Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022IR1229

    Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Næste generation af egne indtægter til EU-budgettet

    COR 2022/01229

    EUT C 79 af 2.3.2023, p. 99–106 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    2.3.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 79/99

    Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Næste generation af egne indtægter til EU-budgettet

    (2023/C 79/12)

    Ordfører:

    Nathalie SARRABEZOLLES (FR/PES), formand for departementsrådet i Finistère

    Basisdokumenter:

    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Næste generation af egne indtægter til EU-budgettet

    COM(2021) 566 final

    Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

    COM(2021) 570 final

    Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027

    COM(2021) 569 final

    I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

    Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter

    COM(2021) 570 final

    Anbefalet ændring 1

    Betragtning 3

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    EU's emissionshandelssystem, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (*), er en central del af Unionens klimapolitik. I betragtning af den tætte forbindelse mellem emissionshandelen og Unionens klimapolitiske mål bør en del af de pågældende indtægter tilfalde til Unionens budget.

    EU's emissionshandelssystem, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (*), er en central del af Unionens klimapolitik. I betragtning af den tætte forbindelse mellem emissionshandelen og Unionens klimapolitiske mål samt CO2-emissionernes grænseoverskridende karakter kunne man overveje at tildele en del af de pågældende indtægter til Unionens budget , under den udtrykkelige forudsætning at: 1) det ikke vil indvirke negativt på de nationale myndigheders finansielle kapacitet til at opfylde målene i den grønne pagt .

    Begrundelse

    Hvis indtægterne fra ETS flyttes fra medlemsstaternes budgetter til EU-budgettet, kan det mindske medlemsstaternes evne til at investere i klimaændringsforanstaltninger som følge af de færre indtægter.

    Anbefalet ændring 2

    Betragtning 5

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    For at undgå at emissionshandelen får en alt for regressiv indvirkning på bidragene, bør der fastsættes et maksimalt bidrag for medlemsstater, der er berettigede hertil. For perioden 2023-2027 er medlemsstater berettigede, hvis deres bruttonationalindkomst pr. indbygger målt i købekraftstandard og beregnet på grundlag af EU-tal for 2020 er under 90 % af EU-gennemsnittet. For perioden 2028-2030 bør bruttonationalindkomsten pr. indbygger i 2025 anvendes. Det maksimale bidrag bør fastsættes ved at sammenligne medlemsstaternes andele af de samlede emissionshandelsbaserede egne indtægter med disse medlemsstaters andel af Unionens bruttonationalindkomst. For alle medlemsstater bør der fastsættes et minimumsbidrag, hvis deres andel af de samlede emissionshandelsbaserede egne indtægter er mindre end 75 % af deres andel af Unionens bruttonationalindkomst.

    For at undgå at emissionshandelen får en alt for regressiv indvirkning på bidragene, bør der fastsættes et maksimalt bidrag for medlemsstater, der er berettigede hertil. For perioden 2023-2027 er medlemsstater berettigede, hvis deres bruttonationalindkomst pr. indbygger målt i købekraftstandard og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2018-2020 er under 90 % af EU-gennemsnittet. For perioden 2028-2030 bør bruttonationalindkomsten pr. indbygger i perioden 2023-2025 anvendes. Det maksimale bidrag bør fastsættes ved at sammenligne medlemsstaternes andele af de samlede emissionshandelsbaserede egne indtægter med disse medlemsstaters andel af Unionens bruttonationalindkomst. For alle medlemsstater bør der fastsættes et minimumsbidrag, hvis deres andel af de samlede emissionshandelsbaserede egne indtægter er mindre end 75 % af deres andel af Unionens bruttonationalindkomst.

    Begrundelse

    Den almindelige praksis inden for samhørighedspolitikken er at anvende BNI-tal for et gennemsnit på tre år til at klassificere regioner og medlemsstater som mere udviklede, mindre udviklede eller i overgangsfasen. Vi foreslår at anvende denne metode til beregning af den rabatordning, der anvendes på de egne indtægter fra ETS.

