Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »status over konkurrenceevnen med henblik på at opbygge en stærkere og mere modstandsdygtig EU-økonomi«

(sonderende udtalelse)

(2023/C 100/11)

Ordfører:	Christian ARDHE
Medordfører:	Giuseppe GUERINI

Anmodning om udtalelse	Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, 30.6.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	10.11.2022
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	54/1/2
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.12.2022
Plenarforsamling nr.	574
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	150/4/11

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU betragter det tjekkiske formandskabs anmodning om at udarbejde en sonderende udtalelse om status over konkurrenceevnen som yderst relevant. I betragtning af de nuværende og de forventede fremtidige udfordringer mener EØSU, at det er kritisk vigtigt at gøre EU's økonomi mere konkurrencedygtig. EØSU erkender, at det indre marked og EU's sociale markedsøkonomi er EU's største aktiver med hensyn til at opnå økonomisk vækst og social velfærd, og opfordrer derfor til en statusopgørelse over konkurrenceevnen for at støtte virksomheder, jobskabelse og bedre arbejdsvilkår samt bæredygtig økonomisk vækst og social samhørighed.

1.2.

EØSU betragter status over konkurrenceevnen som en tilgang til at sikre, at der tages behørigt hensyn til konkurrenceevneaspekter i beslutningstagningen. Dette kræver tilstrækkelig viden om initiativernes indvirkning på konkurrenceevnen og en konkurrencefølsom tankegang, når der træffes beslutninger.

1.3.

EØSU understreger, at status over konkurrenceevnen bør udgøre et centralt element i en afbalanceret beslutningstagning i EU og gennemføres i alle EU-politikudformnings- og lovgivningsprocesser. Statusopgørelsen bør omfatte lovgivningsinitiativer, afledt ret, finanspolitiske foranstaltninger, strategier og programmer samt internationale aftaler. Den bør desuden integreres i processen for det europæiske semester, eftersom medlemsstaternes politikker er afgørende i denne henseende.

1.4.

Da en solid konsekvensanalyse er det faktuelle grundlag for status over konkurrenceevnen, er det afgørende at sikre, at konsekvensanalyser vedrørende konkurrenceevnen er obligatoriske og effektive og håndhæves fuldt ud i alle beslutningsprocessens faser. EØSU værdsætter de nuværende udgaver af retningslinjerne og værktøjskassen for bedre regulering, men påpeger, at der som fremhævet af Udvalget for Forskriftskontrol klart er behov for forbedringer, navnlig med hensyn til implementering af værktøjerne.

1.5.

EØSU mener, at der under en status over konkurrenceevnen bør tages højde for konsekvenser for virksomhederne, beskæftigelsen og arbejdsvilkårene på forskellige niveauer, herunder overholdelsesomkostninger og andre direkte virkninger, multiplikatoreffekter i værdikæderne og deraf følgende makroøkonomiske virkninger. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på konkurrencesituationen for de mange forskellige virksomheder med hensyn til sektor, størrelse og forretningsmodel, herunder socialøkonomiske virksomheder.

1.6.

EØSU mener, at det er vigtigt at medtage både positive og negative virkninger på konkurrenceevnen, så man ikke blot undgår tab af konkurrenceevne, men også forbedrer konkurrenceevnen, idet der lægges særlig vægt på konkurrenceevne i forbindelse med udviklingen af produkter og tjenester i EU, der er konkurrencedygtige på det globale marked. Under status over konkurrenceevnen bør der tages hensyn til den store mangfoldighed af virksomheder, som kan blive påvirket på forskellige måder.

1.7.

Samtidig med at status over konkurrenceevnen hovedsageligt fokuser på initiativer med andre primære formål end forbedring af konkurrenceevnen, opfordrer EØSU Kommissionen til også at udarbejde en specifik konkurrenceevnedagsorden med det primære langsigtede mål at styrke EU's konkurrenceevne.

1.8.

