EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022IP0031

Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2022 om årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2020 (2021/2167(INI))

EUT C 342 af 6.9.2022, p. 58–65 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 342 af 6.9.2022, p. 47–54 (GA)

6.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 342/58


P9_TA(2022)0031

Den Europæiske Ombudsmands virksomhed — årsberetning 2020

Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2022 om årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2020 (2021/2167(INI))

(2022/C 342/07)

Europa-Parlamentet,

der henviser til årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2020,

der henviser til artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

der henviser til artikel 15, artikel 24, stk. 3, artikel 228 og artikel 298, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

der henviser til artikel 11, 41, 42 og 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (FN's handicapkonvention),

der henviser til Europa-Parlamentets forordning (EU, Euratom) 2021/1163 af 24. juni 2021 om Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af dennes hverv (Den Europæiske Ombudsmands statut) og om ophævelse af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom (1),

der henviser til den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001,

der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

der henviser til forretningsordenens artikel 54 og artikel 142, stk. 2,

der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A9-0342/2021),

A.

der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2020 formelt blev fremsendt til Parlamentets formand den 6. september 2021, og at den europæiske ombudsmand, Emily O'Reilly, forelagde den for Udvalget for Andragender den 14. juli 2021 i Bruxelles;

B.

der henviser til, at artikel 20, 24 og 228 i TEUF og artikel 43 i chartret giver Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) under udøvelsen af dens domstolsfunktioner;

C.

der henviser til, at artikel 10, stk. 3, i TEU fastsætter, at »enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv«, og at »beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt«;

D.

der henviser til, at artikel 15 i TEUF fastsætter, at »for at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse arbejder Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer så åbent som muligt«, og at »alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer«; der henviser til, at kvaliteten af de tjenester, der tilbydes EU-borgere, og EU-administrationens imødekommenhed over for deres behov og bekymringer er afgørende for beskyttelsen af borgernes rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

E.

der henviser til, at det i artikel 41 i chartret, som omhandler retten til god forvaltning, bl.a. fastslås, at »enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer«;

F.

der henviser til, at det af artikel 43 i chartret fremgår, at »enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner«;

G.

der henviser til, at artikel 298, stk. 1, i TEUF fastslår, at »under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning«;

H.

der henviser til, at Ombudsmanden i 2020 indledte 370 undersøgelser, heraf 365 på grundlag af klager og 5 på eget initiativ, og at 394 undersøgelser (392 på grundlag af klager og 2 på eget initiativ) blev afsluttet; der henviser til, at de fleste af undersøgelserne vedrørte Kommissionen (210 undersøgelser eller 56,8 %) efterfulgt af EU-agenturer (34 undersøgelser eller 9,2 %), Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) (30 undersøgelser eller 8,1 %), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (14 undersøgelser eller 3,8 %), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (12 undersøgelser eller 3,2 %), Europa-Parlamentet (11 undersøgelser eller 3 %) Den Europæiske Centralbank (9 undersøgelser eller 2,4 %), Den Europæiske Investeringsbank (9 undersøgelser eller 2,4 %) og andre institutioner (41 undersøgelser eller 11,1 %);

I.

der henviser til, at de tre vigtigste problemstillinger i de undersøgelser, som Ombudsmanden afsluttede i 2020, drejede sig om gennemsigtighed og ansvarlighed (adgang til oplysninger og dokumenter) (25 %), servicekultur (24 %) og korrekt brug af skønsmæssige beføjelser, herunder i traktatbrudsprocedurer (17 %); der henviser til, at andre problemstillinger omfattede etiske spørgsmål i EU-administrationen, respekt for grundlæggende rettigheder, forsvarlig økonomisk forvaltning, whistleblowing, overholdelse af proceduremæssige rettigheder, ansættelse og god forvaltning af EU-personalespørgsmål;

J.

der henviser til, at Ombudsmanden spiller en central rolle med hensyn til at sikre fuld gennemsigtighed, demokratisk ansvarlighed og integritet i EU's beslutningsprocesser;

K.

der henviser til, at Ombudsmandens vigtigste opgave er at sikre, at borgeres rettigheder respekteres fuldt ud, og at retten til god forvaltning fra EU-institutioners, -organers, -kontorers og -agenturers side afspejler de højeste standarder;

L.

der henviser til, at Ombudsmanden efter udbruddet af covid-19-pandemien har gjort en betydelig indsats for at sikre, at alle EU-institutioner overholder de højeste standarder for god forvaltning, for at beskytte borgernes rettigheder og øge offentlighedens tillid;