    Anbefalet ændring 3

    Betragtning 6

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] (15) oprettes der en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for at supplere EU's emissionshandelssystem og sikre effektiviteten af Unionens klimapolitik. I betragtning af den tætte forbindelse mellem CO2-grænsetilpasningsmekanismen og Unionens klimapolitik bør en andel af indtægterne fra salget af certifikater overføres til Unionens budget som egne indtægter.

    Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] (15) oprettes der en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for at supplere EU's emissionshandelssystem og sikre effektiviteten af Unionens klimapolitik. I betragtning af den tætte forbindelse mellem CO2-grænsetilpasningsmekanismen og Unionens klimapolitik samt CO2-emissionernes og de industrielle værdikæders grænseoverskridende karakter bør en andel af indtægterne fra salget af certifikater overføres til Unionens budget som egne indtægter.

    Begrundelse

    CO2-emissioners og industrielle værdikæders grænseoverskridende karakter gør det vanskeligt at tildele indtægterne fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen til de enkelte medlemsstater, hvilket er et godt argument for at fordele indtægterne på EU-plan.

    Anbefalet ændring 4

    Betragtning 7

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    I oktober 2021 indgik Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og G20's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud en aftale om, at deltagende markedsjurisdiktioner skulle tildeles 25 % af store multinationale selskabers restoverskud over rentabilitetstærsklen på 10 % (»OECD/G20's inklusive ramme — søjle 1-aftalen«). For de egne indtægter bør der anvendes en ensartet bidragssats på den andel af de multinationale selskabers restoverskud, som omfordeles til medlemsstaterne [i henhold til direktivet om gennemførelse af den globale aftale om omfordeling af beskatningsrettigheder].

    I oktober 2021 indgik Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og G20's inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud en aftale om, at deltagende markedsjurisdiktioner skulle tildeles 25 % af store multinationale selskabers restoverskud over rentabilitetstærsklen på 10 % (»OECD/G20's inklusive ramme — søjle 1-aftalen«). For de egne indtægter bør der anvendes en ensartet bidragssats på den andel af de multinationale selskabers restoverskud, som omfordeles til medlemsstaterne [i henhold til ikrafttrædelsen af den multilaterale konvention og direktivet om gennemførelse af den globale aftale om omfordeling af beskatningsrettigheder].

    Begrundelse

    Det bør præciseres, at fastlæggelsen af disse nye egne indtægter afhænger af indgåelsen af den multilaterale konvention, der har til formål at føre søjle 1 i OECD/G20-aftalen ud i livet.

    Anbefalet ændring 5

    Artikel 1

    Stk. 1, litra d), ændres

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    2a.   Uanset stk. 1, litra e), gælder følgende indtil regnskabsåret 2030:

    2a.   Uanset stk. 1, litra e), gælder følgende indtil regnskabsåret 2030:

    a)

    Hvis en medlemsstats andel af de samlede indtægter, der følger af anvendelsen af stk. 1, litra e), er mindre end 75 % af dens andel af Unionens bruttonationalindkomst, stiller den pågældende medlemsstat et beløb til rådighed, der fremkommer ved at multiplicere 75 % af denne andel af bruttonationalindkomsten med de samlede indtægter, der følger af anvendelsen af stk. 1, litra e).

    a)

    Hvis en medlemsstats andel af de samlede indtægter, der følger af anvendelsen af stk. 1, litra e), er mindre end 75 % af dens andel af Unionens bruttonationalindkomst, stiller den pågældende medlemsstat et beløb til rådighed, der fremkommer ved at multiplicere 75 % af denne andel af bruttonationalindkomsten med de samlede indtægter, der følger af anvendelsen af stk. 1, litra e).

    b)

    En medlemsstats andel af de samlede indtægter, der fremkommer ved anvendelsen af stk. 1, litra e), må ikke overstige 150 % af den pågældende medlemsstats andel af Unionens bruttonationalindkomst for medlemsstater med en bruttonationalindkomst pr. indbygger på under 90 % af EU-gennemsnittet målt i købekraftstandard og beregnet på grundlag af tallene for 2020 for perioden 2023-2027 og på grundlag af tallene for 2025 for perioden 2028-2030.

