52022IP0058

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022IP0058 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022IP0058

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om samhørighedspolitikken som instrument til at mindske forskelle i sundhedsydelser og styrke sundhedssamarbejdet på tværs af grænserne (2021/2100(INI))

EUT C 347 af 9.9.2022, p. 27–36 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/27

P9_TA(2022)0058

Samhørighedspolitik: mindskelse af forskelle i sundhedsydelser og styrkelse af sundhedssamarbejdet på tværs af grænserne

(2022/C 347/03)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver en høj grad af sundhedsbeskyttelse i definitionen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter og har til formål at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre komplementariteten mellem deres sundhedstjenester i grænseegne,

—	der henviser til artikel 174 i TEUF om styrkelse af Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (2) (direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser) og navnlig artikel 168 deri,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (3),

—	der henviser til Kommissionens undersøgelse om grænseoverskridende samarbejde med titlen »Capitalising on existing initiatives for cooperation in cross-border regions«, som blev offentliggjort i marts 2018 (4),

—	der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 14. oktober 2020 om implementering og perspektiver for sundhedsydelser på tværs af grænser (5),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. november 2020 med titlen »Opbygning af en europæisk sundhedsunion: Styrkelse af EU's modstandsdygtighed over for grænseoverskridende sundhedstrusler« (COM(2020)0724),

—	der henviser til rapport af 19. november 2020 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling med titlen »Health at a Glance: Europe 2020«,

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling af 9. marts 2021 om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed — for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (»EU4Health-programmet«) (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021 (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (7),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (9),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (10),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (11),

—	der henviser til undersøgelsen fra 2021 om grænseoverskridende sundhedssamarbejde bestilt af Regionaludviklingsudvalget (12),

—	der henviser til Kommissionens »Guidance on European Structural and Investment Funds 2014-2020«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0026/2022),

der påpeger, at manglen på grundlæggende infrastruktur, veluddannet personale og kvalitetstjenester i NUTS 2-regioner (regioner med mellem 800 000 og 3 mio. indbyggere) med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-27-gennemsnittet og overgangsregioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU-27-gennemsnittet i alvorlig grad vanskeliggør den lige adgang til sundhedsydelser og er den vigtigste grund til, at sundhedsinfrastrukturer af høj kvalitet og tilstrækkeligt og veluddannet sundhedspersonale bør være en prioritet for alle nationale og regionale myndigheder;

der henviser til, at udbruddet af covid-19-pandemien satte sundhedssektorens afgørende betydning i relief og lagde øget pres på sundhedssystemerne og sundhedspersonalet, hvorved det blotlagde svaghederne og manglerne i sundhedssystemerne samt forskellene og ulighederne på sundhedsområdet såvel mellem som inden for medlemsstaterne, navnlig i grænseregioner, regioner i den yderste periferi, fjerntliggende regioner og landdistrikter, herunder i regioner med lav befolkningstæthed;

der henviser til, at samhørighedspolitikken, via investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+), var den første forsvarslinje mod covid-19-pandemien og dermed beviste, at denne politik kan bidrage væsentligt til at mindske uligheder på sundhedsområdet ved at støtte fremskridt inden for e-sundhed, e-medicin og andre former for digitalisering, som, selv om den er en kilde til nye muligheder, også kræver passende udstyr og uddannet personale til at kunne håndtere hver enkelt specifik situation;

der henviser til, at standarden for sundhedsydelser i EU fortsat henhører under medlemsstaternes beføjelser, og at der er betydelige forskelle mellem regionerne, hvilket skaber uligheder; der henviser til, at regioner på NUTS-niveau 2 med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-27-gennemsnittet ikke er i stand til at afsætte noget, der kommer i nærheden af de ressourcer, som de mere udviklede regioner kan afsætte til sundhed pr. indbygger;

der henviser til, at de EU-instrumenter, der er beregnet til at kompensere for nogle af disse problemer, for det meste er begrænset til »blød« lovgivning, som resulterer i generelle mangler; der henviser til, at der er brug for en mere struktureret tilgang på EU-plan suppleret med en stærkere og bredere lovramme og juridisk bindende tiltag for at forbedre samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne, opnå en bedre beskyttelse af folkesundheden og effektivt afhjælpe de eksisterende forskelle i sundhedsydelserne;

