Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar

(COM(2022) 61 final)

(2022/C 443/16)

Ordfører:	Maurizio MENSI
Medordfører:	Jan PIE

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 2.5.2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer
Vedtaget i sektionen	24.6.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	14.7.2022
Plenarforsamling nr.	571
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	165/1/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter fuldt ud målene i køreplanen for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar, nemlig at styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation og mindske EU's strategiske afhængighed set i relation til kritiske teknologier og værdikæder på området sikkerhed og forsvar. Målene er særligt aktuelle på grund af den russiske aggression mod Ukraine.

1.2.

EØSU glæder sig over det ambitiøse mål om at udvikle en samlet tilgang, der spænder over den civil-militære skillelinje og kombinerer både EU-niveauet og det nationale plan. Dette arbejde er lige så komplekst, som det er udfordrende, og vil ikke ske natten over, men bør udføres så hurtigt som muligt. Invasionen af Ukraine er et klart signal om, at der skal handles meget hurtigere end normalt.

1.3.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres umiddelbare reaktion på den russiske aggression mod Ukraine stemmer overens med køreplanens indhold og mål, hvilket kræver en langsigtet indsats. Kortsigtede nationale forsvarsinvesteringer skal koordineres på europæisk plan for at undgå en øget fragmentering og overlapning. Off-the-shelf indkøb fra tredjelande må ikke kvæle igangværende eller planlagte europæiske udviklingsprojekter.

1.4.

EØSU anbefaler, at Observatoriet for Kritiske Teknologier udstyres med et klart ledelsesmandat, betydelige ressourcer og en stærk institutionel status. EØSU glæder sig over den foreslåede tætte koordinering med medlemsstaterne og efterlyser et yderligere forum for udveksling med industrien, som har det bedste kendskab til teknologier, forsyningskæder og kritisk afhængighed.

1.5.

EØSU mener, at det er nødvendigt at sikre, at resultaterne fra Observatoriet for Kritiske Teknologier omsættes til køreplaner, som fører til flagskibsprojekter. Overgangen mellem de forskellige faser af teknologi- og industricyklussen kan kun forvaltes effektivt, hvis ejerskabet for initiativet og ansvaret er præciseret. Der er behov for sammenhæng og synergier, ikke kun horisontalt, mellem civil- og forsvarsrelaterede FTU&I-programmer, men også vertikalt, mellem FTU&I og implementeringsprogrammer.

1.6.

EØSU mener, at forenkling og strømlining af EU's programmer og instrumenter til støtte for FTU&I er afgørende for modtagerne selv.

1.7.

EØSU foreslår, at der oprettes en online one-stop-shop for SMV'er og nystartede virksomheder, et online »EU-SMV-sted«, der giver mulighed for at indtaste foruddefinerede data og modtage skræddersyede oplysninger om det eller de bedst egnede EU-programmer, der kan yde støtte.

2.   Baggrund

2.1.

Køreplanen for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar følger op på en anmodning fra Det Europæiske Råd af 25.-26. februar 2021 om at forelægge en køreplan for at fremme forskning, teknologisk udvikling og innovation og mindske Unionens strategiske afhængighed, når det gælder kritiske teknologier og værdikæder inden for sikkerhed og forsvar.

2.2.

Opdateringen af den nye industristrategi for 2020 (»Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning« i maj 2021) bekræftede, at teknologisk lederskab fortsat er en vigtig drivkraft for EU's konkurrenceevne og innovation, navnlig inden for kritiske teknologier. Kommissionens handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne fra februar 2021 anerkendte den voksende betydning, som disruptive teknologier og støtteteknologier fra den civile sektor har for Europas sikkerhed og forsvar og behovet for at fremme gensidig inspiration mellem civile og forsvarsrelaterede teknologier.

2.3.