    b)

    En medlemsstats andel af de samlede indtægter, der fremkommer ved anvendelsen af stk. 1, litra e), må ikke overstige 150 % af den pågældende medlemsstats andel af Unionens bruttonationalindkomst for medlemsstater med en bruttonationalindkomst pr. indbygger på under 90 % af EU-gennemsnittet målt i købekraftstandard og beregnet på grundlag af tallene for 2018-2020 for perioden 2023-2027 og på grundlag af tallene for 2023-2025 for perioden 2028-2030.

    Begrundelse

    Den almindelige praksis inden for samhørighedspolitikken er at anvende BNI-tal for et gennemsnit på tre år til at klassificere regioner og medlemsstater som mere udviklede, mindre udviklede eller i overgangsfasen. Vi foreslår at anvende denne metode til beregning af den rabatordning, der anvendes på de egne indtægter fra ETS.

    Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027

    COM(2021) 569 final

    Anbefalet ændring 6

    Betragtning 3

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Indførelsen af EU-emissionshandel for sektorerne bygninger og vejtransport i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (14) kan få kortsigtede sociale konsekvenser. For at imødegå denne udfordring blev der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] final (15) oprettet en social klimafond, der skal finansieres over Unionens almindelige budget under den flerårige finansielle ramme. Loftet for forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 3 »Naturressourcer og miljø« og loftet for betalingsbevillinger bør derfor tilpasses for årene 2025, 2026 og 2027 .

    Indførelsen af EU-emissionshandel for sektorerne bygninger og vejtransport i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (14) kan få kortsigtede sociale konsekvenser. For at imødegå denne udfordring blev der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] final (15) oprettet en social klimafond, der skal finansieres over Unionens almindelige budget under den flerårige finansielle ramme. Loftet for forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 3 »Naturressourcer og miljø« og loftet for betalingsbevillinger bør derfor tilpasses for årene 2024, 2025, 2026 og 2027 .

    Begrundelse

    Den Sociale Klimafond bør indføres et år før, ETS udvides til at omfatte transport- og bygningssektoren for at give sårbare husholdninger, mikrovirksomheder og små virksomheder og mobilitetsbrugere tilstrækkelig tid til at tilpasse sig.

    Anbefalet ændring 7

    Ny betragtning efter betragtning 3

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    Der bør indføres en automatisk »justering efter udsvingene i CO2-prisen« af loftet i udgiftsområde 3 for at muliggøre årlige forhøjelser af bevillingerne til Den Sociale Klimafond i tilfælde af højere kulstofpriser i sektorerne bygninger og vejtransport.

    Begrundelse

    Det er nødvendigt at sikre, at budgettet til Den Sociale Klimafond styrkes, hvis kulstofprisen i ETS2-sektorerne er højere end Kommissionens oprindelige antagelser.

    Anbefalet ændring 8

    Artikel 1: artikel 4b indsættes ved nyt stk. 3

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    Følgende indsættes som artikel 4b:

    »Artikel 4b

    Mekanisme til justering af kulstofprisen

    1.     Fra og med 2024 foretages der efter forelæggelsen af det foreløbige årsregnskab for år n-1 i henhold til finansforordningens artikel 245, stk. 3, en opjustering mod udgiftsloftet for forpligtelsesbevillinger under underudgiftsområde 2b og mod loftet for betalingsbevillinger for det indeværende år, hvis kulstofprisen i ETS2-sektorerne er højere end Kommissionens oprindelige antagelser.

    2.     Den årlige justering beregnes på grundlag af det gennemsnitlige ETS2-kulstofprisniveau i EU-27 i år - 1.«

    Begrundelse

    Det er nødvendigt at sikre, at budgettet til Den Sociale Klimafond styrkes, hvis kulstofprisen i ETS2-sektorerne er højere end Kommissionens oprindelige antagelser.

