Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022IR1129

    Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Revideret forvaltning af Schengenområdet

    COR 2022/01129

    EUT C 498 af 30.12.2022, p. 114–153 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.12.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 498/114


    Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Revideret forvaltning af Schengenområdet

    (2022/C 498/15)

    Ordfører:

    Antje GROTHEER (DE/PES), næstformand for delstatsparlamentet i Bremen

    Basisdokumenter:

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering af tilfælde af instrumentalisering på migrations- og asylområdet

    (COM(2021) 890 final)

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

    (COM(2021) 891 final)

    Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Reaktion på statsstøttet instrumentalisering af migranter ved EU's ydre grænser

    (JOIN(2021) 32)

    I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

    Forslag til forordning om ændring af forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

    COM(2021) 891

    Anbefalet ændring 1

    Betragtning 3

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (3)

    I de senere år har Schengenområdet været udsat for hidtil usete udfordringer, som på grund af deres art ikke var begrænset til en enkelt medlemsstats område. Disse udfordringer understregede, at det er et fælles ansvar at opretholde den offentlige orden og sikkerhed i Schengenområdet, hvilket kræver en fælles og koordineret indsats mellem medlemsstaterne og på EU-plan. De viste også hullerne i de eksisterende regler for Schengenområdets funktion ved både de ydre og de indre grænser og behovet for at skabe en stærkere og mere robust ramme, som giver mulighed for en mere effektiv reaktion på de udfordringer, Schengenområdet står over for.

    (3)

    I de senere år har Schengenområdet været udsat for hidtil usete udfordringer, som på grund af deres art ikke var begrænset til en enkelt medlemsstats område. Disse udfordringer understregede, at det er et fælles ansvar at opretholde den offentlige orden og sikkerhed i Schengenområdet, hvilket kræver en fælles og koordineret indsats mellem medlemsstaterne og på EU-plan. De viste også hullerne i de eksisterende regler for Schengenområdets funktion , herunder ved både de ydre og de indre grænser, og behovet for at skabe en stærkere og mere robust ramme, som giver mulighed for en mere effektiv reaktion på de udfordringer, Schengenområdet står over for.

    Begrundelse

    Schengenområdets funktion afhænger ikke alene af reglerne for kontrol ved de ydre og indre grænser. Betragtningen bør afspejle dette.

    Anbefalet ændring 2

    Betragtning 4

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (4)

    Kontrol ved de ydre grænser er ikke kun af interesse for de medlemsstater, ved hvis ydre grænse kontrollen foretages, men af interesse for alle de medlemsstater, der har ophævet kontrollen ved de indre grænser, og for Unionen som helhed. Medlemsstaterne skal sikre høje standarder for forvaltningen af deres ydre grænser, blandt andet gennem øget samarbejde mellem grænsevagter, politi, toldmyndigheder og andre relevante myndigheder. Unionen yder aktiv støtte ved gennem agenturerne, navnlig den europæiske grænse- og kystvagt, at stille finansiering til rådighed og forestå forvaltningen af Schengenevalueringsmekanismen. Det er nødvendigt at skærpe r eglerne for de ydre grænser for derved i højere grad at kunne reagere på de nye udfordringer, der for nylig er opstået ved de ydre grænser.

    (4)

    Kontrol ved de ydre grænser er ikke kun af interesse for de medlemsstater, ved hvis ydre grænse kontrollen foretages, men af interesse for alle de medlemsstater, der har ophævet kontrollen ved de indre grænser, og for Unionen som helhed. Medlemsstaterne skal sikre høje standarder for forvaltningen af deres ydre grænser, blandt andet gennem øget samarbejde mellem grænsevagter, politi, toldmyndigheder og andre relevante myndigheder. Unionen yder aktiv støtte ved gennem agenturerne, navnlig den europæiske grænse- og kystvagt, at stille finansiering til rådighed og forestå forvaltningen af Schengenevalueringsmekanismen. R eglerne for de ydre grænser skal gennemføres effektivt for i højere grad at kunne reagere på de nye udfordringer, der opstår ved de ydre grænser.

    Begrundelse

    Reglerne for de ydre grænser, som i øjeblikket er i overensstemmelse med internationale standarder og giver tilstrækkelige instrumenter til, at de kompetente myndigheder kan foretage effektive og beskyttelsesorienterede grænsekontroller, da de er ret fleksible, skal gennemføres fuldt ud for reelt og effektivt at udnytte deres potentiale.

    Anbefalet ændring 3

    Betragtning 8

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (8)

    Det er også nødvendigt at skærpe reglerne og styrke garantierne i EU-retten for at gøre det muligt for medlemsstaterne at handle hurtigt for at imødegå instrumentalisering af migranter. Med instrumentalisering bør forstås en situation, hvor et tredjeland ansporer til strømme af irregulære migranter til Unionen ved aktivt at tilskynde tredjelandsstatsborgere til eller gøre det lettere for dem at rejse til medlemsstaternes ydre grænser, når sådanne foranstaltninger tyder på, at hensigten er at destabilisere Unionen som helhed eller en medlemsstat, og når arten af sådanne foranstaltninger kan bringe væsentlige statslige funktioner i fare, herunder dens territoriale integritet , opretholdelsen af lov og orden eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed.

    (8)

    Det er også nødvendigt at anvende reglerne og garantierne i EU-retten effektivt for at gøre det muligt for medlemsstaterne at handle hurtigt for at imødegå instrumentalisering af migranter. Med instrumentalisering bør forstås en situation, hvor et tredjeland eller en aktør, der sponsoreres af dette land, aktivt hjælper et betydeligt antal tredjelandsstatsborgere med at forsøge at indrejse irregulært i en EU-medlemsstat en masse med det formål at destabilisere Unionen som helhed eller en medlemsstat, og den pågældende medlemsstat kan påvise, at arten af sådanne foranstaltninger bringer væsentlige statslige funktioner, opretholdelsen af lov og orden eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed i fare, og Det Europæiske Råd har anerkendt, at Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater står over for en situation med instrumentalisering af migranter, der kræver hurtig indgriben .

    Begrundelse

    Den foreslåede definition af instrumentalisering er alt for bred og uklar med en risiko for, at mange situationer, der ikke er helt de samme, vil blive anset for at være forenelige med definitionen. Det er også i modstrid med retningslinjerne for bedre regulering, da det i den ledsagende konsekvensanalyse (SWD(2021) 462 final) erkendes, at der ikke er blevet set på instrumentaliseringen af irregulær migration. Der er derfor behov for politisk enighed på EU-plan om, hvorvidt en situation udgør instrumentalisering. I lyset af den alvorlige karakter af de deraf følgende restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og eftersom Kommissionens forslag imødekommer en anmodning fra Det Europæiske Råd (EUCO 17/21), skal Det Europæiske Råds positive holdning medtænkes i definitionen. Det Europæiske Råd skal mødes hurtigt for at give den eller de berørte medlemsstater mulighed for at handle hurtigst muligt.

    Anbefalet ændring 4

    Betragtning 9

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (9)

    Instrumentalisering af migranter kan henvise til situationer, hvor et tredjeland aktivt har tilskyndet tredjelandsstatsborgere til eller gjort det lettere for dem på irregulær vis at rejse til tredjelandets område med henblik på at nå frem til medlemsstaternes ydre grænse, men det kan også henvise til aktivt at tilskynde til eller gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere, der allerede opholder sig i det pågældende tredjeland, at rejse på irregulær vis. Instrumentalisering af migranter kan også indebære pålæggelse af tvangsforanstaltninger, der har til formål at forhindre tredjelandsstatsborgere i at forlade grænseområderne i det tredjeland, der står bag instrumentaliseringen, i en anden retning end gennem en medlemsstat.

    (9)

    Instrumentalisering af migranter kan henvise til situationer som defineret i nr. 27) i artikel 1, stk. 1, litra b , hvor et tredjeland aktivt har tilskyndet tredjelandsstatsborgere til på irregulær vis at indrejse til Den Europæiske Union ved aktivt at gøre det lettere for dem at rejse til tredjelandets område med henblik på at nå frem til medlemsstaternes ydre grænse, men det kan også henvise til aktivt at gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere, der allerede opholder sig i det pågældende tredjeland, at rejse på irregulær vis. Instrumentalisering af migranter kan også indebære pålæggelse af tvangsforanstaltninger, der har til formål at forhindre tredjelandsstatsborgere i at forlade grænseområderne i det tredjeland, der står bag instrumentaliseringen, i en anden retning end gennem en medlemsstat. Situationer, hvor ikkestatslige aktører er involveret i organiseret kriminalitet, navnlig smugling, bør ikke betragtes som instrumentalisering af migranter, når formålet ikke er at destabilisere Unionen eller en medlemsstat. Endvidere bør humanitære bistandsaktioner ikke betragtes som instrumentalisering.

    Begrundelse

    Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at henvise til den bestemmelse, hvori instrumentalisering defineres.

    Anbefalet ændring 5

    Betragtning 10

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (10)

    Unionen bør mobilisere alle de værktøjer, den råder over i form af diplomatiske, finansielle og operationelle foranstaltninger, til støtte for de medlemsstater, der står over for instrumentalisering. Unionens eller den pågældende medlemsstats diplomatiske indsats bør prioriteres som et middel til at tackle instrumentalisering. Dette kan i givet fald suppleres af Unionens indførelse af restriktive foranstaltninger.

    (10)

    Unionen bør mobilisere alle de værktøjer, den råder over i form af diplomatiske, finansielle og operationelle foranstaltninger, til støtte for de medlemsstater, der står over for instrumentalisering. Unionens eller den pågældende medlemsstats diplomatiske indsats bør prioriteres som et middel til at tackle instrumentalisering. Dette bør suppleres af passede forebyggende foranstaltninger fra Unionens side med inddragelse af de tredjelande, der instrumentaliserer migranterne, og de instrumentaliserede migranters oprindelseslande .

    Begrundelse

    Forebyggelse er vigtig i enhver indsats for at håndtere instrumentalisering. Der bør regelmæssigt udarbejdes situationsrapporter af EU-delegationerne i de instrumentaliserede migrantgruppers oprindelseslande og i de tredjelande, der instrumentaliserer migranter. Rapporterne bør fremsendes til Kommissionen som dokumentation for forebyggende foranstaltninger.

    Anbefalet ændring 6

    Betragtning 11

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (11)

    Samtidig er det ud over disse foranstaltninger lige så nødvendigt yderligere at styrke de nuværende regler vedrørende kontrol ved de ydre grænser og grænseovervågning. For yderligere at bistå den medlemsstat, der er konfronteret med en instrumentalisering af migranter, supplerer forordning (EU) XXX/XXX reglerne om grænsekontrol ved at fastsætte specifikke foranstaltninger på asyl- og tilbagesendelsesområdet , samtidig med at de pågældende personers grundlæggende rettigheder overholdes, navnlig ved at sikre overholdelse af retten til asyl og den nødvendige bistand fra FN-agenturer og andre relevante organisationer.

    (11)

    Det er nødvendigt fuldt ud at gennemføre de nuværende regler med hensyn til kontrol ved de ydre grænser og grænseovervågning, samtidig med at de grundlæggende rettigheder for personer, der søger asyl, overholdes, navnlig ved at sikre overholdelse af retten til asyl og den nødvendige bistand fra FN-agenturer og andre relevante organisationer , især til uledsagede mindreårige .

    Begrundelse

    Vedtagelsen af forordningen om instrumentalisering er betinget af vedtagelsen af forslaget til forordning om asylprocedurer, det omarbejdede direktiv om modtagelsesforhold og det omarbejdede direktiv om tilbagesendelse inden for rammerne af den nye pagt om migration og asyl, som er genstand for igangværende forhandlinger eller sat på pause på grund af et dødvande. Henvisningen til forordning (EU) XXX/XXX i forslaget til Schengengrænsekodeks er til en retsakt, som ikke med sikkerhed vil blive vedtaget, hvis indhold sandsynligvis vil blive ændret under lovgivningsproceduren, og som desuden er betinget af vedtagelsen af andre forslag inden for rammerne af den nye pagt. Endvidere blev de mulige konsekvenser af de foreslåede bestemmelser for at imødegå instrumentalisering ikke vurderet i den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til Schengengrænsekodeks. Den aktuelle henvisning risikerer derfor at bringe vedtagelsen af selve forslaget om Schengen i fare og skaber ikke retssikkerhed og er i strid med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering og den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2016. Det store antal uledsagede mindreårige, der er ankommet til og befinder sig i de områder, som er udsat for et øget migrationspres, kræver og fortjener desuden garantier for, at deres rettigheder forsvares, at den nødvendige bistand fra alle berørte organer koordineres, og at de bliver beskyttet.

    Anbefalet ændring 7

    Betragtning 12

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (12)

    I tilfælde af instrumentalisering bør det navnlig være muligt for den berørte medlemsstat at begrænse grænsetrafikken til et minimum ved at lukke visse grænseovergangssteder, når det er nødvendigt, samtidig med at der sikres reel og effektiv adgang til procedurerne for international beskyttelse. I forbindelse med alle sådanne beslutninger bør der tages hensyn til, om Det Europæiske Råd har anerkendt, at Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater står over for en situation med instrumentalisering af migranter. I forbindelse med alle sådanne begrænsninger bør der desuden fuldt ud tages hensyn til de rettigheder, som unionsborgere, tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af retten til fri bevægelighed i medfør af en international aftale, og tredjelandsstatsborgere, som er fastboende udlændinge i henhold til national ret eller EU-retten, eller som er indehavere af visa til længerevarende ophold, samt deres respektive familiemedlemmer har. Sådanne begrænsninger bør også anvendes på en måde, der sikrer overholdelsen af forpligtelser vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om non-refoulement.

    (12)

    I tilfælde af instrumentalisering som defineret i nr. 27) i artikel 1, stk. 1, litra b, bør det navnlig være muligt for den berørte medlemsstat at begrænse grænsetrafikken til et minimum ved at lukke visse grænseovergangssteder, når det er nødvendigt, samtidig med at der sikres reel og effektiv adgang til procedurerne for international beskyttelse. I forbindelse med alle sådanne beslutninger bør der tages hensyn til, om Det Europæiske Råd har anerkendt, at Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater står over for en situation med instrumentalisering af migranter. I forbindelse med alle sådanne begrænsninger bør der desuden ikke indføres indskrænkninger af de rettigheder, som unionsborgere, tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af retten til fri bevægelighed i medfør af en international aftale, og tredjelandsstatsborgere, som er fastboende udlændinge i henhold til national ret eller EU-retten, eller som er indehavere af visa til længerevarende ophold, samt deres respektive familiemedlemmer har. Sådanne begrænsninger bør også anvendes på en måde, der sikrer overholdelsen af forpligtelser vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om non-refoulement.

