52022AE3560

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022AE3560 - EN

Document 52022AE3560

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem« (JOIN(2022) 24 final)

EESC 2022/03560

EUT C 100 af 16.3.2023, p. 132–136 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

16.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 100/132

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem«

(JOIN(2022) 24 final)

(2023/C 100/20)

Ordfører:	Panagiotis GKOFAS
Medordfører:	Jan PIE

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 28.6.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer
Vedtaget i sektionen	11.11.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.12.2022
Plenarforsamling nr.	574
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	202/6/4

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter de initiativer, der foreslås i den fælles meddelelse om en analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem. Den fælles meddelelse er et vigtigt skridt med hensyn til at fremme medlemsstaternes samarbejde på forsvarsområdet, der er nødvendigt for at mindske omkostningsfulde overlapninger af militær kapacitet og undgå fragmentering af EU's forsvarsmarked. EØSU fremhæver følgende hovedpunkter i udtalelsen:

1.1.1.

En strategi for EU's forsvarsindustri bør bygge på en stærk europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik.

1.1.2.

Lave investeringer og utilstrækkelig koordinering mellem medlemsstaterne inden for FoU, produktion og indkøb skaber kapacitetsmangler og fragmenterer den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB).

1.1.3.

EØSU støtter de konkrete foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået — instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA) og det europæiske program for forsvarsinvesteringer (EDIP) — og efterlyser mere koordinering af medlemsstaternes forsvarspolitikker og offentlige indkøb på EU-plan.

1.1.4.

De nationale forsvarsbudgetter bør revideres med henblik på hvert år at fastsætte det beløb, der afsættes til konsolidering af de fælles europæiske forsvarsinvesteringer. De vil således kunne bidrage til vurderingen af det finansielle grundlag for konkrete EU-koordinerede tiltag, der har til formål at styrke den europæiske forsvarskapacitet.

1.1.5.

Der bør være særligt fokus på moderne former for krigsførelse (f.eks. cyberangreb, digitale krige og propaganda med falske nyheder).

1.1.6.

Europa-Parlamentet skal udvikle en overvågningsmekanisme til gennemførelse af den europæiske forsvarspolitik (kontrakter, indkøb, investeringer) og tilvejebringe passende tekniske og institutionelle værktøjer til dette formål.

1.1.7.

Kommissionen opfordres til at fremlægge et ambitiøst forslag, der går videre end en eventuel momsfritagelse og omfatter effektive foranstaltninger, der skal hjælpe industrien med at tilpasse sig nye strategiske udfordringer.

1.2.

EØSU er enig i den vurdering af investeringsunderskud på forsvarsområdet i EU, der gives i den fælles meddelelse. Denne underinvestering har svækket Europas sikkerhed, undermineret NATO og svækket Unionens position i forhold til andre globale magter. Samtidig varierer forsvarsinvesteringerne fortsat inden for EU. Dette er i strid med princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne og styrker centrifugalpolitiske magter, der forvrider bestræbelserne på at udvikle en fælles sikkerhedskultur og forsvarspolitik i Europa.

1.3.

EØSU glæder sig over, at flere medlemsstater har bebudet, at de vil øge deres forsvarsbudget, og opfordrer dem til at holde fast i deres tilsagn om ikke blot at investere mere, men også bedre, for at imødekomme behovet for at styrke de europæiske borgeres solidaritet og beredskabskultur. Det er yderst vigtigt, at man på europæisk plan koordinerer de nationale forsvarsbestræbelser, der ikke indirekte skader nye EU-initiativer eller hæmmer igangværende eller planlagte europæiske udviklingsprojekter. Denne øgede koordinering på europæisk plan bør betragtes som et middel til også at styrke NATO's samlede kapacitet. EØSU støtter idéen om at styrke den europæiske ramme for forsvarssamarbejde, navnlig gennem fælles indkøb. I den forbindelse støtter EØSU fuldt ud den øjeblikkelige oprettelse af Taskforcen for Fælles Indkøb af Forsvarsmateriel som et middel til at koordinere medlemsstaternes reaktion på meget kortsigtede akutte behov — navnlig genopfyldning af lagre — på EU-plan.