M.

der henviser til, at Ombudsmanden undersøgte Kommissionens arbejde under covid-19-krisen og anmodede om oplysninger, bl.a. om gennemsigtigheden af Kommissionens interaktion med interesserepræsentanter, om dens beslutningstagning i forbindelse med offentlige hasteindkøb og om gennemsigtigheden og uafhængigheden af videnskabelig rådgivning vedrørende pandemien;

N.

der henviser til, at Ombudsmanden efter en undersøgelse af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdommes (ECDC's) indsats under covid-19-krisen konstaterede huller i ECDC's gennemsigtighedspraksis, herunder i forbindelse med de data, der ligger til grund for dets risikovurderinger og interaktioner med internationale partnere, og fremsatte forslag med henblik på at forbedre den offentlige kontrol med ECDC's aktiviteter i forbindelse med covid-19-vaccinerne;

O.

der henviser til, at offentlighed og gennemsigtighed er hovedprincipper bag EU's lovgivningsproces, hvilket bekræftes af EU-Domstolens retspraksis, som gav klare juridiske retningslinjer for, hvordan man sikrer, at disse principper respekteres fuldt ud og konsekvent; der henviser til, at EU-Domstolen fastslog, at mangel på gennemsigtighed og information svækker borgernes tillid til legitimiteten af EU's lovgivningsproces som helhed; der henviser til, at Kommissionen handlede i strid med disse principper, idet den ikke var gennemsigtig i forbindelse med forhandlingen, indkøbet og distributionen af covid-19-vacciner;

P.

der henviser til, at EU-borgernes ret til vished og EU-institutionernes pligt til at sikre fuld gennemsigtighed, navnlig med hensyn til kontrakterne for covid-19-vacciner, som blev indgået mellem EU-institutionerne og medicinalvirksomhederne, har forrang over medicinalvirksomheders eller EU-institutioners påståede ret til at skjule eller ikke fuldt ud offentliggøre alle eller visse oplysninger relateret til de pågældende kontrakter eller covid-19-vacciner;

Q.

der henviser til, at EU har planlagt en periode med historisk høje udgifts- og investeringsniveauer inden for rammerne af NextGenerationEU, hvilket også vil skabe betydelige forbindelser med den private sektor, hvilket gør det endnu mere afgørende for EU-institutionerne at have en beslutningsproces, der bygger på fuld gennemsigtighed og på de strengeste etiske regler, for at forebygge interessekonflikter og korruptionssager;

R.

der henviser til, at Rådet ikke fulgte Ombudsmandens endelige henstillinger og nægtede at give rettidig og offentlig adgang til lovgivningsmæssige dokumenter vedrørende vedtagelsen af de årlige bestemmelser, som fastsatte fiskekvoter, og som indeholdt grundlæggende miljøoplysninger som defineret i Århusforordningen, hvilket undergraver gennemsigtigheden i Rådets beslutningsproces; der henviser til, at Ombudsmanden fandt, at Rådets afgørelse udgjorde misforvaltning, og i den forbindelse understregede, at Rådet stadigvæk ikke til fulde forstår den afgørende sammenhæng mellem demokrati og gennemsigtighed i beslutningstagningen;

S.

der henviser til, at Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Rådets afvisning af at behandle spørgsmålet om virksomhedssponsorering af formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union; der henviser til, at Ombudsmanden vurderede, at Rådets passivitet med hensyn til at fjerne de omdømmemæssige risici, som sådanne kommercielle sponsorater indebærer for formandskabets upartiskhed og for EU's image som helhed, udgjorde misforvaltning;

T.

der henviser til, at Ombudsmanden udtrykte bekymring over Kommissionens nuværende praksis for godkendelse af »aktivstoffer«, der anvendes i pesticider, og over, at eksterne videnskabelige eksperter, som rådgiver Kommissionen, ifølge Kommissionens system til kontrol af interessekonflikter ikke behøver at angive økonomiske interesser under en tærskel på 10 000 EUR;

U.

der henviser til, at Ombudsmanden fandt, at Kommissionen burde have foretaget en mere kritisk undersøgelse af alle risici for interessekonflikter, inden den tildelte en kontrakt, hvis formål var at få gennemført en undersøgelse om integration af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (environmental, social and governance, ESG) mål i EU's bankregler, til BlackRock Investment Management, et selskab, der forvalter investeringer i fossile brændstoffer og banksektoren, som er områder, der falder ind under anvendelsesområdet for de nye regler om ESG; der henviser til, at Ombudsmanden understregede, at EU's regler om offentlige indkøb ikke er robuste og klare nok til at forebygge interessekonflikter;

