Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om en ny europæisk innovationsdagsorden

(2023/C 79/09)

Ordfører: Markku MARKKULA (FI/EPP), formand for Helsinki-regionen Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En ny europæisk innovationsdagsorden COM(2022) 332 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Hvorfor er den afgørende? Innovationsdagsordenen kan bidrage til at fremskynde omstillingen

1.

Det Europæiske Regionsudvalg ser med tilfredshed på den nye europæiske innovationsdagsorden, der skal sætte skub i innovativ tænkning og stimulere tiltag inden for innovation med det formål, at Europa skal gå forrest inden for videnskab, industrigrundlaget, dynamiske økosystemer for nyetablerede virksomheder, betingelserne for innovation og talentgrundlaget. RU understreger, at EU's ambitiøse innovationspolitiske mål kan nås, hvis man undgår fragmentering og sørger for indflydelsesrige foranstaltninger ved hjælp af et effektivt samarbejde mellem industrien, den akademiske verden, sociale initiativer og regionale og lokale forvaltninger på både lokalt, regionalt og tværregionalt plan og ved at håndtere de samfundsmæssige udfordringer, der er fremkaldt af klimaændringerne, behovet for øget modstandsdygtighed over for sundhedstrusler og den digitale omstilling, for blot at nævne nogle få;

2.

mener dog, at meddelelsen burde indeholde forslag til nye områder og en mere dybtgående tilgang til innovation i EU-politikkerne. På baggrund af de mange udfordringer (globalisering, miljø, sundhed, den aldrende befolkning, affolkningen af store landdistrikter og fred/krig) bør Kommissionen trække på erfaringerne fra disse kriser, tænke ud af boksen og bl.a. indlede en debat om, hvilken type innovation et modstandsdygtigt europæisk samfund har behov for. Behovet for at øge fokus på samfundsmæssig og social innovation er særlig vigtigt, både inden for områder, der er direkte berørt af ovennævnte udfordringer, og andre områder, såsom beskæftigelse, hvilket er særlig relevant for den yngre befolkning;

3.

foreslår, at Kommissionen straks supplerer den nye europæiske innovationsdagsorden med yderligere foranstaltninger, der fokuserer på samfundsmæssige, sociale og energimæssige spørgsmål, og indarbejder dem i dagsordenen for at sætte skub i en samfundsmæssig omstilling i retning af bæredygtig vækst;

4.

påpeger, at politiske foranstaltninger skal omfatte klare mål for at lukke to innovationskløfter: På flere innovationspolitiske områder halter Europa langt bag efter de globale ledere — USA og Asien — og i mange regioner i EU tages det ikke tilstrækkeligt alvorligt, hvor stor betydning innovationsevne har. De regioner med de bedste resultater er op til ni gange mere innovative end de regioner med de dårligste resultater. RU minder om, at ikke alle regioner har de samme tekniske, menneskelige og finansielle ressourcer til at forbedre deres innovationsresultater;

5.

understreger, at gennemførelsen af den nye innovationsdagsorden kræver mere radikale foranstaltninger, end EU typisk vedtager i sine fælleseuropæiske politiske initiativer, og at innovationsprocesserne skal være mere systemiske og mere risikovillige. Målet skal være klart, realistisk, ambitiøst og målbart for at fordoble virkningen og halvere gennemløbstiden;

6.

fremhæver, at innovationsdagsordenen skal være et kritisk signal for hele EU om — på såvel kort som lang sigt — at tage virkningsfulde konkrete skridt, der kan lukke innovationskløfterne og fremme lokale og regionale stedbaserede innovationsøkosystemer;

7.

er enig med Kommissionen i, at den nye innovationsbølge — deep tech-innovation — er rodfæstet i banebrydende videnskab, teknologi og ingeniørvirksomhed, der ofte kombinerer fremskridt på det fysiske, biologiske og digitale område og har potentiale til at levere transformative løsninger på globale udfordringer. RU understreger, at formålet med denne nye bølge skal være at fremskynde tværfaglige fælles skabelsesprocesser, der øger den samfundsmæssige (1) og sociale (2) innovation for at forbedre enkeltpersoners og lokalsamfunds velfærd og trivsel, og at disse tiltag fuldt ud skal tage højde for de menneskelige aspekter, så Europa kan få mere ud af udviklingen af en universel lederskabsmentalitet inden for iværksætteri;