    Begrundelse

    De foreslåede foranstaltninger for at begrænse antallet af grænsepassager vil have en negativ indvirkning på adgangen til asyl ved EU's ydre grænser og risikerer at være i strid med det overordnede mål for Schengenområdet om, at der ikke skal være indre grænser. De bør derfor kun anvendes som en sidste udvej og kun, når man har erkendt, at der foregår instrumentalisering. Muligheden for at anvende restriktive foranstaltninger bør ikke være til skade for retten til fri bevægelighed for EU-borgerne og tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold.

    Anbefalet ændring 8

    Betragtning 14

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (14)

    I henhold til artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1896 kræves det, at den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning henstiller til en medlemsstat, at den skal anmode agenturet om at indlede, gennemføre eller tilpasse sin støtte for at imødegå de konstaterede trusler og udfordringer ved de ydre grænser, når betingelserne i nævnte bestemmelse er opfyldt. Navnlig kan behovet for støtte fra agenturet blive tydeligt i situationer, hvor Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har foretaget en særlig sårbarhedsvurdering i forbindelse med instrumentaliseringen af migranter. På grundlag af resultaterne af en sådan sårbarhedsvurdering, eller når der er fastsat et kritisk indvirkningsniveau for et eller flere ydre grænseafsnit, og under hensyntagen til de relevante elementer i medlemsstatens beredskabsplaner, agenturets risikoanalyse og analyselaget i det europæiske situationsbillede henstiller den administrerende direktør til den pågældende medlemsstat at anmode agenturet om at indlede, gennemføre eller tilpasse sin støtte, jf. artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1896. Denne kompetence hos den administrerende direktør berører ikke den generelle støtte, som agenturet kan yde til medlemsstaterne.

    (14)

    I henhold til artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1896 kræves det, at den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning henstiller til en medlemsstat, at den skal anmode agenturet om at indlede, gennemføre eller tilpasse sin støtte for at imødegå de konstaterede trusler og udfordringer ved de ydre grænser, når betingelserne i nævnte bestemmelse er opfyldt.

    Begrundelse

    Den slettede tekst er en nøjagtig gentagelse af artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (1) og er derfor overflødig.

    Anbefalet ændring 9

    Betragtning 15

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (15)

    I tilfælde af instrumentalisering af migranter bør den pågældende medlemsstat desuden styrke grænsekontrollen, om nødvendigt blandt andet ved hjælp af yderligere foranstaltninger for at forhindre ulovlig passage og indsættelse af yderligere ressourcer og tekniske midler for at forhindre ulovlig grænsepassage. Sådanne tekniske midler kan omfatte moderne teknologier, herunder droner og bevægelsessensorer, samt mobile enheder. Brugen af sådanne tekniske midler, navnlig teknologier, der kan indsamle personoplysninger, skal ske på grundlag af og gennemføres i overensstemmelse med klart definerede bestemmelser i national lovgivning.

    (15)

    I tilfælde af en instrumentalisering af migranter , som defineret i nr. 27) i artikel 1, stk. 1, litra b, der er anerkendt af Det Europæiske Råd som en sådan, bør den berørte medlemsstat styrke grænseovervågningen ved at indsætte yderligere ressourcer og tekniske midler for at forhindre forsøg på ulovlig grænsepassage en masse . Sådanne tekniske midler kan omfatte moderne teknologier, herunder droner og bevægelsessensorer, samt mobile enheder. Brugen af sådanne tekniske midler, navnlig teknologier, der kan indsamle personoplysninger, skal ske på grundlag af og gennemføres i overensstemmelse med klart definerede bestemmelser i national lovgivning og i tråd med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis .

    Begrundelse

    De foreslåede foranstaltninger bør kun anvendes som en sidste udvej og kun i tilfælde, hvor Det Europæiske Råd officielt har anerkendt, at der er tale om instrumentalisering. Desuden bør anvendelsen af tekniske midler ikke være i strid med EU-Domstolens retspraksis.

    Anbefalet ændring 10

    Betragtning 16

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (16)

    Kommissionen bør tillægges beføjelser til, i delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning, at fastsætte passende standarder for grænseovervågning, navnlig vedrørende de nye teknologier, som medlemsstaterne kan anvende, samtidig med at der tages hensyn til grænsetype (land-, sø- eller luftgrænser), de indvirkningsniveauer, som agenturet fastsætter for hvert afsnit af de ydre grænser, jf. artikel 34 i forordning (EU) 2019/1896, og andre relevante faktorer såsom en særlig reaktion i tilfælde af instrumentalisering af migranter .

    (16)

    Kommissionen bør tillægges beføjelser til, i delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning, at fastsætte passende fælles standarder for grænseovervågning, navnlig vedrørende de nye teknologier, som medlemsstaterne kan anvende, samtidig med at der tages hensyn til grænsetype (land-, sø- eller luftgrænser), de indvirkningsniveauer, som agenturet fastsætter for hvert afsnit af de ydre grænser, jf. artikel 34 i forordning (EU) 2019/1896, og andre relevante faktorer såsom trusler, udfordringer og sårbarheder ved de ydre grænser .

    Begrundelse

    Se betragtning 8.

    Anbefalet ændring 11

    Betragtning 17

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (17)

    Inden for området uden kontrol ved de indre grænser bør personer kunne færdes frit og i sikkerhed mellem medlemsstaterne. Det bør i den forbindelse præciseres, at forbuddet mod kontrol ved de indre grænser ikke berører medlemsstaternes kompetence til at foretage kontrol på deres område, herunder ved deres indre grænser, til andre formål end grænsekontrol. Det bør navnlig præciseres, at de nationale kompetente myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne eller de retshåndhævende myndigheder, i princippet stadig frit kan foretage kontrol som led i udøvelsen af offentlige beføjelser i henhold til national lovgivning.

    (17)

    Inden for området uden kontrol ved de indre grænser bør personer kunne færdes frit og i sikkerhed mellem medlemsstaterne. Det bør i den forbindelse præciseres, at forbuddet mod kontrol ved de indre grænser ikke berører medlemsstaternes kompetence til at foretage kontrol på deres område, herunder ved deres indre grænser, til andre formål end grænsekontrol. Det bør navnlig præciseres, at de nationale , regionale og lokale kompetente myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne eller de retshåndhævende myndigheder, i princippet stadig frit kan foretage kontrol som led i udøvelsen af offentlige beføjelser i henhold til national lovgivning.

    Begrundelse

    For at tage højde for forskelle i forvaltningsstrukturer og relaterede kompetencer på tværs af medlemsstaterne bør alle forvaltningsniveauer medtages.

    Anbefalet ændring 12

    Betragtning 18

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (18)

    Forbuddet mod kontrol ved de indre grænser omfatter også kontrol, der har tilsvarende virkninger, men de kompetente myndigheders kontrol bør ikke anses for at svare til ind- og udrejsekontrol, når dens formål ikke er grænsekontrol, når den er baseret på generelle oplysninger og de kompetente myndigheders erfaringer med mulige trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, blandt andet når den har til formål at bekæmpe ulovligt ophold og grænseoverskridende kriminalitet i forbindelse med irregulær migration, når den er udformet og foretages på en måde, der klart adskiller sig fra systematisk personkontrol ved de ydre grænser, og når den foretages ved transportknudepunkter såsom havne, tog- eller busstationer og lufthavne eller direkte om bord på personbefordringsmidler, og når den er baseret på en risikoanalyse.

     

    Begrundelse

    De nuværende regler giver allerede mulighed for at træffe disse foranstaltninger. Det bør ikke antydes, at der er mulighed for flere kontroller og sikkerhedskontroller under de foreslåede ændringer. Flere kontroller er skadelige, især for regioner med indre grænser. Sikkerhedsforanstaltninger, der er baseret på risikoanalyser, bør ikke begrænses til disse regioner.

    Anbefalet ændring 13

    Betragtning 20

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (20)

    Bekæmpelse af ulovligt ophold eller ulovlig grænseoverskridende kriminalitet i forbindelse med ulovlig migration såsom menneskehandel, menneskesmugling og dokumentfalsk samt andre former for grænseoverskridende kriminalitet kan navnlig omfatte foranstaltninger, der gør det muligt at kontrollere personers identitet, nationalitet og opholdsstatus, forudsat at denne kontrol ikke er systematisk og udføres på grundlag af en risikoanalyse.

     

    Begrundelse

    Artikel 77 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastlægger et mål om at sikre, »at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser«. Bekæmpelse af ulovligt ophold reguleres desuden allerede i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (2) (»direktivet om tilbagesendelse«) og bør ikke forbindes med kontroller ved de indre grænser. Rammen for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet samt menneskehandel reguleres ligeledes i andre lovgivningsmæssige retsakter (3). Bestemmelsen skaber desuden et spillerum for manglende overholdelse af Den Europæiske Unions Domstols dom, ifølge hvilken Schengengrænsekodeksen er til hinder for en national lovgivning, hvorved en medlemsstat under trussel om straf forpligter en person til at forevise et pas eller identitetskort i forbindelse med den pågældendes indrejse på denne medlemsstats område via en indre grænse, når genindførelsen af den grænsekontrol ved de indre grænser, i forbindelse med hvilken denne forpligtelse bliver pålagt, er i strid med denne bestemmelse (forenede sager C-368/20 og C-369/20).

    Anbefalet ændring 14

    Betragtning 24

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (24)

    Det er nødvendigt at sikre, at den kontrol, som medlemsstaterne udfører i forbindelse med udøvelsen af deres nationale kompetencer, fortsat fuldt ud er i overensstemmelse med et område, hvor der ikke er kontrol ved de indre grænser. Jo flere tegn der er på, at den kontrol, som medlemsstaterne udfører i deres grænseområder, har samme virkning som grænsekontrol, når der henses til formålet med denne kontrol, dens territoriale omfang og de mulige forskelle sammenlignet med den kontrol, der foretages på resten af den pågældende medlemsstats område, desto større er behovet for, at betingelserne for medlemsstaternes udøvelse politimæssige beføjelser i et grænseområde reguleres strengere og i detaljer samt begrænses, jf. Domstolens praksis.

    (24)

    Det er nødvendigt at sikre, at den kontrol, som medlemsstaterne udfører i forbindelse med udøvelsen af deres nationale kompetencer, fortsat fuldt ud er i overensstemmelse med et område, hvor der ikke er kontrol ved de indre grænser. Jo flere tegn der er på, at den kontrol, som medlemsstaterne udfører i deres grænseområder, har samme virkning som grænsekontrol, når der henses til formålet med denne kontrol, dens territoriale omfang og de mulige forskelle sammenlignet med den kontrol, der foretages på resten af den pågældende medlemsstats område, desto større er behovet for, at betingelserne for medlemsstaternes udøvelse af politimæssige eller andre offentlige beføjelser i et grænseområde reguleres strengere og i detaljer samt begrænses, jf. Domstolens praksis.

    Begrundelse

    For at sikre overensstemmelse med andre dele af forslaget.

    Anbefalet ændring 15

    Betragtning 25

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (25)

    Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at forhindre ulovlige bevægelser blandt tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i et område uden kontrol ved de indre grænser. For at styrke Schengenområdets funktion bør medlemsstaterne kunne træffe yderligere foranstaltninger for at bekæmpe irregulære bevægelser mellem medlemsstaterne og ulovligt ophold. Når en medlemsstats nationale retshåndhævende myndigheder pågriber tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold ved de indre grænser som led i det grænseoverskridende operationelle politisamarbejde, bør det være muligt for disse myndigheder at nægte sådanne personer ret til at indrejse eller opholde sig på deres område og at overføre dem til den medlemsstat, hvorfra de indrejste. Den medlemsstat, hvorfra de pågrebne tredjelandsstatsborgere kom direkte, bør til gengæld være forpligtet til at tage imod dem.

    (25)

    Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at forhindre ulovlige bevægelser blandt tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i et område uden kontrol ved de indre grænser.

    Begrundelse

    De foreslåede muligheder for direkte overførsler er ikke i overensstemmelse med internationale og europæiske retlige standarder vedrørende personbevægelser i Schengenområdet. Sådanne foranstaltninger ville også være meget vanskelige at tilpasse til de standarder, der er fastsat af Dublin-systemet for ansvarsdeling, og ville bidrage yderligere til en ulige ansvarsdeling for asyl og ulovlig migration, hvilket ville være i modstrid med den korrekte anvendelse af nærhedsprincippet og målet om en fælles europæisk tilgang. Den foreslåede procedure ville endvidere bidrage til divergerende fremgangsmåder og udgøre en risiko for overtrædelse af grundlæggende rettigheder.

    Anbefalet ændring 16

    Betragtning 26

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (26)

    Proceduren for en medlemsstats overførsel af pågrebne tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold til den medlemsstat, hvorfra de kom direkte, bør gennemføres hurtigt, men være underlagt beskyttelsesforanstaltninger og ske under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og princippet om ikkeforskelsbehandling, der er nedfældet i chartrets artikel 21, for at forhindre racemæssig profilering. Det bør være muligt for myndighederne at foretage kontrol af de relevante oplysninger vedrørende de pågældende personers bevægelser, som umiddelbart er tilgængelige for myndighederne. Disse oplysninger kan omfatte objektive elementer, som gør det muligt for myndighederne at konkludere, at en person for nylig er rejst fra en anden medlemsstat, f.eks. hvis den pågældende er i besiddelse af dokumenter, herunder kvitteringer eller fakturaer, der dokumenterer den nylige rejse fra en anden medlemsstat. Tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af overførselsproceduren, bør gives en skriftlig begrundet afgørelse. Selv om afgørelsen bør kunne fuldbyrdes straks, bør tredjelandsstatsborgere have adgang til effektive retsmidler til at klage over eller søge prøvelse af afgørelsen om overførsel. Dette retsmiddel bør ikke have opsættende virkning.

     

    Begrundelse

    Jf. betragtning 25. Afsnittet om retsmidler synes desuden ikke at være foreneligt med artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

    Anbefalet ændring 17

    Betragtning 27

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (27)

    Den overførselsprocedure, der er fastsat i denne forordning, bør ikke berøre medlemsstaternes eksisterende mulighed for at tilbagesende irregulære tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse med bilaterale aftaler eller ordninger, jf. artikel 6, stk. 3, i direktiv 2008/115/EF (»direktivet om tilbagesendelse«), når sådanne personer opdages et sted, som ikke er i nærheden af de indre grænser. For at gøre det lettere at anvende sådanne aftaler og supplere målet om at beskytte området uden indre grænser bør medlemsstaterne have mulighed for at indgå nye aftaler eller ordninger og ajourføre de eksisterende. Kommissionen bør underrettes om sådanne ændringer eller ajourføringer såvel som om nye aftaler eller ordninger. Når en medlemsstat har tilbagetaget en tredjelandsstatsborger i henhold til proceduren i denne forordning eller på grundlag af en bilateral aftale eller ordning, bør den pågældende medlemsstat være forpligtet til at træffe en afgørelse om tilbagesendelse i overensstemmelse med direktivet om tilbagesendelse. For at sikre sammenhæng mellem de nye procedurer i denne forordning og de gældende regler om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, er det nødvendigt med en målrettet ændring af artikel 6, stk. 3, i direktivet om tilbagesendelse.

