52022IP0029

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022IP0029 - EN

Document 52022IP0029

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2022 om Den Europæiske Centralbank — årsberetning for 2021 (2021/2063(INI))

EUT C 342 af 6.9.2022, p. 35–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 342 af 6.9.2022, p. 24–33 (GA)

HTML

PDF

Official Journal

6.9.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 342/35

P9_TA(2022)0029

Den Europæiske Centralbank — årsberetning for 2021

Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2022 om Den Europæiske Centralbank — årsberetning for 2021 (2021/2063(INI))

(2022/C 342/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsberetning for 2020,

—	der henviser til ECB's feedback på input fra Europa-Parlamentet som led i dets beslutning om ECB's årsberetning for 2019,

—	der henviser til evalueringen af ECB's strategi, der blev iværksat den 23. januar 2020 og afsluttet den 8. juli 2021,

—	der henviser til ECB's nye pengepolitiske strategi, som blev offentliggjort den 8. juli 2021,

—	der henviser til ECB's handlingsplan og køreplan for yderligere at indarbejde klimahensyn i dens politikramme, som blev offentliggjort den 8. juli 2021,

—	der henviser til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og for ECB, navnlig artikel 2 og 15,

—	der henviser til artikel 123, 125, 127, stk. 1 og stk. 2, artikel 130 og artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 3 og 13 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til de monetære dialoger af 18. marts, 21. juni, 27. september og 15. november 2021 med ECB's formand, Christine Lagarde,

—	der henviser til ECB's personales makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, der blev offentliggjort den 9. september 2021,

—	der henviser til ECB's lejlighedsskrift nr. 263-280 fra september 2021 om den pengepolitiske strategi,

—	der henviser til ECB's »Survey on the Access to Finance of Enterprises — October 2020 to March 2021« (Undersøgelse af adgangen til finansiering for virksomheder — oktober 2019 til marts 2020), der blev offentliggjort den 1. juni 2021,

—	der henviser til ECB's rapport om en digital euro, der blev offentliggjort i oktober 2020, ECB's rapport om den offentlige høring om en digital euro, der blev offentliggjort i april 2021, og ECB's digitale europrojekt, der blev lanceret den 14. juli 2021,

—	der henviser til ECB's lejlighedsskrift nr. 201 fra november 2017 med titlen »The use of cash by households in the euro area« (Husholdningernes brug af kontanter i euroområdet),

—	der henviser til ECB's klimastresstest af hele økonomien fra september 2021,

—	der henviser til Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2021, der blev offentliggjort den 11. november 2021,

—	der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender (1),

—	der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (2),

—	der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling,

—	der henviser til Parisaftalen, der blev vedtaget under FN's rammekonvention om klimaændringer,

—	der henviser til særrapporterne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om global opvarmning på 1,5 oC, om klimaændringer og landarealer og om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

—

der henviser til rapporten fra netværket for et grønnere finansielt system (NGFS) med titlen »Adapting central bank operations to a hotter world: Reviewing some options« (Tilpasning af centralbankers operationer til en varmere verden: gennemgang af flere muligheder), der blev offentliggjort den 24. marts 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 142, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0351/2021),

der henviser til, at BNP ifølge Kommissionens økonomiske efterårsprognose fra 2021 faldt med 5,9 % i 2020 i EU og 6,4 % i euroområdet; der henviser til, at BNP forventes at stige med 5 % i 2021 og 4,3 % i 2022 i både EU og euroområdet, idet der stadig vil være betydelige forskelle i væksten mellem medlemsstaterne; der henviser til, at der er stor usikkerhed og høje risici forbundet med vækstudsigterne, som afhænger af covid-19-pandemiens udvikling og det tempo, hvormed udbuddet tilpasser sig det hurtige opsving i efterspørgslen efter genåbningen af økonomien; der henviser til, at EU's økonomi som helhed genvandt sit produktionsniveau fra før pandemien i tredje kvartal af 2021, selv om tempoet i opsvinget er ujævnt fordelt mellem landene; der henviser til, at vedvarende høje inflationsniveauer fortsat udgør en af de største risici for opsvinget;

der henviser til, at det globale reale BNP (eksklusive euroområdet) ifølge de makroøkonomiske fremskrivninger, der er udarbejdet af ECB's personale i september 2021, påregnes at stige med 6,3 % i 2021, før det falder til 4,5 % i 2022 og 3,7 % i 2023; der henviser til, at den globale aktivitet allerede havde overskredet niveauet fra før pandemien i slutningen af 2020;

der henviser til, at arbejdsløsheden ifølge Eurostat i september 2021 lå på 6,7 % i EU og 7,4 % i euroområdet fordelt på en ujævn måde i EU og i medlemsstaterne, og at arbejdsløsheden blandt unge og kvinder fortsat er meget højere (henholdsvis 15,9 % i EU og 16 % i euroområdet og 7 % i EU og 7,7 % i euroområdet); der henviser til, at høj ungdomsarbejdsløshed fortsat er et alvorligt problem, der skal tages hånd om i EU;

