Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EU) 2021/2115«

(COM(2022) 305 final — 2022/0196 (COD))

(2023/C 100/21)

Ordfører:	José Manuel ROCHE RAMO
Medordfører:	Arnold PUECH D'ALISSAC

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.7.2022 Rådet, 6.7.2022
Retsgrundlag	Artikel 192, stk. 1, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Vedtaget på plenarforsamlingen	22.2.2022
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	24.11.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.12.2022
Plenarforsamling nr.	574
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	157/1/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Forslaget til forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kommer med en række nyheder og foranstaltninger, der har til formål at afhjælpe visse mangler, der blev påvist i anvendelsen og gennemførelsen af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider (1).

1.2.

Ud over at anerkende behovet for denne revision glæder EØSU sig over, at mange af de begrænsninger, der er blevet påvist i det nuværende direktiv, såvel som de initiativer, der foreslås med det nye forslag, allerede var med i bemærkningerne og anbefalingerne i udvalgets evalueringsrapport (2). Blandt disse — som forordningen skal søge at løse — kan nævnes behovet for større harmonisering i håndhævelsen af de nationale handlingsplaner, de forskellige situationer medlemsstaterne imellem, passende uddannelse af brugerne og vigtigheden af at fremme nye teknologier såsom præcisionslandbrug.

1.3.

I overensstemmelse med målene i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien for 2030 har forslaget til forordning om bæredygtig anvendelse af pesticider til formål at forbedre fødevaresystemernes miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed. EØSU glæder sig i den forbindelse over, at disse mål er med i forslaget, og anerkender samtidig de fordele, det giver i forhold til at forbedre borgernes og forbrugernes sundhed og miljøet.

1.4.

Den nye europæiske strategi indfører kvantitative mål for at reducere brugen af og risikoen ved pesticider frem til 2030. Disse målsætninger er ambitiøse, og det er derfor nødvendigt at indføre rimelige overgangsperioder, som tager højde for (3), at man over tid har nedbragt brugen af pesticider, og at de geografiske, agronomiske og socioøkonomiske forhold varierer medlemsstaterne imellem. I disse overgangsperioder bør landbrugerne have adgang til brug af nye alternative produkter. I betragtning af at de nuværende lavrisikoværktøjer i gennemsnit har taget ti år om at nå ud på markedet, bør lovgiverne være særlig påpasselige med tidsplanen for disse mål og sikre den nødvendige fleksibilitet for at overholde princippet om »ikke at lade nogen i stikken«. Desuden indeholder Kommissionens forslag vedrørende »følsomme områder« vidtrækkende restriktioner for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. EØSU påpeger, at større landbrugsproduktionsområder i EU er omfattet af den foreslåede definition og anvendelsesområdet for bestemmelserne om »følsomme områder«. En sådan bestemmelse har vidtrækkende konsekvenser og bør derfor kun baseres på en solid videnskabelig og agronomisk konsekvensanalyse.

1.5.

De harmoniserede risikoindikatorer kræver klare retningslinjer og passende indikatorer. På grund af de begrænsede aktuelle data, især om brugen af kemiske pesticider, bør man anvende en meget forsigtig metode. Dette er især nødvendigt, når salgstallene bruges som referencegrundlag. Tilsvarende bør der lægges særlig vægt på den tid, der bruges til at beregne disse tal. I denne henseende kunne skønnene over markedsføring af pesticider forbedres, f.eks. ved at sondre mellem professionelle tilladelser og tilladelser til »husholdnings- og havebrug« (dvs. til henholdsvis landbrugs- og ikkelandbrugsformål).

1.6.

De negative konsekvenser af de seneste kriser — fra pandemien til invasionen af og krigen i Ukraine og en markant stigning i virkningerne af klimaændringer (bl.a. tørke, brande, oversvømmelser, nye skadegørere, hedebølger) — tvinger EU til at sætte fødevareproduktion og fødevaresikkerhed øverst på den politiske dagsorden.

1.7.

EU bør dog fortsat udvikle den nuværende køreplan for at kunne opfylde sine tilsagn på klima- og bæredygtighedsområdet. Eftersom Europa fortsat skal gennemføre foranstaltningerne i 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling, bør der også tages højde for den nuværende situations indvirkning på landbrugsfødevaresystemerne. I lyset af den nuværende krisesituation bør man derfor overveje muligheden for at anvende visse undtagelser på ren ad hoc-basis og i en begrænset periode (4).

