. Derudover bør de specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer og fremme strukturreformer, der har til formål at støtte bæredygtig og inklusiv vækst, skabelse af anstændige job og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør regelmæssigt føre kontrol med opfyldelsen af forudsætningerne og opnåelsen af disse mål.

(18)For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Ukraine vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, og at Revisionsretten foretager revision.

(19)Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse som budgetmyndighed.

(20)Størrelsen af den hensættelse, der kræves til den makrofinansielle bistand, bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(21)Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

(22)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 3 .

(23)Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser og af effektivitetshensyn bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle disse betingelser med de ukrainske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til nævnte forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR bør undersøgelsesproceduren anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Ukraine bør undersøgelsesproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden.

(24)Målet for denne afgørelse, nemlig at yde ekstraordinær bistand til Ukraine for at understøtte landets modstandsdygtighed og stabilitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(25)I betragtning af de ekstraordinære omstændigheder som følge af covid-19-pandemien og den dermed forbundne folkesundhedskrise bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(26)Denne afgørelse bør træde i kraft så hurtigt som muligt dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.Unionen stiller makrofinansiel bistand på højst 1,2 mia. EUR til rådighed for Ukraine ("Unionens makrofinansielle bistand") for at støtte Ukraines økonomiske stabilisering og omfattende reformdagsorden. Bistanden ydes i form af lån. Frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand er betinget af, at Europa-Parlamentet og Rådet godkender Unionens budget for det relevante år. Bistanden skal bidrage til at dække Ukraines betalingsbalancebehov som angivet i IMF-programmet.

2.Til finansiering af Unionens makrofinansielle bistand bemyndiges Kommissionen til på Unionens vegne at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner og genudlåne dem til Ukraine. Lånene skal have en gennemsnitlig løbetid på højst 15 år.

3.Kommissionen forvalter frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand på en måde, der er i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er indgået mellem IMF og Ukraine, og med de centrale principper og målsætninger i de økonomiske reformer, som er fastlagt i associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, herunder DCFTA-aftalen inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik.

Kommissionen holder regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om udviklingen i Unionens makrofinansielle bistand, herunder udbetalingen heraf, og forsyner i god tid disse institutioner med den relevante dokumentation.

4.Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed i en periode på ét år fra den første dag efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

5.Sker der i løbet af den periode, hvor den makrofinansielle bistand udbetales, et voldsomt fald i Ukraines finansieringsbehov i forhold til de oprindelige prognoser, reducerer, suspenderer eller annullerer Kommissionen bistanden efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2.

Artikel 2

1.Det er en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Ukraine respekterer effektive, demokratiske mekanismer – herunder et parlamentarisk flerpartisystem – og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne.

2.Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten kontrollerer, at disse forudsætninger overholdes i hele den periode, hvor Unionen yder makrofinansiel bistand.

3.Stk. 1 og 2 anvendes i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU 4 .

Artikel 3

1.Kommissionen aftaler efter rådgivningsproceduren i artikel 7, stk. 2, klart definerede økonomisk-politiske og finansielle betingelser med de ukrainske myndigheder, der fokuserer på strukturreformer og sunde offentlige finanser, som Unionens makrofinansielle bistand skal være underlagt, og disse betingelser fastlægges i et aftalememorandum ("aftalememorandummet") indeholdende en tidsfrist for opfyldelsen af disse betingelser. De økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet skal være i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 3, omhandlede aftaler eller overenskomster, herunder de makroøkonomiske tilpasnings- og strukturreformprogrammer, som Ukraine gennemfører med støtte fra IMF.

2.Betingelserne i stk. 1 har især til formål at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og pålideligheden af systemerne til forvaltning af de offentlige finanser i Ukraine, herunder med henblik på anvendelsen af Unionens makrofinansielle bistand. Fremskridt med hensyn til gensidig markedsåbning, udvikling af regelbaseret og fair handel samt andre prioriteringer i sammenhæng med Unionens eksterne politik skal også tages med i betragtning ved udformningen af de politiske foranstaltninger. Kommissionen fører regelmæssigt kontrol med de fremskridt, der gøres i retning af disse mål.