Dette er årsagen til, at det blev besluttet at udarbejde køreplanen, et strategisk dokument, der har til formål at udvikle en samlet tilgang til forsvars- og sikkerhedsteknologier på tværs af den civil-militære skillelinje og kombinere både EU-programmer og nationale programmer. Køreplanens mål er at styrke Europas teknologiske suverænitet i centrale strategiske sektorer ved at styrke sammenhængen mellem alle relevante EU-politikker og -instrumenter, fra Horisont Europa til Den Europæiske Forsvarsfond, fra mikrochipforordningen (1) til dataretsakten (2), fra forordningen om kontrol med direkte udenlandske investeringer (3) til forordningen om kontrol med udenlandske subsidier (4) og fra det foreslåede NIS 2-direktiv (5) til CER-direktivet (6). Dokumentet skitserer en vidtrækkende konceptuel strategiramme, der omfatter flere indbyrdes forbundne emner, med det formål at bidrage til EU's »strategiske kompas« om sikkerhed og forsvar (7). Køreplanen blev udsendt sammen med en meddelelse om Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar, som efterlyser et mere integreret og konkurrencedygtigt europæisk forsvarsmarked i en geopolitisk og teknologisk kontekst under konstant udvikling, navnlig ved at styrke samarbejdet inden for EU, reducere omkostningerne og forbedre den operationelle effektivitet.

2.4.

Køreplanen for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar skitserer en vej mod en bedre konkurrenceevne og modstandsdygtighed i EU's sikkerheds- og forsvarssektorer på grundlag af følgende elementer: kortlægning af kritiske teknologier og strategisk afhængighed, overvågning og vurdering af kritiske teknologier og forsyningskæder, teknologiske mangler og afhængigheder (gennem det observatorium for kritiske teknologier, der er ved at blive oprettet), fremme af forskning og innovation med dobbelt anvendelse på EU-plan, opfordring til medlemsstaterne om at udvikle en koordineret EU-dækkende tilgang til kritiske teknologier inden for rammerne af det strategiske kompas, støtte til innovation og iværksætteri inden for sikkerhed og forsvar gennem en række nye værktøjer og oprettelse af en EU-ordning for forsvarsinnovation sammen med Det Europæiske Forsvarsagentur for at samle deres respektive bestræbelser under en overordnet »paraply«.

2.5.

Et vigtigt aspekt af køreplanen er målet om at reducere de afhængighedsforhold, der er kortlagt, inden for kritiske teknologier og værdikæder. Med dette in mente foreslår Kommissionen, at forsvarshensyn, hvor det er relevant, integreres i vigtige industri- og teknologiinitiativer i EU (f.eks. alliancer og standarder), at der rapporteres om behovet for at foretage risikovurderinger af forsyningskæder for kritisk infrastruktur (navnlig i den digitale sektor), og at screeningen af udenlandske direkte investeringer styrkes ved at tilskynde alle medlemsstater til at etablere en national screeningsmekanisme.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Køreplanen afspejler på korrekt vis et teknologisk landskab under udvikling, hvor kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar i stigende grad drives af innovation fra kommercielle sektorer. EØSU glæder sig over Kommissionens hensigt om at udvikle en samlet tilgang på tværs af den civil-militære skillelinje, der kombinerer EU-niveauet og det nationale plan. Dette er imidlertid en udfordrende og kompleks opgave, da det indebærer en generel omlægning af den nuværende tilgang. Det vil ikke ske natten over, men bør gøres hurtigt. EØSU er af den faste overbevisning, at den russiske invasion af Ukraine skal betragtes som et klart signal om, at der skal handles meget hurtigere end normalt.

3.2.

Samtidig understreger EØSU, at køreplanen er en langsigtet plan, og at der bør udvises omhu for ikke at ødelægge sammenhængen med medlemsstaternes nuværende udbudsbeslutninger, der har til formål at afhjælpe de mest presserende kapacitetsmangler så hurtigt som muligt. EØSU er af den faste overbevisning, at de nationale kortsigtede investeringer skal koordineres på europæisk plan for at undgå en øget fragmentering og overlapning og for at sikre, at off-the-shelf offentlige indkøb hos tredjelande ikke undergraver den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) ved at kvæle igangværende eller planlagte europæiske udviklingsprojekter.