8.

glæder sig over anerkendelsen af pilotaktionen partnerskaber for regional innovation og mere specifikt anerkendelsen af disse partnerskabers rolle med hensyn til at fremme relaterede regionale deep tech innovationsknudepunkter, der er forbundet på tværs af regioner, og interregionale investeringer i innovation;

9.

beklager, at Kommissionen har forspildt muligheden for at fremhæve behovet for en stærk forbindelse mellem lokale innovationsøkosystemer og det europæiske forskningsrum via dettes knudepunkter (3);

10.

opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at fremskynde oprettelsen af EFR-knudepunkter som led i EFR-handlingsplanen for at sikre, at FUI-partnerskaber og foranstaltninger opgraderes som prioriterede områder på de lokale og regionale politiske lederes dagsorden.

Hvorfor er EU's innovation og lederskab inden for deep tech vigtigere end nogensinde?

11.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver Europas potentiale til at blive en global innovationsleder inden for følgende områder: vedvarende energi, kulstoffattig brint, batterier, digitale teknologier, droner og kunstig intelligens, højtydende databehandling, produktion og design af halvledere, industrielle fællesgoder, sundhed og fødevarer, offentlige indkøb af innovationsløsninger og samarbejde mellem industrien og universiteterne via EU-programmer. RU påpeger ligeledes, at EU's virksomheder er førende på verdensplan inden for grønne patenter af høj værdi og grønne patenter i energiintensive industrier. Desuden produceres en femtedel af alle globale videnskabelige publikationer af højeste kvalitet i EU. At blive en global forretnings- og FUI-leder kræver imidlertid, at mange ambitiøse politiske instrumenter gennemføres fuldt ud;

12.

understreger, at succes kun kan opnås gennem forbundne lokale/regionale tiltag. RU understreger, at Europa stadig halter bag efter USA og Kina, når det gælder om at finansiere hele innovationsprocessen. De private investeringer vokser hurtigere end andre steder, men europæiske ventureinvestorer er stadig forholdsvis risikosky, når det drejer sig om at foretage betydelige investeringer i forhold til investorer i USA og Kina;

13.

opfordrer til, at vi tager ved lære af de foregående 12 EU-innovationsdagsordener i løbet af de seneste årtier, som ikke i tilstrækkelig grad har ændret innovationsmønstret med hensyn til at: — udvikle en formålsorienteret kreativitets- og innovationskultur — bevæge os væk fra relativt lukkede klynger til reelt åbne innovationsøkosystemer — udvikle en lederskabsmentalitet inden for iværksætteri — fremme specifikke programmer helt fra skoletiden og med særlig fokus på kvinder og piger — holde fortsat fokus på opstartsvirksomheder på bekostning af scaleup- og vækstvirksomheder — øge videnforvaltningen, organiseringen og synergierne mellem projekter — samarbejde med lokale/regionale innovations-, stedbaserede og tematiske økosystemer — anvende benchmarking og benchlearning for god praksis og koncepter for systemisk omstilling på globalt plan — udveksle synergier og viden mellem EU-programmer og andre initiativer for at lukke innovationskløfterne — etablere europæiske partnerskaber og forvaltning på flere niveauer og en systemisk omstilling;

14.

opfordrer byer og regioner til at anlægge en opgaveorienteret tilgang til håndteringen af samfundsmæssige udfordringer og fastlægge deres opgaver såsom køreplaner og handlingsplaner for den grønne pagt — going local og digitalisering. Disse bør medregne regionale strategier for intelligent specialisering og anvende både offentlige og private europæiske, nationale, regionale og lokale finansieringsinstrumenter. Det er helt afgørende at øge synergierne mellem EFRU, programmet for et digitalt Europa og Horisont-programmet, navnlig for at styrke samarbejdet mellem SMV'er, universiteter, teknologicentre samt forskningsorganisationer og innovationscentre. En styrkelse af netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter vil bidrage til planlægningen af de regionale innovationsøkosystemer og oprettelsen af europæiske korridorer og netværk til globalt lederskab;

