52022IP0057

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022IP0057 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022IP0057

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme (2021/2057(INI))

EUT C 347 af 9.9.2022, pp. 15–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

9.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/15

P9_TA(2022)0057

Den rolle, som kultur, uddannelse, medier og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2022 om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme (2021/2057(INI))

(2022/C 347/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig anden, fjerde, femte, sjette og syvende betragtning i præamblen, artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6,

—	der henviser til artikel 10 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 2, 3, 4, 5 og 21,

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder det tredje princip om lige muligheder med tilhørende handlingsplan,

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (1) (direktivet om etnisk ligestilling),

—	der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2),

—	der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018: »Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik« (COM(2018)0268),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2020: »En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025« (COM(2020)0565),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020: »Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering« (COM(2020)0784),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (7),

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

—	der henviser til Rådets henstilling af 12. marts 2021 om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse (8),

—	der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (9),

—

der henviser til rapporten om grundlæggende rettigheder fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 9. juni 2020 og dets anden EU-undersøgelse af mindretal og forskelsbehandling af 5. december 2017 og den tilhørende rapport og sammenfatning med titlen »Being Black in the EU« af henholdsvis 23. november 2018 og 15. november 2019, som beskriver erfaringerne med racediskrimination og racistisk vold blandt mennesker af afrikansk afstamning i EU,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020: »En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025« (COM(2020)0698),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021: »En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030« (COM(2021)0101),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 15. november 2018 om arbejdsplanen på kulturområdet 2019-2022 (10),

—	der henviser til EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse for 2020-2030 af 7. oktober 2020,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2021: »EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030)« (COM(2021)0615),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om protesterne mod racisme efter George Floyds død (11),

—	der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2018 om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (12),

—	der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning i Europa (13),

—	der henviser til dets beslutning af 17. september 2020 om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa (14),

—	der henviser til dets beslutning af 11. marts 2021 om børns rettigheder i lyset af EU-strategien for børns rettigheder (15),

—	der henviser til de traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen har indledt om manglende overensstemmelse med direktivet om ligebehandling af alle uanset race hvad angår forskelsbehandling af romabørn i uddannelsessystemet (traktatbrudssag nr. 20142174, 20152025 og 20152206),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (16),

—	der henviser til sin beslutning af 23. november 2021 om EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem (17),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens (retsakten om kunstig intelligens) og om ændring af visse af Unionens lovgivningsmæssige retsakter (COM(2021)0206),

—	der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om det europæiske uddannelsesområde: en fælles holistisk tilgang (18),

—	der henviser til undersøgelsen fra Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik under Generaldirektoratet for Interne Politikker i oktober 2021 om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og sport spiller i kampen mod racisme,

—	der henviser til de generelle politiske henstillinger fra Europarådets Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, navnlig henstilling nr. 10 af 15. december 2006 om bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling i og gennem skoleuddannelse,

—	der henviser til køreplanen for reel ligestilling fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance af 27. september 2019,

—	der henviser til Kommissionens sjette evaluering af adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet,

—	der henviser til mål 10 i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling om at reducere uligheden i og mellem landene,

—	der henviser til konferencen om Europas fremtid,

—	der henviser til henstillingerne fra Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA) om den nye adfærdskodeks for desinformation fra oktober 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0027/2022),

der henviser til, at forskelsbehandling og racisme undergraver den menneskelige værdighed, livsmulighederne, velstanden, trivslen og ofte sikkerheden; der henviser til, at racistiske stereotyper har en tendens til at fortsætte over generationer; der henviser til, at forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er forbudt i EU; der henviser til, at bl.a. migranter, flygtninge og asylansøgere udsættes for racisme og diskriminerende adfærd;

der henviser til, at racediskrimination og forfølgelse ifølge Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (19) fortsat er udbredt i hele EU; der henviser til, at navnlig racemæssige og etniske mindretal alt for ofte udsættes for chikane, vold, racemæssig og etnisk profilering, herunder af de retshåndhævende myndigheder, og hadefuld tale, både online og offline; der henviser til, at ofrene ikke indberetter de fleste hadmotiverede racistiske og fremmedfjendske hændelser (20); der henviser til, at racemæssige og etniske mindretal i EU står over for strukturel diskrimination og i nogle tilfælde segregering på visse områder i dagligdagen, herunder med hensyn til bolig, sundhedsydelser, beskæftigelse, uddannelse og retssystemer;

C.	der henviser til, at EU's handlingsplan mod racisme 2020-2025 henviser til strukturel racisme som en diskriminerende adfærd, der kan være indlejret i sociale, finansielle og politiske institutioner, og som påvirker magtforholdene og politikudformningen;

der henviser til, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder definerer strukturel forskelsbehandling som regler, normer, rutiner, adfærdsmønstre og holdninger i institutioner og andre samfundsstrukturer, der udgør hindringer for grupper eller enkeltpersoner med hensyn til at opnå de samme rettigheder og muligheder, som er til rådighed for flertallet af befolkningen;