V.

der henviser til, at den tidligere næstformand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) forlod EIB's direktion i november 2020, og at han efter mindre end tre måneder trådte ind i bestyrelsen i det spanske multinationale forsyningsselskab Iberdrola; der henviser til, at den tidligere næstformand for EIB var ansvarlig for at føre tilsyn med EIB's långivningstransaktioner i Spanien, herunder til Iberdrola; der henviser til, at Iberdrola fra 2019 og fremefter blev tilkendt omfattende lån til en værdi af 1,39 mia. EUR i alt, hvilket gjorde selskabet til en af EIB's største kunder i nyere tid; der henviser til, at denne sag illustrerer EIB's uløste kontroversielle praksis, hvor banken gjorde det muligt for sine næstformænd, som blev udnævnt af medlemsstaterne, at være ansvarlige for at føre tilsyn med udlån til deres hjemlande, med risiko for at skabe interessekonflikter;

W.

der henviser til, at Kommissionens undladelse af at færdiggøre en »bæredygtighedsvurdering« før afslutningen af forhandlingerne om en handelsaftale mellem EU og MERCOSUR ifølge Ombudsmanden udgjorde misforvaltning; der henviser til, at Ombudsmandens undersøgelsesresultater understregede, at Kommissionen havde tilsidesat sine egne retningslinjer for anvendelse af bæredygtighedsvurderinger forud for afslutningen af forhandlingen om en handelsaftale;

X.

der henviser til, at Ombudsmanden konstaterede flere tilfælde af misforvaltning i Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) beslutning om at godkende, at den daværende administrerende direktør tiltrådte en stilling som administrerende direktør for Association for Financial Markets in Europe (AFME), en lobbyorganisation for den finansielle sektor, i og med at EBA ikke mindskede risikoen for interessekonflikter, og at den fortsatte med at give ham adgang til fortrolige oplysninger; der henviser til, at EBA er begyndt med at gennemføre Ombudsmandens henstillinger, og at Ombudsmanden dermed har afsluttet sagen;

Y.

der henviser til, at Kommissionens strategi for behandling af andragender henviser til Kommissionens meddelelse fra 2016 med titlen »EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse«, hvis regler ikke fastsætter nogen administrativ procedure eller praksis for andragender; der henviser til, at Kommissionens tilgang, der resulterer i dens systematiske afvisning af at træffe foranstaltninger i forbindelse med individuelle andragender og andragender vedrørende områder, der falder under artikel 6 i TEUF, er i strid med bestemmelserne i artikel 227 i TEUF og medfører frustration og skuffelse blandt borgere, samtidig med at den undergraver muligheden for at opdage systematiske mangler i relation til EU-retten, der opstår i medlemsstaterne;

Z.

der henviser til, at mange af de andragender, som Udvalget for Andragender modtager, omhandler Kommissionens manglende gennemsigtighed og anmoder om, at alle oplysninger med relation til kontrakterne for covid-19-vacciner, der er indgået af Kommissionen, medlemsstaterne og medicinalvirksomhederne, samt data fra kliniske forsøg på patientniveau offentliggøres;

AA.

der henviser til, at Ombudsmanden er en klagemekanisme for borgere, der har problemer med at få aktindsigt i dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af; der henviser til, at et betydeligt antal af Ombudsmandens undersøgelser i 2020 resulterede i, at der blev givet aktindsigt i dokumenter af bredere offentlig interesse, til trods for at den gældende EU-lovgivning er strukturelt utilstrækkelig, da den er forældet og ikke længere afspejler den nuværende praksis i EU-institutionerne;

AB.

der henviser til, at Ombudsmanden traf en række foranstaltninger med henblik på at fremme en bedre og mere konsekvent gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (FN's handicapkonvention) overalt i EU-administrationen og iværksatte et strategisk initiativ om, hvordan Kommissionen tog hensyn til de særlige behov hos medarbejdere med handicap i forbindelse med covid-19-nødsituationen;

AC.

der henviser til, at Ombudsmanden indledte en undersøgelse af, hvordan Kommissionen sikrer, at Ungarns og Portugals anvendelse af europæiske struktur-og investeringsfonde (ESI-midler) til plejefaciliteter for personer med handicap er forenelig med de retlige forpligtelser i medfør af chartret, forordningen om ESI-fonde og FN's handicapkonvention;

1.

godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2020 og roser dens fremragende præsentation af de vigtigste fakta og tal for Ombudsmandens arbejde i 2020;