15.

henviser til vellykkede initiativer og bedste praksis i byer og regioner, herunder EU-kampagner med RU såsom borgerdialoger, innovationslejre, europæiske iværksætterregioner og initiativet Science meets Regions, som har vist, hvordan lokal integration bidrager til at indlede en udfordringsfokuseret dialog med forskellige aktørers lokale netværk for at overvinde institutionelle hindringer og mentale hindringer i håndteringen af samfundsmæssige udfordringer;

16.

minder om, at deep tech er rettet mod at skabe samfundsmæssige fremskridt, og at graden af social accept og nytteværdi skal tages i betragtning. Dette forudsætter øgede offentlige og private FUI-investeringer, der fører til teknologineutralitet og forhindrer afhængighed af en enkelt teknik. RU understreger, at samfundsmæssig innovation hænger uløseligt sammen med kapaciteten til at løse problemer og iværksætteraspekter, når det gælder om at tackle forstyrrelser for at skabe værdi og undgå tilbageslag og negative omkostninger for samfundet. Gennemførelsen af innovationsdagsordenen bør derfor have større fokus på alle interessenter inden for forskning, udvikling og innovation, hvor borgerne inddrages og mere generelt forholdet mellem videnskab og samfund og den nødvendige samskabelsesproces;

17.

påpeger, at globale vidennetværk og samarbejdsbaseret læring er afgørende, og at lokale aktører, der deltager i internationale netværk såsom videnskabsfolk, virksomheder og NGO'er, der er forbundet globalt, derfor kan og bør bringe relevante viden og potentielle løsninger udefra til den lokale kontekst;

18.

understreger, at strategier for intelligent specialisering spiller en central rolle i forhold til at styrke regionale innovationsøkosystemer for bedre at stimulere bæredygtig økonomisk vækst og løse samfundsmæssige udfordringer nedefra og op med fokus på samarbejde og kontekst ved hjælp af de løsninger, der er bedst undersøgt. RU glæder sig over tiltag som Vanguardinitiativet, hvis mål er at opbygge europæiske industrielle værdikæder baseret på komplementaritet i strategier for intelligent specialisering;

19.

mener, at forvaltningen af innovation bør drage fordel af mangfoldighed i ledelses- og forvaltningsmønstre med henblik på at udvikle en adfærds- og ledelsespraksis, der støtter omstillingen til en iværksættermentalitet og et læringssamfund, der fungerer for alle generationer og på tværs af alle grænser og er effektivt i forhold til samdesign, samarbejde, videndeling og evidensbaseret beslutningstagning;

20.

mener, at når teknologiske løsninger på en samfundsmæssig udfordring støttes bredt og er velafprøvede, som det er tilfældet med grønne og digitale venskabsbyer, har EU en afgørende rolle at spille med hensyn til at skabe betingelser for opskalering, deling og fastsættelse af standarder med fokus på formål og virkning, samtidig med at man undgår regulering, der vil føre til teknologisk fastlåsning. Denne støtte kan udvikles gennem øget inddragelse af borgerne ved hjælp af forskellige kommunikationsværktøjer;

21.

minder os om, at der er et voksende ønske om at samskabe målrettede innovationspolitikker inden for regioner og industrisektorer — og at dette forudsætter hurtigere fremskridt inden for deep tech og grøn og digital twinning og opnåelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling.

Innovationens art: stedbaseret, strukturel og transformativ med fokus på indvirkning

22.

Det Europæiske Regionsudvalg bekræfter, at den europæiske innovationspolitik sammen med den europæiske forskningspolitik skal sikre tilgængeligheden af videnskab af høj kvalitet for at sætte skub i innovationen og hjælpe samfundet og virksomhederne med at imødegå og håndtere de kriser og udfordringer, som alle EU's byer og regioner står over for i dag. RU fremhæver den vigtige rolle, som EU's regionalstøtte gennem EFRU og Fonden for Retfærdig Omstilling fortsat spiller. RU opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer og lokale og regionale myndigheder til at tage højde for Kommissionens erklæring (4) om, at den retlige ramme for 2021-2027, som styrer samhørighedspolitikkens midler under delt forvaltning og midler under fonde under direkte forvaltning, gør det muligt at styrke synergierne mellem ERUF og Horisont Europa;

