Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler

(2023/C 79/04)

Ordfører: Luca MENESINI (IT/PES), formand for provinsrådet i Lucca (Toscana) Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler COM(2022) 141 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

bifalder den tværgående tilgang i EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler, som har til formål at skabe en sammenhængende ramme og en vision for omstillingen af tekstilsektoren i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og EU's industristrategi;

2.

ser frem til færdiggørelsen og offentliggørelsen af køreplanen for den grønne og den digitale omstilling af hele tekstiløkosystemet;

3.

erkender, at det i EU haster med at markedsføre tekstilprodukter med lang levetid, der er genanvendelige og i vid udstrækning består af genanvendte fibre, uden indhold af farlige stoffer, og som er fremstillet under hensyntagen til sociale rettigheder og miljøet. Udvalget håber på et paradigmeskift inden for modebranchen for at sætte en stopper for overproduktionen og det overdrevne tøjforbrug;

4.

gør opmærksom på tallene fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der viser, at tekstiler set ud fra et forbrugsperspektiv i deres livscyklus i gennemsnit afsætter det fjerde største aftryk på klimaet og miljøet, efter fødevarer, boliger og mobilitet (1). I 2020 var tekstiler den tredje største årsag til presset på vandforbruget og jordudnyttelsen og den femte største, når det gælder anvendelsen af råvarer og drivhusgasemissioner;

5.

understreger betydningen af tekstil-, mode-, læder- og fodtøjssektoren i den europæiske industri, idet denne sektor beskæftiger mere end to millioner arbejdstagere og udgør en drivkraft for beskæftigelse, økonomisk udvikling og innovation i de regionale økosystemer, hvor den er til stede. Udvalget anser omstillingen fra et lineært produktionssystem, der bygger på udvinding, til en regenerativ og cirkulær model for en prioritet. Udvalget er af den overbevisning, at de lokale og regionale myndigheder spiller en afgørende rolle i denne omstilling. Det gælder navnlig a) kommunerne og de lokale aktører såsom sociale virksomheder, indsamlere og civilsamfundsorganisationer med hensyn til indsamlings-, nyttiggørelses- og genanvendelsessystemer, b) regionerne gennem deres støtte til kommunerne i udøvelsen af deres funktioner og c) den offentlige og den private sektor som drivkraft for forsknings- og innovationsprocesser;

6.

mener, at det udvidede producentansvar har vist sig at være effektivt med hensyn til at forbedre særskilt affaldsindsamling og den efterfølgende håndtering heraf i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Udvalget opfordrer medlovgiverne til på EU-niveau at fastlægge, hvilke tekstilprodukter der skal være omfattet af direktivet og det dermed forbundne udvidede producentansvar, og målrettet placere ansvaret for de høje omkostninger forbundet med bortskaffelse af hurtigt skiftende mode;

7.

bifalder, at særskilt indsamling af tekstiler vil være obligatorisk for alle affaldsproducenter senest i januar 2025. Udvalget forventer i øvrigt, at der i forbindelse med revisionen af affaldsrammedirektivet i 2024 også vil blive set på specifikke kvantitative mål for affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse og taget højde for de lokale og regionale myndigheders centrale rolle;

Nytænkning af forbrugsmønstre

8.

noterer sig, at den globale tekstilproduktion blev næsten fordoblet mellem 2000 og 2015. Da tøj tegner sig for den største andel af EU's tekstilforbrug (81 %), er det tendensen til at anvende tøj i stadig kortere perioder, inden det smides væk, der bidrager mest til ikkebæredygtige mønstre for overproduktion og overforbrug;

9.

ser gerne, at der iværksættes flere foranstaltninger for at fremme en bevidst og bæredygtig anvendelse af tekstiler, især af det tøj, f.eks. frakker og børnetøj, som forbrugerne med størst sandsynlighed vil kassere, inden det har udtjent sin levetid. Der kan være tale om bytteordninger, modebiblioteker og bevidstgørelseskampagner, men de støder ofte på forskellige hindringer på grund af fordomme om brugt tøj med hensyn til kvalitet, hygiejne og produktudvalg;

10.

fremhæver behovet for at styrke forskning i innovative løsninger (maskiner, anlæg, digitale platforme) til sortering, genbrug og genanvendelse af indsamlet tekstilaffald samt til at optimere den måde, hvorpå materialerne opfører sig;

11.

