Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Den nye EU-ramme for mobilitet i byer

(2022/C 498/04)

Ordfører: Linda GAASCH (LU/De Grønne), Medlem af byrådet i Luxembourg by Basisdokumenter: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den nye EU-ramme for mobilitet i byer COM(2021) 811 final SWD(2021) 470 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

1.

glæder sig i lyset af behovet for en hurtig indsats for at fremme dekarbonisering og trafikoverflytning i byområder over offentliggørelsen af den nye ramme for mobilitet i byer, som fortsat tegner sig for 23 % af alle CO2-emissioner fra transport;

2.

understreger behovet for en effektiv strategi for forvaltning på flere niveauer baseret på aktiv nærhed med henblik på at nå målene i EU's strategi for intelligent og bæredygtig mobilitet. Udvalget opfordrer EU-niveauet til at styrke den direkte dialog med de lokale og regionale myndigheder med henblik herpå og til at styrke de finansieringsmuligheder, der er til rådighed under EU-budgettet i overensstemmelse med princippet om aktiv nærhed;

3.

minder om, at bycentrenes økonomiske vækst er direkte forbundet med en fleksibel mobilitet, og at en fleksibel mobilitet er afhængig af en stærk rygrad i form af offentlig transport. Udvalget understreger, at trafikpropper ikke blot belaster miljøet, men koster 270 mia. EUR om året (1) på EU-plan. Udvalget minder om den kroniske underfinansiering af den offentlige transportinfrastruktur i de seneste årtier og understreger, at der er behov for at øge EU's finansiering for at fremskynde mobilitetsomstillingen og støtte de lokale og regionale myndigheder i de investeringer, der er nødvendige for at opfylde EU's bæredygtighedsmål;

4.

bekræfter sin støtte til den øgede fokusering på planer for bæredygtig bytrafik og målet om en mere harmoniseret strategi i EU. Udvalget understreger de miljømæssige og samfundsmæssige fordele ved aktiv mobilitet, f.eks. gang og cykling, især på folkesundhedsområdet, og opfordrer til en ambitiøs strategi i den kommende ajourførte vejledning om planer for bæredygtig mobilitet i byer. Udvalget opfordrer til en integreret strategi for arealallokering og fysisk planlægning, der bygger på bedste praksis på dette område, og en samlet sikkerhedsstrategi i byområder. Udvalget understreger især betydningen af aktiv inddragelse af borgerne, især kvinder og handicappede, med henblik på at øge følelsen af et medansvar i forbindelse med ændringer i arealallokering og forbedring af den offentlige transport i byområder;

5.

understreger, at politiske beslutninger vedrørende mobilitet påvirker kønnene på forskellige måder, idet kvinder traditionelt bruger offentlig transport mere end mænd, mens mænd er mere afhængige af bilen. Udvalget opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at vurdere, hvordan fremtidige politiske forslag indvirker på kønnene, inden de fremsætter deres forslag;

6.

påpeger behovet for en støttende ramme til at ledsage de lokale og regionale myndigheders indsats med hensyn til internalisering af eksterne omkostninger og gennemførelse af princippet om, at forureneren betaler, samt øget fleksibilitet i forbindelse med budgetprocedurer. I den sammenhæng er det vigtigt at se på situationen i landene i Østeuropa, især i de mindre udviklede regioner. Der er en tendens til, at der her er flere af de mere forurenende køretøjer (biler, busser). Det er vigtigt at regulere salget af de mere forurenende køretøjer (Euro 1-Euro 4) på EU-niveau, da disse køretøjer flytter fra markedet i Vesteuropa til markedet i Østeuropa. I den henseende vil det også være vigtigt, at der for fattigere regioner og lande udvikles støtteordninger, der kan hjælpe dem med at opnå samme forhold som i Vesteuropa. Udvalget opfordrer til, at der udarbejdes en strategi i forhold til de stigende benzinpriser som følge af den geopolitiske situation, som er i overensstemmelse med EU's mål for dekarbonisering af transportsektoren. Udvalget påpeger i denne forbindelse potentialet i at anvende offentlige tilskud til at støtte grønne offentlige transporttjenester og tilskynde til trafikoverflytning i byområder samt til at bekæmpe udelukkelse fra mobilitet i bynære områder og fjerntliggende landdistrikter.