1.4.

EØSU ser gerne, at der foretages yderligere tekniske undersøgelser af, hvordan man kan opnå en europæisk grænseflade, der optimerer resultaterne af de nationale forsvarsudgifter på EU-plan.

1.5.

EØSU glæder sig over det foreslåede kortsigtede instrument på 500 mio. EUR over to år (2022-2024), der skal tilskynde til fælles indkøb. På grundlag af arbejdet i taskforcen for fælles indkøb kan instrumentet bidrage til at strukturere og koordinere den nuværende efterspørgsel efter hårdt tiltrængt forsvarsmateriel og forebygge fortrængningseffekter.

1.6.

EØSU glæder sig også over udmeldingen om et europæisk program for forsvarsinvesteringer (EDIP) til udvikling af fælles forsvarsprojekter, og opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremlægge et ambitiøst forslag, der går videre end en eventuel momsfritagelse og omfatter effektive foranstaltninger, der skal hjælpe industrien med at tilpasse sig nye strategiske udfordringer. EU er nødt til at udvikle investeringsinitiativer, der muliggør industrisamarbejde gennem nystartede virksomheder og SMV'er (i lighed med EU's Small Business Act), og fuldt ud udnytte forsvarssektorens højt kvalificerede arbejdsstyrke og samtidig opkvalificere og skabe nye færdigheder gennem specifikke FoU-programmer og europæiske projekter, der gør det muligt for nationale industrier at samarbejde.

1.7.

Udvalget glæder sig over Kommissionens udmelding om, at den vil fremsætte et initiativ om kritiske råstoffer, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, med henblik på at styrke EU's modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed, når det gælder råstoffer af kritisk betydning. EØSU mener, at dette initiativ skal tage hensyn til forsvarssektorens strategiske betydning.

1.8.

Integration af en fælles forsvarspolitik kan bane vej for mere uafhængig industriel innovation, flere teknologiske afsmittende virkninger mellem militære og civile sektorer og mere effektive og uafhængige forsvars- og energipolitikker i EU.

1.9.

EØSU anerkender betydningen af at opbygge stærke opkoblinger for cybersikkerhed for at tackle nye former for hybrid krigsførelse. I betragtning af deres rolle i håndteringen af nye former for hybrid krigsførelse bør de stå i centrum for fremtidige investeringer i cybersikkerhed.

1.10.

EØSU mener ikke, at den fælles meddelelse indeholder tilstrækkelige strategiske retningslinjer for videreudviklingen af EDTIB. For at imødegå de nye sikkerhedsudfordringer, der truer den europæiske solidaritetsramme, er der behov for en omfattende strategi for EU's forsvarsindustri, der sammenholder alle industripolitiske foranstaltninger med henblik på at styrke EDTIB's kernefunktioner. I den henseende er den fælles meddelelse blot et skridt i den rigtige retning.

1.11.

EØSU anbefaler, at der oprettes et videnskabeligt udvalg/agentur under politisk tilsyn af Europa-Parlamentet, som løbende overvåger og vurderer centrale aspekter af forsvarsinvesteringer og udstikker retningslinjer for en effektiv tildeling af økonomiske og militære ressourcer. Resultater og anbefalinger bør gøres tilgængelige for alle medlemsstater.

1.12.

EØSU mener, at den europæiske forsvarssektor kan tilskynde til synergier og samarbejde mellem mange økonomiske sektorer, aktører og interessenter. Der bør lægges særlig vægt på SMV'er i tråd med Small Business Act.

2. Baggrund

2.1.

EU's stats- og regeringschefer forpligtede sig på mødet i Versailles i marts 2022 til at styrke den europæiske forsvarskapacitet i lyset af Ruslands militære aggression mod Ukraine. De forpligtede sig til at 1) øge forsvarsudgifterne, 2) intensivere samarbejdet gennem fælles projekter, 3) udbedre mangler og opfylde kapacitetsmålene, 4) fremme innovation, herunder gennem civile/militære synergier, samt 5) styrke og udvikle vores forsvarsindustri, herunder SMV'er.