     

    Begrundelse

    Jf. betragtning 25 og 26. Den omfattende brug af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne, som er nødvendig for at gennemføre sådanne overførsler, kan desuden underminere den europæiske solidaritet. I overensstemmelse med udtalelsen fra Rådet for Den Europæiske Unions Juridiske Tjeneste (6357/21, 19.2.2021), som i detaljer forklarer den »variable geometri« mellem Schengen- og Dublinreglerne i forbindelse med forslagene under den nye pagt om migration og asyl kan tilbagesendelsesrelaterede bestemmelser genoptages i forslaget om omarbejdning af direktivet om tilbagesendelse (som foreslået af Kommissionen i 2018, et forslag, der på nuværende tidspunkt ligger på Rådets bord). Sådanne bestemmelser kan alternativt være en del af et forslag om ændring af tilbagesendelsesdirektivet. Medtagelsen af en ændring af tilbagesendelsesdirektivet gennem den reviderede Schengengrænsekodeks er ikke i overensstemmelse med Kommissionens indsats for en bedre regulering.

    Anbefalet ændring 18

    Betragtning 29

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (29)

    Endvidere kan en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed også skyldes irregulære migranters større ulovlige bevægelser mellem medlemsstaterne, når dette skaber en situation, der lægger pres på de ansvarlige nationale tjenesters samlede ressourcer og kapacitet, og når de øvrige midler, der er fastsat bestemmelse om i denne forordning, ikke er tilstrækkelige til at håndtere disse strømme og bevægelser. Medlemsstaterne bør i den forbindelse kunne henholde sig til objektive og kvantificerede rapporter om ulovlige bevægelser, når der foreligger sådanne, navnlig når de regelmæssigt udarbejdes af de kompetente EU-agenturer i overensstemmelse med deres respektive mandater. Det bør være muligt for en medlemsstat at anvende oplysningerne fra agenturerne til i risikovurderingen at påvise den konstaterede trussels særlige karakter som følge af ulovlige bevægelser og dermed begrunde genindførelsen af kontrol ved de indre grænser.

     

    Begrundelse

    En situation, der er kendetegnet ved større ulovlige bevægelser af tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne, bør ikke medtages som en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, der kan begrunde de enkelte medlemsstaters genindførelse eller forlængelse af kontrollen ved de indre grænser, da dens medtagelse i den generelle ramme er uforenelig med og i modstrid med forslagets mål og en korrekt anvendelse af nærhedsprincippet. Bevægelser mellem medlemsstaterne, som reelt påvirker størstedelen af medlemsstaterne, skal håndteres på EU-plan som foreslået i henhold til artikel 28 og være underlagt Rådets gennemførelsesafgørelse.

    Anbefalet ændring 19

    Betragtning 34

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (34)

    For at sikre overholdelsen af proportionalitetsprincippet bør Rådets afgørelse vedtages for en begrænset periode på op til seks måneder, som kan forlænges med forbehold af regelmæssig revision på forslag af Kommissionen , så længe truslen anses for at vare ved . Den oprindelige afgørelse bør omfatte en vurdering af den forventede virkning af de vedtagne foranstaltninger, herunder deres negative bivirkninger, med henblik på at fastslå, om kontrollen ved de indre grænser er berettiget, eller om der i stedet på effektiv vis kunne anvendes mindre restriktive foranstaltninger. I forbindelse med efterfølgende afgørelser bør der tages hensyn til udviklingen med hensyn til den konstaterede trussel. Medlemsstaterne bør straks underrette Kommissionen og medlemsstaterne om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser i overensstemmelse med Rådets afgørelse.

    (34)

    For at sikre overholdelsen af proportionalitetsprincippet bør Rådets afgørelse vedtages for en begrænset periode på op til seks måneder, som kan forlænges op til 24 måneder i alt, hvis truslen viser sig at vare ved, med forbehold af regelmæssig revision på forslag af Kommissionen. Den oprindelige afgørelse bør omfatte en vurdering af den forventede virkning af de vedtagne foranstaltninger, herunder deres negative bivirkninger, med henblik på at fastslå, om kontrollen ved de indre grænser er berettiget, eller om der i stedet på effektiv vis kunne anvendes mindre restriktive foranstaltninger. I forbindelse med efterfølgende afgørelser bør der tages hensyn til udviklingen med hensyn til den konstaterede trussel. Medlemsstaterne bør straks underrette Kommissionen og medlemsstaterne om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser i overensstemmelse med Rådets afgørelse.

    Begrundelse

    De kontroller ved de indre grænser, der er foretaget siden 2015, viser, at det er nødvendigt at fastsætte en øvre grænse for at undgå næsten permanente kontroller baseret på samme trussel. Den indledende periode på seks måneder og den foreslåede maksimumsperiode på 24 måneder for sådanne kontroller er baseret på det overordnede mål om at søge europæiske frem for nationale løsninger i sådanne situationer. Det er i den forbindelse værd at nævne, at de eksisterende regler gør det muligt at genindføre kontroller ved de indre grænser, hvis der opstår en ny slags trussel (EU-Domstolens dom af 26. april 2022, forenede sager C-368/20 og C-369/20).

    Anbefalet ændring 20

    Betragtning 35

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (35)

    Det bør også fortsat være muligt at genindføre kontrol ved de indre grænser, når alvorlige mangler i forvaltningen af de ydre grænser varer ved og bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare. De perioder, hvori medlemsstaterne har indført grænsekontrol, fordi situationens hastende karakter har krævet det, eller hvor Rådet træffer afgørelse om at anbefale genindførelse af kontrol, fordi en trussel berører et betydeligt antal medlemsstater, bør ikke medregnes i den toårige periode, der finder anvendelse på genindførelse af kontrol på grund af alvorlige mangler ved de ydre grænser.

    (35)

    Det bør også fortsat være muligt at genindføre kontrol ved de indre grænser, når alvorlige mangler i forvaltningen af de ydre grænser varer ved og bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare. De perioder, hvori medlemsstaterne har indført grænsekontrol, fordi situationens hastende karakter har krævet det, eller hvor Rådet træffer afgørelse om at anbefale genindførelse af kontrol, fordi en trussel berører et betydeligt antal medlemsstater, bør medregnes i den toårige periode, der finder anvendelse på genindførelse af kontrol på grund af alvorlige mangler ved de ydre grænser.

    Begrundelse

    Der bør fortsat gælde en maksimumsfrist på to år for at give mulighed for og opfordre til koordinerede europæiske foranstaltninger til håndtering af alvorlige mangler i forvaltningen af de ydre grænser snarest muligt.

    Anbefalet ændring 21

    Betragtning 38

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (38)

    For at begrænse de skadelige virkninger af genindførelsen af kontrol ved de indre grænser bør enhver afgørelse herom om nødvendigt ledsages af afbødende foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør omfatte foranstaltninger, der sikrer en gnidningsløs afvikling af transit af gods og transportpersonales og søfarendes grænsepassage ved at etablere »grønne baner«. Herudover og for at tage hensyn til behovet for at sikre bevægeligheden for personer, hvis aktiviteter kan være afgørende for at opretholde forsyningskæden eller leveringen af væsentlige tjenesteydelser, bør medlemsstaterne også anvende de eksisterende retningslinjer for grænsearbejdere45. På den baggrund bør der i forbindelse med reglerne for genindførelse af kontrol ved de indre grænser tages hensyn til de retningslinjer og henstillinger, der blev vedtaget under covid-19-pandemien som et solidt sikkerhedsnet for det indre marked med henblik på at sikre, at medlemsstaterne anvender dem, når det er relevant, som afbødende foranstaltninger for de negative konsekvenser af genindførelsen af kontrol ved de indre grænser. Der bør navnlig fastlægges foranstaltninger med henblik på at sikre det indre markeds uafbrudte funktion og beskytte grænseregioners og tvillingebyers interesser, herunder f.eks. tilladelser til eller undtagelser for indbyggere i grænseregioner.

    (38)

    For at begrænse de skadelige virkninger af genindførelsen af kontrol ved de indre grænser bør enhver afgørelse herom om nødvendigt ledsages af afbødende foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør omfatte foranstaltninger, der sikrer en gnidningsløs afvikling af transit af gods og transportpersonales og søfarendes grænsepassage ved at etablere »grønne baner«. Herudover og for at tage hensyn til behovet for at sikre bevægeligheden for personer, hvis aktiviteter kan være afgørende for at opretholde forsyningskæden eller leveringen af væsentlige tjenesteydelser, bør medlemsstaterne også anvende de eksisterende retningslinjer for grænsearbejdere45. På den baggrund bør der i forbindelse med reglerne for genindførelse af kontrol ved de indre grænser tages hensyn til de retningslinjer og henstillinger, der blev vedtaget under covid-19-pandemien som et solidt sikkerhedsnet for det indre marked med henblik på at sikre, at medlemsstaterne anvender dem, når det er relevant, som afbødende foranstaltninger for de negative konsekvenser af genindførelsen af kontrol ved de indre grænser. Der bør navnlig fastlægges foranstaltninger , under hensyntagen til holdningen hos de lokale og regionale myndigheder i grænseregioner, med henblik på at sikre det indre markeds uafbrudte funktion og beskytte grænseregioners og tvillingebyers interesser, herunder f.eks. tilladelser til eller undtagelser for indbyggere i grænseregioner.

    Begrundelse

    For at sikre, at der foreslås afbødende foranstaltninger i samarbejde og koordinering med de kompetente myndigheder i de grænseregioner, der påvirkes heraf.

    Anbefalet ændring 22

    Betragtning 45

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    (45)

    For at gøre det muligt at foretage en efterfølgende analyse af afgørelsen om genindførelse af kontrol ved de indre grænser bør medlemsstaterne fortsat være forpligtet til at forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser, efter at kontrollen er ophævet. Såfremt kontrollen opretholdes i længere tid, bør der også indsendes en sådan rapport efter tolv måneder og derefter hvert år, hvis kontrollen undtagelsesvis opretholdes, og så længe den opretholdes . I rapporten bør der navnlig redegøres for den indledende og opfølgende vurdering af nødvendigheden af kontrol ved de indre grænser og overholdelsen af kriterierne for genindførelse af kontrol ved de indre grænser. Kommissionen bør i en gennemførelsesretsakt vedtage en standardformular og gøre den tilgængelig online.

    (45)

    For at gøre det muligt at foretage både en løbende og en efterfølgende analyse af afgørelsen om genindførelse af kontrol ved de indre grænser bør medlemsstaterne fortsat være forpligtet til at forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen regelmæssige rapporter om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser , mens kontrollen foretages, og en endelig rapport , efter at kontrollen er ophævet. Såfremt kontrollen opretholdes i længere tid, bør der indsendes løbende vurderingsrapporter hver sjette måned og en endelig efterfølgende vurderingsrapport, når de interne grænsekontroller er ophævet . I rapporterne bør der navnlig redegøres for den indledende og opfølgende vurdering af nødvendigheden af kontrol ved de indre grænser og overholdelsen af kriterierne for genindførelse af kontrol ved de indre grænser. Kommissionen bør i en gennemførelsesretsakt vedtage standardformularer og gøre disse tilgængelige online.

    Begrundelse

    Der bør foretages en løbende vurdering. Eftersom kontrollen ved de indre grænser bør begrænses til en maksimumsperiode på 24 måneder, er det ikke nødvendigt at planlægge mere end en efterfølgende vurderingsrapport, hvis kontrollen forlænges med mere end 12 måneder. Der bør dog udarbejdes løbende vurderingsrapporter ved udgangen af hver 6 måneders periode, og der bør udarbejdes en endelig efterfølgende rapport, når kontrollen ved de indre grænser er ophævet.

    Anbefalet ændring 23

    Artikel 1, punkt 1, litra b)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    b)

    Følgende indsættes som nr. 27) til nr. 30):

    b)

    Følgende indsættes som nr. 27) til nr. 30):

    »27.

    »instrumentalisering af migranter«: henvisning til en situation, hvor et tredjeland ansporer til strømme af irregulære migranter til Unionen ved aktivt at tilskynde tredjelandsstatsborgere til eller gøre det lettere for dem at rejse til de ydre grænser, til eller fra sit område og derefter videre til de ydre grænser, når sådanne foranstaltninger tyder på, at hensigten er at destabilisere Unionen eller en medlemsstat, og når arten af sådanne foranstaltninger kan bringe væsentlige statslige funktioner i fare, herunder dens territoriale integritet , opretholdelsen af lov og orden eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed.

    »27.

    »instrumentalisering af migranter«: henvisning til en situation, hvor et tredjeland eller en aktør, der sponsoreres af dette land, aktivt hjælper et betydeligt antal tredjelandsstatsborgere med at forsøge at indrejse irregulært i en EU-medlemsstat en masse med det formål at destabilisere Unionen eller en medlemsstat, og den pågældende medlemsstat behørigt kan begrunde, hvorfor arten af sådanne foranstaltninger bringer væsentlige statslige funktioner, opretholdelsen af lov og orden eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed i fare, og Det Europæiske Råd har anerkendt, at Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater står over for en situation med instrumentalisering af migranter, der kræver hurtig indgriben .

    28.

    »væsentlige rejser«: rejser i forbindelse med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov under hensyntagen til alle Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser, og som er opført på listen i bilag XI

    28.

    »væsentlige rejser«: rejser i forbindelse med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov under hensyntagen til alle Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser, og som er opført på listen i bilag XI

    29.

    »ikkevæsentlige rejser«: rejser med andre formål end væsentlige rejser

    29.

    »ikkevæsentlige rejser«: rejser med andre formål end væsentlige rejser

    30.

    »transportknudepunkter«: luft-, sø- eller flodhavne og tog- eller busstationer.«

    30.