E.	der henviser til, at indvandrere, flygtninge, politiske asylansøgere og medlemmer af racemæssige, religiøse og etniske mindretal har begrænset adgang til arbejdsmarkedet og ofte er genstand for udnyttelse af arbejdskraften;

der henviser til, at det er klart dokumenteret, at indsamling af data af god kvalitet er en af de mest effektive metoder til at analysere sociale problemer — både kvantitativt og kvalitativt — og er afgørende for at udforme, tilpasse, overvåge og udvikle evidensbaserede offentlige politiske løsninger på disse problemer;

der henviser til, at racistiske og fremmedfjendske holdninger er blevet taget op af visse opinionsdannere og politikere i hele EU, hvilket fremmer et socialt klima, der giver grobund for racisme, diskrimination og hadforbrydelser; der henviser til, at dette miljø yderligere næres af ekstremistiske bevægelser, såsom fascistiske bevægelser og højreekstremistiske bevægelser, der søger at skabe splid i vore samfund; der henviser til, at disse handlinger strider mod de fælles europæiske værdier og idealer om demokrati og lighed, som alle medlemsstaterne har tilsluttet sig;

der henviser til, at mange minoritetsgrupper udsættes for politivold, herunder kollektiv afstraffelse og racemæssig profilering; der henviser til, at der er behov for særlige foranstaltninger for at bekæmpe dette fænomen; der henviser til, at ofrene for politivold som følge af mangler med hensyn til retsstatsprincippet og strafferetsplejen ikke har tilstrækkelig beskyttelse og adgang til domstolsprøvelse og ofte udsættes for forfølgelse fra de statslige myndigheders side; der henviser til, at racisme mod etniske mindretal og raceminoriteter har ført til vold og drab;

I.	der henviser til, at den måde, hvorpå mennesker, uanset race eller etnisk baggrund, fremstilles i medierne, kan forstærke negative stereotyper med racemæssige konnotationer; der henviser til, at kultursektoren og medierne har magten til at fremme inklusion og bekæmpe racisme og sådanne stereotyper;

der henviser til, at kampen mod både åbenlys og latent offline og online racisme og diskrimination i vore samfund bør intensiveres og er et fælles ansvar; der henviser til, at der er behov for, at EU og medlemsstaterne gør sig yderligere overvejelser om og giver tilsagn til fortsat at bekæmpe den strukturelle racisme og diskrimination, som mange minoritetsgrupper står over for;

K.	der henviser til, at desinformation ofte er rettet mod mindretal og skaber social uro; der henviser til, at uafhængige og pluralistiske medier, der fremmer afbalancerede narrativer, tjener til at fremme rummelige samfund;

L.	der henviser til, at solidaritet og respekt for menneskeliv og andre mennesker er værdier, der overføres fra generation til generation; der henviser til, at skoleuddannelse spiller en afgørende rolle i denne proces;

der henviser til, at uddannelse og uddannelsesniveau er et problem for racialiserede befolkningsgrupper i hele Europa; der henviser til, at segregering inden for uddannelse fortsat er et betydeligt problem i Europa; der henviser til, at der i nogle medlemsstater fortsat er en diskriminerende praksis med at placere børn i segregerede skoler og med at placere børn af etniske mindretal og raceminoriteter i skoler for børn med mentale handicap;

N.	der henviser til, at skolerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at tilvejebringe erfaringer om værdien af mangfoldighed, fremme inklusion, bekæmpe racisme og mindske racemæssige stereotyper og fordomme;

O.	der henviser til, at det er vigtigt for børn og unge at se, at de er repræsenteret i hele samfundet, herunder i den undervisning, de får, i kulturelle klubber, i sportsklubber og i de aktiviteter, de deltager i, og på internettet og i de medier, de bruger;

der henviser til, at selv om sport spiller en central rolle i det sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige liv og har magt til at forene mennesker fra forskellige racer, etniciteter og religioner, og selv om den kan bruges til at samle lokalsamfund og skabe værdier som lighed, tilgængelighed og respekt, har der været gentagne racistiske hændelser ved sportsbegivenheder og inden for sport generelt i hele Europa og mange udfordringer i forbindelse med racisme; der henviser til, at den radikalisering, der sker i disse sportsrelaterede grupper, bør kortlægges og bekæmpes;

der henviser til, at de negative konsekvenser af covid-19-pandemien i uforholdsmæssig grad har påvirket personer fra racemæssige og etniske mindretal og har givet anledning til og har understreget og forværret uligheder, herunder inden for kultur, medier, uddannelse og idræt; der henviser til, at omfanget af hadmotiveret chikane og hadforbrydelser steg betydeligt under covid-19-pandemiens udbrud;