2.2.

EU's stats- og regeringschefer opfordrede ligeledes Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Forsvarsagentur at »fremlægge en analyse af investeringsunderskuddene på forsvarsområdet senest i midten af maj og til at foreslå ethvert yderligere nødvendigt initiativ til at styrke den europæiske forsvarsindustrielle og -teknologiske base«.

2.3.

Som reaktion på denne opgave forelagde Kommissionen og den højtstående repræsentant/lederen af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) en række tiltag og anbefalinger for Det Europæiske Råd med henblik på at sikre, at de bebudede stigninger i medlemsstaternes forsvarsudgifter ikke fører til yderligere fragmentering af den europæiske forsvarssektor, og at de munder ud i et stærkere teknologisk og industrielt grundlag for EU's forsvar. Disse anbefalinger omfatter navnlig foranstaltninger til fremme af fælles indkøb, opgradering af forsvarsplanlægningen og forøgelse af produktionskapaciteten. Der henvises også specifikt til en forbedring af finansieringsmulighederne for forsvarssektoren.

2.4.

Anbefalingerne i den fælles meddelelse bygger på en vurdering af de nuværende investerings- og kapacitetsmangler. På trods af de øgede europæiske forsvarsudgifter i 2020 blev kun 11 % af investeringerne brugt inden for rammerne af et samarbejde — hvilket er langt under benchmarket på 35 %, som medlemsstaterne havde aftalt inden for rammerne af EDA og fastsat inden for rammerne af PESCO — sammenlignet med 89 % på nationalt plan. Det er værd at bemærke, at EU-medlemsstaterne står over for forskellige former for risici og har forskellig kapacitet til at reagere på militære kriser og andre typer kriser, der kræver differentierede forsvarsressourcer.

2.5.

Herudover beløb medlemsstaternes samlede udgifter til forskning og teknologi på forsvarsområdet (2,5 mia. EUR) sig kun til 1,2 % af deres samlede forsvarsudgifter — langt under det benchmark på 2 %, der blev aftalt inden for rammerne af EDA, og som er fastsat som en mere bindende forpligtelse inden for rammerne af PESCO.

2.6.

Desuden er der stadig meget ineffektivitet i den europæiske forsvarssektor: få stordriftsfordele, fragmentering af markedet og produktionen, overlapninger og mange forsvarssystemer af samme type osv. Manglen på samarbejde mellem medlemsstaterne svækker den industrielle og teknologiske kapacitet, der er nødvendig for at bevare EU's forsvarskapacitet og opfylde dets nuværende og fremtidige sikkerhedsbehov.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

Investeringer i forsvarssektoren bør virke forebyggende og fungere som en afskrækkende og stabiliserende faktor med henblik på at øge sikkerheden og mindske konfliktrisici frem for at tilskynde til yderligere våbenkapløb og øge sandsynligheden for nye konflikter, hvad enten de er regionale eller globale.

3.2.

Diplomati bør ideelt set altid have forrang inden for konfliktforebyggelse og -løsning. Anvendelse af militær magt bør fortsat være et ultimativt afskrækkende redskab og en sidste udvej. Der bør anvendes udviklingsmuligheder og økonomisk velfærd til at forsvare europæiske værdier som fred, demokrati, solidaritet og stabilitet, inden der træffes nogen form for militære foranstaltninger. EØSU støtter alle internationale forsøg på at opnå fredelige, retfærdige og konkrete løsninger på konflikter, tvister og/eller ulovlige handlinger (invasion, besættelse, trusler mod staters suverænitet, intimidering) inden for rammerne af FN-pagtens parametre og Europarådets resolution (f.eks. i situationer som dem i Ukraine, Cypern og andre steder).

3.3.

EØSU mener helt bestemt, at der er behov for tæt koordinering mellem EU og NATO. Begge organisationer har deres egne specifikke værktøjer og styrker, som skal anvendes på en måde, som støtter opnåelsen af det fælles mål om at garantere Europas sikkerhed.

3.4.