2.

lykønsker Emily O'Reilly med hendes bemærkelsesværdige indsats for at øge åbenheden, ansvarligheden og integriteten i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer og dermed beskytte borgernes grundlæggende rettigheder, navnlig i et tragisk år præget af de ødelæggende konsekvenser af udbruddet af covid-19-pandemien; minder om, at gennemsigtighed er forankret i retsstatsprincippet og udgør et vigtigt princip for et deltagerorienteret demokrati;

3.

minder om, at Ombudsmanden kan fremsætte henstillinger, løsningsforslag og forslag til forbedringer til løsning af et problem i tilfælde af sager med misforvaltning; bemærker, at Ombudsmanden, hvis en klage ikke falder ind under institutionens mandat, kan foreslå klageren at rette den til en anden myndighed eller til Udvalget for Andragender; gør opmærksom på, at Den Europæiske Ombudsmand i 2020 modtog over 1 400 klager, der ikke faldt ind under institutionens mandat, hovedsageligt fordi de ikke vedrørte aktiviteter relateret til EU-administrationen;

4.

lykønsker Ombudsmanden med hendes overvågning af, hvordan EU's institutioner i frontlinjen udfører deres arbejde under pandemien, og med at understrege deres forpligtelse til gennemsigtighed; glæder sig over Ombudsmandens spørgsmål til Kommissionen om gennemsigtigheden i den videnskabelige rådgivning, som den modtager, i forbindelse med dens møder med interesserepræsentanter og med dens afgørelser i forbindelse med offentlige hasteindkøb;

5.

udtrykker sin påskønnelse af Ombudsmanden for hendes konstruktive samarbejde med Parlamentet, navnlig Udvalget for Andragender, og med andre EU-institutioner; roser Ombudsmanden for hendes evne til at forbedre kvaliteten af og adgangen til de tjenester, der ydes til borgerne, og for, at der på trods af pandemien ikke har været nogen tilbagegang i hendes kernearbejde og ingen forstyrrelser i behandlingen af klager;

6.

konstaterer, at der er gennemført positive ændringer i EU's institutioner og organer som følge af Ombudsmandens arbejde;

7.

understreger den afgørende rolle, som gennemsigtighed, god forvaltning spiller i det arbejde, der udføres af EU's institutioner; beklager, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har imødekommet Ombudsmandens anmodninger om oplysninger om nøgleelementer i dens arbejde under covid-19-krisen; opfordrer Kommissionen til at præcisere sin beslutningstagning i forbindelse med offentlige hasteindkøb, herunder om procedurerne for udvælgelse af medlemmerne af de forskellige udvalg, med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed i processen;

8.

bemærker, at Kommissionen har anerkendt markedet for vacciners konkurrenceprægede karakter; mener, at det er i de europæiske borgeres interesse at have klarhed og gennemsigtighed i forbindelse med forhåndskøbsaftaler og købsaftaler vedrørende covid-19-vacciner, og at dette skal veje tungere end producenternes anmodning om fortrolighedsklausuler; understreger, at tillid mellem borgere og institutionerne har afgørende betydning, navnlig i forbindelse med covid-19-krisen; opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sine undersøgelser og til at anmode Kommissionen om at offentliggøre ikkeredigerede versioner af sådanne forhåndskøbsaftaler og købsaftaler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til alle detaljer i forskningen i samt udviklingen, købet og distributionen af covid-19-vacciner ved at offentliggøre ikkeredigerede udgaver af forhåndskøbsaftaler og købsaftaler og ved at gøre offentliggørelse af alle detaljer i fremtidige kontrakter vedrørende covid-19-vacciner og covid-19-teknologier til en forudsætning for fremtidige forhandlinger med medicinalvirksomheder; fremhæver, at enhver mangel på gennemsigtighed i forbindelse med covid-19-pandemien er i strid med borgernes ret til information og giver næring til desinformation og mistillid;

9.

understreger, at det er af allerstørste betydning at sikre fuldstændig og konsekvent gennemførelse af de forslag, som Ombudsmanden har fremsat efter sin strategiske undersøgelse om forbedring af gennemsigtighedspraksisser hos og det samlede arbejde udført af ECDC, hvis rolle er helt afgørende for indsamlingen og offentliggørelsen af centrale oplysninger om covid-19-vacciner og for, at offentlighedens tillid til EU's covid-19-vaccinationsstrategi øges;

10.