Generel baggrund

understreger, at racisme findes på alle områder af vores dagligdag og kan have mange fremtrædelsesformer; opfordrer til en nultolerancetilgang til dette spørgsmål; erkender, at forskellige grupper, samfund og enkeltpersoner udsættes for racisme, fremmedhad og forskelsbehandling; anerkender, at hver enkelt form for racisme har særlige kendetegn, idet visse former for racisme er mere fremtrædende i nogle medlemsstater end andre på grund af bl.a. historiske eller politiske faktorer;

anerkender EU-handlingsplanen mod racisme; glæder sig over medtagelsen af et særligt afsnit om uddannelse og specifikke henvisninger til medier, idræt og kultur; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge en holistisk tilgang og stille tilstrækkelige midler og ressourcer til rådighed for at opfylde planens forpligtelser, uden at det berører finansieringen af eksisterende programmer og foranstaltninger, samtidig med at de europæiske værdier opretholdes;

opfordrer Kommissionen til at sikre, at racismebekæmpelseskoordinatoren får tilstrækkelige ressourcer, og at arbejdet med at integrere racelighed i EU's politikker deles af alle GD'er;

ser frem til vurderingen af den eksisterende retlige EU-ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance; opfordrer Kommissionen til at evaluere gennemførelsen og implementeringen af denne lovgivning, til at fastlægge, hvordan den kan forbedres, hvor det er nødvendigt, og til regelmæssigt at indgå i dialog og udveksle bedste praksis med medlemsstaterne og interessenter, navnlig dem, der repræsenterer interesserne hos dem, der er berørt af racisme og racediskrimination;

minder om, at nationale handlingsplaner er et effektivt redskab til at imødegå racisme og racemæssig og etnisk diskrimination og hermed beslægtet intolerance i medlemsstaterne, da de gør det muligt at træffe konkrete foranstaltninger som reaktion på specifikke situationer; beklager, at kun 15 medlemsstater har indført sådanne planer (21); opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre fælles vejledende principper for gennemførelsen af nationale handlingsplaner mod racisme og racediskrimination samt andre redskaber til at støtte indsatsen på nationalt plan; opfordrer til, at der opstilles specifikke mål, som afspejler samfundets fulde mangfoldighed inden for kultur, uddannelse, medier og idræt, der skal indgå i udviklingen af disse planer; finder det i denne forbindelse nødvendigt med indsamling og udveksling af god praksis blandt medlemsstaterne for at lette udviklingen af deres nationale handlingsplaner og fremme udvekslingen af erfaringer mellem de nationale kontorer;

glæder sig over offentliggørelsen og gennemførelsen af specifikke EU-retningslinjer for indsamling af ligestillingsdata baseret på race eller etnisk oprindelse, som er defineret i direktivet om racelighed som data, der er frivillige og anonyme og sikrer beskyttelse af personoplysninger, selvidentificering og høring af relevante samfund; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse de nationale statistikker og fjerne hindringer fra, lette og forbedre — hvor det er relevant — systematisk indsamling af solide, opdelte og landespecifikke data af god kvalitet om ligestilling med henblik på at identificere årsagerne til racisme og forskelsbehandling og arbejde for at bekæmpe den og støtte evidensbaserede politikker på både nationalt plan og EU-plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende disse data til at udvikle politikker til at opnå raceretfærdighed og sikre, at disse data gøres tilgængelige for offentligheden, samtidig med at den grundlæggende ret til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger og den relevante EU-lovgivning, herunder direktivet om racelighed, den generelle forordning om databeskyttelse (22) og den foreslåede e-databeskyttelsesforordning (23) samt relevante nationale retlige rammer respekteres fuldt ud;

glæder sig over forpligtelsen til mangfoldighed og inklusion i Erasmus+, Et Kreativt Europa, Det Europæiske Solidaritetskorps, programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, programmet for det nye europæiske Bauhaus og den europæiske ungdomsgaranti; understreger behovet for systematisk at følge og analysere hvert af disse programmers bidrag til bekæmpelsen af racisme og skabe et overblik over god praksis; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de for nyligt offentliggjorte inklusionsstrategier integreres i alle relevante EU-programmer og uddannelses-, kultur-, medie- og idrætsinitiativer, og til at overvåge deres gennemførelse og virkning;

glæder sig over Kommissionens anerkendelse af behovet for en intersektionel tilgang til politisk beslutningstagning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de relevante målsætninger for bekæmpelse af racisme gennemføres på alle politikområder;

bemærker med bekymring, at der ikke er opnået enighed i Rådet om Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering af 2. juli 2008 (24); opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at nå frem til en fælles holdning herom så hurtigt som muligt; støtter Kommissionen i at tilskynde til fremskridt hen imod den nødvendige enstemmighed i Rådet med henblik på vedtagelse af dette forslag;

10.

tilskynder til yderligere samarbejde mellem Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, ligestillingsorganer i medlemsstaterne, ikkestatslige organisationer og EU-institutioner og regeringer og interessenter, navnlig dem, der repræsenterer interesserne hos enkeltpersoner og grupper, der er berørt af racisme og racediskrimination; opfordrer navnlig medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance;

11.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til FN's Alliance af Civilisationer med henblik på at styrke den internationale, interkulturelle og interreligiøse dialog og samarbejde;

12.

understreger, at den begrænsede adgang til teknologier og digitale infrastrukturer inden for uddannelse, kultur, medier og idræt risikerer at skabe en ny form for forskelsbehandling og ulighed, som Kommissionen og medlemsstaterne bør håndtere på behørig vis og hurtigt;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at organisere hjælpetjenester, mæglingsorganer og personaleuddannelse med henblik på korrekt håndtering og rapportering om vold eller andre episoder af racemæssig eller etnisk karakter inden for uddannelse, kultur, medier og idræt;