bemærker, at der endnu ikke er en tilstrækkelig efterspørgsel på markedet efter cirkulære produkter og tjenesteydelser, og at dette er en væsentlig hindring for gennemførelsen af cirkulære forretningsmodeller. Udvalget opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til gennem anvendelse af støtteværktøjer og regulering vedrørende transport af og handel med tekstilprodukter (herunder affaldsstrømmene) at skabe incitamenter for, at der indføres forretningsmodeller, der i højere grad er baseret på brug end ejerskab. Ligesom de bør træffe lovgivningsinitiativer (som f.eks. nedsættelse af momsen eller anvendelse af udvidet producentansvar) for at fremme leje fremfor køb, deleplatforme, tilbagetagelses- og videresalgstjenester og genbrugsbutikker og gøre det smart at reparere, upcycle og passe på tøjet. Udvalget anerkender desuden, at disse forretningsmodeller kan have en positiv indvirkning på den miljømæssige bæredygtighed inden for sundhedssektoren, turisme, byggeri og andre væsentlige offentlige tjenester;

12.

er positiv over for initiativet om at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling (2) og de deraf følgende EU-regler, der skal sikre, at forbrugerne på salgsstedet får oplysninger om en kommerciel garanti for tekstilprodukternes holdbarhed samt oplysninger, der er relevante for reparation. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at fastsætte minimumskriterier for alle typer miljøanprisninger i forbindelse med initiativet om grønne anprisninger (3);

Cirkulært design som almindelig praksis

13.

erkender, at design med øget holdbarhed kan forlænge tekstilers, tøjs, lædervarers og fodtøjs levetid og dermed mindske mængden af affald og anvendelsen af råmaterialer og kemikalier samlet set. Udvalget glæder sig over Kommissionens arbejde med at udvikle bindende produktspecifikke krav til miljøvenligt design for at øge produkternes ydeevne i sektoren for tekstiler, tøj, lædervarer og fodtøj med hensyn til holdbarhed, genbrugelighed, reparationsmuligheder, fiber-til-fibergenanvendelighed og obligatorisk indhold af genanvendte fibre;

14.

er helt enig i, at der er behov for fælles bæredygtighedsstandarder, som anses for at være afgørende for at få mærker til at deltage i vurderingen af deres produkters miljøpåvirkning;

15.

bifalder, at strategien lægger op til klarere oplysninger om tekstilers, tøjs, lædervarers og fodtøjs cirkularitet og et digitalt produktpas baseret på obligatoriske oplysningskrav om cirkularitet og andre miljøaspekter. Udvalget opfordrer Kommissionen til at gøre det digitale produktpas tilgængeligt for alle interessenter og forbrugere og til at medtage information om arbejdsvilkår og om, hvordan produkterne kan repareres og genbruges;

16.

mener, at mindstekravene til tekstiler, tøj, lædervarer og fodtøj bør fastlægges efter følgende principper med det mål at forbedre miljøpræstationerne over hele deres livscyklus: a) garanti for produktets mindste holdbarhed og for overholdelse af kravene om mindste holdbarhed og klare, ambitiøse og obligatoriske mål for genbrug og forberedelse med henblik på genbrug; b) garanti for reparationsmuligheder og modularitet, herunder specifikke parametre til vurdering af, hvor lette produkterne er at pakke ud uden at ødelægge emballagen, og til sikring af, at de væsentlige dele af produkterne er nemme at erstatte og reparere; c) garantier for genanvendelighed, herunder begrænsninger for kombinationer af forskellige materialer, kemikalier, farvestoffer og færdigbehandling, som ikke er kompatible med genanvendelse, og muligheden for at fremme produkter, hvor der findes en tilgængelig og moden genanvendelsesteknologi; d) garantier for materialer fra bæredygtige og etiske kilder, forudsat at de kan anvendes i længere tid og er genanvendelige med det formål at mindske mængden af nye syntetiske fibre fremstillet ved hjælp af fossile brændstoffer; e) garantier vedrørende det maksimale udslip af mikroplast i produktions-, brugs- og bortskaffelsesfasen; f) garantier for, at en vis andel af tekstilindholdet i nye produkter fra tekstil-, tøj-, lædervare- og fodtøjssektoren er post-forbruger;

17.

håber på en større grad af harmonisering mellem REACH-forordningen (4) og de principper om cirkularitet, der specifikt vedrører tekstil-, tøj-, lædervare- og fodtøjssektoren, med det formål at prioritere en mindskelse af brugen af farlige kemikalier, formidling af oplysninger om de anvendte kemikalier i færdige produkter og garanti for sporbarhed;