3.3.

I bestræbelserne på at fremme synergier mener EØSU også, at det er vigtigt ikke blot at se på individuelle teknologier og værdikæder, men også på det økosystem, som disse værdikæder er integreret i. Det er mest sandsynligt, at teknologioverførsler vil finde sted (eller begynde) mellem virksomheder inden for et sådant økosystem.

3.4.

Den opmærksomhed, som køreplanen giver til teknologier med dobbelt anvendelse og synergier mellem sikkerheds-, forsvars- og rumteknologi, er vigtig for at nå EU's mål på disse områder. Samtidig er dobbelt anvendelse og synergier hverken mål i sig selv eller tilstrækkelige. Køreplanens overordnede mål er, at EU skal blive modstandsdygtigt og i stand til også at forsvare sig mod omfattende angreb (hybride og militære). Det betyder, at det er nødvendigt at øge investeringerne i forsvar og sikkerhed og inkludere »rene« forsvarsteknologier i køreplanen.

3.5.

EØSU opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af de økonomiske og sociale omkostninger ved kritisk afhængighed og den manglende teknologiske suverænitet på forsvarsområdet.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Observatoriet for Kritiske Teknologier vil være kernen i den foreslåede tilgang. Det vil udpege, overvåge og vurdere kritiske teknologier, deres potentielle anvendelse og relaterede værdi- og forsyningskæder og overvåge teknologikløfter samt grundlæggende årsager til strategiske afhængighedsforhold og sårbarheder. EØSU understreger, at varetagelsen af disse opgaver kræver, at observationscentret udstyres med betydelige ressourcer, en stærk institutionel status og en klar ledelsesstruktur.

4.2.

EØSU mener, at det er vigtigt at forstå, hvordan observationscentret vil blive oprettet, og hvordan det skal fungere i praksis. For at kunne varetage opgaverne inden for sit kompetenceområde er Observatoriet for Kritiske Teknologier nødt til at fastsætte mål, regler og kriterier for vurderingen af teknologier. Med henblik på at udpege kritiske teknologier skal observationscentret etablere et tæt samspil med processer til afdækning af kapacitetsbehov og planlægning, og for at matche kapacitet med teknologi skal det udvikle en passende taksonomi, der ideelt set vil kunne anvendes på både forsvars-, sikkerheds- og rumteknologiområdet. Her er det vigtigt, at Observatoriet for Kritiske Teknologier arbejder tæt sammen med EDA og andre aktører. Endelig vil observationscentret, hvis det skal udpege kritiske afhængighedsforhold, være nødt til at indsamle en meget solid viden om og forståelse af de underliggende værdi- og forsyningskæder.

4.3.

Planen er at forelægge en klassificeret rapport for medlemsstaterne en gang hvert andet år. EØSU sætter spørgsmålstegn ved dette lange tidsinterval mellem rapporterne i betragtning af den hastige udvikling i det teknologiske og industrielle miljø. De oplysninger, der indsamles af observationscentret, vil være meget følsomme, da kortlægning af kritisk afhængighed svarer til indberetning af sårbarheder. Det er derfor nødvendigt at klassificere og forvalte oplysningerne korrekt og sikre, at observationscentrets udmeldinger hurtigt tilpasses det skiftende strategiske miljø.

4.4.

Køreplanen omfatter også oprettelse af en ekspertgruppe med medlemsstaterne inden for rammerne af Observatoriet for Kritiske Teknologier med henblik på udveksling af oplysninger i et fortroligt miljø. EØSU går stærkt ind for, at der også etableres en stærk og permanent forbindelse til den europæiske forsvars-, sikkerheds-, luft- og rumfartsindustri, som har det bedste kendskab til forsyningskæder og kritisk afhængighed. Der skal findes passende mekanismer, som gør det muligt at udveksle fortrolige oplysninger med industrien på en tillidsbaseret måde.