støtter Ombudsmanden i hendes arbejde for at sikre, at borgerne fuldt ud kan udøve deres demokratiske rettigheder ved bl.a. at deltage direkte i og nøje følge beslutningsprocessen i EU-institutionerne såvel som ved at have adgang til alle relevante oplysninger, således som det også er fastsat i EU-Domstolens retspraksis;

11.

glæder sig over Ombudsmandens indsats for så vidt angår at anmode Kommissionen om at give aktindsigt i dokumenter, der vedrører medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner, der måtte have væsentlig offentlig interesse, og som omfatter hidtil usete beløb, der skal tildeles under NextGenerationEU; glæder sig over, at Kommissionen allerede har stillet omfattende materiale om genopretnings- og resiliensfaciliteten til rådighed; understreger, at der i denne henseende er behov for mere gennemsigtighed og et styrket tilsyn fra de relevante myndigheder, herunder et styrket tilsyn fra Ombudsmanden, af de administrative procedurer for EU-midlerne; opfordrer Ombudsmanden til sammen med medlemmer af Det europæiske netværk af ombudsmænd at undersøge andre potentielle tiltag inden for deres kompetenceområde for at føre tilsyn med tildeling og anvendelse af EU-midler med henblik på at beskytte EU-borgernes rettigheder mod mulige interessekonflikter og korruptionssager samt med krænkelser af retsstatsprincippet, hvorved Ombudsmanden bidrager til at sikre EU-institutionernes integritet, fulde gennemsigtighed og demokratiske ansvarlighed;

12.

understreger, at gennemsigtigheden i lovgivningsprocessen udgør et kerneelement i ethvert repræsentativt demokrati; beklager, at Rådets nuværende praksisser vedrørende dets beslutningsproces stadig er skæmmet af manglende gennemsigtighed; beklager, at Rådet vedholdende forhindrer borgere i at få direkte og rettidig adgang til dets lovgivningsmæssige dokumenter, mens lovgivningsprocessen er i gang, hvilket er i strid med borgernes ret til effektiv deltagelse i beslutningsprocessen;

13.

roser Ombudsmandens beslutsomhed med hensyn til at opnå fuld gennemsigtighed i EU's beslutningsproces; gentager, at Parlamentet i sin beslutning af 17. januar 2019 om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet for Den Europæiske Union (2) støttede Ombudsmandens forslag om gennemsigtighed i lovgivningen; understreger behovet for at overvåge gennemførelsen af Ombudsmandens henstillinger om gennemsigtighed i trepartsmøder; opfordrer Rådet til at øge sine bestræbelser med hensyn til gennemsigtighed, navnlig ved at optage og offentliggøre medlemsstaters holdninger og ved at stille flere trilogdokumenter til rådighed for at værne om borgernes demokratiske rettigheder;

14.

bifalder, at Ombudsmanden i forbindelse med det bredere strategiske arbejde med EU-administrationens indsats under covid-19-krisen også på eget initiativ indledte en undersøgelse af de ekstraordinære beslutningsprocedurer, som Rådet indførte; opfordrer Rådet til at efterkomme Ombudsmandens fremsatte henstillinger til forbedring af dets arbejde;

15.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at afstå fra at godkende »aktivstoffer« i pesticider i tilfælde, hvor der er identificeret kritiske områder, der giver anledning til bekymring, eller hvor det ikke er konstateret, at de er sikre at anvende, eller når der er behov for yderligere data for at få bekræftet, at de er sikre, og det i betragtning af de alvorlige konsekvenser, som anvendelsen af pesticider allerede har haft for menneskers sundhed og for miljøet;

16.

opfordrer Kommissionen til at sikre en godkendelsesproces for »aktivstoffer« i pesticider, som er fuldstændig gennemsigtig og fri for interessekonflikter; bemærker, at det europæiske borgerinitiativ om at redde bier og landbrugere har opnået over 1 mio. underskrifter i EU, og at dette initiativ opfordrer til en udfasning af syntetiske pesticider i EU, til foranstaltninger, som har til formål at gendanne biodiversitet, og til at støtte landbrugeres omstilling til bæredygtigt landbrug; anmoder Ombudsmanden om at fortsætte med at undersøge systemerne på EU-plan for at sikre, at de nuværende politikker og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger på dette område garanterer det højeste niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, og for at indsamling og undersøgelse af videnskabelig dokumentation er fuldstændig gennemsigtig, nøjagtig og fri for interessekonflikter;

17.

