52022AE6310

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022AE6310 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022AE6310

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (COM(2022) 732 final — 2022/0426 (COD)) og om rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Rapport om fremskridtet i bekæmpelsen af menneskehandel (fjerde rapport) (COM(2022) 736 final)

EESC 2022/06310

EUT C 228 af 29.6.2023, p. 108–113 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

29.6.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/108

(COM(2022) 732 final — 2022/0426 (COD))

og om rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Rapport om fremskridtet i bekæmpelsen af menneskehandel (fjerde rapport)

(COM(2022) 736 final)

(2023/C 228/15)

Ordfører:	José Antonio MORENO DÍAZ
Medordfører:	Pietro Vittorio BARBIERI

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 8.2.2023
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	3.4.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	27.4.2023
Plenarforsamling nr.	578
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	125/01/01

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Menneskehandel er en afskyelig forbrydelse og en alvorlig krænkelse af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder. Den Europæiske Unions sikkerhedsstrategi fra 2020 påpeger den organiserede kriminalitets rolle inden for menneskehandel og de menneskelige omkostninger, der er forbundet hermed.

1.2.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU (1) om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor blev vedtaget i 2011. I 2021 vedtog Kommissionen EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2021-2025 og påpegede i den forbindelse, at der var behov for at evaluere og om nødvendigt forbedre gennemførelsen af direktivet.

1.3.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over den fjerde statusrapport, der sætter fokus på udviklingen inden for menneskehandel, samt forslaget om ændring af direktivet om bekæmpelse af menneskehandel. Direktivet sigter mod at forebygge og bekæmpe menneskehandel og beskytte ofrene. Til det formål er direktivet bygget op omkring tre handlingsrammer: i) kriminalisering, efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel, herunder fastlæggelse af, hvad der udgør strafbare handlinger, og af straffe og sanktioner, ii) bistand og støtte til samt beskyttelse af ofre for menneskehandel og iii) forebyggelse af menneskehandel.

1.4.

EØSU glæder sig over, at definitionerne af de forskellige former for udnyttelse udvides. Udvalget er enig i, at disse definitioner bør ses som en ikkeudtømmende liste, da de forskellige former for udnyttelse desværre hele tiden får nye facetter. Det er efter udvalgets opfattelse i dette perspektiv, at medlemsstaterne bør anskue menneskehandel, således at de får et helhedsbillede af problemerne forbundet med udnyttelse.

1.5.

Efter EØSU's mening bør kønsperspektivet styrkes i direktivets indhold og gennemførelse, eftersom langt størstedelen af ofrene er kvinder og piger. Tilsvarende bør man være opmærksom på personer i sårbare situationer, som kan være lettere for kriminelle netværk og andre at rekruttere og udnytte. Desuden er der behov for større opmærksomhed over for andre sårbare grupper, herunder flygtninge, asylansøgere og personer uden papirer alle med usikker opholdsstatus.

1.6.

1.7.

EØSU bakker op om Kommissionens arbejde med at udvikle en bedre sanktionsordning. Eftersom Kommissionens vurdering viste, at de fleste medlemsstater samlet set ikke er nået i mål med at gennemføre de fakultative sanktionsforanstaltninger, vil den nye obligatoriske ordning, der sondrer mellem standardovertrædelser og grove lovovertrædelser, styrke bekæmpelsen af menneskehandel.

1.8.

EØSU glæder sig også over, at juridiske personer kan straffes med sanktioner i form af udelukkelse fra offentlige ydelser eller offentlig støtte, midlertidig eller permanent lukning af forretningssteder eller midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed. Efter EØSU's opfattelse burde det være muligt at kæde bevidst brug af tjenester, der udnytter ofre for menneskehandel, sammen med direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed, således at virksomheder, der gør brug af forskellige former for udnyttelse, også kan drages til ansvar.

1.9.

1.10.