3.De detaljerede finansielle betingelser for Unionens makrofinansielle bistand fastlægges i en låneaftale, der indgås mellem Kommissionen og Ukraine.

4.Kommissionen kontrollerer regelmæssigt, om betingelserne i artikel 4, stk. 3, fortsat er opfyldt, herunder om Ukraines økonomiske politik er i overensstemmelse med målene for Unionens makrofinansielle bistand. I den forbindelse arbejder Kommissionen tæt sammen med IMF og Verdensbanken og, når det er nødvendigt, med Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 4

1.På de i stk. 3 nævnte betingelser stiller Kommissionen Unionens makrofinansielle bistand til rådighed i to lige store rater, hver bestående af et lån. Tidspunktet for udbetalingen af hver rate fastsættes i det aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 3.

2.I forbindelse med den makrofinansielle bistand, der ydes i form af lån, foretages om nødvendigt hensættelse af midler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 5 .

3.Kommissionen træffer afgørelse om frigivelse af raterne på følgende betingelser:

(a)forudsætningen i artikel 2 er opfyldt

(b)en kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af en ikkeforebyggende IMF-låneaftale

(c)de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet er gennemført på tilfredsstillende måde.

Anden rate frigives i princippet ikke tidligere end tre måneder efter frigivelsen af første rate.

4.Såfremt betingelserne i stk. 3 ikke opfyldes, skal Kommissionen midlertidigt suspendere eller ophæve udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand. I sådanne tilfælde underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om årsagerne til denne suspension eller ophævelse.

5.Unionens makrofinansielle bistand udbetales til Ukraines centralbank. Under iagttagelse af de bestemmelser, der fastlægges i aftalememorandummet, herunder en bekræftelse af de resterende budgetfinansieringsbehov, kan Unionens midler udbetales til Ukraines finansministerium som den endelige modtager.

Artikel 5

1.Låntagnings- og långivningstransaktioner relateret til Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i euro med samme valørdato og må ikke indebære nogen ændring af løbetiden for Unionen eller udsætte den for eventuelle valutakurs- eller renterisici eller nogen anden kommerciel risiko.

2.Hvis omstændighederne tillader det og Ukraine anmoder herom, kan Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der i lånebetingelserne indføjes en klausul om førtidig tilbagebetaling, og at betingelserne for låntagningstransaktionerne indeholder en tilsvarende klausul.

3.Tillader omstændighederne en forbedring af rentesatsen på lånet, og anmoder Ukraine herom, kan Kommissionen beslutte at refinansiere hele eller en del af sin oprindelige låntagning eller omlægge de tilsvarende finansielle betingelser. Refinansierings- eller omlægningstransaktioner gennemføres i overensstemmelse med stk. 1 og 4 og må ikke resultere i en forlængelse af løbetiden for de pågældende lån eller i en forhøjelse af restgælden på datoen for refinansieringen eller omlægningen.

4.Alle Unionens omkostninger, som vedrører de låntagnings- og långivningstransaktioner, der er omfattet af denne afgørelse, afholdes af Ukraine.

5.Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

Artikel 6

1.Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1046/2018 6 .

2.Unionens makrofinansielle bistand gennemføres ved direkte forvaltning.