Styrkelse af de lokale myndigheders rolle i omstillingen til cirkularitet

18.

mener, at regioner og kommuner spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme forskning og innovation i sektoren og skabe synergier og forbindelser med andre sektorer og regioner, der kæmper med de samme udfordringer. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fremme oprettelse, opskalering og sammenkobling af regionale innovationsklynger inden for cirkulære tekstiler i hele EU;

19.

bifalder de lokale grønne pagter og cirkulære modepagter, der er udviklet i nogle europæiske regioner og industriområder, og som er baseret på frivillige aftaler mellem flere interessenter for at gøre tekstil-, tøj-, lædervare- og fodtøjssektorens omstilling til en cirkulær model lettere. I disse pagter fastsættes der overordnede mål for sektoren og specifikke mål for hvert segment i værdikæden, som er afpasset efter de miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer i sektoren, og de indeholder konkrete forpligtelser for producenterne, affaldsforvalterne, de lokale myndigheder, indsamlingsorganisationerne, NGO'er, civilsamfundsorganisationer samt forsknings- og teknologicentre;

20.

mener, at det for at skabe lokale, bæredygtige og inklusive arbejdspladser er særligt vigtigt at fremme sociale virksomheder inden for genbrugssektoren (5), da sociale virksomheder udvikler lokal praksis for genanvendelse og samtidig skaber konkrete sociale og økonomiske fordele for det omgivende lokalsamfund. Udvalget understreger dog, at der for sociale virksomheder er mange udfordringer forbundet med at være konkurrencedygtig og løbende at kunne tilbyde tjenesteydelser;

21.

opfordrer Kommissionen til at vedtage retningslinjer for implementering af og partnerskaber for cirkulær økonomi mellem sociale virksomheder og andre aktører, herunder service- og handelsvirksomheder, hvori der især lægges vægt på mulighederne for genbrug og reparation af tekstiler som led i EU's nyligt vedtagne handlingsplan for den sociale økonomi; (6);

22.

erkender, at effektive lokale systemer til indsamling af affald fra tekstil-, tøj-, lædervare- og fodtøjssektoren fortsat er en central udfordring, og gør opmærksom på, at de samlede omkostninger til indsamling, sortering og genanvendelse af dette affald er nødt til at være mindre end omkostningerne til håndtering af husholdningsaffald for at fremme en effektiv cirkulær omstilling i sektoren;

23.

opfordrer Kommissionen til at udvikle vejledende modeller for udvikling af lokale systemer for indsamling og håndtering af affald fra tekstil-, tøj-, lædervare- og fodtøjssektoren, hvori der indgår: a) høring af borgerne, inden foranstaltningerne til opfyldelse af målene udformes b) værktøjer, der kan fremme samarbejdet mellem forskellige aktører med det formål at forbedre indsamlingen, den efterfølgende bearbejdning og salget c) mekanismer til fremme af den økonomiske bæredygtighed af indsamlingen og bearbejdningen for alle aktører i værdikæden (herunder principperne om udvidet producentansvar) d) mekanismer til sikring og fremme af allerede eksisterende bedste praksis inden for genbrug og reparation, som fremlægges af lokale aktører;

Støtte til bæredygtige produktionsmodeller

24.

opfordrer Kommissionen til at medtage foranstaltninger, der sigter mod at forbyde destruktion af usolgte varer (f.eks. overskydende lagerbeholdninger, ukurante varer og returnerede varer med særlig fokus på returvarer i forbindelse med e-handel), i EU-initiativet om bæredygtige produkter, og til at fastlægge mål for produktionsfasen, der kan bidrage til at forebygge spild og forhindre overproduktion;

25.

ser gerne, at der indføres obligatoriske minimumskriterier for grønne offentlige indkøb (7), hvis anvendelsesområde fastlægges efter en konsekvensanalyse, og regler for medlemsstaternes incitamenter vedrørende tekstilprodukter. Udvalget anbefaler derudover, at Kommissionen udarbejder retningslinjer vedrørende incitamenter og kriterier for tildeling af offentlige og andre kontrakter, der fremmer bæredygtig udvikling;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge regler for grønne offentlige indkøb i form af handlingsplaner eller nationale strategier, hvor de nationale udbudskriterier i højere grad harmoniseres med de vejledende EU-principper (8). Udvalget finder det desuden nødvendigt, at der udveksles lokal og regional viden og god praksis for at fremme og lette en mere omfattende og udbredt gennemførelse heraf;