23.

bemærker, at Kommissionens og RU's fælles handlingsplan inden for forskning, innovation, uddannelse og relaterede politikker med henblik på at øge videnstrømme på europæisk plan og samarbejdsbaseret læring i den politiske beslutningsproces giver mulighed for at sætte forskere, iværksættere og civilsamfundet i stand til at konsolidere deres regionale forsknings- og innovationsøkosystemer og blive en integreret del af et fælleseuropæisk ekspertisenetværk;

24.

påpeger, at de EU-midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten (der først og fremmest er beregnet til post-covid-19-relateret genopretning og økonomisk fornyelse) og Fonden for Retfærdig Omstilling (der først og fremmest er beregnet til støtte til kulregioner og de andre regioner, der er hårdest ramt af omstillingen mod klimaneutralitet), endnu ikke fuldt ud har haft en fremmende virkning på innovation, først og fremmest fordi processerne med at få midlerne i brug er meget langsommelige og underlagt strenge EU-regler for statsstøtte;

25.

understreger de lokale og regionale myndigheders og RU's rolle i at muliggøre, at borgerne og deres demokratisk valgte repræsentanter kan få indflydelse på styringen af og formålet med innovation og udvikle løsninger som brugerinnovatorer. I den forbindelse er det vigtigt at muliggøre og opretholde alle former for lokale og regionale myndigheder og sikre, at disse er velforberedte, så de kan støtte innovation på lokalt plan;

26.

understreger behovet for en bedre forbindelse mellem innovationsdagsordenen og dagsordenen om bedre regulering ved at anvende de seneste resultater fra RU's RegHub-netværk om offentlige indkøb (5) og fjerne hindringer for offentlige investeringer (6) og ved at inddrage lokal og regional udvikling i at finde innovative lovgivningsmæssige løsninger, der fremmer innovationen. Tilgangen med fælles industri- og samfundsgoder er her af afgørende betydning for integrationen af de to dagsordener;

27.

opfordrer med hensyn til EU's forskningspolitik, den politiske dagsorden for EFR og EFR-forummet til, at beslutningstagningen bliver mere åben med borgerne som aktive bidragsydere og aktører, idet der fuldt ud tages hensyn til bidraget fra RU og regionalt forbundne interessenter. Det betyder, at der skal fokuseres mere på den offentlige værdi af videnskab og innovation, når de udfordringer, som EU skal tage fat på, udpeges, og at der samtidig skal opbygges den offentlige støtte, der er nødvendig for videreudvikling og gennemførelse.

Særlige punkter vedrørende de fem flagskibsområder

Flagskibsinitiativ vedrørende finansiering af deep tech-vækstvirksomheder

28.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at de fleste europæiske lande har et velfungerende finansielt marked baseret på nationale statsstøttede venturekapitalmarkeder og markeder for privat egenkapital, og at den foreslåede fond fra Det Europæiske Innovationsråd (EIC), der yder offentlige tilskud og investeringer af tålmodig kapital, bør tilføre markedet en merværdi og undgå at forstyrre det eksisterende;

29.

understreger, at der er brug for finansiering til initiativer, der bidrager til at skabe gunstige rammevilkår for, at nye og innovative teknologivirksomheder fortsat vil drive virksomhed i deres lokalområde og dermed skabe synergier og udnytte komplementaritet med andre lokale aktører, såsom forskningsinstitutter og andre virksomheder;

30.

mener, at mere robuste forbindelser mellem forskning og innovation bør omfatte effektiv formidling af resultater af projekter, der er gennemført under Horisont-forskningsprogrammet, med særlig fokus på den værdi, de bidrager med i forhold til at forbedre regionale innovationsøkosystemer og videnstrekanten (forskning, uddannelse og innovation), og hverdagen i byer og regioner samt i forhold til borgerne, især for så vidt angår beskæftigelsen og trivslen. RU understreger behovet for en effektiv formidling af resultaterne af Horisont-forskningsprogrammerne på institutionernes åbne dataportaler;