14.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme en styrket strategi til at fremme integration af mennesker fra landdistrikter, bjergområder og isolerede områder, navnlig unge og kvinder, i uddannelses-, kultur-, medie- og idrætsaktiviteter, samtidig med at der udvikles og investeres i lokal og tilpasset infrastruktur;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en sammenhængende handlingsplan for på passende vis at imødegå den risiko for forskelsbehandling, som mobile arbejdstagere og deres børn udsættes for, herunder begrænset adgang til uddannelse af høj kvalitet, kultur, medier og sport;

Kultur

16.

understreger, at de europæiske samfund rummer en voksende kulturel mangfoldighed og en stigende andel af udenlandsk fødte befolkninger og deres efterkommere; mener, at kultur, uddannelse og idræt er afgørende for at fremme et samfund, der er åbent og gæstfrit over for alle; anser det for vigtigt at anerkende disse menneskers bidrag og arv til europæisk kultur og viden gennem hele historien;

17.

anerkender, at racisme er dybt forankret i vores samfund og er forbundet med dets kulturelle rødder, arv og sociale normer; understreger derfor den vigtige rolle, som kultur kan og skal have for bekæmpelse af forskelsbehandling og racisme og for at fremme social integration, mangfoldighed, lighed og tolerance; understreger betydningen af at fremme tværkulturel læring;

18.

bemærker det enorme bidrag, som forskellige samfund yder til Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed;

19.

beklager, at der findes barrierer for mindretallenes deltagelse i kulturen, nemlig stereotyper, fordomme, segregation og ghettodannelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme initiativer til en mere mangfoldig deltagelse i den kulturelle sektor for racialiserede befolkningsgrupper og enkeltpersoner, navnlig ved at fjerne sådanne barrierer gennem finansiering fra alle de relevante programmer; opfordrer til større støtte til eksisterende kanaler og til oprettelse af støttenetværk og opsøgende aktiviteter, herunder for personer i forstæder, landdistrikter, områder i den yderste periferi og ugunstigt stillede regioner;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte initiativer, der har til formål at tilskynde mennesker med forskellig racemæssig og etnisk baggrund til at deltage i kulturelle arrangementer såsom kuponordninger eller lignende bestræbelser;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre overvågningen og evalueringen, herunder ved at teste og dele deltagelsesværktøjer og bedste praksis, der kan demonstrere virkningerne af at fremme inklusion og ikkeforskelsbehandling og bekæmpe racisme gennem kultur og bidrage til udarbejdelse af mere inklusive politikker;

22.

opfordrer medlemsstaterne og relevante interessenter til at fremme mangfoldigheden i kulturinstitutioner både blandt medarbejdere og ledelsen ved at indføre kriterier for støtteberettigelse og tildeling i organisationer, der modtager offentlige midler, og sikre, at alle arbejdstagere bliver aflønnet fra begyndelsen af deres karriere;

23.

glæder sig over det arbejde, som den åbne samarbejdsmetode-arbejdsgruppe med medlemsstaternes eksperter inden for ligestilling mellem kønnene i de kulturelle og kreative sektorer har udført; opfordrer medlemsstaterne til i den næste arbejdsplan for kulturområdet at medtage en åben samarbejdsmetode-arbejdsgruppe med eksperter fra medlemsstaterne om bekæmpelse af racisme gennem kunst og kultur; opfordrer den åbne samarbejdsmetode-arbejdsgruppe til at udarbejde en undersøgelse af den rolle, som kultur og den kreative sektor kan spille for fremme af racelighed i deres sektorer;

24.

glæder sig over inddragelsen af de mennesker og steder, der har størst behov, som en af de strategiske akser i det nye europæiske Bauhaus; anmoder om, at der i dette initiativ tages hensyn til indvandreres sociale integration for at give dem lige muligheder;

25.

støtter kraftigt visse medlemsstaters anerkendelse af behovet for at tilbagelevere kulturelle værker og kunstgenstande til deres oprindelsessteder, da dette vil fremme respekten for og den gensidige forståelse af hinandens kulturarv samt øge dens værdi, ikke mindst gennem offentlig adgang til disse værker og kunstgenstande; opfordrer til, at der gennemføres forskning, undersøgelser og udvekslinger med henblik på etablering af sammenhængende programmer for tilbagelevering af kulturelle værker og kulturgenstande til enten deres oprindelseslande eller andre relevante kulturinstitutioner, der er udpeget af oprindelsesstaten, i overensstemmelse med de relevante internationale konventioner om beskyttelse af kulturarven; opfordrer Kommissionen til at fremme dialogen for at fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstater, lande uden for EU, museer og andre kulturinstitutioner;

Uddannelse

26.

anerkender den afgørende rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse spiller med hensyn til at bekæmpe strukturel racisme og forskelsbehandling, opbygge rummelige samfund, afværge fordomme og stereotyper og fremme tolerance, forståelse og mangfoldighed; fremhæver det nye europæiske uddannelsesområdes rolle i bekæmpelsen af alle former for forskelsbehandling i og uden for klasseværelset, navnlig i udviklingen af et inklusivt uddannelsesområde af høj kvalitet for alle;

27.