EØSU beklager, at flere års alvorlig underinvestering i forsvaret har ført til industri- og kapacitetsmangler i EU. Udvalget erkender ligeledes, at EDTIB i øjeblikket er udformet til fredstidsoperationer (dvs. lav produktionsgrad), og efterlyser foranstaltninger, der skal hjælpe EDTIB med at imødekomme den pludselige stigning i efterspørgslen som følge af krigen mod Ukraine.

3.5.

EØSU støtter opfordringen i den fælles meddelelse til medlemsstaterne til at indkøbe det nødvendige forsvarsmateriel i fællesskab. Fælles indkøb af det materiel, der er akut brug for, vil give mere valuta for pengene, øge interoperabiliteten og modvirke, at EU's mest udsatte medlemsstater havner i en situation, hvor de ikke er i stand til at anskaffe det materiel, de har brug for, på grund af modstridende krav til forsvarsindustrien, som ikke på kort sigt kan imødekomme en sådan stigning i efterspørgslen.

3.6.

EØSU støtter ligeledes forslaget om at tilskynde til fælles indkøb af forsvarsmateriel via EU-budgettet gennem et særligt kortfristet instrument. Den økonomiske støtte fra EU, der ydes gennem dette instrument, bør tilskynde medlemsstaterne til fælles indkøb af forsvarsmateriel og gavne EDTIB og samtidig sikre de europæiske væbnede styrker manøvremulighed, forsyningssikkerhed og øget interoperabilitet.

3.7.

EØSU ser også frem til forslaget om et program for forsvarsinvesteringer (EDIP). Samtidig sætter udvalget spørgsmålstegn ved, om momsfritagelser vil være nok til at tilskynde til fælles indkøb af projekter, der udvikles i fællesskab. EDTIB skal have mulighed for at støtte europæiske væbnede styrker, også i forbindelse med langvarige og større konflikter. Dette vil kræve systematisk anvendelse af forskellige industripolitiske værktøjer for at styrke forsyningskæderne, fremme færdigheder, etablere strategiske lagre osv. EDIP bør derfor følge en samlet tilgang for at støtte den nødvendige omstilling af EDTIB.

3.8.

Samtidig er den fælles meddelelse ikke ambitiøs nok med hensyn til andre initiativer som f.eks. Den Europæiske Forsvarsfond. EØSU anbefaler, at fleksibiliteten i den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) anvendes til at øge Den Europæiske Forsvarsfonds budget betydeligt til et niveau, der svarer til de bebudede stigninger i medlemsstaternes forsvarsudgifter. Dette er nødvendigt for at sikre Den Europæiske Forsvarsfonds kapacitet og beføjelse til at tilskynde til samarbejde. Det er meningen, at Den Europæiske Forsvarsfond skal spille en afgørende rolle med hensyn til at komme fragmenteringen af de europæiske forsvarssystemer til livs og mindske investeringsunderskuddet på forsvarsområdet. EØSU mener, at Den Europæiske Forsvarsfond vil kunne udfylde denne rolle, hvis medlemsstaterne forbedrer deres samarbejde betydeligt. Den bør evalueres regelmæssigt og styrkes, hvis dette kan bidrage effektivt til større samhørighed og effektivitet i de europæiske forsvarsudgifter. Den europæiske merværdi er yderst vigtig for at retfærdiggøre dette værktøj. Desuden mener udvalget, at det bør være en prioritet at gøre Den Europæiske Forsvarsfond mere strategisk (udpegelse af et begrænset antal flagskibsprojekter, der modtager tilstrækkelig finansiering), mere reaktionsdygtigt (forøgelse af budgetposten for SMV'er og disruptive teknologier, iværksættelse af åbne indkaldelser for at fremskynde reaktionerne på innovative idéer, fastlæggelse af hurtige procedurer for hasteprojekter osv.) og mere effektivt (optimering af forsvarsoverførsler for projekter i Den Europæiske Forsvarsfond, harmonisering af IP-rammen, udvikling af bæredygtige løsninger til håndtering af fortrolige oplysninger osv.).

3.9.