En konkurrenceevnedagsorden bør bygge på EU's sociale markedsøkonomi og have fokus på grundlæggende emner såsom det indre marked og udenrigshandel, investeringer og adgang til finansiering, skattesystemer, forskning og innovation, færdigheder og arbejdsmarkeder samt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og den dobbelte omstilling under hensyntagen til rammen for bæredygtig finansiering, hvor konkurrenceevnen er i overensstemmelse med sociale og miljømæssige mål. Da konkurrenceevnen også har forbindelse til sociale og miljømæssige aspekter og er et anliggende, der berører alle, bør repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsaktører inddrages tæt i udarbejdelsen af dagsordenen, hvor den sociale dialog spiller en central rolle som skitseret i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

2.   Baggrund

2.1.

Denne udtalelse er en reaktion på det tjekkiske formandskabs anmodning om en sonderende udtalelse fra EØSU om EU's konkurrenceevne og de regulerende aspekter af EU-lovgivningen for EU-virksomheder. Emnet for udtalelsen er status over konkurrenceevnen med henblik på at opbygge en stærkere og mere modstandsdygtig EU-økonomi. Formandskabet understreger, at der er behov for at mindske EU's strategiske afhængighed og sikre større modstandsdygtighed samt for at sikre åbenhed over for omverdenen og EU-virksomhedernes konkurrenceevne.

2.2.

Den svenske regering har også beskrevet konkurrenceevnen som et af elementerne i den politiske retning for Sveriges kommende EU-formandskab.

2.3.

EØSU har allerede opfordret til status over konkurrenceevnen i sin udtalelse om Fit for 55 (1), hvori det hedder, at »vi i omstillingen til et klimaneutralt samfund har brug for en model, der fører til en blomstrende økonomi. Hvis vi ønsker, at EU skal være førende og et godt eksempel for resten af verden, bør vi sigte mod at udforme den mest vellykkede model — en, der er retfærdig og bæredygtig fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt«. EØSU anførte også, at »alle lovgivningsforslag, der fremsættes inden for rammerne af »Fit for 55«, bør underkastes en kontrol af konkurrenceevnen i overensstemmelse med verdensmålene (SDG), så man har det fulde overblik over konsekvenserne for virksomheder«. Forud for dette opfordrede EØSU i sin udtalelse om kapitalmarkedsunionen til at foretage en status over konkurrenceevnen (2).

2.4.

I rapporten om konferencen om Europas fremtid blev det desuden foreslået, at nye EU-politiske initiativer underkastes en status over konkurrenceevne for at undersøge deres indvirkning på virksomhederne og deres erhvervsmiljø (omkostninger ved at drive virksomhed, kapacitet til at innovere, international konkurrenceevne, lige konkurrencevilkår osv.), og at en sådan kontrol skal være i overensstemmelse med Parisaftalen, verdensmålene for bæredygtig udvikling, herunder ligestilling mellem kønnene, og ikke må undergrave beskyttelsen af menneskerettigheder, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder eller miljø- og forbrugerbeskyttelsesstandarder.

2.5.

For nylig erklærede Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en tale (3), at EU vil indføre en standardiseret status over konkurrenceevnen i sin lovgivning.

3.   Bevæggrundene og behovet for status over konkurrenceevnen

3.1.

Konkurrenceevne som et eksplicit mål har været på EU's dagsorden i forskellige former siden Lissabonstrategien fra 2000, som efterfulgtes af Europa 2020-strategien, industristrategien samt en række rapporter om den europæiske konkurrenceevne og det indre marked. I årenes løb er den internationale konkurrence imidlertid blevet stadig hårdere, og i betragtning af de nuværende og de forventede fremtidige udfordringer er det yderst vigtigt at skabe fornyet momentum for at gøre EU mere konkurrencedygtigt. EU's svar på covid-19-pandemien var NextGenerationEU, et omfattende investeringsprogram, der sigter mod at styrke EU-økonomiens globale konkurrenceevne på grundlag af grønnere og mere digitale virksomheder støttet af mere effektive offentlige tjenester, en styrket infrastruktur og et dynamisk arbejdsmarked.

3.2.