minder om, at Ombudsmanden i marts 2020 afsluttede en undersøgelse af den måde, hvorpå Kommissionen sikrer sig, at de videnskabelige eksperter, der rådgiver den, ikke har interessekonflikter; opfordrer Kommissionen til at forbedre sine procedurer til vurdering af, hvorvidt videnskabelige eksperter, der rådgiver den, er uafhængige, herunder ved fuldt ud at gennemføre de forslag, Ombudsmanden har fremsat efter at have undersøgt dette spørgsmål, og til samtidig at sikre, at de pågældende eksperter ikke har nogen interessekonflikter;

18.

opfordrer Ombudsmanden til at iværksætte en undersøgelse af Kommissionens strategiske tilgang til behandling af andragender, da dens indsats kun er begrænset til spørgsmål, som den anser for at være af strategisk betydning, og som således udelukker individuelle sager, hvilket kan påvirke borgernes ret til at indgive andragender og god forvaltning;

19.

kritiserer Kommissionen for dens manglende færdiggørelse af bæredygtighedsvurderingen inden afslutningen af forhandlingerne om en handelsaftale mellem EU og MERCOSUR; minder om Parlamentets holdning, nemlig at de miljømæssige og sociale virkninger af frihandelsaftaler grundigt skal vurderes forud for afslutningen af handelsforhandlinger;

20.

kritiserer beslutningen truffet af de medlemsstater, der varetog formandskabet for Rådet, om at anvende virksomhedssponsorering, da det medfører alvorlige risici for EU's omdømme, og påpeger, at det er vigtigt, at man fremover afholder sig fra enhver form for sponsorering; mener, at det er af største betydning, at der vedtages de strengeste regler, der forhindrer en sådan praksis i at finde sted, for at beskytte Rådets omdømme og integritet og EU's omdømme og integritet som helhed; opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres forpligtelse til i fuld åbenhed at samarbejde med Ombudsmanden;

21.

roser Ombudsmandens arbejde med at beskytte EU-borgernes ret til aktindsigt i dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af, og med at stille dokumenter til rådighed for borgerne på alle EU’s officielle sprog; glæder sig over Ombudsmandens initiativ til en fast track-procedure i sager om aktindsigt, der har som mål, at der træffes afgørelse om de anmodede dokumenter inden for 40 hverdage; understreger, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager vedrørende klager over aktindsigt i 2020 var en tredjedel af, hvad den var, inden denne procedure blev indført i 2018; mener, at det er af største betydning at sikre fuld gennemsigtighed og fuld offentlig aktindsigt i dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af, med henblik på at sikre det højeste beskyttelsesniveau for borgernes demokratiske rettigheder og deres tillid til EU-institutionerne; mener, at der som en prioritet skal gennemføres en revision af forordning (EF) nr. 1049/2001 (3); beklager, at EU-lovgivningen om aktindsigt er meget forældet og dermed også hæmmer Ombudsmandens aktiviteter på dette område;

22.

godkender Ombudsmandens vedholdende engagement i bekæmpelsen af svingdørssager, herunder den, EBA var involveret i, hvor agenturet valgte at efterkomme Ombudsmandens henstillinger ved at vedtage en ny politik for vurdering af begrænsninger og forbud for medarbejdere efter deres fratrædelse samt indføre nye procedurer, hvorved medarbejdere, der forlader tjenesten, straks mister adgangen til fortrolig information;

23.

opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sit arbejde med at sikre rettidig offentliggørelse af navnene på alle EU-tjenestemænd, der er involveret i svingdørssager, og til at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til alle relaterede oplysninger;

24.

glæder sig over den af Ombudsmanden indledte undersøgelse af EIB's håndtering af bankens forhenværende næstformands ansøgning til en ledende stilling i det spanske selskab Iberdrola, som havde modtaget omfattende lån fra EIB; kritiserer, at EIB ikke har efterkommet Parlamentets anmodning om, at det i sit adfærdskodeks for medlemmerne af EIB's direktion medtager bestemmelser, som forhindrer bankens medlemmer i at føre tilsyn med udlån og gennemføre projekter i deres hjemlande; opfordrer EIB til fuldt ud og konsekvent at efterkomme Parlamentets krav og til at styrke bankens regler for integritet samt håndhævelsen heraf med henblik på at forebygge interessekonflikter og skader på bankens omdømme;

25.