der henviser til, at ifølge de makroøkonomiske fremskrivninger fra ECB's personale fra september 2021 påregnes den årlige inflation i euroområdet som målt i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) at ligge på 2,2 % i 2021 og forventes at falde til 1,7 % i 2022 og 1,5 % i 2023 i gennemsnit; der henviser til, at fremskrivningerne af inflationen viser store variationer inden for euroområdet; der henviser til, at inflationen i euroområdet steg til 4,1 % i oktober 2021, hvilket er det højeste niveau i et årti; der henviser til, at der er bekymring over den midlertidige og forbigående karakter af højere inflationsrater;

der henviser til, at Eurosystemets balance ved udgangen af 2020 havde nået et rekordhøjt niveau på 6 979 324 mio. EUR, hvilket er en stigning på næsten 50 % (2 306 233 mio. EUR) i forhold til udgangen af 2019, som et resultat af den tredje række af målrettede langsigtede markedsoperationer (TLTRO III) og de værdipapirer, der er købt under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP) og programmet for opkøb af aktiver (APP);

der henviser til, at ECB's nettooverskud i 2020 beløb sig til 1 643 mio. EUR sammenlignet med 2 366 mio. EUR i 2019; der henviser til, at dette fald hovedsageligt skyldtes den lavere nettorenteindtægt fra valutareserveaktiver og værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål, navnlig det betydelige fald på 50 % i renteindtægter genereret fra den amerikanske dollarportefølje, samt styrelsesrådets beslutning om at overføre 48 mio. EUR til ECB's hensættelse til finansielle risici;

G.	der henviser til, at ECB, uden at den primære målsætning om prisstabilitet berøres, også bør støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål som fastsat i artikel 3 i TEU;

der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør kernen i EU's økonomi og styrker den økonomiske og sociale samhørighed, repræsenterer 99 % af alle virksomheder i EU, beskæftiger ca. 100 millioner mennesker, tegner sig for mere end halvdelen af EU's BNP og spiller en fremtrædende rolle med hensyn til at skabe merværdi i alle sektorer i økonomien; der henviser til, at SMV'er har været hårdt ramt af den økonomiske krise, der er forårsaget af covid-19-pandemien; der henviser til, at udviklingen i den generelle økonomiske situation har påvirket deres adgang til finansiering i negativ retning; der henviser til, at SMV'er derfor har behov for yderligere støtte;

der henviser til, at ECB inden for sit mandat har forpligtet sig til at bidrage til målene i Parisaftalen; der henviser til, at klimaændringer, tab af biodiversitet og konsekvenserne heraf kan hæmme pengepolitikkens effektivitet, påvirke væksten, føre til øget ustabilitet i priserne og øge den makroøkonomiske ustabilitet; der henviser til, at uden stærke foranstaltninger kan den negative indvirkning på EU's BNP være alvorlig;

der henviser til, at boligudgifter udgør næsten en fjerdedel af husstandenes udgifter i EU-27; der henviser til, at mere end to tredjedele af EU's befolkning ejer deres hjem; der henviser til, at huspriserne er steget kraftigt — mere end 30 % i det foregående årti — og at lejepriserne er steget med næsten 15 % i EU;

K.	der henviser til, at ifølge Eurobarometerundersøgelsen fra vinteren 2020-2021, som blev offentliggjort den 23. april 2021, lå den folkelige opbakning til den økonomiske og monetære union med én fælles valuta, euroen, på 79 % i euroområdet;

L.	der henviser til, at kun to af medlemmerne af ECB's direktion og ECB's styrelsesråd er kvinder; der henviser til, at kvinder fortsat er underrepræsenteret i ECB's hierarki;

Generel oversigt

glæder sig over ECB's rolle med hensyn til at sikre euroens stabilitet; understreger, at ECB's lovbestemte uafhængighed som fastlagt i traktaterne er en forudsætning for indfrielsen af dens mandat; understreger også, at denne uafhængighed ikke må krænkes, og at den altid bør suppleres med en tilsvarende grad af ansvarlighed;

glæder sig over ECB's revision af sin pengepolitiske strategi, der blev vedtaget enstemmigt og bekendtgjort den 8. juli 2021, og som beskriver, hvordan man kan nå det primære mål om at fastholde prisstabilitet og bidrage til at nå Unionens mål, der omfatter afbalanceret og bæredygtig økonomisk vækst, en meget konkurrencedygtig social markedsøkonomi, der tilstræber fuld beskæftigelse, sociale fremskridt og social konvergens, samt et højt niveau af beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, uden at det går ud over målet om prisstabilitet; bemærker, at dette er den første strategigennemgang i 18 år; glæder sig over ECB's beslutning, som formand Lagarde også gav udtryk for under den monetære dialog den 27. september 2021, om regelmæssigt at vurdere hensigtsmæssigheden af den pengepolitiske strategi, idet den næste vurdering forventes i 2025, og dermed også øge offentlighedens bevidsthed om og inddragelse i pengepolitikken;

er bekymret over den hidtil usete sundhedsmæssige, sociale og økonomiske krise som følge af covid-19-pandemien og de heraf følgende inddæmningsforanstaltninger, som har ført til en kraftig tilbagegang i euroområdets økonomi — navnlig i lande, der allerede var sårbare — en kraftig stigning i de økonomiske og sociale uligheder og hastigt forværrede arbejdsmarkedsforhold; er særlig bekymret over den virkning, som covid-19-pandemien har haft på SMV'er; glæder sig over de omfattende offentlige støtteforanstaltninger, som EU har truffet som reaktion herpå; bemærker, at den økonomiske aktivitet i euroområdet stiger hurtigere end forventet, selv om tempoet, omfanget og ensartetheden i opsvinget fortsat er usikkert;