    II.   POLITISKE ANBEFALINGER

    DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

    1.

    		 bemærker Kommissionens forslag om at indføre tre nye egne indtægter til EU-budgettet, men er fortsat dybt bekymret over manglen på en troværdig konsekvensanalyse af, hvilke omkostninger disse foranstaltninger medfører for de europæiske virksomheder og forbrugere;

    2.

    		 understreger behovet for at oprette nye indtægter, som ikke kun er nødvendige for at tilbagebetale NextGenerationEU-gælden, men også for permanent at gøre EU-budgettet finansielt mere uafhængigt og for at mindske medlemsstaternes forventning om en »rimelig modydelse«. De egne indtægter bør fastlægges på en bæredygtig måde for medlemsstaternes budgetter;

    3.

    		 konstaterer, at de første egne indtægter fra ikkegenanvendt emballageaffald, der blev indført den 1. januar 2021, ikke er øremærket til at blive investeret direkte i genbrug og genanvendelse af plastaffald. Udvalget efterlyser højere ambitioner i EU for reduktion af plast og plastgenanvendelse;

    4.

    		 bemærker, at indførelsen af en første omgang af nye egne indtægter i 2023 i overensstemmelse med den køreplan, der er fastlagt i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2021, vil sende et positivt signal til investorer på de finansielle markeder og kreditvurderingsbureauer. Udvalget minder om, at tilstrækkeligt provenu fra nye egne indtægter er afgørende for at sikre tilbagebetalingen af NextGenerationEU-gælden uden at sætte EU-programmerne i den næste FFR på spil.

    En CO2-grænsetilpasningsmekanisme

    5.

    		 Det Europæiske Regionsudvalg støtter forslaget om at oprette en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for at stimulere den globale klimaindsats. CO2-grænsetilpasningsmekanismen bør indarbejdes i en bredere EU-strategi for omstilling af industrien;

    6.

    		 påpeger, at indtægterne fra CO2-markedet og fra en CO2-grænseafgift kan falde med tiden, i takt med at den europæiske økonomi dekarboniseres, og andre tredjelande gradvist indfører lignende CO2-prismekanismer;

    7.

    		 anerkender mekanismen som et nyttigt redskab for EU, der kan bidrage til at reducere CO2-emissionerne på verdensplan, men den giver anledning til en række bekymringer, såsom mekanismens uforudsigelige indvirkning på EU's markeder, herunder SMV'erne og landbruget. Kommissionen skal øge overvågningen og rapporteringen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af mekanismen og dens indvirkning på markederne;

    8.

    		 understreger, at ETS-tildelingerne (1) gradvist bør afskaffes for de sektorer, der er omfattet af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, og erstattes af auktionering af alle emissionskvoter for at sikre forenelighed med WTO-reglerne på lang sigt.

    Nye ETS-baserede egne indtægter

    9.

    		 støtter forslaget om at skabe nye egne indtægter baseret på en reform af EU's emissionshandelssystem (ETS). Udvalget understreger, at CO2-emissioners grænseoverskridende karakter, som er forbundet med negative eksternaliteter og ikke begrænser sig til de udledende lande, er et godt argument for at tildele indtægterne fra auktioneringen af ETS-certifikater til EU-budgettet. Udvalget understreger, at dette ikke må indvirke negativt på medlemsstaternes evne til at finansiere deres nationale klimaændringsprogrammer;

    10.