    »transportknudepunkter«: luft-, sø- eller flodhavne og tog- eller busstationer.«

    Begrundelse

    Den foreslåede definition af instrumentalisering er alt for bred og uklar med en risiko for, at mange situationer, der ikke er helt de samme, vil blive anset for at være forenelige med definitionen. Det er også i modstrid med retningslinjerne for bedre regulering, da det i den ledsagende konsekvensanalyse (SWD(2021) 462 final) erkendes, at der ikke er blevet set på instrumentaliseringen af irregulær migration. I henhold til betragtning 12 i forslaget bør en berørt medlemsstat, når den træffer operationelle beslutninger, tage »hensyn til, om Det Europæiske Råd har anerkendt, at Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater står over for en situation med instrumentalisering af migranter«. I betragtning 10 i forslaget hedder det: »Unionen bør mobilisere alle de værktøjer, den råder over i form af diplomatiske, finansielle og operationelle foranstaltninger, til støtte for de medlemsstater, der står over for instrumentalisering. Unionens eller den pågældende medlemsstats diplomatiske indsats bør prioriteres som et middel til at tackle instrumentalisering«. Der er derfor behov for politisk enighed på EU-plan om, hvorvidt en situation udgør instrumentalisering. I lyset af den alvorlige karakter af de deraf følgende restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og eftersom Kommissionens forslag imødekommer en anmodning fra Det Europæiske Råd (EUCO 17/21), skal Det Europæiske Råds positive holdning medtænkes i definitionen. Det Europæiske Råd skal mødes hurtigt for at give den eller de berørte medlemsstater mulighed for at handle hurtigst muligt. Hvad angår de restriktive foranstaltninger, som medlemsstaterne kan anvende i en række andre tilfælde, giver den nuværende lovramme i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU (4) og 2013/33/EU (5) dem allerede operationel fleksibilitet til at angive steder, hvor ansøgninger om international beskyttelse bør indgives, udvide registreringsfrister og tilpasse de materielle modtagelsesforhold.

    Anbefalet ændring 24

    Artikel 1, punkt 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    2)

    I artikel 5 indsættes følgende som stk. 4:

    2)

    I artikel 5 indsættes følgende som stk. 4:

    »4.   I tilfælde af instrumentalisering af migranter kan medlemsstaterne begrænse antallet af grænseovergangssteder som anført i stk. 1 eller deres åbningstider, når omstændigheder ne kræver det .

    »4.   I tilfælde af instrumentalisering af migranter som defineret i nr. 27) i artikel 1, stk. 1, litra b, kan medlemsstaterne begrænse antallet af grænseovergangssteder som anført i stk. 1 under strengt begrænsede og veldefinerede omstændigheder.

    Enhver begrænsning i medfør af første afsnit skal gennemføres på en måde, der er forholdsmæssig og tager fuldt hensyn til rettighederne for:

    Enhver begrænsning i medfør af første afsnit skal gennemføres på en måde, der er forholdsmæssig og tager fuldt hensyn til rettighederne for:

    a)

    personer, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten

    a)

    personer, som har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten

    b)

    tredjelandsstatsborgere, der er fastboende udlændinge i henhold til Rådets direktiv 2003/109/EF56, og personer, hvis ret til ophold har hjemmel i andre EU-forskrifter eller national lovgivning, eller som er indehavere af nationale visa til længerevarende ophold, og deres respektive familiemedlemmer

    b)

    tredjelandsstatsborgere, der er fastboende udlændinge i henhold til Rådets direktiv 2003/109/EF56, og personer, hvis ret til ophold har hjemmel i andre EU-forskrifter eller national lovgivning, eller som er indehavere af nationale visa til længerevarende ophold, og deres respektive familiemedlemmer

    c)

    tredjelandsstatsborgere, der søger international beskyttelse.«

    c)

    tredjelandsstatsborgere, der søger international beskyttelse. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at et tilstrækkeligt antal registreringssteder, herunder overgangssteder, er åbne og tilgængelige for ansøgere om international beskyttelse med henblik på at garantere en effektiv beskyttelse mod tilbagesendelse, herunder retten til at indgive en ansøgning om international beskyttelse, og at der er etableret passende garantier for behandlingen af sårbare personer.«

    Begrundelse

    De foreslåede foranstaltninger for at begrænse antallet af grænsepassager vil have en negativ indvirkning på retten til at indgive en ansøgning om international beskyttelse, kan føre til ulovlig tilbagesendelse ved EU's ydre grænser og risikerer at være i strid med det overordnede mål for Schengenområdet om, at der ikke skal være indre grænser. De skal derfor kun anvendes som en sidste udvej. En geopolitisk krise løses ikke ved at sænke EU's standarder inden for asyllovgivningen. Det vil i stedet svække EU's image i verden som et fælleskab af værdier.

    Anbefalet ændring 25

    Artikel 1, punkt 3

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    3)

    Artikel 13 affattes således:

    3)

    Artikel 13 affattes således:

    »Artikel 13

    »Artikel 13

    Grænseovervågning

    Grænseovervågning

    1.   Hovedformålet med grænseovervågning er at opdage og forhindre ulovlig grænsepassage, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og træffe foranstaltninger over for personer, som har passeret grænsen ulovligt. En person, som har passeret en grænse ulovligt, og som ikke har ret til at opholde sig på den pågældende medlemsstats område, skal pågribes og gøres til genstand for procedurer under overholdelse af direktiv 2008/115/EF.

    1.   Hovedformålet med grænseovervågning er at opdage og forhindre ulovlig grænsepassage, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og træffe foranstaltninger over for personer, som har passeret grænsen ulovligt. En person, som har passeret en grænse ulovligt, og som ikke har ret til at opholde sig på den pågældende medlemsstats område, skal pågribes og gøres til genstand for procedurer under overholdelse af direktiv 2008/115/EF.

    2.   Grænsevagterne anvender stationære eller mobile enheder til grænseovervågning. Overvågningen gennemføres på en sådan måde, at den forhindrer og afskrækker personer fra ulovlig grænsepassage mellem grænseovergangssteder og omgåelse af ind- og udrejsekontrollen ved grænseovergangsstederne.

    2.   Grænsevagterne anvender stationære eller mobile enheder til grænseovervågning. Overvågningen gennemføres på en sådan måde, at den forhindrer og afskrækker personer fra ulovlig grænsepassage mellem grænseovergangssteder og omgåelse af ind- og udrejsekontrollen ved grænseovergangsstederne.

    3.   Overvågningen mellem grænseovergangsstederne skal foretages af grænsevagter, hvis antal og metoder skal afpasses efter foreliggende eller forudsigelige risici og trusler. Der skal foretages hyppige og pludselige ændringer af overvågningstidspunkterne og anvendes andre metoder eller teknikker, således at ulovlig grænsepassage effektivt opdages eller forhindres.

    3.   Overvågningen mellem grænseovergangsstederne skal foretages af grænsevagter, hvis antal og metoder skal afpasses efter foreliggende eller forudsigelige risici og trusler. Der skal foretages hyppige og pludselige ændringer af overvågningstidspunkterne og anvendes andre metoder eller teknikker, således at ulovlig grænsepassage effektivt opdages eller forhindres.

    4.   Overvågningen skal foretages af stationære eller mobile enheder, der patruljerer eller posteres på strækninger, der er kendt for eller formodes at være følsomme, idet formålet med overvågningen er at forhindre ulovlig grænsepassage eller at pågribe personer, som passerer grænsen ulovligt. Overvågningen kan ligeledes foretages ved hjælp af tekniske, herunder elektroniske, midler, udstyr og overvågningssystemer.

    4.   Overvågningen skal foretages af stationære eller mobile enheder, der patruljerer eller posteres på strækninger, der er kendt for eller formodes at være følsomme, idet formålet med overvågningen er at forhindre ulovlig grænsepassage eller at pågribe personer, som passerer grænsen ulovligt. Overvågningen kan ligeledes foretages ved hjælp af tekniske, herunder elektroniske, midler, udstyr og overvågningssystemer.

    5.   I tilfælde af instrumentalisering af migranter intensiverer den berørte medlemsstat grænseovervågningen i det omfang , det er nødvendigt for at imødegå den øgede trussel . Navnlig øger medlemsstaten om nødvendigt ressourcerne og de tekniske midler for at forhindre ulovlig grænsepassage .

    5.   I en situation med instrumentalisering af migranter som defineret i nr. 27) i artikel 1, stk. 1, litra b, der er anerkendt af Det Europæiske Råd som en sådan, styrker den berørte medlemsstat grænseovervågningen, når det er nødvendigt , for at forhindre forsøg på ulovlig grænsepassage en masse . Med henblik herpå styrker medlemsstaten , i givet fald, ressourcerne og de tekniske midler til at forbedre grænseovervågningen .

    Disse tekniske midler kan omfatte moderne teknologier, herunder droner og bevægelsessensorer, samt mobile enheder til at forhindre ulovlig grænsepassage ind i Unionen.

    Disse tekniske midler kan omfatte moderne teknologier, herunder droner og bevægelsessensorer, samt mobile enheder til at forhindre ulovlig grænsepassage ind i Unionen.

    6.    Uden at det berører den støtte, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan yde til medlemsstaterne i tilfælde af instrumentalisering af migranter, kan agenturet foretage en sårbarhedsvurdering som fastsat i artikel 10, stk. 1, litra c), og artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/189657 med henblik på at yde den nødvendige støtte til den pågældende medlemsstat. På grundlag af resultaterne af denne vurdering eller alle andre relevante sårbarhedsvurderinger eller fastsættelsen af et kritisk indvirkningsniveau for det pågældende grænseafsnit som omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2019/1896, fremsætter den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i henhold til nævnte forordnings artikel 41, stk. 1, henstillinger til enhver berørt medlemsstat.

    6.   Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 37 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende yderligere foranstaltninger for overvågning, herunder udvikling af standarder for grænseovervågning, navnlig brugen af overvågnings- og kontrolteknologier ved de ydre grænser, idet der tages hensyn til grænsetype, de indvirkningsniveauer, der er fastsat for hvert afsnit af de ydre grænser, jf. artikel 34 i forordning (EU) 2019/1896, og andre relevante faktorer.«

    7.    Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 37 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende yderligere foranstaltninger for overvågning, herunder udvikling af standarder for grænseovervågning, navnlig brugen af overvågnings- og kontrolteknologier ved de ydre grænser, idet der tages hensyn til grænsetype, de indvirkningsniveauer, der er fastsat for hvert afsnit af de ydre grænser, jf. artikel 34 i forordning (EU) 2019/1896, og andre relevante faktorer.«

     

    Begrundelse

    De foreslåede foranstaltninger til at intensivere grænseovervågningen bør kun anvendes som en sidste udvej og kun i tilfælde, hvor Det Europæiske Råd officielt har anerkendt, at der er tale om instrumentalisering. Den slettede tekst, der henviser til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, er en nøjagtig gentagelse af artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1896 og er derfor overflødig.

    Anbefalet ændring 26

    Artikel 1, punkt 5

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    5)

    Artikel 23 affattes således:

    5)

    Artikel 23 affattes således:

    »Artikel 23

    »Artikel 23

    Udøvelse af offentlig myndighed

    Udøvelse af offentlig myndighed

    Den omstændighed, at der ikke foretages grænsekontrol ved de indre grænser, berører ikke:

    Den omstændighed, at der ikke foretages grænsekontrol ved de indre grænser, berører ikke:

    a)

    medlemsstaternes kompetente myndigheders udøvelse af de politimæssige eller andre offentlige beføjelser på deres område, herunder deres områder ved de indre grænser, som er tillagt dem i henhold til national ret, så længe udøvelsen af disse beføjelser ikke har en virkning, der svarer til ind- og udrejsekontrol.

    a)

    medlemsstaternes kompetente myndigheders udøvelse af de politimæssige eller andre offentlige beføjelser på deres område, herunder deres områder ved de indre grænser, som er tillagt dem i henhold til national ret, så længe udøvelsen af disse beføjelser ikke har en virkning, der svarer til ind- og udrejsekontrol.

     

    De kompetente myndigheders udøvelse af deres beføjelser kan navnlig ikke anses for at svare til grænsekontrol, når foranstaltningerne:

     

    De kompetente myndigheders udøvelse af deres beføjelser kan navnlig ikke anses for at svare til grænsekontrol, når foranstaltningerne:

     

    i)

    ikke har grænsekontrol som formål

    ii)

    er baseret på generelle oplysninger og de kompetente myndigheders erfaringer med mulige trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden med henblik på at:

     

    i)

    ikke har grænsekontrol som formål

    ii)

    er baseret på generelle oplysninger og de kompetente myndigheders erfaringer med mulige trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden med henblik på at:

     

     

    bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet

    bekæmpe tredjelandsstatsborgeres irregulære ophold i forbindelse med irregulær migration eller

     

     

    bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet

    bekæmpe tredjelandsstatsborgeres irregulære ophold i forbindelse med irregulær migration , forudsat at kontrol af identitet, nationalitet og opholdsstatus ikke er systematisk, og at den foretages på grundlag af en risikovurdering eller

     

     

    dæmme op for spredningen af en infektionssygdom med epidemisk potentiale som påvist af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

     

     

    dæmme op for spredningen af en infektionssygdom med epidemisk potentiale som påvist af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

     

    iii)

    er udformet og gennemføres på en måde, der klart adskiller sig fra systematisk personkontrol ved de ydre grænser, herunder når de gennemføres ved transportknudepunkter eller direkte om bord på personbefordringsmidler, og når de er baseret på en risikoanalyse

    iv)

    i givet fald gennemføres på grundlag af de overvågnings- og kontrolteknologier, der normalt anvendes i området med henblik på at imødegå trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden som fastsat under ii)

     

    iii)

    er udformet og gennemføres på en måde, der klart adskiller sig fra systematisk personkontrol ved de ydre grænser, herunder når de gennemføres ved transportknudepunkter eller direkte om bord på personbefordringsmidler, og når de er baseret på en risikoanalyse

    iv)

    i givet fald gennemføres på grundlag af de overvågnings- og kontrolteknologier, der normalt anvendes i området med henblik på at imødegå trusler mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden som fastsat under ii)

    b)

    en medlemsstats mulighed for i henhold til sin nationale lovgivning at lade sine kompetente myndigheder eller transportvirksomheder udføre sikkerhedskontrol af personer ved transportknudepunkter, forudsat at denne kontrol også foretages af personer, der rejser inden for en medlemsstats område

    b)

    en medlemsstats mulighed for i henhold til sin nationale lovgivning at lade sine kompetente myndigheder eller transportvirksomheder udføre sikkerhedskontrol af personer ved transportknudepunkter, forudsat at denne kontrol også foretages af personer, der rejser inden for en medlemsstats område

    c)

    en medlemsstats mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelse til at være i besiddelse af eller medbringe papirer og dokumenter

    c)

    en medlemsstats mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelse til at være i besiddelse af eller medbringe papirer og dokumenter

    d)

    en medlemsstats mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelse for tredjelandsstatsborgere til at anmelde deres tilstedeværelse på dets område i henhold til bestemmelserne i artikel 22 i konventionen af 14. juni 1985 om gennemførelse af Schengenaftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (»Schengenkonventionen«)

    d)

    en medlemsstats mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelse for tredjelandsstatsborgere til at anmelde deres tilstedeværelse på dets område i henhold til bestemmelserne i artikel 22 i konventionen af 14. juni 1985 om gennemførelse af Schengenaftalen mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (»Schengenkonventionen«)

    e)

    sikkerhedskontrol af passageroplysninger i relevante databaser om personer, der rejser i området uden kontrol ved de indre grænser, som kan udføres af de kompetente myndigheder i henhold til gældende lovgivning.«

    e)

    sikkerhedskontrol af passageroplysninger i relevante databaser om personer, der rejser i området uden kontrol ved de indre grænser, som kan udføres af de kompetente myndigheder i henhold til gældende lovgivning.«

    Begrundelse

    Ensretning med ordlyden af betragtning 20. Kontroller med henblik på at bekæmpe irregulær migration på tværs af grænser er i sagens natur kontroller, der opfylder formålet med grænsekontrol, og kan derfor ikke betragtes som andet end kontrol ved de indre grænser. Tilføjelsen er en uønsket udvidelse af artikel 23 i den gældende Schengengrænsekodeks. Realiseringen af et område, hvor personer er sikret fri bevægelighed på tværs af de indre grænser, udgør et af Unionens vigtigste resultater. I lyset af de konsekvenser, denne sidste udvej kan få for alle personer, der har ret til at bevæge sig rundt inden for dette område uden kontrol ved de indre grænser, bør der fastsættes betingelser og procedurer for genindførelse af sådanne foranstaltninger for at sikre, at de kun anvendes i undtagelsestilfælde, og at proportionalitetsprincippet overholdes.