understreger, at bæredygtig vækst, modstandsdygtighed og prisstabilitet kan opnås gennem en omfattende reaktion, herunder gennem en kalibreret blanding af pengepolitik, understøttende og diskretionær finanspolitik og socialt afbalancerede og produktivitetsfremmende reformer og investeringer; støtter formand Lagardes opfordring til fuld tilpasning af finans- og pengepolitikken i forbindelse med håndteringen af covid-19-krisen, samtidig med at ECB's uafhængighed understreges;

bemærker erklæringen af 10. juni 2021 fra ECB's formand om, at »en ambitiøs og koordineret finanspolitisk kurs fortsat er af afgørende betydning, da en for tidlig tilbagetrækning af den finanspolitiske støtte risikerer at svække genopretningen og forstærke de langsigtede skadelige virkninger«; anerkender betydningen af europæiske og nationale finanspolitikker med hensyn til at hjælpe de husholdninger og virksomheder, der er hårdest ramt af pandemien; bemærker de forskellige hastigheder af genopretningen i landene i euroområdet, som kan føre til et Europa i flere hastigheder efter pandemiens afslutning; minder om, at finanspolitisk støtte og pengepolitik ikke bør virke hæmmende for reformer og investeringer, der har til formål at puste nyt liv i EU's økonomi, fremme bæredygtig og inklusiv vækst, sætte skub i den grønne omstilling og styrke Europas autonomi og konkurrenceevne;

noterer sig formand Lagardes erklæring om, at »en central finanspolitisk kapacitet kan hjælpe med at styre finanspolitikken i hele euroområdet og sikre en mere hensigtsmæssig sammensætning af den makroøkonomiske politik«, og at »strukturreformer i eurolandene er vigtige for at øge euroområdets produktivitet og vækstpotentiale, reducere den strukturelle arbejdsløshed og øge modstandsdygtigheden«; understreger betydningen af at yde en kontracyklisk stabiliseringsfunktion og fremme rettidig og passende støtte i tilfælde af økonomiske chok samt finansiering af den grønne omstilling; understreger betydningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten for at tackle det økonomiske og sociale chok, der blev forårsaget af covid-19-krisen;

glæder sig over, at debatten om fremtiden for EU's ramme for økonomisk styring allerede er i gang;

Pengepolitik

bifalder ECB's hurtige og væsentlige pengepolitiske reaktion på covid-19-krisen i en nødsituation; anerkender denne reaktions positive virkninger på den økonomiske situation i euroområdet, som omfatter indførelsen af pandeminødopkøbsprogrammet (PEPP), lempelsen af kriterierne for belånbarhed og sikkerhedsstillelse og tilbuddet om rekalibrerede langfristede markedsoperationer (TLTRO III) samt langfristede markedsoperationer på foranledning af den pandemiske nødsituation (PELTRO'er); minder om ECB's hensigt om at fastholde sin støtte, så længe den finder det nødvendigt for at opfylde sit mandat; glæder sig endvidere over ECB's beslutning om at bevare instrumenter såsom vejledning om den fremtidige retning, opkøb af aktiver og langfristede markedsoperationer som en integreret del af dens værktøjskasse; opfordrer ECB til fortsat at sikre og overvåge nødvendigheden, egnetheden og proportionaliteten af dens pengepolitiske foranstaltninger;

noterer sig ECB's beslutning om at øge størrelsen af PEPP fra de oprindelige 750 mia. EUR til 1 850 mia. EUR; noterer sig, at ECB fortsat vil foretage opkøb af nettoaktiver under PEPP, indtil covid-19-krisen er overstået og under alle omstændigheder mindst indtil udgangen af marts 2022; bemærker, at ECB for nylig har bremset opkøbene af nettoaktiver under PEPP baseret på styrelsesrådets holdning om, at gunstige finansieringsvilkår kan opretholdes med et moderat lavere tempo; understreger, at formand Lagarde i sin erklæring af 10. juni 2021 fastslog, »at det ville være for tidligt at overveje at standse PEPP (…), og at dette vil ske, når tiden er inde«; opfordrer ECB til at fortsætte sine opkøb under PEPP, så længe den finder det nødvendigt for at opfylde sit mandat; noterer sig ECB's hensigt om yderligere at undersøge kalibrering af opkøb af aktiver; noterer sig også formand Lagardes erklæring om, at det selv efter den forventede afslutning af pandemien stadig vil være vigtigt, at pengepolitikken, herunder en passende kalibrering af opkøb af aktiver, støtter genopretningen i hele euroområdet og en holdbar tilbagevenden til inflationsmålet på 2 %;

10.

noterer sig ECB's beslutning om at foretage fleksible opkøb under PEPP med henblik på at forebygge en stramning af finansieringsvilkårene, der er uforenelig med bestræbelserne på at imødegå pandemiens negative konsekvenser, samtidig med at en gnidningsløs transmission af pengepolitikken understøttes;

11.

bemærker, at opkøb af nettoaktiver under APP fortsætter med en månedligt beløb på 20 mia. EUR; noterer sig også, at opkøb under APP vil fortsætte, så længe det er nødvendigt for at styrke effekten af lempelsen af ECB's pengepolitiske renter, og vil slutte, inden den begynder at hæve de officielle rentesatser; minder om, at APP, det præpandemiske program, vil forblive operationelt i et støt tempo;