En central rolle for aktiv mobilitet

7.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at det er sundt og bæredygtigt at gå og ikke er forbundet med omkostninger for fodgængeren, og understreger, at cykling er et CO2-neutralt og økonomisk overkommeligt transportalternativ, som let kan kombineres med andre transportformer. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at fremme foranstaltninger til at øge oplysnings- og formidlingstiltag om fordelene ved aktiv mobilitet sammenlignet med brugen af privatbiler med særlig vægt på den rolle, som aktiv mobilitet spiller i forebyggelse af sygdomme, der skyldes stillesiddende adfærd, såsom hjerte-kar-sygdomme, overvægt og diabetes;

8.

beklager i den henseende, at de mest forurenende transportmidler i byerne, dvs. individuelle benzin- og dieselkøretøjer, på trods af disse fordele optager den største del af det offentlige rum, der er afsat til mobilitet. Udvalget anmoder indtrængende Kommissionen til med ny finansiering at tilskynde de lokale myndigheder til at give dette rum tilbage til mere aktiv mobilitet såsom gang og cykling og solid, veltilrettelagt og integreret offentlig transport;

9.

påpeger, at gå- og cykelture er gavnlige for et kvarters eller et lokalsamfunds mikroøkonomi, da fodgængere og cyklister er tilbøjelige til at opsøge forretninger og serviceydelser, der ligger inden for en mindre radius fra deres boliger. Udvalget påpeger endvidere, at sådanne ture er meget gavnlige for vores sundhed — især i forhold til visse sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme — og derfor fører til betydelige økonomiske besparelser for samfundet;

10.

fremhæver den rolle, som mikromobilitet kan spille som en fleksibel og økonomisk overkommelig løsning for det første og det sidste stykke af vejen, og understreger vigtigheden af gode adgangsbetingelser for aktive transportformer, herunder sikker cykelparkering ved offentlige transportknudepunkter (f.eks. stationer) og deleløsninger for det sidste stykke af vejen. Udvalget opfordrer til at fremme udbredelsen af mikromobilitet, også i bynære områder og landdistrikter;

11.

understreger, at det er vigtigt at anspore enkeltpersoner til at købe cykler, herunder e-cykler, med henblik på at mindske kulstofudledning og trængselsproblemet. Udvalget gentager, at der er et behov for at tilskynde til en gradvis udfasning af foranstaltninger i den private sektor, f.eks. tilskud til firmabiler, og erstatte disse med mere bæredygtige mobilitetsalternativer;

12.

opfordrer Kommissionen til at fremskynde arbejdet med en europæisk cykelstrategi, der første gang blev drøftet på det uformelle rådsmøde mellem transportministrene i 2015, med henblik op at skabe en europæisk ramme og retningslinjer for cykelpolitikken;

13.

anbefaler, at man fremmer aktiv mobilitet ved at mindske ulighederne i forhold til pladsforholdene og forbedrer trafiksikkerheden og infrastrukturen, og anbefaler endvidere, at man øger antallet af cykelparkeringspladser (både ved bestemmelses- og udgangsstederne), offentlige stationer med pumper, værktøj og ladestationer samt cykelreparationsfaciliteter. Udvalget påpeger, at omkostningerne ved at anlægge og vedligeholde kvalitetscykelstier er meget lavere end omkostningerne ved at anlægge nye veje og/eller udvide eksisterende veje;

14.

understreger, at systemer som f.eks. trængselsafgifter og zoner med ultralave emissioner eller nulemissionszoner bidrager til at reducere den individuelle motoriserede transport i byerne, mindske luftforureningen fra nitrogenoxider og partikler, forbedre den lokale befolknings sundhed, og de kan også give vigtige indtægter til udvikling og forbedring af infrastruktur og tjenester inden for offentlig transport og aktiv mobilitet. Ved at reducere den individuelle motoriserede transport fremmer de også en øget følelse i befolkningen af ansvar for nærmiljøet, skaber plads til social interaktion, nedbringer isolationen og fremmer fysisk aktivitet og sport;

15.

beklager, at Kommissionens TEN-T-forslag på nuværende tidspunkt ikke indeholder bestemmelser om cykeldeling/opbevaringsfaciliteter og direkte adgangsveje til de multimodale knudepunkter i TEN-T-byknudepunkterne;

16.

foreslår en EU-dækkende »strategi for sikker aktiv mobilitet«, der kan fremme et koordineret europæisk svar på udfordringen med at gøre det så sikkert som muligt at gå og cykle;