understreger, at særlige elementer i europæisk historie, herunder kolonialisme, slaveri og folkedrab, navnlig holocaust, sammen med andre udtryk for racisme fortsat har en varig indvirkning på dagens samfund, herunder i uddannelsessystemerne og udviklingen af undervisningsplaner; foreslår, at undervisningsplanerne revideres for at forklare vores samfunds historie gennem en fokuseret og kontekstualiseret tilgang for bedre at forstå dens forbindelser med nutiden og arbejde på at udrydde de stereotyper, der fører til den forskelsbehandling, der ses i dag;

28.

understreger behovet for at give mere plads i de historiske læseplaner til objektiv og faktuel viden om forskellige racemæssige eller etniske ideologier, deres fremtrædelsesformer og deres oprindelse, såsom slaveri, kolonialisme eller fascisme, og deres misbrug af videnskaben for at retfærdiggøre dem, samt deres konsekvenser og mulige reminiscenser i nutiden;

29.

tilskynder medlemsstaterne til at fremme udviklingen af mangfoldige og inklusive læseplaner for uddannelser og uddannelsesredskaber eller -aktiviteter for at sikre, at forfattere, historikere, videnskabsfolk og kunstnere og andre med forskellige racemæssige og etniske baggrunde inkluderes i disse og i andet centralt materiale;

30.

understreger uddannelsens rolle i relation til at fremme medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkeforskelsbehandling; understreger betydningen af at skabe synergier mellem undervisning i medborgerkundskab i hele Europa og EU's politikker til bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at lægge større vægt på uddannelse i EU's historie for at fremme samhørighed; mener, at disse områder bør være en integreret del af læseplanerne for undervisning i medborgerkundskab;

31.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme mindretallenes sprog, kultur og historie i skolernes læseplaner, på museer og i andre kulturelle og historiske udtryksformer og til at anerkende deres bidrag som en del af den europæiske kulturarv; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle sammenhængende og konsekvente foranstaltninger med passende finansiering med henblik på at stimulere, støtte og fremme racialiserede og etniske gruppers kunst og kultur og til at forske i og bevare den materielle og immaterielle arv fra de traditionelle samfunds kultur;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme flersprogethed som et vigtigt redskab, der bringer folk sammen;

33.

understreger betydningen af at yde passende støtte til børn af mobile arbejdstagere på tværs af medlemsstaterne for at give dem mulighed for at lære deres modersmål og lære om kulturen i deres eget land og nye bopælslande for at sikre bedre integration;

34.

opfordrer til en uddybning af studiet af den fælles humaniora, historie, filosofi, sprog og litteratur, hvilket kan bidrage til at fremme den europæiske ånd af samstemmighed; opfordrer til, at alle i Europa repræsenterede racemæssige og etniske samfunds historie inkluderes i historielæseplanerne med henblik på at fremme et bredere og mere faktuelt perspektiv på europæisk historie og verdenshistorien, der er centreret omkring interaktioner mellem forskellige kontinenter før og efter den europæiske kolonialisme; opfordrer til, at historiebøger fremhæver de racialiserede befolkningsgruppers bidrag til udviklingen og udformningen af Europa i dag;

35.

opfordrer medlemsstaterne til aktivt at bekæmpe partiskhed i skolebøger, undervisningsværktøjer, i børne- og ungdomsfilm, nyhedsprogrammer for børn og unge og i idræt; opfordrer medlemsstaterne til at inddrage disse mål i gennemførelsen af det europæiske ungdomsår 2022;

36.

fordømmer på det kraftigste praksis med racemæssig og etnisk segregering i skolerne, hvilket stadig eksisterer i Europa; advarer om, at en sådan praksis fører til marginalisering, tidligt skolefrafald, lav indskrivningsprocent, skabelsen af parallelle sociale rum, fastholder strukturel forskelsbehandling og hæmmer lige adgang til livskvalitet; opfordrer alle medlemsstater til at indføre eller styrke inklusive politikker for at forhindre, at marginaliserede grupper af lærende fra førskoleundervisning til videregående uddannelse placeres i særskilte skoler, uddannelsesinstitutioner eller klasser, uanset om det sker forsætligt eller ej, for at fremme social inklusion med garanti for lige muligheder for alle og til at sikre, at alle børn har lige adgang til kvalitetsuddannelse og fritidsaktiviteter, herunder kultur og sport; tilskynder medlemsstaterne til aktivt at fremme integrationen af børn fra minoritetsgrupper i skoler og lokalsamfund og sikre den sekulære karakter af offentlig uddannelse, samtidig med at deres kulturelle identitet respekteres;

37.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at støtte børn fra racemæssige og etniske minoriteter og udsatte socioøkonomiske baggrunde på deres vej til ekspertise ved at hjælpe dem med at deltage i fritidsaktiviteter (f.eks. kunst og sport) på et højt niveau, sætte dem i stand til at komme ind i skoler, der imødekommer deres særlige behov, tilbyde uddannelsesmuligheder af god kvalitet og stille de nødvendige midler til rådighed;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at garantere retten til uddannelse for alle børn og til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe og forebygge skolefrafald og til at sikre kønsmæssig lige adgang for alle til uddannelse af høj kvalitet fra den tidlige barndom til ungdom; opfordrer Kommissionen til at udforme nye finansieringsværktøjer eller delprogrammer, der supplerer medlemsstaternes foranstaltninger, med henblik på at yde målrettet og skræddersyet støtte til uddannelse af høj kvalitet til børn fra tre år, som lever i ekstrem fattigdom og ikke har adgang til eksisterende og fremtidige EU-initiativer til finansiering af uddannelse og social inklusion, såsom Erasmus+, børnegarantien eller Den Europæiske Socialfond Plus;