    		 mener, at det er afgørende at afbøde de negative sociale og territoriale virkninger af at udvide ETS til også at omfatte sektorerne for bygninger og transport (ETS2). RU mener endvidere, at Kommissionens forslag om at oprette Den Sociale Klimafond, der finansieres med et beløb svarende til 25 % af indtægterne fra ETS2, er fuldstændig utilstrækkeligt til at kompensere for det store omfang af boligrenoveringer og elektrificering af vejtransporten. RU understreger betydningen af, at de lokale og regionale myndigheder inddrages fuldt ud i forvaltningen af ETS-indtægterne og i forvaltningen af Den Sociale Klimafond. RU anbefaler, at Den Sociale Klimafond medtages i forordningen om fælles bestemmelser for samhørighedspolitikken for at forenkle forvaltningsmyndighedernes og støttemodtagernes praktiske forvaltning. Det bør prioriteres at få de eksisterende investerings- og samhørighedsværktøjer til at fungere bedre og hurtigere i stedet for at oprette nye fonde, der overlapper eksisterende mekanismer og mål med forskellige regler og med risiko for, at de nuværende regler om energikilders støtteberettigelse omgås;

    11.

    		 mener, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen for at håndtere de teknologiske, lovgivningsmæssige og markedsmæssige forandringer bør være dynamisk, og at mekanismens sektorspecifikke anvendelsesområde og emissionsdækning bør revideres regelmæssigt under hensyntagen til dens lokale og regionale indvirkning. Udvalget er parat til at bistå vurderingen af de territorielle virkninger af CO2-grænsetilpasningsmekanismen;

    12.

    		 støtter idéen om at finansiere Den Sociale Klimafond ved hjælp af egne indtægter i stedet for at øremærke indtægterne fra ETS2 via formålsbestemte indtægter. Udvalget bemærker, at en øremærkningsmekanisme vil gøre det vanskeligt at langtidsplanlægge, da de årlige beløb vil være uforudsigelige og ustabile;

    13.

    		 henleder opmærksomheden på, at de ETS-baserede egne indtægter vil udgøre 71 % af de samlede provenu fra denne første omgang af nye egne indtægter. Det er derfor afgørende for pakkens troværdighed at opretholde de ETS-baserede egne indtægter;

    14.

    		 er imidlertid bekymret for, om der er afsat tilstrækkelige ressourcer til Den Sociale Klimafond i tilfælde af meget høje kulstofpriser. RU støtter idéen (2) om at skabe en automatisk »justering af kulstofpriserne« med henblik på at øge Den Sociale Klimafonds årlige budget i tilfælde af højere kulstofpriser i ETS2-sektorerne;

    15.

    		 mener, at Den Sociale Klimafond bør tages i brug i 2024, det vil sige et år før ETS gennemføres i sektorerne vejtransport og bygninger, for at give sårbare husholdninger, mikrovirksomheder og små virksomheder og mobilitetsbrugere — med særligt fokus på mobilitetsfattigdom — tilstrækkelig tid til at tilpasse sig;

    Egne indtægter baseret på OECD/G20-aftalen under »søjle 1«

    16.

    		 bifalder Kommissionens forslag om at oprette nye egne indtægter baseret på »søjle 1« i den internationale OECD/G20-skatteaftale, men bemærker, at fastlæggelsen af disse nye egne indtægter afhænger af, at den multilaterale OECD/G20-konvention afsluttes i løbet af 2022;

    17.

    		 opfordrer indtrængende Kommissionen til at forberede sig på, at større jurisdiktioner — og navnlig USA — muligvis ikke kommer til at ratificere aftalen. Udvalget mener, at EU i så tilfælde bør gå videre og foreslå en EU-afgift på digitale tjenester, der skal fungere som en midlertidig løsning, indtil der er fundet en mere global beskatningsløsning for store multinationale selskaber;

    18.

    		 minder om, at man i OECD-/G20-aftalen fra 2021 om global beskatning forventede, at det forberedende arbejde med konventionen om søfarendes arbejdsforhold ville være afsluttet i begyndelsen af 2022. Udvalget bemærker, at fremskridtene med gennemførelsen er gået i stå, da OECD endnu ikke har færdiggjort teksten til konventionen, og udvalget er bekymret for, at politiske ændringer i forbindelse med USA's midtvejsvalg kan sætte USA's vilje til at undertegne og ratificere konventionen på spil;

    Andre mulige egne indtægter

    19.