17.

opfordrer til endnu en Euroemissionsstandard for biler, varevogne, lastbiler og busser (Euro 7/VII) for at nedbringe udledningen af giftige forurenende stoffer (dvs. nitrogenoxid, ammoniak, kulilte og PM 10-2,5-partikler) og for at undgå titusindvis af for tidlige dødsfald hvert år. Udvalget beklager dybt Kommissionens beslutning om igen at forsinke Euro 7/VII-forslagene i sit arbejdsprogram for 2022, hvilket rejser tvivl om »nulforureningsmålet« og Kommissionens engagement i den europæiske grønne pagt, ligesom det bringer industriens muligheder for at planlægge tekniske ændringer i fare.

Tilgængelig mobilitet for alle

18.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser et offentligt transportsystem, der gøres tilgængeligt for alle borgere gennem inkluderende design, idet der navnlig skal tages hensyn til personer med handicap. Udvalget understreger fordelene ved at inddrage brugerne på et tidligt tidspunkt i planlægningen af infrastruktur og transporttjenester og fremhæver den betydning, der tillægges tilgængelighed i den europæiske handicapstrategi 2021-2030 og det europæiske direktiv om tilgængelighed. Udvalget påpeger endvidere betydningen af projekter som »Access City Award«;

19.

opfordrer til en mere helhedsorienteret strategi, der skal sikre tilgængelighed under hele rejsen;

20.

understreger, at behovet for at bekæmpe mobilitetsfattigdom er afgørende for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed, og opfordrer derfor til en multimodal og integreret strategi, der kan modvirke udelukkelse fra mobilitet og sikre lige adgang til bycentrene. Udvalget glæder sig i den forbindelse over Kommissionens tilsagn i den nye EU-ramme for bytrafik om at tage hånd om »ulighed i adgangen til det offentlige transportnet, herunder forbedret adgang til jernbanestationer«, og efterlyser også yderligere støtte til mindre byer og bynære områder og landdistrikter og bjergområder, der er afhængige af offentlig transport, især i de mindre udviklede regioner, for at sikre disse områders forbindelser og lige adgang til den bæredygtige overgang til mobilitet for deres borgere.

Styrkelse af offentlig transport som rygraden i bytrafikken

21.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens tilkendegivelse af, at den har til hensigt at »samarbejde med nationale og lokale forvaltninger og alle interessenter for at sikre, at [offentlig transport] forbliver rygraden i bytrafikken«. Udvalget fremhæver behovet for koordinering mellem alle de værktøjer og ressourcer, der er til rådighed i denne henseende, herunder den vigtige rolle som offentlige serviceforpligtelser spiller i at sikre konnektivitet i bycentre;

22.

understreger, at der er et presserende behov for generelle kapacitetsforøgelser inden for den offentlige transport, både med hensyn til geografisk dækning og øget frekvens, så den forventede stigning i passagertallet kan imødekommes. Udvalget minder om de seneste årtiers kroniske underinvesteringer og det investeringsunderskud, som de offentlige transportoperatører er konfronteret med, som det fremhæves af Den Europæiske Revisionsret;

23.

understreger, at den offentlige transport skal suppleres med alternative tilbud og multimodale koncepter. Udvalget opfordrer i den forbindelse til, at der skabes fleksible og efterspørgselsstyrede løsninger for det første og sidste stykke af vejen. Udvalget understreger ligeledes betydningen af at fremme aktiv mobilitet og navnlig cykling;

24.

påpeger, at der er behov for at tilvejebringe og udbygge en bæredygtig offentlig transportinfrastruktur, herunder ladesystemer, der er egnede til elektriske busser, og som gør det muligt at rejse mellem byer under ugunstige terræn- og klimaforhold og øge gennemsnitshastigheden;

25.

opfordrer til en styrkelse af multimodale knudepunkter for at sikre smidige overgange mellem forskellige transportformer, herunder forbedring af adgangen til aktiv mobilitet og flere sikre cykelparkeringer, således at passageromstigning og godsomladning kan ske på en hurtigere og mere effektiv måde;

26.

understreger betydningen af bynære forbindelser, herunder grænseoverskridende forbindelser, da pendling ikke stopper ved bygrænserne, men også skal fremmes i landdistrikter og ud over de nationale grænser i grænseregionerne, f.eks. ved at anlægge park-and-ride-parkeringspladser, som er forbundet til transportnettet;