bifalder Ombudsmandens undersøgelser af beskyttelsen af flygtninges grundlæggende rettigheder, herunder undersøgelsen af, hvordan Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) håndterer krænkelser af grundlæggende rettigheder og udvidelsen af dets mandat, gennemsigtigheden og effektiviteten af klagemekanismen samt den ansvarlige for grundlæggende rettigheders rolle og uafhængighed; opfordrer Ombudsmanden til at følge op dette ved at se på Kommissionens fremtidige foranstaltninger og ved at undersøge, hvordan dens oprettede overvågningsmekanisme kontrollerer effektiviteten af grænseforvaltningsoperationer, som finansieres af EU; fremhæver betydningen af Ombudsmandens undersøgelse af, hvordan Kommissionen sikrer, at medlemsstaternes myndigheder respekterer de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltningsoperationer;

26.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud og rettidigt at efterkomme Ombudsmandens henstillinger, der blev fremsat efter sidstnævntes undersøgelse af BlackRock-sagen, ved at vedtage styrkede og klarere regler, herunder inden for rammerne af dens interne retningslinjer, med det formål at forebygge interessekonflikter i alle procedurer i forbindelse med offentlige indkøb med henblik på bl.a. at sikre integriteten i beslutningsprocesser vedrørende vedtagelse af nye regler om ESG-spørgsmål på EU-plan;

27.

støtter Ombudsmandens aktiviteter, der har til formål at sikre EU-forvaltningens fulde og konsekvente gennemførelse af FN's handicapkonvention, herunder listen over bedste praksis, der har til formål at fremme en konsekvent tilgang overalt i EU-administrationen til imødekommelse af de særlige behov hos medarbejdere med handicap i forbindelse med covid-19-nødsituationen; bifalder Ombudsmandens undersøgelser efter klager fra personer med handicap og opfordrer Ombudsmanden til at arbejde som en aktiv deltager i EU-rammen for FN's handicapkonvention; minder i den forbindelse om, at Ombudsmanden i 2020 var formand for EU-rammen for FN's handicapkonvention;

28.

bifalder opretholdelsen af prisen for god forvaltning, der har til formål at belønne EU-administrationens initiativer og projekter, som har en positiv indvirkning på de europæiske borgeres liv; er af den opfattelse, at en større mediedækning af denne pris ville vise de europæiske borgere, at EU-institutionerne tilvejebringer konkrete løsninger;

29.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge anvendelsen af ESI-midler, som blev tildelt til opførelsen af institutionelle plejefaciliteter for personer med handicap i Ungarn og Portugal;

30.

understreger, at der er blevet tildelt ESI-midler til fremme af personer med handicaps ret til en selvstændig tilværelse og til at blive inkluderet i samfundet; understreger, at det er vigtigt at overvåge de tildelte EU-midler, som bør anvendes til at støtte afinstitutionalisering i medlemsstater;

31.

bemærker, at antallet af indgivne klager til Ombudsmanden er steget en anelse de forgangne år, hvilket viser, at flere borgere nu er opmærksomme på institutionens eksistens og det yderst gavnlige arbejde, som den udfører for at forsvare offentlighedens interesser;

32.

understreger, at medlemsstaters forpligtelser med hensyn til princippet om ikkeforskelsbehandling, herunder at være særlig opmærksom på, at personer med handicap har gennemgående adgang til udarbejdelsen og gennemførelsen af projekter, bør overholdes;

33.

glæder sig over, at Ombudsmandens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afslutning af sager vedrørende undersøgelser i 2020 var fem måneder, hvilket er en forbedring sammenlignet med året før, hvor den var syv måneder;

34.

bemærker med tilfredshed, at 57 % af sagerne i 2020 blev afsluttet inden for tre måneder, og at andelen af sager med en sagsbehandlingstid på op til 18 måneder kun udgjorde 1 %, hvor det i året før var 10 % og i 2013 var 27 %; påskønner derfor indsatsen for at løse de problemer, som borgerne gør opmærksom på, og opfordrer alle berørte institutioner til rettidigt at besvare anmodninger fra Den Europæiske Ombudsmand;

35.

bemærker, at antallet af klager, som falder uden for Den Europæiske Ombudsmands mandat, er forblevet relativt stabilt igennem årene (1 420 sager i 2020, 1 330 sager i 2019 og 1 300 sager i 2018); bemærker, at størstedelen af disse klager ifølge 2020-rapporten ikke vedrører EU's administration; glæder sig over Ombudsmandens indsats for at oplyse borgerne bedre om sit mandat; påpeger samtidig behovet for at forbedre kommunikation og viden for så vidt angår de forskellige typer af klager, som borgere kan indgive på nationalt og europæisk plan; understreger den rolle, som Parlamentet og dets medlemmer også bør spille i denne henseende;

36.