12.

glæder sig over inddragelsen af græske obligationer i PEPP; bemærker dog, at de fortsat ikke er godkendt til at indgå i opkøbsprogrammet for offentlige udstedelser (PSPP) til trods for de væsentlige fremskridt, der er gjort; opfordrer ECB til på ny at vurdere de græske obligationers godkendelse under PSPP og til at fremsætte specifikke henstillinger om deres optagelse i PSPP i god tid inden afslutningen af PEPP;

13.

noterer sig ECB's beslutning om fortsat at geninvestere forfaldne afdrag på hovedstolen af de værdipapirer, som er opkøbt under PEPP, som minimum indtil udgangen af 2024, og om forsat at geninvestere alle forfaldne afdrag på hovedstolen af de værdipapirer, som er opkøbt under APP, i en periode, der forlænges ud over den dato, hvor den begynder at hæve ECB's officielle rentesatser, og under alle omstændigheder, så længe det er nødvendigt for at opretholde gunstige likviditetsvilkår og en omfattende pengepolitisk lempelse;

14.

bemærker, at omfanget af Eurosystemets markedsoperationer steg til 1 850 mia. EUR ved udgangen af 2020, hovedsagelig som følge TLTRO III; bemærker endvidere, at den vægtede gennemsnitlige løbetid for udestående markedsoperationer under Eurosystemet steg til omkring 2,4 år i slutningen af 2020;

15.

glæder sig over ECB's beslutning om fortsat at stille likviditet til rådighed via dets markedsoperationer; anerkender, at finansiering opnået via TLTRO III spiller en afgørende rolle i støtten til banker, der yder lån til erhvervslivet og private; understreger imidlertid, at i nogle tilfælde har kun en meget lille del af disse likviditetsindsprøjtninger øget bankernes udlån til realøkonomien, navnlig SMV'erne; opfordrer ECB til at sikre, at sådanne foranstaltninger reelt fremmer finansieringen af realøkonomien;

16.

bemærker ECB's beslutning om et nyt symmetrisk inflationsmål på 2 % på mellemlang sigt og dens tilsagn om at fastholde en vedvarende lempelig pengepolitik for at opfylde sit inflationsmål; mener, at manglen på en aritmetisk reference komplicerer fortolkningen af afvigelserne fra målet; bemærker, at en tilrettelæggelse af den pengepolitiske strategi på mellemlang sigt muliggør uundgåelige kortsigtede udsving i inflationen i forhold til målet; opfordrer ECB til om nødvendigt at overveje, om stigningen i inflationen kan påvirke dens pengepolitiske kurs;

17.

er bekymret over, at inflationsraten i euroområdet i januar 2022 nåede op på det højeste niveau i ti år, nemlig 5,1 %, mellem 3,3 % og 12,2 % i de forskellige medlemsstater, som følge af flere faktorer såsom basiseffekten af energipriser, flaskehalse i forsyningskæden og genopretningen efter en dramatisk recession; understreger, at stigninger i inflationen ud over den fastlagte grænse kan være særligt skadelige for de fattigste dele af befolkningen og resultere i stigende økonomisk og social ulighed; minder om, at inflationen har ligget et godt stykke under målet på 2 % i det seneste årti; opfordrer ECB til nøje at overvåge denne tendens og dens konsekvenser og til om nødvendigt at træffe foranstaltninger til at sikre prisstabilitet; tilslutter sig formand Lagardes opfordring til, at pengepolitikken fortsat orienteres mod at styre økonomien sikkert ud af den pandemiske nødsituation; bemærker, at ifølge ECB's Survey of Professional Forecasters er forventningerne til inflationen på mellemlang sigt fast forankret på målet, mens nogle markedsbaserede foranstaltninger indebærer et opsving i inflationsforventningerne på mellemlang sigt;

18.

mener, at ECB kunne undersøge alternative pengepolitiske instrumenter, der kan fremme offentlige og private investeringer;

19.

noterer sig ECB's forventning om, at de officielle rentesatser bibeholdes på det nuværende eller et lavere niveau, indtil inflationen når 2 % et godt stykke inden udgangen af prognoseperioden og forbliver på dette niveau resten af prognoseperioden; understreger, at lave renter kan give forbrugere, virksomheder, herunder SMV'er, arbejdstagere og låntagere mulighed for at drage fordel af et stærkere økonomisk momentum, lavere arbejdsløshed og lavere låneomkostninger; er imidlertid bekymret over den potentielle indvirkning af lave rentesatser på antallet af urentable og højt forgældede virksomheder, på incitamentet til vækst og bæredygtighedsfremmende reformer og investeringer og på pensions- og forsikringssystemerne;

20.