31.

bekræfter, at EIC og dets portefølje ikke er velkendte blandt industrier, nyetablerede virksomheder, vækstvirksomheder og SMV'er i hele Europa. Adgangen til EIC's tjenester bør være enklere og lettere at anvende;

32.

opfordrer til, at EIC-fondens rolle bliver en katalysator med en lang, men begrænset tidshorisont, og opfordrer indtrængende til, at der opnås vellykkede exits gennem børsintroduktion;

33.

foreslår, at der fokuseres på nye virksomheder og økosystemer, der kræver meget store investeringer med lange tidshorisonter såsom batterier til elbiler, brint, og halvledere, som ofte ikke tiltrækker direkte privat finansiering i tilstrækkelig god tid. Transformative investeringer kræver »tålmodige« offentlige investeringer frem for privat finansiering, som hovedsageligt driver »markedsinnovation«;

34.

fremhæver, at »kreativ spænding« og »kreativ destruktion« er effektive måder at opfinde noget bemærkelsesværdigt nyt på — medskabelse af potentielt banebrydende initiativer. Dette kræver delvis anvendelse af EU-finansiering for at fastholde, tiltrække og omfordele talenter og ressourcer fra markedsøkonomiske initiativer af høj kvalitet, der har tacklet lignende udfordringer ved hjælp af erfarne, veletablerede virksomhedsorienterede og/eller offentlig-private partnerskaber;

35.

minder om, at Europa er nødt til at fremskynde hele innovationsprocessen på stedet med udgangspunkt i kreativ idéscreening, eksperimenter, afprøvning, prototypefremstilling, benchlearning og opskalering. Kommissionen bør udvise innovationsevne ved at skabe nye former for finansiering af lokale aktiviteter, der i deres indledende fase viser tegn på et iboende globalt potentiale. Disse EU-finansieringsordninger vil tilskynde til national og regional gennemførlighedsfinansiering, herunder aktiv anvendelse af samhørighedsfondene;

36.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå forrest og løse det største strukturelle problem på aktiemarkedet ved at give børsnoterede selskaber mulighed for at udstede nye aktier og sælge dem til markedet uden en besværlig aktieudstedelsesproces;

37.

fremhæver, at enhver innovationsdagsordens succes afhænger af den fortsatte evne til at erstatte gamle produkter og tjenesteydelser med nye, men at de deraf følgende forstyrrende virkninger bør håndteres via fælles udformning og samskabelse for at sikre langvarig accept, og i den forbindelse skal også de lokale og regionale aktører inddrages.

Flagskibsinitiativ om fremme af deep tech-innovation gennem forsøgsrum og offentlige indkøb

38.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver betydningen af Open Discovery-processen og henviser til en række forskningsmetoder og gennemprøvede metoder til at organisere og styre samarbejds- og forsøgsprocesser på flere niveauer i en vidtgående systemisk omstilling. RU anerkender behovet for at forbedre de faglige kompetencer og arbejdspladserne med henblik på at blive læringsmiljøer, der udvikler idéer, der kan handles på, ved at skabe gunstige betingelser for tillid og eksperimenter i fælles projekter med godkendte visioner, mål, strategier og handlingsplaner;

39.

understreger, at i en tilgang baseret på samarbejde på flere niveauer bør løsninger på lokale problemer i de fleste tilfælde udvikles i fællesskab med alle aktører i den firdobbelte helix og under realistiske forhold. Denne udvikling vil resultere i hurtig læring, opskalering og øjeblikkelige korrektioner i innovationsprocessen, mens visse dele af koordineringen og overvågningen bør foregå i form af tværregionale netværk. Målet er at forstå, »hvad der er muligt«, og øge forventningerne til, hvad der er muligt, så »det umulige bliver muligt«, og derefter sammenligne alternative praksisser for at evaluere og lære om vellykkede og mislykkede forsøg samt at tilskynde til, at innovation udbredes og anvendes uden for den oprindelige kontekst;

40.