3.Låneaftalen og gavebistandsaftalen, der indgås med Ukraines myndigheder, skal indeholde bestemmelser, der:

(a)sikrer, at Ukraine regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra Unionens budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende foranstaltninger til at forebygge uregelmæssigheder og svig og i givet fald tager retlige skridt til at opnå tilbagebetaling af eventuelt misbrugte midler, der er udbetalt i henhold til denne afgørelse

(b)sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og navnlig fastlægger specifikke foranstaltninger til at forhindre og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke Unionens makrofinansielle bistand, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 7 , Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 8 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 9 og, for de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde om Den Europæiske Anklagemyndighed, Rådets forordning (EU) 2017/1939 10 . Med henblik herpå bemyndiges Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) udtrykkeligt til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, bl.a. digitale kriminaltekniske foranstaltninger og interviews. Kommissionen eller dens repræsentanter bemyndiges udtrykkeligt til at foretage kontrol, herunder kontrol på stedet

(c)udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen og Revisionsretten til at foretage revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand, herunder dokumentrevision og revision på stedet, f.eks. operationelle vurderinger

(d)sikrer, at Unionen har ret til førtidig tilbagebetaling af lånet og/eller fuld tilbagebetaling af gavebistanden, hvis det konstateres, at Ukraine i forbindelse med forvaltningen af Unionens makrofinansielle bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser

(e)sikrer, at alle Unionens omkostninger i forbindelse med finansiel bistand bæres af Ukraine.

4.Inden gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand undersøger Kommissionen ved hjælp af en operationel vurdering, om Ukraine råder over forsvarlige finansielle ordninger, administrative procedurer samt interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand.

Artikel 7

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 8

1.Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en evaluering af denne gennemførelse. I rapporten:

(a)gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand

(b)vurderes Ukraines økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politikforanstaltninger

(c)redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Ukraines aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand.

2.Senest to år efter udløbet af den rådighedsperiode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport, som vurderer resultaterne og effektiviteten af Unionens gennemførte makrofinansielle bistand, og i hvilket omfang den har bidraget til bistandens mål.

Artikel 9

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                På Rådets vegne

Formand                Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om yderligere makrofinansiel bistand til Republikken Ukraine.

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 11  

Politikområde:    Økonomi og finans

Aktivitet:    Internationale økonomiske og finansielle anliggender

1.3.Forslagets/initiativets art

X Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning 

 Forslaget vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 12  

  Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

"Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer: at fremme velfærd uden for EU"

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Specifikt mål nr.

"At fremme velfærd uden for EU"

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

Der er følgende aktivitetsområder med relation til GD ECFIN:

a)    Støtte makrofinansiel stabilitet og fremme vækstfremmende reformer uden for EU, bl.a. gennem regelmæssige økonomiske dialoger med centrale partnere og ved at yde makrofinansiel bistand samt

b)    Støtte udvidelsesprocessen, gennemføre EU's udvidelses- og naboskabspolitik og EU's øvrige prioriteter i partnerlande ved at foretage økonomiske analyser samt ved evalueringer af politikker og rådgivning.

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

·Bidrage til at dække Ukraines behov for ekstern finansiering i en situation med en betydelig forværring af landets eksterne balance forårsaget af den aktuelle covid-19-pandemi og følgerne af de geopolitiske spændinger ved landets grænser for tilliden på markederne.

·Lette partnerlandets budgetfinansieringsbehov.

·Støtte den finanspolitiske konsolideringsindsats og den eksterne stabilisering som led i et IMF-program.

·Støtte strukturreformer rettet mod at forbedre den generelle makroøkonomiske forvaltning, styrke den økonomiske styring og gennemsigtighed og forbedre betingelserne for bæredygtig vækst.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Myndighederne i Ukraine skal regelmæssigt indberette en række økonomiske indikatorer til Kommissionens tjenestegrene og aflægge detaljeret rapport om opfyldelsen af de aftalte politikbetingelser forud for udbetalingen af bistandsraterne.

Kommissionens tjenestegrene vil løbende overvåge den offentlige finansforvaltning efter den operationelle vurdering af de finansielle kredsløb og administrative procedurer i Ukraine, der blev afleveret i juni 2020. EU's delegation i partnerlandene vil også foretage regelmæssige indberetninger om emner, der er relevante for overvågningen af bistanden. Kommissionens tjenestegrene vil holde tæt kontakt med IMF og Verdensbanken for at drage fordel af den indsigt, de har fået i forbindelse med deres igangværende aktiviteter i de respektive partnerlande.