    Anbefalet ændring 27

    Artikel 1, punkt 6

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    6)

    Følgende artikel 23a indsættes:

     

    »Artikel 23a

     

    Procedure for overførsel af personer, der pågribes ved de indre grænser

     

    1.     Denne artikel finder anvendelse på pågribelse af en tredjelandsstatsborger i nærheden af de indre grænser under omstændigheder, hvor alle af følgende betingelser er opfyldt:

     

    a)

    den pågældende tredjelandsstatsborger opfylder ikke eller opfylder ikke længere indrejsebetingelserne i artikel 6, stk. 1

    b)

    tredjelandsstatsborgeren er ikke omfattet af undtagelsen i artikel 6, stk. 5, litra a)

    c)

    tredjelandsstatsborgeren pågribes som led i det grænseoverskridende operationelle politisamarbejde, navnlig under fælles politipatruljeringer

    d)

    på grundlag af de oplysninger, som umiddelbart er tilgængelige for de pågribende myndigheder, herunder erklæringer fra den pågældende person, identitets- eller rejsedokumenter eller andre dokumenter, der findes på personen, eller resultaterne af søgninger i relevante nationale databaser og EU-databaser, er der tydelige tegn på, at tredjelandsstatsborgeren er ankommet direkte fra en anden medlemsstat.

     

    2.     Medlemsstatens kompetente myndigheder kan på grundlag af en konstatering af, at den pågældende tredjelandsstatsborger ikke har ret til at opholde sig på dens område, straks overføre personen til den medlemsstat, hvorfra den pågældende indrejste eller søgte at indrejse, i overensstemmelse med proceduren i bilag XII.

     

    3.     Når en medlemsstat anvender den i stk. 2 omhandlede procedure, skal den modtagende medlemsstat træffe alle nødvendige foranstaltninger for at modtage den pågældende tredjelandsstatsborger i overensstemmelse med procedurerne i bilag XII.

     

    4.     Fra [one year following the entry into force of the Regulation] og derefter hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen de oplysninger, der er registreret i overensstemmelse med punkt 3 i bilag XII vedrørende anvendelsen af stk. 1, 2 og 3.«

     

    Begrundelse

    Jf. betragtning 25-27.

    Anbefalet ændring 28

    Artikel 1, punkt 8

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    8)

    Artikel 25 affattes således:

    8)

    Artikel 25 affattes således:

    »Artikel 25

    »Artikel 25

    Generel ramme for midlertidig genindførelse af grænsekontrol eller forlængelse heraf ved de indre grænser

    Generel ramme for midlertidig genindførelse af grænsekontrol eller forlængelse heraf ved de indre grænser

    1.   Hvis der i området uden kontrol ved de indre grænser foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed i en medlemsstat, kan denne medlemsstat undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved alle eller bestemte dele af sine indre grænser.

    1.   Hvis der i området uden kontrol ved de indre grænser foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed i en medlemsstat, kan denne medlemsstat undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved alle eller bestemte dele af sine indre grænser.

    En alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed kan navnlig anses for at skyldes:

    En alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed kan navnlig anses for at skyldes:

    a)

    aktiviteter i forbindelse med terrorisme eller organiseret kriminalitet

    a)

    aktiviteter i forbindelse med terrorisme eller organiseret kriminalitet

    b)

    større folkesundhedsmæssige krisesituationer

    b)

    større folkesundhedsmæssige krisesituationer

    c)

    en situation, der er kendetegnet ved større ulovlige bevægelser af tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne, hvilket bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare

    c)

    større eller højt profilerede internationale begivenheder såsom sports- eller handelsbegivenheder eller politiske begivenheder.

    d)

    større eller højt profilerede internationale begivenheder såsom sports- eller handelsbegivenheder eller politiske begivenheder.

     

    2.   Der må kun indføres grænsekontrol i henhold til artikel 25a og 28, når en medlemsstat har fastslået, at en sådan foranstaltning er nødvendig og forholdsmæssig under hensyntagen til de kriterier, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, og hvis denne kontrol forlænges, samt kriterierne i artikel 26, stk. 2. Der kan genindføres grænsekontrol i overensstemmelse med artikel 29 under hensyntagen til kriterierne i artikel 30.

    2.   Der må kun indføres grænsekontrol i henhold til artikel 25a og 28, når en medlemsstat har fastslået, at en sådan foranstaltning er nødvendig og forholdsmæssig under hensyntagen til de kriterier, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, og hvis denne kontrol forlænges, samt kriterierne i artikel 26, stk. 2. Der kan genindføres grænsekontrol i overensstemmelse med artikel 29 under hensyntagen til kriterierne i artikel 30.

    Under alle omstændigheder skal grænsekontrol indføres som en sidste udvej. Omfanget og varigheden af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol må ikke overstige det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel.

    Under alle omstændigheder skal grænsekontrol indføres som en sidste udvej. Omfanget og varigheden af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol må ikke overstige det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel.«

    3.     Hvis den samme trussel fortsat varer ved, kan grænsekontrollen ved de indre grænser forlænges i overensstemmelse med artikel 25a, 28 eller 29.

    Den samme trussel skal anses for at bestå, hvis medlemsstatens begrundelse for forlængelsen af grænsekontrollen er baseret på en konstatering af, at den samme trussel, som berettigede den oprindelige genindførelse af grænsekontrol, varer ved. «

     

    Begrundelse

    Tilføjelsen af litra c) er i modstrid med rationalet i den specifikke mekanisme, der foreslås i artikel 28, og med nærhedsprincippet. En situation, der er kendetegnet ved større ulovlige bevægelser af tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne, bør ikke medtages som en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, der kan begrunde de enkelte medlemsstaters genindførelse eller forlængelse af kontrol ved de indre grænser, da dens medtagelse i den generelle ramme er uforenelig med og i modstrid med en korrekt anvendelse af nærhedsprincippet. For at citere selve forslaget COM(2021) 891:

    »Foranstaltninger på området frihed, sikkerhed og retfærdighed falder ind under et område med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 2, i TEUF. Derfor finder nærhedsprincippet anvendelse, jf. artikel 5, stk. 3, i TEUF, ifølge hvilket Unionen kun handler, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.

    Målene for dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, når de handler hver for sig, og kan bedre nås på EU-plan. Det skyldes, at de vedrører kontrol af personer ved de ydre grænser, som er en forudsætning for området uden kontrol ved de indre grænser. Schengenområdets integritet og behovet for at sikre ensartede betingelser for udøvelse af retten til fri bevægelighed kræver desuden en sammenhængende tilgang i hele Schengenområdet, hvad angår tillidsskabende foranstaltninger ved de ydre grænser, herunder restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og en reaktion på tredjelandes myndigheders instrumentalisering af migranter.

    Fraværet af kontrol ved de indre grænser er sikret ved artikel 77, stk. 2, litra e), i TEUF. Medlemsstaterne bevarer retten til at træffe foranstaltninger for at reagere på trusler mod den interne sikkerhed og den offentlige orden og dermed udøve den ret, der er sikret i artikel 72 i TEUF, selv om dette indebærer genindførelse af kontrol ved de indre grænser, men reglerne for en sådanne midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser er fastsat i Schengengrænsekodeksen for at sikre, at de kun anvendes på strenge betingelser. Alle ændringer af disse betingelser for genindførelse af kontrol ved de indre grænser kræver derfor EU-lovgivning.

    Målet med at indføre beredskabsplanlægning for Schengenområdet, herunder specifikke foranstaltninger ved de indre grænser for at imødegå en trussel, der påvirker et flertal af medlemsstaterne på samme tid, og afbøde de negative virkninger af grænsekontrol, når den er uundgåelig, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, når de handler hver for sig, og kan bedre nås på EU-plan.«

    Set i lyset af at en situation i henhold til den foreslåede artikel 25, stk. 1, litra c), henviser til bevægelser mellem medlemsstaterne, som reelt påvirker størstedelen af medlemsstaterne, skal den, for at overholde nærhedsprincippet, håndteres på EU-plan som foreslået i artikel 28 og være underlagt Rådets gennemførelsesafgørelse.

    Sletning af afsnit 3, jf. betragtning 34, 35 og 45.

    Anbefalet ændring 29

    Artikel 1, punkt 9

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    9)

    En ny artikel 25a indsættes efter artikel 25:

    9)

    En ny artikel 25a indsættes efter artikel 25:

    »Artikel 25a

    »Artikel 25a

    Procedure i tilfælde, der kræver handling som følge af uforudseelige eller forudseelige begivenheder

    Procedure i tilfælde, der kræver handling som følge af uforudseelige eller forudseelige begivenheder

    1.   Hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed i en medlemsstat kræver øjeblikkelig handling, kan den pågældende medlemsstat undtagelsesvis øjeblikkeligt genindføre grænsekontrol ved de indre grænser.

    1.   Hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed i en medlemsstat kræver øjeblikkelig handling, kan den pågældende medlemsstat undtagelsesvis øjeblikkeligt genindføre grænsekontrol ved de indre grænser.

    2.   Medlemsstaten underretter samtidig med genindførelsen af grænsekontrollen i medfør af stk. 1 Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom, jf. artikel 27, stk. 1.

    2.   Medlemsstaten underretter samtidig med genindførelsen af grænsekontrollen i medfør af stk. 1 Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom, jf. artikel 27, stk. 1.

    3.   Med henblik på stk. 1 kan kontrol ved de indre grænser straks genindføres i et begrænset tidsrum på op til en måned. Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed varer ved, kan medlemsstaten forlænge kontrollen ved de indre grænser i yderligere perioder, men højst i op til tre måneder.

    3.   Med henblik på stk. 1 kan kontrol ved de indre grænser straks genindføres i et begrænset tidsrum på op til en måned. Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed varer ved, kan medlemsstaten forlænge kontrollen ved de indre grænser i yderligere perioder, men højst i op til tre måneder.

    4.   Hvis der kan forudses en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed i en medlemsstat, underretter medlemsstaten Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom, jf. artikel 27, stk. 1, senest fire uger før den planlagte genindførelse af grænsekontrol, eller inden for en kortere frist, hvis de omstændigheder, der giver anledning til behovet for at genindføre kontrol ved de indre grænser, først bliver kendt mindre end fire uger før den planlagte genindførelse.

    4.   Hvis der kan forudses en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed i en medlemsstat, underretter medlemsstaten Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom, jf. artikel 27, stk. 1, senest fire uger før den planlagte genindførelse af grænsekontrol, eller inden for en kortere frist, hvis de omstændigheder, der giver anledning til behovet for at genindføre kontrol ved de indre grænser, først bliver kendt mindre end fire uger før den planlagte genindførelse.

    5.   Med henblik på stk. 4 , og uden at det berører artikel 27a, stk. 4, kan der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser i op til seks måneder. Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed varer ved ud over denne periode, kan medlemsstaten forlænge kontrollen ved de indre grænser i yderligere perioder, men højst i op til seks måneder.

    5.   Med henblik på stk. 4 kan der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser i op til seks måneder. Hvis der opstår en ny slags trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed ud over denne periode, kan medlemsstaten forlænge kontrollen ved de indre grænser i yderligere perioder, men højst i op til seks måneder.

    Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal underrettes om alle forlængelser, jf. artikel 27, inden for de frister, der er fastsat i stk. 4. Den maksimale varighed af kontrollen ved de indre grænser må ikke overstige to år , jf. dog artikel 27a, stk. 5 .

    Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal underrettes om alle forlængelser, jf. artikel 27, inden for de frister, der er fastsat i stk. 4. Den maksimale varighed af kontrollen ved de indre grænser må ikke overstige to år.

    6.   Den i stk. 5 omhandlede periode må ikke omfatte de perioder, der er omhandlet i stk. 3.«

    6.   Den i stk. 5 omhandlede periode omfatter de perioder, der er omhandlet i stk. 3.«

    Begrundelse

    Kontroller ved de indre grænser bør ikke overstige 24 måneder i alt. Ifølge Den Europæiske Unions Domstols dom (forenede sager C-368/20 og C-369/20) skal Schengengrænsekodeksen desuden fortolkes som værende til hinder for, at grænsekontrol ved de indre grænser genindføres midlertidigt af en medlemsstat på grundlag af artikel 25 og 27 i denne kodeks, hvis den maksimale samlede varighed af genindførelsen overstiger seks måneder, og der ikke opstår en ny slags trussel, som ville berettige, at perioderne i artikel 25 anvendes igen.