gentager, at korrekt overvågning og vurdering af innovation er afgørende for en effektiv politikgennemførelse. RU minder om (7) anvendelsen og videreudviklingen af den regionale resultattavle for innovation i forbindelse med regionale stedbaserede politikker. RU minder om, at dette er et vigtigt redskab til at sammenligne resultaterne af regionale innovationspolitikker og organisere benchlearningprocesser mellem regioner og dermed forbedre de regionale innovationsøkosystemer og intelligent specialisering;

41.

fremhæver, at storstilede eksperimenter kræver europæiske partnerskaber under Horisont Europa, anvendelse af innovative offentlige indkøb og støtte fra EIC i hele innovationscyklussen, fra de tidlige faser af forskningen til proof of concept, teknologioverførsel og finansiering og opskalering af eksperimenter, virksomheder og nyetablerede virksomheder, for at det som inspirationskilde skal lykkes at gennemføre vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og brintknudepunkter.

Flagskibsinitiativ om fremskyndelse og styrkelse af innovation i europæiske innovationsøkosystemer i hele EU og håndtering af innovationskløften

42.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at de regionale innovationsknudepunkter sammen med førende videregående uddannelsesinstitutioner bliver vigtige katalysatorer for samfundsmæssige og industrielle ændringer og gør det muligt for regioner med lignende specialiseringsområder at samarbejde og fremme fælles innovationsprojekter. I den forbindelse vil der være behov for et omfattende, koordineret og decentraliseret system til programovervågning og -evaluering;

43.

bemærker, at for at nå de fastsatte mål vil Horisont Europa (100 mio. EUR) og de interregionale innovationsinvesteringer (I3) (70 mio. EUR) under EFRU kun tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer til den oprindelige ramme, som skal støttes af en markant mere omfattende indsats og efterfølgende finansiering. RU opfordrer Kommissionen til at udvikle effektive synergier mellem disse finansieringsstrømme ved at bygge videre på initiativer såsom partnerskaber for regional innovation og netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter;

44.

glæder sig over Kommissionens effektive foranstaltninger til fremme af den regionale dimension i EU's politikker og regionale innovationsøkosystemer som nøglen til at styrke Europas konkurrenceevne og sikre EU's strategiske autonomi med henblik på intelligent og bæredygtig vækst. RU påpeger, at de videregående uddannelsesinstitutioner er kernen i regionale innovationsøkosystemer med en stærk kultur for nystartede virksomheder og erhvervsaktiviteter. Alle videregående uddannelsesinstitutioner, navnlig universiteter for anvendt videnskab og andre lignende videregående uddannelsesinstitutioner, der beskæftiger sig med at udvikle praktiske færdigheder, skal styrke deres rolle som aktive drivkræfter for innovation i regionerne, sikre uddannelse af stærkt efterspurgte fagfolk, tiltrække nye talenter og gøre det muligt at overføre vigtige teknologiske innovationer til den lokale økonomi;

45.

påpeger den vigtige rolle, som erhvervsuddannelser, der fokuserer på uddannelse af teknikere og andre praksisorienterede fagfolk, spiller i gennemførelsen af innovationsdagsordenen;

46.

fremhæver den grundlæggende udfordring for den europæiske dagsorden for deep tech-innovation, som har utilstrækkelige incitamenter, erfaringer og ressourcer til at inddrage interessenter i en systemisk omstilling. Der er også brug for incitamenter til at ændre de bedste videregående uddannelsesinstitutioners fokus fra »publish or perish« til øget fokus på, hvordan presserende store samfundsmæssige udfordringer kan håndteres, og deep tech-innovation og global teknologioverførsel i samarbejde med industrien kan støttes;

47.

foreslår, at videregående uddannelsesinstitutioner i fællesskab med andre aktører i den firdobbelte helix definerer de roller og ansvarsområder, som professionelle planlæggere af lokale økosystemer skal påtage sig, så forskere, studerende og virksomheder her sammen kan eksperimentere med og afprøve nye teknologier i den nye iværksætter- og innovationskultur;

48.

betoner, at det er vigtigt at målrette og finansiere initiativerne, så de kan lukke de to innovationskløfter for at fremme organiserede partnerskaber med flere aktører på globalt plan og give adgang til disse, også for partnere fra lande og regioner, der klarer sig dårligt. Disse er afgørende for at skabe et mere robust og sammenhængende EU-innovationsøkosystem;