Den foreslåede lovgivningsmæssige afgørelse indeholder bestemmelser om årlig rapportering om den makrofinansielle bistand til Rådet og Europa-Parlamentet, som skal omfatte en vurdering af gennemførelsen af denne foranstaltning. Der vil blive udført en uafhængig efterfølgende evaluering af bistanden inden for to år efter gennemførelsesperiodens udløb.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Udbetalingen af bistanden er betinget af, at de politiske forudsætninger opfyldes, og af en fortsat vellykket gennemførelse af et IMF-program. Det nuværende IMF-program, der blev godkendt af bestyrelsen den 9. juni 2020, efter at de ukrainske myndigheder havde truffet en række forudgående tiltag, blev den 21. november 2021 forlænget indtil slutningen af juni 2022 efter en vellykket afslutning af den første programgennemgang. Desuden skal Kommissionen og de ukrainske myndigheder i et aftalememorandum aftale særlige politikbetingelser.

Bistanden skal efter planen udbetales i to rater. Udbetalingen af den første rate forventes at ske, så snart aftalememorandummet er trådt i kraft, måske allerede i første kvartal 2022. Den anden rate vil kunne udbetales inden for et år efter aftalememorandummets ikrafttrædelse.

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

Makrofinansiel bistand er et politikbaseret instrument, der har til formål at afhjælpe de kort- og mellemfristede eksterne finansieringsbehov. I betragtning af den mistede adgang til de internationale kapitalmarkeder tilvejebringer instrumentet vigtig finansiering til at lukke landets stigende finansieringsgab. Den makrofinansielle bistand vil supplere de midler, der stilles til rådighed af de internationale finansielle institutioner, bilaterale donorer og andre af EU's finansielle institutioner. Derved vil den bidrage til den samlede effektivitet af den finansielle støtte fra det internationale samfund og af anden finansiel bistand fra EU, herunder budgetmæssige støttetransaktioner.

Ved at yde langsigtet finansiering på meget fordelagtige vilkår sammenlignet med de andre internationale og bilaterale donorer forventes det desuden, at det makrofinansielle bistandsprogram hjælper regeringen med at gennemføre budgettet uden afvigelser og bidrager til gældsholdbarhed.

Foruden den finansielle virkning af den makrofinansielle bistand vil det foreslåede program styrke regeringernes reformbestræbelser og deres stræben efter tættere forbindelser med EU, jf. associeringsaftalen, der trådte i kraft i 2017. Dette kan bl.a. opnås ved at fastlægge hensigtsmæssige betingelser for udbetalingen af bistanden. Set i en større sammenhæng vil programmet desuden sende et signal om, at EU er rede til at støtte partnerlande i de østlige nabolande, herunder Ukraine, når de oplever økonomiske vanskeligheder.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Makrofinansielle bistandstransaktioner til fordel for partnerlande er underlagt bestemmelser om efterfølgende evaluering. I de hidtidige evalueringer (af afsluttede makrofinansielle bistandsprogrammer) konkluderes det, at makrofinansielle bistandstransaktioner – om end nogle gange i beskedent og indirekte omfang – bidrager til at forbedre den økonomiske stilling over for udlandet og den makroøkonomiske stabilitet samt til gennemførelsen af strukturreformer i partnerlandet. I de fleste tilfælde havde makrofinansielle bistandstransaktioner en positiv indvirkning på partnerlandets betalingsbalance og bidrog til at lempe budgetmæssige begrænsninger. De førte også til en lidt større økonomisk vækst.