39.

anerkender betydningen af at undervise børn og unge i at gøre dem opmærksomme på de negative virkninger af intolerance og udvikle deres færdigheder inden for kritisk tænkning; understreger behovet for at sikre, at undervisning i menneskerettigheder begynder meget tidligt, og at undervisningsmaterialet afspejler mangfoldigheden og pluralismen i samfundet og ikke indeholder racistisk indhold;

40.

opfordrer Kommissionen til at fremme forskning i systemer til tidlig varsling og effektive læringsmetoder til bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling i skoler under hensyntagen til bedste praksis i Europa og til at fremme udbredelsen af resultater med henblik på at udrydde mobning på grundlag af race;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at undervisningspersonale fra racemæssige og etniske minoritetsgrupper har lige og fair adgang til undervisningsstillinger på alle uddannelsesniveauer, og at der træffes foranstaltninger til at sikre, at både undervisere og elever beskyttes mod racediskrimination i skolesystemet;

42.

beklager den strukturelle forskelsbehandling af tusinder af flygtningebørn i Europa, som har haft ringe eller ingen adgang til uddannelse; bekræfter, at adskilte klasser i modtagelseslejre, der ofte drives af frivillige, ikke kan erstatte skolegang; opfordrer til, at obligatorisk undervisning af flygtningebørn i værtslandets skolesystem skal være en forudsætning for at få adgang til EU-midler på migrationsområdet;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde underviserne en fyldestgørende uddannelse uanset undervisningsfag, specialisering, elevernes alder eller typen af den skole, hvor undervisningen foregår, så de kan erhverve de nødvendige kompetencer og kulturelle færdigheder med henblik på at fremme inklusionen og tolerance og bekæmpe forskelsbehandling i undervisningssystemet; opfordrer til, at alle undervisere og ungdomsarbejdere får tid til at deltage i grunduddannelse for lærere og løbende faglig udvikling med fokus på at undervise i en multikulturel, multiracial sammenhæng, herunder uddannelse i ubevidst bias; opfordrer medlemsstaterne til at indføre programmer for livslang læring for navnlig tjenestemænd og statslige sikkerhedsstyrker for at bekæmpe racistisk og fremmedfjendsk adfærd;

44.

minder om, at systemer med kunstig intelligens (AI) beregnet til brug inden for uddannelse og erhvervsuddannelse samt i rekrutteringen af undervisningspersonale i nogle tilfælde anses for at have »høj risiko«; opfordrer til behørige risikoanalyser, før sådanne værktøjer tages i brug;

45.

understreger vigtigheden af erindringsaktiviteter i programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier og behovet for tilstrækkelig finansiering og synlighed af projekter, der har til formål at mindes, forske i og oplyse om definerende begivenheder i nyere europæisk historie og skabe øget bevidsthed blandt europæiske borgere om deres fælles historie, kultur, kulturarv og værdier og dermed give dem større indblik i EU og dens oprindelse, formål og mangfoldighed;

46.

anerkender, at mobilitetsprogrammer som Erasmus+ er en hjørnesten i den uddannelsesmæssige, sociale, personlige og faglige udvikling og har bidraget til at fremme en forståelse af andre mennesker; tilskynder til fortsat tilslutning til sådanne programmer;

47.

fremhæver vigtigheden af undervisning i EU-borgerskab for en fælles forståelse og social samhørighed, hvilket er en overbevisning, som deles af de borgere, som bidrog til konferencen om Europas fremtid, og som der vil blive taget hensyn til i konferencens kommende konklusioner, der skal offentliggøres senere i år;

48.

understreger vigtigheden af anerkendelse af ikkeformel og uformel uddannelse og automatisk anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer som vigtige værktøjer til at åbne muligheder for personer fra racemæssige og etniske grupper, imødegå strukturel racisme og forskelsbehandling og fremme mangfoldighed;

49.

anerkender betydningen af rollemodeller for uddannelsesniveauet; opfordrer til oprettelse af en paneuropæisk platform for enkeltpersoner og grupper af personer fra racemæssige og etniske mindretal, som kan dele deres erfaringer med de studerende;

50.

understreger betydningen af at øge bevidstheden i den brede offentlighed og på tværs af den offentlige mening om vores samfunds forskelligartede karakter gennem undervisning og andet relevant materiale;

51.

opfordrer medlemsstaterne til at undgå budgetnedskæringer i uddannelsesprogrammer, da det kan resultere i, at der bliver mindre plads til diskussioner om tværkulturel bevidsthed og bekæmpelse af racisme (25);

52.

fremhæver vigtigheden af EU-finansierede sociale programmer, navnlig skolefrokostordningerne, for integration af socialt dårligt stillede børn og unge;

Medier

53.