49.

gentager, at EFR-knudepunkterne, som skaber forbindelser mellem beslutningstagere og FUI-aktører, er ideelle redskaber for fuld anerkendelse af gevinsterne ved en stedbaseret tilgang til videnskab og innovation, idet de samskaber løsninger til håndtering af de nuværende kriser i en regional bottom-up-tilgang;

50.

anbefaler, at der iværksættes foranstaltninger gennem Enterprise Europe Network, for så vidt angår international teknologioverførsel og teknologisk samarbejde inden for FUI.

Flagskibsinitiativ om fremme, tiltrækning og fastholdelse af deep tech-talenter

51.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer indtrængende til, at der udarbejdes en særlig handlingsplan med incitamenter og tilstrækkelig finansiering med henblik på at tilskynde videregående uddannelsesinstitutioner til at spille en aktiv rolle, når det gælder om at løse store samfundsmæssige udfordringer, fremme europæisk deep tech-innovation, industrisamarbejde og integration og uddanne de talenter, der er behov for i Europa;

52.

fremhæver de videregående uddannelsesinstitutioners og navnlig de studerendes rolle som katalysatorer mellem opstartstankegangen og den videnskabelige tankegang samt partnerskaber mellem universiteter og industrien med henblik på at støtte deep tech-innovation og teknologioverførsel. De videregående uddannelsesinstitutioner bør være drivkraften bag de strukturelle ændringer, der er nødvendige for at fremskynde deep tech-innovation for at skabe, fastholde og bevare talenter i Europa. Innovationscentre kan spille en vigtig rolle i denne henseende som mæglere og formidlere;

53.

foreslår, at de bedste videregående uddannelsesinstitutioner ligesom i USA fungerer som frontløbere, der kan gentænke et samfund, der værdsætter iværksætteri, nyetablerede virksomheder og vækstvirksomheder, samarbejde mellem universiteter og industri, deep tech og håndtering af samfundsmæssige udfordringer;

54.

gør igen opmærksom på, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), dets videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) og deres porteføljer ikke er almindeligt kendte i byer og regioner, blandt studerende og borgere og i den akademiske verden i Europa.

Flagskibsinitiativ vedrørende forbedring af politiske beslutningsværktøjer

55.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler, at forståelsen af innovationens skiftende karakter uddybes i den lokale og regionale politikudformning via partnerskaber for regional innovation og samarbejdet mellem JRC, GD RTD, GD GROW, GD REGIO og RU. Dette bør foregå i samarbejde med de territorier, der er involverede i RU-JRC-pilotaktioner om partnerskaber for regional innovation og med erfarne innovationsfokuserede netværk i hele EU, f.eks. EARTO, ERRIN og ENoLL;

56.

bemærker, at dette flagskibsinitiativ omfatter indsatsområder, der er meget relevante for regioner og byer. RU er enig i Kommissionens erklæringer om at støtte regionerne i udformningen og gennemførelsen af bedre innovationspolitikker og foreslår, at der forhandles om en fælles gennemførelsesplan, der tager hensyn til forskellige elementer i innovationsdagsordenen og denne udtalelse;

57.

minder (alle regioner) om, at den nye innovationsdagsorden udgør en afgørende og omfattende indsats for i fællesskab at skabe nye instrumenter til at håndtere presserende samfundsmæssige udfordringer, som kræver europæisk samarbejde, og anbefaler, at Kommissionen anvender partnerskaber for regional innovation og andre værktøjer til at skabe støtte til byer og regioner med henblik på at forberede deres regionale innovationsdagsordener og fremskynde innovationsforanstaltninger sammen med deres interessenter;

58.

er enig i, at det er nødvendigt at definere og anvende nøgleterminologi, indikatorer, dataklassificering og sammenlignelige datasæt for at støtte evidensbaseret politikudformning, som vil blive offentliggjort på institutionelle åbne dataportaler for at lette adgangen til, anvendelsen og høringen heraf.