EØSU anmoder Kommissionen om i sit forslag til direktiv at medtage behovet for at overholde Rådets direktiv 2004/81/EF (2) om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder.

1.11.

EØSU gentager, hvor vigtigt det er at gøre en indsats for at forebygge menneskehandel, og understreger nødvendigheden af at mindske efterspørgslen efter enhver form for udnyttelse. Som det bemærkes i rapporten, stiger efterspørgslen efter billig arbejdskraft og inden for prostitution fortsat, selv om begge dele ofte er forbundet med menneskehandel.

1.12.

EØSU er enig i, at det er nødvendigt at forbedre dataindsamlingen, men også at finjustere redskaberne for mere effektivt at kunne identificere disse forbrydelser. Som fremhævet i rapporten står det klart, at et betragteligt antal tilfælde ikke indberettes, hvilket også er et problem, der skal afhjælpes og håndteres gennem koordination og samarbejde mellem medlemsstaterne såvel som med EU-institutionerne.

1.13.

Efter EØSU's opfattelse bør fremlæggelsen af dette forslag til direktiv benyttes som en lejlighed til at gøre folk mere bevidste om og bedre forklare dem, hvorfor der er behov for at styrke kampen mod menneskehandel. Den krænkelse af rettigheder, som forskellige former for udnyttelse indebærer, kalder på en helhedsorienteret og flerdimensionel reaktion, hvor borgerne har en afgørende rolle i at bekæmpe den herskende straffrihed og banaliseringen af disse former for misbrug.

1.14.

EØSU minder om, at de faktorer, som muliggør menneskehandel, omfatter: »feminiseringen af fattigdom« (fattigdom som et fænomen, der i højere grad rammer kvinder), mænds og kvinders forskellige adgang til uddannelse og ressourcer, uligheder inden for lægehjælp og sundhedsydelser, den stigende forekomst af kønsbaseret vold på verdensplan samt den mere generelle sociale ulighed mellem mænd og kvinder.

1.15.

Det er vigtigt og nødvendigt, at medlemsstaterne udarbejder nationale henvisningsmekanismer, hvor civilsamfundsorganisationerne inddrages i arbejdet med at identificere ofre og levere støttetjenester. Der kan i de enkelte medlemsstater indføres endnu et redskab, nemlig et uafhængigt overvågnings- og kvalitetssikringsorgan med en national ordfører, der overvåger effektiviteten af de tiltag, som medlemsstaterne træffer i deres bekæmpelse af menneskehandel, og som derudover forsker og samarbejder med de offentlige og private aktører, der beskæftiger sig med menneskehandel på forskellige planer.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

I 2000 definerede FN menneskehandel internationalt ved at fastslå, at der:

—

ved »menneskehandel« forstås det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål at udnytte vedkommende (artikel 3, FN's protokol om bekæmpelse af menneskehandel, 2000)

—	ved udnyttelse forstås »udnyttelse af en andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer«.

2.2.

2.3.

Direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (direktivet om bekæmpelse af menneskehandel) blev vedtaget i 2011 som et vigtigt skridt i retning af at harmonisere medlemsstaternes regler. I 2021 vedtog Kommissionen EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2021-2025 og påpegede i den forbindelse, at der var behov for at evaluere og om nødvendigt forbedre gennemførelsen af direktivet.

2.4.

Den evaluering, som Kommissionen har foretaget, dækker gennemførelsesperioden for direktivet fra april 2013 til marts 2022 og bygger på data indsamlet på EU-plan og kvalitative oplysninger fra drøftelser med eksperter og specialiserede enheder.

2.5.

Kommissionens interne evaluering har vist, hvor vanskeligt det er præcist at fastlægge det reelle antal ofre, idet de 55 314 ofre, der blev identificeret mellem 2013 og 2022, skønnes at være i underkanten. Seksuel udnyttelse er fortsat den mest fremherskende form for udnyttelse inden for menneskehandel og tegnede sig i 2021 for 55,7 % af alle indberettede tilfælde, om end udnyttelse af arbejdskraft, navnlig i sektorer som landbrug, byggeri og pleje, bliver stadig mere udbredt. 21 % af alle ofre for menneskehandel er børn, og 75 % er kvinder og piger.