4.5.

EØSU mener også, at det er afgørende at sikre, at resultaterne fra Observatoriet for Kritiske Teknologier omsættes til køreplaner, som fører til flagskibsprojekter. Overgangen mellem de forskellige faser af den teknologiske og industrielle cyklus kan kun forvaltes effektivt, hvis ejerskabet og ansvaret for hvert trin er præciseret. Der er derfor behov for sammenhæng og synergier, ikke kun horisontalt, mellem civil- og forsvarsrelaterede FTU&I-programmer, men også vertikalt, mellem FTU&I- og implementeringsprogrammer.

4.6.

For at styrke cybersikkerheden og cyberforsvaret vil Kommissionen foreslå lovgivningsmæssige tiltag vedrørende cyberrobusthed og anmode europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle harmoniserede standarder for cybersikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred. Sammen med medlemsstaterne vil den også styrke beredskabet over for omfattende cyberhændelser. EØSU er af den faste overbevisning, at cyberkapaciteten ikke kun bør udvikles i defensiv, men også i offensiv forstand.

4.7.

EØSU mener, at EU's programmer og instrumenter til støtte for FTU&I, der er skitseret i boks 2 (s. 7 og 9) i køreplanen, er komplekse og dårligt koordinerede. Der er derfor behov for forenkling og strømlining til fordel for modtagerne selv. Det foreslås, at der oprettes en online one-stop-shop for SMV'er og nystartede virksomheder. Med opstart i en pilotfase med SMV'er på forsvars- og sikkerhedsområdet vil dette »EU-SMV-sted« gøre det muligt at indtaste foruddefinerede data og få en indledende vurdering af det eller de bedst egnede programmer, der kan yde offentlig støtte på EU-plan.

4.8.

Det påpeges med rette i køreplanen, at EU har politiske værktøjer ud over sine FTU&I-programmer og -instrumenter, der kan bidrage til at mindske den strategiske afhængighed i sikkerheds- og forsvarssektoren. EØSU mener, at disse værktøjer er vigtige for at bygge bro mellem udvikling og industrialisering, dvs. sikre markedsudbredelsen af FTU&I-resultaterne.

4.9.

Det er også et stort problem at sikre, at EU's medlemsstater køber fra europæiske leverandører, når den kritiske teknologi er blevet udviklet og delvist finansieret af EU's offentlige støtte. Hvis der mangler en konsekvent indkøbspolitik på både EU-plan og i medlemsstaterne er EØSU bekymret for, at de europæiske markeder på grund af deres fragmentering og generelt beskedne størrelse på globalt plan risikerer hverken at kunne nå den nødvendige stordriftsøkonomi for at reducere omkostningerne eller skabe tilstrækkelig aktivitet til at sikre eksistensgrundlaget for nystartede virksomheder. Overordnet set er det samlede europæiske marked potentielt meget stort, men indkøbene koordineres ikke (8).

---

(1)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En lovpakke om europæiske mikrochips, COM(2022) 45 final, 8. februar 2022.

(2)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen), COM(2022) 68 final, 23. februar 2022.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (EUT L 79 I af 21.3.2019, s. 1).

(4)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, COM(2021) 223 final, 5. maj 2021.

(5)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148, COM(2020) 823 final, 16. december 2020.

(6)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed, COM(2020) 829 final, 16. december 2020.

(7)  Rådet for Den Europæiske Union, den 21. marts 2022.

(8)  USA bruger 750 mia. USD om året på forsvar, Kina bruger mellem 200 og 300 mia. USD (kilderne angiver et meget forskelligt tal), mens NATO (begrænset til europæiske lande uden UK og Tyrkiet, men med Norge) bruger 250,7 mia. USD.