understreger vigtigheden af repræsentation og mangfoldighed for udviklingen af inklusive samfund; minder om, at medierne har et ansvar med hensyn til at afspejle samfund i al deres mangfoldighed og beklager manglen på racemæssig og etnisk mangfoldighed i mange medier; opfordrer kultur- og mediesektorerne til at undgå enhver form for praksis, der forstærker negative stereotyper om etniske og racemæssige mindretal, og opfordrer dem til at stræbe mod at fremstille medlemmerne af dem i positive roller; opfordrer de relevante interessenter til at beskæftige sig med mangfoldighed og repræsentation i deres organisationer, herunder ved at udpege en person, der er ansvarlig for mangfoldighed, og ved at gennemføre initiativer, der har til formål at forbedre mediernes færdigheder i spørgsmål om mangfoldighed og inklusion for bedre at afspejle den uafhængige og pluralistiske karakter af deres opgaver;

54.

glæder sig over Kommissionens kommunikations- og oplysningskampagne, der skal fremme mangfoldighed i den audiovisuelle sektor både uden for og på skærmen; opfordrer til, at denne kampagne fokuserer på mangfoldighed og racialiserede befolkningsgruppers og andre marginaliserede gruppers historie og omkring, hvordan opnåelse af racemæssig retfærdighed kan bidrage til et mere sammenhængende, fredeligt og demokratisk Europa;

55.

glæder sig over, at Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier har fået til opgave at bekæmpe desinformation og foranstaltninger rettet mod mindretalssamfund; understreger det presserende behov for at lægge større vægt på udvikling af kritisk tænkning, mediekendskab og digitale færdigheder i uddannelsesprogrammer; fremhæver den afgørende betydning, som mediekendskabskampagner og -initiativer kan have ved at imødegå racediskriminerende fortællinger, der spredes gennem desinformation; henleder opmærksomheden på behovet for at tilbyde de unge analyseværktøjer og operationelle instrumenter til online genkendelse og bekæmpelse af udbredelsen af hadtale online;

56.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at definitionen af hadefuld tale, både på internettet og uden for internettet, og kriminaliseringen af hadkriminalitet gennemføres fuldstændigt og korrekt i medlemsstaternes nationale lovgivning, og til om nødvendigt indlede overtrædelsesprocedurer;

57.

glæder sig over den sjette evaluering af adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet og fremskridtet med at fjerne hadefuld tale på internettet; beklager, at selv om det gennemsnitlige antal anmeldelser, der gennemgås inden for 24 timer, fortsat er højt (81 %), er det faldet i forhold til 2020 (90,4 %), og at det gennemsnitlige antal fjernelser er faldet til 62,5 % siden 2019 og 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med platformene om at fjerne hadefuld tale på internettet og forbedre andelen af fjernelser, gennemsigtigheden og tilbagemeldingerne til brugerne;

58.

er bekymret over udbredelsen af AI- og algoritmebaseret hadefuld tale og desinformation, der indeholder et racemæssigt og diskriminerende indhold; bemærker, at hadefuld tale og desinformation udløser en umiddelbar forstyrrelse af vores samfund; opfordrer til, at der gøres en indsats for at imødegå sådanne aktiviteter, navnlig ved at udforme dedikerede AI og algoritmer med det endelige mål at dæmme op for hadefuld tale og desinformation og afbøde konsekvenserne heraf;

59.

noterer sig, at det engelske sprog er det mest udbredte i udviklingen, udrulningen og brugen af AI, herunder i indholdsfiltre; advarer om, at hadefuld tale på internettet også praktiseres på andre sprog, hvis indholdsfiltre er mindre effektive; efterlyser foranstaltninger til bekæmpelse af hadefuld tale på alle sprog;

60.

glæder sig over den praksis, der er etableret af visse internationale audiovisuelle udbydere, med at bringe advarsler om skadeligt og racistisk indhold inden medieudsendelser; opfordrer til, at en sådan praksis udvikles i det europæiske audiovisuelle landskab;

61.

bemærker, at nogle medlemsstater har audiovisuelle myndigheder med beføjelser til at pålægge sanktioner efter programmer, der fremmer diskriminerende eller racistisk indhold; opfordrer medlemsstaterne til at give deres reguleringsorganer sådanne beføjelser; opfordrer til, at Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester får adgang til ressourcer til korrekt at kunne koordinere de nationale organer i forbindelse med indsamling og deling af data af høj kvalitet samt med overvågning af sådanne opgaver; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at standse EU- og statsstøtte til medieforetagender, der af officielle reguleringsmæssige myndigheder er kendt skyldige i at overtræde de retlige standarder for fremme af hadefuld tale og fremmedhad;

62.

fordømmer den racistiske retorik fra visse medieforetagender, der stigmatiserer racialiserede samfund, f.eks. ved at fokusere på migranter som kilde til forskellige økonomiske og sociale problemer og ved at give uforholdsmæssig stor dækning af forbrydelser begået af migranter; opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger med henblik på at forhindre medierne i at sprede stigmatiserende retorik, hadefuld tale, falske narrativer, negative portrætter af specifikke etniske grupper eller racer, der kun tjener til at dehumanisere de berørte personer;

63.

understreger behovet for at øge ansvarliggørelsen af de digitale platforme og de sociale netværk for at bekæmpe udbredelsen af tilskyndelse til racehad rettet mod migranter og mindretal;

Idræt

64.