    Anbefalet ændring 30

    Artikel 1, punkt 10

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    10)

    Artikel 26 affattes således:

    10)

    Artikel 26 affattes således:

    »Artikel 26

    »Artikel 26

    Kriterier for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser og forlængelse heraf

    Kriterier for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser og forlængelse heraf

    1.   For at fastslå, om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser er nødvendig og forholdsmæssig, jf. artikel 25, tager medlemsstaten navnlig hensyn til følgende:

    1.   For at fastslå, om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser er nødvendig og forholdsmæssig, jf. artikel 25, tager medlemsstaten navnlig hensyn til følgende:

    a)

    hvor hensigtsmæssig genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser er i lyset af arten af den konstaterede alvorlige trussel, og navnlig om det er sandsynligt, at genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser på hensigtsmæssig vis vil imødegå truslen mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed

    a)

    brug af alternative foranstaltninger såsom forholdsmæssig kontrol i forbindelse med lovlig udøvelse af beføjelser som omhandlet i artikel 23, litra a)

    b)

    den sandsynlige konsekvens af en sådan foranstaltning for:

    b)

    hvor hensigtsmæssig genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser er i lyset af arten af den konstaterede alvorlige trussel, og navnlig om det er sandsynligt, at genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser på hensigtsmæssig vis vil imødegå truslen mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed

    personers bevægelser inden for området uden kontrol ved de indre grænser

    grænseregionernes funktion under hensyntagen til de stærke sociale og økonomiske bånd mellem dem.

     

     

    c)

    den sandsynlige konsekvens af en sådan foranstaltning for:

     

    personers bevægelser inden for området uden kontrol ved de indre grænser

    grænseregionernes funktion under hensyntagen til de stærke sociale og økonomiske bånd mellem dem.

    2.   Hvis en medlemsstat beslutter at forlænge kontrollen ved de indre grænser i medfør af artikel 25a, stk. 5, vurderer den også i detaljer, om målene for denne forlængelse kan nås ved:

    2.   Hvis en medlemsstat beslutter at forlænge kontrollen ved de indre grænser i medfør af artikel 25a, stk. 5, vurderer den også i detaljer, om målene for denne forlængelse kan nås ved:

    a)

    brug af alternative foranstaltninger såsom forholdsmæssig kontrol i forbindelse med lovlig udøvelse af beføjelser som omhandlet i artikel 23, litra a)

    a)

    brug af alternative foranstaltninger såsom forholdsmæssig kontrol i forbindelse med lovlig udøvelse af beføjelser som omhandlet i artikel 23, litra a)

    b)

    brug af proceduren i artikel 23a

    b)

    de former for politisamarbejde, der er fastsat i EU-retten, herunder om spørgsmål såsom fælles patruljeringer, fælles operationer, fælles efterforskningshold, forfølgelse over grænserne eller observation over grænserne.

    c)

    de former for politisamarbejde, der er fastsat i EU-retten, herunder om spørgsmål såsom fælles patruljeringer, fælles operationer, fælles efterforskningshold, forfølgelse over grænserne eller observation over grænserne.

     

    3.   Når medlemsstaterne genindfører grænsekontrol ved de indre grænser eller forlænger den, sikrer de om nødvendigt, at kontrollen ledsages af passende foranstaltninger, som afbøder virkningerne af genindførelsen af grænsekontrol for personer og godstransport, idet der tages særligt hensyn til grænseregionerne.«

    3.   Når medlemsstaterne genindfører grænsekontrol ved de indre grænser eller forlænger den, sikrer de om nødvendigt, at kontrollen ledsages af passende foranstaltninger, som afbøder virkningerne af genindførelsen af grænsekontrol for personer og godstransport, idet der tages særligt hensyn til grænseregionerne.«

    Begrundelse

    For at opfylde målene i forslaget er det vigtigt, at alternative foranstaltninger overvejes allerede i fasen før genindførelse af grænsekontrollen og ikke kun i fasen med forlængelse.

    Det foreslås, at artikel 23a slettes, og derfor skal den også slettes i artikel 26.

    Anbefalet ændring 31

    Artikel 1, punkt 11

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    11)

    Artikel 27 affattes således:

    11)

    Artikel 27 affattes således:

    »Artikel 27

    »Artikel 27

    Underretning om midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser og risikovurdering

    Underretning om midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser og risikovurdering

    1.   Medlemsstaternes underretning om genindførelse af kontrol ved de indre grænser eller forlængelse heraf skal indeholde følgende oplysninger:

    1.   Medlemsstaternes underretning om genindførelse af kontrol ved de indre grænser eller forlængelse heraf skal indeholde følgende oplysninger:

    a)

    begrundelsen for genindførelsen eller forlængelsen, herunder alle relevante oplysninger om de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel mod dens offentlige orden eller interne sikkerhed

    a)

    begrundelsen for genindførelsen eller forlængelsen, herunder alle relevante oplysninger om de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel mod dens offentlige orden eller interne sikkerhed og en begrundelse for, hvorfor alternative foranstaltninger ikke er hensigtsmæssige

    b)

    omfanget af den foreslåede genindførelse eller forlængelse, idet det præciseres, ved hvilken del eller hvilke dele af de indre grænser der genindføres grænsekontrol, eller kontrollen forlænges

    b)

    omfanget af den foreslåede genindførelse eller forlængelse, idet det præciseres, ved hvilken del eller hvilke dele af de indre grænser der genindføres grænsekontrol, eller kontrollen forlænges

    c)

    en angivelse af de godkendte grænseovergangssteder

    c)

    en angivelse af de godkendte grænseovergangssteder

    d)

    datoen for og varigheden af den planlagte genindførelse eller forlængelse

    d)

    datoen for og varigheden af den planlagte genindførelse eller forlængelse

    e)

    overvejelserne om, hvorvidt genindførelsen af kontrol ved de indre grænser, jf. artikel 26, stk. 1, eller forlængelsen heraf, jf. artikel 26, stk. 2, er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet

    e)

    overvejelserne om, hvorvidt genindførelsen af kontrol ved de indre grænser, jf. artikel 26, stk. 1, eller forlængelsen heraf, jf. artikel 26, stk. 2, er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet

    f)

    hvis det er relevant, de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe.

    f)

    hvis det er relevant, de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe.

    To eller flere medlemsstater kan i fællesskab indgive en underretning.

    To eller flere medlemsstater kan i fællesskab indgive en underretning.

    Underretningen skal indgives i overensstemmelse med en standardformular, der fastlægges af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt, og som skal gøres tilgængelig online. Denne gennemførelsesretsakt skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.

    Underretningen skal indgives i overensstemmelse med en standardformular, der fastlægges af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt, og som skal gøres tilgængelig online. Standardformularen bør medtage oplysninger om, hvordan den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen. Denne gennemførelsesretsakt skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.

    2.   Hvis der har været indført grænsekontrol i seks måneder, jf. artikel 25a, stk. 4, skal alle efterfølgende underretninger om forlængelse af denne kontrol indeholde en risikovurdering. Risikovurderingen skal indeholde en beskrivelse af omfanget af og den forventede udvikling i den konstaterede alvorlige trussel, navnlig hvor længe den konstaterede alvorlige trussel forventes at vare ved, og hvilke afsnit af de indre grænser der kan blive berørt, samt oplysninger om koordineringsforanstaltninger med de øvrige medlemsstater, som påvirkes eller sandsynligvis vil blive påvirket af sådanne foranstaltninger.

    2.   Hvis der har været indført grænsekontrol i seks måneder, jf. artikel 25a, stk. 4, skal alle efterfølgende underretninger om forlængelse af denne kontrol indeholde en risikovurdering. Risikovurderingen skal indeholde en beskrivelse af omfanget af og den forventede udvikling i den konstaterede alvorlige trussel, navnlig hvor længe den konstaterede alvorlige trussel forventes at vare ved, og hvilke afsnit af de indre grænser der kan blive berørt, samt oplysninger om koordineringsforanstaltninger med de øvrige medlemsstater og grænseregioner , som påvirkes eller sandsynligvis vil blive påvirket af sådanne foranstaltninger.

    3.   Når genindførelsen af grænsekontrol eller forlængelsen af den skyldes de store ulovlige bevægelser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra b), skal risikovurderingen også indeholde oplysninger om omfanget af og tendenserne i sådanne ulovlige bevægelser, herunder oplysninger indhentet fra de relevante EU-agenturer i overensstemmelse med deres respektive mandater og en dataanalyse fra relevante informationssystemer.

    3.   Når genindførelsen af grænsekontrol eller forlængelsen af den skyldes de store ulovlige bevægelser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra b), skal risikovurderingen også indeholde oplysninger om omfanget af og tendenserne i sådanne ulovlige bevægelser, herunder oplysninger indhentet fra de relevante EU-agenturer i overensstemmelse med deres respektive mandater og en dataanalyse fra relevante informationssystemer.

    4.   Den pågældende medlemsstat forelægger på Kommissionens anmodning alle yderligere oplysninger, herunder koordineringsforanstaltningerne med de medlemsstater, der er berørt af den planlagte forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, samt de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den mulige anvendelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 23 og 23a.

    4.   Den pågældende medlemsstat forelægger på Kommissionens anmodning alle yderligere oplysninger, herunder koordineringsforanstaltningerne med de medlemsstater, der er berørt af den planlagte forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, samt de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den mulige anvendelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 23 og 23a.

    5.   De medlemsstater, der sender en underretning efter stk. 1 eller 2, kan om nødvendigt og i overensstemmelse med national ret beslutte at klassificere alle eller dele af oplysningerne.

    5.   De medlemsstater, der sender en underretning efter stk. 1 eller 2, kan om nødvendigt og i overensstemmelse med national ret beslutte at klassificere alle eller dele af oplysningerne.

    En sådan klassificering udelukker ikke adgangen til oplysninger gennem egnede og sikre kanaler for politisamarbejde for de øvrige medlemsstater, der er berørt af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser.«

    En sådan klassificering udelukker ikke adgangen til oplysninger gennem egnede og sikre kanaler for politisamarbejde for de øvrige medlemsstater, der er berørt af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser.«

    Begrundelse

    Tilpasning til forrige ændringsforslag.

    Anbefalet ændring 32

    Artikel 1, punkt 12

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    12)

    Følgende artikel 27a indsættes:

    12)

    Følgende artikel 27a indsættes:

    »Artikel 27a

    »Artikel 27a

    Konsultation med medlemsstaterne og udtalelse fra Kommissionen

    Konsultation med medlemsstaterne og udtalelse fra Kommissionen

    1.   Efter modtagelsen af underretningerne i henhold til artikel 27, stk. 1, kan Kommissionen indlede en konsultationsproces, når det er relevant, herunder fælles møder mellem den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser eller forlænge den, og de øvrige medlemsstater, navnlig dem, der bliver direkte berørt af sådanne foranstaltninger, og de relevante EU-agenturer.

    1.   Efter modtagelsen af underretningerne i henhold til artikel 27, stk. 1, indleder Kommissionen en konsultationsproces, når det er relevant, herunder fælles møder mellem den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser eller forlænge den, og de øvrige medlemsstater, navnlig dem, der bliver direkte berørt af sådanne foranstaltninger, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Regionsudvalg og de relevante EU-agenturer.

    Konsultationen skal navnlig vedrøre den konstaterede trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, relevansen af den påtænkte genindførelse af grænsekontrol under hensyntagen til, hvor egnede alternative foranstaltninger er, samt til måder, hvorpå det sikres, at det gensidige samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med den genindførte grænsekontrol gennemføres.

    Konsultationen skal navnlig vedrøre den konstaterede trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, relevansen af den påtænkte genindførelse af grænsekontrol under hensyntagen til, hvor egnede alternative foranstaltninger er, samt til måder, hvorpå det sikres, at det gensidige samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med den genindførte grænsekontrol gennemføres.

    Den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser eller forlænge denne kontrol, tager størst muligt hensyn til resultaterne af denne konsultation, når den foretager grænsekontrol ved den indre grænse.

    Den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser eller forlænge denne kontrol, tager størst muligt hensyn til resultaterne af denne konsultation, når den foretager grænsekontrol ved den indre grænse.

    2.   Efter modtagelsen af underretninger i forbindelse med genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser eller forlængelsen af denne kontrol kan Kommissionen eller enhver anden medlemsstat, uden at det berører artikel 72 i TEUF, afgive udtalelse, hvis de på grund af oplysningerne i underretningen og risikovurderingen, hvis det er relevant, eller alle andre oplysninger har betænkeligheder med hensyn til, om den planlagte genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser eller forlængelsen heraf er nødvendig eller står i rimeligt forhold til målet.

    2.   Efter modtagelsen af underretninger i forbindelse med genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser eller forlængelsen af denne kontrol kan Kommissionen eller enhver anden medlemsstat, uden at det berører artikel 72 i TEUF, afgive udtalelse, hvis de på grund af oplysningerne i underretningen og risikovurderingen, hvis det er relevant, eller alle andre oplysninger har betænkeligheder med hensyn til, om den planlagte genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser eller forlængelsen heraf er nødvendig eller står i rimeligt forhold til målet.

    3.   Efter modtagelsen af underretninger i forbindelse med en forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser i henhold til artikel 25a, stk. 4, som fører til en fortsættelse af grænsekontrollen ved de indre grænser i samlet 18 måneder, afgiver Kommissionen en udtalelse om, hvorvidt en sådan kontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet.

    3.   Efter modtagelsen af underretninger i forbindelse med en forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser i henhold til artikel 25a, stk. 4, som fører til en fortsættelse af grænsekontrollen ved de indre grænser i samlet 12 måneder, afgiver Kommissionen en udtalelse om, hvorvidt en sådan kontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet. Denne udtalelse bør også tage højde for, hvordan den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen.

    4.   Når Kommissionen afgiver udtalelse som omhandlet i stk. 2 eller 3, kan den iværksætte en konsultationsproces for at drøfte udtalelsen med medlemsstaterne. Hvis Kommissionen eller en medlemsstat afgiver en udtalelse, hvori der gives udtryk for betænkeligheder med hensyn til, om den genindførte kontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet, iværksætter Kommissionen en sådan proces.

    4.   Når Kommissionen afgiver udtalelse som omhandlet i stk. 2 eller 3, iværksætter den en konsultationsproces for at drøfte udtalelsen med medlemsstaterne. Hvis Kommissionen eller en medlemsstat afgiver en udtalelse, hvori der gives udtryk for betænkeligheder med hensyn til, om den genindførte kontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet, iværksætter Kommissionen en sådan proces.

    5.   Finder en medlemsstat, at der foreligger en ekstraordinær situation, som berettiger den fortsatte kontrol ved de indre grænser ud over den maksimale periode, der er omhandlet i artikel 25, stk. 5, underretter den Kommissionen herom i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2. Den nye underretning fra medlemsstaten skal dokumentere, at der fortsat består en trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, idet der tages hensyn til Kommissionens udtalelse i henhold til stk. 3. Kommissionen afgiver en opfølgende udtalelse.«

    5.   Finder en medlemsstat, at der foreligger en ekstraordinær situation, som berettiger den fortsatte kontrol ved de indre grænser ud over den maksimale periode, der er omhandlet i artikel 25 a , stk. 5, underretter den Kommissionen herom i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2. Den nye underretning fra medlemsstaten skal dokumentere, at der fortsat består en trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, idet der tages hensyn til Kommissionens udtalelse i henhold til stk. 3. Kommissionen afgiver en opfølgende udtalelse.«

    Begrundelse

    Det er vigtigt, at Kommissionen hurtigt vurderer nødvendigheden og proportionaliteten af de forlængede interne grænsekontroller, og at dens henstillinger tager højde for holdningen hos den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h). I den proces bør Europa-Parlamentet og Det Europæiske Regionsudvalg høres. Desuden er henvisningen til forlængelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser omfattet af artikel 25a, stk. 5, og dette skal korrigeres.