noterer sig ECB's beslutning om at anbefale udviklingen af en køreplan for at medtage omkostningerne i forbindelse med ejerboliger i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for bedre at repræsentere en inflationsrate, der er sammenlignelig og relevant for husholdningerne, eftersom boligomkostninger har været konstant stigende, og for at udforme pengepolitiske operationer på et mere oplyst grundlag; mener dog, at HICP i sin nuværende definition afspejler udviklingen i de faktiske udgifter, som husholdningerne har til varer og tjenesteydelser; er af den opfattelse, at metoder, der sigter på at isolere investeringskomponenten fra forbrugskomponenten, bør sikre, at de faktiske virkninger på forbrugerudgifterne af den væsentlige stigning i huspriserne, indfanges korrekt; anerkender, at medtagelsen af disse omkostninger er et flerårigt projekt; understreger, at et sådant skridt kan føre til stigninger i prisindekserne og — i det mindste midlertidigt — bringe inflationen op over målet på mellemlang sigt og dermed kan reducere ECB's råderum; opfordrer ECB til at ruste sig til sådanne risici og tackle dem effektivt;

21.

anerkender behovet for øget harmonisering af metoderne til kvalitetsjustering i HICP og for større gennemsigtighed med hensyn til kvalitetsjusteringer i medlemsstaterne;

Indsats mod klimaændringer

22.

minder om, at ECB som en EU-institution er bundet af EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen; understreger, at håndteringen af klima- og biodiversitetskrisen kræver, at ECB anlægger en integreret tilgang, der bør afspejles i alle dens politikker, beslutninger og operationer, samtidig med at den overholder sit mandat til at støtte Unionens generelle økonomiske politikker, navnlig i dette tilfælde opnåelsen af en klimaneutral økonomi senest i 2050 som skitseret i den europæiske klimalov; mener, at ECB skal anvende alle de værktøjer, den har til rådighed, til at bekæmpe og afbøde klimarelaterede risici;

23.

mener, at opretholdelse af prisstabilitet kan bidrage til at skabe de rette betingelser for gennemførelsen af Parisaftalen;

24.

noterer sig ECB's første klimastresstest af hele økonomien; bemærker, at resultaterne viser, at uden stærke foranstaltninger kan den negative indvirkning på EU's BNP være alvorlig; glæder sig derfor over ECB's tilsagn om at gennemføre regelmæssige klimastresstests, både af hele økonomien og af enkelte banker;

25.

bemærker, at ECB vil udvikle indikatorer for finansielle institutioners eksponering for klimarelaterede fysiske risici gennem deres porteføljer, herunder indikatorer for kulstoffodaftryk, samt makroøkonomiske modellerings- og scenarieanalyser med henblik på at integrere klimarisici i ECB's modeller og vurdere deres indvirkning på den potentielle vækst; glæder sig endvidere over, at ECB vil foretage scenarieanalyser af overgangspolitikker;

26.

glæder sig over ECB's nye handlingsplan og dens detaljerede køreplan for klimarelaterede foranstaltninger med henblik på yderligere at indarbejde klimahensyn i dens politiske ramme og modeller; bemærker dog, at den fokuserer på klimarelaterede risici og understreger princippet om dobbelt væsentlighed, som er centralt for EU's ramme for bæredygtig finansiering;

27.

noterer sig, at markedsneutralitetskonceptet vedrører princippet om »en åben markedsøkonomi med fri konkurrence«; opfordrer ECB til under overholdelse af sin uafhængighed at afhjælpe markedssvigt og sikre en effektiv ressourceallokering på lang sigt, samtidig med at den forbliver så apolitisk som muligt og respekterer markedsneutralitetsprincippet; bemærker, at ECB allerede i flere tilfælde har afveget fra markedsneutralitet;

28.

glæder sig over, at køb af grønne obligationer og deres andel i ECB's portefølje fortsat stiger; anser imidlertid denne andel for at være alt for lav, når der tages højde for behovene i forbindelse med den grønne omstilling; opfordrer ECB til at fremskynde dens arbejde med at øge andelen af grønne obligationer i dens portefølje; glæder sig over oprettelsen af en EU-standard for grønne obligationer og ECB's støtte i denne forbindelse; glæder sig i denne henseende over ECB's beslutning om at bruge en del af dens egen fondsportefølje til at investere i investeringsfonden for grønne obligationer udstedt i euro for centralbanker (EUR BISIP G2); opfordrer samtidig ECB til at undersøge de mulige virkninger af grønne obligationer på prisstabiliteten;

29.

glæder sig over, at obligationer med kuponstrukturer, der er forbundet med bestemte bæredygtighedsmål, som henviser til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i EU-klassificeringsforordningen (3), og/eller til et eller flere af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling vedrørende klimaændringer eller miljøforringelser, er blevet berettiget fra den 1. januar 2021 som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer og for Eurosystemets direkte opkøb til pengepolitiske formål, forudsat at de overholder alle andre berettigelseskriterier;

30.

noterer sig, at ECB tager skridt til at indarbejde klimarelaterede risici i sin ramme for sikkerhedsstillelse, men advarer mod forsinkelser i gennemførelsen heraf; glæder sig over ECB's tilsagn om at undersøge kreditvurderingsbureauers metoder og offentliggørelser og vurdere, hvordan de kan indarbejde risiciene ved klimaændringer i kreditvurderingerne; er imidlertid bekymret over, at ECB fortsat i alt for høj grad kun bruger private eksterne kreditvurderingsbureauer til risikovurdering; opfordrer ECB til at udvide sin interne kapacitet med hensyn til klima- og biodiversitetsrelaterede risikovurderinger;

31.

bemærker med bekymring, at nogle af ECB's programmer for refinansiering og opkøb af aktiver indirekte har støttet kulstofintensive aktiviteter;