understreger, at idrætsklubber og -foreninger spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af racisme, herunder ved at skabe opmærksomhed vedrørende dette fænomen; minder om, at sport og navnlig holdsport er en katalysator for social inklusion, lighed og fremme af EU-værdier, som de er omhandlet i Erasmus+ forordningen; glæder sig over tilvejebringelsen af EU-midler og national finansiering for at gøre det muligt for personer i fattigdom, navnlig minoriteter og børn, at deltage i sportsaktiviteter;

65.

bemærker, at racisme nævnes under de sektorspecifikke prioriteter i nøgleaktion 2 i det årlige arbejdsprogram for Erasmus+ for 2022, og at græsrodsinitiativer vedrørende idræt med fokus på inklusion og bekæmpelse af racisme kan finansieres under den nye ordning for små partnerskaber; opfordrer Kommissionen til at vurdere disse initiativer og systematisk at overvåge antallet og typen af idrætsprojekter, hvis primære fokus er bekæmpelse af racisme, og den mængde finansiering, de får tildelt; opfordrer Kommissionen til at fremme inklusionen af migranter og mennesker med en racemæssig og etnisk minoritetsbaggrund i græsrodsidrætsklubber;

66.

glæder sig over indsatsen fra NGO'er og græsrodsorganisationer i flere medlemsstater med henblik på at anvende idræt som et middel til at bringe folk sammen og skabe fælles minder med det formål at skabe respekt og inklusion; opfordrer Kommissionen til at udvikle en database over bedste praksis inden for idrætsuddannelse og medier med henblik på at fremme udviklingen heraf i hele EU;

67.

anerkender, at der bør lægges større vægt på repræsentationen af forskellige grupper inden for sport generelt og i ledende stillinger i sportsorganisationer, herunder kvinder og personer med færre muligheder såsom flygtninge, etniske og racemæssige mindretal og LGBTIQ-samfundet; opfordrer indtrængende idrættens internationale, europæiske og nationale styrende organer og interessenter til at implementere foranstaltninger vedrørende mangfoldighed og inklusion, navnlig for at håndtere problemet med det lave antal kvinder og personer tilhørende etniske mindretal i lederstillinger og i bestyrelser; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde inkluderende idrætspolitikker med passende midler til at sikre, at idræt er tilgængelig for alle, uanset etnisk baggrund, race, handicap eller socioøkonomisk baggrund;

68.

insisterer på en nultolerancetilgang til racisme, hadefuld tale, vold og racistisk adfærd inden for idræt og opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og idrætsforbundene til at udarbejde foranstaltninger til at forebygge sådanne hændelser og til at vedtage effektive sanktioner og foranstaltninger til støtte for ofrene samt foranstaltninger til at beskytte sportsudøvere, der tager afstand fra racisme eller taler for mangfoldighed, fra gengældelse;

69.

opfordrer Kommissionen til at udvikle henstillinger eller retningslinjer inden for idræt med henblik på at bekæmpe racisme i idræt på lokalt, nationalt og europæisk niveau og fremme inklusion og respekt, herunder for de sportsgrene, hvor der kræves en særlig beklædning, og inden for idræt på alle niveauer; opfordrer idrætsorganisationer og interessenter på alle niveauer til aktivt at bidrage til udarbejdelsen af et sådant regelsæt, til at tilslutte sig det og til at gøre det til en del af deres vedtægter; opfordrer organisationer til at skabe bevidsthed om et sådant etisk regelsæt og dets indhold blandt deres medlemmer og deres familier og den bredere offentlighed;

o o

70.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(3) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.

(4) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1.

(5) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34.

(6) EUT L 202 af 8.6.2021, s. 32.

(7) EUT L 156 af 5.5.2021, s. 1.

(8) EUT C 93 af 19.3.2021, s. 1.

(9) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

(10) EUT C 460 af 21.12.2018, s. 12.

(11) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 63.

(12) EUT C 195 af 7.6.2018, s. 1.

(13) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 2.

(14) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 104.

(15) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 146.

(16) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21.

(17) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0463.

(18) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0452.

(19) EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Second European Union minorities and discrimination survey — main results (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling — de vigtigste resultater), 6. december 2017; Second European Union minorities and discrimination survey: Muslims — selected findings (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling: Muslimer — udvalgte resultater), 21. september 2017; Experiences and perceptions of antisemitism — second survey on discrimination and hate crime against Jews in the EU (Erfaringer og oplevelser med antisemitisme — anden undersøgelse af diskrimination og hadforbrydelser mod jøder i EU), 10. december 2018, Second European Union minorities and discrimination survey: Roma — selected findings (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling: Romaer -udvalgte resultater), 29. november 2016. Second European Union minorities and discrimination survey: being Black in the EU (Den Europæiske Unions anden undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling: at være sort i EU), 23. november 2018;

(20) Ibid.

(21) Fra 2019 ifølge rapporten fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 9. juni 2020.

(22) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(23) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation (COM(2017)0010).

(24) COM(2008)0426.

(25) The role of culture, education, media and sport in the fight against racism, (Den rolle, som kultur, uddannelse, medier og sport spiller i kampen mod racisme), Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik, oktober 2021, s. 13.

Top

Choose the experimental features you want to try