27.

påpeger, at der er behov for foranstaltninger, der kan fremme udbredelsen af offentlige transporttjenester på tilkaldebasis, især i afsidesliggende landdistrikter og landdistrikter i den yderste periferi, og opfordrer Kommissionen til at yde støtte til afprøvning af sådanne løsninger og foreslå en finansierings- og tilskudsordning for en sådan service;

28.

minder om, at regionerne i den yderste periferi på grund af deres topografiske forhold og lille areal lider under betydelige trængselsproblemer i de større byer, navnlig i kystområderne. Her er der imidlertid projekter under udvikling, der skal gøre transporten mere bæredygtig og renere, og disse vil kunne tjene som gode eksempler for andre regioner i EU og i EU's nabolande;

29.

understreger vigtigheden af multimodal billettering med henblik på at gøre bæredygtige transportformer så tilgængelige og effektive som muligt for brugerne og samtidig sikre en fuldstændig beskyttelse af passagerernes rettigheder i forbindelse med forsinkelser og andre mangler ved servicen;

30.

opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at støtte fælles offentlige indkøb for offentlige transportoperatører eller lokale og regionale myndigheder, der ønsker at slå sig sammen på dette område for at opnå mere bæredygtige og standardiserede indkøbsprocesser. Udvalget efterlyser en ny EU-finansieringsmekanisme til støtte for indkøb af miljøvenlige busser og understreger behovet for at sikre, at EU's budgetregler er forenelige med realiteterne i forbindelse med indkøb af rullende materiel;

31.

peger på behovet for at støtte omskoling og opkvalificering af operatører inden for offentlig transport og lokale og regionale myndigheder i forbindelse med den stigende digitalisering af offentlige transporttjenester og -systemer;

32.

fremhæver, at det er vigtigt at udvikle og modernisere jernbaneinfrastrukturen, især i områder, hvor der er tegn på en betydelig forringelse, og udvikle støtteordninger i den henseende.

Vision Zero

33.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger den afgørende rolle, som en mere ambitiøs strategi til at sikre beskyttelsen af sårbare trafikanter spiller i forbindelse med at tilskynde til yderligere overflytning til aktive transportformer;

34.

understreger, at en ny indstilling til fordelingen af vejarealet i byområder vil have den mest afgørende indvirkning på sikkerheden for sårbare trafikanter og samtidig fremme adfærdsændringer og reducere både luft- og støjforurening og trafikpropper. Udvalget glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at give vejledning om dette i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF (2) om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed;

35.

fremhæver den betydelige effekt, som indførelse af generelle hastighedsnedsættelser har med hensyn til at forbedre trafiksikkerheden i byområder, hvilket blev påpeget af Kommissionen for første gang i dens meddelelse om »Hastighedsgrænser i Fællesskabet« (3). Udvalget gentager Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om at udstede en henstilling til medlemsstaterne (4) om at indføre en hastighedsgrænse på 30 km/t i byområder på vejstrækninger, der egner sig til dette, og fremhæver de positive virkninger denne politikændring har haft i forskellige byer ved at reducere antallet af trafikdræbte og generelt have en positiv indvirkning på sundheden i byerne, hvilket også blev bekræftet af den 3. globale ministerkonference om trafiksikkerhed i februar 2020 og efterfølgende af FN's Generalforsamling;

36.

understreger den positive virkning, som bilfrie dage har på byerne, da de giver borgerne mulighed for at udforske alternative transportformer og hjælper borgerne til at genvinde ejerskabet af offentlige rum. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag med en opfordring til byer i EU om at blive enige om at udpege mindst én dag om året, som er bilfri dag alle steder;

37.

understreger behovet for at indrette vejene med henblik på lave hastigheder og bedre synlighed for så vidt angår de mest sårbare brugere af det offentlige rum og fremhæver effektiviteten af trafikdæmpende foranstaltninger i infrastrukturen og af nudging-foranstaltninger;

38.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse anbefalinger i sin kommende vejledning om kvalitetsinfrastruktur for bløde trafikanter.