Den seneste evaluering, der blev gennemført vedrørende makrofinansiel bistand til Ukraine, blev foretaget i forbindelse med transaktionen i 2015-2018 (MFA-III). Evalueringen viste, at MFA-III var særdeles relevant hvad angår dens mål, dens finansieringsramme og de dertil knyttede politiske betingelser. Transaktionen bidrog til finanspolitisk konsolidering i Ukraine og hjalp landet med at forbedre stillingen på betalingsbalancen. Betingelserne knyttet til den makrofinansielle bistand havde en fremmende virkning på politikudviklingen, som bidrog til at få de ukrainske myndigheder til at samle sig om vigtige reformer (navnlig inden for offentlige finansforvaltning, energisektoren, forvaltning og gennemsigtighed og finanssektoren). Programmet har også tilført merværdi, idet det styrkede tilliden i den private sektor.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Forenelighed med den flerårige finansielle ramme

I den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er hensættelser til makrofinansielle lånetransaktioner dækket af det samlede beløb for hensættelser under instrumentet for nabiskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa. Den fastsatte (vejledende) udlånskapacitet for makrofinansiel bistand er tilstrækkelig til at dække denne transaktion samt andre makrofinansielle bistandstransaktioner, der er i færd med at blive gennemført.

Eventuel synergivirkning med andre relevante instrumenter

EU er blandt Ukraines største donorer og yder støtte til landets økonomiske, strukturelle og institutionelle reformer samt til civilsamfundet. EU's finansielle støtte til Ukraine i perioden 2015-2021 ved hjælp af makrofinansielle bistandsprogrammer beløber sig til 5 mia. EUR. Nærværende makrofinansielle bistandsprogram supplerer andre af EU's eksterne aktioner eller instrumenter, som benyttes til at støtte Ukraine. Det er også i overensstemmelse med det nye instrument for et globalt Europa (instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde) og instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA-III) for perioden 2021-2027 

Den største merværdi ved makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter er, at den bidrager til at skabe stabile makroøkonomiske rammer, blandt andet ved at fremme en mere holdbar betalingsbalance- og budgetsituation, samt en hensigtsmæssig ramme for fremme af strukturreformer. Der ydes ikke løbende finansiel støtte, og den makrofinansielle bistand skal ophøre, så snart partnerlandets eksterne finansielle situation har genvundet en holdbar kurs.

Den makrofinansielle bistand er også beregnet til at supplere det internationale samfunds interventioner, navnlig de tilpasnings- og reformprogrammer, der støttes af IMF og Verdensbanken.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Ved at anvende lån øger denne makrofinansielle bistandstransaktion effektiviteten i EU-budgettet gennem løftestangseffekten og giver den bedste omkostningseffektive løsning.

Kommissionen bemyndiges til på vegne af både Den Europæiske Union og Euratom at låne midler på kapitalmarkederne med EU-budgettet som garanti. Målet er at tilvejebringe midler fra markedet til de bedst mulige renter takket være EU/Euratoms kreditværdighed (AAA-rating hos Fitch, Moody's og DBRS, AA hos S&P, alle med stabile udsigter) og derefter genudlåne dem til støtteberettigede låntagere i forbindelse med udlån som led i EFSM-projekter, betalingsbalanceprojekter, MFA-projekter og Euratomprojekter. Lånoptagelse og långivning gennemføres som modstående ("back-to-back") transaktioner for at undgå rente- eller valutakursrisici for EU-budgettet. Målet om at opnå midler til de bedst mulige renter for låntagnings- og långivningsaktiviteter er nået, fordi disse satser er i overensstemmelse med peer-institutionerne (EIB, EFSM og ESM).

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

X begrænset varighed

   dvs. i 12 måneder begyndende i 2022

   Finansielle virkninger fra 2022 til 2023 for forpligtelsesbevillinger og fra 2022 til 2023 for betalingsbevillinger

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 13   

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

offentligretlige organer

privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

De aktioner, der skal finansieres under denne afgørelse, vil blive gennemført ved direkte forvaltning ved Kommissionen fra hovedsædet og med støtte fra EU-delegationerne.