1.8.

Denne krise bør benyttes som en lejlighed til at tage fat på de strukturelle årsager til den globale ustabilitet og ændre dynamikkerne i forsyningskæderne, så man sikrer varige forbedringer, både for mennesker og for jordkloden. Der er især presserende behov for helt grundlæggende at tage hul på en debat samt overvejelser om, hvilket landbrugsfødevaresystem EU bør gennemføre i de kommende årtier.

1.9.

Samtidig har EU en forpligtelse til og et ansvar for at medtage produktion og fødevaresikkerhed som et vigtigt strategisk mål. I den forstand skal målene i den grønne pagt og i jord til bord-strategien, som dette forslag hører under, altid tage udgangspunkt i pålidelig videnskabelig dokumentation og være ledsaget af tilsvarende konsekvensanalyser for at sikre målenes egnethed under overholdelse af proportionalitetsprincippet.

1.10.

I den henseende har forskellige undersøgelser (5) allerede advaret om de mulige negative virkninger, som en drastisk stigning i fødevarepriserne — som følge af mindre høst og lavere udbytte — vil forårsage på verdensplan. En reduktion af landbrugsproduktionen kan gøre EU mere afhængig af fødevareimport fra tredjelande med deraf følgende miljømæssige, sociale og økonomiske skader.

1.11.

Forslagets overordnede mål bør derfor være at satse på alternative løsninger (værktøjskassen) med fokus på bedre anvendelse og overholdelse af integreret bekæmpelse af skadegørere, som fortsat bør være hjørnestenen i forslaget, og udvidelse og understøttelse af brugen af alternative former for bekæmpelse af skadegørere såsom lavrisiko- eller biobaserede plantebeskyttelsesmidler. På nuværende tidspunkt kan disse løsninger imidlertid ikke erstatte brugen af kemiske pesticider. Medlemsstaterne bør fremme brugen af denne værktøjskasse så hurtigt som muligt og samtidig sikre passende incitamentsordninger.

1.12.

Værktøjskassen bør fokusere på brugen af forskellige løsninger og tiltag baseret på videnskab og innovation: Brugen af mere modstandsdygtige sorter, certificerede frø, jordbundsbevarende landbrug, integreret produktion, nye forædlingsmetoder, økologisk landbrug, omdrift samt digitale teknikker eller satsning på mindre afgrøder bør tjene som retningslinje for en vellykket gradvis omstilling til en model baseret på mindre brug af plantebeskyttelsesmidler.

1.13.

For at opnå dette er det vigtigt at have bæredygtige, videnskabsbaserede, effektive, sikre og prismæssigt overkommelige plantebeskyttelsessystemer, der kan give landbrugerne de nødvendige værktøjer til at bevare konkurrenceevnen. Kommissionen bør således kræve gensidige regler, således at import af produkter fra tredjelande behandlet med produkter, der ikke er tilladt på EU-markedet, som minimum svarer til dem, der anvendes i EU.

1.14.

Samtidig er det vigtigt at undgå, at landbrugernes administrative byrde stiger uforholdsmæssigt, da det især vil ramme små og mellemstore bedrifter, der på grund af deres størrelse er mindre godt rustet til at klare sådanne situationer.

1.15.

På den anden side skal de forvaltningsorganer, der er ansvarlige for formidling af statistiske data, håndtere disse data meget omhyggeligt og i særdeleshed respektere retten til privatlivets fred og ejendomsretten til disse data, som i mange tilfælde indeholder fortrolige oplysninger.

1.16.

EØSU glæder sig over, at landbrugerne kan få adgang til upartisk, professionel og uafhængig rådgivning, så de kan fortsætte med at dyrke deres marker på bæredygtig vis. Den rolle, som landbrugsorganisationer og -kooperativer kan spille i den forbindelse, kan være nøglen til at sikre landbrugere størst muligt udbytte af både produktion og eventuel fælles markedsføring (bl.a. for landbrugskooperativer).

1.17.

EØSU bifalder også indførelsen af en specifik foranstaltning, der skal yde landbrugerne økonomisk støtte til dækning af de afholdte udgifter. Udvalget mener dog stadig, at det er nødvendigt at præcisere visse aspekter af indarbejdelsen i den fælles landbrugspolitik mere detaljeret, især visse aspekter vedrørende tidsplanen og dens gennemførelse, eftersom den bør være godkendt den 1. januar 2023 og indgå i den nye fælles landbrugspolitik og de enkelte medlemsstaters tilsvarende strategiske planer.