Fremtidssikret bytrafik

39.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at selv om nye teknologiske løsninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at gøre byerne mere attraktive, bør eksisterende teknologi som f.eks. elektriske (lad-)cykler eller elektriske (trolley-)busser, sporvogne og tog udgøre rygraden i bestræbelserne på at indføre emissionsfri gods- og persontransport;

40.

understreger betydningen af at fremskynde udviklingen af integrerede billetter på tværs af alle offentlige transportformer og opfordrer Kommissionen til at overveje udviklingen af en standardiseret EU-app inden for rammerne af et fælles regelsæt for at lette adgangen i byer i hele EU og fremme brugen af offentlig transport, hvilket vil have en positiv indvirkning på både togturisme og pendling;

41.

opfordrer til et tæt og tidligt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder om transportoperatørers og passagerers eventuelle brug af europæiske digitale ID-tegnebøger, som det nævnes i forbindelse med den nye EU-ramme for mobilitet i byer;

42.

minder om, at delt mobilitet er en mulighed for at reducere bytrafikken og de problemer, der er forbundet med trængsel, og at udviklingen af denne form for mobilitet bør fremmes;

43.

påpeger, at dataindsamling er et vigtigt middel til planlægning af transportinfrastruktur, og at alle indsamlede data derfor bør stilles til rådighed for alle relevante aktører. Det er vigtigt at fremme brugervenlige løsninger, herunder alt-i-én-mobilapps, men databeskyttelsen skal også sikres. Det er nødvendigt at anvende en fælles og koordineret metode til dataindsamling i de forskellige områder for at lette udvekslingen af god praksis og sammenligningen af pålidelige indikatorer for mobilitet;

44.

understreger, at der er behov for at tage behørigt hensyn til kønsdimensionen, når der udformes bæredygtige mobilitetspolitikker, idet der skal tages hensyn til kvinders særlige behov og deres ekstra sårbarhed over for mobilitetsfattigdom samt til andre gruppers behov.

Planer for bæredygtig bytrafik som et vigtigt redskab til dekarbonisering af bytrafikken

45.

Det Europæiske Regionsudvalg bekræfter sin støtte til den øgede fokusering på planer for bæredygtig bytrafik i forbindelse med EU-rammen for mobilitet i byer og som et obligatorisk krav for de mere end 400 byknudepunkter, der er defineret i forbindelse med den foreslåede revision af TEN-T-forordningen. Byer/kommuner, som allerede har udarbejdet planer, der opfylder kravene i planerne for bæredygtig bytrafik, bør dog kunne anvende disse planer;

46.

støtter også anbefalingen om, at byerne skal vedtage planer for bæredygtig bytrafik. Udvalget understreger dog, at det er nødvendigt at udarbejde planer for bæredygtig bytrafik, som kan udvides til områder med flere kommuner, der fungerer som storbyområder eller byområder;

47.

glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at bede medlemsstaterne om at gennemføre langsigtede programmer for støtte til planer for bæredygtig bytrafik med henblik på at bidrage til at opbygge kapacitet og gennemføre planer for bæredygtig bytrafik i overensstemmelse med EU's retningslinjer for sådanne planer og opfordrer til et obligatorisk tæt samarbejde med lokale og regionale myndigheder i den forbindelse. Udvalget opfordrer Kommissionen til at arbejde for et tæt samarbejde mellem de planlagte nationale programforvaltere for planer for bæredygtig bytrafik og repræsentanter for lokale og regionale myndigheder på stedet og til at følge dette samarbejde i praksis;

48.

understreger, at det er afgørende, at planer for bæredygtig bytrafik effektivt dækker samtlige funktionsområder, hvis man skal håndtere mobilitetsomstillingen i byområder. Udvalget opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan man kan stimulere bedre forbindelser og adgang til transporttjenester i forstæder, bynære områder og omkringliggende landområder;

49.

glæder sig over det bebudede strømlinede sæt af indikatorer og benchmarkingværktøjer, der efter planen vil blive offentliggjort inden udgangen af 2022, samt over den planlagte CEF-programstøtteaktion til støtte for TEN-T-byknudepunkter på dette område. Det er dog vigtigt, at arbejdet med at udvikle og følge op på indikatorerne ikke fører til en uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde for byer/kommuner;

50.