2.6.

I evalueringen og rapporten gøres der også opmærksom på den lave grad af retsforfølgning og domfældelse, hvilket kan bidrage til en straffrihedskultur blandt menneskehandlere. De sociale medier har åbnet nye muligheder for kriminelle netværk, der opererer i EU, og hvoraf de fleste er involveret i menneskehandel. Krigen i Ukraine kan ligeledes føre til øget menneskesmugling og menneskehandel. Sidstnævnte er fortsat en forbrydelse, der er forbundet med lav risiko og høj fortjeneste.

2.7.

Mens der ved direktivet blev etableret en fælles lovgivningsramme for bekæmpelse af menneskehandel, har direktivet også afdækket, hvor vanskeligt det er at komme videre med at bekæmpe visse former for udnyttelse, der ikke er omfattet af definitionen af menneskehandel og grænseoverskridende kriminalitet. I direktivet indkredses det også, hvor man kan forbedre processerne vedrørende efterforskning og retsforfølgning af menneskehandlere, ligesom det påpeges, at der er behov for at forbedre håndhævelsesmyndighedernes og retsvæsenets kapacitet til at gennemføre finansielle efterforskninger i forbindelse med menneskehandel.

2.8.

Selv om direktivet også har fokus på at yde beskyttelse mod menneskehandel, har evalueringen vist, at der også her er plads til forbedring, bl.a. når det gælder om at anvende principperne om ikke at retsforfølge og kriminalisere ofre, beskyttelse af ofre under efterforskning og retssager samt ydelse af bistand afpasset efter ofrenes karakteristika og behov, navnlig til mindreårige og sårbare grupper. Den utilstrækkelige indsamling og behandling af data udpeges også som et problem.

2.9.

I evalueringen anerkendes direktivets betydning som et vendepunkt i bekæmpelsen af menneskehandel i EU. Samtidig påpeges behovet for at gøre fremskridt med at udvikle redskaber, der kan forbedre overvågningen, forebyggelsen, retsforfølgningen og domstolenes sagsbehandling af menneskehandel og menneskehandlere samt bistanden til ofre.

2.10.

I den sammenhæng er det forslag, Kommissionen har fremlagt, et forslag om ændring af direktivet. Formålet er at fremlægge en række foranstaltninger til at forbedre forebyggelsen og bekæmpelsen af menneskehandel i EU og sikre ofrene bedre beskyttelse.

3. Direktivet om bekæmpelse af menneskehandel

3.1.

Direktivet om bekæmpelse af menneskehandel sigter mod at forebygge og bekæmpe menneskehandel og beskytte ofrene. Til det formål er direktivet bygget op omkring tre handlingsrammer: i) kriminalisering, efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel, herunder fastlæggelse af, hvad der udgør strafbare handlinger, og af straffe og sanktioner, ii) bistand og støtte til samt beskyttelse af ofre for menneskehandel og iii) forebyggelse af menneskehandel.

3.2.

EØSU bifalder forslaget om at ændre dette direktiv, eftersom udvalget er enig i, at der er behov for yderligere fremskridt og forbedringer i bekæmpelsen af menneskehandel og beskyttelsen af ofre. EØSU er også enig i, at menneskehandel er blevet en stadig større trussel i en kontekst, der er mere kompliceret nu end i 2011.

3.3.