De næste skridt

59.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at JRC opretter en europæisk virtuel samarbejdsplatform for deling af, eksperimenter med og afprøvning af metoder, værktøjer og praksis inden for FUI-politikker og -foranstaltninger, som medlemsstaterne, regionerne og kommunerne kan anvende ved udformningen og gennemførelsen af deres innovationspolitikker;

60.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at processen med innovationsdagsordenen kræver en regelmæssig vurdering af fremskridt og tilpasninger med interessenterne;

61.

understreger den store betydning af øget synergi og samarbejde mellem større EU-initiativer og af at vise, hvordan dette foregår i praksis i gennemførelsen af den nye europæiske innovationsdagsorden på lokalt og regionalt niveau. EU og medlemsstaternes regeringer bør i den sammenhæng øge synergien i anvendelsen af forskellige europæiske og nationale finansieringskilder, der specifikt er rettet mod at styrke innovationsgrundlaget i byer og regioner;

62.

understreger, at opskalering af europæisk virksomhedsudvikling forudsætter, at politiske ledere på alle niveauer forpligter sig til at finansiere FUI langt mere end hidtil og med denne hjælp udvide nye vækstplatforme og indflydelsesrige stedbaserede åbne innovationsøkosystemer i hele Europa. Pionerfasen kan skabes ved hjælp af pilotregionerne og pilotkommunerne inden for partnerskaber for regional innovation;

63.

anbefaler en uddybning af den metodologiske udvikling med henblik på gennemførelse af systemiske omstillingsprocesser på alle myndighedsniveauer, hvor der først og fremmest skal være fokus på transformative innovationer til imødegåelse af globale udfordringer. Et af målene er at øge anvendelsen af den bedste videnskabeligt baserede viden i disse omstillingsprocesser. Det andet mål er at samskabe praksis på lokalt niveau med henblik på europæisk lederskab inden for de eksisterende styrkeområder som f.eks. den grønne pagt, tilgangen med en dobbelt omstilling og styrkelsen af den strategiske modstandsdygtighed;

64.

anbefaler kraftigt en indsats i forhold til den globale konkurrence om talent og lederskab inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, matematik og innovationskapacitet og henviser til to amerikanske initiativer: det nye finansieringsinitiativ etableret af National Science Foundation (NSF) under navnet Regional Innovation Engines, som er et program, der katalyserer og fremmer innovationsøkosystemer over hele USA, og MIT Regional Entrepreneurship Acceleration Program (REAP), der er et globalt initiativ, der hjælper regioner med at fremskynde den økonomiske vækst og fremme sociale fremskridt gennem innovationsdrevet iværksætteri;

65.

understreger, at innovationsdagsordenen kun kan blive en succes, hvis man undgår fragmentering og gennemfører foranstaltningerne effektivt. Europa vil blive verdens førende inden for videnskab, det industrielle grundlag, dynamiske økosystemer for nyetablerede virksomheder, vilkår for innovation og talentgrundlaget — og dette vil skabe gunstige betingelser for den europæiske grønne pagt og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

---

(1)  PRI Playbook, »Need for societal transformations and use of societal innovation as one of the instruments«.

(2)  OECD's definition af social innovation (https://www.oecd.org/regional/leed/social- innovation.htm).

(3)  Vi minder om, at Det Europæiske Råd i november 2021 udarbejdede 20 prioriterede foranstaltninger, hvor behovet for at definere og afprøve EFR-knudepunkterne for at muliggøre udviklingen af konkurrencedygtige FoI-økosystemer i hele EU, udfylde territoriale mangler og sikre en lettere strøm af talenter og investeringer blev skitseret i den ene (»Build up regional and national R&I ecosystems to improve regional/national excellence and competitiveness«).

(4)  Bruxelles den 5. juli 2022, C(2022) 4747 final, Annex to the Communication to the Commission approval of the content of a draft Commission Notice on the synergies between ERDF programmes and Horizon Europe.

(5)  https://cor.europa.eu/en/engage/Documents/RegHub/report-consultation-01-public-procurement.pdf

(6)  https://cor.europa.eu/en/engage/Documents/RegHub/RegHub%20report%20on%2021%20century%20rules.pdf

(7)  CoR-517-2020.