understreger behovet for en harmoniseret dataindsamling, der afstemmes med de lokale og regionale myndigheder på nøgleområder (f.eks. antal kilometer cykelstier, daglige brugere, ulykker, typer net) for at skabe bedre grundlag for fremtidige beslutninger og investeringsvalg vedrørende aktiv mobilitet, herunder i forbindelse med planer for bæredygtig bytrafik. Den administrative byrde i forbindelse med indsamling, tilvejebringelse og vedligeholdelse af data bør minimeres;

51.

henviser til den nye EU-ramme for mobilitet i byers mål om inklusion og tilgængelighed og glæder sig over indikatoren for overkommelige priser på offentlig transport i forbindelse med den opdaterede vejledning om planer for bæredygtig bytrafik. Den kan bidrage til at afbøde potentielle risici som følge af mobilitetsfattigdom;

52.

bakker op om udviklingen af planer for bæredygtig bytrafik, men for at overholde nærhedsprincippet insisterer udvalget på, at Kommissionen styrker den direkte høring af europæiske byer og sammenslutninger i sit igangværende og fremtidige arbejde med indikatorer for planerne for bæredygtig bytrafik. RU noterer sig, at omkring 50 byer er involveret i det nylige pilotprojekt om udvikling af indikatorer for bæredygtig mobilitet i byområder, og påpeger samtidig, at mange europæiske byer allerede har udviklet planer for bæredygtig bytrafik af høj kvalitet med operationelle indikatorer. Fremover kunne RU fremme et bredere opsøgende arbejde og mere direkte informationsstrømme mellem EU og de lokale og regionale myndigheder for at sikre, at de indikatorer, som Kommissionen foreslår, ikke skaber bureaukrati eller unødvendige byrder for de lokale og regionale myndigheder;

53.

glæder sig over, at der i den nye EU-ramme for mobilitet i byer er fokus på bytransport af gods, og over den foreslåede integration af bylogistik i planerne for bæredygtig bytrafik, navnlig i lyset af den betydelige stigning i e-handelen og ændringerne i distributionsmønstrene for fragt som følge af covid-19-pandemien. Udvalget understreger det betydelige potentiale, som emissionsfrie løsninger, teknologier og køretøjer har for bylogistikken, opfordrer til brug af moderne ladcykler og cykeltrailere, da omkring halvdelen af alle motoriserede ture til godstransport i europæiske byer kunne flyttes over på cykler. Udvalget minder også om, at dette mål allerede blev sat af EU's transportministre i deres »Erklæring om cykling som en klimavenlig transportform« fra 2015;

54.

opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til støtte for brugen af bybaner til godstransport;

55.

bifalder hensigten om at fremme dialog og samarbejde mellem alle parter, herunder lokale myndigheder, og at støtte udveksling af data om bylogistik som grundlag for overvågningen af fremskridt og langsigtet planlægning. Udvalget opfordrer også til aktiv inddragelse af de lokale og regionale myndigheder med hensyn til de planlagte rapporteringskrav i forbindelse med de strømlinede SUMI-indikatorer.

Finansiering

56.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det betydelige skift til offentlige og aktive transportformer, der er påtænkt i den nye EU-ramme for mobilitet i byer og den nye strategi for bæredygtig og intelligent transport, kun vil være muligt med styrket og koordineret støtte fra offentlige myndigheder på EU-plan, nationalt plan samt lokalt og regionalt plan, og navnlig mere målrettet finansiering;

57.

opfordrer Kommissionen til at give en mere detaljeret oversigt over de finansieringskilder, der er til rådighed for bytrafik, og over de måder, hvorpå de lokale og regionale myndigheder kan få adgang til disse ressourcer, idet udvalget understreger den afgørende betydning af langsigtede strategier og langsigtede budgetter med henblik på at skabe en stabil ramme for planlægning af og investeringer i mobilitet i byerne;

58.

udtrykker bekymring over, at de midler, der er til rådighed for bytrafik i medfør af EU's instrumenter, enten er ret begrænsede i praksis, vanskelige at få adgang til eller uegnede for lokale og regionale myndigheder og/eller afhængige af vilkårlige faktorer såsom et gunstigt samarbejde mellem nationale og subnationale forvaltningsniveauer. Udvalget opfordrer til, at der inden for den næste FFR og i overensstemmelse med national regulering med samme formål sker en forøgelse af de programmer og værktøjer, der er tilgængelige som direkte finansiering for lokale og regionale myndigheder;

59.