F.	der henviser til, at Kommissionen støtter grænseoverskridende samarbejde om sundhedsydelser gennem talrige undersøgelser og initiativer, herunder gennem Interreg, der finansieres over strukturfondene;

der henviser til, at et grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet kræver støtte og inddragelse af en bred vifte af partnere, social- og sundhedsinstitutioner, sundhedsforsikringsselskaber og offentlige myndigheder, som bør adressere de eksisterende hindringer for at krydse landegrænser på områder som fri bevægelighed, information, forskellige beskatnings- og socialsikringssystemer samt anerkendelse af sundhedspersonalets kvalifikationer og de hindringer, som sundhedsinstitutionerne står over for;

der henviser til, at retten til adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder forebyggende sundhedsydelser, er en del af den europæiske søjle for sociale rettigheder og bør være tilgængelig for personer i grænseregioner, som tegner sig for 40 % af EU's territorium og næsten en tredjedel af dets befolkning og generelt klarer sig dårligere økonomisk end andre regioner i medlemsstaterne, hvilket især gælder for grænseegne med lavere befolkningstæthed og skrøbelige økonomier såsom landdistrikter, fjerntliggende regioner, regioner i den yderste periferi og øer;

I.	der påpeger, at en styrkelse af samhørighedspolitikken er nødvendig for at mindske skævhederne mellem standarderne for sundhedsydelser i EU;

der henviser til, at sundhedsudgifterne tegner sig for næsten 10 % af BNP i EU, og at antallet af beskæftigede i sundhedsrelaterede sektorer udgør 15 % af EU's arbejdsstyrke; der henviser til, at der fortsat er store forskelle mellem medlemsstaterne og deres regioner med hensyn til, hvor mange penge der bruges på sundhedsydelser, og hvor mange læger og sundhedspersoner, der er adgang til;

der påpeger, at den alvorlige afvandring fra grænseregionerne, navnlig af unge og faglærte, vidner om manglen på økonomiske muligheder i disse regioner og gør dem mindre attraktive med hensyn til beskæftigelse i sundhedssektoren; der påpeger, at manglen på menneskelige ressourcer til sikring af retfærdighed i sundhedsydelserne, hvad enten den skyldes begrænsninger i antallet af studerende eller manglende karrieremuligheder, er et af de centrale spørgsmål i forbindelse med de europæiske sundhedssystemers bæredygtighed;

der henviser til, at de investeringer, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) foretog på sundhedsområdet under de sidste to flerårige finansielle rammer, overvejende var koncentreret i de mindre udviklede medlemsstater og regioner på NUTS-niveau 2 med et BNP pr. indbygger under 75 % af EU-27-gennemsnittet og som regel fokuserede på modernisering af sundhedstjenester, mens Den Europæiske Socialfonds investeringer var rettet imod adgang til sundhedsydelser og overvejende var koncentreret i de lande, der har særlige udfordringer med hensyn til adgangen til bæredygtige tjenester af høj kvalitet og til en overkommelig pris;

M.	der henviser til, at sundhedsydelser i øjeblikket primært er medlemsstaternes ansvar, fordi de står for organiseringen og finansieringen af sundhedsydelser og lægepraksisser;

N.	der henviser til, at NextGenerationEU-programmet blandt sine prioriteter har fastlagt på den ene side digitalisering og på den anden side sundhedssystemernes modstandsdygtighed;

O.	der henviser til, at grænseoverskridende sundhedsydelser er et af de politik- og indsatsområder, der er mest berørt af hindringer af juridisk og ikkejuridisk karakter på grund af store forskelle mellem de nationale systemer;

P.	der påpeger, at en europæisk sundhedsunion bør bidrage til og fremme tættere samarbejde, koordinering og videndeling om sundhed mellem medlemsstaterne og relevante interessenter samt gøre EU bedre i stand til at bekæmpe grænseoverskridende sundhedstrusler;

Mindskelse af forskellene i sundhedsydelser gennem samhørighedspolitikken

understreger, at EU's samhørighedspolitik investerer i sundhed som en afgørende faktor for regional udvikling, social konvergens og regional konkurrenceevne med henblik på at udjævne de økonomiske og sociale skævheder;

påpeger, at adgangen til offentlige tjenesteydelser er afgørende for de 150 mio. indbyggere i EU's grænseregioner, og at dette hyppigt støder på en række juridiske og administrative barrierer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at fjerne disse barrierer, især på områderne sundhedsydelser, transport, uddannelse, arbejdskraftmobilitet og miljø;

mener, at EU bør udarbejde en strategisk og integreret tilgang til indsatsen mod de store sygdomme ved at samle forskellige ressourcer fra flere fonde, bl.a. samhørighedsfonde; understreger behovet for at benytte modellen fra den europæiske kræfthandlingsplan til at tackle andre sundhedsproblemer såsom mental sundhed og hjerte-kar-sygdomme;

fremhæver stigningen i psykiske sygdomme og lidelser, navnlig siden begyndelsen af covid-19-pandemien; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at foreslå en ny europæisk handlingsplan for mental sundhed baseret på modellen fra den europæiske kræfthandlingsplan ved hjælp af alle tilgængelige instrumenter, herunder samhørighedspolitikken, i form af en omfattende plan med foranstaltninger og mål, der ikke lader nogen i stikken;