Europas andel af den globale økonomi har været faldende et stykke tid. Det anslås, at EU i 2050 vil tegne sig for mindre end 10 % af det globale bruttonationalprodukt (BNP), og at 85 % af den globale BNP-vækstudsigt vil komme fra lande uden for EU i de næste par år. Europas ringe vækstudsigter bidrager til den relative økonomiske nedgang. Dette betyder, at Europas stemme i verden tæller mindre, hvilket svækker EU's globale rolle og indflydelse i det internationale samarbejde (4).

3.3.

Udsigterne på kort sigt er i vid udstrækning forbundet med Ruslands invasion af Ukraine, som fortsat har en negativ indvirkning på EU's økonomi, samt det forhold, at EU stadig er ved at komme sig efter de forskellige konsekvenser af covid-19-pandemien. Krigen har lagt et yderligere opadgående pres på priserne på energi- og fødevareråvarer, hvilket øger det globale inflationspres og udhuler husholdningernes købekraft (5). Som reaktion på den høje inflation har Den Europæiske Centralbank hævet eurorenten i lighed med Federal Reserve Banks indsats i USA. Desuden svækker den aftagende globale vækst den udenlandske efterspørgsel. EU og medlemsstaterne reagerede ved at mangedoble støtten til virksomhederne i form af adskillige programmer, der kan bevare deres konkurrenceevne i en faretruende og meget ustabil økonomisk situation.

3.4.

Ud over den hidtil usete situation forårsaget af pandemien og krigen står Europa over for en historisk strukturel omstilling drevet af geopolitiske udviklinger, demografiske ændringer, digitalisering og omstilling til en klimaneutral og cirkulær økonomi. Dette er i færd med at omforme markederne og øge konkurrencen på området for produktionsfaktorer. Hvorvidt omstillingen lykkes, afhænger i sidste ende af, hvor godt den samlede økonomi fungerer. Kun ved at være førende på verdensplan inden for innovation og bæredygtighed vil Europa være i stand til at konkurrere globalt på vellykket vis og skabe den nødvendige velstand.

3.5.

Det bør bemærkes, at der skelnes mellem konkurrenceevne på hhv. det indre og det globale marked. Den første omfatter konkurrence på lige vilkår, harmonisering af regler og fjernelse af hindringer (6). Den anden indebærer gunstige vilkår og bedre og mere tilgængelige produkter og tjenesteydelser i konkurrence med konkurrenter uden for EU. Et velfungerende indre marked bidrager desuden til bedre betingelser for den globale konkurrenceevne.

3.6.

Det er vigtigt at finde en balance mellem de forskellige politiske mål. Der bør dog være større fokus på at skabe win-win-situationer, eftersom konkurrencedygtige virksomheder gavner økonomien og samfundet som helhed, og en sund økonomi og et stabilt samfund øger modstandsdygtigheden og bidrager til et konkurrencedygtigt erhvervsmiljø.

3.7.

Det er også klart, at EU er nødt til at styrke sin internationale position og indflydelse i forbindelse med den digitale og den grønne omstilling. En stærkere position i udviklingen og udbredelsen af digitale teknologier handler ikke kun om økonomisk konkurrenceevne, men også om sikkerhed og EU's geopolitiske rolle. Det er også en forudsætning for, at EU kan sætte globale standarder, f.eks. inden for pålidelig kunstig intelligens.

3.8.

Behovet for større global indflydelse gælder også på området for bekæmpelse af klimaændringer. Dette kræver både betydelig diplomatisk indflydelse og stærk konkurrenceevne med hensyn til omkostningseffektivitet, innovation, færdigheder og udbud af kulstoffattige produkter, teknologier og løsninger til de globale markeder. Det er en positiv udvikling, at en række EU-virksomheder allerede tilpasser deres investeringer til miljømæssige og sociale mål, hvilket fremgår af den hastigt stigende anvendelse af ESG-produkter på de globale og europæiske finansielle markeder. EU er i færd med at udarbejde en fuldt udbygget ramme for bæredygtig finansiering, der skal skabe større gennemsigtighed og plads til ESG-produkter og være i overensstemmelse med den overordnede bæredygtighed.