EØSU glæder sig over, at definitionerne af de forskellige former for udnyttelse udvides, og roser rapporten for at henvise til disse. Selv om seksuel udnyttelse fortsat er den mest udbredte form for udnyttelse i sager om menneskehandel, efterfulgt af udnyttelse af arbejdskraft, findes der andre former for udnyttelse, som er omfattet af direktivet (udnyttelse af tiggeri, strafbare handlinger og fjernelse af organer), og hvoraf nogle også har været stigende i de seneste år. Samtidig er der dukket andre former for udnyttelse op, som ikke er omfattet af direktivet, men også kan betragtes som menneskehandel, herunder tvangsægteskab, surrogatmoderskab og ulovlig adoption. EØSU ser gerne, at der henvises til »særligt udnyttende arbejdsforhold« som omtalt i EU's direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere. EØSU finder det nødvendigt med mere vejledning fra Kommissionens side om definitionerne af alle disse forskellige former for menneskehandel med henblik på at sikre en mere ensartet anvendelse i de enkelte medlemsstater.

3.4.

Udvalget er enig i, at disse definitioner bør ses som en ikkeudtømmende liste, da de forskellige former for udnyttelse desværre hele tiden får nye facetter. Det er efter udvalgets opfattelse i dette perspektiv, at medlemsstaterne bør anskue menneskehandel, således at de får et helhedsbillede af problemerne forbundet med udnyttelse.

3.5.

Efter EØSU's mening bør kønsperspektivet styrkes i direktivets indhold og gennemførelse, eftersom langt størstedelen af ofrene er kvinder og piger. Tilsvarende bør man være opmærksom på særligt sårbare grupper, herunder flygtninge, asylansøgere og personer uden papirer eller med usikker opholdsstatus, samt på personer i sårbare situationer, som kan være lettere for kriminelle netværk at rekruttere og udnytte. EØSU påpeger, at de faktorer, som muliggør menneskehandel, omfatter: »feminiseringen af fattigdom« (fattigdom som et fænomen, der i højere grad rammer kvinder), mænds og kvinders forskellige adgang til uddannelse og ressourcer, uligheder inden for lægehjælp og sundhedsydelser, den stigende forekomst af kønsbaseret vold på verdensplan samt den mere generelle sociale ulighed mellem mænd og kvinder.

3.6.

EØSU glæder sig over den udtrykkelige henvisning til onlinedimensionen af menneskehandel. Anvendelsen af nye teknologier har gjort menneskehandel lettere, idet menneskehandlerne nu har nemmere ved at få adgang til og udnytte ofre, og myndighederne samtidig har sværere ved at overvåge de penge, der tjenes på forbrydelserne. De sociale medier har gjort det lettere at rekruttere og udnytte ofre og indebærer fremkomsten af nye former for misbrug i forbindelse med situationer, hvor personer udnyttes, f.eks. distribution af billeder, videoer osv.

3.7.

3.8.

3.9.

EØSU ser det som et fremskridt, at Kommissionen foreslår at kriminalisere bevidst brug af tjenester eller aktiviteter, som er leveret eller udført ved udnyttelse af personer, der er ofre for menneskehandel, dvs. bevidst brug (knowing use) af tjenester, som leveres af personer, der bliver udnyttet. Efter EØSU's opfattelse er det vigtigt, at man støtter medlemsstaterne mere i at håndhæve dette, og at Kommissionen i sin gennemførelsesrapport til Europa-Parlamentet og Rådet evaluerer indvirkningen heraf på både forebyggelsen og retsforfølgningen af menneskehandel for at sikre, at det ikke har haft skadelige virkninger for ofre eller sårbare grupper, og at det har bidraget til et opgør med den »straffrihedskultur«, der knytter sig til disse forbrydelser.

3.10.

EØSU finder det hensigtsmæssigt, at Kommissionen tilpasser lovgivnings- og sanktionsrammen til onlineverdenen. I den sammenhæng er det især positivt, at direktivet omfatter indefrysning og konfiskation af aktiver i overensstemmelse med Den Europæiske Unions lovgivningsmæssige rammer på dette område. Aktiver, der inddrives fra lovovertrædere, bør anvendes til erstatning til ofrene, som bør prioriteres højt i kreditorrækkefølgen.