mener, at genopretningen efter covid-19-pandemien er en anledning til at opbygge stærkere og mere robuste sundhedssystemer ved hjælp af instrumenterne i samhørighedspolitikken; støtter Kommissionens indsats for at skabe en velfungerende europæisk sundhedsunion, som kan udnytte det kolossale potentiale, der ligger i sundhedssamarbejde;

fremhæver, at mange NUTS 2-regioner med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-27-gennemsnittet og overgangsregioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU-27-gennemsnittet, landdistrikter og områder med lav befolkningstæthed ikke på ensartet vis matcher standarderne for sundhedsydelser sammenlignet med de ydelser, der er adgang til i de mere udviklede dele af EU; understreger, at der er behov for yderligere konvergens og samarbejde på dette område mellem medlemsstaterne og EU, navnlig gennem investeringer inden for rammerne af samhørighedspolitikken; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at fastsætte minimumsstandarder for både sundhedsinfrastruktur og sundhedsydelser og til at anvende EU-midler til at sikre lige adgang til minimumskvalitetsstandarder i alle regioner, navnlig for så vidt angår de presserende problemer i grænseregionerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samle deres kræfter og ressourcer om at nå dette mål;

erindrer om, at samhørighedspolitikken i den seneste programmeringsperiode (2014-2020) har bidraget væsentligt til planlagte investeringer i sundhedssektoren med et beløb på indtil videre ca. 24 mia. EUR fra ESF og EFRU, der har haft til formål at forbedre adgangen til ydelser samt udvikle specialiseret sundhedsinfrastruktur og -kapacitet med henblik på at mindske ulighederne på sundhedsområdet;

mener, at investeringer i innovation på sundhedsområdet, sundhedssystemer og tilstrækkelig dækning med kvalificeret sundhedspersonale vil mindske ulighederne på sundhedsområdet og fortsætte med at sikre betydelige forbedringer af borgernes dagligdag og derigennem øge deres forventede levetid; understreger betydningen af, at EU, de nationale og regionale myndigheder sørger for en mere effektiv inddragelse af en bred vifte af sundhedsinstitutioner; understreger endvidere behovet for direkte samarbejde, aktioner og projekter ved hjælp af samhørighedspolitiske instrumenter mellem og inden for medlemsstaterne og deres regioner med henblik på at fastlægge procedurer, der fokuserer på at mindske den bureaukratiske byrde for patienterne og løse så mange som muligt af problemerne mellem sygeforsikringstjenesterne i grænseregioner;

opfordrer medlemsstaterne til at tage skyldigt hensyn til det positive bidrag, der ydes af den private sundhedssektor, og til at sikre, at der ved udarbejdelse af de næste samhørighedspolitiske programmer afsættes tilstrækkelige midler til private projekter inden for sundhedsinfrastruktur og -ydelser;

10.

anbefaler, at der ved fastlæggelsen af sundhedspolitikker på regionalt, nationalt og EU-plan bør være skræddersyede og fleksible tilgange mellem sundhedsrelaterede, sociale og økonomiske politikker med det formål at forbedre dialogen, synergierne og de planlagte investeringer fra strukturfondene og andre relevante EU-programmer såsom Interreg, f.eks. gennem indledende levering af medicinsk udstyr, udveksling af sundhedspersonale og overførsel af patienter mellem hospitalsfaciliteter, som er i stand til at dække borgernes uopfyldte sundhedsmæssige og sociale behov;

11.

understreger, at det europæiske netværk af referencecentre (ERN) kan forbedre adgangen til sundhedsydelser i forbindelse med sjældne og komplekse sygdomme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre løbende støtte og bedre ressourcer til ERN og de nationale ekspertisecentre for sjældne og komplekse sygdomme og til at udbygge ERN's arbejdsfelt til andre felter såsom programmer for svære forbrændinger og organtransplantation; opfordrer Kommissionen til at analysere gennemførligheden af at etablere en øremærket fond under samhørighedspolitikken, der kan gøre det muligt at garantere lige adgang til godkendte behandlinger af sjældne sygdomme;

12.

opfordrer medlemsstaterne til ved fastlæggelsen af deres sundhedspolitik at tage hensyn til de særlige forhold i grænseregioner og patientens ret til at vælge samt anvende samhørighedspolitikkens instrumenter til at udarbejde regional sundhedsinfrastruktur og procedurer, der gør det muligt for patienter at vælge sundhedsydelser i regionen på begge sider af landegrænsen uanset bopælsmedlemsstat;

13.

foreslår, at Kommissionen opretter et rådgivende sundhedsråd i EU-regi med inddragelse af nationale, regionale og lokale myndigheder og andre interessenter med det formål at fremme bedre anvendelse af EU-midler og at udarbejde effektive og harmoniserede løsninger på fælles folkesundhedsproblemer;