3.9.

I betragtning af hvor vigtig en blomstrende økonomi med konkurrencedygtige virksomheder er for at skabe velstand og trivsel i Europa og bæredygtige løsninger på klima- og miljøproblemer, er det afgørende at give EU's virksomheder et gunstigt miljø for innovation, investeringer og handel. Da mange af elementerne i erhvervsmiljøet bestemmes af de politiske, lovgivningsmæssige og finanspolitiske rammer, er de politiske beslutningstagere nødt til at sikre, at disse rammer understøtter virksomhedernes konkurrenceevne og dermed økonomien og samfundet som helhed.

4.   Elementerne i en status over konkurrenceevnen

4.1.

Da der ikke findes nogen fælles eller universel definition af konkurrenceevne, afhænger indholdet af en status over konkurrenceevnen af anvendelsesområde, og hvilket perspektiv der anlægges. Det tjekkiske formandskabs anmodning henviser udtrykkeligt til EU-virksomhedernes konkurrenceevne og tager sigte på at opbygge en stærkere og mere modstandsdygtig EU-økonomi.

4.2.

Virksomheders konkurrenceevne kan beskrives som deres evne til at klare sig på markedet på en rentabel måde og skabe værdi for dem selv og for samfundet som helhed. Dette afhænger igen af tilgængeligheden af produktionsfaktorer (kvalificeret arbejdskraft, energi, råstoffer, kapital og data), de samlede produktionsomkostninger, efterspørgslen efter og markederne for produkterne samt virksomhedernes evne til at innovere og gribe de muligheder, der byder sig, samtidig med at de styrker EU's sociale markedsøkonomi.

4.3.

EU's unikke sociale markedsøkonomi udgør sammen med en forsvarlig makroøkonomisk styring, forskning og innovation, social dialog, inddragelse af civilsamfundet samt omfattende uddannelsessystemer, en motiveret arbejdsstyrke med stabile job, sundheds- og socialsystemer, en blomstrende socialøkonomisk sektor og bæredygtige investorer vigtige aktiver, der kan bygges videre på, når der tilstræbes bedre konkurrenceevne. I betragtning af de nuværende og de forventede fremtidige udfordringer opfordrer EØSU til at gøre status over konkurrenceevnen for at støtte virksomheder, jobskabelse og bedre arbejdsvilkår, bæredygtig økonomisk vækst og social samhørighed.

4.4.

EØSU betragter status over konkurrenceevnen som en tilgang til at sikre, at der tages behørigt hensyn til konkurrenceevneaspekter i beslutningstagningen. Dette kræver en forståelse af, hvordan initiativerne vil påvirke konkurrenceevnen og en konkurrencefølsom tankegang, når der træffes beslutninger. Status over konkurrenceevnen består således af to niveauer: — konsekvensanalyseniveauet (det »tekniske« niveau), som handler om at vurdere adskillige måder, hvorpå de politiske og lovgivningsmæssige initiativer påvirker konkurrenceevnen — beslutningstagningsniveauet (det politiske niveau), som handler om at tage behørigt hensyn til konkurrenceevnen og tillægge denne den rette betydning ved udformningen af nye initiativer inden for rammerne af EU's model for social markedsøkonomi.

4.5.

EØSU mener, at det er vigtigt, at status over konkurrenceevnen er så omfattende som muligt, i betragtning af konsekvenserne for virksomhederne, forsyningskæderne, beskæftigelsen og arbejdsvilkårene samt de deraf følgende makroøkonomiske virkninger. En grundig status over konkurrenceevnen for alle nye initiativer bør fungere som en kontrolforanstaltning til at sikre, at forslagene understøtter øget konkurrenceevne, flere arbejdspladser og bæredygtig vækst.

5.   Konsekvensanalyse som grundlag for status over konkurrenceevnen

5.1.