32.

glæder sig over, at ECB forbereder sig på at tilpasse sine programmer for opkøb af virksomhedsaktiver til Parisaftalen med henblik på at reducere kulstofintensiteten i dens portefølje, men advarer mod forsinkelser;

33.

opfordrer ECB til som medlem af NGFS at bygge videre på de ni løsninger, som blev vurderet af NGFS for centralbanker, for at tage højde for klimarelaterede risici i deres operationelle ramme for långivning, sikkerhedsstillelse og opkøb af aktiver; opfordrer ECB til at styrke dens samarbejde om klimaændringer med internationale netværk, også ud over NGFS, og til at forbedre dialogen med civilsamfundet med det formål at styrke EU's rolle som global leder inden for bæredygtig finansiering og klimaforanstaltninger;

34.

hilser ECB's indsats for at overvåge og reducere sit miljøaftryk velkommen; glæder sig over oprettelsen af et center for klimaændringer, der har til formål at samle arbejdet med klimaproblemer i forskellige dele af ECB; forventer, at ECB intensiverer sit arbejde for effektivt at indarbejde klimahensyn i sine løbende forretningsaktiviteter;

Andre aspekter

35.

understreger den centrale rolle, som mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (MSMV'er) spiller som rygraden i EU's økonomi og med hensyn til økonomisk og social konvergens og beskæftigelse; understreger, at MSMV'erne er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise som følge af covid-19-pandemien, som i alvorlig grad har forværret deres omsætning og konkurrenceevne samt deres bestræbelser på at lykkes med den grønne omstilling og deres adgang til finansiering; påpeger behovet for at fremme offentlige og private investeringer i EU og opfordrer derfor ECB til at fortsætte sine bestræbelser på at lette MSMV'ers adgang til finansiering;

36.

glæder sig over ECB's mangeårige støtte til fuldførelsen af bankunionen og fremhæver de risici, der er forbundet med alvorlige forsinkelser; glæder sig over ECB's støtte til oprettelsen af en fuldt udbygget europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS); anerkender, at risikodeling og risikoreduktion er indbyrdes forbundne, og at institutsikringsordninger spiller en central rolle med hensyn til at beskytte og stabilisere medlemsinstitutterne;

37.

glæder sig over de fremskridt, der indtil videre er gjort med hensyn til reduktion af misligholdte lån; opfordrer til, at der på EU-plan indføres en passende lovgivningsmæssig beskyttelse af boliglåntagere mod tvangsovertagelse;

38.

opfordrer ECB til at undersøge måder at styrke euroens internationale rolle på; bemærker, at hvis euroen gøres mere attraktiv som reservevaluta, vil det yderligere styrke dens internationale anvendelse og øge EU's evne til at udforme sin politik uafhængigt, hvilket er et centralt element i sikringen af europæisk økonomisk suverænitet; understreger, at skabelsen af et veludformet europæisk sikkert aktiv kan fremme finansiel integration og bidrage til at afbøde de negative feedbacksløjfer mellem stater og de indenlandske banksektorer; understreger, at en styrkelse af euroens rolle kræver en uddybning og fuldførelse af den europæiske økonomiske og monetære union;

39.

glæder sig over, at antallet af falske eurosedler i 2020 faldt til det laveste niveau siden 2003 (17 ud af en million); opfordrer ECB til at styrke bekæmpelsen af falskmøntneri og sit samarbejde med Europol, Interpol og Kommissionen med henblik på at nå dette mål; opfordrer ECB til, uden at tilsidesætte medlemsstaternes beføjelser, at indrette et system til bedre at kunne føre tilsyn med store transaktioner med henblik på at bekæmpe hvidvask af penge, skatteunddragelse og finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet;

40.

glæder sig over ECB's beslutning om at indlede en 24-måneders undersøgelsesfase af et digitalt europrojekt; opfordrer ECB til effektivt at imødekomme de forventninger og behandle de bekymringer, der blev givet udtryk for under den offentlige høring om en digital euro, som omfatter bekymringer vedrørende privatlivets fred, sikkerhed, tilgængelighed, mulighed for at betale i hele euroområdet, forebyggelse af ekstra omkostninger og offline anvendelighed; bemærker, at denne undersøgelsesfase ikke vil foregribe nogen afgørelse om en eventuel udstedelse af en digital euro; gentager, at en digital euro ikke udgør et kryptoaktiv; påpeger, at en digital euro bør fremme finansiel inklusion og skal give yderligere databeskyttelse og retssikkerhed for forbrugere og virksomheder; er enig med ECB i, at en digital euro derfor skal opfylde en række minimumskrav, herunder robusthed, sikkerhed, effektivitet og beskyttelse af privatlivets fred; opfordrer ECB til nøje at tilpasse og regelmæssigt udveksle synspunkter med Parlamentet om de fremskridt, der gøres i undersøgelsesfasen;

41.

gentager sin stærke bekymring over de risici, som private stablecoins udgør for den finansielle stabilitet, pengepolitikken og forbrugerbeskyttelsen;

42.