2.   Baggrund

2.1.

Kommissionens forslag til en forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler inden for rammerne af revisionen af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider var oprindeligt planlagt til offentliggørelse den 23. marts 2022, men blev på grund af konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine udskudt til den 22. juni 2022. Forordningen blev offentliggjort i naturbeskyttelsespakken sammen med naturgenopretningsforordningen. Pakken er et afgørende skridt i gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien.

2.2.

I overensstemmelse med jord til bord-strategien er de vigtigste mål i Kommissionens forslag følgende: — at reducere den globale brug af og risiko ved kemiske pesticider med 50 % inden 2030 (reduktionsmål 1) og reducere brugen af de farligste pesticider med 50 % inden 2030 (reduktionsmål 2) sammenlignet med gennemsnittet for 2015, 2016 og 2017 — at øge brugen og håndhævelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere — at øge brugen af mindre farlige og ikkekemiske alternativer til kemiske pesticider til skadedyrsbekæmpelse — at forbedre adgangen til overvågningsdata om udbringning og brugen af samt risikoen ved pesticider for helbredet og miljøet — at forbedre gennemførelsen, anvendelsen og overholdelsen af de retlige bestemmelser i samtlige medlemsstater for at øge effektiviteten og effekten af politikkerne — at fremme indførelsen af nye teknologier såsom præcisionslandbrug for at nedbringe den globale brug af og risiko ved pesticider.

2.3.

Medlemsstaterne kan nedsætte deres nationale mål for brugen af og risikoen ved kemiske plantebeskyttelsesmidler ved hjælp af et vægtningssystem, der tager højde for intensitetstallet og brugs- og risikotallet. Denne reduktionsprocent må ikke ligge under 35 % eller over 70 % i 2030.

2.4.

For at opnå disse resultater fastsætter Kommissionen i sit forslag en række juridisk bindende reduktionsmål på EU-niveau. De nye regler fastsætter ligeledes, at medlemslandene skal vedtage bindende mål for at bidrage til at nå det overordnede EU-mål. Forordningen fastsætter, at medlemsstaterne skal have fleksibilitet til at tage hensyn til deres nationale situation. Der bør især ses på de hidtidige fremskridt og brugsintensiteten i de enkelte medlemsstater.

2.5.

Kommissionen måler årligt brugen af og risikoen ved kemiske pesticider ved at anvende de data om salg af plantebeskyttelsesmidler, som medlemsstaterne indberetter til Kommissionen. Referencegrundlaget for beregning af reduktionen på 50 % er salgstallene for 2015, 2016 og 2017.

2.6.

Alle aktive stoffer, der markedsføres i form af plantebeskyttelsesmidler, klassificeres i en af fire grupper, og hver af disse tildeles en vægtning, som er højest for de farligste grupper.

2.7.

Sammenfattende er de vigtigste nyheder i forbindelse med revisionen følgende: — vedtagelse af en forordning, der er direkte bindende og finder ensartet anvendelse i alle medlemsstater — juridisk bindende mål: 50 % reduktion af brugen af og risikoen ved kemiske pesticider og af brugen af de farligste pesticider inden 2030 — strømlinede nationale handlingsplaner og årlige rapporter, der understøtter de juridisk bindende mål — miljøvenlig skadedyrsbekæmpelse, der sikrer, at alle landbrugere praktiserer integreret bekæmpelse af skadegørere, hvor kemiske pesticider kun bruges som en sidste udvej — nyt register til støtte for inspektion af pesticidudbringningsudstyr — forpligtelse til at revidere de harmoniserede risikoindikatorer på baggrund af de statistiske data om landbrugsinput og -output — incitamenter for landbrugere til at reducere brugen af pesticider under den nye fælles landbrugspolitik: ekstraordinær finansiering i fem år til støtte af overholdelse — uddannelse: nye gyldighedsperioder for uddannelsescertifikater og -beviser, der kræves for visse aktiviteter — forbud mod enhver brug af pesticider i følsomme områder og inden for en afstand af mindst tre meter fra sådanne områder — skærpede kriterier for undtagelser for sprøjtning fra luften.

2.8.

