—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Filippinerne, navnlig beslutningerne af 15. september 2016 (1), 16. marts 2017 (2), 19. april 2018 (3) og 17. september 2020 (4),

—

der henviser til EU-menneskerettighedsretningslinjerne,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—

der henviser til FN's fælles program for menneskerettigheder i Filippinerne, som blev undertegnet af Filippinernes regering og FN den 22. juli 2021,

—

der henviser til den fælles pressemeddelelse fra EU og Filippinerne af 5. februar 2021 efter det første underudvalg vedrørende god regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettigheder,

—

der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

—

der henviser til Republikken Filippinernes lov nr. 11479 af 3. juli 2020, også kendt som antiterrorloven,

—

der henviser til erklæringen om Filippinerne fra Michelle Bachelet, FN's højkommissær for menneskerettigheder, på Menneskerettighedsrådets 48. samling den 7. oktober 2021,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.

der henviser til de langvarige diplomatiske, økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser mellem Filippinerne og EU; der henviser til, at Den Europæiske Union og Filippinerne med ratificeringen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen har bekræftet deres fælles engagement i principperne om god regeringsførelse, demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder, fremme af den sociale og økonomiske udvikling samt fred og sikkerhed i regionen;

B.

der henviser til, at der siden valget af præsident Rodrigo Duterte i maj 2016 og indledningen af »krigen mod narkotika« har været et rystende antal udenretslige henrettelser og menneskerettighedskrænkelser i Filippinerne;

C.

der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder i juni 2020 rapporterede, at drabene i forbindelse med regeringens narkotikabekæmpelseskampagne var »udbredte og systematiske«; der henviser til, at mellem 12 000 og 30 000 mennesker ifølge civilsamfundsorganisationer er blevet dræbt under narkotikarazziaer, mens myndighederne tilskriver 6 200 dødsfald til politiaktioner under disse razziaer; der henviser til, at præsident Duterte udtrykkeligt har opfordret politiet til at begå udenretslige henrettelser og lovet dem immunitet, og at politifolk, der har taget del i sådanne praksis, er blevet forfremmet; der henviser til, at præsident Duterte har lovet at fortsætte sin narkotikabekæmpelseskampagne indtil udgangen af hans nuværende præsidentperiode i juni 2022;

D.

der henviser til, at mindst 146 menneskerettighedsforkæmpere og mindst 22 journalister er blevet dræbt siden juni 2016, og at der i ingen af tilfældene hidtil har været domfældelse;

E.

der henviser til, at angrebene på udøvelsen af retten til foreningsfrihed har været systematiske; der henviser til, at 16 fagforeningsfolk blev arresteret og tilbageholdt mellem juni 2019 og august 2021, og at 12 blev tvunget til at bryde med fagforbundet; der henviser til, at der har fundet 50 udenretslige henrettelser af fagforeningsfolk sted under Dutertes administration; der henviser til, at det angstfyldte miljø, der er skabt, i alvorlig grad har undergravet arbejdstagernes mulighed for at udøve deres rettigheder, som er beskyttet af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konvention nr. 87; der henviser til, at regeringen har brugt pandemien til at retfærdiggøre passivitet og har udsat ILO's højtstående trepartsmission til landet;

F.

der henviser til, at myndighedernes metode med at sammenkoble organisationer og enkeltpersoner med kommunistiske grupper, kendt som »rødstempling« (»red-tagging«), fortsat resulterer i drab, trusler, ubegrundede anholdelser, chikane af menneskerettighedsforkæmpere, modstandere, fagforeningsaktivister, miljøforkæmpere og journalister, der forsøger at afsløre påstande om udenretslige henrettelser og andre krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at antiterrorloven, der blev vedtaget i 2020, har institutionaliseret »rødstempling«;

G.

der henviser til, at højesteret den 9. december 2021 stadfæstede lovligheden af størstedelen af den antiterrorlov, som præsident Dutertes administration havde vedtaget, og som giver sikkerhedsstyrkerne beføjelse til at anholde og tilbageholde mistænkte i op til 24 dage uden en dommerkendelse og uden sigtelse;

H.

der henviser til, at covid-19-pandemien yderligere har fremskyndet forværringen af menneskerettighedssituationen i Filippinerne, navnlig med hensyn til ytringsfrihed, mediernes integritet og forudsigelig håndhævelse, og har haft alvorlige konsekvenser for mediernes og civilsamfundets evne til at dokumentere sådanne overtrædelser; der henviser til, at de mest sårbare samfund i byområder er blevet alvorligt berørt af politiets og militærets brug af vold til at gennemtvinge karantæne;

I.

der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, i sin seneste rapport om Filippinerne af 7. oktober 2021 understregede, at der finder fortsatte og alvorlige krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne sted i hele landet, og at grundlæggende menneskerettighedsstandarder ignoreres;

J.

der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd i oktober 2020 understregede betydningen af, at den filippinske regering sikrer ansvarliggørelse for menneskerettighedskrænkelser og -overtrædelser og foretager uafhængige, fuldstændige og gennemsigtige undersøgelser af disse og retsforfølger alle dem, der har begået alvorlige forbrydelser;

K.

der henviser til, at ICC's forundersøgelseskammer den 15. september 2021 meddelte, at den havde bemyndiget anklagemyndigheden til at indlede en efterforskning af forbrydelser mod menneskeheden, herunder mord begået i forbindelse med »krigen mod narkotika« under præsident Dutertes administration, og også dem, der angiveligt blev begået i Davao City af den såkaldte Davao-dødspatrulje fra 2011 til 2016;

L.

der henviser til, at Filippinerne på initiativ af præsident Duterte i marts 2018 trak sig ud af ICC, efter at ICC påbegyndte sin »indledende undersøgelse« af den klage, der var blevet indgivet over Duterte i forbindelse med det høje antal henrettelser under kampagnen til bekæmpelse af narkotika;

M.

der henviser til, at der i lyset af det kommende valg i maj 2022 er rapporter om stadig flere smæde-, hade- og desinformationskampagner og voksende »troldehære« i det filippinske cyberspace; der henviser til, at de sociale medier er den vigtigste informationskilde i Filippinerne; der henviser til, at sådanne angreb især er rettet mod kvinder og minoritetsgrupper; der henviser til, at over 300 konti på de sociale medier for nylig er blevet slettet på grund af overtrædelse af reglerne om spamming og manipulation; der henviser til, at det filippinske parlament i et forsøg på at bekæmpe misbrug på internettet vedtog en lov, der pålægger brugere af sociale medier at registrere deres juridiske identitet, når de opretter nye konti; der henviser til, at der er begrundet bekymring for, at denne lov kan misbruges af regeringen til at angribe journalister og civilsamfundet; der henviser til, at de filippinske myndigheder ikke har opfordret EU til at gennemføre en valgobservationsmission;

N.

der henviser til, at det filippinske Repræsentanternes Hus den 2. marts 2021 ved tredjebehandling vedtog lovforslag nr. 7814, som ifølge den filippinske menneskerettighedskommissær indeholder bestemmelser om formodninger om skyld for personer, der er anklaget for at være narkotikahandlere, finansiere, beskytte og/eller at være involveret i ulovlige stoffer, og også er et forsøg på at genindføre dødsstraf;

O.

der henviser til, at vedtagelsen af loven om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, som blev vedtaget af Repræsentanternes Hus, endnu ikke er vedtaget i Senatet;

P.

der henviser til, at ifølge landeprofilen for ligestilling mellem kønnene, der er udarbejdet af EU's delegation i Filippinerne, kodificeres og styrkes de patriarkalske normer inden for politik, kultur og samfund også i filippinske love og politikker, hvilket muliggøres af permanent mandsdominerede lovgivende forsamlinger og politiske organer; der henviser til, at gældende love såsom den reviderede straffelov og familieloven stadig indeholder bestemmelser, der diskriminerer kvinder;

Q.

der henviser til, at modtageren af Nobels fredspris Maria Ressa, journalist og medstifter af nyhedswebstedet Rappler, blev arresteret i 2019 for cyberinjurier og dømt den 15. juni 2020; der henviser til, at journalisterne Orlando Dinoy og Reynante Cortes i 2021 blev dræbt af uidentificerede bevæbnede mænd;

R.

der henviser til, at senator Leila De Lima stadig sidder fængslet efter fem år uden rettergang og efter opdigtede anklager; der henviser til, at senator De Lima blev tilbageholdt af diskriminerende grunde, da hun blev et mål på grund af sine politiske holdninger samt for sin status som menneskerettighedsforkæmper og som kvinde, og at hun i disse år med varetægtsfængsling er blevet frataget sine valgrettigheder og muligheden for at følge senatmøder på afstand; der henviser til, at senator De Lima, som har meddelt, at hun igen agter at stille op for Senatet, ikke vil have de samme rettigheder og muligheder for at føre sin valgkampagne som andre kandidater;

S.

der henviser til, at Filippinerne er et begunstiget land under den generelle toldpræferenceordning plus (GSP +); der henviser til, at dette betyder, at Filippinerne effektivt skal gennemføre 27 internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse; der henviser til, at 26 % af Filippinernes samlede eksport til EU (1,6 mia. EUR) i 2020 nød godt af præferencebehandling i henhold til denne ordning;

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.