udtrykker bekymring over, at visse aspekter af reglerne i EU's nationale og regionale regnskabssystem (ENS) kan være vanskelige at forene i praksis med de lokale og regionale myndigheders betydelige infrastrukturinvesteringer, navnlig kravet om at regnskabsføre sådanne udgifter i et enkelt regnskabsår, hvilket skaber et alt for stort underskud i de pågældende regionale regnskaber. Udvalget anbefaler, at man optimerer potentialet i den tilgængelige EU-finansiering ved at give de lokale og regionale myndigheder mulighed for gradvis at regnskabsføre sådanne udgifter i deres regnskaber i løbet af infrastrukturens levetid;

60.

påpeger, at mange lokale og regionale myndigheder forventer, at der på EU-plan indføres stærkere foranstaltninger til fremme af internalisering af eksterne omkostninger i transportsektoren og en mere systematisk anvendelse af principperne om, at henholdsvis forureneren og brugeren betaler. Udvalget påpeger, at der er behov for en støttende ramme til at ledsage de lokale og regionale myndigheders bestræbelser i denne henseende;

61.

insisterer på, at indtægterne fra CO2-afgiften bør kanaliseres til jernbane- eller cykelnet og andre bæredygtige infrastrukturprojekter, som er nødvendige for en omstilling af transportsystemet. Generelt er en effektiv og fornuftig CO2-afgift et centralt element i en klimavenlig mobilitetspolitik.

Styring og udveksling af bedste praksis

62.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at der er behov for en effektiv strategi til forvaltning på flere myndighedsniveauer baseret på princippet om aktiv nærhed, og udvalget glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder tættere i den reformerede ekspertgruppe om mobilitet i byer (EGUM) sammen med repræsentanter for medlemsstaterne. Udvalget opfordrer desuden Kommissionen til at inddrage Regionsudvalget i denne forbindelse og understreger, at det er vigtigt med en stærkere repræsentation af de væsentligste aktører inden for aktiv mobilitet (fodgængere og cyklister) og brugerne af den offentlige transport i planlægningen af bytrafikken;

63.

opfordrer til udveksling af bedste praksis med fokus på en passende infrastruktur, der giver sikre og komfortable rum for aktiv mobilitet, f.eks. til fods og på cykel, og understreger i den forbindelse betydningen af adskilte kørebaner for fodgængere og cyklister;

64.

opfordrer med hensyn til trafiksikkerhed til udveksling af hidtidige erfaringer og bedste praksis for at sikre en strategi, der kan fremme adfærdsændringer;

65.

glæder sig over den store interesse, som byer i EU har givet udtryk for i forbindelse med EU's mission om klimaneutrale og intelligente byer, hvilket både afspejler mange af byerne i EU's stærke engagement i at gennemføre mobilitetsomlægningen og behovet for yderligere støtte — økonomisk, teknisk og strategisk — på EU-plan. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fastholde dette momentum ved at sørge for en så aktiv inddragelse som muligt af alle de byer i EU, der ønsker at blive inddraget;

66.

insisterer især på, at EU-missionen om klimaneutrale og intelligente byer og »100 klimaneutrale byer« ikke må øge ulighederne og forskellene mellem de byer, der er nået længst, og dem, der halter bagefter. Udvalget opfordrer til, at der lægges særlig vægt på missionens mål om at støtte alle EU's byer i den grønne omstilling;

67.

opfordrer EU-institutionerne til at gå foran med et godt eksempel og vedtage programmer i stil med de »100 klimaneutrale byer«;

68.

opfordrer til en udveksling af bedste praksis i EU med hensyn til overkommelige priser på offentlig transport, og udvalget anmoder endvidere Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse af muligheden for at indføre et gratis offentligt transportsystem overalt i EU for at tilskynde til at ændre valget af transportmiddel. En sådan undersøgelse bør se på både de sociale og de økonomiske aspekter, herunder den rolle, som billetsalg for øjeblikket spiller i at udligne de lokale og regionale myndigheders og offentlige transportoperatørers stadigt stigende driftsomkostninger.

---

(1)  Revisionsrettens særberetning 06/2020: https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=53246.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59).

(3)  COM(86) 735 final.

(4)  Europa-Parlamentets beslutning om rammerne for EU's trafiksikkerhedspolitik 2021-2030 — Henstillinger om de næste skridt hen imod »nul-visionen« (2021/2014(INI)) (EUT C 132 af 24.3.2022, s. 45).