Status over konkurrenceevnen bør være baseret på solid information om virkningerne af de politiske og lovgivningsmæssige initiativer på forskellige niveauer, bl.a. overholdelsesomkostninger, simpel adgang til markeder og andre direkte indvirkninger på virksomhederne. Af særlig betydning er multiplikatoreffekterne i værdikæderne, f.eks. indvirkningen på tilgængeligheden af energi og råstoffer. Status over konkurrenceevnen bør også dække konsekvenserne for beskæftigelse, investeringer, innovation, produktivitet, retstvister, det indre markeds funktion, udenrigshandel, den overordnede europæiske sociale model og den samlede bæredygtige vækst.

5.2.

De nuværende udgaver af retningslinjerne for bedre regulering og værktøjskassen, som er oprettet i forbindelse med Kommissionens dagsorden for bedre regulering, kræver allerede, at initiativer, der forventes at få betydelige økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser, ledsages af konsekvensanalyser. Konsekvensanalyserapporten skal indeholde en beskrivelse af de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger, herunder virkningerne på SMV'er og konkurrenceevnen. EØSU opfordrer til omfattende rapportering om de konkurrencemæssige konsekvenser for den brede vifte af virksomheder med hensyn til sektor, størrelse og forretningsmodel, herunder socialøkonomiske virksomheder.

5.3.

EØSU værdsætter indholdet af den nuværende værktøjskasse og bemærker, at Kommissionens konkurrenceevneværktøj i et OECD-arbejdsdokument er blevet omtalt som det mest omfattende eksisterende dokument til vurdering af lovmæssige konsekvenser for konkurrenceevnen (7). Der er imidlertid også et klart behov for forbedringer, navnlig med hensyn til gennemførelsen og håndhævelsen af værktøjerne.

5.4.

Ifølge Udvalget for Forskriftskontrol er konsekvensanalyserne ofte underudviklede, idet visse væsentlige virkninger ikke er blevet vurderet tilstrækkeligt. Som beskrevet i årsrapporten for 2021 fra Udvalget for Forskriftskontrol (8) har dette udvalg ofte anmodet om yderligere analyser af konsekvenserne for forbrugerne, konkurrenceevnen, innovationen, medlemsstaterne og SMV'erne. Det har også ofte anmodet om yderligere kvantificering, navnlig af administrative omkostninger og besparelser. I sin årsrapport for 2020 (9) henviste Udvalget for Forskriftskontrol oftest til manglende analyse af konkurrenceevnen (ofte forbundet med utilstrækkelig analyse af omkostninger), konsekvenserne for SMV'er og de samfundsmæssige virkninger.

5.5.

EØSU understreger derfor behovet for, at konsekvensanalyserne i højere grad retter fokus på konkurrenceevnen, for at sikre, at de er korrekt afbalancerede. Udvalget anser det også for vigtigt, at de forskellige konkurrenceevnerelaterede dele af værktøjskassen, herunder dem, der vedrører sektorspecifik konkurrenceevne, SMV'er, innovation, konkurrence, det indre marked, handel og investeringer, betragtes på en integreret måde.

5.6.

Under statusopgørelsen over konkurrenceevnen bør der tages hensyn til den store mangfoldighed af virksomheder, som kan blive påvirket på vidt forskellige måder. EØSU opfordrer derfor til en grundig vurdering af indvirkningen på forskellige erhvervssektorer og -økosystemer, på virksomheder af forskellig størrelse (herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder), på virksomheder, der opererer i forskellige dele af værdikæderne, på forskellige markeder og i forskellige geografiske områder, og på virksomheder med anderledes forretningsmodeller, herunder selskaber, andelsselskaber og socialøkonomiske virksomheder.

5.7.

EØSU opfordrer til, at der rettes særlig opmærksomhed mod EU-virksomhedernes internationale konkurrenceevne, som er særligt vigtig med tanke på EU's åbne strategiske autonomi og eksportmulighederne.

5.8.

EØSU understreger, at en vurdering af virkningerne på konkurrenceevnen ikke bør begrænses til virkningerne af et individuelt initiativ isoleret set, men også bør tage den kumulative byrde med i betragtning, navnlig overholdelsesomkostninger, som lovgivning eller andre foranstaltninger, der berører de samme aktører, medfører. Vurderingen bør endvidere omfatte både kort- og langsigtede virkninger, herunder i forskellige fremsynsscenarier. For at finde den bedste politiske løsning er det også nødvendigt at vurdere alternative løsningsmodellers indvirkning på konkurrenceevnen og præcisere dem grundigt. Det er også vigtigt, at man i konsekvensanalysen vedrørende konkurrenceevne i højere grad fokuserer på og redegør for kvantitative data.

5.9.

EØSU opfordrer til en solid vurdering af og dokumentation for både de positive og negative virkninger på konkurrenceevnen. Målet bør ikke kun være at undgå tab af konkurrenceevne, men også at stræbe efter et mere ambitiøst mål om at forbedre den europæiske sociale markedsøkonomis overordnede konkurrenceevne for at fremme en robust, bæredygtig og inklusiv vækst.

5.10.

EØSU mener også, at det er vigtigt at anlægge et bredt syn på konkurrenceevnen, der omfatter bæredygtighed. Miljømæssig bæredygtighed er forbundet med virksomhedernes konkurrenceevne, ikke kun som en omkostningsfaktor, men fordi flere markedsaktører, herunder kunder, investorer og finansfolk, forventer gode miljøresultater. Det samme gælder for social bæredygtighed, herunder respekt for menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og arbejdstagerrettigheder. I denne forbindelse er det nødvendigt at få flere aspekter til at gå op i en højere enhed, herunder teknologiske fremskridt, omkostninger og samfundsmæssig accept.

5.11.

Da en analyse af konsekvenserne for konkurrenceevnen er det faktuelle grundlag for en status over konkurrenceevnen, mener EØSU, at det er afgørende at sikre, at konsekvensanalysen vedrørende konkurrenceevnen er obligatorisk og effektiv, og at den gennemføres og håndhæves fuldt ud. Den bør også ajourføres i løbet af lovgivningsprocessen, hvis der foretages væsentlige ændringer. Samtidig understreger EØSU, at der er behov for tilstrækkelige ressourcer og de rette færdigheder for at kunne foretage analyserne. EØSU anbefaler også regelmæssig benchmarking af konkurrerende landes praksis.

5.12.

Status over konkurrenceevnen bør også omfatte fuld brug af andre eksisterende værktøjer såsom kvalitetskontrol, Refit-programmet og Fit for Future-platformen. Disse er særlig vigtige for vurderingen af de forskellige initiativers kumulative virkninger.

6.   Status over konkurrenceevnen som led i beslutningstagningen

6.1.

EØSU mener, at status over konkurrenceevnen bør indgå som et centralt element i en afbalanceret beslutningstagning og gennemføres i forbindelse med alle former for EU-politik og -lovgivningsprocesser, der også omfatter EU's strategier og programmer, budget- og skattebestemmelser, afledt ret og internationale aftaler. Den bør endvidere gennemføres i forbindelse med det europæiske semester, eftersom medlemsstaternes politikker er afgørende i denne henseende.

6.2.

Under statusopgørelse over konkurrenceevnen rettes der hovedsageligt fokus mod initiativer med andre primære formål end forbedring af konkurrenceevnen, og EØSU opfordrer Kommissionen til også at udarbejde en specifik dagsorden for konkurrenceevnen med det langsigtede mål at styrke EU's konkurrenceevne.

6.3.

I konkurrenceevnedagsordenen bør der rettes fokus på det langsigtede perspektiv og opmærksomhed på grundlæggende emner som udvikling af det indre marked, reduktion af markedshindringer, øgede investeringer og bedre adgang til finansiering, herunder investeringer med et kønsperspektiv, lettelse af udenrigshandel og eksternt samarbejde, fremme af innovation, talent på højt niveau og forskningsekspertise, forbedring af færdigheder gennem uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, mere inklusive arbejdsmarkeder og forbedring af arbejdsvilkårene, fremskyndelse af tilladelsesprocedurer, nedbringelse af bureaukrati og overholdelsesomkostninger samt mere motiverende skattesystemer. Den bør også styrke forretningsmodeller, der tilpasser konkurrenceevnen til sociale og miljømæssige mål, som det er tilfældet for socialøkonomiske virksomheder og bæredygtige virksomheder, der indfører ESG-kriterier for deres investeringer.