Denne bistand er af makroøkonomisk karakter og er udformet i overensstemmelse med et IMF-støttet program. Kommissionens overvågning af foranstaltningen finder sted på grundlag af en fortsat vellykket gennemførelse af både et IMF-program gennemførelsen af de særlige reformforanstaltninger, der skal fastlægges i et aftalememorandum med Ukraines myndigheder og med en frekvens, der er forenelig med antallet af rater (jf. også punkt 1.4.4).

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

De aktioner, der skal finansieres under denne afgørelse, vil blive gennemført ved direkte forvaltning ved Kommissionen fra hovedsædet og med støtte fra EU-delegationerne.

MFA-udbetalingerne afhænger af en vellykket gennemgang og er betinget af, at betingelserne knyttet til hver enkelt transaktion opfyldes. Overholdelsen af betingelserne overvåges nøje af Kommissionen i tæt samarbejde med EU-delegationerne.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Konstaterede risici

De foreslåede makrofinansielle bistandstransaktioner er forbundet med risici af både forvaltningsmæssig og politisk karakter.

Der er risiko for, at den makrofinansielle bistand kan anvendes på svigagtig vis. Da den makrofinansielle bistand ikke er øremærket til bestemte udgifter, er denne risiko relateret til faktorer som den generelle kvalitet af forvaltningssystemerne i centralbanken og finansministeriet, administrative procedurer, kontrol- og tilsynsfunktioner, IT-sikkerheden og tilstrækkeligheden af den interne og eksterne revisionskapacitet.

En anden risiko hænger sammen med muligheden for, at Ukraine ikke vil kunne efterkomme de finansielle forpligtelser over for EU, der udspringer af den foreslåede makrofinansielle bistand i form af lån (risiko for misligholdelse eller kreditrisiko). En sådan situation kan f.eks. forårsages af en væsentlig yderligere forringelse af betalingsbalancen og partnerens budgetstilling.

Endelig risikerer en forværring af den spændingerne mellem Ukraine og Rusland, at have yderligere negativ indvirkning på Ukraines makroøkonomiske stabilitet og dermed på en tilfredsstillende gennemførelse af IMF-programmet samt udbetalingen og/eller tilbagebetalingen af den foreslåede makrofinansielle bistand.

Interne kontrolsystemer

Den makrofinansielle bistand vil blive verificeret, kontrolleret og revideret på Kommissionens ansvar af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og af Den Europæiske Revisionsret som fastsat i finansforordningens artikel 129.

Forudgående: Kommissionens vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemet i modtagerlandet. For hvert modtagerland foretages en forudgående operationel vurdering af de finansielle kredsløb og kontrolmiljøet. Den fortages af Kommissionen, eventuelt med teknisk bistand fra konsulenter. Der foretages en analyse af regnskabsprocedurer, funktionsadskillelsen og den interne og eksterne revision af centralbanken og finansministeriet for at give rimelig sikkerhed for en forsvarlig finansiel forvaltning. Hvis der afsløres svagheder, stilles der betingelser, som skal opfyldes inden udbetalingen af bistanden. Når det er nødvendigt, indføres der også særlige ordninger for betalinger (f.eks. øremærkede konti).

Under gennemførelsen: Kommissionen kontrollerer partnerlandes periodiske erklæringer. Udbetalingen er genstand for (1) kontrol af de aftalte betingelser foretaget af GD ECFIN's personale i tæt samarbejde med EU-delegationerne og eksterne interessenter såsom IMF og (2) den normale kontrolprocedure i det finansielle kredsløb (model 2), der anvendes i GD ECFIN, herunder den finansielle enheds kontrol af opfyldelsen af de betingelser, der er knyttet til udbetalingen af ovennævnte støtte. Udbetalinger i forbindelse med makrofinansielle bistandstransaktioner kan gøres til genstand for supplerende uafhængig efterfølgende kontrol (dokumentation og/eller kontrol på stedet) ved tjenestemænd i GD ECFIN. Denne kontrol kan også foretages efter anmodning fra den ansvarlige ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede. Afbrydelser og suspensioner af betalinger, finansielle korrektioner (gennemført af Kommissionen) og tilbagebetalinger kan finde sted om nødvendigt (er endnu ikke sket), og dette er eksplicit fastsat i finansieringsaftalerne med partnerlandene.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