    		 understreger, at tre nye foreslåede egne indtægter samlet set ifølge Kommissionens skøn vil føre til indtægter på op til 17 mia. EUR om året fra 2026 til 2030. Udvalget bemærker, at dette beløb ikke vil være nok til både at dække omkostningerne ved at tilbagebetale NextGenerationEU-gælden (15 mia. EUR om året) og finansiere Den Sociale Klimafond (9,7 mia. EUR om året). Udvalget understreger derfor, at der er behov for yderligere nye egne indtægter. Udvalget understreger betydningen af territoriale konsekvensanalyser og opfordrer Kommissionen til at tage højde for dette i dets forslag til nye egne indtægter;

    20.

    		 er bekymret over Kommissions forslag om, at medlemsstaterne kan omdirigere ubrugte midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde eller den fælles landbrugspolitik til REPowerEU-planen, fordi det indebærer en risiko for at undergrave samhørigheden i EU. Udvalget understreger endnu en gang, at nye politikker bør finansieres med nye finansielle midler;

    21.

    		 bemærker, at den fremtidige reform af EU's budgetsystem kræver egne EU-indtægter, der støtter den retfærdige omstilling til konkurrencedygtige cirkulære økonomier. Udvalget opfordrer Kommissionen til at overveje de såkaldte Ex'Tax-forslag om omlægning af beskatningen væk fra arbejde mod forurening og ressourceforbrug som foreslået i den europæiske grønne pagt. En sådan »skatteomlægning« tager udgangspunkt i anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, og principperne om, at »det skal kunne betale sig at arbejde«, og at »ingen må lades i stikken«. Anvendelsen af sådanne principper vil bringe skattepolitikkerne i overensstemmelse med målene i bl.a. den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder;

    22.

    		 opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde forslag til nye egne indtægter og mener, at idéen om at skabe egne indtægter via store selskaber med udgangspunkt i forslaget om »Business in Europe: Framework for Income Taxation«, der forventes offentliggjort i 2023, er meget lovende. Udvalget bemærker, at gennemførelsen af OECD/G20-aftalen ifølge visse undersøgelser kan føre til, at selskabsskatteindtægterne i Europa stiger med mere end 80 mia. EUR om året (3);

    23.

    		 understreger, at Kommissionen har til hensigt at oprette en »RebuildUkraine«-facilitet, der skal fungere som det vigtigste retlige instrument for EU's støtte til genopbygningen af Ukraine. Udvalget fremhæver, at nye opgaver kræver nye finansieringskilder, og glæder sig over Kommissionens meddelelse i denne henseende om, at de yderligere behov, der er opstået som følge af krigen, ligger langt ud over de midler, der er til rådighed i den nuværende FFR, og tilsagnet om, at der skal udpeges nye finansieringskilder;

    24.

    		 glæder sig over, at Kommissionen har tilføjet nærhedsnet til forslaget til en ny ETS-ordning og forslaget til forordning om oprettelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme. Den begrundelse, der gives for forslagenes europæiske merværdi og gennemførelsen af de foranstaltninger, der følger af EU's kompetencer inden for klimaforandringer som fastsat i artikel 191-193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), er i overensstemmelse med RU's egen vurdering af, hvorvidt forslagene er fuldt forenelige med nærhedsprincippet.

    Bruxelles, den 30. november 2022.

    Vasco ALVES CORDEIRO

    Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

    (1)  I henhold til EU's emissionshandelssystem skal virksomheder erhverve emissionskvoter, som dækker deres CO2-emissioner. Gratistildeling er en overgangsmetode for tildeling af kvoter i modsætning til standardmetoden (auktionering). Gratistildelingerne udgør imidlertid fortsat over 40 % af det samlede antal tilgængelige kvoter.

    (2)  Forslag til Budgetudvalgets udtalelse om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en social klimafond (COM(2021) 568 final — C9-0324/2021 — 2021/206 (COD) af 9.2.2022).

    (3)  Mona Barake et al 2021. Revenue Effects of the Global Minimum Tax: Country-by-Country Estimates, European Tax Observatory, note no. 2, oktober 2021.

    Top