    Anbefalet ændring 33

    Artikel 1, punkt 13

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    13)

    Artikel 28 affattes således:

    13)

    Artikel 28 affattes således:

    »Artikel 28

    »Artikel 28

    Særlig mekanisme, når en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare

    Særlig mekanisme, når en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare

    1.   Når Kommissionen fastslår, at den samme alvorlige trussel mod den interne sikkerhed eller den offentlige orden berører et flertal af medlemsstaterne og bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare, kan den fremsætte et forslag til Rådet om at vedtage en gennemførelsesafgørelse, der bemyndiger medlemsstaterne til at genindføre grænsekontrol, når de tilgængelige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 23 og 23a , ikke er tilstrækkelige til at imødegå truslen.

    1.   Når Kommissionen fastslår, at den samme alvorlige trussel mod den interne sikkerhed eller den offentlige orden berører et flertal af medlemsstaterne og bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser i fare, kan den fremsætte et forslag til Rådet om at vedtage en gennemførelsesafgørelse, der bemyndiger medlemsstaterne til at genindføre grænsekontrol, når de tilgængelige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 23, ikke er tilstrækkelige til at imødegå truslen.

    2.   Afgørelsen skal gælde for en periode på op til seks måneder og kan efter forslag fra Kommissionen forlænges i yderligere perioder på op til seks måneder , så længe truslen varer ved , idet der tages hensyn til den i stk. 5 omhandlede revision.

    2.   Afgørelsen skal gælde for en periode på op til seks måneder og kan efter forslag fra Kommissionen forlænges , hvis truslen varer ved, i yderligere perioder på op til seks måneder og op til 24 måneder i alt , idet der tages hensyn til den i stk. 5 omhandlede revision.

    3.   Hvis medlemsstaterne genindfører grænsekontrol eller forlænger den på grund af den i stk. 1 omhandlede trussel, skal denne kontrol fra ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse baseres på denne afgørelse.

    3.   Hvis medlemsstaterne genindfører grænsekontrol eller forlænger den på grund af den i stk. 1 omhandlede trussel, skal denne kontrol fra ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse baseres på denne afgørelse.

    4.   I den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse skal der også henvises til alle passende afbødende foranstaltninger, som skal fastsættes på nationalt plan og EU-plan for at minimere virkningerne af genindførelsen af grænsekontrol.

    4.   I den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse skal der også henvises til alle passende afbødende foranstaltninger, som skal fastsættes på nationalt plan og EU-plan for at minimere virkningerne af genindførelsen af grænsekontrol.

    5.   Kommissionen ser nærmere på udviklingen i den konstaterede trussel samt virkningerne af de foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse, med henblik på at vurdere, om foranstaltningerne fortsat er berettigede.

    5.   Kommissionen ser nærmere på udviklingen i den konstaterede trussel samt virkningerne af de foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede rådsafgørelse, med henblik på at vurdere, om foranstaltningerne fortsat er berettigede.

    6.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater i Rådet om genindførelsen af grænsekontrol i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede afgørelse.

    6.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater i Rådet om genindførelsen af grænsekontrol i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede afgørelse.

    7.   Kommissionen kan udstede en henstilling med angivelse af andre foranstaltninger som omhandlet i artikel 23 og 23a , som kan supplere kontrollen ved de indre grænser eller være bedre egnede til at imødegå den konstaterede trussel mod den interne sikkerhed eller den offentlige orden som omhandlet i stk. 1.«

    7.   Kommissionen kan udstede en henstilling med angivelse af andre foranstaltninger som omhandlet i artikel 23, som kan supplere kontrollen ved de indre grænser eller være bedre egnede til at imødegå den konstaterede trussel mod den interne sikkerhed eller den offentlige orden som omhandlet i stk. 1. En sådan henstilling bør også tage højde for, hvordan den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen. «

    Begrundelse

    For at sikre, at der tages højde for, hvordan lokale og regionale myndigheder i grænseregioner ser på sagen, og at bestemmelserne i forslaget overholdes, bør det ensartede format for rapporten indeholde et afsnit om, hvordan den berørte myndighed eller de berørte myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen. Desuden er det nødvendigt med en fast øvre grænse for at undgå næsten permanente kontroller ved de indre grænser.

    Anbefalet ændring 34

    Artikel 1, punkt 14

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    14)

    I artikel 31 foretages følgende ændringer:

    14)

    I artikel 31 foretages følgende ændringer:

    a)

    Artikel 31 bliver stk. 1

    a)

    Artikel 31 bliver stk. 1

    b)

    Som stk. 2 tilføjes:

    b)

    Som stk. 2 tilføjes:

    »2.   Såfremt en medlemsstat underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om genindførelsen af grænsekontrol i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, meddeler den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet følgende:

    »2.   Såfremt en medlemsstat underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om genindførelsen af grænsekontrol i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, meddeler den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet følgende:

    a)

    nærmere oplysninger om de indre grænser, hvor der skal genindføres grænsekontrol

    b)

    årsagerne til den foreslåede genindførelse

    c)

    en angivelse af de godkendte grænseovergangssteder

    d)

    datoen for og varigheden af den planlagte genindførelse

    e)

    i givet fald de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe.

    a)

    nærmere oplysninger om de indre grænser, hvor der skal genindføres grænsekontrol

    b)

    årsagerne til den foreslåede genindførelse

    c)

    en angivelse af de godkendte grænseovergangssteder

    d)

    datoen for og varigheden af den planlagte genindførelse

    e)

    i givet fald de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe.

    3.   Medlemsstaterne kan klassificere oplysninger i henhold til artikel 27, stk. 4.

    3.   Medlemsstaterne kan klassificere oplysninger i henhold til artikel 27, stk. 4.

    Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at give alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i de tilfælde, der er begrundet i hensynet til den offentlige sikkerhed.

    Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at give alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i ekstraordinære tilfælde, der er begrundet i alvorlige hensyn til den offentlige sikkerhed.

    Klassificeringen af oplysninger udelukker ikke, at Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed for Europa-Parlamentet. Fremsendelse og håndtering af oplysninger og dokumenter til Europa-Parlamentet efter denne artikel behandles i overensstemmelse med de regler om fremsendelse og håndtering af klassificerede informationer, der finder anvendelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.«

    Klassificeringen af oplysninger udelukker ikke, at Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed for Europa-Parlamentet. Fremsendelse og håndtering af oplysninger og dokumenter til Europa-Parlamentet efter denne artikel behandles i overensstemmelse med de regler om fremsendelse og håndtering af klassificerede informationer, der finder anvendelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.«

    Begrundelse

    Anvendelsesområdet for undtagelser fra gennemsigtigheden bør være meget begrænset.

    Anbefalet ændring 35

    Artikel 1, punkt 15

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    15)

    Artikel 33 affattes således:

    15)

    Artikel 33 affattes således:

    »Artikel 33

    »Artikel 33

    Rapport om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser

    Rapporter om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser

    1.    Senest fire uger efter ophævelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser forelægger de medlemsstater, som har foretaget grænsekontrol ved de indre grænser, en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser og eventuelt forlængelse af denne kontrol.

    1.    Hver fjerde uge, mens der udføres grænsekontroller ved de indre grænser, og senest fire uger efter ophævelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser forelægger de medlemsstater, som foretager grænsekontrol ved de indre grænser, rapporter for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genindførelsen af kontrol ved de indre grænser og eventuelt forlængelse af denne kontrol.

    2.   Uden at det berører stk. 1, forelægger den berørte medlemsstat, hvis grænsekontrollen forlænges som omhandlet i artikel 25a, stk. 5, en rapport efter tolv måneder og derefter hver tolvte måned , hvis grænsekontrollen undtagelsesvis opretholdes.

    2.   Uden at det berører stk. 1, forelægger den berørte medlemsstat, hvis grænsekontrollen forlænges som omhandlet i artikel 25a, stk. 5, en rapport efter tolv måneder, hvis grænsekontrollen undtagelsesvis opretholdes.

    3.   I rapporten skal der navnlig redegøres for den indledende og opfølgende vurdering af nødvendigheden af grænsekontrol og opfyldelsen af de i artikel 26 omhandlede kriterier, gennemførelsen af kontrollen, det praktiske samarbejde med nabomedlemsstater, virkningerne for bevægeligheden for personer, navnlig i grænseregioner, og hvorvidt genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser har været effektiv, herunder en efterfølgende vurdering af, om genindførelsen af grænsekontrol står i rimeligt forhold til midlet.

    3.   I rapporten skal der navnlig redegøres for den indledende og opfølgende vurdering af nødvendigheden af grænsekontrol og opfyldelsen af de i artikel 26 omhandlede kriterier, gennemførelsen af kontrollen, det praktiske samarbejde med nabomedlemsstater, virkningerne for bevægeligheden for personer, navnlig i grænseregioner, og hvorvidt genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser har været effektiv, herunder en løbende vurdering af, om genindførelsen af grænsekontrol står i rimeligt forhold til midlet.

    4.   Kommissionen vedtager et ensartet format for en sådan rapport og gør det tilgængeligt online.

    4.   Kommissionen vedtager et ensartet format for sådanne rapporter og gør det tilgængeligt online. Rapporten indeholder et afsnit om, hvordan den myndighed eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen.

    5.   Kommissionen kan afgive udtalelse om den efterfølgende vurdering af den midlertidige genindførelse af kontrol ved en eller flere indre grænser eller ved dele heraf.

    5.   Kommissionen afgiver udtalelse om den løbende vurdering af den midlertidige genindførelse af kontrol ved en eller flere indre grænser eller ved dele heraf.

    6.   Kommissionen forelægger mindst en gang om året Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om funktionen af området uden kontrol ved de indre grænser (»Schengenstatusrapport«). Denne rapport skal indeholde en liste over alle beslutninger om genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, der er truffet i løbet af det pågældende år. Den skal også indeholde oplysninger om tendenserne inden for Schengenområdet med hensyn til tredjelandsstatsborgeres ulovlige bevægelser under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger fra de relevante EU-agenturer, en dataanalyse fra relevante informationssystemer og en vurdering af, om genindførelsen af grænsekontrol i den periode, rapporten dækker, er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet.«

    6.   Kommissionen forelægger mindst en gang om året Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om funktionen af området uden kontrol ved de indre grænser (»Schengenstatusrapport«). Denne rapport skal indeholde en liste over alle beslutninger om genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, der er truffet i løbet af det pågældende år. Den skal også indeholde oplysninger om tendenserne inden for Schengenområdet med hensyn til tredjelandsstatsborgeres ulovlige bevægelser under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger fra de relevante EU-agenturer, en dataanalyse fra relevante informationssystemer og en vurdering af, om genindførelsen af grænsekontrol i den periode, rapporten dækker, er nødvendig og står i rimeligt forhold til målet.«

    Begrundelse

    For at sikre, at der tages højde for, hvordan lokale og regionale myndigheder i grænseregioner ser på sagen, og at bestemmelserne i forslaget overholdes, bør det ensartede format for rapporten indeholde et afsnit om, hvordan den eller de berørte myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen.

    Nødvendigheden og proportionaliteten af en genindført grænsekontrol ved de indre grænser vurderes jævnligt og er underlagt en obligatorisk vurdering fra Kommissionens side under og efter kontrollerne.

    Eftersom kontrollen ved de indre grænser kun bør foretages under særlige omstændigheder og skal være en sidste udvej, bør der være en tæt overvågning og evaluering fra lanceringen af sådanne foranstaltninger. Den periode på fire uger, der foreslås her, er i overensstemmelse med den periode, der er fastsat for den efterfølgende rapportering.

    Anbefalet ændring 36

    Artikel 1, punkt 19

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    19)

    Som nyt BILAG XII indsættes:

    »BILAG XII

    DEL A

    Procedure for overførsel af personer, der pågribes ved de indre grænser

    [1. — 7.]

    DEL B

    Standardformular til overførsel af personer, der pågribes ved de indre grænser

    […]«

     

    Begrundelse

    Som følge af den foreslåede sletning af artikel 23a skal bilag XII også slettes.

    Anbefalet ændring 37

    Artikel 2, stk. 1

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.     Artikel 6, stk. 3, i direktiv 2008/115/EF affattes således:

    »3.     Medlemsstaterne kan undlade at træffe afgørelse om tilbagesendelse af en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold på deres område, hvis den pågældende tredjelandsstatsborger tilbagetages af en anden medlemsstat efter proceduren i artikel 23a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399  (*1) eller i henhold til bilaterale aftaler eller ordninger.

    Den medlemsstat, der har tilbagetaget den pågældende tredjelandsstatsborger i overensstemmelse med første afsnit, træffer afgørelse om tilbagesendelse i overensstemmelse med stk. 1. I sådanne tilfælde finder undtagelsen i første afsnit ikke anvendelse.

    Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om eksisterende, ændrede eller nye bilaterale aftaler eller ordninger.«

     

    Begrundelse

    Som følge af den foreslåede sletning af artikel 23a skal de foreslåede ændringer i artikel 6, stk. 3, i direktiv 2008/115/EF også slettes. Begrundelsen for den foreslåede sletning af betragtning 25 og 26 finder anvendelse. Den omfattende brug af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne, som er nødvendig for at gennemføre sådanne overførsler, kan desuden underminere den europæiske solidaritet. I overensstemmelse med udtalelsen fra Rådet for Den Europæiske Unions Juridiske Tjeneste (6357/21, 19.2.2021), som i detaljer forklarer den »variable geometri« mellem Schengen- og Dublinreglerne i forbindelse med forslagene under den nye pagt om migration og asyl, kan tilbagesendelsesrelaterede bestemmelser genoptages i forslaget om omarbejdning af direktivet om tilbagesendelse (som foreslået af Kommissionen i 2018, et forslag, der på nuværende tidspunkt ligger på Rådets bord). Sådanne bestemmelser kan alternativt være en del af et forslag om ændring af tilbagesendelsesdirektivet. Medtagelsen af en ændring af tilbagesendelsesdirektivet gennem den reviderede Schengengrænsekodeks er ikke i overensstemmelse med Kommissionens indsats for en bedre regulering.