27.

ser gerne, at EU som storimportør og -eksportør (9) i den globale værdikæde for tekstil-, tøj-, lædervare- og fodtøjssektoren bliver en global pioner inden for fremme af bæredygtige og cirkulære værdikæder for tekstiler, tøj, lædervarer og fodtøj samt for nye teknologiske løsninger og innovative forretningsmodeller, og dermed sikrer den grønne og den digitale omstilling, tackler de sociale udfordringer og garanterer overholdelse af kravene om bæredygtighed, og tillige gør SMV-producenter konkurrencedygtige i en global sammenhæng;

28.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde et nyt lovgivningsinitiativ, der effektivt skal forbyde markedsføring på EU-markedet af produkter, der er fremstillet ved tvangsarbejde, herunder børnetvangsarbejde. Udvalget ønsker, at tekstiler, tøj, lædervarer og fodtøj omfattes af lovgivningen om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed. Lovgivningsrammen for bæredygtighed bør ikke kun gælde for EU-producenter af de pågældende produkter, men for alle virksomheder på markedet, uanset hvor deres produkter fremstilles;

29.

mener, at det er vigtigt at være opmærksom på behovet for at inddrage og støtte både små og store bedrifter, der producerer naturlige materialer (såsom uld), som spiller en vigtig rolle i produktionen af genanvendelige tekstiler, i produktions-, fremstillings- og genanvendelsesprocesserne;

30.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at yde særlig støtte til teknologiske investeringer i værdikæden og til specifikke FUI-tiltag, som er nødvendige for en reel omstilling af produktionen fra en lineær til en mere cirkulær model i tekstil-, lædervare- og fodtøjssektoren, samt til, at man undersøger og i givet fald producerer nye materialer ved at sammenkæde forskellige produktions- og genanvendelsessektorer;

31.

anbefaler, at der på EU-niveau fastlægges en klar definition af og et anvendelsesområde for udvidet producentansvar med miljømodulerede gebyrer for tekstil-, tøj-, lædervare- og fodtøjssektoren med henblik på at identificere, forebygge, afbøde, sætte en stopper for og tage højde for faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettighederne, herunder arbejdstagerrettigheder, og miljøet i virksomhedernes egne aktiviteter og på tværs af deres globale værdikæder;

32.

bemærker, at økosystemet for tekstiler, tøj, lædervarer og fodtøj kræver en højt kvalificeret arbejdsstyrke for at frigøre det potentiale for beskæftigelsesmuligheder, som den digitale og grønne omstilling rummer, men at kun 13 % af arbejdsstyrken har kvalifikationer på højt niveau (10). Det vil være nødvendigt at øge SMV'ernes konkurrenceevne for at kunne fastholde og skabe nye talenter samt forbedre arbejdsvilkårene og produktiviteten i forbindelse med produktion af bæredygtige råvarer og fremstilling af tekstiler i den europæiske industri. For at tiltrække kvalificerede unge talenter og styrke SMV'ernes kompetencer tilskynder udvalget til, at man opretter et omfattende færdighedspartnerskab for tekstiløkosystemet for at fremme opkvalificering, omskoling og erhvervelse og overførsel af grønne og digitale færdigheder, herunder viden om livscyklusvurdering og vurdering af værdikæder. Udvalget opfordrer Kommissionen til, at den ved udformningen af støtteinstrumenter for beskæftigelsen inden for tekstilforvaltning efter forbrugsleddet tager højde for, at mængden af indsamlede tekstiler, tøj, lædervarer og fodtøj forventes at stige som følge af den obligatoriske særskilte affaldsindsamling;

33.

finder det beklageligt, at tallene viser, at kvinder udgør størstedelen af den lavtlønnede og ufaglærte arbejdsstyrke i tekstil-, tøj-, lædervare- og fodtøjssektoren. Udvalget er overbevist om, at der er en vigtig ligestillingsdimension forbundet med øget bæredygtighed i forsyningskæden, og efterlyser samordnede tiltag for at give kvinder langt bedre adgang til højere stillinger;

34.

opfordrer også til målrettet brug af midlerne fra Erasmus+-programmet til gennemførelse af pilot- og forsøgsinitiativer inden for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, som bidrager til opnåelse af de grønne og digitale færdigheder, tekstil-, mode-, læder- og fodtøjssektoren har brug for, til at gøre sektoren mere attraktiv for unge og fremme arbejdstagernes mobilitet;