minder om, at kontantbetalinger er et meget vigtigt betalingsmiddel for EU-borgerne og ikke bør bringes i fare af en digital euro; bemærker, at antallet og værdien af eurosedler i cirkulation voksede med ca. 10 % i 2020; noterer sig Eurosystemets Cash 2030-strategi, der har til formål at sikre, at alle borgere og virksomheder i euroområdet fortsat vil have god adgang til kontanttjenester, og at kontanter fortsat vil være et generelt accepteret betalingsmiddel, mens der tages hånd om problemerne med at reducere det økologiske aftryk af eurosedler og udvikle innovative og sikre sedler; er bekymret over indskrænkningen af banknetværket i visse medlemsstater; mener, at sådanne praksisser kan føre til betydelige begrænsninger for den lige adgang til vigtige finansielle tjenesteydelser og produkter;

43.

understreger, at den finansielle sektor undergår en betydelig omstilling, som drives af innovation og digitalisering; understreger, at denne omstilling udgør en øget risiko for eksterne forstyrrelser såsom cyberangreb på finans- og banksektoren; glæder sig over ECB's fortsatte bestræbelser på at styrke sin reaktions- og genopretningskapacitet i tilfælde af cyberangreb i tråd med den nye europæiske cyberforsvarspolitik; gentager sin bekymring over de hændelser, der i alvorlig grad påvirkede Target2-systemet og Target2-Securities i 2020; glæder sig over den uafhængige undersøgelse af disse hændelser og bemærker, at en række konklusioner blev kategoriseret som »meget alvorlige«; glæder sig over Eurosystemets accept af de overordnede konklusioner og dets tilsagn om at gennemføre anbefalingerne i undersøgelsen; opfordrer ECB til at sikre følsomme infrastrukturers vedvarende stabilitet, f.eks. Target2-systemet, til yderligere at øge sine bestræbelser på cybersikkerhedsområdet og til fortsat at fremme de finansielle markedsinfrastrukturers cyberrobusthed;

44.

bemærker forskellen mellem Target2-balancerne inden for Det Europæiske System af Centralbanker; bemærker, at fortolkningen af disse forskelle er blevet anfægtet;

45.

opfordrer ECB til at sikre en passende balance mellem at tillade finansiel innovation inden for finansteknologi og sikre finansiel stabilitet; opfordrer ECB til at intensivere sin overvågning af udviklingen af kryptovalutaer for at forhindre negative virkninger og de dermed forbundne risici med hensyn til finansiel stabilitet, pengepolitik og markedsinfrastrukturernes og betalingernes funktion og sikkerhed; understreger, at udviklingen af kryptoaktiver kan give anledning til yderligere bekymringer med hensyn til cybersikkerhed, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og andre kriminelle aktiviteter i tilknytning til den anonymitet, som kryptoaktiver giver; bemærker, at disse risici kan afbødes gennem passende lovgivning, såsom den kommende forordning om markeder for kryptoaktiver (MiCA); bemærker, at ECB har til hensigt at udvikle og gennemføre et politisk tiltag for at afbøde stablecoins' mulige negative indvirkninger på EU-betalingerne og det finansielle landskab;

46.

erindrer om ECB's støtte til gennemførelsen af Basel III, da den vil mindske risikoen for en bankkrise og dermed øge den finansielle stabilitet i EU;

47.

udtrykker bekymring over de urimelige vilkår og den urimelige praksis, som banksektoren anvender i forbrugerkontrakter i visse medlemsstater, og understreger behovet for, at alle medlemsstater effektivt og hurtigt gennemfører direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår (4); opfordrer ECB til at bidrage aktivt til dette ved at bruge alle de midler, den råder over, til at sikre fair konkurrence;

48.

bemærker, at Bulgarien og Kroatien i 2020 har tilsluttet sig den fælles tilsynsmekanisme (FTM) og dermed er de første lande uden for euroområdet, der deltager i det europæiske banktilsyn; bemærker deres nationalbankers ligelige repræsentation i ECB's tilsynsråd; bemærker endvidere medtagelsen af den bulgarske lev og den kroatiske kuna i valutakursmekanismen (ERM II), der er en af forhåndsbetingelserne for indførelse af euroen;

49.

glæder sig over ECB's bestræbelser på at sikre finansmarkedernes stabilitet for så vidt angår alle eventuelle uforudsete situationer og negative konsekvenser i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, navnlig for de mest direkte berørte regioner og lande;

Gennemsigtighed, ansvarlighed og ligestilling mellem kønnene

50.

glæder sig over den væsentlige og detaljerede feedback, som ECB har givet på Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning for 2019; opfordrer ECB til fortsat at forpligte sig på denne form for ansvarlighed og fortsætte med hvert år at offentliggøre sin skriftlige feedback på Parlamentets beslutninger om ECB's årsberetninger;

51.

understreger behovet for yderligere at styrke ECB's ansvarligheds- og gennemsigtighedsordninger; insisterer på sin opfordring til ECB om at handle hurtigt ved at indlede forhandlinger om en formel interinstitutionel aftale så hurtigt som muligt og dermed sikre, at dens uafhængighed går hånd i hånd med dens ansvarlighed; opfordrer ECB til at styrke samarbejdet og udvekslingen af oplysninger med og øge gennemsigtigheden over for Parlamentet og civilsamfundet ved at offentliggøre detaljerede rapporter på alle EU-sprog og gennem »ECB Listens«-initiativet;

52.