    II.   POLITISKE ANBEFALINGER

    DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

    1.

    glæder sig over Kommissionens forslag om en ændring af Schengengrænsekodeksen, både med hensyn til de foreslåede ensartede foranstaltninger, der har til formål at beskytte de eksterne grænser, samt de omdefinerede kriterier og proceduremæssige garantier i forbindelse med genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser og forlængelse heraf, navnlig da de anerkender betydningen af det grænseoverskridende samarbejde;

    2.

    bifalder den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Reaktion på statsstøttet instrumentalisering af migranter ved EU's ydre grænser, som blev vedtaget den 23. november 2021, og som sammen med En fornyet EU-handlingsplan til bekæmpelse af smugling af migranter (2021-2025) (6) for første gang behandler instrumentalisering;

    3.

    er enig i, at der er behov for en mere velfungerende ramme for Schengenområdet, og i, at kontrollen ved de ydre grænser er i alle medlemsstaternes interesse. Udvalget anerkender, at en effektiv kontrol af EU's ydre grænser er en vigtig integreret del af en omfattende EU-politik om migration;

    4.

    fremhæver, at den foreslåede definition af konceptet instrumentalisering i Schengengrænsekodeksen er alt for bred og uklar, hvilket giver plads til fejlfortolkninger, der potentielt kan føre til utilstrækkeligt begrundede fravigelser fra de minimumsstandarder, der garanteres af de fælles regler for international beskyttelse. Udvalget påpeger samtidig, at der i konsekvensanalysen, som ledsager forslaget, ikke ses på den instrumentalisering af irregulær migration, som kom til udtryk hen over sommeren ved landgrænsen til Belarus, dvs. efter at arbejdet med dokumentet var blevet afsluttet (7). Den ledsagende konsekvensanalyse er derfor ufuldstændig og bidrager ikke i tilstrækkelig grad til at sikre, at det efterfølgende forslag opfylder det tilsigtede mål i retningslinjerne om bedre regulering, nemlig realisering af alle fordele ved politikker med færrest mulige omkostninger under samtidig opretholdelse af principperne om nærhed og proportionalitet (8);

    5.

    understreger, at supplerende og forebyggende politiske foranstaltninger også bør rettes mod de instrumentaliserede migranters oprindelseslande og mod de tredjelandsregeringer, som er ansvarlige for instrumentaliseringen, for at undgå, at man udelukkende straffer de mennesker, der bliver ofre for den slags handlinger. De instrumentaliserede migranters humanitære behov bør forblive en prioritet, mens sanktioner og andre restriktive foranstaltninger bør rettes mod dem, der er involveret i eller bidrager til de aktiviteter, som iværksættes af det regime, der står bag instrumentaliseringen, og som gør ulovlig passage af Unionens ydre grænser nemmere, mod de migrantsmuglere, som misbruger menneskerettighederne, og mod dem, der er involveret i menneskehandel;

    6.

    påpeger, at instrumentaliseringsforordningen giver anledning til bekymring med hensyn til overholdelsen af proportionalitetsprincippet i henhold til artikel 5, stk. 4, i TEU, ifølge hvilket indholdet og formen af Unionens handling ikke går videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne. Forslaget risikerer at skabe mulighed for afvigelser fra EU's asyllovgivning og går videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål om at stoppe tredjelandes instrumentalisering af migranter;

    7.

    opfordrer Kommissionen til at foretage en gennemgribende omarbejdning af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering af tilfælde af instrumentalisering på migrations- og asylområdet (instrumentaliseringsforordningen) (9) i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering og principper for god lovgivning og til at revidere forslaget om en ændret Schengengrænsekodeks i overensstemmelse dermed og med principperne om nærhed og proportionalitet i henhold til artikel 5 i TEU. Eftersom forslaget til instrumentaliseringsforordning er betinget af vedtagelsen af andre forslag inden for rammerne af den nye pagt om migration og asyl, og da det desuden ikke var ledsaget af en konsekvensanalyse, vil udvalget ikke foreslå anbefalede ændringer til ovennævnte forslag til forordning;

    8.

    påpeger, at der — hvis man tillader, at enkelte medlemsstater fraviger en ensartet anvendelse af EU's asyllovgivning — er en risiko for, at instrumentaliseringsforordningen vil undergrave selve målet med den foreslåede nye pagt om migration og asyl om at opnå et sammenhængende, ensartet og integreret europæisk asylsystem, hvilket kun kan opfyldes i tilstrækkelig grad på EU-plan. Udvalget er navnlig stærkt skeptisk over for de foreslåede midlertidige foranstaltninger, da de ikke lever op til den beskyttelse, der er garanteret i EU's charter om grundlæggende rettigheder, mod tilbagesendelse og om effektiv adgang til en procedure for fastlæggelse af status, ret til asyl, ret til frihed, ret til effektiv retsbeskyttelse og ret til værdighed;

    9.

    henviser til sin udtalelse om den nye pagt om migration og asyl (10) og sin modstand mod den unødvendige forlængelse af asylgrænseprocedurerne, som ville blive forlænget yderligere under den foreslåede instrumentaliseringsforordning, sammen med andre restriktioner, som gør det endnu vanskeligere at udøve retten til at søge om asyl;

    10.

    advarer derfor mod alt for vide muligheder for at anvende en fremskyndet grænseprocedure uden hensyntagen til andre personlige omstændigheder end særlige sundhedsspørgsmål. Udvalget advarer i den sammenhæng også mod, at medlemsstaterne får en alt for lang periode til at registrere en asylansøgning og give adgang til deres område, da det sandsynligvis vil føre til omfattende frihedsberøvelse, hvilket udgør ulovlig de facto-tilbageholdelse ved de ydre grænser;

    11.

    beklager ligeledes, at en fjernelse af den automatisk opsættende virkning af klager i forbindelse med nødproceduren for migrations- og asylforvaltning og en sænkning af modtagelsesstandarderne til det absolutte minimum, som i øvrigt ikke er nærmere defineret i forslaget, indebærer en risiko for, at man ikke tager hånd om asylansøgernes særlige behov;

    12.

    fremhæver, at der ikke er gjort fremskridt i Rådets forhandlinger om forslaget til Rådets afgørelse om midlertidige hasteforanstaltninger til fordel for Letland, Litauen og Polen, som den foreslåede instrumentaliseringsforordning afspejler, og påpeger, at medlemsstaterne allerede har fleksibilitet under den nuværende lovramme til at håndtere nye omstændigheder ved deres grænser;

    13.

    påpeger, at Den Russiske Føderations invasion af Ukraine i februar 2022 og den efterfølgende masseflugt af ukrainere og andre personer, der boede i landet, har vist betydningen af en effektiv og human forvaltning af EU's ydre grænser. Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn står over for en stor udfordring, der på den ene side handler om at opretholde sikkerheden ved grænsen, og på den anden side om at håndtere migrationen af hundredtusinder af mennesker, der har forladt Ukraine for at søge tilflugt i EU's medlemsstater. Den væbnede konflikt i Ukraine har også fremhævet, at det grænseoverskridende samarbejde ved EU's indre og ydre grænser har stor betydning, navnlig i forbindelse med ydelse af humanitær bistand;

    14.

    roser medlemsstaterne for at stå sammen og for at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse til fordel for alle ukrainske flygtninge og ikke afvige fra asyllovgivningens standarder, hvilket ville være tilfældet, hvis instrumentaliseringsforordningen fandt anvendelse. Udvalget understreger, at situationens kompleksitet kræver en koordineret tilgang, som respekterer menneskerettighederne og retten til asyl og sikrer en retfærdig ansvarsfordeling med de medlemsstater og regioner, som påvirkes mest af situationen. Udvalget er stolt over, at den aktuelle reaktion har været præget af solidaritet fra både regeringernes og borgernes side;

    15.

    er enig i, at kontrol ved de indre grænser altid bør være en sidste udvej, og understreger, at en midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser er til alvorlig skade for naboregioners mulighed for at samarbejde og har alvorlige konsekvenser for de regionale økonomier;

    16.

    understreger, at det grænseoverskridende samarbejde står i centrum for det europæiske integrationsprojekt og er en af Den Europæiske Unions største succeser. Det er ved grænserne, at borgerne oplever den europæiske integrations reelle fordele. Grænseoverskridende samarbejde styrker kontakten mellem indbyggerne i regionerne, fremmer udviklingen og forbedrer på direkte vis livskvaliteten i lokalsamfundene;

    17.

    påpeger, at covid-19-pandemien har været et af de største tilbageslag for det grænseoverskridende samarbejde i de seneste årtier, men at mange grænseregioner allerede før pandemien kæmpede med en lang række unikke regionale udfordringer i tilknytning til grænseoverskridende transport og konnektivitet samt bureaukratiske hindringer for borgere og virksomheder som de største hindringer i deres områder;

    18.

    glæder sig over at få bekræftet, at fraværet af grænsekontrol ved de indre grænser ikke påvirker de kompetente myndigheders udøvelse af politimæssige eller andre offentlige beføjelser, så længe udøvelsen af disse beføjelser ikke har en virkning, der svarer til ind- og udrejsekontrol;

    19.

    glæder sig over de strengere kriterier for den midlertidige genindførelse og forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, og navnlig kravet om at lade de sandsynlige konsekvenser for grænseregionernes funktion indgå i overvejelserne, under hensyntagen til de stærke sociale og økonomiske bånd mellem dem;

    20.

    mener imidlertid, at brugen af alternative foranstaltninger også bør indgå i kriterierne for genindførelse af grænsekontrollen og ikke kun i kriterierne for forlængelse af dem;

    21.

    anbefaler, at kontrollen ved de indre grænser bør være strengt begrænset til højst 24 måneder i alt;

    22.

    anbefaler, at en medlemsstats underretning om midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser bør indeholde en begrundelse for, hvorfor alternative foranstaltninger ikke er hensigtsmæssige, og en redegørelse for, hvordan den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), ser på sagen;

    23.

    glæder sig over kravet om, at en genindførelse eller forlængelse af grænsekontrollen skal ledsages af afbødende foranstaltninger under særlig hensyntagen til grænseregionerne. Udvalget mener, at et sådant hensyn bør være baseret på en høring af den eller de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, litra h);

    24.

    glæder sig over henvisningen til »kompetente myndigheder« som en anerkendelse af administrative enheders offentlige beføjelser på regionalt og lokalt plan;

    25.

    opfordrer til, at Kommissionen gennemfører omfattende høringer af relevante aktører, herunder på lokalt og regionalt plan, inden den foreslår delegerede retsakter under de nye Schengenregler;

    26.

    advarer mod den skønsmæssige anvendelse af ind- og udrejsekontrol, som reelt set ville udgøre en grænsekontrol ved de indre grænser;

    27.

    er derfor enig i, at nærhedsprincippet finder anvendelse, jf. artikel 5, stk. 3, i TEU, og at Unionen handler, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling — Schengenområdets integritet og behovet for at sikre ensartede betingelser for udøvelse af retten til fri bevægelighed — ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan;

    28.

    er enig i, at mens irregulære migrationsstrømme ikke i sig selv bør betragtes som en trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed, kan de kræve yderligere foranstaltninger for at sikre Schengenområdets funktion;

    29.

    mener imidlertid ikke, at en situation, der er kendetegnet ved større ulovlige bevægelser af tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne, bør medtages som en mulig begrundelse for enkelte medlemsstaters genindførelse eller forlængelse af kontrollen ved de indre grænser, da dette er i modstrid med forslagets målsætning og den korrekte anvendelse af nærhedsprincippet. Set i lyset af at en sådan situation vedrører bevægelser mellem medlemsstaterne, skal den, for at overholde nærhedsprincippet, håndteres på EU-plan som foreslået i artikel 28;

    30.

    anbefaler, at genindførelsen af grænsekontrol i en situation, der er kendetegnet ved større ulovlige bevægelser af tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne, udelukkende bør høre under den specifikke mekanisme, der er foreslået i artikel 28, og være underlagt Rådets gennemførelsesafgørelse;

    31.

    anbefaler, at overvågning og rapportering bør starte i rette tid, når kontrollen ved de indre grænser indføres, og ikke begrænses til en efterfølgende analyse og rapportering;

    32.

    glæder sig over høringsprocessen, der indføres i henhold til artikel 27a, og anmoder om, at de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), får mulighed for at fremsætte bemærkninger til underretninger fra medlemsstaterne, som direkte vedrører deres administrative enhed;

    33.

    påpeger, at den risikovurdering, som medlemsstaterne skal fremsende i tilfælde af en forlængelse af grænsekontrollen, bør omfatte resultaterne af høringer af de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h);

    34.

    anmoder Kommissionen om også at basere sin udtalelse om nødvendigheden og proportionaliteten af grænsekontrol på høringer af de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h);

    35.

    anmoder ligeledes Kommissionen om, at den ved udstedelsen af en henstilling med angivelse af andre foranstaltninger som omhandlet i artikel 23, som kan supplere kontrollen ved de indre grænser eller være bedre egnede til at imødegå den konstaterede trussel mod den interne sikkerhed eller den offentlige orden, også baserer sin henstilling på høringer af de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h);

    36.

    anmoder om, at den efterfølgende analyse, som fremlægges som en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, inddrager holdningen hos de myndigheder, der forvalter de lokale administrative områder, der betragtes som grænseregioner i henhold til artikel 39, stk. 1, punkt h), så det på den måde sikres, at der tages højde for grænseregionernes holdninger i alle faser;

    37.

    støtter til slut den planlagte udvidelse af Schengenområdet med Kroatien fra den 1. januar 2023. Desuden opfordrer RU til, at Schengenområdet udvides til at omfatte Bulgarien og Rumænien, forudsat at de gennemfører Schengenreglerne effektivt. Udvalget deler Kommissionens overbevisning som udtrykt i meddelelsen »En strategi for et fuldt fungerende og robust Schengenområde« om, at »det, hvis alle tre lande tiltræder Schengen fuldt ud, vil øge sikkerheden i EU som helhed, da disse lande således vil være i stand til at gøre fuld brug af de tilgængelige værktøjer […]. Deres tiltrædelse er også altafgørende for en øget gensidig tillid i Schengenområdet« (11).

    Bruxelles, den 12. oktober 2022.

    Vasco ALVES CORDEIRO

    Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

    (3)  Overblik givet i Kommissionens meddelelse om EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2021-2025, COM(2021) 171 final.

    (4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

    (5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).

    (6)  COM(2021) 591 final.

    (7)  SWD(2021) 463 final.

    (8)  SWD(2021) 305 final.

    (9)  COM(2021) 890 final.

    (10)  COR-2020-04843.

    (11)  COM(2021) 277 final.


    Top