3.11.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen understreger behovet for at forbedre samarbejdet mellem de forskellige medlemsstater, når det gælder om at bekæmpe menneskehandel. Samarbejde over landegrænser har afgørende betydning og kan forbedres gennem udveksling af oplysninger eller fælles tiltag samt uddannelse af fagfolk, der beskæftiger sig med ofre for grænseoverskridende forbrydelser, navnlig inden for de retshåndhævende myndigheder.

3.12.

Det er vigtigt og nødvendigt, at medlemsstaterne udarbejder nationale henvisningsmekanismer, hvor civilsamfundsorganisationerne inddrages i arbejdet med at identificere ofre og levere støttetjenester. EØSU mener, at Kommissionen bør hjælpe medlemsstaterne med at oprette eller styrke sådanne redskaber, som kan koordineres på EU-plan for at sikre ofre for menneskehandel bedre bistand og beskyttelse. Man bør gå videre med at udvikle en europæisk henvisningsmekanisme for at sikre større harmonisering af medlemsstaternes indsats for og bistand til ofre samt i udviklingen af støtteordninger til gavn for ofrene. Der kan i de enkelte medlemsstater indføres endnu et redskab, nemlig et uafhængigt overvågnings- og kvalitetssikringsorgan med en national ordfører, der overvåger effektiviteten af de tiltag, som medlemsstaterne træffer i deres bekæmpelse af menneskehandel, og som derudover forsker og samarbejder med de offentlige og private aktører, der beskæftiger sig med menneskehandel på forskellige planer.

3.13.

EØSU mener, at direktivet bør have større fokus på ofrene for menneskehandel, og minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at tage sig af disse ofre, beskytte dem og så vidt muligt sikre, at de inkluderes socialt. Direktivet bør ikke kun minde om nødvendigheden af ikke at straffe ofrene for menneskehandel, men bør også styrke de forskellige mekanismer og redskaber til at bistå og støtte dem, navnlig blandt sårbare grupper såsom mindreårige, minoriteter, flygtninge og papirløse migranter. Direktivet bør også afsøge mulighederne for at indføre og yderligere styrke redskaber til erstatning til ofre samt redskaber til forebyggelse, herunder sikre klage- og indberettelsesmekanismer og erstatningsfonde.

3.14.

Integration i bestemmelseslandet opnås ved at yde ofrene for menneskehandel personlig bistand, give dem information og uddannelse og styrke dem gennem individuelle forløb, der omfatter: modtagelse i særlige beskyttede strukturer, obligatorisk udstedelse af opholdstilladelse som en ufravigelig forudsætning for at komme ud af menneskehandelsforholdet, sundhedspleje og -oplysning samt forebyggende sundhedsydelser, psykologisk støtte og kulturel mægling, social og juridisk information og rådgivning, sprogkurser og tilegnelse af læse- og skrivefærdigheder, færdigheds- og kompetenceevaluering, erhvervsvejledning og -uddannelse samt integration på arbejdsmarkedet.

3.15.

Direktivet omhandler ikke lovgivningsmæssige ændringer, hverken når det drejer sig om at beskytte de rettigheder, som ofre for menneskehandel har, eller om at yde ofrene bistand og støtte. Der er stadig rigelig plads til forbedring på begge disse områder. EØSU minder om, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU (3) om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse bl.a. tager højde for særlige behov inden for de enkelte kategorier af ofre for menneskehandel, seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse og børnepornografi.

3.16.

EØSU anmoder Kommissionen om i sit forslag om ændring af direktivet at medtage behovet for at overholde direktiv 2004/81/EF.

3.17.

Samarbejde fra offerets side bør forstås som villighed til at deltage i et individuelt socialt integrationsforløb med henblik på at komme ud af udnyttelsesforholdet. Der bør ikke kun gives opholdstilladelse til dem, der beslutter sig for at samarbejde med retsvæsenet, idet alternativerne til menneskehandel, dvs. adgangen til lokale tjenester, der forbedrer ofrenes færdigheder og hjælper dem med at stå stærkere, er uløseligt forbundet med at have opholdstilladelse.