bemærker ECB's eksisterende personaleregler for potentielle interessekonflikter blandt personalet og tilskynder til en bred anvendelse af personalereglerne; anerkender de skridt, som ECB har taget, såsom vedtagelsen af den fælles adfærdskodeks for højtstående ECB-embedsmænd og beslutningen om at offentliggøre den etiske komités udtalelser rettet til de nuværende medlemmer af direktionen, styrelsesrådet og tilsynsrådet, som er blevet udstedt, siden den fælles adfærdskodeks trådte i kraft;

53.

glæder sig over ECB's offentliggørelse af de samlede beholdninger til amortiseret kostpris under programmerne for opkøb af værdipapirer med sikkerhed i aktiver (ABSPP) og dækkede obligationer (CBPP3) og opdelingen af beholdninger købt på primære og sekundære markeder samt den aggregerede database over beholdninger for disse programmer;

54.

glæder sig over ECB's offentliggørelse af det fulde overskud, som Eurosystemet har opnået gennem programmet vedrørende værdipapirmarkeder (SMP), og af Eurosystemets samlede SMP-beholdninger fordelt på udstederlande (Irland, Grækenland, Spanien, Italien og Portugal); opfordrer medlemsstaterne til at følge dette eksempel med hensyn til aftalerne om finansielle nettoaktiver (ANFA'er);

55.

gentager sin opfordring til ECB om at sikre uafhængigheden af medlemmerne af dens revisionsudvalg og dens etiske komité; opfordrer indtrængende ECB til at revidere den etiske komités funktionsmåde med henblik på at forebygge interessekonflikter; opfordrer ECB til at revidere sin afkølingsperiode for afgående medlemmer;

56.

er bekymret over, at mere end 90 % af medlemmerne af ECB's rådgivende grupper kommer fra den private sektor, hvilket kan give anledning til partiskhed, interessekonflikter og påvirkning af lovgivningsprocessen til egen fordel (»regulatory capture«);

57.

glæder sig over styrkelsen af ECB's interne ramme for whistleblowing; opfordrer ECB til at sikre integriteten og effektiviteten af det nye interne værktøj med henblik på at lette en virkelig enkel og sikker indberetning af potentielle tilsidesættelser af faglige forpligtelser, uhensigtsmæssig adfærd eller andre uregelmæssigheder og sikre en effektiv beskyttelse af whistleblowere og vidner i overensstemmelse med EU's whistleblowerdirektiv (5);

58.

anerkender ECB's igangværende bestræbelser på at forbedre kommunikationen med Parlamentet; er desuden enig med formand Lagarde i, at ECB skal modernisere sin kommunikation til borgerne om dens politikker og virkningen heraf; bemærker, at en relevant Eurobarometerundersøgelse viser, at kun 40 % af de adspurgte i euroområdet generelt har tillid til ECB; opfordrer ECB til yderligere at gå ind i en konstruktiv dialog med borgerne for at forklare sine beslutninger og lytte til borgernes bekymringer; bifalder i den forbindelse formand Lagardes udtalelse under den monetære dialog den 27. september 2021 om afgørelsen om at gøre opsøgende aktiviteter til et strukturelt element i ECB's forbindelser med offentligheden;

59.

noterer sig Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om inddragelse af formanden for ECB og medlemmer af dens besluttende organer i »Gruppen af Tredive« (sag 1697/2016/ANA) for at sikre fuld gennemsigtighed og offentlighedens tillid til ECB's uafhængighed;

60.

beklager og udtrykker stærk bekymring over, at kun to af medlemmerne af ECB's direktion og kun to af de 25 medlemmer af ECB's styrelsesråd er kvinder; gentager, at udnævnelsen af direktionsmedlemmer bør forberedes omhyggeligt og følge en kønsafbalanceret tilgang med fuld gennemsigtighed og vedtages sammen med Parlamentet i overensstemmelse med traktaterne; minder om vigtigheden af punkt 4 i Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender, hvori Parlamentet forpligter sig til ikke at tage hensyn til lister over kandidater, hvor princippet om kønsbalance ikke er blevet overholdt; opmuntrer ECB til at gøre yderligere fremskridt i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne i euroområdet til fuldt ud at indarbejde princippet om ligestilling mellem kønnene i deres udnævnelsesprocedure og til at sikre lige muligheder for alle køn til at besætte stillingen som centralbankchef i deres nationale centralbanker;

61.

beklager, at der også fortsat er en ubalance mellem kønnene i hele ECB's organisationsstruktur, navnlig hvad angår andelen af kvinder i toplederstillinger; bemærker, at andelen af kvinder i alle lederstillinger i ECB ved udgangen af 2019 var steget til 30,3 % og i bankens toplederstillinger til 30,8 %; opfordrer ECB til at træffe yderligere foranstaltninger; glæder sig i den forbindelse over ECB's nye strategi for yderligere at forbedre kønsbalancen i sit personale på alle niveauer, herunder målet om at ansætte kvinder i mindst halvdelen af de nye og ledige stillinger på alle niveauer, og målet om at øge andelen af kvinder på de forskellige niveauer til mellem 40 % og 51 % senest i 2026; opfordrer ECB til yderligere at tilskynde kvinder til at søge og aktivt at fremme en ligelig kønsfordeling i alle stillinger i hele organisationen;

o o

62.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 105.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0277.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EØS-relevant tekst) (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(4) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

Top