35.

bifalder EU-pagten for færdigheder (11), som skal maksimere virkningen af investeringer i forbedring af eksisterende færdigheder og omskoling af ansatte i hele økosystemet for tekstiler, tøj, lædervarer og fodtøj, herunder i sektorens mode- og detailsegment;

Omdannelse af affald til værdi

36.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at det med gennemførelsen af EU-forordningen om særskilt indsamling af tekstilaffald senest i 2025 og den positive effekt, som de producentansvarsorganisationer, der er etableret i medlemsstaterne, vil have på indsamling og håndtering af affald, er forventningen, at en mindre del af de indsamlede varer vil egne sig til videresalg i Europa, og at mængden af brugt affald fra husholdninger, der stammer fra tekstiler, tøj, lædervarer og fodtøj, der kan genanvendes, vil stige betydeligt (12). Med hensyn til forøgelsen af EU's genanvendelseskapacitet foreslår udvalget, at der i investeringsplanlægningen tages højde for indvirkningen på den generelt mere arbejdskraftintensive upcycling- og genbrugssektor og for den deraf følgende dynamik inden for beskæftigelse og social inklusion;

37.

mener, at lokal produktion af genanvendte fibre kan få en afgørende rolle i at styrke den europæiske værdikæde for tekstiler. Når industrien for genanvendelse af tekstiler er blevet modnet og større, kan den blive en selvstændig og rentabel sektor, men der vil alligevel være behov for finansiering til omstillingen på kort sigt, måske endda via ordninger for udvidet producentansvar og andre former for støtte med henblik på at tilpasse den eksisterende industri og øge kapaciteten med genanvendte produkter til forskellige sektorer, eksempelvis modebranchen, bilindustrien, boligtekstiler, tekniske tekstiler osv.;

38.

bifalder, at a) tøj og andre tekstiler, der er indsamlet særskilt og forberedt med henblik på genanvendelse, b) genvundne/genanvendte cellulosefibre fra affald fra tekstil-, tøj-, lædervare- og fodtøjssektoren og c) genvundne/genanvendte blandede fibre fra affald fra tekstil-, tøj-, lædervare- og fodtøjssektoren er blevet medtaget på den prioriterede liste over affaldsstrømme med henblik udvikling af yderligere kriterier for affaldsfasens ophør i EU som et incitament til at øge kapaciteten i EU's industri for genanvendelse i denne sektor.

---

(1)  Textiles and the environment: the role of design in Europe's circular economy (EEA, 2022).

(2)  COM(2022) 143 — Forslag til direktiv for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og bedre oplysning.

(3)  Initiativ om underbygning af grønne anprisninger — miljø — Kommissionen (europa.eu).

(4)  Registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier.

(5)  En social virksomhed skaber i gennemsnit 20-35 arbejdspladser pr. 1 000 ton indsamlede tekstiler med henblik på genbrug. Kilde: OECD/Kommissionen (2022), Policy brief on making the most of the social economy's contribution to the circular economy and RREUSE (2021), Job creation in the re-use sector: Data insights from social enterprises.

(6)  COM(2021) 778 final.

(7)  Grønne offentlige indkøb påvirker ikke blot forbruget af tekstiler, tøj, lædervarer og fodtøj i den offentlige sektor, men kan også sende nogle stærke signaler til markedet generelt med henblik på udvikling af innovative, bæredygtige og mere cirkulære løsninger inden for produktion af tekstiler, tøj, lædervarer og fodtøj og levering af tjenester, som også kan indføres i den private sektor.

(8)  Teknisk rapport fra JRC (2020), EU Green Public Procurement (GPP) Criteria for Textile Products and Services Guidance Document.

(9)  I 2020 blev der importeret 8,7 mio. ton færdige tekstilprodukter til EU-27 til en værdi af 125 mia. EUR. Målt på mængde udgør tøj 45 % af denne import, efterfulgt af tekstilprodukter til hjemmet, andet stof og fodtøj (Kilde: Eurotstat, 2021).

(10)  Eurostat (2019), Arbejdsstyrkeundersøgelse.

(11)  https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1517&langId=da

(12)  Op til ca. 1,7 mio. ton inden 2030, ifølge rapporten Scaling textile recycling in Europe — turning waste into value, McKinsey (2021).