En pakke med centrale politikker skal støtte landbrugere og andre brugere i omstillingen til mere bæredygtige fødevareproduktionssystemer. Der er navnlig tale om: i) et øget udvalg af økologiske alternativer og lavrisikoalternativer på markedet, ii) incitamenter for landbrugere til at reducere brugen af pesticider under den nye fælles landbrugspolitik, iii) forskning og udvikling inden for rammerne af Horisont 2030 og iv) handlingsplanen for økologisk landbrug.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Den nuværende krisesituation — fra pandemien til invasionen af og krigen i Ukraine og en markant stigning i konsekvenserne af klimaændringerne (tørke, brande, oversvømmelser, nye skadegørere, hedebølger m.m.) — sætter de europæiske og globale landbrugsfødevaresystemer under stort pres. Disse hindringer bør dog ikke stå i vejen for EU's målrettede tilsagn om at fortsætte med at udvikle foranstaltninger, der skal sikre en retfærdig omstilling som fastsat i 2030-dagsordenen (6).

3.2.

EØSU har i mange af sine udtalelser efterlyst en samlet EU-fødevarepolitik, der tilbyder: i) økonomisk, miljømæssig og sociokulturel bæredygtighed, ii) integration på tværs af sektorer, politikområder og forvaltningsniveauer, iii) inkluderende beslutningsprocesser og iv) en kombination af obligatoriske foranstaltninger (regulering og skatter) og incitamenter (prisfordele, adgang til kredit, ressourcer og forsikringer) for at fremskynde omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer (7).

3.3.

For at nå disse mål er der brug for en større harmonisering og sammenhæng mellem de forskellige EU-politikker og -lovgivninger: den europæiske grønne pagt, jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien, handlingsplanen for nulforurening, bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler osv.

3.4.

Desuden bør budgettet for den fælles landbrugspolitik hverken reduceres eller fastholdes på det nuværende niveau, men derimod øges og understøtte omstillingen. Godkendelsen af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik bør være betinget af, at medlemsstaterne vedtager omfattende planer for at forandre fødevaremiljøet, således at incitamenter til sund og bæredygtig fødevareproduktion kobles sammen med etableringen af nye markeder for disse produkter (8).

3.5.

I den forbindelse glæder udvalget sig over beslutningen om inden for rammerne af den nye fælles landbrugspolitik at prioritere finansiering af frivillige metoder for at sikre, at plantebeskyttelsesmidler anvendes på en bæredygtig måde uden at kompromittere indtægterne fra andre alternative metoder, der også er lovlige og tilladte under EU-lovgivningen. Finansiering af f.eks. miljøordninger og initiativer til udvikling af landdistrikterne har generelt kun været tilgængelig for initiativer, der går ud over lovkravene. Med de nye rammer vil alle medlemsstaterne have de nødvendige midler til at sikre, at landbrugerne opfylder alle deres forpligtelser vedrørende bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i fem år.

3.6.

Udvalget værdsætter endvidere indsatsen for at øge effektiviteten af de nationale handlingsplaner for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Selv om de nationale handlingsplaner for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kan se ret forskellige ud, og opfyldelsen af målene har været frivillige og har omfattet forskellige interesseområder, har de nationale handlingsplaner for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler et mere strømlinet indhold, herunder en detaljeret liste over initiativer og deres forbindelser med målene for jord til bord-strategien. Alle medlemsstater skal foreslå finansielle og andre foranstaltninger til fremme af integreret bekæmpelse af skadegørere og ikkekemiske alternativer. De skal redegøre for udviklingen i de årlige fremskridts- og gennemførelsesrapporter inden for samtlige målområder og indsamle kvantitative data om opfyldelsen af bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Kommissionen vil hvert andet år foretage en analyse af de årlige fremskridts- og gennemførelsesrapporter.

3.7.

Det er dog helt afgørende, at denne nye styringsmodel »ikke lader nogen i stikken«. Det betyder, at man skal sikre, at plantebeskyttelsesmidler bruges på den mest optimale og bæredygtige måde i alle medlemsstater på trods af de forskellige udgangspunkter.

3.8.

For at nå dette mål bør det organiserede civilsamfund, og især organisationer med erfaring inden for pesticider, inddrages tæt i udformningen, overvågningen og den fremtidige evaluering af den nye forordning. Det er nødvendigt at oplyse den brede offentlighed — og især forbrugerne — bedre om pesticiders rolle og desuden uddanne og oplyse pesticidbrugerne bedre (9).