EØSU mener desuden, at en helhedsorienteret og strategisk politik for råstoffer/kritiske råstoffer nu er afgørende for at mindske Europas strategiske afhængighed af autokratiske regimer. Efter EØSU's opfattelse bør denne strategi bygge på tre søjler: 1) fri og åben global adgang til råstoffer/kritiske råstoffer, 2) bedre udnyttelse og forarbejdning af europæiske/indenlandske råstoffer/kritiske råstoffer, skatteincitamenter og initiativer til opbygning af lagre og 3) genanvendelse af råstoffer/kritiske råstoffer og forbedring af rammebetingelserne for en cirkulær økonomi.

3.10.

EØSU mener, at EDTIB bør have som primær opgave at støtte de europæiske væbnede styrker i udførelsen af deres opgaver. Med henblik herpå er EØSU overbevist om, at EDTIB skal kunne varetage fire kernefunktioner: 1) til enhver tid og under alle omstændigheder levere det nødvendige forsvarsmateriel og dertil knyttede tjenester, 2) forbedre centrale forsvarsteknologier og deres anvendelser og udvikle nye, forbedrede versioner og kommende generationer af disse, 3) reagere på nye teknologiske tendenser og gennembrud fra konkurrenters og potentielle modstanderes side og 4) udfordre konkurrenter og potentielle modstandere ved at udvikle innovative koncepter, disruptive teknologier og helt nye anvendelser. Med udgangspunkt i den fælles meddelelse bør Kommissionen og medlemsstaterne hurtigst muligt udvikle en omfattende forsvarsindustriel strategi, der sigter mod at forbedre EDTIB's præstationer inden for disse kernefunktioner.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU anerkender også betydningen af at opbygge stærke opkoblinger for cybersikkerhed for at tackle nye former for hybrid krigsførelse såsom cyberangreb og dårlig digital praksis i de seneste internationale ikkemilitære og militære konflikter. Der bør derfor være særligt fokus på investeringer i cybersikkerhed, der er en sektor, som er vokset hurtigt gennem det seneste årti, og som ser ud til at have øjeblikkelig indvirkning på internationale og nationale anliggender og politiske overvejelser.

4.2.

EØSU understreger, at EU er nødt til at udvikle investeringsinitiativer, der muliggør industrisamarbejde gennem nystartede virksomheder og SMV'er, og fuldt ud udnytte forsvarssektorens højt kvalificerede arbejdsstyrke og samtidig opkvalificere og skabe nye færdigheder gennem europæiske samarbejdsprogrammer.

4.3.

EØSU gentager sit forslag om at oprette en online one-stop-shop for SMV'er og nystartede virksomheder, et online »EU-SMV-sted«, der giver mulighed for at indtaste foruddefinerede data og modtage skræddersyede oplysninger om det eller de bedst egnede EU-programmer, der kan yde støtte.

4.4.

Med hensyn til foranstaltningerne til støtte for kritiske teknologier og industriel kapacitet er det fortsat afgørende at reducere kritisk afhængighed i værdikæder på forsvarsområdet. Dette spænder fra adgang til kritiske råstoffer til levering af kritiske komponenter, delsystemer osv. Det omfatter også finansiel og økonomisk stabilitet i den industrielle forsyningskæde og tilgængelighed af tilstrækkelige færdigheder til at opfylde nuværende og fremtidige kapacitetsmæssige og teknologiske behov. EØSU ønsker ligeledes at understrege de synspunkter og anbefalinger, som det allerede har fremlagt i sin udtalelse om køreplan for teknologier inden for sikkerhed og forsvar (CCMI/189).

4.5.

Ved udformningen af et nyt paradigme for forsvarsinvesteringer i Europa bør der også tages hensyn til sociale og miljømæssige kriterier, der opfylder behovet for effektivt at integrere pålidelige og overførbare værktøjer i den grønne pagt og bæredygtighedsmålene, for således at reagere på vigtige europæiske prioriteter og risici såsom den cirkulære økonomi, civilbeskyttelse, naturkatastrofer, krisehåndtering og terroraktioner på havet. Krisestyring og klimakrisen kræver øjeblikkelige supplerende foranstaltninger og avancerede værktøjer. Der bør drøftes et særskilt samarbejdsprogram med GD ECHO.

Bruxelles, den 14. december 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Top