6.4.

Styrkelse af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og af den digitale og den grønne omstilling bør også udgøre væsentlige elementer af dagsordenen. Desuden bør der tages behørigt hensyn til medlemsstaternes kapaciteter, forskellene og det nødvendige samarbejde mellem medlemsstaterne samt til håndhævelsen af initiativerne og jævnlig overvågning af dagsordenens gennemførelse og resultater. EØSU understreger tillige den centrale rolle, som den sociale dialog spiller, som skitseret i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

6.5.

Med hensyn til kortsigtede foranstaltninger værdsætter EØSU den hurtige tilpasning af EU's konkurrencepolitik til covid-19-pandemien og krigen i Ukraine og de økonomiske konsekvenser heraf (10). Fleksibiliteten i anvendelsen af statsstøttereglerne har, selv om den er af ekstraordinær og midlertidig karakter, været afgørende for at gøre det muligt for EU-virksomheder at overleve i meget vanskelige tider og dermed for at bevare den konkurrenceevne, som europæiske virksomheder har opnået gennem innovation og produktivitet.

6.6.

En sund og fair konkurrence, både internt og i forhold til udenlandske konkurrenter, er også af afgørende betydning. Udvalget glæder sig over det igangværende arbejde med at gøre reglerne for statsstøtte til sundheds- og socialtjenester af almen økonomisk interesse mere effektive med henblik på at forbedre kvaliteten af og adgangen til sådanne tjenester for borgerne på lokalt plan (11).

6.7.

EØSU bifalder også generelt Kommissionens initiativ vedrørende en forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, da den har til formål at forhindre væsentlige fordrejninger af det indre markeds funktion og dermed sikre lige vilkår i forhold til udenlandske konkurrenter (12).

6.8.

Konkurrenceevnedagsordenen vil være det næste skridt i retning af at imødekomme det grundlæggende mål i anmodningen fra det tjekkiske formandskab, nemlig at opbygge en stærkere og mere modstandsdygtig EU-økonomi. Denne dagsorden kan således bidrage til EU-borgernes velfærd og også til opnåelsen af en klimaneutral og cirkulær økonomi. Da konkurrenceevnen er et anliggende, der berører alle, bør repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsaktører inddrages tæt i udarbejdelsen af dagsordenen.

---

(1)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Fit for 55«: realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet (COM(2021) 550 final) (EUT C 275 af 18.7.2022, s. 101).

(2)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan (COM(2020) 590 final) (EUT C 155 af 30.4.2021, s. 20).

(3)  Formand Ursula von der Leyens tale på Europa-Parlamentets plenarforsamling om forberedelsen af Det Europæiske Råds møde den 20.-21. oktober 2022.

(4)  Achtung Europa!, ECIPE, 2021.

(5)  Summer 2022 Economic Forecast.

(6)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU — fordelene ved det indre marked (sonderende udtalelse) (EUT C 443 af 22.11.2022, s. 51).

(7)  How do laws and regulations affect competitiveness, OECD, 2021.

(8)  Årsrapport for 2021 fra Udvalget for Forskriftskontrol.

(9)  Årsrapport for 2020 fra Udvalget for Forskriftskontrol.

(10)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer ((COM(2021) 713 final) (EUT C 323 af 26.8.2022, s. 34).

(11)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om statsstøtteregler for sundheds-og socialtjenester — tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i tiden efter pandemien. Idéer og forslag til Kommissionens evaluering med henblik på ændring af lovgivningspakken fra 2012 (initiativudtalelse) (EUT C 323 af 26.8.2022, s. 8).

(12)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked« (COM(2021) 223 final — 2021/0114 (COD)) (EUT C 105 af 4.3.2022, s. 87).