bemærker, at EU-institutionernes rate for accept af Ombudsmandens forslag var på 79 % i 2020, hvilket er en lille forbedring i forhold til det foregående år; er af den faste overbevisning, at Unionens institutioner, agenturer og organer fuldt ud og konsekvent skal følge Ombudsmandens løsninger, henstillinger og forslag;

37.

understreger betydningen af Det europæiske netværk af ombudsmænd og de årlige møder, som afholdes sammen med nationale og regionale ombudsmænd via Det europæiske netværk af ombudsmænd, som har til formål at skabe opmærksomhed omkring, hvad ombudsmandsinstitutionen kan gøre for de europæiske borgere; glæder sig over Ombudsmandens tiltag under pandemien for at forblive i regelmæssig kontakt med sine nationale kollegaer og over tilrettelæggelsen og afholdelsen af webinarer i 2020 om emner såsom pandemiens konsekvenser, fremme og deling af bedste praksis inden for kriseberedskabet samt om indvirkningen af kunstig intelligens; anerkender det vigtige bidrag, som Det europæiske netværk af ombudsmænd har ydet med hensyn til at tilvejebringe information om sine medlemmers ansvarsområder og kompetencer samt til den korrekte gennemførelse af EU-retten; opfordrer netværket til at undersøge, hvilken rolle de nationale og regionale ombudsmænd kan spille med hensyn til at inddrage borgerne yderligere i EU's beslutningsprocesser; opfordrer til yderligere samarbejde mellem medlemmerne af Det europæiske netværk af ombudsmænd, herunder inden for fremme af fremtidige sideløbende undersøgelser;

38.

roser Ombudsmanden for hendes aktiviteter på digitale platforme, der øger EU-borgernes opmærksomhed på hendes arbejde; bemærker, at den hurtigst voksende kanal i 2020 var Instagram, hvor antallet af følgere steg med 71 % i løbet af året (1 068 nye følgere); bemærker, at antallet af følgere på LinkedIn steg med 34 % (+ 1 237), mens antallet af følgere på Twitter, hvor Ombudsmanden har den største følgeskare, nåede op på 29 200 i december 2020, hvilket svarer til en stigning på 11 % (+ 2 870);

39.

lykønsker Ombudsmanden med 25-årsdagen for oprettelsen af institutionen og understreger, at kontoret siden 1995 har behandlet over 57 000 klager og gennemført mere end 7 300 undersøgelser, hvilket i stort omfang har bidraget til at forbedre EU-institutionernes etiske standarder og ansvarlighedsstandarder på en lang række områder; støtter Ombudsmandens strategi »Hen imod 2024«, der har til formål at øge virkningen, synligheden og relevansen af ombudsmandinstitutionen og fastsætter dens mål og prioriteter for den nuværende embedsperiode, herunder skærpelse af borgernes opmærksomhed omkring Ombudsmandens arbejde;

40.

glæder sig over vedtagelsen af den nye statut for Ombudsmanden, hvis bestemmelser tydeliggør Ombudsmandens rolle og tilføjer yderligere beføjelser på områder vedrørende whistleblowing, chikane og interessekonflikter i EU's institutioner, organer og agenturer; mener, at det er af største betydning, at der afsættes et øget budget til Ombudsmanden for at stille de ressourcer til rådighed, der nødvendige for at Ombudsmanden effektivt kan håndtere den samlede arbejdsbyrde;

41.

glæder sig over Ombudsmandens praktiske henstillinger til EU-administrationen om at anvende de 24 officielle sprog, når der kommunikeres med offentligheden; understreger, at disse henstillinger er vigtige for at beskytte Europas rige sproglige mangfoldighed; minder om, at EU's institutioner i højere grad bør sikre ligestilling mellem sprog; bemærker, at EU-institutionernes websteder i højere grad bør vise, at alle 24 officielle EU-sprog er lige, og beklager, at mange dele af EU-institutionernes websteder stadig kun er tilgængelige på nogle sprog;

42.

glæder sig over Ombudsmandens engagement i at forbedre borgernes deltagelse i EU's beslutningsproces;

43.

glæder sig over den nye udgave af Ombudsmandens websted, som er mere dynamisk og lettere for de europæiske borgere at bruge; opfordrer Ombudsmanden til at lade flere af kontorets publikationer oversætte til alle EU's officielle sprog;

44.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt medlemsstaternes ombudsmænd eller tilsvarende kompetente organer.

(1)  EUT L 253 af 16.7.2021, s. 1.

(2)  EUT C 411 af 27.11.2020, s. 149.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).


Top