Kontrolsystemerne, f.eks. de forudgående operationelle vurderinger eller de efterfølgende vurderinger, har sikret en effektiv fejlprocent for MFA-betalingerne på 0 %. Der er ingen kendte tilfælde af svig, korruption eller ulovlige aktiviteter. Makrofinansielle bistandstransaktioner har en klar interventionslogik, der gør det muligt for Kommissionen at evaluere deres virkning. Kontrollen gør det muligt at bekræfte sikkerheden og realiseringen af politiske mål og prioriteter.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

For at mindske risiciene for svigagtig anvendelse vil der blive truffet en række foranstaltninger:

For det første vil låneaftalen indeholde en række bestemmelser om inspektion, forebyggelse af svig, revisioner og inddrivelse af midler i tilfælde af svig eller korruption. Efter planen vil der endvidere blive knyttet en række specifikke politiske betingelser til bistanden, bl.a. inden for forvaltningen af de offentlige finanser, med henblik på at tilvejebringe større effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed. Bistanden vil desuden blive indbetalt på en særlig konto i Ukraines centralbank.

I tråd med finansforordningens krav har Kommissionen desuden foretaget en operationel vurdering af Ukraines finansielle og administrative kredsløb for at fastslå, at de indførte procedurer for forvaltning af programbistand, herunder makrofinansiel bistand, tilvejebringer en tilstrækkelig garanti. Vurderingen blev gennemført i juni 2020 og omfatter områder som budgetforberedelse og -gennemførelse, offentlig intern finanskontrol, intern og ekstern revision, offentlig indkøb, likviditets- og gældsstyring samt centralbankens uafhængighed. Udviklingen på det område vil blive nøje overvåget af EU's delegation i partnerlandet. Kommissionen benytter også budgetstøtte til at bistå de ukrainske myndigheder med at forbedre deres systemer til forvaltning af de offentlige finanser, og andre donorer yder også betydelig støtte til disse bestræbelser.

Endelig vil bistanden blive verificeret, kontrolleret og revideret på Kommissionens ansvar af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og af Den Europæiske Revisionsret som fastsat i finansforordningens artikel 129.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer  

OB/IOB 14

fra EFTA-lande 15

fra kandidatlande 16

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

14.02.01.70.06 [Makrofinansielle bistandslån – garanti for foranstaltninger udadtil (EAG)]

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

·Nye budgetposter, som der er søgt om / Ikke relevant

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

6

Udgiftsområde 6 – Naboområder og verden 

GD: ECFIN

År 
2022

År 
2023

År 
2024

År 
2025

I ALT

•Aktionsbevillinger

Budgetpost 17  

14.02.01.70.06 [Makrofinansielle bistandslån – garanti for foranstaltninger udadtil (EAG)]

Forpligtelser

(1a)

108,0 18

108,0

Betalinger

(2a)

108,0

108,0

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 19  

Budgetpost

14.20.03.01 [Makrofinansiel gavebistand]

(3)

0,15

0,15

Bevillinger I ALT 
til GD ECFIN

Forpligtelser

=1a+1b+3

108,0

Betalinger

=2a+2b

+3

108,0

 



Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

(4)

108,0

0,15

108,15

Betalinger

(5)

108,15

108,15

• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

(6)

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 6 
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

=4+ 6

108,0

0,15

108,15

Betalinger

=5+ 6

108,15

108,15



Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde (i mio. EUR (tre decimaler))

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

Udgiftsområde 7 – Europæisk offentlig forvaltning

GD: ECFIN

År 
2022

År 
2023

År 
2024

År 
2025

År 

I ALT

Menneskelige ressourcer

0,283

0,141

-

0,024

0,448

Andre administrationsudgifter

-

0,020

-

-

0,020

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

Bevillinger

0,283

0,161

-

0,024

0,468

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,283

0,161

-

0,024

0,468

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

År 
2022

År 
2023

År 
2024

År 
2025

År 

I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 
i den flerårige finansielle ramme 
(referencebeløb)