3.9.

Rimelige fødevarepriser (som afspejler de reelle produktionsomkostninger for miljøet og samfundet) er afgørende for at opnå bæredygtige fødevaresystemer på lang sigt. Det er vigtigt, at EU selv under den nuværende krise sikrer reel gensidig anerkendelse af reglerne i præferencehandelsaftaler (10).

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Det er afgørende for en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler at forbedre adgangen til og tilgængeligheden og omkostningseffektiviteten af alternative løsninger og nye teknologier. Integreret bekæmpelse af skadegørere såvel som andre metoder til skadedyrsbekæmpelse med lavt forbrug af pesticider, som er en del af integreret produktion og økologisk landbrug, var et af direktivets nøgleelementer og udgør kernen i den nye forordning (11).

4.2.

Forslaget til forordning fastlægger som en overordnet regel, at professionelle brugere, herunder landbrugere, skal anvende ikkekemiske foranstaltninger, før de går over til kemiske plantebeskyttelsesmidler. Det kan f.eks. være omdrift, skadedyrsovervågning, integreret skadedyrsbekæmpelse og anvendelse af ikkekemiske skadedyrsbekæmpelsesmetoder og andre pesticider med lavere risiko (12).

4.3.

Det betyder ikke, at man ikke kan bruge pesticider, eller at de ikke kan være nødvendige under visse omstændigheder. I nogle tilfælde — f.eks. i kommerciel fødevareproduktion — er pesticider endda det eneste middel til som en sidste udvej effektivt at bekæmpe skadedyr i overensstemmelse med princippet om integreret bekæmpelse af skadedyr. Eksempelvis bør deres betydning i mindre udbredte anvendelser fremhæves.

4.4.

Klimaændringerne bidrager til øget spredning af skadedyr, hvilket kræver, at der er adgang til pesticider, når alle andre bekæmpelsesmuligheder er udtømt. Behovet bliver endnu mere tydeligt i lyset af, at verdensbefolkningen ifølge samtlige prognoser vil vokse med mere end 2 mia. indbyggere i løbet af de næste 30 år. Der skal tages behørigt højde herfor for at sikre et stabilt fødevareproduktionssystem, der kan forsyne en konstant voksende verdensbefolkning.

4.5.

I de senere år har vi dog i stigende grad oplevet tørke, oversvømmelser, hedebølger og ekstreme temperaturændringer, hvilket har reduceret fødevareproduktionskapaciteten og landmændenes høst. I den forstand er det under de aktuelle kriser — i første omgang forårsaget af pandemien og senere af invasionen af Ukraine samt af de førnævnte konsekvenser af klimaændringerne — nødvendigt at sikre et stabilt udbytte i landbrugsproduktionen for at kunne forsyne verden med produkter af høj kvalitet og i tilstrækkelig mængde af hensyn til at garantere fødevaresikkerheden.

4.6.

Forordningen fremhæver også de uafhængige rådgiveres nøglerolle. Disse bør yde professionel rådgivning i overensstemmelse med de gældende afgrødespecifikke standarder og integreret skadedyrsbekæmpelse. Det er derfor helt afgørende at styrke og fremme landbrugsorganisationernes og -kooperativernes rådgivende rolle, da disse yder direkte støtte på stedet. I Spanien er det f.eks. obligatorisk at søge rådgivning om langt de fleste afgrøder, hvilket har øget antallet af officielt certificerede rådgivere til over 20 000.

4.7.

EØSU har i en tidligere evaluering af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider fremhævet vigtigheden af at forbedre kontrolsystemet og sikre overensstemmelse mellem direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider og de nationale handlingsplaner. Inden for rammerne af bæredygtig brug af pesticider skal professionelle brugere registrere begrundelsen for alle indgreb (kemiske, biologiske, fysiske eller dyrkningsmæssige).

4.8.

I den henseende bør der i forslaget til forordning lægges særlig vægt på beskyttede eller følsomme områder. I visse beskyttede eller følsomme områder (grønne byområder, herunder parker eller offentlige haver, legeområder, rekreative områder eller sportsområder, offentlige stier, Natura 2000-områder og alle økologisk følsomme områder, der skal beskyttes af hensyn til truede bestøvere) vil brugen af plantebeskyttelsesprodukter ikke længere være tilladt, medmindre visse betingelser opfyldes, og kun hvis den professionelle, der bruger produkterne, nøje begrunder, hvilke produkter der anvendes og hvordan, hvornår og hvor længe. Det er derfor vigtigt, at de kompetente godkendelsesmyndigheder har tilstrækkeligt kvalificeret personale for at undgå forsinkelser, der medfører, at man ikke får startet skadedyrsbekæmpelsen i tide.