14.

opfordrer til at forbedre synergien og komplementariteten mellem samhørighedspolitikkens programmer med henblik på at mindske de regionale forskelle, navnlig via Horisont Europa, som bør skabe ny viden, og EU4Health, således at denne nye viden kan udnyttes bedst muligt til gavn for borgerne og sundhedssystemerne;

15.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte sine beføjelser inden for sundhedspolitik og støtte nationale og regionale myndigheder med at styrke sundhedssystemer, fremme opadgående konvergens af standarder for sundhedsydelser med det mål at mindske uligheder på sundhedsområdet i og mellem medlemsstaterne og til at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, især med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), herunder i relevant omfang ved at anvende EU4Health-programmet og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+);

16.

understreger samhørighedspolitikkens betydning for at udligne skævhederne mellem kønnene på sundhedsområdet og fremme af de kønsrelaterede sundhedsprioriteter i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, herunder SRSR;

17.

opfordrer Kommissionen til at fremme integrationen af sundhedsydelser gennem strategier, så patienten kommer i centrum, og man undgår dobbeltarbejde samt fraværende eller mangelfulde ydelser, især i forbindelse med behandling af kroniske syge patienter eller ældre, og påpeger, at man især kan drage nytte af erfaringerne fra grænseoverskridende programmer;

18.

påpeger, at det i forbindelse med evalueringen af den samlede bevillingsramme for finansierede strukturprojekter og benchmarks på sundhedsområdet også er nødvendigt at gennemgå de enkelte sundhedsprojekters efterfølgende indvirkning på sundheden med henblik på at kortlægge deres resultater og foretage løbende analyser af deres effektivitet og drage de rigtige konklusioner for at forbedre programmeringen og gennemførelsen af disse projekter i fremtiden, herunder med henblik på at udvikle en vejledning om god praksis, der udarbejdes af Kommissionen;

19.

understreger betydningen af at fortsætte med at opbygge en omfattende sundhedsinfrastruktur og mindske de eksisterende forskelle mest muligt; minder om, at samhørighedspolitikken kan yde et væsentligt bidrag til opbygningen af sundhedsinfrastrukturen i alle dele af EU, navnlig i NUTS 2-regioner med et BNP pr. indbygger på under 75 % af gennemsnittet for EU-27 og overgangsregioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU-27-gennemsnittet, med henblik på at skabe fuldt udstyrede og modstandsdygtige sundhedssystemer af høj kvalitet, som beskytter folkesundheden bedre i hele EU; understreger endvidere behovet for at oprette et velfungerende grænseoverskridende samarbejdsnetværk mellem medlemsstaterne og deres regioner, som effektivt kan reagere på nuværende og fremtidige sundhedsudfordringer;

20.

opfordrer til, at der anvendes midler fra samhørighedspolitikken til udvikling af specialiserede ekspertisecentre for specifikke sygdomme i hele EU, hvilket også skal omfatte nabolandene og bidrage til grænseoverskridende samarbejde om sundhedsydelser; gentager i den forbindelse, at der er behov for at anvende alle eksisterende EU-instrumenter, såsom EU4Health og Horisont Europa, i synergi med hinanden til gavn for udviklingen af et netværk af sådanne centre, som skal være ligeligt fordelt over hele EU;

21.

understreger, at mennesker i grænseegne, landdistrikter og regioner i den yderste periferi ofte støder på hindringer for lige adgang til sundhedsydelser, som begrænser deres mulighed for at opnå den behandling, de har brug for, navnlig i form af grundlæggende sundhedsinfrastruktur, tilstrækkelig dækning med kvalificeret sundhedspersonale og adgang til livsvigtige lægemidler; understreger, at der for at sikre dem den adgang til sundhedsinfrastruktur og sundhedsydelser, de har brug for, bør være kvalitetstjenester til rådighed, som kan opnås rettidigt; understreger endvidere den særlige situation, der gør sig gældende med hensyn til adgang til sundhedsydelser i grænseregioner ved EU's ydre grænser og udkantsområder, hvor EU-borgerne i forvejen står over for en lang række udfordringer;

22.

konstaterer, at transportomkostninger er en af årsagerne til den stigende pris på lægemidler og klinisk udstyr til sygehuse og sundhedscentre i regionerne i den yderste periferi, fjerntliggende områder og områder med lav befolkningstæthed, som desuden lider under lange leveringstider, og at regionale sundhedscentre derfor har brug for mere kapacitet til at oplagre store beholdninger og undgå mangler; mener derfor, at EU bør finde en løsning på disse problemer;

23.

understreger, at lige adgang til sundhedsydelser også vil øge inklusionen af mennesker, herunder personer med handicap og andre dårligt stillede, og at det vil forbedre deres sociale beskyttelse; påpeger, at man ved at fremme adgangen til mentale sundhedsydelser også kan bidrage til at øge beskæftigelsen og udrydde fattigdom i mindre udviklede regioner;

24.

fremhæver vigtigheden af at mobilisere EU-midler til at investere mere i sygdomsforebyggelse samt fremme af en sund livsstil og aktiv alderdom for at forhindre et for tidligt pres på sundhedssystemerne; understreger vigtigheden af støttekampagner til at øge den offentlige bevidsthed, især blandt unge, om fordelene ved at tillægge sig en sund livsstil samt vigtigheden af at støtte udarbejdelsen af programmer til sundhedsscreening, der kan gøre det muligt at opdage alvorlige sygdomme på et tidligt tidspunkt;

25.

mener, at der for at overvinde de største hindringer for lige adgang til sundhedsydelser i landdistrikter i vid udstrækning bør gøres brug af avancerede teknologier såsom e-sundhed, robotassisteret kirurgi og 3D-printning som en integreret del af konceptet »intelligente landsbyer« med det formål at forbedre adgangen til sundhedsydelser og øge effektiviteten og kvaliteten; understreger betydningen af at anvende EU's samhørighedsprogrammer til at forbedre udbredelsen af digitale løsninger og til at yde teknisk bistand til offentlige forvaltninger, forsikringsselskaber og andre sundhedsaktører, der beskæftiger sig med grænseoverskridende samarbejde; fremhæver derfor behovet for at garantere adgang til højhastighedsinternet i landdistrikter og fjerntliggende områder, fremme de digitale kompetencer i alle aldersgrupper i disse områder og udstyre deres sundhedsvæsen med de nødvendige ressourcer til at kunne levere effektive online sundhedsydelser, herunder e-sundhed, og opbevare kliniske data på en sikker og harmoniseret måde; anbefaler at udarbejde en database med sammenlignelige bæredygtighedsrelaterede data på tværs af landegrænser og at kortlægge aktører på sundhedsområdet i grænseregioner og på tværs af landegrænser for at synliggøre de faktiske forhold på begge sider af landegrænserne og skabe nye muligheder;

26.

fremhæver fortjenesterne ved den fælles EU-tilgang til tackling af covid-19-pandemien ved hjælp af fælles indkøb, lagre og andre foranstaltninger; opfordrer til ved hjælp af samhørighedspolitikkens instrumenter at videreføre og udvide denne tilgang til andre fælles EU-indkøb af medicinsk udstyr og behandlingsformer, bl.a. kræftforebyggende vacciner som f.eks. HPV, hepatitis B-vacciner og nødudstyr, for at gøre behandlingen billigere og lettere tilgængelig;

27.

opfordrer til at træffe ambitiøse samhørighedspolitiske foranstaltninger i overensstemmelse med de gældende lovbestemmelser i EU for at afhjælpe den betydelige mangel på kvalificeret sundhedspersonale i grænseegne og landdistrikter, navnlig ved at hjælpe sundhedspersonalet og deres familier med at bosætte sig i disse områder, skabe muligheder for videreuddannelse og specialisering og sikre gode arbejdsvilkår og derigennem give dem incitament til at påbegynde eller genoptage praksis i disse områder;

28.

påpeger, at behovet for bæredygtige langsigtede investeringer i sundhedspersonale er mere presserende end nogensinde i lyset af de alvorlige økonomiske, sociale og sundhedsmæssige følger af covid-19-krisen; fremhæver det særlige behov for investeringer med henblik på ansættelse af tilstrækkeligt sundhedspersonale, uddannelse gennem ESF+ og finansiering af specialisering og subspecialisering af sundhedspersonale i de medlemsstater og regioner, der er ramt af hjerneflugt; opfordrer de medlemsstater, som er ramt af hjerneflugt i sundhedssektoren, til fortrinsvis at anvende investeringerne fra samhørighedspolitikken til forbedring af arbejdsmiljøet for sundhedspersonale;

29.

opfordrer til, at der anvendes midler fra samhørighedspolitikken til at forbedre arbejdsmiljøet og gøre sundhedssektoren mere attraktiv som arbejdsplads som led i strategier for at skabe interesse og sikre fastholdelse af sundhedspersonale i NUTS 2-regioner med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-27-gennemsnittet og overgangsregioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 90 % af EU-27-gennemsnittet og landdistrikter med lav befolkningstæthed og mindre økonomisk velstand som supplement til de nationale og regionale politikker, der har til formål at sikre tilstrækkelig sundhedspersonale i hele EU; opfordrer til give lokale og regionale myndigheder en større rolle, især i grænseegne, ved udformningen og gennemførelsen af samhørighedspolitiske programmer og projekter, der har stor betydning med hensyn til at mindske forskelle på sundhedsområdet;

30.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre reelt samarbejde på området for sundhedsydelser på tværs af landegrænser for at sikre, at patientrettigheder respekteres i henhold til direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, og at adgangen til og kvaliteten af sundhedsydelserne øges;

31.

påpeger, at covid-19-krisen har vist, at der er behov for at øge investeringerne for at styrke sundhedssystemernes beredskab, reaktionsevne og modstandsdygtighed og samtidig sikre det grænseoverskridende samarbejde i hele EU, og at solidaritet, bæredygtighed og lighed derfor er afgørende for at overvinde krisen og dens ødelæggende socioøkonomiske konsekvenser;

32.

påpeger, at covid-19-krisen har vist betydningen af offentlig-private partnerskaber inden for patientbehandling, lægemiddel- og vaccineforskning og vaccinedistribution; fremhæver den bemærkelsesværdige cost-benefit-ratio ved at anvende EU-midler til forsknings- og udviklingsprojekter på sundhedsområdet, der gennemføres gennem offentlig-private partnerskaber;

33.

understreger behovet for en onlineplatform med relevante interessenter med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis og debatten om sundhedsydelser på tværs af landegrænser;

34.

mener, at covid-19-pandemien udgør et historisk vendepunkt for investeringer i sundhedssystemer og den fremtidige arbejdsstyrkes kompetencer; opfordrer til at etablere en stærk og tilstrækkeligt finansieret europæisk sundhedsunion for at øge samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne, styrke de offentlige sundhedssystemer, beskytte folkesundheden bedre og effektivt afhjælpe de mangeårige forskelle i sundhedsydelser;

Grænseoverskridende samarbejde om sundhed — Interreg-programmers bidrag og andre muligheder

35.

tilskynder til at anvende midler fra NextGenerationEU og samhørighedsfondene til at foretage en gennemgribende digital opgradering af sundhedssystemer; understreger behovet for bedre interoperabilitet mellem IT-systemerne, da dette er den primære forudsætning for at kunne fremme den grænseoverskridende adgang til e-sundhed og navnlig telemedicinske ydelser;

36.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende samhørighedspolitikkens instrumenter til at fremme digitaliseringen af medicineringen på sygehuse i EU, herunder sporbarhedssystemer for at reducere fejlmedicineringen, forbedre kommunikationen mellem behandlingsafdelinger og forenkle administrationen; opfordrer til at implementere og udvikle digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed (eHDSI), herunder en elektronisk patientjournal gældende i hele EU, som kan give borgerne hurtig adgang til de sundhedsydelser, de har brug for, overalt i EU;

37.

opfordrer Kommissionen til at oprette en EU-liste over livsvigtige lægemidler og til at sikre, at de er tilgængelige og økonomisk overkommelige via permanente lagerbeholdninger, fælles prisforhandlinger og fælles indkøb ved hjælp af EU-instrumenter, herunder fra samhørighedspolitikken;

38.

fremhæver, at mange grænseregioner i forvejen har tradition for og strukturer til at samarbejde om sundhed, hvilket de bør udnytte fuldt ud i den europæiske solidaritets ånd;

39.

fremhæver vigtigheden af patientmobilitet og grænseoverskridende adgang til sikre sundhedsydelser af høj kvalitet i EU; minder om, at patienter ofte ikke har adgang til sundhedsydelser i nabolande på grund af forskellige systemer for godtgørelse af udgifter, og at grænsearbejdere kommer ud for forvirrende regler for beskatning og sociale ydelser, fordi medlemsstaterne har forskellige socialsikringsordninger; opfordrer derfor kraftigt til at fremme specifikke formidlingsløsninger såsom de såkaldte ZOAST-zoner (områder med organiseret adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser), europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), sundhedsobservatorier og andre netværk, der kan hjælpe med at koordinere det grænseoverskridende samarbejde omkring sundhedsydelser i samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder; understreger, at forbedringer af grænseoverskridende sundhedsydelser kan komme patienterne til gode ved at give dem lige adgang til sundhedstjenester og -infrastruktur i andre medlemsstater eller deres tilgrænsende regioner, herunder diagnosticering og kliniske forsøg, ud fra princippet om den »letteste, nærmeste, bedste og hurtigste« adgang; opfordrer til at sikre mere effektive transportmuligheder for patienter til de nærmeste faciliteter på den anden side af landegrænsen, samtidig med at det må erkendes, at tacklingen af alle retlige og administrative hindringer stadig udgør en byrde, som skal afhjælpes ved hjælp af en fremtidig europæisk forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer (ECBM);

40.

fremhæver vigtigheden af de nylige samhørighedspolitiske foranstaltninger til at tackle covid-19-pandemien, dvs. investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+), og genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU); understreger endvidere, der er truffet lignende foranstaltninger i forordning (EU) 2021/1060;

41.

opfordrer kraftigt til at forbedre og forenkle informationen og udbrede den til patienter og sundhedspersonale, der krýdser landegrænser, via en patienthåndbog eller regionale kontaktpunkter på begge sider af landegrænserne;

42.

anerkender eksistensen af mange vellykkede grænseoverskridende sundhedsprojekter i hele Europa og understreger, at erfaringerne herfra bør anvendes til at bygge videre på den intelligente brug af eksisterende samhørighedspolitiske projekter ved yderligere at styrke og lette det grænseoverskridende samarbejde på dette område til gavn for alle mennesker i EU; understreger endvidere betydningen af at drage lære og nytte af succeshistorierne fra nogle af grænseregionerne;

43.

anerkender vigtigheden af investeringer i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, som skal dække de sundhedsrelaterede behov og udfordringer, der er konstateret i grænseregionerne som en grænseoverskridende forvaltning, der er vigtig i nødsituationer, herunder beredskabstjenester, der dækker regionerne på begge sider af grænsen; understreger den afgørende rolle, som investeringer i tjenesteydelser af høj kvalitet har for opbygning af robusthed i samfundet og for at hjælpe folk med at håndtere økonomiske, sundhedsmæssige og samfundsmæssige kriser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere investeringer i sundhedssektoren i grænseregionerne gennem en effektiv blanding af investeringer i infrastruktur, innovation, menneskelig kapital, god regeringsførelse og institutionel kapacitet;

44.

understreger vigtigheden af sundhedsydelser på tværs af landegrænser i alle EU-regioner og behovet for at finde løsningsmodeller for grænseoverskridende sundhedsydelser, især i egne, hvor borgerne dagligt pendler over grænsen; påpeger, at en høj grad af samarbejde mellem grænseregioner er nødvendig for at kunne tilvejebringe de nødvendige sundhedsydelser;

45.

opfordrer til at øge fokus på patienter i de projekter, der skal finansieres igennem Interreg-programmer i den nye programperiode, og i projekter med fokus specifikt på sårbare og marginaliserede grupper samt på kønsrelaterede sundhedsprioriteter i EU-strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, herunder SRSR;

46.

mener, at de økonomiske ressourcer til målet om europæisk territorialt samarbejde bør anvendes til at tilvejebringe funktionelle offentlige sundhedsydelser på tværs af landegrænser og ikke bør anvendes udelukkende som et instrument til at etablere enkeltstående behandlingssteder; understreger desuden, at projekter under Interreg bør have en klar grænseoverskridende funktionalitetskomponent; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udarbejdelse af omfattende fælles territorial planlægning for grænseegne med hensyn til sundhedsydelser;

47.

minder om, at Interreg-programmer er blevet et vigtigt instrument til at løse problemer, der er typiske for grænseegne, fremme samarbejde mellem partnere på tværs af landegrænser og udvikle potentialet i EU's grænseegne;

48.

Fremhæver, at det grænseoverskridende samarbejde på sundhedsområdet i den seneste Interreg V-A-periode bl.a. havde til formål at lette sundhedspersonales og patienters mobilitet hen over landegrænserne, øge innovationen og udvikle adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet gennem brug af fælles udstyr, fælles tjenester og fælles faciliteter i grænseegne og omfattede projekter for foranstaltninger såsom uddannelse (38 %), behandling og diagnosticering (22 %) og udstyr (17 %);

49.

opfordrer til at yde støtte til projekter, der letter grænseoverskridende sundhedsaftaler, hvorved patienter kan rejse og behandles inden for rammerne af kontraktmæssige aftaler og frit kan vælge deres sundhedsperson;

50.

påpeger, at Kommissionen og medlemsstaterne for at kunne have velfungerende offentlige sundhedsydelser på tværs af landegrænser bør indsamle væsentlige data om karakteren af de juridiske og ikkejuridiske hindringer, der findes i hver grænseregion, og støtte politikspecifikke analyser af, hvordan de kan overvindes;

51.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at de eksisterende koordineringsorganer vil fremme behandling på tværs af landegrænser baseret på lægemidler til avanceret terapi (ATMP), og til at sikre, at patienter i hele EU har lige adgang til innovative behandlingsformer; opfordrer medlemsstaterne til på effektiv og rettidig vis at give patienter tilladelse til at modtage disse innovative behandlingsformer i et andet land og sikre dem en hurtig behandling af deres godtgørelsesanmodninger;

52.

mener, at ekspertisecentre i endnu højere grad kan stimulere til og fremme indgåelse af aftaler hen over grænser, og at sådanne centre som følge heraf kan være af stor betydning for og bistå med at forbedre den generelle sundhedstilstand og derved øge EU-borgernes forventede levetid;

53.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at tilskynde til bedre forvaltning af grænseoverskridende sundhedsydelser, eftersom patienter i EU fortsat støder på alvorlige udfordringer og hindringer, når de prøver at få adgang til sundhedsydelser i andre medlemsstater, og kun et mindretal af potentielle patienter er klar over deres ret til at søge behandling i et andet EU-land; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at informere bedre og til at overveje en passende EU-dækkende kampagne med henblik på at oplyse borgerne om deres rettigheder og om, hvordan de kan få adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser; minder om vigtigheden af finansiering til digitalisering og muligheden for at investere i information til borgerne og integration af informations- og datasystemer for at lette adgangen og brugen;

54.

opfordrer Kommissionen til at foretage en fyldestgørende undersøgelse af rammerne for samarbejde mellem forsikringsordninger i EU med fokus på potentielle flaskehalse og mangler, som patienter, der søger sundhedsydelser i en anden medlemsstat, støder på, samt administrative barrierer, der forhindrer borgere i at benytte sundhedsydelser i et andet land, og til at fremhæve, hvordan de samhørighedspolitiske instrumenter kan anvendes til at løse disse potentielle problemer;

55.

understreger, at manglen på en koordineret sundhedsforsikringsordning på tværs af landegrænser afholder patienter fra at søge behandling i et andet land, hvis de ikke har råd til at lægge ud for behandlingen, inden de bliver godtgjort af deres sygeforsikring;

56.

mener, at udveksling af viden og opskaleringspraksis gennem Interreg vil bidrage til at styrke de beredskabs- og indsatsfaciliteter på tværs af grænserne, som er blevet en vigtig faktor under pandemikrisen;

57.

mener, at Interreg-programmer kan tilvejebringe offentlige sundhedsydelser og bane vejen for andre initiativer på tværs af landegrænser, fordi fremme af sådan nærhed i høj grad er foreneligt med målsætningen om miljøbæredygtighed;

58.

fremhæver, at flere Interreg-projekter har bidraget til bekæmpelsen af covid-19 i grænseregioner i hele EU, f.eks. gennem mobilitet for intensivpatienter og sundhedspersoner og fremskaffelse af medicinsk udstyr samt personlige værnemidler og PCR-test hen over landegrænser, via informationsudveksling eller ved at tilbyde juridisk rådgivning; fremhæver derfor den vigtige rolle, som små grænseoverskridende projekter spiller for at bringe mennesker sammen og dermed bane vejen for nye muligheder for bæredygtig lokal udvikling og sundhedssamarbejde på tværs af landegrænser; bemærker imidlertid, at grænselukningerne inden for EU under pandemien påvirkede patienters og sundhedspersonalets mobilitet, mens informationen om infektionsdata, vaccinationer eller betingelser for patientoverførsler ikke var tilstrækkeligt harmoniseret mellem medlemsstaterne og derfor bremsede den fælles epidemiologiske respons på covid-19, skabte forvirring og hæmmede samarbejdet mellem de hårdest ramte regioner;

59.

er overbevist om, at individuelt tilpassede løsninger og en lokal tilgang er nødvendig på grund af de eksisterende forskelle mellem grænseregioner og en forudsætning for bæredygtig lokal udvikling;

60.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at gøre fuld brug af den fleksibilitet, som de samhørighedspolitiske programmer, der er defineret i forordning (EU) 2021/1060, og Interreg-programmerne giver til at håndtere den nuværende covid-19-krise;

61.

opfordrer på baggrund af covid-19-pandemien Kommissionen og medlemsstaterne til i fællesskab igennem samhørighedspolitikken og EU4Health-programmet at støtte udarbejdelsen af responsstrategier, protokoller og procedurer på nationalt plan og EU-plan for at muliggøre et bedre samarbejde i tilfælde af fremtidige folkesundhedskriser;

62.

mener, at sundhedssamarbejde på tværs af landegrænser under samhørighedspolitik ikke vil være muligt i fuld udstrækning uden gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer på sundhedsområdet i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ramme, der muliggør automatisk anerkendelse af beviser for videregående uddannelse i EU baseret på den beslutning, som blev underskrevet af Beneluxlandene i 2015;

63.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af bilaterale aftaler og oprette samarbejdsordninger for at fjerne barrierer for sundhedsydelser hen over landegrænser;

o o

64.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes nationale parlamenter.

(1) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(2) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.

(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(4) Röhrling, I., Habimana, K., Groot, W., et al., Capitalising on existing initiatives for cooperation in cross-border regions, Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, Europa-Kommissionen, 2018.

(5) EUT C 440 af 18.12.2020, s. 10.

(6) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 179.

(7) EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1.

(8) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1.

(9) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60.

(10) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94.

(11) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.

(12) Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik, Cross-border cooperation in healthcare, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Europa-Parlamentet, 2021.

Top

Choose the experimental features you want to try