Forpligtelser

=4+ 6

108,283

0,161

-

0,174

108,618

Betalinger

=5+ 6

0,283

0,161

-

108,174

108,618

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År 
2022

År 
2023

År 
2024

År 
2025

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

0,283

0,141

-

0,024

0,448

Andre administrationsudgifter

-

0,020

-

-

0,020

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

0,283

0,161

-

0,024

0,468

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 22 i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre administrationsudgifter

Subtotal 
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

I ALT

0,283

0,161

-

0,024

0,468

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter bliver dækket af bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År 
2022

År 
2023

År 2024

År 2025

I ALT

• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

20 01 02 01 (i Kommissionens hovedsæde og repræsentationskontorer)

1,8

0,9

-

0,15

2,85

20 01 02 03 (i delegationerne)

01 01 01 01 (indirekte forskning)

01 01 01 11 (direkte forskning)

Andre budgetposter (skal angives)

Eksternt personale (i årsværk) i årsværk) 23

20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)

20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)

XX 01 xx yy zz   24

- i hovedsædet

- i delegationerne

01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)

01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)

Andre budgetposter (skal angives)

I ALT

1,8

0,9

-

0,15

2,85

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Direktør direktorat D: Overvåge og forvalte foranstaltningen, samarbejde med Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på vedtagelse af afgørelsen og godkendelse af aftalememorandummet, forhandle med de ukrainske myndigheder om aftalememorandummet, gennemgå rapporter, lede kontrolbesøg og bedømme de fremskridt, der gøres med at overholde vilkårene.

Kontorchef/vicekontorchef direktorat D: Bistå direktøren med forvaltningen af foranstaltningen, samarbejde med Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på vedtagelse af afgørelsen og godkendelse af aftalememorandummet, forhandle med de ukrainske myndigheder om aftalememorandummet og låneaftalen (sammen med Generaldirektoratet for budget), gennemgå rapporter og bedømme de fremskridt, der gøres med at overholde vilkårene.

Økonomer, sektoren for makrofinansiel bistand (direktorat D): Udarbejde afgørelsen og aftalememorandummet, samarbejde med myndighederne og de internationale finansielle institutioner, gennemføre kontrolbesøg, udarbejde rapporter fra Kommissionens tjenestegrene og Kommissionens procedurer vedrørende forvaltningen af bistanden, samarbejde med eksterne eksperter om den operationelle vurdering og den efterfølgende vurdering.

Generaldirektoratet for budget (Kontor E1, E3 under direktørens tilsyn): Forberede låneaftalen, føre forhandlinger om den med de ukrainske myndigheder og sørge for, at den godkendes i de ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen og underskrives af begge parter. Følge op på låneaftalens ikrafttræden. Forberede Kommissionens afgørelser om låntagningstransaktioner, følge op på anmodninger om penge, udvælge banker, udarbejde og gennemføre finansieringstransaktioner og udbetale midlerne til Ukraine Varetage administrative opgaver som opfølgning af tilbagebetalingen af lån. Udarbejde rapporter herom.

Eksternt personale

-

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

X    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

X    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/701 af 25. maj 2020 om makrofinansiel bistand til udvidelses- og naboskabspartnerlande i forbindelse med covid-19-pandemien (EUT L 165 af 27.5.2020, s. 31).
(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(4)    Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009.
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(7)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(8)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(10)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(11)    ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).
(12)    Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
(13)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  
(14)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(15)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(16)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
(17)    Ifølge den officielle budgetkontoplan.
(18)    Hensættelser til MFA-lån (9 %), der skal betales til den fælles hensættelsesfond.
(19)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(20)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(21)    Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål".
(22)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. KA:
(23)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.
(24)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
Top