3.18.

Ofre holder sig typisk tilbage fra at vidne mod deres menneskehandlere. De befinder sig ofte i en situation med konstant afpresning, og ved at vidne bliver de tvunget til at bringe deres eget og deres familiers liv i fare. Det skal i den forbindelse nævnes, at det er irrelevant, om et offer har givet samtykke til at blive udnyttet (artikel 3, litra b), i FN's protokol om bekæmpelse af menneskehandel).

3.19.

EØSU opfordrer også Kommissionen til fortsat at følge op på anbefalingerne i sin egen publikation EU-rettigheder for ofre for menneskehandel (4), således at medlemsstaterne altid udsteder opholdstilladelser til ofre for menneskehandel i tilfælde, hvor:

—	offerets tilstedeværelse er nødvendig for efterforskningen eller retssagen

—	offeret har vist klare intentioner om at samarbejde

—	offeret har afbrudt enhver forbindelse til den eller dem, der står bag menneskehandelen

—	offeret ikke udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed.

EØSU opfordrer også medlemsstaterne til i højere grad at udnytte muligheden for at tilbyde opholdstilladelse til ofre af humanitære eller personlige årsager, selv om ovennævnte betingelser ikke er opfyldt.

3.20.

EØSU gentager, hvor vigtigt det er at gøre en indsats for at forebygge menneskehandel, og understreger nødvendigheden af at mindske efterspørgslen efter enhver form for udnyttelse. Efterspørgslen efter billig arbejdskraft og inden for prostitution stiger fortsat, selv om begge dele ofte er forbundet med menneskehandel.

3.21.

EØSU mener, at de mange aktiviteter, der har til formål at sikre bedre oplysning og øge bevidstheden om disse spørgsmål, bør styrkes, bl.a. ved at udforske nye mulige kommunikationsredskaber, uddannelsestyper og uddannelsesprogrammer samt oplysningskampagner, der kan styrke bekæmpelsen af menneskehandel i alle medlemsstater.

3.22.

EØSU er enig i, at det er nødvendigt at forbedre dataindsamlingen, men også selve redskaberne for mere effektivt at kunne identificere disse forbrydelser. Det står klart, at et betragteligt antal tilfælde ikke indberettes, hvilket også er et problem, der skal afhjælpes og håndteres gennem koordination og samarbejde mellem medlemsstaterne såvel som med EU-institutionerne. Forslaget om en årlig statistisk rapport om menneskehandel kan bidrage til at tilvejebringe bedre data, forbedre indsatsen og øge kendskabet til disse overtrædelser i den brede offentlighed.

3.23.

EØSU glæder sig ligeledes over Kommissionens anerkendelse af behovet for at forelægge Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd en årlig rapport om medlemsstaternes indsats i kampen mod menneskehandel med særligt fokus på gennemførelsen af medlemsstaternes foranstaltninger og disses virkninger.

3.24.

Efter EØSU's opfattelse bør fremlæggelsen af dette forslag om ændring af direktivet benyttes som en lejlighed til at gøre folk mere bevidste om og bedre forklare dem, hvorfor der er behov for at styrke kampen mod menneskehandel. Den krænkelse af rettigheder, som forskellige former for udnyttelse indebærer, kalder på en helhedsorienteret og flerdimensionel reaktion, hvor borgerne har en afgørende rolle i at bekæmpe den herskende straffrihed og banaliseringen af disse former for misbrug.

Bruxelles, den 27. april 2023.

Oliver RÖPKE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EFT L 101 af 15.4.2011, s. 1).

(2) Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder (EFT L 261 af 6.8.2004, s. 19).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57).

(4) EU-rettigheder for ofre for menneskehandel.

Top

Choose the experimental features you want to try