4.9.

På den anden side bør der tages hensyn til medlemsstaternes særlige geografiske og klimatiske forhold for at sikre, at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler ikke begrænses uforholdsmæssigt meget i landbrugsområder i økologisk følsomme områder, hvor man ellers ikke kan tackle nye skadegørere. I Spanien dækker Natura 2000-nettet f.eks. 27 % af hele landet med tusindvis af hektar landbrugsafgrøder og husdyravl. En god strategi kan være zoneinddeling af de forskellige områder, hvor naturreservater afgrænses og adskilles fra de øvrige områder. I sidste ende bør beslutningen om at begrænse brugen i følsomme områder baseres på klar videnskabelig og landbrugsvidenskabelig dokumentation, der understøtter kategoriseringen af et givet område som beskyttet.

4.10.

Tærskelværdien for kemiske indgreb er præciseret i de afgrødespecifikke regler, og det er op til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne at oprette et elektronisk register over integreret bekæmpelse af skadegørere og plantebeskyttelsesmidler og sikre, at professionelle brugere indtaster deres oplysninger.

4.11.

Derudover glæder EØSU sig over, at Kommissionen har taget mange af udvalgets anbefalinger på uddannelsesområdet til efterretning, da manglen på viden om optimal anvendelse af pesticider har været en af de største hindringer for gennemførelsen af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider (13).

4.12.

Der vil blive oprettet et nyt centralt elektronisk register over uddannelsescertificering. Det vil indeholde detaljerede oplysninger om gyldighedsperioden for uddannelsesbeviserne (fem år for rådgiveren og ti år for distributøren eller den professionelle bruger). Der kræves bevis for uddannelse, før brugeren kan købe eller bruge godkendte plantebeskyttelsesmidler til udbringningsudstyr til professionel brug, og før en rådgiver kan rådgive. Distributører skal have et tilstrækkeligt antal uddannede medarbejdere.

4.13.

Privatlivets fred skal sikres ved administrativ brug af landbrugsdata, og frem for alt bør landbrugerne have bedre adgang til digital uddannelse og bredbånd for at undgå større byrder og mere arbejde for landbrugerne, som ofte ikke har de tekniske ressourcer og mandskabet til at overholde kravene om elektronisk registrering.

4.14.

Det ville gavne gennemførelsen af forordningen, hvis offentligheden — og især forbrugerne — kendte mere til pesticidernes rolle og anvendelse i overensstemmelse med national og europæisk lovgivning. Her er det afgørende at iværksætte oplysnings- og formidlingskampagner, der sikrer bedre oplysning af den brede offentlighed og de ansvarlige politikere. Man bør f.eks. formidle, hvilke faktorer der spiller ind i fastsættelsen af fødevarepriser, og hvilke aspekter der har mere at gøre med produktmærkning eller -certificering (14).

4.15.

Lignende betingelser skal også gælde inden for international handel. Af hensyn til sammenhængen mellem forskellige EU-politikker er det fortsat vigtigt at udvise stor forsigtighed ved og eventuelt forbyde import af fødevarer behandlet med stoffer, der er forbudt i EU.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71)

(2)  EØSU's informationsrapport Evaluering af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider.

(3)  Eurostat, Pesticides sales in the EU.

(4)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution om krigen i Ukraine og dens økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 1).

(5)  FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, Hunger Hotspots — FAO-WFP early warnings on acute food insecurity.

(6)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution om krigen i Ukraine og dens økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 1).

(7)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381) (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 268).

(8)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381) (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 268).

(9)  EØSU's informationsrapport Evaluering af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider.

(10)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381) (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 268).

(11)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om integreret produktion i Den Europæiske Union (initiativudtalelse) (EUT C 214 af 8.7.2014, s. 8).

(12)  EØSU's informationsrapport Evaluering af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider.

(13)  EØSU's informationsrapport Evaluering af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider.

(14)  EØSU's informationsrapport Evaluering af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider.